Projekt måltidsværter

Januar 2010 – April 2012

Projekt måltidsværterProjektleder, Ph.d. Lise Søgaard Lund, Professionshøjskolen Metropol

Herlev Hospital

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

Projektets ide og baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Projekt Måltidsværters formål, mål og succeskriterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Projektets metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Projektets forløb og dets aktiviteter – en kort beskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Projektet første fase: 1 . januar – 31 . december 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Projektets anden fase: 1 . januar til slut 31 . juli 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Projektets tredje fase: 1 . august - 31 . december 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Projektets fjerde fase: 1 . januar - 30 . april 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Projektets kvalitative interviews . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Det første Interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Køkkenchefen - det første interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Måltidsværter - det første interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Sygeplejersker – det første interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Assisterende Servicechef – det første interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Det andet interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Køkkenchefen – det andet interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Måltidsvært 1 - det andet interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14





Sygeplejersker og Social- og sundhedsassistenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Social- og sundhedsassistent 1 – det andet interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Sygeplejerske 2 – det andet interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Sygeplejerske 3 – det andet interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Indhold

Sygeplejerske 4 – det andet interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Assisterende Servicechef – det andet interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Patientinterviews – uge 42 og uge 45 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Patient 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Patient 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Det tredje interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Køkkenchefen - det tredje interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Måltidsværter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Måltidsvært 1 – det tredje interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26




Sygeplejersker og Social- og sundhedsassistenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Social- og sundhedsassistent 1 – det tredje interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Social- og sundhedsassistent 2 – det tredje interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Sygeplejerske 3 – det tredje Interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Sygeplejerske 4 – det tredje interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Assisterende Servicechef – det tredje interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Kostskemaerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Madbestilling og madspild . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Sammenfatning af projektets resultater med afsæt i succeskriterierne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Oplevede sygeplejerskerne og det øvrige plejepersonale mertid til sygepleje? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Blev der større fokus på den enkelte patients kostindtag relateret til patienternes mad- og måltidsoplevelse og fik patienten lyst til at spise? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Oplevede måltidsværterne deres funktion på afdelingen som meningsfuld? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Blev der øget samarbejde mellem det kostfaglige personale og det øvrige personale påhospitalsafdelingerne og blev madspild reduceret? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Perspektivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Bilag 1 – Skema med oversigt over projektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Bilag 2 – Interviewguides til samtlige interviews . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Interviewguide til første interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Køkkenchef . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Måltidsværter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Sygeplejersker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Assisterende Servicechef . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Interviewguide til andet interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Køkkenchef . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Måltidsværter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Måltidsværter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Sygeplejersker og Social - og sundhedsassistenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47


Patienter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Interviewguide til tredje interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Køkkenchef . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Måltidsværter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Sygeplejersker og Social - og sundhedsassistenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48


Bilag 3 - Madbestilling og madspild . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Projektets ide har været italesat gennem flere år og har dermed været undervejs i lang tid . Det fremgår af det første interview med Køkkenchefen på Herlev Hospital Michael Allerup Nielsen . Ikke mindst, som han siger, via Kost og Ernæringsforbundet og derfor må projektets ide og egentlige initiativtagere tilskrives Alice Linning fra Kost- og ernæringsforbundet og Køkkenchef Michael Allerup Nielsen .

På baggrund af deres drøftelser, blev der derfor i januar 2010 etableret en styregruppe for projektet, som skulle drøfte muligheden for at sammenstille en beskrivelse, som kunne indgå i det videre arbejde med at få Projekt Måltidsværter realiseret . Styregruppen bestod på det tidspunkt af forskellige repræsentanter . Kost- og ernæringsforbundet var repræsenteret ved Regionsformand i region Hovedstaden Alice Linning og arbejdsmarkedskonsulent Morten Seerup, Dansksygeplejeråd (DSR) ved Vibeke Schaltz og Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA) ved Poul Møller . Desuden var der repræsentanter fra Herlev Hospitals områdeledelse og medarbejderrepræ- sentanter inden for flere områder: Centralkøkkenet ved Køkkenchef Michael Allerup Nielsen, Kostkonsulenter Sonja Olsen og Laila Hansen, ledende Diætist Tina Munk og tillidsrepræsentant Sandie Frederiksen samt Rengøring- og servicecentret ved Servicechef Camilla Bitz og assisterende Servicechef Sammy Krogh Quasem samt FOA´s tillidsrepræsentant Gitte Møller . Desuden deltog DSR`s tillidsrepræsentant Charlotte Høffding Larsen . Professionshøjskolen Metropol deltog med Lektor, Ph .d . Lise Søgaard Lund, som i givet fald projektet blev bevilliget skulle varetage projektlederrollen og varetage en central rolle i gennemførelsen af projektet . Styregruppen blev altså sammensat af såvel interne som eksterne interessenter .

Efter at projektet fik en positiv bedømmelse og det ansøgte beløb blev bevilliget – fortsatte styregruppen med ovenstående konstellation, dog blev FOA og DSR nu alene repræsenteret af deres medarbejderrepræsentanter (tillidsmændene) inden for de 2 områder . Desuden indtrådte fra centralkøkkenet Produktionsleder Tanja Krogsbæk og repræsentanter for hospitalsafdelingen, hvortil der skulle tilknyttes måltidsværter - ledende Oversygeplejerske Flemming Olsen og Afdelingssygeplejerske Lise Wix Andreasen . Den afdeling, som har haft tilknyttet måltidsværter er afdeling O, Infektionsmedicinsk og Lungemedicinsk afsnit, 7 . etage .

Styregruppen afholdt flere møder i foråret 2010, for at klarlægge de enkelte interessenters behov for og interesse i projektet . Møderne resulterede i en fremsendelse af en projektansøgning til Region Hovedstaden i juli 2010, idet midlerne blev søgt under Trepartsmidlerne i efteråret 2010, FTF-området . Det ansøgte beløb blev bevilliget i efteråret og projektets styregruppe mødtes derfor i januar 2011 for at begynde den konkrete fremadrettede planlægning af projektet . Projektet er blevet til på baggrund af en hel del møder og forhandlinger med henblik på, at samtlige interessenter har kunnet se sig selv og deres rolle i projektet – dels før der blev søgt midler til projektet, og dels efter projektet blev bevilliget . Det har betydet en relativ lang forhandlings- og planlægningsproces, som til gengæld gerne skulle resultere i, at projektdelen, hvor måltidsværterne skulle være på afdelingen, kunne forløbe så godt som muligt . Målet for styregruppemøderne har været at give styregruppemedlemmerne indsigt og ikke mindst ejerskab og dermed involvering i projektet . At så mange forskellige medarbejdergrupper har deltaget i styregruppemøderne, har krævet en del ressourcer på flere måder, men projektet er komplekst,da det berører mange medarbejdergrupper, og det må derfor anses som værende nødvendigt dels med den relativt lange planlægningsproces dels med en del afklarende møder . Mange forskellige synspunkter har skullet været medtænkt og tilgodeset, og der har været mange snitflader i at arbejde med at få måltidsværter tilknyttet hospitalsafdelingen – meget har været vendt og drejet, for at give projektet mulighed for at blive en succes .

Indledning

1

Projektet tager afsæt i at inddrage Måltidsværter på udvalgte medicinske hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden, blandt andet fordi det har vist sig, at en stor del af indlagte patienter på danske hospitaler er underernærede, og bliver yderligere underernærede i forbindelse med deres indlæggelse . Begrundelsen herfor er til dels betinget af de indlagte patienters sygdom og den behandling, som de skal gennemgå på hospitalet, men også måltidernes tilrettelæggelse, herunder tilbud om særlige retter eller tilbud til småtspisende, vil kunne indgå som en vigtig del af indlæggelsen, således at patienten sikres et positivt energiindtag under deres indlæggelse .

Måltidsværterne er personer, der har kendskab til mad og måltider, og er i dette projekt uddannede ernæringsassistenter, som allerede er ansat i centralkøkkenet på Herlev Hospital . Med deres kendskab til mad og måltider, kan de indgå som understøttende personale i det daglige arbejde på hospitalsafdelingen i forhold til sygeplejersker og andre faggrupper . Ideen med dette projekt er, at måltidsværterne skal være med til at give patienter lyst til at spise, for dermed at sikre et positivt energiindtag med afsætning i dækning af behovet af makronæringsstoffer, hvilket formodentlig vil kunne være med til at forkorte indlæggelsesperioden (hvilket imidlertid ikke undersøges i dette projekt) . Måltidsværterne vil med deres daglige tilstedeværelse på afdelingen, og deres fokus på mad og måltidet varetage en vigtig funktion, idet de kan opfordre og nøde patienterne til yderligere energiindtag . Ideen er, at måltidsværterne ved at samtale med patienterne hen over dagen vil kunne sikre prioriteringen af den enkelte patients behov og ønsker i forhold til, hvad patienten vil kunne tænke sige at spise . Måltidsværterne vil rette deres arbejde mod de ernæringstruede patienter . Måltidsværterne vil med deres arbejdsfunktion kunne understøtte det daglige arbejde på hospitalsafdelingerne, og da det er kendt, at mange sygeplejersker oplever, at de skal udføre en lang række opgaver på afdelingerne, som kunne varetages af andre faggrupper, vil måltidsværterne kunne være en fornyelse og en ekstra ressource .

Måltidværternes arbejdsfunktion vil dermed kunne indgå som en form for opgaveglidning i forhold til varetagelse af fokus på den hospitalsindlagte patients ernæringsmæssige indtag – et fokus, som kan have en tendens til ikke at få den optimale opmærksomhed

begrundet i flere forskellige forhold på den enkelte hospitalsafdeling . Dette projekt er dermed med til at fortsætte Herlev Hospital Centralkøkkens bestræbelser på at synliggøre vigtigheden af kost og ernæring til hospitalets patienter og dermed leve op til de sundhedspolitiske hensigtserklæringer, hvoraf det blandt andet fremgår, at mad indgår som en integreret del af behandlingen, især når det gælder de ernæringstruede .

Projektets idé og baggrund

2

Projektets formål er at undersøge værdien af at tilknytte måltidsværter på hospitalsafdelinger, og om der fremadrettet skal arbejdes på permanent at tilknytte måltidsværter på hospitalsafdelingerne . Projektets formål er dermed at undersøge, om måltidsværter vil gøre en mærkbar forskel på den enkelte afdeling .

Målet er dermed vigtigheden af at få klarlagt, om måltidsværten vil kunne give et væsentligt og meningsfuldt bidrag til det daglige arbejde på en hospitalsafdeling og ikke mindst kunne understøtte plejepersonalets arbejde . Måltidsværternes oplevelse, af hvorvidt deres arbejdsfunktion giver mening på en hospitalsafdelingen, vil indgå i projektet . Yderligere vil der med dette projekt være basis for at etablere et øget tværfagligt samarbejde mellem det kostfaglige personale og hospitalsafdelingen – som i sidste ende vil kunne være med til at gavne den enkelte patient i form af større fokus og ernæringsindtag .

Succeskriterierne for projektet vil være følgende:

• At sygeplejersker oplever mertid til sygepleje• At der bliver større fokus på den enkelte patients

kostindtag – relateret til patienternes mad- og måltidsoplevelse, hvis formål er at give patienten lyst til at spise

• At måltidsværter oplever deres funktion på afdelingen som meningsfuld

• At der bliver øget samarbejde mellem det kostfaglige personale og det øvrige personale på hospitalsafdelingerne, hvilket formodes også at ville kunne være med til at reducere madspild .

Efter at projektet er afsluttet, og resultaterne er samlet i en rapport, vil der blive taget stilling til, hvorvidt måltidsværterne skal indgå som en permanent ordning på hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden .

Projektmåltidsværters formål, mål og succeskriterier

3

Det er den kvalitative forskningsmetode, der i dette projekt anvendes til at undersøge værdien af at tilknytte måltidsværter til en hospitalsafdeling . Det kvalitative interview må ses som et naturligt afsæt, når det er målet at undersøge, om måltidsværter kan gøre en mærkbar forskel på en hospitalsafdeling i form af at yde et meningsfuldt bidrag til det daglige arbejde - ikke mindst når det drejer sig om at undersøge, om måltidsværterne oplever deres funktion som meningsfuld på afdelingen, men også når det skal undersøges, om plejen oplever mere tid til sygepleje, når der er måltidsværter tilknyttet hospitalsafdelingen .

Da det efter dette projekt skal besluttes, om der permanent skal indgå måltidsværter på hospitals-afdelinger i Region Hovedstaden, må det anses for vigtigt at indsamle så mange nuancer og perspektiver som muligt, der kan udtrykke, hvilken betydning det kan have, at tilknytte måltidsværter til en hospitalsafdeling . Nuancer og perspektiver kan indsamles netop ved hjælp af det kvalitative interview, hvor den interviewede kan få anledning til at udtrykke sig i egne formuleringer, således at der kan opnås øget viden og forståelse for, hvad det betyder for en hospitalsafdeling, at der tilknyttes måltidsværter .

Det kvalitative interview kan have mange former . Det kan være så formaliseret og struktureret, at det stort set ligner et spørgeskema, hvor spørgsmålene på forhånd er gennemtænkte, strukturerede og formuleret i en given rækkefølge, eller det kan være semistruktureret eller være uden planlagt struktur – en fri samtale eller dialog . I dette projekt er der anvendt en form for formelt interview, der er semistruktureret, og der er til alle interviews på forhånd udarbejdet og anvendt en konkret spørgeguide, der indeholder spørgsmål, der skal dække projektet og dets succeskriterier ind . Flere at spørgsmålene (som fremgår af rapportens bilag) udgår af det enkelte interview, såfremt den interviewede allerede har besvaret spørgsmålet, før det ifølge spørgeguiden var planlagt, ligesom flere spørgsmål opstår spontant i løbet af interviewet, for at uddybe det netop sagte . Spørgeguiden kommer derved til at tjene som en tjekliste for interviewbesvarelserne . Ingen af de interviewede har set spørgeguiderne på forhånd . Alle interviewene er optaget og de fleste udskrevet i deres fulde længe . Det første interview med såvel måltidsværter, sygeplejersker og assisterende Servicechef er ikke transskriberet i deres fulde længde, og besvarelserne er, i modsætning til de

øvrige indhentede interviews, præsenteret samlet og i fælles gengivelse . Det andet og tredje interview er transskriberet i fuld længde og besvarelserne fremstår, så den enkelte citeres med egne udtalelser . Måltidsværternes interviewbesvarelse er indsat vilkårligt i rapporten, hvorved det ikke er muligt at følge den enkelte måltidsværts besvarelse . Dette for at sikre den enkelte større anonymitet .Det er meget tidskrævende at transskribere interviews, men til gengæld er det den enkelte interviewedes formuleringer, som fremstår i rapporten . Der er dermed ikke tale om en tolkning af den enkeltes besvarelse, men en direkte gengivelse, hvilket gerne skulle være med til at give rapporten en direkte gennemsigtighed og ikke mindst livgivende indtryk . Som det vil fremgå i interviewafsnittene, er der gjort en dyd ud af ikke at beskrive, gengive og tolke på det netop udtrykte og sagte af den interviewede – da de gengivne udtalelser ofte er så lange og sammenhængende, at det skønnes, at de kan stå for deres egen udlægning .Det er i kvalitativ forskning kendt, at hvis nuancer og dybder skal komme frem i et interview, er det afhængigt af, at intervieweren skal vide tilstrækkeligt om emnet . I denne rapport er det projektlederen, som har udarbejdet spørgsmålene til de forskellige spørgeguides, indhentet og transskriberet de enkelte interviews .

Der blev indhentet interviews med køkkenchefen, måltidsværter, plejen på hospitalsafdelingen, assisterende servicechef samt patienter . Interviewene blev planlagt til at foregå før, i løbet af og efter afviklingen af de 8 uger, hvor måltidsværterne skulle opholde sig på afdelingen, hvilket foregik i ugerne 42 til 49 (2011) . Begrundelsen for at planlægge interviews med alle personalegrupper i stort set de samme uger, skulle være, at det derved ville være muligt at opnå et samlet plot eller tidsbillede af, hvor projektet befandt sig i de pågældende uger, hvilket ville kunne give en større helhedsforståelse for projektet . Desuden ville interviews i de samme uger kunne betyde, at såfremt der i projektet skulle opstå bestemte problemstillinger, så ville flere af de interviewede muligvis omtale dem, hvilket kunne være med til at sikre en bedre belysning af den eventuelle problemstilling, som kunne ses ud fra forskellige vinkler fra forskellige personalegrupper .

Måltidsværterne blev interviewet 3 gange i forbindelse med projektet: i uge 34, uge 45 og uge 50 . Der har i alt været 5 måltidsværter tilknyttet projektet – 4 kvinder og en mand . De 4 måltidsværter skulle tilknyttes

Projektetsmetode

4

5

Projektetsmetode

afdelingen, mens den femte måltidsvært skulle være ”springer”, og derfor kun være tilknyttet afdelingen, hvis der eksempelvis skulle opstå sygdom . Arbejdsvagterne var inddelt således, at to af måltidsværterne skulle dele den første arbejdsuge på afdelingen imellem sig, mens de to andre skulle varetage den anden og altså følgende uge . Det var besluttet, at der dagligt skulle være måltidsværter på afdelingen fra klokken 7 .00 . til klokken 20 .00 . Måltidsværterne fik på den måde en 7 dages arbejdsuge, og arbejdede i køkkenet i den uge, hvor de skulle holde deres fridage . Der blev således tale om en vekselvirkning mellem rollen som måltidsvært på hospitalsafdelingen, og arbejdet som ernæringsassistent i køkkenet . Samtlige ernæringsassistenter havde ønsket og ansøgt om at deltage i projektet, og kendte deres arbejdsbetingelser på forhånd . Ved det første interview i uge 34 blev samtlige 5 måltidsværter interviewet, dels med afsæt i deres forventninger til arbejdet på afdelingen og dels om deres forudsætninger for at varetage rollen, som måltidsvært .

