GÆLLESPALTENMedlemsblad for Brønderslev Lystfiskeriforening

Juni 2016Årgang 44 nr 2

Ny udsætningsplan

GÆLLESPALTEN

LY

STFISKERIFOREN

ING

BR

ØNDERSLEV

udgives afBestyrelsen / Organisation

og udkommer:Nr. 1 - martsNr. 2 - juniNr. 3 - septemberNr. 4 - december

Oplag: 50 stk.og på www.b-l-f.dkTrykkeri: DIGIGRAFRedaktør:Lars Jakobsenpost@fluekrogen.dk

Formand: Jens AndersenVester Alle 19, 9760 VråTlf. 30 40 14 07 / formand@b-l-f.dkNæstformand: Gert KristensenSøndermarken 8, 9760 VråTlf. 98 98 10 86 / else-h-kristensen@mail123.dkKasserer: Lars JakobsenLærkevej 9, 9440 AabybroTlf. 26 28 75 07 / kasserer@b-l-f.dkSekretær: Samuel SonneTolstrupvej 36, 9700 BrønderslevTlf. 23 42 32 91 / buchhavensonne@gmail.comBestyrelsesmedlem: Carsten ChristiansenLangelandsgade 17, 9700 BrønderslevTlf. 40 47 23 65 / j.c.c@turbopost.dkBestyrelsesmedlem: Peter KristensenFini Henriques Kvarter 18, 9700 BrønderslevTlf. 29 11 28 42 / ptk@turbopost.dkBestyrelsesmedlem: Martin RubækVråvej 905, 9760 Vrå.Tlf. 20 73 27 05 / rubaek-martin@live.comSuppleanter: Kjeld Brandter Carsten CristensenFiskeopsynsmænd:Teddy Pedersen 98 83 71 20 / 27 32 13 59Ebbe Dissing 61 34 90 99Freddi Christiansen 28 15 94 46Ole Troldborg 22 77 33 83Lars Jakobsen 26 28 75 07Steen Rubæk 98 98 00 27 / 41 22 43 61

En fin lille bækørred på tørflue fanget midt i maj...

Forsidebillede:

Formanden har ordet...Så mistede vi desværre en hel del fi-skevand på nogle af de mest populære strækninger for vores medlemmer.Vi har mistet tilladelsen til at fiske på strækningen lige nedstrøms Jerslev Bro på begge sider af åen.Desuden har vi ligeledes mistet stræk-ningen både øst og vest for markvejen ved Gjerndup. Her har vi også mistet et stykke på modsatte side af åen. (Man kan se strækningerne på vores hjemmeside: www.b-l-f.dk)Begrundelsen for det tabte fiskeri har været, at Danmarks Sportsfiskerfor-bund, som vi jo er medlem af, har været medunderskriver af en hen-vendelse, som Danmarks Naturfred-ningsforening har skrevet til EU, hvor man gjorde opmærksom på, at med Landbrugspakken overtrådte Dan-mark nogle EU-regler. Desuden ville én af lodsejerne tillige have så meget for, at vi måtte fiske, at hvis vi skulle betale alle vore lodsejere dette beløb, skulle vi forhøje kontingentet med ca. 1800 kroner om året.Vi skal bede medlemmerne om at re-spekterer, at landmændene har opsagt tilladelsen til at fiske på deres jorde.

Der er nu lagt et stort arbejde i at fælde træer og ryddet buske ved Kraghede Søen. Desværre var der ikke mange medlemmer, som kom og hjalp til med dette hårde arbejde. Det var de samme få stykker, som altid møder op, når vi holder: Søens Dag.

Vi har i år fået lov til at sætte ud ef-ter den gamle udsætningsplan, fordi man fra IFF s side ikke kunne nå at få den nye udsætningsplan færdig, så vi kunne bestille udsætningsfisk efter den. Det håber vi kan ske til næste år.Vi har ansøgt om at måtte sætte små ål ud helt heroppe i Ryå- systemet, idet den invasive art : Signalkrebs er ind-vandret til åen fra Lindholm å. Denne krebseart laver gange i brinkerne, som derefter bliver ustabile. Desuden æder den fiskerogn og fiskelarver, så den kan gøre stor skade på vandløbet.Ål går ind i krebsegangene og æder krebsen, når den er i gang med at skif-te skal og er helt blød. Derfor regner man med, at ål kan være med til at re-ducere bestanden af signalkrebs.

I skrivende stund er der ikke me-get vand i åen, og der er endnu ikke forlydender om fangst af havørreder. Derimod har flere medlemmer fanget bækørreder på tørflue, så der har al-ligevel været noget at komme til åen efter.

