PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller [email protected]...

60
DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 1 GUIDE - KOM AFSTED Få god løn og spændende job med efteruddannelse TEMA Danske dele i din bil KELD FIK NY UDDANNELSE – OG 349.000 KRONER PÅ BESØG SJUSK KAN KOSTE MENNESKELIV 1 2 3 4 MAGASINET FRA DANSK METAL DECEMBER 2016 METAL KARRIEREPLAN Gør dig klar til fremtiden PROBLEMKNUSER NÅR KOLLEGERNE ER GÅET HJEM TAGER VÆRKTØJSMAGEREN OVER

Transcript of PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller [email protected]...

Page 1: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 1

GUIDE - KOM AFSTED Få god løn og spændende job med efteruddannelse

TEMADanske dele i din bil

KELD FIK NY UDDANNELSE

– OG 349.000 KRONER

PÅ BESØGSJUSK KAN KOSTE

MENNESKELIV

1 2 3 4

MAGASINET FRA DANSK METALDECEMBER 2016

METAL KARRIEREPLAN Gør dig klar til fremtiden

PROBLEMKNUSER NÅR KOLLEGERNE ER GÅET HJEM TAGER VÆRKTØJSMAGEREN OVER

Page 2: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

2 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Leder

Molestien 7, 2450 København SV Telefon: 3363 [email protected]/metalmagasinet

UDGIVER

Dansk Metal

ANSVARSHAVENDE

CHEFREDAKTØR

Anders Frederik Gjesing

REDAKTØR

Allan Petersen

REDAKTION

Andreas Laurfelt Knudsen, Nanna Wincentz Ludvig, Mette Rugaard og Anne Gooseman Hove

LAYOUT

Jette Nielsen

FOTO

Brian Rasmussen - Fotografhuset

TRYK

Stibo Graphic

LEVERING

Henvendelser om levering af Metal Magasinet: Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller [email protected]

OPLAG IFØLGE DANSK

OPLAGSKONTROL

119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876Magasinet udkommer 4 gange årligt

UDKOMMER NÆSTE GANG

10. februar 2017

FORSIDE/FOTO

Værktøjsmageren Chalotte Clausen fikser blandt andet havarier, når hun møder ind på sin aftenvagt på Grundfos.

MAGASINET FRA DANSK METALDECEMBER 2016

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

5041-0004TRYKSAG

I det nye år går forhandlingerne om industriens overenskomster for alvor i gang, og jeg glæder mig. Her skal vi nemlig sikre, at vi får vores del af den værdi, vi hver dag skaber i virksomheder landet over.

For det går faktisk godt. Flere er kommet i arbejde i industrien. Produktiviteten er høj. Ordrebøgerne bugner.

Det er positivt. Jeg er glad, når danske virksomheder tjener penge. Ellers er der jo ikke noget, jeg og alle tillidsrepræsentanterne kan hente hjem til dig og kollegerne ved overenskomstforhandlingerne og de lokale lønforhandlinger senere i 2017.

Men vi skal have andet med hjem fra forhandlingerne end kroner og øre. Mindst lige så vigtigt er det, at vi skaber gode fremtidsudsigter for industrien.

Finanskrisen kostede den danske industri 90.000 arbejdspladser. Siden

2013 er 13.000 nye kommet til. Jeg vil gerne have mange flere af de tabte arbejdspladser tilbage til Danmark.

Det kræver først og fremmest flere faglærte – i 2025 mangler vi 30.000 faglærte, hvis ikke vi får vendt udvik-lingen. Det kræver også, at faglærte hele tiden er klædt på til at beherske morgendagens teknologi gennem efter- og videreuddannelse.

Men det er også helt centralt, at vi får en overenskomst, der er i balance – dvs. en aftale, der både giver kollegerne deres fortjente del af den værdi, de skaber og gode rammer for flere nye arbejdspladser til endnu flere Metalmedlemmer.

Det er mit mål for forhandlingerne. NB. Hvis du går og ønsker dig

efter- eller videreuddannelse, så læs på side 18 om Jan Christiansen, der fik en Metal KarrierePlan og nu er i gang med at uddanne sig.

AF FORBUNDSFORMAND CLAUS JENSEN

Vi skaber de gode resultater

Jeg vil gerne

have mange flere af de tabte arbejdspladser

tilbage til Danmark.

Page 3: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 3

Indhold

ØVRIGT INDHOLD SIDEN SIDST

4 Nyt & noter

8Top 10: De 10 bedst lønnede metalfag

KOM VIDERE

9Samarbejde får Metal-medlemmer i job

16 A-kasse

18 Jan skifter spor med Metal KarrierePlan

20 Nu har Poul styr på ansøgningerne

21 Plads til Abdulbaset og Hussein

22 Få svar: Fridage

GODT ARBEJDE

33Plus: Tips, viden og gode tilbud

32 Jobstafetten: Havarieksperten Chalotte

34 Dit arbejdsmiljø: Pas på synet

40 Spot på: Håndlavede glimtende stjerner

48 Min svendeprøve: Automatikfagtekniker

TEKNIKRUMMET

51Historien om: Svejserobotten

58 Mig og min maskine: Nicolai bruger røntgensyn

10

24

44

52

12

18

Keld fik ny uddannelse – og 349.000 kr.Keld Weinreich Nielsen blev slidt ned af arbejdet med en slibe maskine. Jobbet som smed var slut, og han skulle finde på noget nyt. Metal hjalp ham på vej – også til en arbejdsskadeerstatning.

Tag på efteruddannelseDu kan både få en højere løn og flere jobmuligheder, hvis du udnytter dine 10 årlige dages selvvalgt uddannelse om året.

Danske dele i din bilDanmarks tid som bilproducent er stort set forbi. Alligevel er der danske aftryk på din bil. Danske virksomheder leverer nemlig dele og anlæg til verdens største bilproducenter.

Nye muligheder med Metal KarrierePlanEn ny service hjælper dig, der vil ud-dannes til mere spændende opgaver, til en ny branche, et nyt job eller højere løn.

Sjusk kan koste menneskelivAutomatic Syd i Broager er en af Danmarks førende producenter af eltavler. Metroen i København, Energinet.dk og Københavns Lufthavn er på kundelisten. Omhyggeligt arbejde er vigtigt for sikkerheden.

Nakskov trækker de store læsMetal East i Nakskov har åbnet Vesteuropas største trækcenter. Det fylder det hele af en gammel skibsværftshal og kan belaste emner med op til 2.250 ton. To mand klarer jobbet.

Page 4: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

Siden sidstNYT OG NOTER • TOP 10

I september blev 25 af Danmarks dygtigste lærlinge inden for metalindustrien hædret, da ML-Prisen 2016 blev uddelt. For at komme i betragtning skal lærlingen have fået 12 til svendeprøven, men skal ud over sin faglige dygtighed også være en god kamme-rat på skolen og en god kollega i virksomheden. Det var 14. gang, at ML-Prisen blev uddelt. Modtagere i 2016 var: Automatikteknikere Henrik Toft Nielsen, Uros Markovic og Anders Weber. Bådebygger Jonas Brethlev Blomstrøm. Datateknikere Kristoffer Broch Møller og Mads Emil Falkenstrøm. Elektronik fagtekniker Stephan Ollivier Korsgaard Larsen. Entreprenørmaskin mekaniker Casper Trier Korfitsen. Industriteknikere Asir Hisham Ali, Charlotte Nyby Vinding, Grzegorz Leonhard, Oliver Stavnsbo og Peder Visti Pedersen.

It-supporter Mathias Pedersen. Karros -seri opretter Malte Ryø. Klejn smede André Adrian Andersson, Marcus Kaufmann Nielsen, Michal Jaroslaw Owczarek og Mikkel Kofoed. Lastvogns mekaniker Nicolai Mørk Jensen. Personvogns meka ni kere Jakob Stensgaard Andreasen, Simon Toft Jespersen og Sander Stensgaard Kristensen. Smed Niclas Nielsen. Værktøjs-tekniker Erik Emanuel Juric.

DANMARKS DYGTIGSTE LÆRLINGE

NYE FOLK I DANSK METALS LEDELSEPå Dansk Metals kongres i september gik forbundet igen over til at have to næstformænd, og René Nielsen, som hidtil har været formand for Metal Hovedstaden, blev valgt som ny næstformand. Derudover var der gen-valg til den øvrige del af Dansk Metals daglige ledelse. I forretningsudvalget er Finn Andersen og Henrik Stilling nyvalgte medlemmer. Forretningsudvalget i Dansk Metal er herefter: Øverst fra venstre: forbundssekretær Per Påskesen, forbundssekretær Anders Laubjerg, næstformand René Nielsen, forbundsformand Claus Jensen, hovedkasserer Torben Poulsen, forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen og næstformand Henrik Kjærgaard. Forrest fra venstre: afdelingsformand Arne E. Petersen, Metal Midt-Vestsjælland, afdelingsformand Henrik Stilling, Metal Hovedstaden, afdelingsformand Lars Henning Hansen, Metal Odense, afdelingsformand Finn Andersen, Metal Østjylland og afdelingsformand Jan O. Gregersen, Metal Aalborg. Vil du vide mere om Dansk Metals kongres, kan du se mere på danskmetal.dk/kongres

Hvem får pengene fra din forsikring, hvis du dør?Har du tænkt over, hvem der skal have udbetalinger fra de forsikringer – grup-peliv og fritidsulykke – som du har hos Alka gennem Dansk Metal, hvis du dør? Hvis du ønsker, at andre end nærmeste pårørende skal have pengene, skal du lave en begunstigelseserklæring og sende den til Alka.Nærmeste pårørende er i følgende rækkefølge:

1 Ægtefælle eller registreret partner

2 Samlever, som enten har boet sam-men med dig i to år, eller som du har barn/venter barn med

3 Livsarvinger, dvs. børn, børnebørn osv.

4 Arvinger i henhold til testamente

5 Arvinger i henhold til arveloven.

Du kan indsende en ny begunstigelses-erklæring, hvis du ønsker at ændre den senere hen. Læs de fulde betingelser på alka.dk/danskmetal

Page 5: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 5

Nyt og noter • Siden sidst

UNDGÅ AT GÅ NED MED FLAGETEr du selv eller en kollega ved at gå ned med flaget? Så er der hjælp at hente på en ny hjemmeside, som Dansk Metal og en række andre parter står bag. På mentalsundhed.dk kan man få en række gode råd til at forebygge stress, angst og depression, som ifølge undersøgelser fylder meget på arbejdspladserne, hvor næsten halvdelen af alt sygefravær skyldes mentale helbredsproblemer.

SAMARBEJDSPRIS TIL FYNBOERCO-industri kårer hvert år en virksom-hed, som har gjort en særlig indsats for at skabe et godt samarbejdsklima. Prisen gik i år til Svendborgvirksomheden C.C. Jensen efter indstilling fra tre tillidsre-præsentanter (på billedet set fra venstre: Tom Christiansen, Teknisk Landsforbund, Kim Mortensen, 3F og Jørgen Richard Hansen, Dansk Metal).Virksomhedens samarbejdsudvalg har på hvert møde fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø, og medarbejderne får blandt andet to gange om året andel i virksomhedens overskud. De har mulig-hed for at få hjælp hos en firmabetalt psykoterapeut, og de oplever, at deres forslag til forbedringer på arbejdspladsen bliver ført ud i livet.

NYE UNGE KRÆFTERDeltagerne på Metal Ungdoms årsmøde i november valgte de nye medlemmer af Forbundets Ungdoms Udvalg. Steffen Kjeldsberg, lærling i Metal Sønderborg, blev genvalgt som formand for Metal Ungdom. Han blev konstitueret som formand i august, da den tidligere for-mand Frederik Pihl gik af før tid. Steffen repræsenterer dermed lærlingene det næste år i Dansk Metals hovedbestyrelse. Deltagerne ved årsmødet valgte også to lærlingerepræsentanter og en suppleant fra hver af de fem regioner.

Dit barns fremtidDanmark får brug for langt flere faglærte i fremtiden, og derfor skal mange flere unge vælge en erhvervsuddannelse. De danske regioner er gået sammen for at hjælpe med til at nå det mål. Det sker med kampagnen ’Dit barns fremtid’, som skal give forældrene bedre mulighed for at hjælpe deres børn med valg af uddan-nelse. Du kan læse mere om kampagnen på ditbarnsfremtid.dk

FritidsulykkesforsikringErstatningerne i Dansk Metals kollektive fritidsulykkesforsikring stiger til næste år. Ved

invaliditet bliver udbetalingen 38.000 kroner højere, nemlig 438.000 kroner, mens udbetalingen ved dødsfald stiger med 19.000 kroner til 219.000 kroner. Til gengæld

fastholdes prisen på bare 38 kroner om måneden. Du er omfattet af fritidsulykkes-forsikringen, som Dansk Metal har gennem Alka, med mindre du selv har fravalgt den.

Læs de fulde betingelser på alka.dk/danskmetal

Sagt på facebook

Page 6: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

6 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Siden sidst

DANSK METAL HAR MISTET EN GLØDENDE FOREGANGSMAND

Forhenværende forbunds-formand Max Bæhring var en central person i udviklingen af Dansk Metal til en moderne fagforening. I dag – 13 år efter, Max Bæhring stoppede som forbundsformand – gennem-syrer hans fremsyn, værdier og ideer stadig organisationen.

Max Bæhring blev udlært maskinarbejder på virksom-heden K.A. Hartmann. Hans faglige karriere begyndte dog på virksomheden Thrige-Titan, hvor han først blev tillidsmand og i 1969 fællestillidsmand.

I 1971 blev han ansat som konsulent i AOF. Siden fulgte forskellige poster i LO og Dansk Metal, hvor han afløste Georg Poulsen som forbundsformand i 1991 og de følgende 12 år.

Max Bæhring satte sit tydelige præg på Dansk Metal, fagbevæ-gelsen og de danske overens-komster. Løn under sygdom, den 6. ferieuge, vikarbestem-melser samt ret til barsels- og forældreorlov er blot nogle af de mange elementer, Max Bæhring har været med til at indføre i overenskomsterne.

Max Bæhring var også en bærende kraft i omdannelsen af forhandlingsorganisationen CO-Metal til CO-industri og sikrede dermed lønmodtagerne

i industrien en stærk forhand-lingsorganisation. Han stod også for fusionen mellem Dansk Metal og TKF, Telekommunika-tionsforbundet, i foråret 2003.

Hans hjertebarn var dog at sikre, at danske faglærte såvel som ufaglærte og deres arbejdspladser var klædt på til den teknologiske udvikling gennem både uddannelse og ny teknologi.

Det var også med Max Bæhring som forbundsformand, at Dansk Metal blev sponsor for kvindehåndboldlandsholdet, der fik tilnavnet ”De jernhårde ladies” og blandt andet vandt OL-guld i 1996.

På trods af sit omfattende arbejde som forbundsformand fik Max Bæhring også tid til en anden af sine passioner nemlig jazzmusikken. Max Bæhring spillede både klarinet og saxo-fon i forskellige jazzbands.

Max Bæhring mistede aldrig sit engagement i fagbevægelsen og havde til det sidste stærke holdninger til fagbevægelsens fremtid.

Max Bæhring gik igennem livet med stort mod, musikalitet og hjerte. Med hans død har Dansk Metal og fagbevægelsen mistet en god kammerat og en glødende foregangsmand.