Det andet interview fandt sted i uge 45, hvor måltidsværterne havde været på afdelingen i 4 uger ud af de 8 uger . Det var i styregruppen besluttet, at måltidværterne de første 4 uger skulle arbejde på den ene af afdelingens to afsnit Infektionsafsnittet, og de sidste 4 uger skrifte til den anden af afdelingens afdelinger Lungeafsnittet . Måltidsværterne stod derfor ved det andet interview overfor umiddelbart at skulle skrifte til det andet afsnit . Da måltidsværterne blev interviewet i uge 45, var springeren indtrådt som permanent måltidsvært, da en af de 4, som oprindeligt skulle varetage rollen som måltidsvært, meldte fra efter første arbejdsdag i sin anden arbejdsuge på afdelingen . Alle 5 måltidsværter blev interviewet i uge 45 med afsæt i blandt andet deres oplevelser af egen rolle på afdelingen samt deres modtagelse på afdelingen og deres oplevelse af samarbejdet med det øvrige personale på afdelingen .Den tredje og sidste gang måltidsværterne blev interviewet var i uge 50, hvor arbejdet på afdelingen var afsluttet . Denne gang blev 4 måltidsværter interviewet, og der blev dermed i alt indhentet 14 kvalitative interviews med måltidsværterne . Interviewenes varighed var på mellem 20 og 35 minutter .

I projektet var det planlagt at interviewe 4 sygeplejersker i uge 34, 45 og 49 . I uge 34, hvor der endnu ikke var tilknyttet måltidsværter til hospitalsafdelingen, blev 4 sygeplejersker derfor interviewet om deres forventninger til forløbet . I uge 45, hvor de 4 uger på infektionsafsnittet var nær sin afslutning, blev 4 andre fra personalet interviewet: 3 sygeplejersker og 1 sosu-assistent . De arbejdede alle på infektionsafsnittet, og havde dermed haft mulighed for at have oplevet, at have måltidsværter tilknyttet det daglige arbejde på afdelingen .

Det sidste interview i uge 49 deltog 2 sygeplejersker og 2 sosu-assistenter . De var alle ansat på lungeafsnittet, hvor måltidsværterne var tilknyttet uge 46 til uge 49 .Interviewenes varighed var på mellem 11 og 27 minutter, og de fleste informanter blev udvalgt umiddelbart før de deltog i interviewet . Der er indhentet 12 interviews med plejepersonalet og med forskellige informanter . Det er en travl hospitalsafdeling, hvilket afspejles i tidsperspektivet i de enkelte interviews .

Køkkenchefen er interviewet 3 gange i forbindelse med projektet . Interviewene er foregået i uge 34, 45 og 50, hvilket er de samme uger, som måltidsværterne . Interviewene er transskriberet i deres fulde længde . Interviewenes varighed var mellem 35 og 40 minutter . Den assisterende rengørings- og serviceleder er ligeledes interviewet 3 gange i løbet af projektet . Interviewene er hver af 20 - 25 min . varighed og er forgået i uge 34, 45 og 50 i 2011 .

Der er dermed indhentet 32 kvalitative interviews i forbindelse med projektet med 19 forskellige informanter .Der er desuden indhentet ganske få korte samtaler med mandlige patienter på Infektionsafsnittet . Der var planlagt interviews med flere af de ernæringstruede patienter, som måltidsværterne tog sig af, men patienternes tilstand var så dårlig, at det etisk ikke lod sig gøre at gennemføre flere samtaler end dem, der foreligger . Eksempelvis forsøgte projektlederen flere fange at interviewe patienter fra Lungeafsnittet, men hver gang enten sov patienterne eller de sad med iltmasker foran ansigtet . Der blev udarbejdet en kort spørgeguide til patientinterviewet, som fremgår af bilagene . Men i interviewsituationen stilles spørgsmålene med lange mellemrum, eksempelvis fordi den interviewede ønsker at fortælle om sin tilstand eller sin familie . Det var ikke muligt at gennemføre et interview med spørgeguide . Det, der lod sig gøre, var meget korte samtaler med enkelte patienter, hvor spørgsmålene fra spørgeguiden dannede rammen . Besvarelserne indgår i rapporten og er indsamlet i uge 45 .

6

Projektets forløb og dets aktiviteter – en kort beskrivelse

Projektets første fase: 1. januar - 31. december 2010

I januar nedsættes en styregruppe for projektet, hvori projektets indhold og ide blev drøftet . Nedsættelsen af styregruppen (se navne på styregruppemedlemmer i indledningsafsnittet) skete på baggrund af drøftelser, der har været ført i efteråret 2009 mellem Kost & Ernæringsforbundet og Centralkøkkenet på Herlev Hospital . Det første møde i styregruppen foregik den 28 . januar 2010, og hermed var projektet i gang – dog uden at vide, om projektet ville få midler, så det kunne realiseres . På dette første møde blev det besluttet, at måltidsværterne skulle være ansatte ernæringsassistenter fra køkkenet, og at de skal skulle være på afdelingen i hele dagvagter . Professionshøjskolen Metropol skulle udfærdige en uddybende projektbeskrivelse . Desuden blev det besluttet, at der skulle tilknyttes måltidsværter på 2 medicinske afdelinger, og at der før næste styregruppemøde skulle være udarbejdet et forslag til, hvilken jobfunktion måltidsværterne skulle varetage på hospitalsafdelingen .

På det næste styregruppemøde, der foregik den 6 . april, indgik projektbeskrivelsen, og der var en del ændringsforslag og kommentarer . De blev indarbejdet i en ny version, som blev behandlet på styregruppemødet i maj .

På styregruppemødet den 17 . maj blev projektbeskrivelsen godkendt af alle styregruppens medlemmer . På dette tidspunkt var det endnu ikke afklaret, hvornår der var endelig ansøgningsfrist og dermed hvornår den endelige ansøgning kunne fremsendes til Region Hovedstaden . Det blev besluttet på mødet, at når ansøgnings tidspunktet forelå, så skulle Michael Allerup Nielsen, Camilla Bitz og Lise Søgaard Lund mødes for at udforme den endelige ansøgning . Dette skete 7 . juli og det ansøgte beløb blev bevilget i slut oktober 2010 . Dermed var Projekt Måltidsværter klar til anden fase, nu med midler fra Trepartsmidler under FTF .

Projektets anden fase: 1. januar til slut 31. juli 2011I denne fase foregår projektets konkrete planlægning, som skal danne forarbejde til tredje fase, hvor måltidsværterne skal tilknyttes afdelingen . Det første styregruppemøde afholdes den 12 . januar og er det første møde, hvor projektet er bevilliget . Projektets baggrund og ide og den videre planlægning drøftes,

og da der skal tages hensyn til et forskningsprojekt på Herlev Hospital,besluttes det, at måltidsværterne skal tilknyttes afdelingen i 8 uger i perioden uge 42-49 . På dette styregruppemøde blev der nedsat en projektgruppe bestående af køkkenchefen, kostkonsulent Sonja Olsen, ernæringsassistent Sandie Frederiksen, afdelingssygeplejerske Lise Wix Andreasen, assisterende servicechef Sammy Krogh Quasem og projektlederen . Projektgruppen blev sammensat ud fra, at alle medarbejdergrupper, der skal deltage i projektet, var repræsenteret . Projektgruppen skulle udarbejde en konkret plan, hvoraf det fremgik, hvor meget tid måltidsværterne skulle anvende på hvilke opgaver, mens de var tilknyttet afdelingen . På et efterfølgende møde blev to arbejdsbeskrivelser for henholdsvis morgenvagten (kl . 7 .00 .-14 .24) og eftermiddagsvagten (kl . 12 .30 .-20 .00) udarbejdet .

På styregruppemødet d . 6 . maj blev arbejds-beskrivelserne godkendt, og de blev gældende vagtplanerne for måltidsværterne . Der er i Central-køkkenet ansat 16 ernæringsassistenter, og med den vagtdækning, som der er tale om, så vil der skulle 8 måltidsværter til at dække 2 afdelinger og det i en 8 ugers periode . Det blev derfor d . 1 . juli besluttet, at der skulle tilknyttes måltidsværter til en afdeling, idet der ikke kunne undværes så mange medarbejdere i køkkenet i en 8 ugers periode . Det blev besluttet, at der skulle afholdes en Seminardag d . 14 . september, der skulle foregå på Herlev Hospital og et 3 dages kursus for måltidsværterne, som skulle foregå den 3 . - 5 . oktober på Metropol i Pustervig – et kursus, som skulle forberede Måltidsværterne på deres opgave . (Indhold indgår under tredje fase) .

Den 15 . juni afholdt Køkkenchefen et orienteringsmøde i Centralkøkkenet for køkkenets personale og dermed potentielle måltidsværter . På mødet blev der redegjort for projektets ide og baggrund og måltidsværtens opgaver, og hvordan ernæringsassistenten skulle klædes på til opgaven i form v af Seminardag og kursus . Køkkenlederen gjorde klart, at det ville være frivilligt at tilmelde sig opgaven . I givet fald der ikke tilmeldte sig det antal, der var brug for, så ville nogle blive spurgt . Efter mødet blev der sat opslag op, så der kunne ansøges om at deltage i projektet . Ansøgningsfristen var 30 . juni . Der var 5 ansøgere ved fristens udløb, hvilket betød, at der var tilstrækkeligt med ansøgere . Den 20 . juni afholdtes desuden et projektgruppemøde vedrørende planlægning af Seminardagen .

7

Projektets forløb og dets aktiviteter

Projektets tredje fase: 1. august - 31. december 2011

Der blev den 18 . august afholdt et møde vedrørende interview, hvori Alice Linning fra Kost & Ernæringsforbundet, Køkkenchefen, afdelings-sygeplejersken, ledende diætist og projektlederen deltog . Interviewguiderne til uge 34 var klar og blev gennemgået på mødet .

I uge 34 – den 22 . til 26 . august – blev Køkkenchefen, den assisterende servicechef, 4 sygeplejersker fra afdeling O107, infektionsafsnittet og 5 måltidsværter interviewet for første gang . Desuden var det aftalt, at der skulle måles på madspild 2 gange i denne uge .

Den 14 . september blev Seminardag på Herlev Hospital afholdt . Det var første gang, at måltidsværterne var samlet . Formålet med dagen var, at klæde måltidsværterne på til arbejdet på hospitalsafdelingen . Dagen begyndte kl . 7 .00 ., hvor kostkonsulent Laila Hansen orienterede om, hvordan en buffetvogn pakkes og hvordan den skal være pakket, når den bliver sendt retur til køkkenet . Desuden orienterede hun måltidsværterne om, hvordan madbestillingen skulle foregå og endelig vistes film, der demonstrerede hvordan buffeten sættes op . Senere kom diætist Tanja Bak Østergaard og fortalte om kostregistreringsskemaet, som måltidsværterne skulle anvende i arbejdet med de ernæringstruede patienter . Dernæst kom assisterende servicechef Sammy Krogh Quasem og fortalte om hygiejne og egenkontrolprogrammet og ikke mindst om arbejdsgangen i køkkenet og på afdelingen O107 . Efter en opsamling på dagen ved projektlederen gik gruppen op på afdelingen, hvor afdelingssygeplejerske Lise Wix Andreassen viste rundt på afdelingen .

Den 28 . september var der orienteringsmøde om projektet på afdeling O107 for de sygeplejersker, som var på dagvagt . Mødet blev varetages af projektlederen, som havde erfaret et behov, i forbindelse med interviewet i uge 34 . Mødet foregik i personalerummet på afdeling O107 .

Den 30 . september var der igen styregruppemøde . Datoen blev ændret i forhold til det oprindeligt planlagte tidspunkt på grund af fyringsrunde på Herlev Hospital . På mødet blev der orienteret om de aktiviteter, som var foregået i projektet siden d . 6 . maj, hvor der sidst var styregruppemøde . Desuden orienteres om de fremadrettede aktiviteter . Og ikke mindst blev mødet brugt til at afklare konkrete problemstillinger og aftaler .

Den 3 . oktober blev orienteringsmødet for sygeplejersker på afdeling O107 gentaget, men nu for aftenvagterne . Yderligere blev der hængt opslag om projektet op på

oplagstavlen i personalerummet sammen med en oversigt over navne på måltidsværterne, hvoraf det fremgik i hvilke uger, de forskellige varetog opgaven .

Den 3 . til 5 . oktober blev der på Metropol i Pustervig afholdt et tre-dages kursus for måltidsværterne . Måltidsværterne fik på kurset indsigt i projektet i sin helhed og dermed deres måltidsværtsrolle . Indholdet på kurset fokuserede på mødet med patienten og den kommunikation, som skulle foregå med de ernæringstruede patienter – og den etiske dimension i måltidværtens rolle blev inddraget . Desuden indgik teoretisk oplæg om forskellige arbejdspladskulturer og den efterfølgende diskussionen drejede sig om, hvordan arbejdet på en hospitalsafdeling kunne være anderledes end den vante i køkkenet . Desuden fokuserede dagene på den enkeltes forventninger og refleksioner i forhold til opgaven . Dagene forløb med teoretiske oplæg, efterfølgende øvelser og diskussioner . Desuden var der besøg af Gitte Jagtmann, som på Herlev Hospital fungerer som en slags måltidsvært på kræftafdelingen . Projektlederen stod for tilrettelæggelsen og undervisningen på kurset .

Den 14 . oktober mødtes styregruppen til Kick off Seminar .

Den 17 . oktober begyndte måltidsværterne deres arbejde på afdeling O107 . De første 4 uger tilknyttet Infektionsafsnittet og Lungeafsnittet de følgende 4 uger .

Den 31 . oktober blev der holdt et akut-møde om arbejdsbeskrivelserne, som der var opstået tvivl om . Køkkenchefen, assisterende servicechef, kostkonsulent Sonja Olsen og projektlederen deltog . På mødet blev det besluttet at indskærpe, at måltidsværterne skulle arbejde efter deres planer, hvilken betød at de skulle stå for opvasken på hele afdelingen, at de kun skulle tage sig af de ernæringstruede patienter . De kunne made patienter i det omfang, som deres tid tillod .

I uge 45 – den 7 . til 11 . november – blev Køkkenchefen, den assisterende servicechef, tre sygeplejersker og en social- og sundhedsassistent fra infektionsafsnittet på afdeling O107, samt fem måltidsværter interviewet . Det var det andet interview .

I uge 46 – den 14 . til 18 . november - blev der i to af dagene målt på madbestilling og madspild . I uge 49 – den 5 . til 9 . december - blev to sygeplejersker og to social- og sundhedsassistenter fra Lungeafsnittet på afdeling O107 interviewet . Det var det tredje interview med plejen og dermed det sidste . Den 9 . december afsluttede måltidsværterne deres arbejde på afdelingen .

I uge 50 – den 12 . til 16 . december- blev køkkenchefen, den assisterende servicechef samt fire måltidsværter interviewet . Det var det tredje og sidste interview .

8

Projektets forløb og dets aktiviteter

Projektets fjerde fase : 1. januar - 30. april 2012I perioden januar til april blev projektets rapport udarbejdet .

Den 23 . april blev det sidste styregruppemøde afholdt og projektets resultater fremlangt .

Der vil videre frem blive taget stilling til, hvorvidt måltidsværterne skal indgå som en permanent ordning på hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden . Måltidsværterne var inviteret med til styregruppemødet .

Se i øvrigt oversigt – bilag 1 .

9

Det første interviewDet første interview er foregået i uge 34 . På dette tidspunkt er der stadig nogle uger til, at måltidsværterne skal på hospitalsafdelingen . Derfor omhandler samtlige interviews forventninger og forhåbninger til måltidsværternes rolle og projektet i sin helhed .

Interviewet med køkkenchefen er i modsætning til de øvrige interviews transskriberet i sin fulde længde . De fem interviews med måltidsværterne er delvist transskriberet og sammenskrevet og det samme er interviewene med de 4 sygeplejersker .

Interviewet med køkkenchefen og måltidsværterne er foregået i køkkenets regi, mens sygeplejerskerne blev interviewet på hospitalsafdelingen, hvilket betød kortvarige forstyrrelse af personalet under interviewene, da de skulle hente forskellige ting i rummet . Køkkenchefen - det første interviewInterviewets første spørgsmål drejer sig om, hvorfra ideen til dette projekt er opstået, og køkkenchefen svarer følgende: ”Det har været italesat igennem rigtig mange år via Kostforbundet . Det, at vi på de store centrale køkkener laver maden, men vi følger den ikke til dørs . Vi synes jo, at vi kunne være de bedste til at løse den opgave, fordi vi har kendskab til, hvad det er, som vi har lavet og også en holdning til, hvordan maden skal serveres . Vores faglighed, den vil vi gerne prøve at bringe videre ud til afdelingen . Det er afledt af, at vi tænker, at det kan godt være at sygeplejersken derude, har en tilgang til mad i kraft af, at hun laver mad hjemme i sit eget lille køkken, men det er ikke den vej, som vi har tænkt tankerne hernede fra køkkenet . Så det handler meget om, at de tanker vi har tænkt omkring mad og servering af mad, sammensætninger og anretninger, dem vil vi gerne have, der kommer ud til afdelingen” .

Køkkenchefen siger videre i interviewet, at det ”vel er lidt min andel, at det er sparket i gang, men at Alice Linning fra kostforbundet har en stor part i projektet” . Han fortsætter: ”Det handler om gerne at ville gennemføre det . I første omgang, er det meget en ”ledelsesting”, fordi jeg har hørt ernæringsassistenter begrunde, at når de har valgt at være i sådan et stort køkken, så er det meget fordi, de ikke vil være ansat på et plejehjem, hvor ernæringsassistenten er langt tættere på beboeren . Det er nok meget den type ernæringsassistenter, som vi har ansat her” .

Med hensyn til nytænkningen i projektet fremgår det i interviewet, at det i fremtiden kan blive sådan, at ” medarbejdere fra køkkenet skal på afdelingen og have en fast tilknytning til en etage, og der er de så i en periode, og så skal de tilbage til køkkenet og lave mad . Det skal være faggruppen af ernæringsassistenter, således at de har en forståelse for, hvorfor ting lige er, som de er – en viden de har fra køkkenet - så kan de føre det med på afdelingen . Nytænkningen er … ved ikke, om man kan kalde det at rotere, men der er et flow i, at man producerer mad og er på afdelingen . Jeg tænker også, at fokus på den ernæringstruede patient, og at vi faktisk overtager opgaver fra plejen omkring det med kostregistreringer, det er nytænkning, for det gør man ikke sådan rigtig andre steder . Så vi udvider lidt vores kompetencefelt – så en ting er, at vi får og skal have nye kompetencer med at servere maden, men der er altså også lidt sådan sygeplejefaglig . Det er også nyt, at der bliver et samarbejde på tværs med service- og rengøringscentret . Det er et stort arbejde at få samarbejdet i gang – og det er nyt . Ellers er vi vandt til at ”skyde” på hinanden: jeg slipper opgaven her, du tager den ikke over - om det så er transport af madvognen, der ikke får det transporteret godt nok og så er der medarbejdere, som ikke får dækket buffeten godt nok op – så er det mere, at vi skyder på hinanden… … det har det været . Men nu må vi sætte os sammen og sige: hvordan får vi løst opgaven bedst mulig med høj faglighed . Og den fleksibilitet, som man dermed vil opnå – den vil vel give en større forståelse af hele arbejdsgangen – af flowet . Køkkenet vil med nye opgaver kunne rekruttere medarbejdere fra netop service- og rengøringscentret til ernæringshjælperuddannelse, således at de faktisk får uddannelse” . Det fremgår i interviewet, at projektet kan være med til at give en tilbagemelding fra afdelingerne og dermed fra de medarbejdere, som arbejder der, således at der kan ske en feedback – en feedback, som der ikke er nogen tradition for .