P.b.v.Jens Andersen.

Søren • Camilla • John • Kirsten • John K • Carl

Frederikshavnsvej 58, Hjørring, tlf. 98 90 15 11Østergade 123, Brønderslev, tlf. 98 82 57 11

Gørtlervej 3, Pandrup, tlf. 98 24 64 66Sæby Landevej 396, Tårs, tlf. 98 95 83 11Nørregade 1, 9870 Sindal, tlf. 98 93 51 57

9850 Hirtshals, tlf. 98 94 43 66

www.baggesen.dk

DØGNVAGTTillid

gennem 25 år

- Vi gør noget EXTRA ud af din bolighandel!

Vi kan SÆLGE dit hus! · Få en GRATIS salgsvurdering!

Bredgade 76 • Brønderslev • Tlf. 7220 6660 - 2030 1150 • www.westergaardbolig.dk

Ny udsætningsplan...Nu er der kommet et fortryk til den nye udsætningsplan, som er resultatet af feltundersøgelsen, der blev foretaget af IFF i august-september 2015 bistået af medlemmer fra BLF og medarbej-dere fra Brønderslev Kommune.

Samlet set skal vi nok fremover sætte lidt færre fisk ud, men fordelingen af de forskellige grupper og deres udsæt-ningssteder er blevet ændret en del. Biologen vurderer, at denne udsæt-ningsplan samlet set er på niveau med udsætningsplanen fra 2007.

Der skal sættes 12900 yngel ud på 11 lokaliteter mod 13500 på 7 lokaliteter i den gamle plan. Det betyder færre yngel på hvert udsætningssted end tidligere.

Der skal ikke længere sættes ½-års ud, idet biologen mener, at vores ½-års udsætningssteder er lidt for dybe til denne kategori af fisk. De er så ble-vet vekslet til 1-års fisk. Her skal der udsættes: 16600 mod 19700 tidligere. Fiskene skal fremover udsættes på 22 lokaliteter mod 19 tidligere. Også her

Biolog Jørgen Skole Mikkelsen el-fisker til bestandsanalysen nedstrøms Bjerg-bakkevej.

finder vi en nedsættelse af mængden af udsætninger.Der skal nu sættes 17000 smolt mod 16000 i den tidligere plan. Her ser vi en øgning af udsætningsmængden.

Disse samlede udsætningstal dækker over en del store ændringer i forhol-dene for ynglen. Ved denne undersø-gelse var der 9 steder med naturlig yn-gel, medens 6 steder med yngel i sidste udsætningsplan ikke længere huser yngel. Her er det vigtigt, at vi finder årsagen til tilbagegangen for ynglen, men nogle steder skyldes det, at der er dannet dæmninger i åen af grene og stivstænglede planter, så de voksne ør-reder ikke kan finde op til gydeplad-serne. Det har vi de sidste par år arbej-det med, og de steder viste sig at have en god yngeltæthed.

Nu må vi følge op på udsætningspla-nens resultater og finde årsagerne til den manglende yngel på tidligere gode stede. På de fleste af stederne med manglen-

de yngel er der i vandrammeplanerne planlagt tiltag med fjernelse af spær-ringer og udlægning af gydegrus og skjulesten, så vi håber, at forholdene her bliver kraftigt forbedret, når pro-jekterne er gennemført.

Det bliver spændende at se, om der sker nogen ændring med fisketæthe-den, når man går over til udsætning af 1-års fisk på tidligere ½-års lokalite-ter. Måske vil de klare sig bedre end de noget mindre ½-års fisk.

Det er glædeligt, at der skal udsættes 1000 smolt mere end tidligere. Vi må så håbe, at de kan opveje reduktionen i færre udsætninger oppe i vandløbet.

Man kan se fortrykket til udsætnings-planen på BLF s hjemmeside: www.b-l-f.dk

Jens Andersen.

Vi starter artiklen med, at vende til-bage til en juni aften i 2011.

Det er i løbet af den sidste uge blevet til flere flotte bækørreder (som selv-følgelig er genudsat), og en enkelt fisk med røde prikker, som ligner en fisk, der har været ude at vende på kysten. Den var blank og manglede de hvide ringe om de røde prikker.