Dansk Metals tidligere forbundsformand Max Bæhring døde den 20. oktober. Han vil blive husket for mar­kante resultater for de danske lønmodtagere og for et glødende engagement – lige til det sidste.TEKST: FORBUNDSFORMAND CLAUS JENSEN / FOTO: ANDERS FREDERIK GJESING

Æret være Max Bæhrings minde

Page 7: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 7

Styrk kompetencerne hos medlemmerne afarbejdsmiljøorganisationen og andre medinteresse for arbejdsmiljøet – det betaler sig.

Vi tilbyder forskellige arbejdsmiljøkurser. Det drejer sig både om fastlagteholdkurser og virksomhedskurser tilpasset virksomhedernes individuelleønsker og behov.

Kurserne henvender sig især til virksomheder inden for industri og håndværk.

Vores kurser er desuden kendetegnet ved:• Erfarne arbejdsmiljøkonsulenter som undervisere• Praktisk orienteret og håndgribeligt indhold• Mange eksempler fra virkelige hændelser, vi har oplevet i virksomheder

Læs mere om kurserne, og tilmeld dig på voreshjemmeside www.avidenz.dk.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os på tlf. 66 17 34 55eller mail [email protected] for nærmere informationer

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og andre kurser

Så mange medlemmer af Industriens Pension kan nu kalde sig pensionsmillionærer – det vil sige, at de har mere end en million kroner stående på deres pensionsopsparing.Pensionsordningen har eksisteret siden 1993. Opsparingerne er nu blevet så store, at de – sammen med gode afkast – har tidoblet antallet af pensionsmillionærer de sidste tre år.Er du også pensions millionær? Gå ind på pensionsinfo.dk og se, hvor stor din opsparing er blevet.

5.500 danskere har ret til højere erstatning og dækning i forbindelse med deres arbejdsskade, fordi deres folkepensionsalder er hævet fra 67 til 68 år. Det gælder dem, som er født efter 1. januar 1963. Derudover skal følgende betin-gelser være opfyldt:• Man skal have været ude for en ulykke

1. januar 2004 eller senere, eller have an-meldt en erhvervssygdom den 1. januar 2005 eller senere.

• Man skal have modtaget en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der giver ret til en endelig erstatning for tab af erhvervs evne – enten i form af et engangs-beløb eller i form af månedlige beløb, eller man skal have modtaget et engangsbeløb fra sin arbejdsgivers forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til erstatning for frem tidige permanente udgifter til behandlinger eller hjælpemidler.

Hvis du ikke har fået brev i løbet af første halvår af 2016 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om dette, bør du kontakte din Metalafdeling.

10.000 HØJERE PENSIONSALDER KAN UDLØSE HØJERE ERSTATNING

Nyt og noter • Siden sidst

Page 8: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

8 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Siden sidst • Top 10

DE10BEDST LØNNEDE METALFAG

1 FLYMEKANIKER

Løn:

240,07 kr. Arbejde: Reparerer og vedlige-holder fly.

2 FILM- OG TV-

PRODUKTIONS-TEKNIKERLøn:

232,75 kr. Arbejde: Optager og redigerer film, videoer og tv- udsendelser.

3 ELEKTRONIK-

TEKNIKER Løn:

217,85 kr. Arbejde: Udvikler og installerer elektronisk udstyr inden for blandt andet kontrol og styring.

4

KONTORSERVICE-FAGTEKNIKERLøn:

210,99 kr. Arbejde: Installerer og reparerer computere, kopimaski-ner og telefonudstyr. 5

REJSEMONTØRLøn:

205,50 kr. Arbejde: Installerer og reparerer apparater eller instal-lationer hos kunder i ind- og udland.

6 RØRSMED

Løn:

204,14 kr. Arbejde: Installerer og vedlige-holder rør i bygninger.

7 VENTILATIONS-

SMED – MONTAGE Løn:

202,24 kr. Arbejde: Installerer og servicerer ventilationsanlæg og klimaanlæg.

8 MASKIN-

REPARATØRLøn:

201,69 kr. Arbejde: Fremstiller og vedlige-holder maskiner, maskindele og produk-tionsanlæg.

9 DATA -

FAGTEKNIKERLøn:

201,66 kr. Arbejde: Konfigurerer og vedligeholder server-løsninger og designer avancerede LAN- og WAN-netværk.

10 KØLEMONTØR

Løn:

201,57 kr. Arbejde: Reparerer, vedligehol-der og laver eftersyn af køleanlæg, klimaanlæg og varmepumper.

Timelønnen er baseret på den seneste lønstatistik. Kun faggrupper, hvor der er mere end 100 lønindberetninger, er med.

VIDSTE DU? I 2010 var gennemsnitslønnen for en rørsmed 183,62 kroner i timen. I 2016 var den 204,14. Det er en stigning på 20,52 kroner i timen.

TEKST: NANNA WINCENTZ LUDVIG

Page 9: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

Kom videreSAGEN ER LØST • GUIDE • A-KASSE • JOB & KARRIERE • FÅ SVAR

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 9

”Vi har i Metal selv en god kontakt til virksomhederne på Metals jobområder. Men kan vi også hjælpe vores med-lemmer i job via samarbejde med et seriøst vikarbureau, gør vi naturligvis det. Og Manpower har gode kontak-ter til nogle af de virksom-heder, som er relevante for vores medlemmer, blandt andet inden for vindmølle-branchen”, siger Torben Poulsen, hovedkasserer i Dansk Metal.

Det er ikke kun Torben Poulsen, der ser fordele ved samarbejdet. Thomas Peder-sen, Head of Manpower, gør det samme:

”Det er vigtigt for os at kunne levere kvalificeret

arbejdskraft til vores kunder indenfor industrien. Sam-arbejdet med Dansk Metal gør, at vi har fået muligheden for at levere lokal arbejdskraft til vores kunder hurtigere end hidtil. For hvis arbejds-kraften ikke findes lokalt, kan man risikere, at stillingerne nedlægges og flyttes til udlandet”.

Samarbejdet gælder jobfor-midling til enkelte stillinger, og når virksomheder skal bruge flere medarbejdere. Derud-over skal det også hjælpe til, at Metalmedlemmerne får efteruddannelse, der passer til de områder, hvor der mangler arbejdskraft.

”Fokus har foreløbigt været på jobformidling. Det har

hovedsageligt været enkelt-stillinger, men vi har også haft et større projekt”, siger Torben Poulsen.

HJALP VED FLYTNINGDet var rørproducenten Uponor Infra, der manglede syv nye medarbejdere, fordi afdelingen i Svinninge ved Holbæk flytter til Middelfart. I Dansk Metals fem lokal-afdelinger i og omkring Middelfart fandt de frem til flere potentielle kandidater blandt medlemmerne.

”Samarbejdet lokalafdelin-gerne imellem er gået godt, og det er vigtigt, så vi kan levere, når en virksomhed efterspørger arbejdskraft. Vi fik et flot fremmøde på

rekrutteringsdagen med 30 engagerede medlemmer”, siger Martin Sørensen, afdelingsformand i Metal Lillebælt, der sammen med Uponor Infra og Manpower var til stede på rekrutterings-dagen.

De syv stillinger er blevet besat.

Der er ikke flere større jobformidlinger på vej i øjeblikket, men både Torben Poulsen og Thomas Pedersen forventer, at der kommer flere.

SAMARBEJDE SKAL FÅ FLERE MEDLEMMER I JOBI foråret begyndte et samarbejde mellem Dansk Metal og rekrutterings­bureauet Manpower. Det skal hjælpe flere Metalmedlemmer i job.TEKST: NANNA WINCENTZ LUDVIG

De syv nye medarbejdere skal viderefor­

arbejde plastrør til brønde,

bassiner og ventilations­

systemer.

Page 10: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

10 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Kom videre • Sagen er løst

KELD FIK NY UDDANNELSE

– og 349.000 kroner

Efter to rygoperationer vidste Keld Weinreich Nielsen, at arbejdet

som smed var slut. Et nyt liv skulle begynde, men Keld skulle

først gennem en ny kamp.TEKST: NANNA WINCENTZ LUDVIG

Page 11: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

Kom videre

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 11

Ryggen var foroverbøjet, og armene strakt frem, mens de løftede 12 kilo op og ned dagen lang.

Der er ikke noget at sige til, at 53-årige Keld Weinreich Nielsen fra Korsør to gange måtte opereres for diskus-prolaps. I årevis havde han brugt den tunge slibemaskine til at slibe store jernplader til kødforarbejdning med, og det havde ødelagt hans ryg.

”Jeg var ikke i stand til at udføre mit arbejde længere, så jeg bad Slagelse Kom-mune om at komme i reva-lidering. Men de sagde nej, fordi de ikke mente, at det var nødvendigt. Så henvend-te jeg mig til Dansk Metal”, fortæller han.

Hos Metal Midt- Vestsjælland sendte konsu-lent Niels Ole Larsen ham til Arbejdsmedicinsk Klinik. Deres konklusion var, at Keld Weinreich Nielsens ryg aldrig ville blive normal igen. Det fik kommunen til at bøje sig for ønsket om revalidering, og Metalmedlemmet var glad, da han kunne begynde på uddannelsen som produk-tionsteknolog.

”Det var derfor, jeg havde henvendt mig. Jeg ville have en uddannelse, så jeg kunne få et nyt job”, siger Keld Weinreich Nielsen.

Den toårige erhvervs-akademiuddannelse indehol-der elementer som produkt-udvikling og teknisk design, som han syntes var spæn-dende. Uddannelsen byggede samtidig videre på hans viden fra smedebranchen.

SAGEN AFVISTMetal Midt-Vestsjællands hjælp sluttede dog ikke her, for Arbejdsmedicinsk Klinik anmeldte skaden som en arbejdsskade, og Niels Ole Larsen kørte sagen. Den blev dog afvist hos Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) og igen hos Ankestyrelsen.

”Hvis det var en arbejds-skade skulle jeg løfte 8-10 ton dagligt i 10 år, men Arbejds markedets Er-hvervssikring sagde, at jeg manglede et par ton. Men de havde ikke været på min arbejdsplads for at tjekke, og jeg havde helt sikkert løftet mere”, siger Keld Weinreich Nielsen.

Så efter sagen var kørt endnu en gang med samme resultat, anmodede Niels Ole Larsen om, at Arbejdsmarke-dets Erhvervssikrings rejse-inspektør blev sendt ud for at se på den tidligere smeds arbejdsforhold.

LØFTET ALT FOR MEGETPludselig så sagen anderledes ud. Rejseinspektørens vurde-ring viste, at Keld Weinreich Nielsen havde løftet 50-80 ton, altså langt mere end hvad det krævede at få godkendt skaden som en arbejdsskade.

”Han havde løftet alt for meget, og det var en grov overtrædelse af arbejdsmiljø-loven, så jeg anlagde sag mod virksomheden om tabt arbejdsfortjeneste”, siger Niels Ole Larsen.

Keld Weinreich Nielsen fik dermed både erstatning for varigt mén og for tabt arbejdsfortjeneste, da sagen mod virksomheden blev forliget. I alt fik han 349.000 kroner.

”Jeg er rigtig taknemmelig for den hjælp Metal har givet. Uden dem ved jeg ikke, om det overhovedet var endt med en erstatning”, siger han.

Ifølge Niels Ole Larsen er sagen et tydeligt eksempel på, at man ikke altid skal tage en afgørelse for en afgørelse:

”Det er derfor, vi vælger at udfordre dem. Og går det godt, så går det godt, og hvis det ikke gør, har det stadig ikke kostet medlemmet no-get”, slutter Niels Ole Larsen.

FÅ HJÆLPAF METAL Som en del af medlem-skabet i Dansk Metal kan du få gratis hjælp til sager om arbejdsskader og erstatningssager.”Når man henvender sig til Dansk Metal med en arbejdsskade kan man få professionel hjælp med det samme. Vi har dygtige folk ansat, og vi er klar til at skaffe en advokat, hvis det bliver nødvendigt. Det er alt sammen omkostningsfrit for medlemmet”, siger Peter Poulsen, souschef i Dansk Metals Miljø- og Socialsekretariat.”En advokat kan nemt koste 100.000 kroner, og dele af kontingentet går til disse udgifter. Det gi-ver os bedre muligheder for at køre en sag, selv om den er besværlig, og der kommer afvisninger undervejs”.

I Metalafdelingerne er der løbende 2.500-3.000 sager om arbejdsskader.Derudover afslutter Dansk Metal ca. 100 erstatningssager om året. Den samlede erstatning til medlemmerne er ca. 20 millioner kroner.

I dag arbejder Keld Weinreich Nielsen som produktionsteknolog i et smedefirma, hvor han laver projektledelse og produktdesign. ”Jeg har det godt der og kan passe på min ryg”, siger han.

Page 12: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

12 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Kom videre • Guide

EFTERUDDANNELSE KAN GIVE DIG MERE I LØNHvert år kan ansatte på Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst eller over­enskomsten med Arbejdsgiverne tage 10 dages efteruddannelse efter eget ønske. Det giver bedre jobmuligheder og ofte også højere løn. Hos Vestas Manufacturing i Ringkøbing kommer der nye ansøgninger om efteruddannelse hver uge.TEKST: NANNA WINCENTZ LUDVIG

Page 13: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 13

Kom videre

”Der kommer mindst en an-søgning hver uge om tilskud fra Industriens Kompetence-udviklingsfond (IKUF) blandt dem på natskiftet, som jeg er en del af, og det samme er gældende på dagskiftet. Nogle uger er der man-ge flere. Og det er ansatte i alle aldre, der ansøger”, siger Thomas Merker, der er tillidsrepræsentant på Vestas Manufacturing i Ringkøbing.

Han er med i fabrikkens uddannelsesudvalg og er med til at sørge for, at de an-satte bliver ved med at være opmærksomme på efter-uddannelsesmulighederne. Hver dag er der opstartsmø-de på dag- og nathold, og her bliver IKUF ofte bragt op.

”Vi gør jævnligt vores kolleger opmærksomme på muligheden og fordelene ved det, blandt andet at de får 85 procent af deres løn, mens de er under uddannelse, og kursusgebyret betalt, og at de samtidig også står bedre på arbejdsmarkedet, hvis de tager et kursus”, siger han.

HJÆLP FRA START TIL SLUTIndsatsen for at få de ansatte på kursus slutter ikke her. Hvis de ansatte fortæller, at de vil på efteruddannelse, hjælper tillidsrepræsentan-terne fra start til slut.

”De kommer ind på vores kontor, og nogle gange ved medlemmerne ikke meget

andet end, at de vil benytte sig af IKUF. Vi hjælper dem både med at finde ud af, hvilket kursus de vil på, med at søge tilskud og finde ud af, hvor de kan tage kurset. Det er et tilbud, som mange af mine kolleger, der søger, er taknemmelige for”, siger tillidsrepræsentanten.

Han skyder på, at tillids-repræsentanterne hjælper med omkring 80 procent af ansøgningerne. Det har også givet ham et indblik i, hvilke kurser der er populære.

”Der er en del, som tager mobilkrancertifikat eller kurser inden for offshore- området. Begge dele kan bruges indenfor Vestas, men de giver også jobkvalifika-

tioner til andre steder. Viden om sikkerhed, når de klatrer rundt i møllerne, kan bruges, hvis de senere bliver ansat i olie- og gasindustrien”.

Derudover tager nogle gaffeltruckcertifikat, og et par stykker er i gang med en akademiuddannelse i ledelse. Selv er han i gang med akade miuddannelsen i inno-vation, produkt og produk-tion og er næsten halvvejs.

ALEX OLESEN, 29 ÅR, MONTØR. ANSAT I 8 ÅR HOS VESTAS

Hvilke kurser har du taget? Jeg har både taget basic safety offshore training og et truckcertifikat.