På spørgsmålet om, hvad der skal til, såfremt projektet skal opfattes som en succes, svarer køkkenchefen: ”Der er i hvert fald to ting . Medarbejdersiden på afdelingen skal opleve, at de rent faktisk bliver frigjort fra noget, så tror jeg, at de vil opfatte det som en succes, og så skal medarbejderne fra køkkenet kunne se deres værd på en eller anden måde – skal kunne se, at de gør en forskel . Så tror jeg faktisk, det er en succes . Medarbejdergrupperne skal kunne se sig selv i det” .

Projektets kvalitative interviews

10


Det næste spørgsmål drejer sig om, hvordan medarbejderne i køkkenet er introduceret til projektet, og om det kunne have været foregået på en anden måde . ”Altså inden intromødet i midt juni, der har vi jo snakket om projektet, og vi har drøftet det i med-udvalget, og medarbejderne har været bekendt med, at vi har ansøgt om de hersens midler . Vi har fortalt om, hvorfor det er, at vi gerne vil det, og sådan nogen ting – selvfølgelig … . . det er noget, der er sprunget ud af, at ledelsen gerne vil det, og så har vi jo drøftet det med medarbejderne - de repræsentanter, der sidder der og TM . De har også syntes, at det er interessant, såh… . . så det har været ude for lang tid siden, og når jeg siger det, så tænker jeg faktisk også, tillidsmændene har en aktiv rolle i at formidle det” . Som det ses af svaret, så har projektet og introduktionen til projektet, været længe undervejs . Dermed har der været en relativ lang fase, hvor medarbejderne i køkkenet har kunnet indstille sig på, om rollen som måltidsvært ville være noget for dem .

At det netop er de pågældende, som har meldt sig som måltidsværter, det er ifølge køkkenchefen ingen overraskelse . Der meldte sig det antal medarbejdere, som kommende måltidsværter, som man havde brug for . men eller var nogen blev ”prikket”, som køkkenchefen udtrykker det, og fortsætter: ” Men det har jeg sagt, fordi det bliver de nødt til at vide . Nu har vi en gang ansøgt, og vi har fået midlerne… så det skal i gang – så enkelt er det . Så selvfølgelig er det et pres, at hvis ingen melder sig, så siger han hvem af os, der skal… . Men det vil ikke være det, som får de mere progressive medarbejdere til at melde sig, for det vil de være lige glade med” .

Hvad ønsker du dig for de medarbejdere, som har meldt sig som måltidsværter? ”Jeg ønsker mig, at de rent faktisk synes – når vi har det gennemført – at det har været sjovt! Men også at de synes, at de fagligt har fået noget ud af det . At de har set alt det, som vi går og gør her i køkkenet, set det i en anden kontekst – at man lige pludselig er en del af en afdeling, og har det sidste fokus på det, som er så vigtig . Der er mange, som taler om de sidste 30 cm . Det vi laver, bliver til ernæring og mad til de underernærede” . Intervieweren, som har interviewet sygeplejerskerne, vil gerne tale om måltidsværternes rolle på afdelingen, idet sygeplejerskerne i deres første interview har nævnt, at der er en del af patienterne, som har viden om, at de skal spise noget mere, men at de i plejen har brug for nogen, som også vil kunne made patienter . Det har indtil nu ikke indgået i måltidsværtens opgaver . Hvordan ser du som køkkenchef på det? ”Det, som vi har lagt op til, er jo fokus specielt på den ernæringstruede patient – og prøve at nøde og servere, så det er ikke bare en vejledning . Vi kører det fuldt ud, og får fundet ud af: hvad er godt for dig? Og så får du det serveret . Jeg kan godt se, at der kan være noget – jeg så jo faktisk selv her den anden dag, hvordan man ikke tog sig tid

til måltidet, og hvordan nogen, som godt kunne spise, men ligger rigtig dårlig – skal have hjælp til det . For mig er det ikke utænkeligt, at måltidsværten skal made en patient, men som det lige er i projektet, så har vi jo ikke lagt ressourcen ind . Jeg tænker, at hvis man finder tid eller oplever, at man har tid, jamen så drejer det sig jo om at snakke med plejen: er der noget jeg kan hjælpe med? Det har jeg ikke nogen problemer med . Og hvis de så siger, jamen fru Hansen derinde – som vi lige har delt mad ud til, hun kunne godt bruge hjælp til at blive madet, så var det jo noget, man godt kunne gøre” .

Hvad tror du, at dine medarbejdere vil se, som den største udfordring i de 8 uger på afdelingen?”Jeg tror helt klart, at det er mødet med patienten, og så tror jeg, at det vil være en udfordring, at være oppe i et andet miljø og finde sin plads og sin berettigelse . Jeg tror ikke, at den største udfordring er det der med maden, opvasken og bestilling og sådan nogen ting . Det tror jeg, at måltidsværterne vil være hurtige til, for de er meget praktiske . Så jeg tror, at det er de andre to ting” .

Det fremgår af interviewet, at køkkenchefen mener, at der vil være en realistisk mulighed for, at der permanent kommer måltidsværter på afdelingerne . Ellers ville der, som han siger ”ikke være grund til at bruge energi på et projekt” .

Oprindeligt var der tale om, at der skulle indgå måltidsværter på 2 afdelinger . Men nu er det besluttet, at det kun er på en afdeling, at der skal være måltidsværter . Hvordan ser du på det? Hertil svares, ”at ved netop at vælge den afdeling, som der er valgt, så er det, det værst tænkelige scenarie på hospitalet, som vi rent faktisk afprøver projektet på i forhold til en afdeling - også set i forhold til patientgruppens tyngde . Jeg vil sige, at uanset hvor vi ville bevæge os rundt i huset, så vil opgaven blive lettere” . Dermed fremgår det, at hvis måltidsværterne kan lykkes på den valgte afdeling, så vil de også kunne lykkes på andre afdelinger .

At være åben og være god til at kommunikere samt kunne magte at omgås syge patienter, anser køkkenchefen som nødvendig, når man har rollen som måltidsvært . Og som han siger:” Det er ikke naturligt for os . Jeg tænker, at ernæringsassistenterne, de er meget praktikere . De skal nu også lære at håndtere død og elendighed” .

Med hensyn til modstand i projektet så er det nødvendigt, at de konkrete medarbejdere på afdelingen bliver godt orienteret, og det kunne der måske godt samles op på i et styregruppemøde, ifølge køkkenchefen .

11


Måltidsværter - det første interviewPå spørgsmålet, om med hvilken begrundelse den enkelte havde valgt at melde sig som måltidsvært, var svarene stort set enslydende, idet ernæringsassistenterne havde meldt sig på grund af, at de fandt projektet og deres rolle for: ”spændende, udfordrende og værende nyt i forhold til at få viden om patienten, og hvad patienten kan tænke sig at spise” . Desuden svarer en af måltidsværterne, at det at melde sig begrundes med, at det giver mening for det daglige arbejde, og at det skal blive lærerigt at finde ud af, ”hvad der sker” med den mad, som vedkommende laver i køkkenet .

De fleste af måltidsværterne har ikke haft lang betænkningstid med hensyn til at melde sig til opgaven, idet der blev afholdt informationsmøde om projektet 2 uger før tilmeldingsfristen . Men de havde før informationsmødet været orienteret om, at projektet skulle foregå .

Flere af måltidsværterne udtrykker i interviewet, at de har været i tvivl om, hvorvidt de var tilstrækkelig udadvendte til at varetage rollen som måltidsvært . En af dem har spurgt sine kolleger fra centralkøkkenet om, hvordan de så på hende i forhold til at være udadvendt . Kollegerne mente, som hun sagde, at hun endelig skulle melde sig . Men det understreger og siger noget om, hvad den enkelte kan have af betænkeligheder og refleksioner om egne forudsætninger i forbindelse med at melde sig til den nye funktion .

På spørgsmålet om hvilket personligt mål, som måltidsværterne har haft med at melde sig til projektet, svares følgende: ”Jeg vil gerne være mere udadvendt og opnå kompetence til at tale med patienten” og ”Jeg vil gerne prøve kontakten med patienten og se, om jeg kan gøre en forskel ved at servere god mad for patienten” . I det store og hele er de kommende måltidsværter ikke særlig konkrete, når de skal beskrive deres forestillinger om, hvad deres arbejde skal gå ud på . Dette kan ses som en svaghed, men kan også ses som en styrke, idet det kan betyde, at de i deres forestillinger ikke er fastlåste, men åbne og fleksible i forhold til rollen som måltidsvært . På spørgsmålet, om hvilket forventninger, som måltidsværterne har til hele forløbet, svarer de, at de gerne vil ”se patienten glad”, og at de gerne vil ”se hospitalsmad blive serveret”, at det skal blive spændende at ”se om patienterne er glade for maden” og ”er nysgerrig på, hvordan madsituationen fungerer på afdelingen” .

Med hensyn til de 8 uger på afdelingen, så ønsker og håber de kommende måltidsværter, at der bliver mere fokus på den ernæringstruede patient, og at de vil kunne opnå en god kontakt med den enkelte patient og en af dem udtrykker, at ”det kunne være dejligt, hvis patienten

opdager, at hospitalsmad ikke bare er hospitalsmad” og hun udtrykker derpå, at det netop er grunden til, at hun fortsat er overbevist om, at hun skal arbejde i køkkenet, da hun mener, at der laves ”rigtig god mad” .

I interviewet spørges ind til, hvad der henholdsvis er det bedste og det værste, der kan ske i perioden på afdelingen . Det fremgår af besvarelserne, at det bedste er: ”muligheden for at prøve at arbejde på tværs med andre kolleger på hospitalet, at lære andre medarbejdere på hospitalet at kende, at man vil få et indtryk af andres syn på køkkenet, og at der kan gives fokus til en patient og så se, om de vil spise” . Det værste der kan ske, udtrykker måltidsværterne som værende: ”at man ikke passer ind eller ikke føler sig velkommen på afdelingen – at personalet har modstand, at de på afdelingen er kritiske overfor køkkenet eller at nogen dør” – en siger:” hvis man kom til at slå nogen ihjel” . Det nævnes også, at det værste bliver ”at skulle væk fra sin vante arbejdsplads” .

De kommende måltidsværter siger, at de ser sig selv som værende repræsentanter for køkkenet, og at de gerne vil ”sælge maden”, og ”fortælle om, hvordan den er lavet” .

På spørgsmålet, om hvad de som måltidsværter selv kan gøre for, at de 8 uger på afdelingen skal blive en succesoplevelse, svarer de, at det gælder om at være positiv og åben og at vise, at man gerne vil spare med hinanden . Samtlige svarer, at det gælder om at møde med en daglig positiv indstilling .

Det sværeste bliver at møde mennesker, der er så syge og måske møde en patient, som ikke kan stilles tilfreds . En af de interviewede svarer, at det sværeste for hende vil være at stå ved en buffetvogn og have flere afdelinger og ikke have styr på det, for så vil der ske for mange fejl .

Af de øvrige besvarelser fremgår det, at det kan blive interessant at finde ud af, hvordan maden præsenteres på afdelingen og en fremhæver, at de 8 uger på afdelingen muligvis også kan fortælle noget om, hvorfor der kommer så meget mad tilbage fra afdelingen . Med hensyn til meningen med at komme på en afdeling, så svarer en af de kommende måltidsværter: ”at det skal have en effekt, ellers er det spildt” .

Et af interviewets spørgsmål går på, om måltidsværten tror, at vedkommende vil befinde sig så godt på afdelingen, at vedkommende kunne tænke sig det, som fremtidig jobfunktion? Ingen af dem svarer, at de tror, at de vil kunne tænke sig arbejdet som måltidsvært, som fremtidig jobfunktion .

12


Sygeplejersker – det første interviewPå spørgsmålet, om hvornår de interviewede har hørt om projektet første gang, svarer de to, af de fire sygeplejersker, at de har hørt om projektet for første gang ”i går”, mens en har hørt om det i sidste uge og en for nogle uger siden . Samtlige giver udtryk for, at de kunne ønske sig flere informationen om projektet, end de har . De er alle blevet orienteret på et møde i afdelingen, men altså på ret forskellige tidspunkter, hvilket må tilskrives et vilkår i en sengeafdeling med mange ansatte med skiftende arbejdstider .

Sygeplejerskerne har meldt sig til at deltage i interviewet ved et møde dagen før interviewet foregår . Der meldte sig fire, hvorfor det ikke har været nødvendigt med nogen udvælgelse af informanter .

Samtlige interviewede hilser projektet velkomment . En af sygeplejerskerne finder det: ”Spændende at interessere sig for de ernæringstruede patienter, men der har været mange tiltag, men hvordan får man patienten til at spise”, mens en anden siger: ”Godt med et projekt, for der er behov for fokus på ernæring, da vi måske er for hurtige til sondemad … . . i går var der eksempelvis en ældre patient på afdelingen, som ikke ville have sonde, hvad vi syntes hun skulle, og i dag spiser hun . Vi vil gerne fokusere på ernæring, og der er et behov, men vi skal skynde os”, de øvrige svarer:”Umiddelbart en rigtig god ide, for vi har svært ved at nå at made patienterne” og at det er ”et fantastisk projekt” .

På spørgsmålet, om hvordan sygeplejerskerne opfatter måltidsværtens opgave på afdeling, svarer de følgende: ”De skal lave en kostplan, som vi kan følge, og så skal måltidsværterne give os bedre kendskab til udbuddet til patienterne”, at ”de skal tale med plejepersonalet om patienterne”, og ”aner det ikke, da jeg ikke kender nok til projektet” og at ”de skal give os rådgivning i, hvad der er godt for patienter” . Ingen af de interviewede omtaler på dette tidspunkt i interviewet, at måltidsværterne skal nøde patienterne til et øges indtag . Det sker dog senere .

Da der i interviewet spørges ind til den enkeltes hverdag, er der ingen af de interviewede, som ikke betoner deres travlhed og spontant giver udtryk for, at de mangler tid i hverdagen . De næste spørgsmål, som derpå stilles er følgende: Hvordan vil måltidsværten kunne hjælpe dig, og hvordan mener du, at måltidsværten kan gøre en forskel her på afdelingen”? De interviewede svarer sammenfattende, at ”det at give tid og nøde patienterne, og snakke med dem, for det er der slet ikke tid til, så det vil være en stor hjælp, og det at få en dialog om, hvad tilbuddet til patienterne er, og hvordan man som sygeplejerske får fat på det, vil kunne gøre en forskel . Men det er vigtigt at være på afdelingen hver dag, for det er svært med patienterne, for maden smager dem ikke, og de er derfor ikke sultne eller tørstige” . En af de interviewede siger, at ”vi er alle

frustrerede over at vide, at ernæring betyder meget for at blive rask, det er en viden, vi har, men vi kan ikke få den bragt i spil” . Et vellykket projekt vil ”være afhængigt af relationen mellem plejen, patienterne og måltidsværterne, og om de ernæringstruede får det, som de har brug for” . Og som det siges af en af sygeplejerskerne: ”Det kan gøres bedre end i dag” .

For sygeplejerskerne er det vigtigt, at måltidsværterne viser, at ”de har tid, og har opmærksomhed til at tage sig patienterne” og ”så skal de kende patientens historie” . En af sygeplejerskerne siger, at hun kan frygte, at man får mere travlt på afdelingen, når der kommer måltidsværter, ”hvis de udelukkende informerer, og giver beskeder til os”, men at det ”skal blive fint med det tværfaglige samarbejde, som vil gavne patienten” .

På spørgsmålene, om hvad der skal til, for at projektet bliver en succes, svarer en af sygeplejerskerne, at hvis ”bare en patient opernæres, så er projektet en succes” . En anden siger, at det vil være en succes, ”hvis det ikke kun er et projekt, men vedvarende, at der kommer måltidsværter til afdelingen”, og at hun ”vil samarbejde med de måltidsværter, som kommer og fortæller om patienten, og håbe at måltidsværterne vil være åbne, og at hvis de vil, kan de komme til at gøre en forskel . Men det er vigtigt, at de kommer hver dag” .

Når måltidsværterne kommer på afdelingen, ser sygeplejerskerne frem til at få nogle ”tips om, hvad der er godt ved spisesituationen” og at patienterne ”vil føle, at nogen tager sig godt af dem” . En af sygeplejerskerne udtrykker, at hun ”mangler tid til at have fokus på kost”, og at det bedste, ved at få en måltidsvært på afdelingen vil være, at ”patienterne spiser mere, og at patienterne selv oplever, at de spiser mere, end de kunne”, mens en anden udtrykker sig således: ”Det er en god ide med arbejde på tværs, og så er det fint, hvis vi kan yde mere på ernæringssiden . Det bliver dejligt, hvis vi får ny viden og mere tid . Det vil give en bedre smag i munder, når man går hjem” . Alle sygeplejerskerne er enige om, at måltidsværter på afdelingen må forventes at være et gode for patienterne, og de udtrykker alle, at de glæder sig over projektet og dets muligheder, men ogsåønsker at få mere informationer om projektet . Assisterende Servicechef – det første interviewDen assisterende servicechef har deltaget i projektets styregruppemøder, og er derfor velinformeret om projektets baggrund og ide . Oprindelig var det ikke med i overvejelserne, at han skulle indgå i interviewene, men det blev besluttet under det første interview med Køkkenchefen .