Jeg er igen ankommet til åen, og fra tidligere dages fiskeri ved jeg, at maj-fluen sværmer. Modsat det tradi-tionelle fluefiskeri kommer det første ”kick” allerede ved bilen. Det sker, når man kan se, om der er mange Danicas på vingerne, og er der det, begynder hænder og krop at ryste. Bliver fiskeri-et super i dag, og finder jeg et par gode havørreder? De første majfluer lander kort efter på bilen, og jeg kan se mange majfluer henne ved åen. Skal jeg kigge på åen først eller rigge til? Jeg vælger at rigge til, da det kan være svært at rigge til senere, hvis man allerede har spottet gode fisk, og fiskefeberen får overtaget.

Jeg vælger at gå direkte ned til åen, selvom jeg har mere fidus til et par pladser, som ligger noget længere væk. Da jeg kan ane vandet, ser jeg allerede den første ring, og det ligner en god fisk, men jeg prøver at berolige mig selv ved at tænke den lidt mindre. Jeg må bakke væk fra åen igen, for at komme nedstrøms fisken, så der kan lægges et godt kast opstrøms til den. Jeg vælger at gå en 30 meter nedstrøms, for ikke at skræmme fisken, og jeg kan så fiske mig op mod den. Jeg går igen forsig-tigt ud til åen for ikke at skræmme andre fisk og tjekker et par minutter, om der er andre fisk, der ringer. Det er der ikke, og fiskeriet starter, fisken viser sig dog ikke igen. Men hvad var det? En fisk viser sig 15-20 meter ned-strøms, den ser rigtig god ud, og virker lidt ”kluntet”, havørred. Hjernen ar-bejder på højtryk for at finde ud, hvad mit næste træk skal være. Jeg vælger at fiske den nedstrøms, fra hvor jeg står, da jeg er bange for at skræmme den ved at gå op fra åen. Rigelig line bliver lagt i linekurven, godt den var med, og kastet bliver lagt nedstrøm med et ”slange” kast. Fluen driver perfekt, og

Havørredpå tørflue

der er løsline nok til, at fluen kan drive en meters penge forbi, hvor fisken vi-ste sig. Et voldsomt ”take” og med det samme kan det mærkes, at det er en virkelig god fisk, der har taget fluen. #3 stangen flekser voldsomt og 0,18 forfangsspidsen kommer på arbejde inden en super flot og blank havørred på 57 cm ligger i græsset. 10 minutter senere ligger der en på 56 cm ved siden af. Der er én der har sprunget forfan-get om en faskine. Yderlige en bliver mistet og 2 fisk mere på omkring de 55 må en tur på land. SIKKE en aften, og der bør ikke være tvivl om, at hvis havørrederne er i åen går de gerne efter en stor fed majflue.

Beklager køkkenbilledet, havørrederne på 57 og 56, og maveindholdet.

De store majfluer lever et farligt liv, når de fra nymfestadiet lægger sig i overfladefilmen og går over til emer-gerstadiet. Derefter slipper den voksne flue sin nymfeskal, spreder vingerne

og gør sig klar til at forlade vandet for første gang. I luften møder den sine artsfæller, og den yndige parringsdans begynder, majfluerne falder og stiger – falder og stiger. Antallet af majfluer vil i de kommende uger stige. Når par-ringen har fundet sted, skal hunnen på vandet igen for at lægge sine æg, dunstadiet, den vil lande på vandet med vingerne pegene mod himlen for derefter at flyve igen, lande igen og så videre. Når arten er ført videre ender majfluerne deres liv på vandet igen, med vingerne spredt ud til siderne og døende, spentstadiet. En livscyklus er forbi, og majfluerne har sørget for en ny generation. Majfluernes sværm-ning har cirka varet en måned, og de har leveret et kæmpe fødeudbud for åens padder, fugle og fisk.

For lystfiskeren har majfluerne fået de største fisk op til overfladen, og for min kammerat og jeg starter årets bedste fiskeri i juni, nemlig majfluefiskeriet efter havørred. Udover havørrederne fanges der også mange bækørreder, og de største bækørreder kommer nu også op til overfladen. Fælles for dem alle er, at de gerne tager en stor fly-dende majflueimitation på overfladen, og derved tilføjer et synligt element til vores i forvejen fantastiske fluefiskeri. Men PAS PÅ for tørfluefiskeriet efter havørred er stærkt vanedannende, og det synlige fiskeri med imitationer af åens byttedyr er nu blevet årets abso-lutte fiskemæssige højdepunkt, og ja vi fisker også traditionelt havørred-fiskeri, laksefiskeri, kystfiskeri mm.,

men intet af det andet fiskeri rammer på samme måde nerven i vores fluefi-skeri, som tørfluefiskeriet.