Hvorfor har du taget dem? Det har jeg gjort både for at udvikle mig selv og for at kunne tilbyde noget mere til min arbejdsplads. Med offshorekurset kan jeg komme ud og arbejde på møllerne i perioder, når der er behov for det, og tjene nogle flere penge samtidig.

PEDER BOUTRUP, 46 ÅR, MONTØR, ANSAT I 14 ÅR HOS VESTAS

Hvilke kurser har du taget? Jeg har taget et trailerkørekort, som jeg kan bruge til både varevogn og trailer.

Vil du tage flere kurser? På et tidspunkt vil jeg bruge muligheden til at bygge videre på min uddannelse som klejnsmed, for det er mange år siden, jeg afsluttede den. Det vil i hvert fald være smart, for selvom det går godt for os nu, så kan vi pludselig stå uden job, og så er det godt at have været i gang med IKUF.

MICHAEL JØRGENSEN, 30 ÅR, MONTØR, ANSAT I 5 ÅR HOS VESTAS

Hvilke kurser har du taget? Jeg har udnyttet min mulighed til fulde og brugt alle mine timer. I 2014 tog jeg basic safety offshore training, og sidste år tog jeg et kursus i grundlæggende lederuddannelse om, hvordan man skal snakke med folk. Det blev jeg bidt af, så i år har jeg brugt de sidste af mine timer på at blive bedre til det i praksis.

Vil du tage flere kurser? Jeg vidste en del i forvejen om, hvordan man skal snakke med folk, men nu er jeg bedre klædt på. Nu forstår jeg også bedre, hvad lederne siger og kan se tingene fra deres synsvinkel.

VOXPOP

Page 14: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

14 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Kom videre

Du kan få dækket 85 procent af dit løntab under uddan­nelse som et tilskud fra IKUF eller AL Efteruddannelse. Til­skuddet er inklusiv pension, ferietillæg, fritvalgskonto og eventuelt skifteholdstillæg. Du kan søge tilskuddet på ikuf.dk, hvis du hører under Industriens Overenskomst eller Industriens Funktionær­overenskomst. Eller søg på aleu.dk, hvis du er ansat på overenskomsten med Arbejds giverne. Hvis kurset eller uddannelsen er beret­tiget til offentligt tilskud (VEU eller SVU), skal du også søge dette. Dette kan du læse mere om på de ikuf.dk eller aleu.dk.

Husk at ansøge om tilskud, inden du begynder på uddannelsen. Hvis du først søger, når du er begyndt eller efter uddannelsen, får du ikke tilskud.

Du kan også søge tilskud til deltagergebyr, obligatori­ske bøger på uddannelsen, transportgodtgørelse samt kost og logi, hvis du har mere end 60 km til under­visningsstedet.

Du må ikke modtage både tilskud og løn fra din arbejdsgiver.

ØK

ON

OM

I

10 dages efteruddannelse hvert år Ansatte på Industriens Overens-komst, Industriens Funktionærover-enskomst og overenskomsten med Arbejdsgiverne har ret til 10 dages selvvalgt uddannelse pr. år. Uddan-nelsen kan du både bruge til at lære mere inden for dit nuværende felt eller få bevis på de ting, du allerede kan. Men det kan også blive en genvej til et brancheskift. Hvis du ikke bruger alle dagene, kan du gemme dem i op til to år. Det betyder, at du for eksempel kan bruge 10 dage hvert år eller 30 dage hver tredje år. Dagene kan både bruges på et eller flere kurser.

FIND KURSERDu kan vælge mellem en lang række uddan­nelser, heriblandt:

• AMU­kurser• Akademi­

uddannelser• Diplomuddannelser• Fag på grundskole

eller gymnasialt niveau.

Du kan finde kurser og uddannelser på blandt andet amukurs.dk, ug.dk, vuc.dk, audiplom.dk og efterudannelse.dk.Listerne over uddan­nelser, der er for­håndsgodkendt til tilskud, kan findes på ikuf.dk eller aleu.dkHvis du vil på et kursus, der ikke er godkendt allerede, kan du stadig søge tilskud.

Page 15: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 15

Guide • Kom videre

AMU­kurser betaler sigDeltagere på AMU-kurser tjener både flere penge og har en højere beskæftigelse. Indenfor industrien er 1,2 procentpoint flere i uddannelse, hvis man ser over syv år. Samtidig er time-lønnen 2,7 procent højere blandt AMU-kursister. Det giver i snit 5.-6.000 kroner mere om året til kursisterne.Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

IKKE IKUF ELLER AL? KONTAKT DANSK METAL Hvis du ikke arbej­der på Industriens Overenskomst, Industriens Funktionærover­enskomst eller overenskomsten med Arbejdsgiver­ne, så kontakt din Metalafdeling for at høre om dine muligheder.danskmetal.dk

FÅ HJÆLPHvis du har brug for hjælp

til efteruddannelse, så spørg din tillidsrepræsentant eller i din

Metalafdeling. Du kan også få lavet en Metal KarrierePlan.

Læs mere på danskmetal.dk/karriereplan

Page 16: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

16 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Kom videre • A­kasse

Nyt fra A­kassenDagpengereformen, som er besluttet i Folketinget, træder i kraft fra 2. januar 2017. Læs her om de nye regler.

KontaktHar du spørgsmål om dagpenge, efterløn eller andet på a-kasseområdet, kan du altid kontakte Metal A-kasse.

Telefon33 63 22 00Mandag til torsdag 8.30-17.00Fredag 8.30-14.00

Du kan også finde din lokale afdeling på danskmetal.dk/finddinafdeling

DAGPENGE

Uddannelse normeret til 18 måneder kan give ret til dagpenge

Fra 2. januar 2017 kan du blive optaget i a-kassen med dimittendrettigheder, hvis du har gennemført en uddannel-se normeret til 18 måneder. Det gælder også, selvom din uddannelse ikke har varet 18 måneder. Du kan dog tidligst modtage dagpenge 18 måneder efter, at du er startet på uddannelsen.

DAGPENGESATS

Nyuddannede og værnepligtige får ny dagpengesats

Din dagpengesats vil efter dagpengereformen være på 71,5 procent af den maksima-le dagpengesats mod de nu-værende 82 procent, hvis du:

• Har afsluttet en uddannelse eller er værnepligtig og ikke er forsørger.

• Allerede modtager dag-penge som nyuddannet eller værnepligtig og ikke er forsørger.

Dagpengesatsen vil fortsat være 82 procent af højeste dagpengesats for forsørgere.

DAGPENGE

Forlæng dagpengeretten Som noget nyt i dagpen-

gereformen kan du forlænge din ret til dagpenge med op til 1 år inden for en periode på 1½ år, når din dagpengeret udløber. Du skal have arbejdet i den periode, hvor du har modtaget dagpenge. 1 times arbejde giver ret til 2 timers ekstra dagpenge, som du altså kan forlænge dagpengeretten med, efter at

din dagpengeperiode ellers ville være udløbet.

SENIOR

Folkepensionister får gratis seniormedlemskab

Du kan blive gratis senior-medlem af a-kassen, når du bliver folkepensionist. Det særlige seniormedlem-skab giver dig ret til hjælp til jobsøgning, men det giver ikke ret til dagpenge eller efterløn. Kontakt din Metal-afdeling, hvis du allerede er folke pensionist og ønsker et seniormedlemskab.

DAGPENGE

Førtidspensionister får samme ret til dagpenge

Fra 2. januar 2017 har førtidspensionister samme ret til dagpenge som andre ledige, fordi særreglerne og begrænsningerne i førtids-pensionisters ret til dagpenge frafalder med dagpengere-formen.

TILLYKKE MED

JOBBET

Christian Friis Jespersen• Pladesmed• Elkjærs Autolak• Begyndte 10. oktober• 25 år

1. Hvordan kom du i job?Curt Mikkelsen fra Metal Hovedstaden havde kontaktet mig med nogle jobforslag, fordi jeg var ledig. Han opfordrede mig blandt andet til at søge hos Elkjær, hvor jeg senere blev ansat. Jeg tror, mit medlemskab i Dansk Metal har gjort det nemmere for mig at få et arbejde.

2. Hvad skal du lave?Jeg skal lave løsdele, som for eksempel forskærme, kofangere og døre på personbiler. Og så kan det være sådan noget som buler, der skal rettes ud, eller skifte bagskærmen, hvor jeg skal skære den af og sætte en ny på.

3. Er du kommet godt i gang med jobbet?Jeg skal stadig lige komme ordentligt i gang, men indtil videre går det godt, og de har taget godt imod mig.

VIDSTE DU? Du kan komme på workshop og lære at søge opslåede og uopfordrede job, skrive cv og ansøgninger og få tips til jobsamtalen. Se mere på danskmetal.dk/workshop

Page 17: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 17

Kom videre

Arbejdsløsheden er lav i Dansk Metal – faktisk kun 2,5 procent. Men der er stadig for mange medlemmer, der er ledige for længe. Over halvdelen af de ledige medlemmer er arbejds-løse i mere end 6 måneder.

Det er dyrt for et Metal-medlem at gå ledig. Tjener man en gennemsnitlig Metalløn, mister man 15.000 kroner om måne-den, hvis man kommer på dagpenge. Og så har det også store menneskelige og sociale omkostninger at være arbejdsløs længe.

Derfor vil vi have langtids-ledigheden blandt medlemmerne bragt ned. Vores mål er, at i 2020 skal et ledigt Metalmedlem i job 3 uger hurtigere end i dag. Kontant betyder det 10.000 kroner ekstra på lønkontoen for et typisk Metalmedlem.

Allerede i dag kommer Metalmedlem-mer i snit 9 uger hurtigere i job end fx medlemmer af Krifa og Det faglige Hus. Det er konkret værdi for kontingentet.

Efter 1. februar næste år har vi et særligt tilbud til medlemmer, der bliver ledige og har brug for ekstra hjælp til at komme i job. De vil hurtigt få nye tilbud, der er skræddersyet til deres situation. Det kan være hjælp til IT, tilbud om workshop om jobsøgning, individuelle samtaler eller konkret jobformidling

Der vil også være tilbud til grupper, vi kan se har særlige behov. Det gælder fx IT-medlemmer der har brug for certifikater, og nyuddannede, der har brug for gode tips til jobsøgning, så de hurtigt kan få deres første job.

Jeg glæder mig meget til, at vi får bragt langtidsledigheden i Metal ned – eller som forbundsformand Claus Jensen sagde på kongressen i september: ”Det er måske lige lovlig ambitiøst at sige, vi vil afskaffe langtidsledighed i Metal, men vi skal dæleme tæt på”.

Torben Poulsen Hovedkasserer, Metal A-kasse

12 UGER HURTIGERE I JOB

745 medlemmer har fået nyt job med Metal JobService i 2016. Tilmeld dig på danskmetal.dk/ jobservice

ÆNDRINGERÆndringer på følgende områder træder i kraft 1. juli 2017: • Månedsvis udbetaling af dagpenge• Ny metode til beregning af

dagpengesats• Forbrug af dagpenge i timer• Karensdage• Indkomstbaseret optjening af

ret til dagpenge• Beskæftigelseskonto

Læs mere i næste nummer af Metal Magasinet og på danskmetal.dk/akasse

Page 18: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

18 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Kom videre • Underemne

JAN SKIFTER SPOR MED METAL KARRIEREPLAN

Den 49­årige værktøjsmager Jan Christiansen fra Langeland har fået en Metal KarrierePlan og er gået i gang med efteruddannelse. ”Jeg har haft noget om fejlfinding for mange år siden, men nu får jeg et dybere kendskab til tingene, og måske det kan give et nyt slags job”, siger Jan Christiansen.

KarrierePlan

Page 19: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 19

Job & Karriere • Kom videre

”Jeg var ikke kommet i gang med kurset, hvis ikke jeg havde talt med Dansk Metal og fået en karriereplan”. Så klar er meldingen fra den 49-årige værktøjsmager Jan Christiansen fra Tranekær på Langeland.

Den 1. oktober 2016 lancerede Dansk Metal et nyt tiltag for alle medlemmer: Metal Karriere Plan. Metal KarrierePlan er for dig, der gerne vil uddanne dig til mere spændende opgaver på dit arbejde, til en ny branche, et nyt job eller måske højere løn. Sagt på en anden måde: Metal Karriere-Plan er for alle, der ønsker udvikling i arbejdslivet.

Jan Christiansen var i Metal Sydfyn for at høre om muligheden for at komme på kursus. Claus Jørgen Madsen, der er faglig sekretær i Metal Sydfyn, talte med Jan om, hvad han ønskede sig af sit fremtidige arbejdsliv, og på den baggrund oprettede Claus Jørgen Madsen en karriereplan. Jan Christiansen er yderst tilfreds med udbyttet.

”Claus Jørgen kunne ordne det meste med det samme, og da jeg fortalte, at jeg gerne ville lære noget om fejlfinding, gik han i gang med at tilmelde mig de rigtige kurser”, siger Jan Christiansen.

ALDRIG FOR SENTTorben Andresen Lindhardt er sekretær i Dansk Metals uddannelsessekretariat og en af de bærende kræfter bag Metal KarrierePlan. Han er

glad for, at Dansk Metal har fået et unikt karrierevejled-ningstilbud, der tilmed kan benyttes kvit og frit.

”Der er brug for, at man opkvalificerer sig i løbet af sit arbejdsliv, for vi ved, at der bliver større og større efterspørgsel på medarbej-dere med unikke kompeten-cer”, siger Torben Andresen Lindhardt. Han fremhæver en af de helt store fordele ved Metal KarrierePlan:

”Dansk Metal hjælper dig blandt andet med at få et overblik over de mange uddannelsestilbud, der findes, og så ser vi også på, hvordan din økonomi sikres mest muligt, mens du uddanner dig”, siger han.

Jan Christiansen er efter sit besøg i Metal Sydfyn blevet udstyret med en karriereplan, der nemt og overskueligt viser, hvilke kurser han skal på i den kommende tid. Han er derfor allerede begyndt på kurset om fejlfinding, og han er glad for at være i gang.

”Jeg forsøger virkelig at få mest muligt ud af kurset, og jeg synes, det er rigtig spændende. Bare fordi jeg har været vant til at arbejde med én ting i mange år, kan jeg jo godt skifte retning og gå over til noget andet, og det prøver jeg så på”, siger Jan Christiansen.

Dansk Metal har lanceret Metal KarrierePlan, der skal hjælpe dig, der gerne vil have nye, spændende opgaver, arbejde i en ny branche eller have højere løn. Værktøjsmageren Jan Christiansen har fået en karriereplan, og han er allerede i gang med at udvide sine kompetencer. TEKST: ANDREAS LAURFELT KNUDSEN

Metal KarrierePlan DET STORE OVERBLIK1. Hvornår har du brug for

en karriereplan? • Når du gerne vil uddanne

dig til mere spændende opgaver på dit arbejde, til en ny branche, et nyt job eller måske højere løn.

• Når du vil sikre, at du har de kvalifikationer, der er brug for på arbejds­markedet.

• Når du er i tvivl, om efter­ eller videreuddannelse er noget for dig.

• Når du vil have hjælp til at finde de kurser eller den uddannelse, der passer dig.

2. Det får du med en karriereplan:

• En konkret plan over dine kurser eller din uddannelse.

• Overblik over eventuelle adgangskrav.

• Overblik over din øko­nomi under uddannelse.

3. Du kan få det, når det passer dig:

• Vi har færdige uddannel­sespakker, du bare kan gå i gang med.

• Vi kan skræddersy indivi­duelle forløb til dig, hvis du har særlige ønsker.