På spørgsmålet, om hvordan han første gang hørte om projektet, svarer han, at ”det gjorde jeg fra min tidligere chef, som så muligheder i projektet . Det gælder om i et sådan projekt at se muligheder og ikke tænke, at

13


nogen kommer, og vil tage vores arbejde, som nogen vil kunne tænke … . . i stedet skal man huske, at se et sådan projekt i en positiv vinkel, og ikke bare holde på sit eget . Så også jeg ser projektet som et med mange muligheder” . På spørgsmålet, om hvilke forventninger han har til projektet, svarer han, at ” forventninger vil gå på, at vi som personale kan levere en bedre service . Ind imellem er det vi leverer af svingende kvalitet, og derfor håber jeg på, at vi kan få fokus på den bedre service for patienterne i dette projekt . Så jeg ser frem til, at der kommer måltidsværter på afdelingen” . Han siger videre, at det er en ”belastet etage, med mange krævende patienter, fordi de er så dårlige” .

På spørgsmålet, om hvilke arbejdsopgaver medarbejderne fra rengøring og service varetager, svarer han: ”Vi sætter buffeten op, og piller den ned og jeg synes, at det bedste bliver at få fokus på buffeten, så der bliver en mere ens måde, at gøre det på . Men der er en stor opvask på afdelingen, og den er ikke alle mine medarbejdere lige glade for . Og nogle gange er det, som om noget af personalet kan glemme, at der er forskel på de relationer, som man har som medarbejder på afdelingen . De glemmer nogle gange, at der ikke kan tales så hårdt til en servicemedarbejder – der kan være en hård tone på afdelingen” . Han fortæller, at der er 20 etager på hospitalet, og at der derfor er mange etager at have medarbejdere på . Med hensyn til medarbejdernes reaktion på,at der kommer måltidsværter, så siger han, ”at de er glade for det, og ser frem til det, men at deres information formodentlig endnu ikke er tilstrækkelig om projektet” . Han afslutter interviewet med at sige, at det glæder ham, at projektet sætter så meget fokus på det, at have fokus på patientens behov .

Det andet interview

Det andet interview er foregået i uge 45, hvor måltidsværterne er ved at afslutte deres 4 uger på infektionsafsnittet, og i uge 46 skal påbegynde deres 4 uger på lungeafsnittet . Alle interviews med måltidsværter, sygeplejersker, social- og sundhedshjælper, køkkenchef og servicechef er transskriberet i deres fulde længe, og de fremstår til tider med lange citater, som er meningsgivende i sig selv, hvorfor det ikke skønnes, at være nødvendigt med mange forklarende sammenbindinger i det enkelte interview . Køkkenchefen og servicechefen er interviewet på køkkenchefens kontor, mens sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere, (der alle er ansat på lungeafsnittet) samt de fire måltidsværter, er interviewet på hospitalsafdelingen . Dog er den måltidsvært, som nu arbejder på fuld tid i køkkenet, interviewet der . Ingen har kendt spørgsmålene på forhånd, og alle informanterne er interviewet i deres arbejdstid . Måltidsværter, sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere har vilkårlig nummerorden, og disse kan ikke overføres til det tredje interview . Det er således ikke muligt, at følge den enkelte måltidsvært gennem flere interviews .

Køkkenchefen – det andet interviewHvordan ser du Projekt Måltidsværter i dag? ”Jeg synes stadigvæk, at det er drøninteressant, for det handler om, hvordan vi kan få mere mad i patienter, og når jeg taler med dem fra medicinsk afdeling 0, så omtaler de det som en guds gave, at have fagpersoner fra køkkenet deroppe . Så det er rigtig positivt . Medarbejderne har taget godt imod medarbejderne fra køkkenet og plejen på afdelingen, de er rigtige glade for at have dem – så det er alt i alt meget positivt . Så er det så bare, om ernæringsassistenter kan se mening med deres rolle, og om vi har fået defineret rollen klart nok, så de har en forståelse af, at de ikke kan løfte alt . Vi skal se på det som et projekt . Og hvad giver det os? Det med at anrette buffeten, sørge for at maden på tallerkenen kommer ind i en tilpas portionsstørrelse . at det bliver lagt pænt på tallerkenen, således at det ser pænt ud, når det kommer ind til patienten – det skridt, som vi ikke har i dag - det er for mig et stort, stort skridt, og så behøver man ikke at made . Det, at vores produkt, som vi laver hernede i centralkøkkenet, at det bliver præsenteret, som vi rent faktisk har tænkt det – det er et stort fremskridt” .

Hvad har overrasket dig i projektet og på hvilken måde? ”Det har overrasket mig lidt det med opvasken og den kritik, der har været af det . Det er klart en hel almindelig del af et måltid, og det har overrasket mig, at det har fyldt så meget for dem . De synes ikke om den del af arbejdet . Og så har det overrasket mig lidt, hvor robust man rent faktisk skal være, for at komme op i en kultur og have med syge mennesker at gøre . Det, at tænke professionelt og passe på sig selv, og ikke tage ting med ind under huden – det kræver noget specielt af folk” .

Køkkenchefen siger videre, at det ”er synd, at vi har ladet os rive med i forhold til det, at made”, da det ikke oprindeligt stod i arbejdsplanen for, hvad måltidsværterne skulle tage sig af . Han er bekymret over, om måltidsværterne har tiden til det, og finder det meningsfuldt . Han fortsætter med at sige, at med hensyn til opvasken, så var det en aftale, at måltidsværterne i de 2 første uger skulle have hjælp fra service- og rengøring, men at der har været en kommunikationsbrist, som muligvis kunne være opklaret, såfremt lederen fra service-og rengøring ikke havde været ude at rejse, da måltidsværterne begyndte på afdelingen .

Når det er måltidsværterne, som står for bestillingen af mad på afdelingen, så har han en forventning om, at der vil være mindre madspild, for som han siger: ”Nu er det så faguddannet personale, som står bag buffeten, og det gør, at de er skarpe på, hvor meget vi har tilbage, og hvad vi mangler, og det vil indgå i næste madbestilling” . Der er normalt ingen dialog mellem afdeling og køkken om, hvorvidt der er for lidt eller for meget mad . Men afdelingen vil forbedre sin økonomi, når madbestilling

14


og forbrug er afstemt – så det vil være naturligt, om de har fokus på det, fortsætter han . Kostregistreringerne, som måltidsværterne udfylder på de ernæringstruede patienter, skal undersøge om de får dækket deres energibehov, når der er måltidsværter tilknyttet, og desuden er det meningen, at skemaerne kan indgå i et ældre projekt, hvor der blev indsamlet lignende data .

På spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et kompetenceløft for ernæringsassistenterne, svarer køkkenchefen: ”Vi er i gang med et løft og en kompetenceudvikling for ernæringsassistenterne, men hvis det er noget, som der skal være fremtid i, så skal der skrues et uddannelsesforløb sammen til dem . Og noget praktik herude i køkkenet – for der skal være mere uddannelse i det . Og det, som vi rent faktisk også vil med det her, er videre at rekruttere nogle medarbejdere fra rengøring og serviceafdelingen til at tage ernæringshjælperuddannelse, så vi hæver de ufaglærte” .

Der tales videre om en eventuelt varig funktion som måltidsværterne på afdelingen: ”Hvis det skal implementeres, så skal der også være en sammenhæng i opgaveløsningen – med hensyn til opvask og sådan nogen ting . Vi skal have fyldt dagen ud . Altså, hvis vi kunne flyve op i en helikopter, og der bare var penge til alt, så kunne vi løfte måltidet på afdelingen på en anden måde - ved netop at have et større måltidfokus, end vi har i dag . Netop ved at trække opvasken ud, men jeg må så bare sige, at det er ikke realistisk . Men at man kan give tid til selve anretningen af måltidet på tallerkenen, og have dialogen med patienten og serveringen, og få det formidlet ud og få den oplevelse, det synes jeg er et stort skridt” .

Køkkenchefen afslutter interviewet med at sige, at det har positivt overrasket ham, hvor meget projektlederen har fulgt med i projektet i de sidste uger, og at det havde han ikke forventet . Men at det har været en ”fin funktion, at være så meget herude i opstartfasen og være i dialog med måltidsværterne, for på den måde at være et bindeled” . Måltidsvært 1 - det andet interviewDa måltidsværten i interviewet opfordres til at fortælle om sit arbejde, siger hun følgende: ”Det går ud på at give de ernæringstruede patienter mad, og det, synes jeg, er rigtig spændende - og så sætte buffeten op, og gå ind og tilbyde mellemmåltider, som det er rigtigt svært for personalet, at finde tid til . Og så er der jo opvasken, men det går jo også fint, nu efter at vi har fået det kørt ind . Det kan godt lade sig gøre, når du har tre patienter, men nu har vi jo fire, og mange af dem skal have hjælp til at spise . Når man skal hjælpe dem med at spise, så har man ikke tiden, så må det stå . Men så har vi fundet ud af at samarbejde . Så får vi samlet op på det . Og det er det med opvasken, for det er umuligt at nå, hvis man skal stå med det alene .”

Kan du følge vagtplanen – passer den til dit daglige arbejde? ”Ja, jeg har kigget på den, og fulgt den, men jeg tror, jeg har lavet lidt mit eget . Jeg tjekker selvfølgelig, at jeg nu får ordnet alle de ting, der skal ordnes, men ikke til punkt og prikke, for plejen følger ikke med på de tider der . Buffetbakkerne kommer ikke ud, og når der er sygdom, så vælter hele korthuset, og så kan det ikke køre efter de tider . Og så bliver man nødt til – og det ved jeg godt, man ikke må – men så bliver man nødt til at gå ind, og hjælpe med bakkerne, for ellers kommer man ikke ud af døren… - men så hjælper de også dig tilbage . Det har jeg haft rigtig god erfaring med” . Spørgsmålet går på vagtplanen, men i besvarelsen indgår også en tilkendegivelse om det naturlige tværsektorielle arbejde på afdelingen .

Måltidsværten forklarer, at man på aftenvagten ”er meget alene . Der er ikke så meget personale, som du kan henvende dig til . Der er ikke nogen, som du kan spørge om noget . De er ude og give medicin . Der er en, der står for medicinrummet, og så er der to, der drøner rundt . Når de så kommer ud til buffeten, der halv seks, kvart i seks, og den skulle åbne kl . 5, så kan du godt mærke, at de er presset, og det lægger de over på mig, og så kan man godt bliver usikker . Det kan jeg i hvert fald . Det har noget at gøre med at aflæse dem og deres signaler . Det har gået bedre efterhånden, så hentede jeg nogle bakker, og de kørte nogle bakker igennem opvasken . Så var rutinen der” . En udtalelse som igen vidner om samarbejdet på afdelingen, og også forståelsen for plejens hektiske arbejde, som måltidværten bliver en del af . Dette læses også ud af følelsen af at føle sig alene på afdelingen .

Måltidsværten fortæller videre, at hun har været tæt på at frasige sig rollen, som måltidsvært . ”Der var en dag, da stod jeg ovre i køkkenet og sagde, at det kan jeg ikke, det her . Men det er fordi, der har været nogle løse ender . Der har ikke været orden på det, og hvis jeg har henvendt mig til nogen – det har været omkring opvask – der gik jo virkelig ged i det! Da jeg om onsdagen står helt alene, og der ikke kommer nogen og sætter buffet op på den anden afdeling, og der kommer ikke nogen og laver drikkevogn eller noget som helst – så ringer jeg til rengøringen . Og hun siger så, at det var os, der skulle ordne buffeterne på begge afdelinger . Jeg siger så, at det har jeg ikke mulighed for . Vi har en pæn dialog, og hun siger: Jeg ved ikke rigtig, hvad det her projekt går ud på” . Så pludselig kommer der bare en drønende rundt om hjørnet, og begynder at skælde mig ud . Jeg skulle bare tage den buffet og den opvask og gøre, som jeg blev bedt om . Og der kom ikke nogen, og hjalp mig . Det gik videre til Rengøringen med det samme – og da blev jeg rigtig, rigtig ked af det . Og jeg stod ved buffetvognen, og de kunne godt se på mig, at min verden var brudt sammen . Da vi gik videre med det - jeg fik hjælp fra køkkenet - så var der jo tale om en kommunikationsfejl . Der var tale om noget

15


rengøringspersonale, som ikke … . Jeg sagde pænt til personen, at han kunne gå til sin ledelse, og jeg ville gå til min ledelse . Der var jo ingen grund til, at vi stod og diskuterede herude på gangen, når vi ikke vidste, hvordan tingene hang sammen” . Udtalelsen siger noget om kommunikation, og ikke mindst noget om, hvor vigtigt det er, at alle medarbejdergrupper i et projekt er velorienteret, og kender deres rammer . Det skal understreges, at måltidsværten fuldførte arbejdsperioden på afdelingen .

Hvad er det, der er særlig meningsfuldt ved at være Måltidsvært? ”Det er, at give de her personer mad . Fra vi kom af – nu er det jo 4 uger, at vi er her – kan man se, udviklingen især på en af patienterne . Fra at få sonde i 5 måneder og så til kost nu . Han spiser nu så meget, og det er så dejligt . Man kan føle, at man løber ind til ham hele tiden, men det er bare så dejligt” .

”Det var mig, som tilbød mig i starten, det havde jeg meget svært ved . Jeg er her for jer, og I siger bare til, og så måtte jeg sige, at det var med maden . Patienterne spurgte, om jeg kunne komme med bækken og sådan . De havde svært ved, at kalde på mig i starten . De følte sig til besvær, tror jeg – for tit, når de kalder på plejen, så kommer de jo ikke . Nu kalder de mig for deres madmor” . Det fremgår af interviewet, at velkomsten og introduktionen til afdelingen har ”været lidt blandet”, men ”personalet har sagt flere gange, at de er rigtig taknemmelige over, at vi er her . Det har de sagt flere gange . Også når jeg går hjem – tak for i dag, og fordi du har været her, og gjort en ekstra indsat . Og de pårørende lægger også meget mærke til det” .

Der tales i interviewet om mailen, som projektlederen sendte til måltidsværterne den 1 . november (begyndelsen af den 3 . uge, hvor de var på afdelingen), for at skærpe rammen for måltidsværternes opgaver på afdelingen . Måltidsværten giver udtryk for, at det var rart at få opgaverne præciseret, og at det har de andre måltidsværter været enige i . Hun tilføjer, at hun nu har sagt ”at jeg kun vil tage en patient, hvis der er et skema” . Samarbejdet med plejen, har fungeret fint . Hun siger: ”Det har overrasket mig, at de har så travlt . De har ikke tid til noget som helst, heller ikke til at holde pause . Men det er også meget dårlige patienter, der er her” .

Med hensyn til arbejdsugen, så giver Måltidsværten udtryk for, at det er hårdt, at arbejde 7 dage i træk . Især om aftenen . Hun tror, at der vil blive flere ernæringstruede, når der skiftes til Lungeafsnittet . Hun siger videre:” Jeg kunne blive meget glad for at være Måltidsvært, hvis ikke der var alt det opvask – tror jeg . Jeg ville gerne være i den funktion . Og en ting er jo, at ernæringstruede patienter får mellemmåltider, men det er der altså ikke nogen at de andre, der gør . Det kunne give god mening, at de også fik det… . En af de patienter, som vi har – han er negativ, hvad alt angår – men alligevel

kan man godt få noget lokket i ham . Man skal bare tage ham rigtig, og det er det, jeg mener med at gå rundt på hele afdelingen . Man kunne sikkert godt få lokket noget mere i folk” . Det fremgår tydeligt, at hun kunne blive glad for rollen som måltidsvært, og også ser muligheder i at betjene hele afdelingen – der er mening i jobbet .

Der tales om udbuddet af mad på afdelingen . Og også om tarteletter, som har vist sig at være noget helt specielt for de småtspisende patienter . Måltidsværten siger: ”Der mangler nogle småting, men hvis man er kreativ, så går det . Vi har et fint udbud . Jeg har lavet pandekager med is og nutella . Det gælder om at være kreativ . Jeg går meget op i at tingene ligger for sig selv, og ikke i en pærevælling . Det skal være overskueligt . Det kan jo være en sovs, man ikke bryder sig om, og så er det jo synd, hvis sovsen så er hældt ud over det hele . Jeg har erfaret, at der næsten er ene småtspisende patienter på denne afdeling, så de der store tallerkener, de er simpelthen gemt væk . Så jeg har sorteret i dem og taget de små tallerkener . Og jeg synes altså, at der forsvinder mere mad” .

Måltidsvært 2 - det andet interviewMåltidsværten er meget optaget af at fortælle om patienterne og deres fremskridt . Da talen falder på en af patienterne, siger hun følgende: ”Der er sket rigtig meget . Da jeg kom herop, kunne han hverken spise eller noget, han kunne ikke engang køre sin seng op eller ned, og han havde det rigtig, rigtig dårlig . Og vi har bare kunnet se, at han har fået det bedre og bedre jo mere… ja, jeg tror, at det har betydet rigtig meget, at vi har været inde over ham, og at han har fået noget ekstra pleje og opmærksomhed også . Han er jo blevet fuldstændig anderledes at se på, og har haft godt af den ekstra opmærksomhed” .

Hun fortæller om andre patienter, men at der mange gange mangler skemaer til at kunne registrere kosten, og at: ”Jeg ved ikke, hvorfor de ikke sætter det op . Vi har været inde og spørge efter det i går, for vi har været inde og hjælpe …… og ja, det ved jeg godt, at vi ikke skulle, men det har været fordi, vi kunne se, at det kunne hjælpe personalet” . I interviewet tales om, at der er mange ønsker til måltidsværten og deres rolle på afdelingen, og ikke mindst efter at personalet har opdaget, hvad måltidsværterne kan varetage af opgaver, men det er så ikke nødvendigvis de primære opgaver i dette projekt . ”…… Altså de kunne jo rigtig godt tænke sig, at vi var meget mere med over maden generelt . Vores tid går altså for meget med opvasken, efter at vi har fået hele afdelingen . Vi passer og plejer de tre ernæringstruede patienter med hele tiden, at smutte ind til dem og sådan – men jeg vil sige, at vi kunne gøre en meget større forskel, hvis vi koncentrerede os om maden . Og personalets ønske har også været, at vi, for eksempel

16


om aftenen, kunne gå rundt og spørge patienterne om, hvad de kunne tænke sig at spise . Nogle gange bliver de jo slet ikke hørt i, hvad de kunne tænke sig at spise . Personalet vælger fast suppe og dessert, og nogle gange har de nærmest slet ikke spurgt nogen af patienterne . Det er tidspresset, tror jeg . De har ikke tiden . De har rigtig travlt . Der har jeg nogle gange stået og tænkt, at jeg synes egentlig, at min rolle er forkert . At jeg står og vasker op og vasker op, når jeg kommer fra køkkenet . At jeg kunne godt se, at jeg kunne gå ind, og spørge fru Petersen, … . .” Der er en krebinet i aften med nogle stuvede grøntsager til” i stedet for, at hun bare har fået en suppe og en dessert, bare fordi det er det hurtigste . Og vi kunne gå rundt med drikkevognen, og vi kunne spørge dem alle sammen . Jeg ved godt, at i den første uge, der havde vi jo ikke så meget opvask, og der brugte jeg rigtig meget tid på alle mulige andre patienter også” . Af ovenstående udtalelses fremgår det, at måltidsværten er bevidst om sine omgaver, men også ser at rollen kunne varetages langt bedre, hvis hun kunne koncentrere sig om maden . Det ville efter hendes mening give endnu mere mening .