Tørfluefiskeriet efter havørred er ikke kun fiskeri med Danica imitationer, og jeg har fundet flere typer af insek-ter i maven på havørreder, blandt an-det en del løbebiller. Hvis der ellers er store klækninger af andre typer insek-ter går ørrederne også til overfladen efter disse. Blandt andet i Lerkenfeldt å, hvor tørfluefiskeriet efter havørred er meget udbredt, her er der ingen Da-nica, men til gengæld store mængder af mindre døgnflue arter. Disse døgn-fluer sværmer med forskellig styrke fra april/maj til oktober/november, og jeg har fanget havørreder i oktober på tørfluen i Lerkenfeldt.

Uanset om det er Danicafiskeriet eller andre typer af insekter der fiskes på, minder selve fiskeriet meget om hin-anden. Der kan dog være forskelle, tidspunktet på døgnet for klæknin-gerne kan være afhængige af insekt type, vejr og vind, tidspunkt på året, forskellige åer mm. Til fiskeriet har jeg valgt, at dele fluerne op i 2 grupper, nemlig imitation og provokation.

Imitationsfluerne matcher det der er på vandet, og kan fiskes som emerge-re, duns eller spentspinnere. Nymfer kunne helt sikkert også bruges, men vi vil gerne have det synlige fiskeri.

Provokationsfluer kan være mange, men den vi foretrækker, er skumbil-len. Jeg ser den som provokationsflue, men den kan helt sikkert også ligne, de tidligere nævnte løbebiller og der-ved være en imitation. Fluen har dog gerne lidt provokerende farvet skum eller gummiben. Vi bruger især fluen til at fiske blindt, og få afsøgt noget vand, dvs. at der ikke fiskes på ringene fisk.

Til Danica fiskeriet bruger vi stort set udelukkende imitationer, som disse.

Til højre: Skumbillen, en simpel provo-kationsflue

Danica fiskeriet begyndes, når de før-ste fluer er på vingerne. Sværmnin-gerne begynder tidligst omkring mid-dagstid. Det er svært at sige hvilken vejrtype, der er bedst til at få Dani-caen på vingerne. Vi har oplevet store sværmninger i forskelligt vejr, men 2 ting som kan udsætte sværmningerne er kulde og meget vind.

Der fiskes typisk på sete fisk, men der kan også fiskes blindt på standplad-ser/stræk. Fiskeriet foregår typisk opstrøms, hvor man er mest skjult under fiskeriet. (For yderligere infor-mation omkring, hvilke fordele der kan være ved nedstrømsfiskeri, vil jeg anbefale DVD-en ”The fish and the fly – Dryfly”). Kastene lægges forsigtigt hen mod den sidste ring, og gerne en lille smule opstrøms denne. Man kan skræmme fisken, hvis fluelinen lan-der oveni fisken, derfor er det bedre at kaste lidt kortere og forlænge ka-stet gradvist. Typisk står fiskene tæt på overfladen, når de guffer majfluer, og derved skal flue helst tæt på fisken for at blive set. Hvis fisken ikke tager fluen, kan der med fordel ventes til den har vist sig igen, så man igen ikke skræmmer fisken. Tager den stadig ikke efter et stykke tid, kan man prøve med anden imitation – andet stadie, man kan tjekke om forfanget ikke er helt lige og derved mere synligt. Hard-core bækørredfiskere kan vente ½ ti-mer i mellem en fisk viser sig, inden de fisker på fisken.

Til gengæld når fisken tager fluen, skal tilslaget sidde der. Der findes forskel-lige gode forslag til, hvornår og hvor-dan det skal være, men ingen forslag/ideer slår erfaring, så det bedste er, at få prøvet noget tørfluefiskeri. (Man kan fx øve tørfluetilslaget i P&T eller på skaller i en lokal sø.)

Når vi er ved erfaring, kommer denne også ind, når der skal vurderes om en

Til fiskeriet skal du bruge:Stang: Klasse #3-6 er at foretrække, men andre klasser kan også bruges.Hjul: Passende til stangen, og med god bremse, da der fiskes med tynde forfang.Forfang: 12-15 fode med 0,18-0,16 spids. Brug gerne en spids af flour-carbon på ca. 30 cm, da den synker og derfor er mere usynlig for fisken.Fluer: Som anbefalet i artikel. Jeg vil anbefale en god hjemmeside www.jsonsweden.com, til fluebinding og nogle fantastiske flotte og holdbare købefluer til rimelige penge, dog er fragten lidt dyr. Jsonfluerne skulle li-geledes kunne fås hos Almas og mu-ligvis andre grejhandlere, og ellers findes der masser af andre tørfluer i butikkerne eller på nettet.Tørfluemiddel: Jeg bruger silikone typen ved fiskevandet.Krogløsern: Så bækørrederne kan komme forsvarligt retur igen.Andet grej: Nævnt i vigtigst række-følge; linekurv, polbriller, net, kik-kert, kamera, forfangsstrækker.

ringene fisk er en havørred. Der er in-gen faste regler, men typisk er havør-rederne mere ”kluntet” end sine rød-prikkede artsfæller. Så ringene vil tit være mere voldsomme, finnerne på fisken bryder tit overfladen, og der er i det hele taget meget uro i vandet om-kring havørrederne. Der skal dog lige advares, at selv den mindste lille ring kan gemme på en større fisk.