NEMT OG ENKELT

Vi klarer det over telefon og mail, når det passer dig!danskmetal.dk/karriereplan

Bestil din karriereplan nu på danskmetal.dk/

karriereplan

Page 20: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

20 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Kom videre • Job & Karriere

Den 48-årige smed fra Grenå Poul Greve Severinsen har ikke prøvet at skrive en ansøgning, siden han søgte lærepladser i begyndelsen af 90’erne.

Derfor tog han efter et halvt års ledighed imod tilbuddet fra Metal A-kasse om deltagelse i en work shop, hvor han kunne blive bedre til sin jobsøgning.

”Nu vil mange firmaer have skriftlige ansøgninger. Så det er blevet nødvendigt at kunne skrive en ordent-lig ansøgning og få den sat smart op, så den skiller sig ud i bunken”, siger Poul Greve Severinsen.

Poul har haft forskellige job både i Danmark, på Nordsøen og i Sverige, og han har en række kurser. Men hvordan får man stykket alle de kompetencer sammen i en kort og skarp ansøgning? Det fik han styr på i den før-ste workshop ’Skriv dig i job’.

FÅR VÆRKTØJ MED HJEM”Man får nogle korte og kontante råd til at bygge sin ansøgning op. Man lærer,

hvad man skal lægge mærke til i en jobannonce, og man får en skabelon til det. Hele materialet får man med hjem på et USB-stik. Det er jo en guds hjælp til sådan en som mig, der ikke har prøvet det i mange år”, siger Poul Greve Severinsen.

Hans drømmejob er rejsemontør eller at komme tilbage offshore. Derfor var den anden workshop ’Uopfordret ansøgning’ også gavnlig, så han kan søge interessante job, inden de eventuelt bliver slået op:

”Her lærte vi, hvordan man søger oplysninger om virksomhederne, og hvad man skal lægge vægt på i en ansøgning. Det er nemlig ikke smart bare at sende en standardansøgning til alle. Man skal målrette den til den enkelte virksomhed, fik vi at vide. Så her fik vi også en masse tips til ansøgningen og til, hvordan man kan finde frem til den slags firmaer, hvor man kunne tænke sig at arbejde”.

NU HAR POUL STYR PÅ ANSØGNINGERNEPoul Greve Severinsen har været på Metal A­kasses workshop ’Skriv dig i job’ og ’Søg uopfordret’. Så nu er han klar til at finde drømmejobbet.TEKST: ALLAN PETERSEN

3 KURSER TIL DIN JOBSØGNING

Metal A­kasse tilbyder ledige medlemmer tre workshops, der skal hjælpe dem til jobsøgningen:

1 Kom godt i gang og skriv dig i job 2 Tal dig i job 3 Søg uopfordret

Læs mere og tilmeld dig på danskmetal.dk/workshop

”Jeg tror, at en god an­søgning kan gøre hele forskellen. Tit har man jo kvalifikationerne til at søge de job, man gør. Men får man ikke præsenteret sig selv ordentligt eller taget de rigtige ting med, så kommer man nederst i bunken”, siger Poul Greve Severinsen.

Page 21: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 21

Job & Karriere • Kom videre

Abdulbaset Ahmed Darkalt Ahmed Darkalt sidder fuldt koncentreret over arbejdet med at svejse rør, der skal bruges som rammer til syge-hussenge.

Vi er på Randers Rør-industri, som er en af de rand rusianske industrivirk-somheder, der er gået med i et projekt med at få flygt-ninge ud i job.

”Jeg stod på nippet til at ansætte en ny medarbejder, men da Jobcenteret spurgte, om jeg var interesseret i at tage en flygtning ind, sagde jeg ja til det”, forklarer inde-haveren, Henrik Andersen.

Ifølge Henrik Andersen er Abdulbaset Ahmed Darkalt kommet godt i gang, men smedemesteren mener også, at Abdulbaset Ahmed Darkalt skal bruge et stykke tid endnu, før han kommer op i nærheden af en dansk smed.

Abdulbaset Ahmed Darkalt har haft eget firma i Syrien, hvor han købte brugte

maskiner til at fremstille kartoffelchips, satte dem i stand og solgte videre. På grund af flugten ud af Syrien har han ikke arbejdet i fem år. Nu er han glad for at være i gang igen.

”Så sidder man ikke bare alene hjemme. Man kan komme ud og lave noget og tjene sine egne penge, så man også kan give noget tilbage til Danmark”, siger Abdulbaset Ahmed Darkalt, der også fremhæver, at det er meget nemmere at forstå det danske samfund og blive bedre til at tale dansk, når han går sammen med danske kolleger.

EN FORPLIGTELSEFor en anden syrisk flygtning, Hussein Esmaeil Saeed, bety der det også meget, at han får lov til at bidrage til det danske samfund.

”Jeg tror, det er svært at komme tilbage til Syrien, så nu vil jeg bare gøre mit

bedste for at være en hjælp i Danmark. Jeg vil gerne kunne klare mig selv, så kommunen ikke skal betale penge til mig”, siger Hussein Esmaeil Saeed, mens han er ved at skrue et garderobeskab sammen på Combi-System, hvor han har arbejdet siden midten af september.

For ejeren, Hans Oluf Larsen, var det helt naturligt at gå med i flygtningepro-jektet. Han er vant til at give mennesker, som måske ikke er 100 procent effektive, en chance. Hans Oluf Larsen mener, at netop mindre virk-somheder som hans er gode til at integrere.

”Det er en fordel, at du som chef selv kan være tæt på i det daglige. Men jeg er-kender også, at det kan give nogle udfordringer at tage en flygtning ind, sådan er det, og jeg tror, at man også lærer noget af det og får nedbrudt nogle barrierer”.

HÅRD UDSKILNING Otte flygtninge er i første omgang en del af projektet i Randers. De får 6 ugers praktik og 6 ugers uddannel­se, før de kommer ud i job. Fire af dem er i fast arbejde, og en er fortsat i praktik. De sidste tre søger job.”Vi har kun taget dem, som har vist en stor interesse for det her, og som også har nogle faglige forud­sætninger”, forklarer Michael Greve fra Jobcenter Randers.

METAL ER MED Dansk Metal bakker op om projektet. Næstformand i Metal Østjylland Henrik Leth forklarer:”Ingen har glæde af, at flygtninge går i årevis uden at bestille noget. Jo hurtigere, de kan komme ind på en arbejdsplads, des hurtigere bliver de en del af Danmark. Vi har allerede problemer med at skaffe nok kvalificeret arbejds­kraft. Løser vi ikke den opgave i fællesskab, så må virksomhederne sige nej til ordrer, og det vil blive dyrt for os i Danmark”.

PLADS TIL ABDULBASET OG HUSSEINIndustrien i Randers har åbnet dørene for flygtninge. De skal være med til at løse manglen på faglærte. Foreløbig er otte flygtninge kommet gennem nåleøjet.TEKST: ALLAN PETERSEN

HUSSEIN ESMAEIL SAEED ABDULBASET AHMED DARKALT

Page 22: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

22 METAL MAGASINET · MAJ 2016

Kom videre • Få svar

Dansk Metal får dagligt spørgsmål fra medlemmer, som gerne vil vide mere om deres løn- og arbejds vilkår, om arbejds miljø, uddannelse og meget mere. Denne gang handler det om dine fridage.TEKST: ALLAN PETERSEN / ILLUSTRATION: RASMUS JUUL

Hvilke ferie- og fridage har jeg?Du har krav på 5 ugers ferie og fri på helligdage. De nati-onale helligdage er påske, pinse, kristi himmelfart, store bededag, 1. og 2. juledag samt den 1. januar.Derudover har Dansk Metal gennem sine overenskom-ster forhandlet andre fridage hjem. Det gælder den 24. december, 1. maj og 5. juni (grundlovsdag).

Har jeg ikke seks ugers ferie?I loven er det bestemt, at du har ret til 5 ugers ferie, hvoraf tre af ugerne afvik-les i sommerferieperioden. Derudover har Dansk Metal og andre fagforbund sikret dig 5 ekstra feriefridage (den 6. ferieuge), når du er dækket af en overenskomst. Kravet er dog minimum 9 måne-ders uafbrudt ansættelse på virksomheden.

Skal jeg så ikke arbejde de dage?På dine 5 feriefridage har du ret til at holde fri hele dagen. Den 24. december, 1. maj og 5. juni begynder fridagen klokken 06 eller ved normal arbejdstids begyndelse. Du kan dog blive bedt om at møde på arbejde. I så fald skal du have overtidsbetaling for alle timer – på grundlovsdag dog først fra klokken 12.

Hvad får jeg i løn på mine fridage?Du får din normale løn og kan desuden trække på din Fritvalgs Lønkonto.

FRIDAGE

Artiklen tager udgangspunkt i Industriens Overenskomst, ligesom enkelte forhold kan være bestemt af lovgivning. Der er tale om generelle retningslinjer. Der kan gælde andre forhold, hvis du er omfattet af en anden overenskomst. I kan også have en lokalaftale på virksomheden, hvor I har forhandlet jer frem til bedre betingelser.

Page 23: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 23

FÅR DUNOK I LØN?Der er fejl på alt for mange lønsedler. Lad os tjekke din lønseddel, så er du sikker på, at du får nok i løn, tillæg og pension.

LÆS MERE PÅ DANSKMETAL.DK/LONTJEK

Page 24: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

24 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

DANMARK

LAVER

BILER

Page 25: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 25

Uundværlig for mange, overflødig for andre. Bilen. Det ultimative symbol på frihed i den vestlige verden. Produceret i Tyskland, USA Kina og… Danmark. TEKST: ANDREAS LAURFELT KNUDSEN

vad har alumi-niumsringe fra Struer, møtrikker

fra Langeskov og halvauto-matiske væskefyldeanlæg fra Sønderborg til fælles? For det første er det Metalmedlem-mer, der fremstiller produk-terne i høj kvalitet. For det andet er virksomhederne bag nogle af de absolut største i verden inden for deres om-råde. Og for det tredje bliver produkterne brugt i bilindu-strien.

Danmark og danske industrivirksomheder har haft en stærk tilknytning til bilindustrien i snart 100 år. I 1919 åbnede amerikanske Ford sin dengang kun anden bilfabrik i Europa. Fabrik-ken med bilproduktion på samlebånd lå på Nørrebro i København, og dens suc-ces blev grundlaget for, at også andre bilproducenter, såsom General Motors og Citroën etablerede fabrikker i den københavnske Sydhavn.

Fabrikkerne spyttede biler ud i en rasende fart. Da de lukkede i 60’erne og 70’erne var der blevet fremstillet flere end 750.000 biler.

I 2016 bliver der ikke pro-duceret biler på samlebånd i Danmark. På Aquila Racing Cars i sønderjyske Gram laver de racerbiler, og den milliondyre Zenvo TS1 bliver bygget i Præstø, men samle-båndsproduktionen ophørte med Ford og General Motors for godt 50 år siden.

Siden dengang har Danmark været involveret i bilproduktionen i form af virksomheder, der leverer alt fra bremse- og airbagdele til højtalerkomponenter til bilproducenter over hele kloden.

H

DANMARK

LAVER

BILER

I 1923 bragte det tyske tidsskrift Der Motorwagen en reportage fra Danmark.

Landet blev beskrevet som et ”brændpunkt for hele verdens

automobilhandel”.

Page 26: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

26 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Væskefyldeanlæg

Hvor: Hovedsæde i Sønderborg.Hvad: Producerer halvautomatiske væskefyldeanlæg.Ansatte: 120 i Danmark, heraf cirka 20 i produk­tionen. 14 Metal­medlemmer.

å virksomheden Agramkow i Sønderborg har

de siden 1977 produceret højt avancerede anlæg til væskepåfyldning til blandt andet bilfabrikker.

”Til at begynde med fyldte anlægget kun aircon-ditionvæske på, men i dag kan det lave tryktest inden påfyldning, fylde alle væsker på og så trykteste igen. Alt sammen i én arbejdsgang og på under et minut”, forklarer montør Tommy Grau, der netop har fejret 25 års jubilæum på Agramkow.

Virksomheden, som også udvikler og producerer væskeanlæg til eksempelvis varmepumper, er lidt af en mastodont. Agramkow anslår, at de sidder på omkring 10 procent af verdensmarkedet med kunder fra Tyskland til USA og Iran. Regnes det tyske søsterselskab, der har en lignende produktion, med, sidder koncernen på cirka 60 procent af verdensmarkedet.

”Vi laver mellem 30 og 50 anlæg om året, og et typisk projekt indeholder to til syv anlæg ad gangen. Hver gang, vi får en ordre, starter vi helt

fra bunden. Alle bilfabrikker har forskellige ønsker og både opsætningen og styrin-gen er unik fra gang til gang, så det tager tid”, forklarer Tommy Grau.

LEGEPLADS FOR FAGLÆRTEAgramkows væskefyldeanlæg består både af grovmekanik, finmekanik og en masse computerstyring, og det gør virksomheden til lidt af en legeplads for dygtige hånd-værkere.

”Der bliver stillet virkelig store krav til alt vores udstyr,

og bilfabrikkerne forventer, at udstyret har en oppetid på minimum 99,6 procent. Det er en udfordring, men det gør, at ingeniører, automatik-teknikere og elektrikere virkelig kan boltre sig”, siger Lars Peter Christensen, der er salgs- og marketingdirektør i Europa, Mellemøsten og Afrika. Lars Peter Christensen bakkes op af Tommy Grau.

”Selvom det er vores konstruktionsafdeling, der udvikler de komponenter, vi skal bruge i produktionen, så kan vi på gulvet sagtens sætte vores præg på tingene”, siger Tommy Grau.

P

AGRAMKOW

BILEN FYLDT PÅ ET MINUT

Agramkow producerer mellem 30 og 50 væskefyldeanlæg om året. Anlæggene

sælges til bilfabrikker i hele verden.

”Anlæggene installeres typisk i ferieperioder, for det er der, bilproduktionen står stille. Det er vildt spændende at være

med til”, fortæller Tommy Grau, montør hos Agramkow.

Page 27: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 27

å møtrikvirksom-heden Nedschroef [Nedsrof] i Lange-

skov lidt uden for Odense ved de alt om at være en stor spiller på det internationale bilmarked. I den 4.000 kva-dratmeter store produktions-hal fremstiller de 45 mand cirka 2,5 millioner kundespe-cifikke møtrikker om dagen. På et år bliver det til godt 650 millioner møtrikker.

Virksomheden blev etab-leret helt tilbage i 1943, men i 70’erne blev den udfordret på prisen af virksomheder fra Østen, og så begyndte fynboerne at lave møtrikker

til bilindustrien, der stillede højere krav til kvaliteten.

”Vores møtrikker er særli-ge, fordi vi kombinerer selve møtrikken med noget andet som eksempelvis en skive eller en nylonring. Og så har de en ekstremt høj kvalitet, fordi de skal leve op til de strenge krav i bilindustrien”, forklarer Jimmy Pedersen, procesoperatør i presseafde-lingen og tillidsrepræsentant for de 24 Metalmedlemmer på virksomheden.

”DEN KLARER VI”Ifølge adm. direktør Brian Rausner er det særligt to ting,

der gør virksomheden til en af verdens førende møtrik-producenter til bilindustrien. For det første har virksom-heden svært ved at sige nej til ordrer, og det gør, at den konstant udvikler sig. For det andet er de ansatte enormt omstillingsparate.