Måltidsværten siger uopfordret: ”Jeg har noget, som jeg godt kunne tænke mig at fortælle dig om . Det er om en af de patienter, som vi har taget os af . Han døde sidste lørdag morgen . Jeg kom herind om morgenen, og skulle høre hvilke patienter, som jeg havde . Og jeg kommer om morgenen, og er med til morgenmødet og spørger, om der er nogle nye patienter? Nej, jeg skal bare have de samme patienter . Så starter jeg med at gå ind og hente skemaerne, og vil have et skema med ind til ham også . Men da jeg kommer derind, så ligger der en med meget stor åben mund, og har blomster på brystet . Og så tænker jeg - hvad søren – jeg blev faktisk megetoverrasket . Det ligner da ikke ham, tænker jeg så . Og så tænker jeg, blomster på brystet… der løber mange tanker igennem hovedet på en . Så kan jeg jo godt se, at manden han er død, og så vil jeg ud og finde personalet . Så kigger jeg ind på den anden stue og ser, at der er flyttet om på sengene . Der er flyttet om på de to . Inden jeg så når at finde personalet, så kommer de pårørende – en datter, og hun går jo derhen, hvor faderen plejer at ligge, og begynder at græde, og bliver rigtig ked af det, og spørger: Hvor er min far? Lige et øjeblik siger jeg, og så prøver jeg at finde personalet . Og så sad de jo langt ovre på et kontor, og havde møde, eller hvad de havde . Så måtte jeg jo finde en, der kunne komme over til de pårørende . Og det synes jeg godt, at de kunne have sagt til mig om morgenen . Det havde jo været rigtigst at få de informationer, så man ikke kommer ind til ens patienter på den måde . Og vi er jo ikke sygeplejersker eller noget, så vi er jo ikke professionelle på deres måde” . Hun er meget optaget af fortællingen, og fortsætter: ”Det er da en meget vigtig ting, at en patient, som er under os, dør – at man får det at vide . Det er da meget vigtigt, at de informerer en om det . Og så kan man godt mærke, at der sker

mærkelige ting, og det har jeg også hørt de pårørende sige, at der sker mange fejl . En fortalte f .eks . at hun havde fået medicin med hjem til sin mand, men at det var medicin til en anden mand . Og jeg må jo ikke sige noget, og kan kun sige, at det er meget beklageligt, når folk de…… . – folk har bare brug for at tale om det, og jeg må selvfølgelig ikke gå ind i det, og det gør jeg heller ikke – jeg er jo måltidsvært, og har ikke med det, at gøre . Men jeg kan da forstå, at de bliver frustreret over det” . En lang, men nødvendig, fortælling for måltidsværten . Hun siger, at hun har gemt på oplevelsen til dette interview, og får i fortællingen sagt meget om sin rolle som måltidsvært, og hendes professionalitet og hvilke begrænsninger, den har – men også om egen handlekraft .

På spørgsmålet, om hvad hun som måltidsvært finder særlig meningsfuldt, svarer hun: ”Det gør jeg med min kontakt til patienterne, og at man får lavet noget til dem, som de lige ligger og har lyst til . De har ikke ret meget lyst til mad, men så er der lige én ting, som man kan finde frem … . . og jeg går meget ind, og siger: ”Jamen, der må være et eller andet”, og så starter de mange gange med at sige, at de ikke har lyst til noget . Og så det, at man pejler sig ind på, at der lige er et eller andet – og så kan det være et stykke franskbrød med hamburgerryg, fordi det er lang tid siden, at man har fået det eller det . Det gælder om at give dem nogle forslag” . Rollen ses af måltidsværten som meningsfuld, og hun giver sit eget bud på at nøde, og hvordan patienten får lyst til at spise .

På spørgsmålet om, hvorvidt der er noget, som har overrasket måltidsværten i forbindelse med at komme ud på afdelingen, skal det vise sig, at hun spontant kommer ind på den første dag og den manglende introduktion: ”Ja, altså den første dag, var man jo sådan lidt spændt og sådan . Og så spurgte jeg, om jeg skulle med til morgenmødet, og fik at vide, at det skulle jeg . Da jeg havde prøvet det en gang, så var jeg enig med den anden måltidsvært – det skulle vi ikke bruge tid på . Men så spurgte jeg jo så, hvilke patienter jeg skulle have? Så fik jeg at vide, at jeg havde de der tre patienter, og så kunne jeg bare gå i gang . Der syntes jeg jo egentlig, at der skulle have været en anden introduktion . Du skal bare finde ud af det selv . De kunne godt have gået med ind til patienten og sagt, at det her er jeres nye måltidsvært - eller et eller andet . Det synes jeg godt . Det er jo overskridende, og gå ind til en patient første gang . Det kan jeg godt nu, men jeg synes ikke, vi blev introduceret her på afdelingen . Det er der vist heller ikke nogen af de andre, der er blevet” .

Med hensyn til samarbejdet med plejen og hvordan det forløber, svarer måltidsværten, at: ”Jeg prøver at snakke så meget med dem, som jeg kan og se, hvordan jeg kan hjælpe dem i deres arbejde . Men det virker som om, de har meget travlt, og det gør, at informationsniveauet ikke er i orden . De virker meget fortravlede . Det er jo nok

17


fordi, der bliver nedskåret . Det kan også være, at man får en anden tilgang til det, når man har været i faget i mange år . Men de har da sagt, at de har været glade for, at vi er her, og nogle har også sagt, at det bliver lettere . Og så er der nogen, der har sagt:” kan du ikke gøre sådan og kan du ikke gøre sådan i stedet for”? Så har jeg sagt: ”Det kan jeg sagtens, I skal bare fortælle mig det” . En dag stod der jo – i arbejdsbeskrivelsen – at vi skulle komme med isvand . Og så var der en af sygeplejerskerne, som sagde: ”Sig mig, er du ude på at alle patienterne skal have mavepine i aften”? Men det står i min arbejdsbeskrivelse . ”Nå, ja de bliver da syge alle sammen af det der isvand, det kan de da overhovedet ikke tåle”, så måtte jeg jo hælde det hele ud . Det fremgår af besvarelsen, at informationsniveauet ikke er helt, som det kunne være, hvilket måltidsværten begrunder med plejepersonalets travlhed og nedskæringer . Hun betoner dog, at personalet er glade for, at måltidsværterne er på afdelingen, og at de har givet udtryk for, at det letter deres arbejde .

Med hensyn til patienterne, så siger måltidsværten, at det går fint, og at hun har en fin kontakt med dem og tilføjer: ”At det jo er helt forfærdelig, at vi nu skal over på en anden afdeling, for man er jo helt bekymret for dem …… man kan jo ikke lade være med, at tænke på det . Det må jeg jo nok sige, at det gør jeg . Jeg kunne godt se der her som et job, hvis man gik rundt og spurgte, hvad de skulle have til middag og til aften . Det kunne jeg godt se . Det kunne jeg godt se mig selv i . Det har ikke afskrækket mig at komme på en sengeafdeling” .

Der var, som tidligere beskrevet, tre dages tilrettelagt kursus, for de kommende måltidsværter . Da måltidsværten spørges, om det var dage, som klædte på til rollen, svarer hun følgende: ” Jeg var rigtig glad for de dage, og jeg synes også, at de klædte mig på . Jeg synes også, at der var meget af det, som vi bruger her . Men her er jo meget mere opvask, end det er patienter . Jeg synes, det var rigtig godt, og jeg var rigtig positiv, da jeg tog hjem fra det kursus, som du havde sammen med os, og det følte vi alle sammen . Jeg synes faktisk, at vi har brugt de ting, som vi har lært . Det med at gå ind til patienterne, og kontakten med dem . Jeg har lært meget om, hvordan jeg skal tale til dem og sådan . Det har jeg tænkt meget over, og det ville jeg måske ikke have gjort før kurset . Folk er jo meget forskellige, og det var jo også det, som vi talte om på kurset, at man skal ligesom føle ind . Det er jo lidt, hvad det er for en patient, som man her . Det har jeg haft rigtig meget glæde af” .

Måltidsværten spørges, om der har været nogen besværligheder med at føre kostskemaerne? ”Det synes jeg, at der har i starten . Diætisten kom herop, og rettede på os . Det måtte hun gerne, men det var ligesom måden, at det blev gjort på . Hun kunne godt have gjort det på en positiv måde …… . Og så kunne man måske også fra starten af, have fået at vide, at der kunne

skrives procenter på” . En udtalelse som pointerer, at det ikke nødvendigvis i starten var let at føre kostskemaer, men at hun i lighed med de andre måltidsværter, ikke havde fået oplyst, at det var tilstrækkeligt med at føre procenterne ind i kostskemaet .

”Madbestillingen synes jeg, er gået fint nok . Det går ok . Og sekretæren hun bestiller jo så nogen gange mælk, fordi det er hun vandt til . Vi har fået for meget mælk, men der har også været virus i computeren . Det er nok derfor, at der er kommet for meget . Jeg tror, at jeg bestiller mindre, end de plejer . Der var en enkelte dag, hvor der var to helt unge piger, og de spiste bare snitter, og de spiste meget, hvor jeg faktisk havde udsolgt, og måtte over og låne to æggemadder i den anden vogn” . Madbestillingen er forløbet fint og måltidsværten mener, at hun har bestilt mindre mad, end afdelingen normalt gør . Så dukker den op igen – opvasken . ”Opvasken - ja den er forfærdelig . Det synes jeg . Jeg synes, at mine ressourcer skulle ligge et andet sted . Det er irriterende, når vi kommer fra køkkenet . Det generer ikke mig at tage en opvask, det har jeg ingen problemer med overhovedet . Men mine ressourcer skulle ligge et andet sted . Jeg synes bare, at jeg kommer ovre fra køkkenet af, og jeg har jo set, at serviceafdelingen har siddet inde ved siden af, og jeg har stået og været ved at drukne . Så sidder der fire mennesker, og nu har de så gjort hovedrent i dag, fordi der åbenbart er blevet sagt noget… .,, men de har nogle gange haft rigtig, rigtig god tid, og så tænker jeg, at de kunne måske godt have nappet den opvask, og så kunne jeg have gjort noget for hele afdelingen” .

Hvem har udtrykt noget om din tilstedeværelse? ”Det har de pårørende . De har sagt, at det er rigtigt dejligt, at vi er her . Man har fået rigtigt meget tilbage, det har man . Det er patienterne, som jeg primært er her for, men også for plejen . Så de kan få mere tid . Det har jeg også hørt dem sige, når at vi står i madvognen . De får bedre tid, siger de” .

Måltidsvært 3 - det andet interviewPå opfordring til at fortælle om dagligdagen på afdelingen, fremkommer følgende udsagn fra måltidsværten, som er interviewet i forbindelse med, at hun er på arbejde i køkkenet . ”Det har været vigtig for mig som måltidsvært, at patienterne har fået et godt indtryk af mig . Jeg har haft lyst til at snakke med dem, og være der for dem . De skulle bare ringe efter mig, og ikke føle sig til besvær . Vi skal komme af os selv og sige, at jeg har egentlig lyst til at hjælpe dig” .Hun fortæller videre: …” Når patienterne kom ud til buffeten, så kunne jeg virkelig bruge det, som jeg kunne . Så kunne jeg virkelig få solgt noget mad . Og det kunne jeg rigtig godt lide . Det, at kunne sælge en ekstra frikadelle, det giver et eller andet . Nu spiste han ikke så meget i går . Det, at få lokket noget mere mad i patienterne . .… .

18


årh, kom ud til buffeten og kig! Så siger de måske, jamen nu har jeg jo faktisk bestilt det og det… ., men det er ikke noget problem, siger jeg så . Du må også mikse alt det, du har lyst til” .

Det næste fortæller klart, at en periode som måltidvært kan være med til at afklare ens jobsituation fremover: ”Jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg vil fremadrettet . Jeg har jo gået og tænkt, om jeg skulle arbejde på et plejehjem, hvor man har mere kontakt med brugeren, men det tror jeg måske ikke lige, det er mig… . . helt på den måde der . For jeg kan sagtens med ældre mennesker, men jeg får ikke den der udfordring af det . Det føler jeg i hvert fald ikke” .

På spørgsmålet, om hvorvidt hun følte sig klædt på til, at varetage opgaven som måltidsvært, var svaret følgende: ”Seminardagen i september, den var god . Da fik man et input . Og de tre dage, da kunne man forberede sig, men der er alligevel et godt stykke fra teori til praksis . Der er virkeligt et stort skridt, synes jeg . Det, at skulle ind til patienter, og de er så syge, og at man måske kan gå for tæt på dem . For det er der måske nogen, der kan føle . Man vil gerne gøre det godt for dem, men jeg havde det sådan lidt i starten – hvor langt kan jeg egentlig tillade mig og gå? Faktisk … . . holdt mig meget ude i køkkenet den første dag – det var for påtrængende . Rollen, den vender man sig til over nogle dage” .

Måltidsværten taler om opvasken, og hvor meget hjælp hun, og hendes makker fik til opvasken i den første uge, da rengøringen ikke vidste, at det ikke var deres opgave . ”Men ugen efter, så tænkte jeg, at det kan vi jo slet ikke nå, alle de der ting . Men det var fint, at du skrev ud til os – det var fint . Så havde man noget at forholde sig til” .

”Jeg kan godt se en mening med at være her . Plejen er udmærket, til at spørge ind til måltiderne, tænker jeg – men det halter rigtig meget til mellemmåltiderne . Jeg kunne tænke mig at have hele afdelingen, og køre rundt med en vogn . Nogle af plejerne tænker kun på plejen, og får dermed glemt det andet” .

Hvad tænker du om udbuddet? ”Jeg synes, at vi har et stort udbud . Også selv om vi til frokost er gået en snitte ned . Før havde vi seks, og nu har vi fem . Og når folk ser vores udbud, så siger de: ”Hold da op . Hvor er der mange ting, og hvor ser det lækkert ud” .… . Første dag jeg var der, så hældte jeg op i fadene, og fik den her bemærkning: ”Kan du godt lide at vaske op”? Nej, men det står i instruktionen… . men efter 5 min ., så havde risengrøden jo allerede trukket skind . Det hjælper, når det står i poserne … . . de håbede, at der var en pose, som ville gå i stykker for mig . Så jeg kunne prøve det . Jeg spurgte dem om, hvorfor de så ikke ringede ned i køkkenet… jamen det er tit, de går i stykker . Men hvis ikke vi ved det i køkkenet, så kan vi jo ikke gøre noget ved det” .

Det er gået nemt med at bestille mad, og hun har ikke manglet noget på noget tidspunkt, som hun siger . Måske har hun været med til nedsætte bestillingen af mad, men ikke specielt meget, for som hun siger: ”Der skal være noget at vælge imellem på buffeten, for så kan det være, de spiser lidt mere” .

Hun fortæller følgende om den første dag på afdelingen: ”Den første dag var jeg så ikke med til tavlemøde, for de var sådan lidt forvirrede, tror jeg . Men jeg fik mig da sjusset sådan lidt frem til, at vi kun havde 1 patient . Så den næste dag, så tænkte jeg, at nu går jeg med til tavlemøde . Men det var ikke noget for os . Jeg spurgte så om, hvordan de fordelte patienterne . Og så var der et andet møde på en to-tre minutter, og så gik personalet hver til sit . Og da de gik igennem patientlisterne, så var det der, at jeg følte, at det gav mening” . Oprindelig var det bestemt, at måltidsværterne skulle deltage i det daglige tavlemøde, for at få besked om hvilke patienter, som de skulle tage sig af den pågældende dag . Det var foreslået på et styregruppemøde af sygeplejerskerne på afdelingen . Imidlertid viste det sig, at der var for lille en del af det møde, som gav mening for måltidsværterne . Derfor sagde de selv fra, og deltog i stedet i et mindre møde, som måltidsværten omtaler i ovenstående .

Hvordan følte du dig modtaget og introduceret til afdelingen, den første dag? ”Jeg følte mig vel modtaget, men jeg tror ikke, at de har været sådan helt klar over, at jeg kom . Den første dag var der en afdelingssygeplejerske – og hun var rigtigt, rigtig sød, men hun havde ikke så meget med projektet at gøre . Hun ville rigtig gerne hjælpe mig, men jeg tror ikke, at de havde fået det helt ud til al personalet . Det var lidt synd . Men faktisk på anden dagen, så gik jeg ind til det der møde kl . halv 8, og så præsenterede jeg mig selv . Man skal selv sige: ”Her er jeg, og jeg kan sådan og sådan, og I må gerne bruge mig” .

Måltidsvært 4 - det andet interviewPå opfordring til at fortælle om arbejdet på afdelingen, siger måltidsværten følgende: ”Jeg synes, det er rigtigt spændende, at komme op og se, hvordan vores patienter spiser vores mad, og hvordan personalet håndterer bespisningen . Det var jo noget af en bombe, da jeg blev klar over, at jeg skulle træde til som fast måltidsvært, og ikke være springer . Men så fik jeg det alligevel til at passe, men har ikke prøvet at arbejde 7 dage i træk endnu” .

På spørgsmålet, om hvad hun finder særligt meningsfuldt, ved at være måltidsvært, svarer hun: ”Kontakten til patienterne og jeg synes, at det med rådgivning ved buffeten er meningsfuldt, men mange gange har sygeplejersken jo taget en beslutning om, hvad patienten skal have at spise – det havde jeg ikke forestillet mig” og hun fortsætter senere i interviewet med at sige: ”Det giver mening at være måltidvært, men

19


vi bruger ikke så meget af vores faglighed lige på den her afdeling i hvert fald . Alle patienter er jo sengeliggende stort set . De kommer ikke til buffeten, og vi skal jo vide, hvad den enkelte fejler, og om de skal tage på eller hvad… det er jo nemmere, når man ved det . Hvis jeg vidste, hvad de fejlede, så vidste jeg jo, hvad jeg skulle anbefale dem . Problemet er, at der ikke er nogen dialog med plejen, før de har været inde og spørge patienten” .