Bækørred der tager og ringen der følger

Så nu må vi håbe på en god sæson, og hvis der kom en enkelt flom ville det ikke gøre noget. Så vil der typisk kom-me et træk op, men mon ikke der al-tid er lidt havørreder oppe i systemet. Lige her inden majfluesæsonen går i gang, kan jeg om ikke andet fortælle at bækørrederne er der, klar til at stige til overfladen, og så er der mange ufor-glemmelige timer forude.

Knæk og bræk derude.

Havørred 63cm og 3,2 kg

Døgnvagt - 98 82 07 00

www.elektro.dk

Øster Kærvej 12 - 9700 Brønderslev - Tlf. 98 82 07 00 - Fax 98 82 41 01

Aalborg - Brønderslev

El-HåndværktøjElektromotorerNødstrømsanlægGearmotorer

Salg / ReparationStøvsugererLadeapperaterSvejsemaskiner

Ulf Sill er tysker, men han har, for-ståeligt nok, slået sig ned ved Mör-rumsåen i Blekinge. Han er kendt for sine imponerende laksefangster, for sin enestående fluebindingsteknik og for at være Beissfluernes far. I DVD’en ”Laxflugor med liv” beskrives 5 for-skellige Beissfluer. Det eneste de har tilfælles er den sorte krop, og desuden har fire af de beskrevne fluer rød butt. Når de alligevel bærer samme navn, skyldes det, at farvespektret i vinger og hackler er begrænset til nuancer af beige og brunt – til tider med gule, orange eller grønne toner. For at sige det ligeud betyder ”beiss”, oversat til dansk, lort, og de første Beissfluer var efter sigende lortefarvede. Mere anstændige fluebindere havde måske valgt at sige jordfarvede, men ”jord-fluen” kan på samme måde som ”ha-vefluen” jo let give anledning til alvor-lige misforståelser!

Beiss er i dag ikke kun en af de absolut mest anvendte fluer i Mörrum. Også i vores egne lakseførende åer er fluen en favorit. I Skjern Å er en version med vinge i farven ”sunburst” næsten ob-ligatorisk i april/maj. Senere dæmpes farverne lidt. Fluen fungerer fint i alle størrelser fra de helt store flomfluer til de mindste ”hedebølgefluer”.

Artikel og fluer af Jørgen Brandt

Bessfluen

Krog/rør: Frit valg – her db. Bartlet Supreme str. 6 fra Partridge.Bindetråd: Sort eller brun.Butt: Fl. rød mini flatbraid.Hale: Rød polarfiber.Krop: Sort dubbing.Hackle: Indfarvet ginger hanesaddel.Vinge: Dråbeformet tanuki eller ræv golden-brown med angelhair i guld/oliven/kobber.Cheeks: Evt. junglecock.

Jægeren & LystfiskerenMaren Turisgade 6 9000 AalborgTlf 98139400www.jaegeren-og-lystfiskeren.dk

ArcticSilver er Skandinavisk innovation, som tilfører nye produkter ind i fluefiskerens verden. Kom ind til os og test verdens mest innovative fluestang. Free-Flex konseptet har fået 10 gange topscorer fra magasiner og profiler i miljøet lige sinden lanceringen. Free-Flex er en autentisk innovation, som tager udgangspunkt i fysikken og det fungerer rigtig godt.ArcticSilver lancerer nu endnu en stor nyhet: Micro-Diameter liner, som er langtkastende på grund af tynd diameter og dermed mindre luftmodstand.

Kombinationen af Free-Flex og Mircro-Diameter skal bare opleves. De 2 banebrydende innovationer komplementerer hinanden og giver fluefiskeren en helt unik oplevelse. Kom ind i butikken! Vi har demosæt klar, som du kan teste. Velkommen

KOM OG TEST DE BANEBRYDENDE INNOVATIONER

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

AnnonseDK_A5_raised.pdf 1 14.10.15 10:48