”Vi havde en kunde, der ville fjerne cirka 20 millioner møtrikker om året fra os. Det tog vi selvfølgelig højde for, men fjorten dage før aftalen med dem udløb, ringede de og sagde, at deres nye leve-randør slet ikke kunne levere. Vi lavede en plan, og i løbet af få uger leverede vi det, de

skulle bruge. De havde haft en risiko for, at syv fabrikker ville stå stille, og med tanke på, at en bilfabrik, der holder stille, koster 30-40.000 euro i timen, var de ret glade for os i den situa tion”, fortæller Brian Rausner.

P

Møtrikker

Hvor: Hovedsæde i Langeskov.Hvad: Producerer møtrikker.Ansatte: 16 funk­tionærer og 48 timelønnede. 27 Metalmed­lemmer.

NEDSCHROEF

MØTRIKKER TIL BILER I HELE VERDEN

Nedschroef er certifice­ret og lever op til krave­ne i kvalitetsstandarden

TS 16949. Standarden sikrer høj, ensartet

kvalitet, og du kan ikke levere til bilindustrien uden certificeringen.

”Nedschroef fremstiller cirka 2,5 millioner møtrikker om dagen. Møtrikkerne leveres til moderselskabet, men i sidste ende havner de hos både Volkswagen, Audi, BMW, Mercedes, Toyota og alle de franske mærker”, fortæller direktør Brian Rausner.

Page 28: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

28 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Aluminium

Hvor: Hovedsæde i Struer.Hvad: Producerer al aluminium til Bang & Olufsens produkter. Ansatte: Cirka 800 i Struer. 80­90 beskæftiger sig med automotive.Cirka 50 Metalmed­lemmer.

BANG & OLUFSEN

I Struer i Nordjylland er der også Metalmed-lemmer, som fremstiller

produkter, der bliver brugt i biler verden over. Men i modsætning til Agramkow og Nedschroef er Bang & Olufsens kunder kun af den lidt mere eksklusive slags.

”Vores automotive- afdeling er bare vokset og vokset, og i dag kan man finde vores produkter i biler fra BMW, Audi, Aston Martin og Mercedes AMG”, siger

Jesper Olesen, der er tillids-repræsentant for de cirka 50 Metalmedlemmer, der er på fabrikken i Struer.

HARMAN LYD I B&O-ALUMINIUMNogle tror, at det er Bang & Olufsen, der leverer selve lyden i de dyre biler, men faktisk er det den amerikan-ske elektronikgigant Harman, der står for den del med brug af B&O-patenter. B&O-fabrik ken i det nordjyske laver

i stedet den aluminium, der rammer lyden ind. Noget, der langt fra er så lige til, som det lyder.

”Vi synes selv, vi leverer en totaloplevelse. Vi laver for eksempel en linse, som rejser sig ud af instrumentbordet, når man tænder for lyden. Linsen spreder lyden og ska-ber en 180 graders distribu-tion af den i bilen”, forklarer Richard Koch, der er fabriks-direktør i Fabrik 5, hvor B&O fremstiller aluminium til både

lydanlæg i biler og produkter til hjemmet.

”Vores styrke er, at vi kan lave små serier med mange forskellige processer til en god pris. Hvis vi bare skal lave én proces, så er der sikkert nogle, der er både bedre og billigere, end vi er, men når emnerne både skal drejes, fræses, poleres, perleblæses og så videre, så har vi nogle unikke kompetencer”, siger Jesper Olesen.

ALUMINIUM I DYRE BILER

Den amerikanske elektronik­producent Harman Corpora­tion købte i april 2015 B&O’s automotive­division for 1,2 milliarder kroner. I dag ser B&O sig selv som underleverandør til Harman. Her er det ringe til højtalere i en Audi Q5.

B&O og dyre biler har hørt sammen siden 2003, hvor B&O købte en bil og

byggede den op for at vise, hvad virksomheden kunne.

En Audi topboss kunne lide, hvad han så og hørte, og siden dengang har der

været B&O­produkter i stort set alle Audi’er.

Page 29: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 29

DANSKE BILER GENNEM TIDEN En del danskere har forsøgt at realisere drømmen om at bygge og producere biler. Her er et par eksempler.

VÆR UNIKDansk bilindustri blev hårdt ramt af den seneste finanskrise, hvor bilfabrikanterne trådte på bremsen og fremstillede færre biler. Frank R. Hansen, direktør for Auto-branchens Handels- og Industriforening i Danmark, fortæller:”Antallet af danske virksomheder, der leverer til bilindustrien, er indskrænket ret kraftigt gennem de senere år, og de virksomheder, der er tilbage, leverer som regel ikke direkte til bilfabrikkerne men til andre underleverandører. Danske virksomheder har nøjagtig samme mu-ligheder som andre for at få aftaler med bilfabrikker, men det er en vanskelig op-gave, og dem, der skal have en chance, skal udvikle noget nyt og unikt, for det er det, bilfabrikanterne efterspørger”.

TAL, TAL OG ATTER TAL Der var 2.391.000 personbiler i Danmark ved årsskiftet

2015-2016 – for 50 år siden var der 745.000. I 2015 havde 67,4 pct. af alle familier i Region Syddanmark

mindst én bil i husholdningen. I Region Hovedstaden gjaldt det blot for 47,9 pct. af alle familier.

I 2015 blev der produceret cirka 68,5 millioner personbiler på verdensplan. Kina stod alene for produktionen af 21 millioner biler, og de er dermed det mest bilproduce-rende land i verden.

Den tyske bilindustri omsatte i 2015 for cirka 3.000 mil liarder kroner. Det svarer til 20 pct. af den samlede omsætning i tysk industri.

Kilder: Danmarks Statistik og OICA (Organisation Internationale des Constructeurs d’Automobiles)

MANGE DANSKE BIDRAGAgramkow, Nedschroef og Bang & Olufsen er ikke de eneste danske virksomhe-der, der producerer til bilindustrien. Her er flere eksempler:

FJ Industries Producerer blandt andet komponenter til udstødningssy-stemer og airbags.

Fibertex Nonwovens Producerer nonwoven (ikke- vævet tekstil fremstillet af fibre og holdt sammen af bindemiddel til at forbedre de akustiske egenska-ber i bilen.

Meneta Producerer blandt andet bremsedele som anti-skrig- plader.

Benteler Producerer blandt andet miljøvenlige udstødnings-systemer.

Nissens Producerer blandt andet kølere og kondensatorer.

2008

Det første prototype af Zenvo ST1 stod

klar i 2008, og pro-duktionen begyndte i 2009. Superbilen

kostede cirka 16 millioner danske

kroner. I foråret 2016 offentliggjorde Zenvo deres TS1, som bliver

produceret i bare 15 eksemplarer.

1985

Mini El, i folkemunde ”Ellert”, blev skabt så gennemsnitsdanskere

kunne transporte-re sig smartere og mere miljøvenligt.

Bilen blev aldrig rigtig en succes – blandt

andet fordi den havde ry for at sætte i brand. Der blev pro-duceret cirka 4.000

eksemplarer.

1888

Danmarkshistori-ens nok første bil, Hammelbilen, blev skabt i 1888. Bilen var bygget på A. F. Hammels maskin-fabrik i København, og den havde en

ydelse på 3,5 heste-kræfter. Topfarten var

cirka 10 km/t.

FOTO: NICOLAI PERJESI

Page 30: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

30 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

SKAL JOBBET FINDE DIG?Så brug Metal JobService

DANSKMETAL.DK/METALJOBSERVICE

745 MEDLEMMER HAR FÅET JOB GENNEM METAL JOBSERVICE I 2016

Page 31: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 31

Godt arbejdePLUS • JOBSTAFETTEN • DIT ARBEJDSMILJØ • SPOT PÅ • PÅ BESØG • MIN SVENDEPRØVE

Fra fredag den 3. til søndag den 5. februar kan du opleve de vildeste biler og motorcykler, når danske importører udstiller deres ypperste køretøjer.Som medlem af Dansk Metal får du helt eksklusivtgratis adgang til hele arrangementet – og du kan enddatage en ledsager med, uden det koster noget.Du skal blot vise dit medlemskort i den særlige DanskMetal indgang – husk, du kan også finde dit medlems-kort i LO Plus app’en. Læs mere om arrangementet påfacebook.com/motorshowdk DANSK MOTORSPORT AWARD 2017Som medlem af Dansk Metal har du også mulighedfor at få rabat på en billet til Dansk Motorsport Awardtorsdag den 2. februar i MCH Messecenter i Herning.Dansk Motorsport Award er startskuddet til enfabelagtig weekend, der altså også indeholderMotorshow 2017. Som medlem af Dansk Metalkan du købe en billet til en stykpris på 175 kr.mod normalprisen på 225 kr.Årets Mekanikerlærling bliver kåret underawardshowet.

DANSK METAL HAR ET GODT FERIETILBUDI ugerne 27-31 har du og familien mulighed for at tage på en uges aktiv MetalFerie på Dansk Metals kursus- og konferenceejendom i Nordsjælland.Det bliver en familieferie ud over det sædvanlige med masser af tid til at være sammen som familie, men samtidig med mulighed for at møde mange nye mennesker. Mad og rengøring bliver der sørget for.Der er faciliteter som svømmehal, spinning- & motions center, tennisbaner, legeområder, kreativt værksted, V!dencenter og lækre, lyse værelser. Opholdet er ’all inclusive’ med alle måltider, drikke og diverse forplejning. Sommerens program har cirkus som tema. Med masser af grin, leg og samvær skal vi skabe en fore-stilling, hvor dygtige artister vil lære os helt ’nye kunster’. Her er plads til alle, så selvom du ikke tidlige-re har været hverken cirkusprinsesse eller akrobat, vil du helt sikkert få det sjovt!Du finder mere information, priser og tilmelding på danskmetal.dk/metalferie

Få tjekket din kontraktHar du fået nyt job? Eller er du i tvivl om, hvorvidt din ansættelseskontrakt er i orden? Så få den tjekket af Dansk Metals eksperter. Vi giver dig svar indenfor 24 timer – så du ved, om du trygt kan sætte din underskrift på den.danskmetal.dk/kontrakttjek

Tips, viden og gode tilbudNYTTIG VIDEN TIL DIT ARBEJDSLIV OG GODE TILBUD FRA METAL.

Du finder billetter til Dansk Motorsport Award

på danskmetal.dk/ motorsportaward

KOM GRATIS TIL MOTORSHOW 2017

Page 32: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

32 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Godt arbejde • Underemne

NAVN: Chalotte Clausen.

ALDER: 41 år.

BESKÆF-TIGELSE: Værktøjs-mager.

ARBEJDS-PLADS: Grundfos.

GRUNDLØN: Gennemsnits-lønnen for en værktøjsmager er 186,11 kr. i timen.

Dagen står på alt fra at fikse havarier og lave fejlfinding til at rengøre og smøre værktøjer, når Chalotte Clausen er på arbejde.

Page 33: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 33

Jobstafetten • Godt arbejde

HAVARIEKSPERTENNår dagholdet tager hjem, får værktøjsmageren Chalotte Clausen travlt på sin aftenvagt med at fikse havarier og lave service. Med præcision og renlighed sørger Chalotte for, at produktionen kører bedst muligt. TEKST: NANNA WINCENTZ LUDVIG

HVORFOR BLEV DU VÆRKTØJSMAGER?Jeg ville egentlig gerne være motorcykelmekaniker, men alle dem, jeg kender i motor-cykelbranchen, sagde, jeg burde blive maskinarbejder i stedet, fordi de kan mere, og jeg også ville være bedre stillet. Jeg kom i lære i Struer som maskinarbejder, men jeg kendte en på Grundfos, der foreslog mig at komme der i stedet og blive værktøjsmager. Jeg greb muligheden, og det er jeg glad for.

HVAD ER DET BEDSTE VED JOBBET?Det bedste er alle de ting, der ligger inden for mit område, for der er en stor alsidighed i at være værktøjsmager. Der er mange ting, jeg kan. Overordnet set kan jeg det samme som en maskinarbej-der, men jeg har også kend-skab til strøm og selvfølgelig til selve værktøjet.

HVORDAN ER EN TYPISK ARBEJDSDAG FOR DIG? Jeg har aftenvagt fire dage om ugen, hvor jeg møder ind middag og har fri omkring kl. 22. Om efter-mid dagen kan tiden gå med at lave service på værkstedet, men jeg kan også sidde i maskinerne i produktionen, der ligger i en anden byg-ning, og lave småting. Om aftenen fikser jeg havarier ovre i produktionen. Vi er færre om aftenen, så der er mere travlt der. Jeg suser generelt meget frem og tilbage. Det er sjældent, jeg laver det samme, og det kan jeg godt lide.

HVAD KENDETEGNER EN GOD VÆRKTØJS-MAGER?Det er en, der er omhyggelig. Det skal være et præcisions-menneske, for selv de mind-ste ting inde i et værktøj kan få betydning. Selv et par

hundrededele millimeter kan være nok til, at en kæbe ikke lukker nøjagtigt, så der skal ingenting til, før det går galt. Derfor skal man også gå op i renhed.

HVAD ER GODT VED AT VÆRE PÅ DIN ARBEJDSPLADS?Der er en del frihed under ansvar. Vi passer mere eller mindre os selv om aftenen, hvor vi er to til at sørge for, at alting dur. Fordi det er Grundfos, har vi noget værktøj, der er sjældent i Danmark. Vi har for eksem-pel et pumpehusværktøj, der støber et emne, hvor der skal være et hulrum med en helt særlig form. Det var ikke muligt at støbe, så vi lavede smeltekerner af forskellige metaller med et lavere smel-tepunkt end plastik, så de kan smeltes ud i en ovn. Der er vist ikke andre i Danmark, som laver smeltekerner.

HVAD GØR DIT ARBEJDE TIL NOGET SPECIELT?Det er lidt specielt at være pige i faget. Der er ikke så mange kvindelige faglærte værktøjsmagere. Det kræver noget fysik at være værktøjs-mager, og der har mænd en fordel. Men der er løftegrej og andre hjælpemidler, som kan veje op for det, så jeg kan sagtens klare arbejdet.

HVORDAN SER FREM-TIDEN UD PÅ DIT JOB?Værktøjsmager er jo en man-gelvare, så der burde være job til os altid. Så fremtiden ser god ud her i branchen.

HVEM SKAL HAVE STAFETTEN NÆSTE GANG?Det skal da være en motor-cykelmekaniker.

VærktøjsmagerUddannelsen som værktøjsmager kan man tage fire steder i Jylland og et i København. Det kræ-ver, at man har bestået 9. eller 10. klasse og har fået minimum 02 i dansk og matematik. Efter grundforløbet veksler man på hoved-forløbet mellem skoleophold og praktik på en virksomhed. Uddannelsen tager 4 år og 6 måneder.Læs mere om værk-tøjsmageruddannelsen på ug.dk

Der kommer løbende nye værktøjer på Grundfos, som Chalotte og hendes kolle­ger skal lære at kende.

Flere af værktøjerne er så store, at Chalotte Clausen

sidder i dem, når hun skal lave alt fra småting til havarier.

Page 34: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

34 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Godt arbejde • Dit arbejdsmiljø

et er nemt at lade sikkerhedsbrillerne ligge, hvis man

skal en kort tur i produktio-nen. Men den manglende beskyttelse er en af årsa-gerne til, at flere end tusind danskere hvert år rammes af en arbejdsulykke, der er gået ud over deres øjne. Det viser tal fra Arbejdstilsynet.

Øjenulykker sker på hele arbejdsmarkedet, men særligt inden for branchegruppen metal og maskiner. Hver syvende ulykke de seneste fem år ramte her.