Måltidsværten siger, at hun ikke har fået nogen introduktion til afdelingen og heller ikke nogen egentlig velkomst, men at personalet på afdelingen måske har tænkt, at projektet var godt i gang, da hun kom . Hun synes ikke, at der er så meget dialog med plejen: ”Jeg synes kun, at den forgår omkring buffettidspunkterne . Derudover så kan man gribe fat i en, hvis man har et spørgsmål, og så giver de sig gerne tid til at svare på det, som man lige spørger om - men der er ikke nogen, når man kommer ind i frokoststuen, der taler de ikke til en - så man er meget sig selv . Og det er det sværeste ved at være her, at man er så alene” . Med hensyn til vagtplanen, svarer hun, at: ”Den følger jeg stort set . Der er nogle enkelte ting, som jeg bytter om på . Men den er rigtig god, og have til at se, hvad er det nu, jeg skal, og hvad skal jeg i gang med nu . Jeg bruger den og har den hele tiden i lommen, så jeg kan orientere mig . Og at arbejde 7 dage i træk, det har jeg tit prøvet nede i køkkenet” .

Hun fortsætter: ”Jeg synes stadigvæk, at der selvfølgelig er nogle ting, som man ikke kan forberede sig på – men dagene i Pustervig klædte mig på til at være måltidsvært, og jeg var meget positiv overrasket . Og det blev jeg også, da jeg mødte patienterne . Min holdning var i starten, at det at made - det er ikke vores job . Men jeg røg jo lige ind, da jeg var med som frivillig på en aftensvagt, og vi var to, og så sagde personalet, at vi kunne made to – og så var det bare så fedt! De var jo bare så glade . Og patienten fortalte, at det var den første dag, hvor han spiste i flere måneder . Og det er jo dejligt at se, hvordan han er nået hen til at spise næsten helt normal mad . Så det har været en god oplevelse …… . Men Jeg har været skrap . Hvis ikke der er kostskema, så skal jeg ikke made . Jeg har holdt mig til rammerne” .

Måltidsværten kommer selv ind på udvalget af mad på frost i afdelingen . ”Med hensyn til udvalget, så har vi jo udvidet det i forhold til, hvad de havde . Det var meget småt . Vi har spurgt nogle sygeplejersker, om der var noget, som der var brug for i forhold til det lager, der er på frost . Vi har f .eks . fået noget høns i asparges op, det var ikke noget, de havde . De havde måske noget frugtgrød . Og jeg tror også, vi har udvidet med tomatsuppe, for der var vist kun klarsuppe . Det var småting, de havde i frost – også nogle is . Det var ingenting . Og vi har da haft tilbudt vores patienter kødsovs og de andre ting, jeg har nævnt . Patienterne drømte jo om tomatsuppe” .

På spørgsmålet, om hvordan det går med at bestille mad til afdelingen, svarer måltidsværten, at: ”Det går fint, men det er ikke helt afklaret i forhold til sekretæren . Hun ville jo bestille mælk og kølevarer . Og så oplevede jeg i sidste uge, at der var en meget lille mælkebestilling . Der plejer jo at være kærnemælk og alt muligt, og det var der jo pludselig ikke . Kølevarerne ved jeg slet ikke, om der var bestilt, så det ville jeg gerne selv have været ind over, for det var mig, der stod og manglede det . Jeg bestiller morgenmad og frokost, og hvis der mangler frugt til patienterne . Og frost og eventuelt kolonialvarer, hvis der mangler noget af det . Umiddelbart er der skåret en del ned på bestillingen i forhold til, hvad de hidtil har bestilt” .

Hun fortæller, at opvasken kan nås, men at der er stor opvask . Men at opvasken hele tiden har været ment som værende måltidsværtens opgave . Måltidsvært 5 - det andet interviewDette interview er indhentet med den måltidsvært, som valgte at afbryde forløbet . Måltidsværten nåede at arbejde en uge på afdelingen som aftenvagt, men da han efter en uges pause i arbejdet mødte til en ny uges arbejde med morgenvagt, meddelte han tirsdag morgen, at han ønskede at genoptage sit arbejde i køkkenet på fuld tid .

Rent fagligt, oplevede måltidsværten, at :”Der var lidt for fast madudbud . Og det var mere pleje . Og maden, det blev fra fryser til mikro…… rent fagligt, så ville jeg gerne kunne sige til patienten, at ”jeg har lige den her på komfuret, lavet specielt til dig” . Men i stedet var det mere, at vi skal made dem . Det er ok med piger – men drenge: hvem er du? Det er nemmere at modtage pleje fra en kvinde” . Det fremstår tydeligt, at han mener, at kønnet spiller ind i måltidsværtens arbejde .

På spørgsmålet om, hvad der er det bedste ved at arbejde på en afdelingen, svarer han: ”At Jeg kan se, at patienterne har det bedre . De var glade for omsorg, for maden, og for at vi snakkede med dem . Jeg kan se, at de blev bedre og bedre til at spise – en ville spise selv . Det, at vi selv har lavet madet nede i køkkenet, det gør, at vi har mere følelse med maden . Stoltheden af, at det var lavet hernede – det var fint . Jeg har ikke fortrudt, at jeg meldte mig, og måske jeg engang skal prøve igen . Men jeg skal have pause og afstand . Jeg tænker, at jeg har gjort en stor forskel” .

På spørgsmålet om, hvorvidt seminardagen og dagene i Pustervig har klædt på til rollen som måltidsvært, svarer han, at: ”Det har gjort noget, men det var helt anderledes, når man er på afdelingen! Jeg havde ikke nogen backup - ingen kontaktperson . Jeg følte, at jeg var helt alene deroppe – altså ikke helt alene, men de første dage… det var ikke så let . Det var ligesom, at jeg var rengøring, og der var ingen følelse fra sygeplejersker . Jeg tænker, at jeg ikke fik en god modtagelse . Slet ikke! Og

20


når jeg spurgte om noget, så svarede de, at det vidste de ikke, for de var bare vikar” .

Hvad fik dig til at beslutte dig for, at du ikke længere ville være måltidsvært? Hertil svarer måltidsværten: ”Det har 7 dages arbejde i træk, og så havde jeg for meget empati med patienterne . Jeg kunne ikke snakke med sygeplejerskerne – hvor kan man gå hen med sin empati? Jeg prøvede at give patienten mad og meget mere, men hvordan får man den dårlige samvittíghed væk? Jeg havde dårlig samvittighed over, at jeg ikke kunne give ham mere . Og plejepersonalet har bare travlt, og jeg følte meget, at jeg var i vejen . Den første dag, da var jeg i aftenvagt, og jeg bare spurgte og spurgte…… men de svarede: ”Jeg har travlt og ikke tid” . Der er kun 2 personaler på en aftenvagt . Og patienterne er alt for syge! De lå med slanger, og vidste ikke hvad for en dag, det var… . – eller at de lige havde spist aftensmad” . På spørgsmålet, om hvorvidt han vil være afløser på afdelingen, hvis en bliver syg, svarer han: ” … . .Nej, der er nogen ting, som jeg skal gøre op med som mig selv . Og behandlingen, som jeg fik på afdelingen… . Jeg fik ikke nogen kontaktperson deroppe . Jeg følte mig fremmed, og ikke godt tilpas . Fremmed og en mand på afdelingen . Og så min accent . Der er noget med sproget” . Oprindeligt kommer måltidsværten fra Skotland .

Hvordan er din reaktion på dine oplevelser? ”Åhh, jeg er næsten knækket . Jeg kunne ikke sove om aftenen . Søndag aften, før jeg skulle begynde igen, så tænkte jeg, at det er jo et job… ., men man skal have nogen at snakke med om jobbet – en kollega eller en anden en, som man skal kunne snakke med . Og med plejepersonalet, der har man brug for at sige: ”Er det rigtigt, det jeg gør her – kan han synke maden”? Jeg bliver alt for usikker . ”Er det her ok”? Jeg har aldrig givet mad til et sygt menneske før . Plejepersonalet kunne sige, at det går fint, eller at det er ok . Der var ikke nogen . Jeg vidste ikke om slangen skulle op eller ned” . Udtalelsen giver udtryk for den frustration, som han har følt i rollen som måltidsvært . Og hvor ensom og usikker han har følt sig . Med til dette hører, at der i et af de næste interview med plejepersonalet indgår, at den mandlige måltidsvært omtales meget positivt, og det vel og mærke på et tidspunkt, hvor den interviewede endnu ikke ved, at han ikke længere er måltidvært . Så har gjort den forskel, som han selv siger, at han tænker, at han har gjort .

Hvordan er det at være tilbage i køkkenet? ”At komme tilbage til køkkenet? Åhh, jeg var glad . Jeg har gjort det helt rigtige for mig selv, og for patienterne . Jeg begyndte at stå for meget ude i køkkenet deroppe – jeg kunne ikke komme derind på stuerne, og der var flere aftener, hvor jeg ikke kunne sove . Det havde jeg slet ikke forestillet mig . Og patienterne – der var en, som ikke havde fået besøg i syv dage – slet ikke!” .

Hvad kunne have ændret din beslutning om at stoppe som måltidsvært? ”Hvis jeg havde haft en backup . En kontaktperson på afdelingen . Og jeg prøvede at ringe til hende fra afdeling 17, som var inde og undervise i Pustervig . Men det var uge 42 og hun var på ferie . Jeg sagde til mine kollegaerne, at jeg havde det dårligt med at være der” . Hvordan har reaktionen været på, at du ikke længere ønskede at være måltidsvært? ”Jeg var helt ligeglad . Jeg kunne ikke fortsætte… . – det hele var jo sket i en uge med aftenvagter og jeg tænkte, at jeg måtte give det en chance til med dagvagter… - men det var for sent… .” .

I de mails, som du sendte til dine kolleger i den uge, hvor du var på afdelingen, der var du meget optaget af at finde farvede servietter . Du skrev, at du mente, at det ikke var optimalt at servere kartoffelmos på en hvid tallerken på en hvid bakke – så det var dig, der foreslog farvede servietter, og det havde stor virkning på afdelingen og blandt patienterne . Og det var også dig, som i mailne skrev, at der manglede findelt mad .

Sygeplejersker og social - og sundheds-assistenterSocial- og sundhedsassistent 1 – det andet interview”Jeg oplever det meget positivt, at have måltidsværter på afdelingen . Nogle er mere synlige end andre, og det tror jeg har noget at gøre med, hvordan man er som person . Jeg tænker på, om man har gå-på-mod og tør gå på det faste personale, og spørge ind til det, som kan undre en . Jeg tænker, at man skal være klar til at spørge personalet, hvordan det er med patienten, og om der er noget, som der skal tages højde for her? Så har måltidsværterne en mulighed for at få en tilgang til patienterne, fordi det faste personale kender patienterne . Nogle gemmer sig lidt mere bag buffetvognen, end andre gør . Turde at tør, det er vigtigt . Man skal reklamere for sig selv” .

Hun fortæller videre, at det har svaret fuldt ud til hendes forventninger, at få måltidsværter på afdelingen . Og hun gentager, at det har været meget positivt . Hun siger videre, at ”det er et positivt tiltag for patienterne og også i forhold til plejepersonalet, for vi får frigivet nogle ressourcer . Måltidsværterne kan gå ind der, hvor vi bruger tid, så det giver mere tid til mig – til andre ting . Jeg får tid til andre ting . Jeg vil ikke sige, at det er en byrde, der er fjernet, men det er blevet lettere . Jeg har jo stadig haft mine patienter, og skullet have dem givet mad og drikke samtidig med mine andre opgaver – men jeg synes, at det har været en rigtig god hjælp” .

Med hensyn til at have ideer til funktioner, som måltidsværten kunne varetage på afdelingen, svarer hun: ”Jeg tænker, det skal være de ernæringstruede, for de er en vigtig del . Men vi har jo også nogle patienter, som kan komme ud til buffeten, og vi opfordrer dem til, at de kan

21


gå ud, og se på maden . Og så er det dejligt, at der står en måltidsvært derude, der kan sige noget om maden . Altså prøv lige og se her, vi har altså – og hvis du ikke kan lide rugbrød, så har vi franskbrød – måltidsværterne er interesseret i ”salget” af mad” .

”Det, der også har været fint ved at have måltidsværterne her, det er, at vi løbende har haft sendt besked til køkkenet om, at havregrøden er brændt, og øllebrøden er uspiselig, og hvad der nu kan være, og nu har de ligesom prøvet på egen krop, at skulle stå og servere noget, der skal skæres ud af posen . Det skal nok hjælpe, når de er tilbage i køkkenet, at måltidsværterne selv har prøvet det, for så kan de godt forstå, at folk ikke kan spise det . Vi har oplevet en aften, at der blev serveret andebryst, som var uspiselig og måltidsværten, hun tog det og sagde: ”Prøv lige og se . Det er det her, som er sendt op til afdelingen” . Det er virkelig kvalitet . Jeg handler på det med det samme . Man kan ikke forvente, at de kan spise sådan noget, når det er syge og svage mennesker, der er ældre” . En udtalelse som vidner om, at det på afdelingen giver god mening, at måltidsværten oplever, hvordan maden kan tage sig ud, når den serveres der, og samtidig er der i udtalelsen også stor respekt for en måltidsvært, som handler på et madprodukt, som ikke er i orden – hun kalder det for ”kvalitet” i arbejdet .

Samarbejdet imellem afdelingens plejepersonale og måltidsværterne har fungeret fint: ”Nogen arbejder man selvfølgelig bedre sammen med end andre, men generelt så synes jeg, vi har haft et rigtig godt samarbejde” .

”Vi har alle lagt mærke til, at måltidsværterne er her, for vi har sådan nogle arbejdssedler, som vi går efter, og på dem er der skrevet, at der er en måltidsvært tilknyttet her . Det giver lidt ro . Måltidsværterne spørger den enkelte om, hvad de kan tænke sig at spise, og de nøder i løbet at dagen og tilbyder mellemmåltider . Det har været rigtig godt også i weekenderne, for der har vi ikke været vant til at have en, og der er vi jo droslet ned personalemæssigt . Bare det, at du kan sige til patienterne, at hvis du går ud, så er der en, der står derude, og så vil hun være dig behjælpelig med at finde noget mad . Den første måltidsvært i dagvagten sørgede for, at salaterne var i skåle i stedet for plastik, og det tror jeg gjorde en forskel . Hvis jeg kom udefra, så ville jeg se det” .

Fremadrettet siger hun, at det ville kunne være fint, hvis måltidsværter kunne gå rundt på afdelingen og spørge patienterne, hvad de har lyst til at spise til aften . Det gør plejepersonalet nu, siger hun, men det ville måltidsværter være meget bedre til .

Sygeplejerske 2 – det andet interviewHvordan oplever du tilstedeværelsen af måltidsværter her på afdelingen? ”Jeg har haft glæde af dem . Jeg synes, det har været en enorm lettelse og rigtig godt, at de har været der . Det, at de gør madvognen klar, at de hælder maden op, og at de først stiller maden frem i det øjeblik, hvor vi skal bruge den, så det ikke står og bliver kold, og at det er nogle fine små portioner - for vi er måske tilbøjelige til at hælde for meget op – det har været så fint . Når de har givet det mad, de skal, og vi har snakket om, hvem de skal gå ind og nøde, så sørger de for os på gulvet først, før de går ind til dem, som de skal nøde . Og det er en pragtfuld hjælp – en pragtfuld hjælp” . Giver det tid til andet arbejde? ”Ja, det gør det, for vi har ikke tid til at bruge en halv time trekvarter på at få en patient til at spise 3 bidder ekstra, der må vi bare sige” ved du hvad kammerat, hvis du ikke vil have mere, så går jeg videre” .

Så du mener, at de har en vigtig funktion? ”Det synes jeg faktisk . Som nu, hvor vi har en patient, som skal have sondemad suppleret op med det, som han ikke spiser . Og der vil jeg sige, at vi nok mange gange er tilbøjelige til at give sondemad, men hvis du måske havde haft den ekstra halve time, så havde vi ikke haft nødigt at give al den sondemad . Specielt i weekenden har det været fantastisk, at have måltidsværter, for da er vi skåret mere ned” .

Hvad havde du forventet i forbindelse med at få måltidsværter på afdelingen? ”Ja, nu er jeg tilpas negativ, og har været her siden midt 70’erne og ja, man skal være positiv . Men de måltidsværter, der har arbejdet her - og selv om de har snakket lidt udenlandsk - de har forstået det, og gået op i det med liv og sjæl . Det skal de altså have, dem der har gået heroppe . Der har været en mand, og han var ellers god, det synes jeg . Han var selv opsøgende, vedrørende hvad det er for nogle patienter, vi har, og hvad er det for nogen, der skal kræses lidt mere om” . En udtalelse, som giver udtryk for, at måltidsværterne har påtaget sig rollen og været interesseret i den .

Mener du, at måltidsværterne har mere interesse i maden end jer, der arbejder i plejen? ”Ja, det ved jeg ikke, for vi har vel også interesse i maden, og vi ved også, at de skal have ekstra . Men vi har bare ikke tiden, til at gøre alle de der ting . Hele vores arbejdsgang er jo, at vi løber fra Herodes til Pilatus, og så bliver man træt og frustreret . Det er deres interesse, dem der er her fra køkkenet, sådan opfatter jeg det i hvert fald . Det er deres fag . Så de går ind i det . Alle, der er indlagte her på afdelingen, de er ernæringstruede” .

Hvem andre end dig har lagt mærke til, at der er måltidværter her på afdelingen? ”De har været meget på stue 6, og jeg tror faktisk, at de pårørende har lagt mærke til det . Og især en af patienterne, er jo livet helt op, og som jeg siger til ham, at han æder os jo næsten

22


ud af huset . Så ham har det i hvert fald hjulpet . Helt bestemt . Der er jo ydet omsorg også – han har fået interessen og omsorgen også – det vi andre ikke har ydet, og det gør en forskel” . En udtalelse, som markerer, hvad der skal til, men også at måltidsværterne varetager en meningsfuld rolle på afdelingerne .