”Mange af ulykkerne skyldes, at de ikke har haft sikkerhedsbriller på. Brillerne ville have taget imod, hvis noget blev slynget mod øjnene, og så ville ulykken være undgået”, siger Nana Lannik, faglig konsulent hos Dansk Erhvervsoptik.

I de sidste fem år er ud-slyngede genstande årsagen til hver femte øjenulykke på arbejdsmarkedet. Men sikkerhedsbriller kan hjælpe mod mere end jernsplinter og slibespåner. Det rette par briller kan forhindre kemiske ætsninger eller traumer mod øjet, som kan give grøn eller grå stær.

”Det er bare med at få sikkerhedsbriller på, for alle skadestyper kan i værste fald ende med permanent syns-nedsættelse”.

D

Slibespåner der flyver rundt, og jernsplinter som river sig løs fra et emne. Det er blot to grunde til, det er nødvendigt for mange medlemmer af Dansk Metal at beskytte deres øjne, når de arbejder. Men det er ikke alle, der tager sikkerhedsbrillerne på, og så kan ulykken ramme.TEKST: NANNA WINCENTZ LUDVIG /

ILLUSTRATION: RASMUS JUUL

PÅ MED SIKKERHEDS-BRILLERNE

SKÆRM-BRILLERHvis du bruger mere end to timer dagligt ved en computer-skærm, for eksempel som it-medarbejder, har du ret til en synsunder-søgelse. Viser undersøgelsen, at du har brug for briller, skal din arbejdsgiver udlevere et par til dig, hvis du ikke selv har.

VIDSTE DU? Hvis briller, du selv har betalt, går i stykker på arbejdet, kan du få tilskud af arbejdsskadesikringen til glas og stel.

Page 35: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

Godt arbejde

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 35

SIKKERT NYTI det nye nummer af Dansk Metals nyhedsbrev om arbejdsmiljø, SikkertNyt, får du reg­lerne for og rådene til at beskytte øjnene på din arbejdsplads, og hvordan du finder de rigtige sikkerhedsbriller med styrke. Din arbejdsmiljø­ og tillidsrepræsentant har fået SikkertNyt.dk på mail. Du kan læse det på danskmetal.dk/ arbejdsmiljoe

FØRSTEHJÆLP VED ØJENSKADE

• Ætsende væske Skyl øjet med vand i mini-mum 30 minutter og opsøg akuthjælp.

• Fremmedlegeme Ved smerte i øjet, undgå at skylle, gnide i eller trykke på øjet, og opsøg læge. Ellers skyl øjet men opsøg læge, hvis fremmedlegemet ikke kommer ud.

• Slag mod øjet Opsøg læge.

1 Find nogle sikkerheds­briller med god komfort, så de føles rare at have på. Det giver en større lyst til at bære dem.

2 Brug briller, der lever op til sikker­hedskravene i forhold til både brillens udform­ning og glassets styrke. En optiker vil forstå kravene fra din arbejds­plads, hvis du ikke gør.

3 Hav sikkerheds­brillerne på hele tiden, så du ikke undlader at tage dem på, når du ’bare lige’ skal noget.

4 Få sikkerheds­briller med styrke i, hvis du bruger briller til daglig. Det giver ofte et bedre resultat end sikkerheds­briller uden på almindelige briller.

4 GODE RÅD

OM SIKKERHEDS-BRILLER

Page 36: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

36 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Godt arbejde • Underemne

”De ti sekunder, det tager at få dit sikkerhedsudstyr på, er godt givet ud, hvis du til gengæld beholder synet på begge øjne resten af livet”, siger Andreas Dreier Rasmussen.

Page 37: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

Dit arbejdsmiljø • Godt arbejde

”Jeg skulle bare give en metalkile et lille dask med en hammer for at løsne noget, og så fløj en splint fra kilen op i øjet på mig. Jeg havde normalt sikkerhedsbriller på, men det var jo bare et lille dask”.

Sådan fortæller Andreas Dreier Rasmussen, om en arbejdsulykke, der ramte ham, da han som nyudlært landbrugsmaskinmekaniker reparerede en traktor på sin arbejdsplads.

”Det var et prik, jeg ikke regnede for noget først, men senere på ugen var mit øje så lysfølsomt, at jeg var nødt til at tage på skadestuen”.

På øjenafdelingen blev splinten opdaget med det samme, og så var spørgs-målet, om den sad i linsen eller i glaslegemet bagved. Jo længere inde den sad, desto alvorligere kunne konsekven-serne for hans syn være.

”Jeg var nervøs, for jeg var kun 21 år, og mit syn var allerede i fare. Heldigvis viste scanningen, at den kun sad i linsen”, fortæller han.

UNDERVANDSSYNVed operationen blev den naturlige linse, der sidder bag pupillen, fjernet og erstattet med en af plastik. Linsen bruges til at stille synet skarpt med, men det er ikke muligt med den kunstige.

”Med højre øje kan jeg ikke læse noget, der er tæt på. Teksten bliver sløret, ligesom hvis man er under vand. Jeg kan se linjer, men ikke læse bogstaverne”, forklarer han.

I dag er Andreas Dreier Rasmussen 25 år og repare-rer entreprenørmaskiner på en ny arbejdsplads. Synet på hans højre øje bliver aldrig bedre, men det fylder ikke så meget i hans hverdag længere:

”Jeg kan jo stadig arbejde og køre bil, men det bliver irriterende, når jeg læser. Det kræver mere koncentration, hvis jeg skal læse en instruk-tionsbog”.

Det er muligt for ham at få læsebriller, der kan opveje hans slørede syn. Han har valgt ikke at bruge dem, fordi han synes, det er nemmere uden, og hans venstre øje fungerer normalt.

BILLIGT SLUPPETFor Andreas Dreier Rasmussen var ulykken et kedeligt uheld, hvor detaljer kunne have ændret udfaldet:

”Hvis kilen var blevet brugt mere før, eller jeg havde drejet hovedet en smule, var det måske ikke sket. Men samtidig er jeg heldig, for det kunne være gået meget værre. Hvad hvis jeg havde slået hårdere på kilen, eller splinten havde sat sig fast

længere inde? Jeg kunne have mistet synet helt”.

Sikkerheden var ellers i orden på hans daværende arbejdsplads.

”Den dag havde jeg bare ikke taget brillerne på”, ærgrer han sig.

Et slag med en hammer sendte en splint i Andreas Dreier Rasmussens øje. Resten af livet har han nedsat syn, fordi han ikke havde sikkerhedsbriller på.TEKST: NANNA WINCENTZ LUDVIG

SLÅR ALDRIG UDEN SIKKERHEDSBRILLER IGEN

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 37

Page 38: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

38 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Godt arbejde • Dit arbejdsmiljø

”VI SKAL KUNNE SE, HVAD VI LAVER”

SIKKER-HEDSBRIL-LER MED STYRKEDu kan få sikkerheds-briller med styrke, og det er en fordel for de mange, som i forvejen bruger briller, og som skal have bøvlet med at bære sikkerheds-briller udenpå de almindelige briller.Dansk Metal ser gerne, at arbejds-miljøreglerne om sikkerhedsbriller bliver præciseret. Efter loven skal sikkerhedsbriller og andre personlige værnemidler passe til det pågældende ar-bejde og til personen, der skal bruge dem, og det bør også gæl-de de medarbejdere, som bruger briller.Det skønnes, at om-kring hver anden i den erhvervsaktive alder bruger briller eller kontaktlinser.På danskmetal.dk under arbejdsmiljø kan du læse mere om sikkerhedsbriller med styrke.

John Harris Pedersens sikker­hedsbriller med styrke giver ham både et godt udsyn og forhindrer, at noget flyver ind i hans øje fra siden.

Page 39: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

Godt arbejde

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 39

Det kan være svært at have både sikkerheds­briller og almindelige briller på, når sikker­heden samtidig skal være i top. Derfor til­byder nogle virksomheder sikker hedsbriller med styrke til deres ansatte. Svendborg Brakes er en af dem.TEKST: NANNA WINCENTZ LUDVIG

å Sydfyn har Svendborg Brakes travlt med at lave

bremser. Både vindmøller, minedrift og boreplatforme nyder godt af deres produk-ter. Og med det arbejde, der ligger bag, bliver sikkerheds-briller hurtigt en nødven-dighed.

”Vi bruger både vinkelsliber og slibemaskine, og vi vasker bremser og bruger luftpisto-ler. Med de partikler, der kan flyve rundt, er det vigtigt, vi har brillerne på”, siger tillids-repræsentant, Finn Michael Jepsen.

Virksomheden har i snart 10 år haft samarbejde med tre optikerkæder om sikker-hedsbriller med styrke. Det har de for at øge de ansattes sikkerhed. Hvis man bruger briller til hverdag, kan det nemlig være svært at have plads til begge par briller og stadig opnå optimal sikkerhed.

”Der var flere, der ikke tog deres briller på indenunder. Deres syn var godt nok til, det ikke var farligt. Men når en ansat står ved slibestenen, er der tale om præcisions-arbejde, og det kan kun klares, hvis man kan se ordentligt”.

POPULÆRT TILBUDTilbuddet er til dem, der har behov for enten sikker-hedsbriller med styrke eller skærmbriller i deres daglige arbejde, og de ansatte har taget tilbuddet til sig.

”Vi skal i princippet bare sige til, hvis vi har behov, så bliver der arrangeret en synsprøve. Det koster ikke de ansatte en krone”, siger Finn Michael Jepsen.

Han vurderer, at over 90 procent med briller har fået sikkerhedsbriller med styrke.

Sikkerheden blandt med-arbejderne prioriteres højt hos virksomheden, der i 2008 blev solgt til engelsk side og i 2013 til amerikansk. Begge gange har de nye ejere beholdt brilletilbuddet.

”De kender til store erstat-ningssager hjemmefra, så de gør, hvad de kan for at undgå dem, heriblandt at tilbyde os sikkerhedsbriller og skærm-briller på virksomhedens regning”, siger tillidsrepræ-sentanten.

FOREBYGGER ULYKKERDet var ikke en ulykke, der i sin tid førte til, at Svendborg Brakes begyndte at tilbyde sikkerhedsbriller, men som Finn Michael Jepsen siger:

”Det er vigtigt, at vi tager hånd om ting, mens de stadig kun er potentielle arbejds ulykker. Vores evige mål er, at vi kan komme på arbejde hver dag og hjem igen uden skade”.

Der har heller ikke været nogen øjenulykker, efter brillerne begyndte at blive tilbudt. Det er generelt længe siden, der har været en ulykke. I kantinen hænger et skilt, der fortæller, at det er 945 dage siden, Svendborg Brakes oplevede en arbejds-ulykke.

”Det er vi selvfølgelig glade for. Vores mål er at komme op på 1.000 dage uden ulyk-ker, men når vi forhåbentlig runder det, sætter vi os et nyt mål”, siger Finn Michael Jepsen.

P

Det er vigtigt at følge skiltenes anvisninger og tage sikkerhedsbrillerne på. Også

selvom du kun skal arbejde kortvarigt.

Page 40: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

40 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Godt arbejde • Underemne

HÅNDLAVEDE GLIMTENDE STJERNER

TE

KST: A

ND

RE

AS LA

UE

RFE

LT K

NU

DSE

N

Page 41: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 41

Underemne • Godt arbejde

HÅNDLAVEDE GLIMTENDE STJERNER

Page 42: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

42 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Godt arbejde • Spot på

1

2

3

4

1 For at sikre en høj og ensartet kvalitet køber Georg Jensen­fabrikken i Hjørring alle sine messingruller ved samme producent. Messingrullen, som bruges til den store topstjerne, er 0,5 mm tyk og 218 mm bred. Der kommer mellem 1.500 og 2.000 store topstjerner ud af én messingrulle.

3 Når selve topstjernen er blevet klippet ud af formen, bukker Pia Thorup Jensen den manuelt. Herefter samler hun de to halvdele – den ene uden Georg Jensen­ stempel og den anden med Georg Jensen­stempel – med to afdrejere, som sættes fast ved hjælp af lufttryk.

2 Der er silkepapir imellem hvert lag i rullen, så lagene ikke ridser hinanden i udstansningen. Når topstjernen udstan­ses lander emnerne på billarddug for at undgå ridser og slag. Der foretages kvalitetskontrol for hvert 50. udstan­sede emne, og emnerne kvalitetskontrolleres yderligere tre gange undervejs i produktionen. Hvis emnerne har selv de mindste ridser, bliver de kasseret, fordi ridserne vil være tydelige, når topstjernen er blevet forgyldt.

4 Pia Thorup Jensen kvalitetskontrollerer hver enkelt topstjerne, hun samler. Hun har lavet topstjerner siden 1999, så hun ved nøjagtigt, hvad hun skal kigge efter, og hendes øje spotter ridser hur tigere, end man kan nå at blinke.

Page 43: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 43

Godt arbejde

5

6

STED:

Georg Jensen A/S, Hjørring

DATO:

24. oktober 2016.

MANDSKAB:

Produktionsarbejder Pia Thorup Jensen.

OPGAVE:

Produktion af Georg Jensens store top-stjerne, designet af Flemming Eskildsen i 1993. På det 4.500 kvm store Georg Jensen-værksted i Hjørring udgør jule-pynt cirka 80 procent af den samlede pro-duktion, og de mere end 30 produktions-medarbejdere laver julepynt hele året rundt. Den store topstjerne måler 24 x 23 x 23 cm, og den bliver lavet i forgyldt messing. For Georg Jensen er kun det bedste godt nok, og derfor er der stren-ge krav til kvaliteten af produkterne. Mange emner håndbæres rundt i produktionen for at undgå ridser. Værkstedet benytter fortsat en del ældre maskiner, som hånd-terer emnerne på den helt rigtige og forsigtige måde. Top-stjernen bliver altså til i en kombination af manuelt og maskinelt arbejde. Topstjernens design er ikke blevet ændret, siden den blev skabt for mere end 20 år siden. En stor topstjerne fra Georg Jensen har en vejledende udsalgs-pris på 699 kroner i butikkerne.

5 Det meste af Georg Jensens julepynt bliver håndlavet i Hjørring. Virksomheden har iværksat et initiativ, hvor medarbejdere som Pia Thorup Jensen tager på butiks­besøg rundt om i hele landet og fremstiller topstjerner. Det foregår på helt gammeldags facon, hvor af­drejerne sættes fast med hammere i stedet for trykluft. På billedet ses et udsnit af topstjernen som råvare­materiale inden forgyldning.

6 Når Pia Thorup Jensen har samlet topstjernerne, bliver de hængt på stativ, hvorefter de renses og forgyl­des i 24 kt.

7 Pia Thorup Jensen er ofte selv med til at pakke top­stjernerne, og pakkeriet foregår iklædt rene hvide handsker. Inden topstjer­nerne pakkes i æsker, bliver de kvalitetssikret endnu en gang – både visuelt og ved berøring for at fornem­me eventuelle ujævnheder.

7

Page 44: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

44 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Godt arbejde • På besøg

Sjusk kan koste menneskeliv!

AUTOMATIC SYD i Sønderjylland er en Danmarks førende producenter af el-tavler.TEKST: ALLAN PETERSEN

Når Michael Lauersen begynder at bygge en ny eltavle op, ligger der ofte et par ugers arbejde foran ham, før allle komponenter og ledninger er monteret korrekt og testet.

Page 45: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 45

Godt arbejde

et af landets yderste hjørner – Broager i Sønderjylland – ligger

en af Danmarks førende virksomheder i fremstilling af el-tavler til fordeling, styring og kontrol.