Hun siger, at hun synes, at der er et godt samarbejde mellem plejepersonalet og måltidsværterne . Og hun fortsætter: ”Det giver mertid til noget andet . Og det, at du ikke har det hængende over hovedet, at han skal lige mades, og ham skal du lige ind og kigge på igen, det er en hjælp . Det kunne være rigtigt dejligt, hvis der permanent var en fast måltidsvært, som måske kunne tage sig af 10 ja, bare 3 eller 1 patient” .

…… .”Det er noget med, at de gør sig umage med at skære de der små snitter ud . Vi andre, vi skær bom, bom – der er ikke tid til det . Så jeg kommer til at savne dem, når de ikke er her mere . Det, at de er her, det giver mig mere tid til de andre ting . Og jeg kan jo se på patienterne, at mens vi står der, jamen så snakker måltidsværterne jo med dem . I dag er vi skåret ned til benet, så det der med at stå og underholde og snakke - det er der jo ikke mere, desværre” . Sygeplejerske 3 – det andet interviewHvordan oplever du tilstedeværelsen af måltidsværter, her på afdelingen? ”Jeg synes, det har fungeret rigtig godt og de, som er ernæringstruede, de er blevet en del bedre på den tid . Jeg ved så ikke, om det har med ernæringen at gøre . Men patienterne har i hvert fald rejst sig – og nu spiser de jo rigtig meget, og vi har også haft en ældre dame, som begyndte at spise en del . Det er nok også det, at det bliver lettere at spise, når nogen sidder og snakker med en . I stedet for os, der kommer hu hej vilde dyr, og så smækker noget ned og så ud igen . Og så synes jeg også, at de gør maden virkelig tiltalende . Det er en pæn mad, de serverer, og den er appetitlig, og den er meget indbydende, og den bliver også rost rigtig meget at patienterne” .

”Jeg synes faktisk, det er en meget god ide med måltidsværter, fordi de har tiden til, at patienterne får noget at spise – så en rigtig god ide og især i de her tider, hvor sygeplejerskerne gør tingene hurtigere, end de plejer at gøre . Og sådan er det jo også med assistenterne, så man glemmer dem, som ikke kan klare sig selv . Man har så travlt, og de får maden i etaper” .

Med hensyn til ideer til andre funktioner for måltidsværterne, svarer hun ”at måltidsværterne kunne ernæringsscreene, for at se om patienterne havde brug for noget ekstra . Altså jeg tænker, at hvis man har interessen i ernæringen, så kunne det være meget spændende også at ernæringsscreene patienterne” .

Hun fortæller, at hun får mere tid til andet arbejde, når der er måltidsværter på afdelingen . Før måltidsværterne kom, ”var der 4 patienter, som vi skulle made, og det har taget meget tid . Så det er en kæmpe hjælp for os i hverdagen . Det giver virkelig noget til os . Når de stopper på vores afdeling nu her på søndag, så kommer jeg til at savne dem” .

Hun siger videre, ”at når der er måltidsværter på afdelingen, så skal man ikke stå, og tage forklæde på og af og selv tage maden henne ved buffeten, og så er det også en hjælp, at de giver mad til de ernæringstruede . Det går hurtigere, når de står i buffeten . Jeg siger jo, hvad jeg skal have, og så får jeg det – jeg skal ikke til at spritte af, og tage frem og sådan – så det går meget hurtigere . Selve måltidssituationen, den går stærkere for mig . Det gør den” .

På spørgsmålet om hvordan samarbejdet mellem måltidsværterne og plejen fungerer, svarer hun:” Vi har et godt samarbejde . De er flinke, og de går ind i det – de er der jo… . . som for eksempel med de ernæringstruede - fint, så har hun været her, så kan jeg gå videre . De har ligget her længe de ernæringstruede . Det ville være dejligt, hvis det er en varig funktion – og de kunne godt tage sig af andre patienter først . Men det er en travlt arbejde, som vi har, og tonen er måske ikke så behjælpelig, det mærker jeg . Det er svært at få et smil frem her på afdelingen, det synes jeg . Jeg ved, at der er blevet afskediget folk, og at der er dårlig stemning her, og det kan man også mærke . Vi er lidt stressede her” . Sygeplejersken har arbejdet på et andet hospital i hovedstadsområdet, men er ny på afdelingen – som måltidsværterne er det . Det er interessant, at hun omtaler den dårlige stemning, og at tonen ikke er alt for behjælpelig, som hun siger . Det er det samme, som måltidsværterne har observeret .

Sygeplejerske 4 – det andet interviewHvordan oplever du tilstedeværelsen af måltidsværter på denne afdeling? ”Jeg synes, at de uger de har været her, de har fungeret godt . Jeg synes, at måltidsværterne har været en stor hjælp for dem, som har behov for at få noget ekstra hjælp og opmærksomhed til deres måltider . Ja, jeg synes det har fungeret godt . Der er selvfølgelig noget med, når de har lagt nogle ernæringsplaner, så har der været noget med personalet, at de skal huske, at kvittere for alting og sætte det ind - og det er en dokumentation, som vi ikke er så vant til” .

Hvilke forventninger havde du til, at der skulle komme måltidsværter på afdelingen? ”Jeg havde en forventning om, at det ville være nemmere at give maden, når de står ved madvognen . Dem, der selv kan stå ud af sengen, de behøver så ikke vente, indtil vi kommer, for vi har sjældent nogen til, at stå bag vognen . Det er nemmere for os, at der står en bag vognen, og giver os maden, og det er også bedre… . – det letter arbejdsgangen . Vi kan få serveret hurtigere i hvert fald

23


om dagen, jeg har ikke været der så meget om aftenen . Så det har svaret til mine forventninger” .

Er der noget, som har overrasket dig ved at få måltidsværter på afdelingen? ”Jeg tror . at det der har overrasket mig er, at de er ekstremt opmærksomme, og det er rigtig positivt – ikke at jeg troede, at de ikke ville være det, men det er de gode til . Det overrasker mig også, at måltidsværterne er kommet med så mange tilbagemeldinger – i hvert fald har mange af dem, som jeg har snakket med kommen med nogle gode konklusioner . Og så har de spontant sagt, ”at de har spist godt i dag”, og ”det gik nemt i dag” . For mig som sygeplejerske gør det, at jeg kan lægge noget ansvar over på måltidsværten - når det er dem, som står for, at patienten skal have noget ekstra mad . Det, at de står for morgenmad, middagsmad og måltider – det giver mig en tryghed, at jeg ved, at personalet har været der, og snakket med dem” .

Tænker du, at måltidsværterne kunne have haft nogle andre funktioner, end dem de har haft? ”Nej, jeg synes, at det er meget fint, at der er regler for, hvad de må, og ikke må og sådan nogle ting . Eksempelvis med sondeernæring, og sådan nogle ting . Det er også fint, at de tager sig af de ernæringstruede og ikke andre” . Hvem andre end dig har lagt mærke til, at der er kommet måltidværter på afdelingen? ”Det har vi vel alle sammen . Det ved jeg ikke… lagt mærke til… vi er blevet informeret om det inden . . og gennem dig, der var jeg tilfældigvis på vagt den dag, og det var jo meget heldigt . Så har vi haft en seddel hængende og vores afdelingssygeplejerske har sagt, at nu skal I huske, at det er den og den dato … og at vi skal huske at skrive på, hvem der har den og den patient, og hvilke patienter, der skulle have måltidsværter” .

Tror du, at der er patienter, som opdager at de er her? ”Ernæringsmæssigt er der sket store forandringer med patienterne – og behandlingsmæssigt, men også ernæringsmæssigt . De får jo ekstra opmærksomhed, når der er måltidsværter . Det er der brug for” .

Samarbejdet mellem dig og måltidsværterne, hvordan vil du beskrive det? ”Det har været godt . Der har været nogle situationer, hvor man skulle instruere måltidsværterne i, hvordan de skulle udfylde ernæringsskemaerne, og notere vand på og ellers er det gået meget smertefrit egentlig . Jeg vil savne dem, når de ikke er her . De har taget noget af en arbejdsbyrde for os, at vi ikke skal stå og made, men også at der er tid til, at der er en, der gør det . Det er rart for patienten . Det, at der er nogen, der har fokus på, at de skal spise . Det, at nogen varetager funktionen . For nogle gange især om aftenen, når der er nogle, som skal mades, men så bliver de det ikke . Jeg har fået mere tid . Nu har jeg været så heldig, at på min stue er der to, som har

måltidsværter, og så jeg har haft lejlighed til at bruge tiden på noget andet . Ikke at man glemmer patienterne, men… . – det har skaffet mig noget tid” .

Fremad – vil det så være en god ide, at have måltidsværterne på afdelingen? ”Ja, det synes jeg . Det vil være en god ting . Det er også vores ansvar, at vi går rundt med en vogn, og spørger om kaffe og sådan nogen ting . Men det har måltidsværterne også nogle gange været med til om eftermiddagen, og det synes jeg, de skulle gøre . De skal også have en funktion med at tilbyde mellemmåltider til alle, hvis de var her permanent . De, som er ernæringstruede, de skulle have en måltidsvært tilknyttet, og når måltidsværten var færdig med dem, så skulle de andre patienter, som er ernæringstruede på afdelingen… der skulle laves en bakke, så måltidsværterne med lækkerier kunne gå rundt og spørge – det kunne blive suverænt godt! Patienterne skal nurses med det mad . Det ville være et stort ønske for mig, at det skulle være sådan på den her afdeling . De skal være permanente på en afdeling” .

Assisterende Servicechef – det andet interviewMåltidsværterne har nu været halvdelen af tiden på afdelingen og skifter over til den anden side . Hvad betyder det for jer? ”Servicepersonalet er ikke informeret, men det bliver de . Det har ikke den store effekt på os . Det, der har været med os, det var, at personalet skulle vide præcis, hvad de skulle, og hvad de ikke skulle . Om de passer øst eller vest siden af en buffet, det er fuldstændig lige meget . Problemet har været, at de skulle vide nøjagtig, hvad de skulle eller ikke skulle – hvad opgaverne var” .

Hvordan har samarbejdet mellem måltidsværterne og service- og rengøring fungeret? ”Fra jeres side har det fungeret upåklageligt, men ikke fra vores side . Fordi der er nogle ting, som vores medarbejderne har glemt eller ikke været klar over, at de skulle, og nogle gange, har de ikke vidst, at de også skulle tage drikkevognen, og så har de bare sat buffeten op, og troede, at det var det, og det med kaffen har også været lidt af et problem, faktisk . Normalt, når vi har en medarbejder på 107, så er de jo beskæftiget på 107,og så gør de alt, og glemmer ikke på samme måde . Første november fik vi nye teams, og det har stor betydning . Det er strukturen med, hvem der gør hvad . Det er nu organiseret på en anden måde . Det er på en måde blevet mere besværligt i den tid projektet foregår, men naturligvis ikke ressourcemæssigt . Det er svært, at kommunikere ud til medarbejderne, da vi har en afdeling med 210 medarbejdere . Der er så mange, der skal have beskeden, da de alle kan løse opgaven, men kommunikationen er vanskelig” .

Hvad har været din udfordring i projektet? ”Den første uge var jeg ude og rejse, og i den anden uge kridtede jeg så ret meget op på, hvad hvem skulle . Jeg skulle derfor bruge meget tid på at forklare, og også på den

24


pågældende måltidsvært og også mine medarbejdere, som sagde en helt tredje ting til mig . Så det skulle jeg bruge rigtig meget tid på . Også tid på en medarbejder fra køkkenet . Men efter det møde, hvor vi diskuterede vagtplanerne, så har det været helt fantastisk” .

Hvordan med opvasken på afdelingen? ”Ja, der er ingen afdeling, som er sværere end den . Tiden på vagtskemaet passer til opvasken . Selve tiden til opvasken kunne forlænges med 10 minutter, men den er ikke vanskeligere, end at klappe den her ting ned og køre igennem og sætte på plads . Jeg ville måske godt kunne tænke, at den kunne forlænges med 10 min . Men vi skal gøre noget for, at de bruger så lidt tid som muligt på at vaske op . Men opgaven er stor” .

Hvordan er service- og rengøringen personale blevet oplyst om projektet, og har det være tilstrækkeligt? ”Personalet har fået nok oplysning . Men de kunne godt have fået mere . Der er ca . 30 medarbejdere, som er inde over afdelingen . Det vil være vigtigt for mig, at få en opringning med det samme fra måltidsværten, hvis der er problemer, for så ved jeg, hvem der skal have en ny besked . Derfor vil jeg gerne have en hurtig tilbagemelding, så kan jeg handle på det . Jeg skal vide den og den dag på det tidspunkt, så jeg kan handle på det . Ellers er det umuligt” .

Patient interviews – uge 42 og uge 45

Alle interviews/samtaler er indhentet på Infektionssiden og er med mandlige patienter . Der er talt med to patienter, som har ligget ved siden af hinanden, og som måltidsværterne har passet over en længere periode .

Patient 1”Pludselig, så står der en sød dame, og siger godmorgen og så er det man tænker: drømmer man, eller hvor er man kommet hen”? Sådan indleder den mandlige patient sin fortælling, da intervieweren spørger, om det har gjort en forskel, at få måltidsværter på afdelingen . ”… .Måske får man serveret det samme – men man spiser bare mere . Det er godt det her, og alle er glade for det, både patienter og pårørende . Jeg kunne ikke synke, men nu går det bedre . Min kone og min mor, de er så glade for damerne . ……Det kan godt være, at noget af det jeg siger, er noget værre sludder, men jeg siger altså af hjertet tak, for ressourcerne skal lægges i den menneskelige kontakt” .

Patient 2Patienten ligger ned i sin seng, og er synligt svag . Han siger, at han godt kan spørges om en enkelt ting . ”… .maden, det er altså et stort plus . Jeg har fået lyst til mad, fordi de er her . Jeg kan vælge og sige, hvad jeg vil have… . . det at have lejlighed til at vælge, gør en stor forskel . Jeg har fået suppe, efter i flere måneder at have fået sondemad” .

2-3 uger efter ovenstående .Intervieweren indleder interviewet med at sige: ”Du ser jo helt anderledes ud, end sidst jeg så dig”, hvortil patienten svarer: ”Det siger de alle sammen! Jeg har det helt anderledes” . Hvad er det, der gør det? ”Men det er dem, der spørger mig, hvad jeg kan tænke mig, og det spørger de om hele tiden, og så får jeg lyst til at spise” . Patienten sidder op i sin seng, hvor han sidst lå han ned, og meget dårligt kunne tale . Nu flyder talen langt mere frisk, og da han spørges, ”om noget kunne gøres anderledes”? Så svarer han: ”At det kan det ikke . Efter min mening så er det her rigtig godt, og de kommer, også fordi de har tid til en lille snak” . Intervieweren spørger: ”Om han tænker, at det er måltidsværterne, som har fået ham til at spise”? og han svarer: ”Men det er det - helt sikkert . Jeg ved ikke, hvor længe jeg har ligget på sygehuset, men jeg har fået sondemad rigtig længe . Men det har jeg sagt, det vil jeg ikke have mere . Jeg vil have rigtig mad, som jeg kan se, og som jeg kan vælge . Når hun fortæller, hvad jeg kan få, så vælger jeg jo selv” . Patienten er ved at spise, og har endnu en lille laksesnitte på tallerkenen .

Patientens forvandling, som han selv er så bevidst om, omtales af såvel måltidsværter som plejepersonalet . Det fremgår af patientudtalelserne, at det at have tid, og snakke lidt har stor betydning - også for den ernæringsmæssige dimension .

Det tredje interview

I uge 49 afsluttede måltidsværterne deres arbejde på hospitalsafdelingen . Sygeplejerskerne og Social- og sundhedshjælperne, der i dette tredje interview alle arbejder på lungeafsnittet, er interviewet på hospitalsafdelingen i uge 49 . På grund af stor travlhed på afdelingen, blev interviewene af kortere varighed .

De øvrige interviewede er interviewet i uge 50, hvor måltidsværterne er tilbage som medarbejdere i køkkenet, idet de netop har afsluttet deres sidste 4 uger på Lungeafsnittet . Alle interviews med måltidsværter, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, køkkenchef og servicechef er transskriberet i deres fulde længde . Køkkenchefen, servicechefen og de fire måltidsværter er interviewet i køkkenet . Ingen har kendt spørgsmålene på forhånd, og alle informanterne er interviewet i deres arbejdstid . Måltidsværter, sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere har vilkårlig nummerorden, der ikke kan overføres fra det andet interview . Det er således ikke muligt at følge den enkelte måltidsvært gennem flere interviews .

Køkkenchefen - det tredje interviewHvad er din indstilling til projektet som helhed? ”Jeg er stadigvæk ret positiv overfor projektet . Det er jeg ud fra den indstilling, at jeg faktisk ser projektet som en

25


helhed, der kan give os en start på hvad, og hvor vi skal arbejde hen ad med det her måltidsvært . For der er ingen tvivl om, at det er det, vi gerne vil . Rent faktisk i forhold til det nye hospital, som står klar her udenfor om 6 år, så er der lige i denne her uge truffet en beslutning om, at vi laver afdelingskøkkener, som skal betjene 80 senge, og med et stort køkken, som faktisk skal have 3 buffeter på en afdeling . Men vi tænker, det skal integreres fra start af, og at der skal være måltidsværter, også på det nye hospital . Og da tænker jeg, at dette projekt giver et indblik i, at vi har tænkt nogle tanker – og noget af det vil være godt, og noget vil være mindre godt . Når der så kommer en rapport, så vil der være noget at bygge videre på . Hvad er det vi skal og hvad er det, vi ikke skal”?

Hvad er efter din mening det vigtigste i dette projekt? ”Det vigtigste for mig det er, at vi har ernæringsassistenter, som rent faktisk kommer ud på afdelingerne, og prøver at se, hvordan det vi laver, bliver håndteret . Det er også vigtigt at prøve og møde kunden . Det gør vi jo ikke til hverdag . Og så synes jeg også, at det er rigtigt vigtigt, at måltidsværterne har et kendskab til mad, og dermed en lidt større forståelse for at anrette maden på tallerkenen, og det er også en af de funktioner, som måltidsværterne skulle fortage på afdelingen” .