Hos Automatic Syd sørger de omkring 85 ansatte for at levere tavleanlæg, der får strømmen til at virke blandt andet i den københavnske metro, på landets store kraftværker og hos Energinet.dk, der står for de ’motor-veje’, der sender el og gas rundt til de danske hus-stande. Men også vindmøl-leparker på både land og vand, Københavns Lufthavn og et utal af produktions-virksomheder og maskin-fabrikanter er med på den lange kundeliste.

I de 5.500 kvadratmeter store produktionslokaler står de grå og blå stålstativer række efter række klar til at blive fyldt med kobber-skinner, masser af elektriske komponenter, rækkeklemmer og ledninger i mange farver. Netop ledningerne er en historie for sig. I vores private husholdning ser vi som regel ikke andet end en blå, brun og gul-grøn – hos Automatic Syd findes ledningerne i et utal af farver.

”Vores ’husfarver’ er rød, lyserød til 230 volt samt blå og blå med hvid stribe, hvis det er 24 volt. Men kunderne kan få lige de farver, de vil. Det kan da godt være en fejl-kilde, når man bygger tavler-ne op. Jeg har selv stået en gang og haft i mit hoved, at der skulle standardfarver ind i et skab, og så viser det sig, at det var kundespecifikt – så må man jo forfra …”, fortæl-ler automatikfagtekniker og tillidsrepræsentant, Michael Lauersen.

FARE FOR NEDSMELTNINGDet tager sin tid at afmontere flere hundrede meter ledning igen, men alt skal laves efter bogen blandt andet på grund af sikkerheden. Med effekt-tavler på 6-7.000 ampere er der ikke bare tale om et rap over fingrene, hvis noget går galt. Både materiel og mennesker bliver smeltet til ukendelighed på grund af de enorme energiudviklinger, der kommer ved en kortslut-nings- eller lysbuefejl.

”Hvis du sjusker med tingene og fx har glemt at spænde en bolt, så kan der ske en kortslutning, når anlægget er i drift. Det kan koste menneskeliv. Derfor

skal vores arbejde altid være i orden”, fortæller Michael Lauersen.

Han er selv ved at bygge en styre- og kontroltavle til en 132 kilovolt transformer-station til Energinet.dk, som er hovedstationen for al vindmøllestrømmen fra en stor ny havvindemøllepark Kriegers Flak.

IAUTO­MATIC SYD A/SOpgave: Producerer el-tavler, styringer og auto-mationsløsninger.Beliggenhed: Hoveddomicil i Broager og under afdeling for serie fabri kation i Sønderborg området samt landsdækkende service med lokal-afdeling på Sjælland.Ansatte: Cirka 85 – heraf 10 Metalmedlemmer.Ejere: Privat aktieselskab (to ejere med halv delen hver).Kunder: Forsyningsselskaber og kraftværker, produktionsvirksom-heder og industri, maskin fabrikanter og tekniske installatører i ind- og udland.

Automatic Syds historieAutomatic Syd grundlægges af tre erfarne konkur­renter i branchen.

Udvidelse/tilbygning med blandt andet moderne kantine og omklædningsfaciliteter for 100 medarbejdere.

Ny åben kontor­landskabs afdeling, hvor alle automations­ og styrings ingeniører får plads.

Implementering af nyt leanoptimeret projekt­ og produktionssetup.

Nyt stort domicil på 3.500 kvm indvies.

Separat seriepro­duktionsafdeling på 1.200 kvm etableres i Sønderborg.

Etablering af egen landsdækkende service afdeling.

1983 2002 2006 2013-14

1992 2004 2007

3 styrker

• 100 procent dansk i ejerskab, produk-tionssted og medarbejdere, som leverer god, dansk håndværksmæssig kvalitet.

• Personale med stor viden og meget bred erfaring, som altid gør det nødven-dige for at opfylde kundens ønsker og behov.

• Sønderjysk, god og stabil arbejdskraft med den rette indstil-ling og firmaånd.

3 udfordringer • Konstant trussel fra

udenlandske kon-kurrenter, som kan levere til lavere pris.

• Løbende at effektivi-sere nok til at kunne være konkurrence-dygtig.

• Få rette kvalificerede medarbejdere.

Page 46: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

46 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Godt arbejde

Ved siden af Michael kan man høre kollegerne Annette Lavridsen og Melanie Jacobsen tale og grine sam-men. Det er nemlig kende-tegnende for Automatic Syd, siger medarbejderne – den gode stemning blandt alle ansatte, men også at der ikke er støj i produktionen.

”Ja, lidt brug af luftværk-tøj er det, der larmer mest. Hvis du pludselig hører en vinkelsliber, så er der i hvert fald noget galt som Michael Lauersen udtrykker det med et glimt i øjet.

STABILE SØNDERJYDERFaktisk er det heller ikke altid, at der bliver brugt batteri drev-ne værktøjer, når el-tavlerne skal skrues sammen. Nogle kunder har så høje krav til deres produkter, at alt skal udføres i hånden, hvilket blandt andet betyder, at fx bolte skal spændes fast med manuelle momentnøgler.

Den høje danske kvali tet er også det stempel, som Automatic Syd bruger i sin markedsføring. Selvom virksomheden har skabt sig et godt renommé, skal den stadig kæmpe for ordrerne, når udenlandske firmaer byder sig til med langt lavere priser, understreger medejer og salgschef, Søren Juul:

”Det er helt klart et pres, som vi mærker, og som er steget siden finanskrisen i 2008 og 2009. Men heldigvis er der mange, som stadig vil have gode produkter. Her har vi helt klart en fordel med vores høje håndværksmæssige kvalitet og vores evne til at lave kundetilpassede løsninger takket være vores gode, stabile – og jeg vil oven i købet fremhæve sønderjyske – medarbejdere.

Per Haupt har mange års erfaring på Automatic Syd, og

han er med til at fremstille auto­matikken til væskefyldeanlæg til

bilfabrikker i hele verden.

Page 47: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 47

På besøg • Godt arbejde

Løn- og arbejds forhold

ANNETTE LAVRIDSEN 49 år, elektronikfagtekniker, ansat i 6 uger

Hvorfor har du søgt ind her?På grund af afstanden. Jeg har før arbejdet i Horsens, men jeg bor her i Broager, så det er rart med kun tre minutters transport. Jeg kendte ikke så meget til selve arbejdet. Men jeg havde hørt meget godt om kammeratskabet her fra nogle, jeg kendte. Og da jeg så hørte, at de havde meget at lave, sendte jeg en ansøgning.

Har det levet op til forvent-ningerne?Det er jo stadig meget nyt, og jeg skal først til at lære arbejdet at kende, men starten har været meget positiv.

Hvad er forskellen på en elektronikfagtekniker som dig og dine automatikkollegerSom elektronikfagtekniker har man ikke arbejdet så meget med den samme slags diagrammer og styringer. Vi er mere nede på print, men jeg tror også, det handler meget om, hvad man har arbejdet med efter uddannelsen – og der er jo strøm i begge dele …

THORSTEN KJÆRSGAARD 28 år, automatiktekniker-lærling, ansat i 3 måneder

Hvordan fik du job her?Produktionschefen Britta var ude på min skole, fordi de manglede en lærling. Så rakte jeg hånden op som den første og spurgte, om de tog voksenlærlinge. Det gjorde de, og så kom jeg til samtale og fik jobbet.

Hvad er godt ved stedet her?Der er nogle rigtig gode kolleger, som er flinke til at hjælpe. Det er spændende at arbejde her, fordi man får lov til at bygge ting op fra bunden fremfor at arbejde i en vedlige-holdelsesafdeling. Min helt store drøm er at arbejde med robotter.

Kommer du med ny viden, som de ældre kolleger ikke har?Vi arbejder en del med robot-styring på uddannelsen nu. Det er vist ret nyt.

MICHAEL SØRENSEN 44 år, automatikfagtekniker, ansat i 21 år

Hvad arbejder du med?I de mange år har jeg mest lavet komplicerede styringer til fyldningsanlæg, som anvendes i bilindustrien i hele verden. Lige nu er jeg fx i gang med en til Hondas fabrikker i USA. Den skal sørge for automatisk påfyldning af bremsevæske, kølervæske, olie og aircondi-tion, når en ny bil kommer kørende hen ad samlebåndet.

Hvad er det gode ved at være her?Vi har stor frihed. Vi har fleks-tid, og har man brug for at holde fri en dag, kan man det. Omvendt er vi også klar til at arbejde over, når der er behov for det. Det er også rart, at vi ikke arbejder på skiftehold. Det er dagarbejde, det hele.

Hvordan er arbejdsklimaet?Vi har det virkelig godt sammen. Mange laver noget sammen i fritiden, og vi har også en del fælles arrangementer, hvor vi fx tager til oktoberfest, og hver fredag kan vi efter arbejdstiden gå ind og få gratis øl eller soda-vand sammen – og det er alle i firmaet, som er med.

Løn: Forhandles i henhold til Industriens Overenskomst.

Goder: Ekstra løn

ved ude- og overarbejde. Gratis mad ved overar-bejde. Gratis kaffe pause og kaffe i løbet af dagen. Hyggelige arran gerementer

og ture (fx årlig skitur, ring ridning og julefrokost) via personaleforening/ fest udvalg.

Page 48: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

Godt arbejde • Min svendeprøve

HVAD GIK DIN SVENDE-PRØVE UD PÅ?Den bestod af tre prøver: En skriftlig eksamen med en række spørgsmål og nogle regnestykker. En praktisk prøve med fejlfinding på et robotanlæg og så et projekt, som vi havde tre uger til.

HVAD VAR DET FOR ET PROJEKT?Jeg arbejdede sammen med en makker om at lave et transportbånd, som vi skulle bygge op fra bunden. Det vil sige, at vi skulle program-mere anlægget med følere, sensorer og arbejdsstationer, og vi skulle ’strikke’ det op elektrisk. Derudover skulle vi programmere touchpanelet – et Siemens SRO – og vi lavede tegninger i Scematic med eldiagram til tavlerne.

Endelig skulle vi skrive sikker-hedsprotokoller og udarbejde instrukser og manualer. Det blev til en rapport på 500 sider, hvoraf de 200 sider alene var PLC-programme-ringen, som skulle laves på tre forskellige programme-ringssprog.

HVORDAN GIK DET?Det gik rigtig fint. Vi fik en god bedømmelse, og det var faktisk ret hyggeligt at arbejde med. Man glemte nærmest alt om tid og sted, og inden man havde set sig om, blev klokken hurtigt otte om aftenen, før man tog hjem.

HVORDAN BLEV SVEN-DEPRØVEN FEJRET?Vi blev fejret på skolen, og så var der en stor reception på Danfoss for alle os lærlinge,

som blev færdige samtidig. Og så holdt jeg ellers sven-degilde i weekenden for venner og familie i et telt i haven.

HVORFOR VILLE DU VÆRE AUTOMATIKFAG-TEKNIKER?Jeg sad og rodede med computere derhjemme, så jeg ville faktisk gerne være it-supporter. Men det blev jeg frarådet af en fra min mors arbejde, hvor jeg var kom -met i erhvervspraktik, fordi mange gerne ville være det. I 7. klasse var jeg så i praktik på Danfoss i Gråsten som automatikfagtekniker. Der arbejdede de også med printkort og installation af anlæg. Det var jo alligevel lidt det samme som pc’er. Så star-tede jeg på grundforløbet og

fik også arbejdet med moto-rer og opbygning af styringer. Det var rigtig interessant, og så blev jeg hængende og fik læreplads på Danfoss.

HAVDE DU JOB BAGEFTER?Ja, min kæreste skulle læse i Odense, så vi ville gerne flytte herover. Jeg ringede til Metal i Odense, og de foreslog mig blandt andet at søge på Roll-o-Matic. Jeg sendte en ansøgning og blev inviteret til samtale. Inden jeg kørte derfra, havde jeg fået jobbet – og jeg har været her siden.

Et transportbånd med fuld programmering og 500 siders dokumentation og tegninger. Det var projektopgaven for Anders Christensen, da han blev automatikfagtekniker for 10 år siden.TEKST: ALLAN PETERSEN

Anders Christensen har været ansat på Roll­o­Matic, siden han blev udlært. De laver blandt andet maskiner til fremstilling af plast­

poser på ruller. Han er glad for jobbet, fordi han arbejder både med det mekaniske og det elektriske, og så er han med til at udvikle nye

maskiner sammen med ingeniørerne.

500 SIDERS SVENDEPRØVE

Navn: Anders Christensen.

Alder: 30 år.

År for svendeprøve: 2006.

Fag: Automatik-fagtekniker.

48 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Page 49: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 49

Har du mistet dit medlemskort til Metal – og dermed også dit LO Plus-rabatkort?Bestil et nyt kort på loplus.dk/mistetkort, eller kontakt LO Plus-kundeservice på 70 10 20 60.

Se flere tilbud på loplus.dk – også på mobilen!

Få dit medlemskort på mobilen med medlems-kortapp’en. Send en sms med teksten ’kort’ til 1999. Det koster alm. sms-takst.

Medlemstilbud til dig fra

SPAR minimum 300 kr. pr. person til Malta med afrejse fra København eller Billund. Eller græske Sivota og Ithaka med afrejse fra København. Betal med dit LO Plus Guld-kort og få yderligere 4 % i rabat.

Læs mere på folkeferie.dk/loplus

Har du købt julegaven?

Få min. 300 kr. rabat på rejsen med FolkeFerie.dk

Tag en afstikker til sydens sol

2,5 ­15 % rabat

Gavekort PLUS er en gavekortwebshop kun for dig, der er LO Plus medlem. Her kan du købe gavekort til oplevelser med rabat til din familie og venner eller forkæle dig selv og spare penge på dine næste indkøb hos fx Magasin, H&M, Elgiganten og mange andre. Læs mere på loplus.dk/gavekortplus

Bestil din vinterrejse til De Kanariske Øer nu og få 4% rabat – også på allerede nedsatte rejser.

Læs mere på loplus.dk/bravotours

Min.

300 kr.

4 % rabat

Page 50: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

50 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Få op til 20 % rabat hos Humac

Ideer til julegaverne?

Få mellem 3-20 % rabat på alle dine køb på Humac.dk. Du finder altid de nyeste og lækreste produkter fra Apple og premium tilbehør fra eks-klusive brands som f.eks. Beoplay, BOSE og eStuff.

Læs mere på loplus.dk/humac

Se Trendylimes brede sortiment på bolig-tilbehør, sportstøj, børnetøj og spil inden for mange stærke brands, bl.a. Eva Trio, OBH, Philips, Georg Jensen, Rosendahl og Lene Bjerre. Spar op til 50 % på julegaverne.

Læs mere på loplus.dk/trendylime

Vi har kombineret dine to trofaste følgesvende: Din fagforening og din smartphone. Med app’en får du direkte adgang til din fagforening samt et nemt overblik over alle dine medlemsrabatter.Send en sms med teksten ’KORT’ til 1999, så modtager du et link til download af app’en med dit medlemskort. Det koster alm. sms takst.

Min.

15 % rabat

HENT LO PLUS’ MEDLEMSKORT-APP, OG FÅ DIT MEDLEMSKORT PÅ MOBILEN Vind flotte præmier fra LO Plus og vores

samarbejdspartnere fra 1. december og frem til juleaften. Hovedpræmien bliver trukket jule-aften og er et rejsegavekort på 20.000 kr. til Folkeferie.dk.

Læs mere på loplus.dk/metaljul

Sådan får du dit medlemskort:

SEND EN SMS MED TEKSTEN ’KORT’ TIL 1999 ELLER

SCAN QR-KODEN

Vær med i LO Plus julekalenderen!

3­20% rabat

Teknik

Page 51: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 51

Svejse­robottenTEKST: ANDREAS LAURFELT

1800 Den engelske kemiker Humphry Davy opdager, at man kan skabe en lysbue ved at bringe to kulstofelektroder med høj spænding tæt sammen.

1920 Automatiseret svejsning bliver opfundet af P. O. Nobel fra amerikanske General Electric. Maskinen bruges til at reparere slidte motor-aksler og kranhjul.

1962 Bilproducenten General Motors tager industrirobotten Unimate i brug. Robot-ten laver punkt svejs-ninger ved samlebånd. Bilindustrien forbliver længe den førende branche for brug af svejserobotter.

1980’erne I 1981 udvikler den japanske computer-ingeniør Takeo Kanade en robot med motorer installeret direkte i armene. Det nye design gør robotterne hurtigere og mere præcise. Offline- programmering gør det muligt at programmere svejserobottens næste job, selvom robotten er i gang. Det forbedrer produktiviteten.

2010’erne Robotterne får 3D-lasersyn og flere aksler og bliver mere præcise. Tidligere tog det flere måneder at indstille en robot, men nu kan det gøres på få timer. Robot-terne kan svejse 3-4 gange hurtigere end et menneske. Nogle robot-producenter går på kom-promis med robottens præcision for at holde prisen nede til glæde for små industrivirksomheder.

SVEJSEROBOTTER LØSER ENS-FORMIGE OPGAVER HURTIGERE OG MERE PRÆCIST END MENNE-SKER, MEN DE KAN IKKE KLARE SIG, UDEN AT VI FORTÆLLER DEM, HVAD DE SKAL. FÅ HISTORIEN OM SVEJSEROBOTTEN HER.

1881-1890 Den franske elektro ingeniør Auguste de Meritens svejser plader i blybatterier sammen, men den russiske opfinder Nikolaj Nikolajevitj Benardos får æren for at have op-fundet lysbuesvejsningen. Han tager patent på en holder til kulelektroder, så det bliver praktisk muligt at sam-menføje to jernplader ved at opvarme kanterne med en lysbue.

1940’erne TIG-svejsning bliver opfundet i 1941 og MIG/MAG-svejsning i 1949. MIG/MAG-svejsningens alsidighed og hastighed gør den senere til den mest anvendte industrielle svejseproces.

1975 ASEA – i dag kendt som ABB – udvikler en fjernstyret svejserobot. Betjeningspanelet er på størrelse med en radiator.

KILDE: LEKTOR JAN PEDERSEN, SAXO-INSTITUTTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET. JAN PEDERSEN HAR FORSKET I BLANDT ANDET TEKNOLOGIHISTORIE.

FOTO: FLICKR

HISTORIEN OM • TÆT PÅ TEKNIKKEN • MIG OG MIN MASKINE

Teknik

2000’erne Svejsero-botten bli-ver stadig mere po-pulær, og den bruges i produk-tionen på både små og store virksom-heder.

Page 52: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

52 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Teknik • Tæt på teknikken

NAKSKOV TRÆKKER DE STORE LÆSI 2016 åbnede Vesteuropas største trækcenter i Nakskov. East Metals nye teststand kan belaste emner med op til 2.250 ton og fylder en hel skibsværftshal. Alligevel kræver det kun to mand at styre trækcenteret.TEKST: NANNA WINCENTZ LUDVIG / ILLUSTRATION: ALLAN HØJEN

er er højt til loftet i de gamle skibsværftshaller

i Nakskov. I 70 år blev de brugt til at bygge skibe i. Men det er ved at være mange år siden, den sidste skibsbygger forlod hallerne.

Nu summer hallerne igen af liv og maskiner.

I stedet for skibe er hallerne fyldt med store metalkonstruktioner som vindmøllehuse og løfteåg, efter det esbjergensiske firma East Metal lejede skibshal-lerne i 2012. Men det er ikke al pladsen, der bruges på

at svejse metalkonstruktio-ner. Den ene hal er helliget virksomhedens nye maskine, en trækteststand de selv har designet og bygget.

Her er det en fordel, at der er højt til loftet. Der er behov for det med en 24 meter høj teststand.

Hidtil har East Metal kunnet belaste med 350 ton i deres trækcenter i Letland, men fra i år kan de belaste med 2250 ton i Nakskov. Det er nødvendigt, når kunderne blandt andet hedder Vestas og Siemens og bygger større og større vindmøller. På den

nye teststand tester de for eksempel de løfteåg, der skal bruges, når de store 8 og 10 MW vindmøller sættes op.

Det er alt sammen muligt takket være de fire hydraulik-cylindere. Hvert enkelt stem-pel kan løfte mere end 500 ton, så der er store kræfter på spil, når emnernes belast-ningsevne skal certificeres.

Og det går ikke stille for sig, når der skal testes. Bogstavelig talt. Motoren kan overdøve de fleste samtaler, når den varmer op, og lyden fortsætter, når olien flyttes rundt i stemplerne.

D

Page 53: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 53

Teknik

Page 54: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

54 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Teknik • Tæt på teknikken

TOMANDSTEAMSelvom det er en stor test-stand, er de kun to mand, der gør emnerne klar og kører testene. Der er ikke brug for flere. Stig Vinther og Modris Mensons har styret teststan-den siden centerets åbning. Det er også Modris Mensons, der kører testene i East Metals lettiske afdeling.

Stig Vinther er først be-gyndt at trække, efter East Metal byggede teststanden i Nakskov.

”Jeg er glad for, at jeg blev valgt til opgaven. Det er noget lidt andet end det svejsning, jeg laver resten af tiden. Jeg kan lave nogle større armbevægelser, når jeg tester, og det er også en god afveksling i forhold til omgivelserne, fordi der er mulighed for at få masser af frisk luft, når indgangen står åben”, siger han.

Stig Vinther mangler stadig licens til at udstede certifika-ter, så det er den erfarne Modris Mensons, der leder an i kontrolrummet. Det er ham, der taster oplysningerne ind i systemet og øger trykket

i cylinderne ved at trække i styrepinden. Trykket får stemplerne til at stige, og det giver belastningen.

”Det er vigtigt, at vi bela-ster emnet i det rette tempo. Det er både for sikkerhedens skyld, og fordi man kan komme til at overbelaste små emner, så de går i stykker”, fortæller Stig Vinther.

De virksomheder, som East Metal tester for, har på forhånd afgjort emnets ”working load limit”, og i trækcenteret ganger de det tal med halvanden, som de europæiske standarder foreskriver.

”Standarderne siger også, vi skal holde den rette be-lastning i enten fem eller 10 minutter for at se, om emnet kan klare det, det er beregnet til. Vi har kameraer i hallen, der filmer emnet under testen, så vi kan stoppe den med det samme, hvis emnet ikke kan klare belastningen”.

Når tiden er gået, og emnet har klaret testen, bruges styre-pinden til at mindske trykket og fjerne belastningen. Bag-efter kan certifikatet udskrives.

HELDAGSARBEJDEUde i hallen står en lift klar til at løfte Stig Vinther op, så han kan flytte wirerne hen til de nye øjer, som skal testes på emnet. Imens hjælper Modris Mensons til fra jorden.

”Det er udfordrende med de store emner, for det skal foregå roligt, når vi flytter emnerne rundt, så vi kan spænde dem fast igen. Vi kan sagtens bruge en hel arbejdsdag på at teste et emne”, fortæller Stig Vinther.

Det er kun fire hydraulikcylindere, der gør at teststanden kan trække op til 2250 ton. Cylinderne har en slaglængde på 2,5 meter.

Page 55: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 55

Teknik

Det er en af de dage i dag. Dagens emne skal i alt igen-nem fem tests, før det kan certificeres endeligt.

I dag er der ikke kun tests i gang i Danmark. Modris Mensons må et par gange i telefonisk kontakt med trækcenteret i Letland for samtidig at hjælpe til der. Derfor skal der på sigt være to adskilte teams, så han ikke skal styre begge centre.

Når det sker, bliver Stig Vinther ny styrmand i Nakskov, så Modris Mensons kun skal teste i Letland. Til den tid vil der komme en ny i oplæring, som skal hjælpe Stig Vinther.

Inde i kontrolrummet kan Stig Vinther overvære testen på en computer­skærm. Jernpladen på væggen gør containeren mere sikker at opholde sig i under testen.

Teststandens design gør det nemt at få kro­gen, der holder emnet oppe, ned i øjenhøjde.

Det kan klares med fjernbetjeningen.

Page 56: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

56 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Teknik

TRÆK- TESTSTAND

1 De fire hydraulikcylindere er dobbeltvirkende og har en slaglængde på 2.500 mm. Den enkelte cylinder kan trække 550 ton.

2 Under testen hæver toppen af teststanden sig i takt med cylinderne. Det er det, der giver selve trækket, hvil­ket vil sige, at der trækkes i emnet oppefra. Wirerne fastspændes i en krog, der er spændt fast til tværbjælker på toppen af teststanden.

3 Det store rum mellem cylin­derne og op til toppen giver mulighed for at teste emner med en højde på 15 m og en bredde på 5,3 m. Det er teststandens traverser langs gulvet, der gør, at længden af emnet kan være op til 30 m. Pullerterne, som wirerne spændes fast til, kan

flyttes til forskellige steder på de nederste traverser, så emnet bliver testet i de rigtige vinkler.

4 Forskellige emner og belast­ninger kræver forskellige stålwirer eller slæng for at

12

4

3

Page 57: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 57

Tæt på teknikken • Teknik

STØRRELSE: Højde: 24 m

Længde: 30 m Bredde: 10 m

ARBEJDSRUM: Højde: 15 m

Længde: 30 m Bredde: 5,3 m

ANTAL ANSATTE TIL AT BETJENE DEN: 2

BELASTNINGSEVNER: 2.250 ton. 1.500 ton i Working Load Limit

MAX EGENVÆGT PÅ TESTEMNE: 110 ton

SAMLET VÆGT AF TRÆKTESTSTAND: 1.200 ton

TRÆK- TESTSTAND

holde emnet fast. I hallen er der mere end 70 forskellige stålwirer og slæng, og de varierer i tykkelsen fra 48 til 240 mm. Boltene, emnet er spændt fast med, er lavet af 10.10 kvalitet og kan klare en belastning på 95 ton hver.

5 Det er en enkelt hydraulik­motor, der leverer trykket til cylinderne. Den indeholder 2.000 liter olie, der reguleres efter trykbehovet. Da test­standen blev certificeret, nåede oliens tryk op på 310 bar.

6 Kontrolrummet er placeret i en 20­fods container. Det er herfra, at styringen af testen foregår. Det er også det eneste sted i skibshallen, man må opholde sig under testen. Selvom teststan­den ikke trækker i denne retning, er enden i kontrol­

rummet beklædt med en 10 mm jernplade for sikker­hedens skyld.

5

6

Page 58: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

58 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

Teknik • Mig og min maskine

DXR250C-W Dimensioner: Skærmen er 405 x 405 mm og 26 mm dyb. Med beskyttelse er den 600 x 460 mm.Vægt: 5 kg med batteri.Præstationer: Pixelstørrelsen er 200 my. Billederne kan overføres direkte til en computer og evalueres ved hjælp af fabrikantens software.

2011 var Storstrøms-broen, der forbinder Sjælland og Falster,

lukket for togtrafik i en måned. Lukningen skyld-tes, at FORCE Technology havde fundet revner i broens bærende stålkonstruktion ved brug af digitalt radio-grafiudstyr. Virksomheden bruger også det digitale radiografiudstyr til mange andre non-destructive testing opgaver. Blandt andet bruger de det til at finde årsager til havarier, tjekke rørsamlinger og fejl finde i produktionen.

Det digitale radiografi-udstyr kan transporteres let rundt i en kuffert i mod-sætning til det noget ældre analoge udstyr, som var det eneste radiografiudstyr, man kendte til, da Nicolai Jens Otto startede i branchen for

over 20 år siden. I dag bruger NDT-specialisten stort set kun det digitale radiografi-udstyr.

HVAD BRUGER DU UDSTYRET TIL?”Jeg arbejder en del med havarier, hvor jeg bruger udstyret til at finde årsagen til fejl. Udstyret kan finde alt fra metalsplinter og skruer til ørepropper i lukkede rør systemer. Jeg udfører også en del undersøgelser af presfittings i vandrør. Er rørene ikke skubbet langt nok ind i samlingen, inden de presses sammen, kan de blive trukket fra hinanden, når der kommer tryk på systemet, hvilket kan give vandskader. Jeg tror, jeg kommer til at lave mange flere af denne type opgaver fremover, for

udstyret kan opdage fejl, inden der sker en ulykke”.

HVAD ER FORDELEN VED DIGITAL?”Digital er meget tidsbespa-rende i forhold til analog radiografi. Billederne kan evalueres med det samme på en computerskærm, mens analoge billeder skal fremkal-des i kemikalier, inden de kan evalueres i et mørklagt rum. Med digital radiografi kan man også se store forskelle i godstykkelse i det samme billede. Analog kræver typisk flere billeder for at kunne se det hele. Analog har dog fordelen, at billedopløsnin-gen er bedre, og som de europæiske standarder er nu, er det kun analog, der lever op til kravene om radiografi af svejsninger”.

ER DER ULEMPER?”Selve strålingen fra radio-grafiudstyr er et problem, da den er radioaktiv. Vi gør, hvad vi kan for at holde strålingen så lavt som muligt. Blandt andet holder vi altid en stor sikkerhedsafstand, når vi anvender radiografisk udstyr og afskærmer ofte med bly. Der er regler for, hvor meget stråling, vi må udsættes for. På et år må vi maksimalt få, hvad der svarer til 20 milli-sievert. Typisk modtager jeg mellem 0,1 og 0,3 millisievert om måneden. Heldigvis kræ-ver digital radiografi mindre stråling end analog, så vi modtager mindre stråling nu end tidligere”.

I

Er produktionen gået i stå, uden du ved hvorfor, eller er du i tvivl om rørsamlingerne i den nye bygning er i orden? NDT­specialisten Nicolai Jens Otto kan give dig svaret ved brug af digitalt radiografiudstyr.TEKST: NANNA WINCENTZ LUDVIG

Radiografi finder fejlen

Det radiografiske udstyr tæller både skærmen med den spejl­blanke overflade og en røntgen­kilde.

Page 59: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

DECEMBER 2016 · METAL MAGASINET 59

Underemne • Teknik

Hvad kan du undvære, hvis du mister dit job?

Vejret er blevet mere ekstremt. Derfor skal du have en hus forsikring, der dækker, hvis taget ikke gør. Med Alkas Husforsikring er du godt rustet. Vi dækker bygningsskader pga. vand, voldsomt skybrud, snetryk og storm. Forsikringen gælder desuden alle bygninger på din grund. Som en særlig medlemsfordel, får medlemmer af Dansk Metal 10% rabat på forsikringen.

LÆS MERE PÅ ALKA.DK ELLER RING TIL OS PÅ 70 12 14 16

Vi dækker, hvis taget ikke gør

Kun for medlemmer

Ann_Metal_208x283_LON_Sept.indd 1 20/09/2016 10.28

Page 60: PROBLEMKNUSER - Dansk Metal · Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller kommunikation@danskmetal.dk OPLAG IFØLGE DANSK OPLAGSKONTROL 119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876

60 METAL MAGASINET · DECEMBER 2016

ER DU KLÆDT PÅ TIL NYE UDFOR-DRINGER?En KarrierePlan fra Dansk Metal gør det let for dig at komme hurtigt i gang med efter- eller videreuddannelse.

KarrierePlan