Hvad anser du for at have været projektets største udfordring? ”Jeg synes, at udfordringen har været noget omkring de der snitflader og samarbejdsfladerne med service- og rengøringen, og det har ikke noget at gøre med hverken den ene eller den anden - men at få afgrænset hvad vi skal, og hvad vi ikke skal, det har været en udfordring . Fra start af har det også været sådan . Og jeg har også hørt afdelingssygeplejersken sige, at det her med at bruge så meget energi på det med opvasken… ja, der syntes hun, at der kunne de på afdelingen bruge måltidsværternes energi langt bedre, og i en større udstrækning til at tale med patienten og nøde dem, og have flere patienter med . . . Jeg synes jo, at en del af det samlede måltid, det er at rydde af, anrette og vaske op . Men så skulle vi måske mere have tænkt ind… ja, jeg ved ikke rigtig, om de har været gode til at hjælpe hinanden . Og sådan som jeg har hørt det, så var det meget adskilt mellem servicemedarbejdere og ernæringsassistenter, hvor jeg sådan tænker, at der skulle vi have haft en bedre kobling . Vi ville have kunnet talt mere om de snitflader, og jeg tænker også fremadrettet i de der nye store køkkener, der kommer – der vil opvasken jo også være en del af det . Men hvad jeg håber er, at det er mig, som skal bemande de 6 nye køkkener derovre . Det vil så være ernæringsassistenter og hospitalsmedhjælpere, og så har de jo en opgave i at arbejde med det spændingsfelt” .

Hænger det her sammen med, hvad der har været din udfordring i projektet? ”Jeg tænker ikke, at jeg har haft

nogen personlige udfordringer i projektet . Det eneste, der har været oppe og vende, det har været med den der opvask . Det er den eneste ting, som rent faktisk er kommet op i det her forløb, sådan helt overordnet . Måltidsværterne kommer hernede fra et miljø, hvor arbejdet godt kan være at gøre rent, men de vasker ikke op . Det kan også spille ind – den status, der er hernede med opvasken . Måltidsværterne kommer op på afdelingen, og fornuftigt nok ser de sig selv, som et løft og derfor bliver opvasken ikke et løft, men faktisk en tilbagegang” .

Da måltidsværterne har været på afdelingen i ca . 2 uger, blev der indkaldt til et afklarende møde i køkkenet vedrørende snitfladerne i arbejdet på afdelingen . Ud over personale fra køkkenet deltog personale fra service- og rengøringen og projektlederen .

Hvilke resultater i forbindelse med det her projekt, er du mest spændt på? ”Jeg er mest spændt på eller det, som har været mest vigtig for mig, det er, at høre ernæringsassistenternes holdning og deres udsagn . Det er det vigtigste for mig, om de kan se en forskel i og en mening med det, for så tænker jeg, at så har det en gang på jorden . Men der er jeg også opmærksom på, at de medarbejdere, som vi har rekrutteret til dette arbejde, de er rekrutteret til at stå fysisk nede i køkkenet og lave mad . Hvis vi rekrutterede nogle andre, så skulle det være med en beskrivelse at opgaverne, så vi også fik fat i nogle andre . Og jeg tror måske, at de så ville kunne byde ind med flere ting, end måltidsværterne har gjort her . Og det er det, som jeg også har diskuteret med afdelingssygeplejersken, nemlig at de burde have opgaven med at screene patienten, så de har en helhed i arbejdet . Det vil de kunne lære . Det ville give dem yderligere mening i jobbet” .

Hvad er lykkedes rigtig godt, i det her projekt? ”Det, der er lykkedes rigtig godt er, at måltidsværterne har set, hvad der kommer ud på den anden side og med hensyn til mellemmåltider, så har jeg også hørt dem sige, nu hvor de har været der i længere og længere tid – at de på afdelingen har fortalt, at vi har også det og det i fryseren, så det har været en succes for afdelingen . For måltidsværterne har kunnet byde ind med, hvad der rent faktisk er i køkkenet” .

Hvad er din motivation for at køre det her projekt videre? ”Min motivation er, at jeg tror, at det er fremtiden . Vi har lige fået lavet og gennemført en patienttilfredshedsundersøgelse på hospitalet i sidste uge . Og i alt hvad vi spørger ind til, skal vi have en tilfredshed på 85 % . Det eneste sted, hvor vi scorer under 85 %, det er ved anretning af maden på aftenbuffeterne . Så det har vi nogle udfordringer og også i, at patienterne sommetider synes, at den varme mad er for kold . Vi har nogle udfordringer i, at dem der håndterer det ude på den anden side, ikke gør det godt

26


nok . Vi slipper det her, og så er det for tilfældigt, når det kommer over på den anden side . Så derfor tror vi jo selv, at vi kan løfte det, men jeg har også aftalt, at vi i 2012 skal prøve at køre et system om opdækning af buffeterne . Gør vi det, som vi tror vi gør? Og i 2013 skal der fokus på det i forhold til rengørings- og servicemedarbejderne . Der er noget læring omkring det . Men det er ikke utænkeligt, at på det nye hospital, der kommer der til at være måltidsværter . Og det kunne også være andre steder her på hospitalet, hvor vi organiserede os anderledes” .

Hvilke konkrete tiltag er der taget for at profilere det her projekt udadtil? ”Ikke noget endnu . Jeg tænker, at når rapporten kommer, så skal vi have fat i Kost & ernæringsforbundet, så vi kan få en artikel i vores fagblad . Det er ret vigtigt . Og vi skal også have fat i den avis, der hedder Nyhedsinformation – det er en avis i forhold til sundhedssektoren . Og der tænker jeg, at vi skulle på vores intranet . Jeg sidder i uddannelses- og kompetencerådet her på hospitalet” . I projektet har det været nævnt, at der skulle arbejdes med at kompetenceudvikle rengørings- og servicecentret – hvordan ser du Projekt Måltidsværter i forhold til det? ”Det, som vi havde tænkt med kompetenceudviklingen er, at de ufaglærte gerne skulle have noget uddannelse, og det har vi også drøftet med Alice Linning (Kost og ernæringsforbundet) . Hvis man sagde, at på nogle afdelinger der vil vi have måltidsværter, og lavede et samarbejde med service- og rengøringscentret, så ville det måske være naturligt, at de fik en ernæringshjælperuddannelse og den kompetenceudvikling, der så skulle være … . – men jeg kunne så også vælge at sige, at hvis vi vælger at køre det på den måde, så skal folk være organiseret i køkkenet . Vi skal kompetenceudvikle dem” .

Hvilken kompetenceudvikling tænker du, at der er sket for dine medarbejdere, som I kan drage fordel af her i køkkenet?”Jeg ved ikke, om man kan kalde det kompetenceudvikling, men jeg tænker, de har fået et større kendskab til kompleksiteten i en afdelings hverdag, som gør, at de kan have fået en større forståelse af, at der pludselig er kommet en patient ind, som vil have noget andet og spise . Måske er der bestilt almindelig mad, og nu vil de så gerne have noget synkevenlig kost . Der har de måske før kunnet sige, at det har I ikke bestilt, mens de nu vil sige, jamen det er der måske et behov for, og dermed have en forståelse for, at en patients situation kan være blevet forværret, og at vedkommende derfor kun kan spise den her mad . Og den anden vej rundt, så set fra afdelingen - de har oplevet en væsentlig større service fra køkkenet, fordi det har været køkkenmedarbejderen, som har taget kontakt til køkkenet . Så de har fra afdelingen tænkt, at hvis de har haft en patient, og de ikke har bestilt madpakke, så har kutymen været, at det har du ikke

bestilt, så det kan du ikke få . Så patienten må gå hjem uden madpakke . Men hvis måltidsværten har været der, så har det godt kunnet lade sig gøre . For normalt har der været meget skrappe regler i forhold til, at man ser på, hvem der har lavet fejl, og hvem der så skal gå til køkkenet for at få det rettet . Men her har det været meget med at køkkenmedarbejderen, er gået til køkkenet og hentet maden . Og sagt hej,hej - jeg tager lige og hej, hej . Så den irritation eller mangel på service, som kan opstå – den er der så ikke, fordi det er os selv . Det handler jo om patienten” . Denne udtalelse giver et godt indblik i, hvad der sker, når vi får udvidet vores rolle og indsigt på egen arbejdsplads . En udvidelse og indsigt, som gør samarbejdet på tværs meget lettere, og dermed får hverdagen til at glide og arbejdet til at være en helhed .

Køkkenchefen fortsætter: ”Død fylder meget hos dem . Jeg har talt med afdelingssygeplejersken om det . Det kunne godt være lidt omsonst for måltidsværterne, at blive sendt ind til nogle patienter, hvor det faktisk kun gik en vej, og de skulle så forsøge at redde dem . Jeg har så sagt til dem, at vi ved ,at mad betyder meget for os alle sammen, og det kan rent faktisk godt være, at netop det I gør, giver patienten den sidste livskvalitet . Det at blive nødet og snakket med og holdt lidt i hånden” .

På spørgsmålet om, hvordan køkkenchefen ser betydningen af den afsluttende rapport, og hvordan med projektets fremadrettede perspektiv, svarer han følgende: ”Rapporten har stor betydning i forhold til, hvad vi kan arbejde videre med . Regionsdirektøren vil gerne se den, og den skal derfor gerne have nogle konklusioner og positive tilbagemeldinger fra sygeplejersker om det forløb, der har været, for der fokuseres jo meget på patientforløb . Og noget omkring hvad vores oplevelse har været i forhold til patienten i centrum” .

Måltidsværter

Måltidsvært 1 – det tredje interviewHvordan fik du afsluttet på afdelingen? ”Jeg sluttede mentalt af på afdelingen en søndag, men kom så ind igen om onsdagen . Jeg har været glad for at være der, men savnede også at få fingrene i maden, og det har man ikke rigtig her på denne afdeling, og derfor har jeg det fint med ikke at skulle derop mere . Jeg har været meget alene deroppe, og jeg er bare socialt indstillet . De holder pause, når de har tid, og derfor er det ikke samlet pause, som hos os i køkkenet” .

Sidst du blev interviewet, da var du på Infektionsafsnittet, og nu har du være 4 uger på Lungeafsnittet . Hvad var den umiddelbare forskel? ”På infektionsafdelingen har det været nyt og spændende det hele . Og her på den anden side, så var det ligesom at starte helt forfra . Men det har ikke været nyt på samme måde . Det var jo alle de der skemaer, og det med patienterne og skemaerne, som personalet

27


ikke fik pillet ned . Jeg havde bare ikke forventet, at man skulle begynde så meget forfra igen . På Lungeafdelingen havde de ikke rigtig opfattet, hvad vi skulle bruges til, og det havde jeg ligesom forventet” . Det fremgår af besvarelsen, at måltidsværten nu har styr på rollen, men at personalet på denne afdeling ikke har viden om måltidsværtens rolle .

Hvordan var samarbejdet med plejepersonalet? ”Jeg har haft mange aftenvagter, men det med at der ikke er så mange personaler, det forvirrer mig . Og så pludselig er der meget personale og praktikanter i dagvagten . Det er meget forvirrende” . Hvordan var dit arbejde med rengørings- og servicepersonalet? ”Det var ligesom på den første afdeling . Der kom hele tiden opvask” .

Hvordan har du kunnet overføre din viden og ekspertise fra køkkenet til dit arbejde på afdelingen? ”Den har jeg kunnet bruge i buffeten . Patienterne og personalet har været glade for præsentationen af maden, og at jeg kunne sige, hvad der var ovenpå, og hvad der var i - og det, at kunne sige, at vi har det og det, og det kan godt være, at det ikke er i fryseren, men det kan bestilles . Og hvis det ikke har været oppe på afdelingen, så har jeg hentet det . Og når jeg har stået i buffeten, så det har været en fordel, at kunne finde ud af, hvad der var menu et og menu to . Men jeg synes, at patienten kan mikse det, som han vil . Og de skal ikke gå slet så meget op i, hvad den enkelte har bestilt, tænker jeg . På Lungesiden er der faktisk en del patienter, som godt kan komme ud til buffeten, men så serverer de maden for patienterne alligevel, fordi det er det letteste . De kunne få patienterne til at spise mere, hvis de var bedre til at opfordre dem… . . ”se herude står en sød pige, og hun vil gerne demonstrere maden for dig” . Man siger at ”øjnene spiser”, og hvis patienterne kom ud og så maden, så kan det være, at de fik lyst til en halv portion af hver hovedret . Eller en forret eller en dessert måske – det at se mulighederne . Nogle af personalerne er faktisk gode til det – mens andre bare siger, at det har vi ikke tid til” .

Hvilke tilkendegivelser har du fået, mens du var på afdelingerne? ”En af patienterne følte sig udvalgt, fordi hun skulle have en diætist og mig ind over, og hendes søn takkede mange gange for, hvor meget hun havde taget på, da hun blev udskrevet – det var lige, som jeg skulle holde op på afdelingen . Da tænkte jeg, at mit arbejde havde haft en effekt” . Måltidsværten giver her udtryk for, at hendes tilstedeværelse på afdelingen har givet mening .

Hvordan kan du, når du arbejder i køkkenet, overføre det kendskab, som du nu har til afdelingen? ”At der er nogle patienter bag de kostskemaer, som vi har . Og at det er vigtigt, at man holder sig til dem, og at det er vigtigt, at få maden til at se lækker og indbydende ud, frem for at det bliver kastet rundt . Som nu her i morges, hvor der var kommet en bestilling til en af vores patienter, men så er det bestilt lidt forkert . Årh, de skal jo ikke bare… ,altså

de kan jo ikke bare sådan bestille, der skal jo henvises til diætist og den vej rundt, og da tænkte jeg, at der er arbejdsgangen altså ikke overholdt . Man vil tænke over, at det er virkelig nogle syge mennesker, som skal have det her, og det skal se godt og appetitlig ud, og portionen skal ikke være for stor . Det skal virkelig være noget godt . Men jeg synes også, at diætisterne er gode til at rose og fortælle, at den og den patient er faktisk meget glad for det mad, som han har fået op, og det skal I bare vide” .

Hvilke fordele mener du, at der har været ved at have været måltidsvært? ”Det har været en fordel at komme ud og opleve noget andet . Ikke at jeg vil væk fra køkkenet, men det, at komme væk fra køkkenet, det har fanget mig” .

Hvilken oplevelse har været den største, som du har haft i forbindelse med at være måltidsvært? ”Der har været flere . Men en af dem var nok, at få en patient ud af sonden og gå over til flydende og gå over til hakket kost eller blid kost . Og nu er han i bedring og udskrevet til en plejehjemsplads . Og en anden patient, han var jo så glad for, at vi var der og hans pårørende ligesådan . Selv om det er gået op og ned af bakke med ham” .

Hvad skal en måltidsvært kunne for at gå ind i arbejdet på afdelingen – hvilke kvalifikationer? ”De skal nok primært have noget erfaring fra køkkenet, og så også noget af det, som sygeplejerskerne har på deres uddannelse . Nemlig det, at man ikke tager det med sig hjem . Man skal lære at lægge dødsfaldene fra sig . Det tænker jeg, at man kan få nogle teoretiske redskaber til . Køkkenet skal man kende til og sådan lidt, ja… jeg vil ikke sige menneskekender, men også sådan lidt udadvendt, glad og positiv, for det smitter af på patienterne” . Måltidsværten tilkendegiver med denne udtalelse, at sammen med erfaringerne fra køkkenet, så skal måltidsværten have en teoretisk baggrund med afsæt i sygeplejerskernes faglighed . Dertil en positiv indstilling og være udadvendt .

Hvilke oplevelser fra Logbogen vil du fortælle om? ”Det bedste var, at kunne nøde og glæde patienten . Og også at kunne sælge maden fra buffeten . Det bliver man høj af, men det er svært at forklare . Det værste har været de trækasserier, der har været med rengøringen . De ville bestemme, hvordan vi skulle stille på plads, og der har jeg det sådan, at jeg tænker, hvad blander de sig i det for? Og der har været for meget opvask . Og så har der været flere dødsfald på afdelingen, end jeg egentlig havde forventet . Den anden dag, hvor jeg var på afdelingen, var der 6 patienter, der var døde om natten . Og patienterne blev jo helt stressede, med alle de pårørende, som kom på en gang . Til at begynde med var der noget af plejepersonalet, som troede, at vi var noget politi, som kom op og holdt øje med, hvad de lavede . Det var noget, der blev sagt i aftenvagten

28


en af de første dage . Jeg vil også gerne sige, at det, at personalet ikke var hurtige nok til at ernæringsscreene gjorde, at jeg ikke kunne finde det rigtige skema frem, og komme i gang med arbejdet . Så sagde de, at jeg kunne spørge patienten, hvad vedkommende vejer . Men det kan jeg ikke bruge til noget, eksempelvis kan det være en dement patient . Og så mangler der noget socialt på afdelingen” . Måltidsværten kommer med denne besvarelse samtidig med, at hun kigger i sin logbog, hvilket kan forklare de mange forskellige, og til tider springende udsagn, da logbogen har fungeret, som en slags dagbog . Det er tydeligt, at hun har samlet mange indtryk og fået mange påvirkninger .

Hvordan med dine kolleger, har de været interesseret i, hvad du lavede på afdelingen? ”I den grad . Ja, for jeg har jo været hernede og arbejde torsdag og fredag i ulige uger . Nå, men hvordan går det deroppe og hvad laver I, har de spurgt . Det var egentlig også godt, at komme her og få det fortalt, det hele . Så kunne jeg jo også sige, ved du hvad? Hende, du står og laver det der til, hun har sådan noget… . . og man får jo en anden tanke for det mad, som man laver, når man ved, hvem det er til . Det gør noget ved mit arbejde . Når jeg har set patienterne, så er jeg klar over, at de ikke skal have en stor bolle med salat i, men i stedet for en lille snitte med meget lækkert pynt på . De skal have det, de har lyst til . Jeg har også stået på afdelingen med en patient, som havde lyst til kakao, men så var der ikke mere . Så er jeg gået her over i køkkenet, og hentet det, for det at gå ind og sige, at det har vi ikke mere af, det ville jeg ikke” . Af denne besvarelse fremgår det, at det i forhold til arbejdet i køkkenet har været meningsgivende og berigende at være måltidsvært, og at hun har opnået en helhedsopfattelse af sit arbejde – og at hun giver noget af den indsigt videre til sine kolleger . Samtidig fortæller interviewet om en måltidsvært, som har varetaget funktionen professionelt og reflekteret . Hvilken mening har det givet, at være på afdelingen? ”Jeg har arbejdet med mig selv, og det at være udadvendt . Og det synes jeg er lykkedes for mig . Jeg snakkede også med en patient deroppe, som roste mit arbejde meget . Og hun sagde, at det var godt, det jeg gjorde, og at det var dejligt, at jeg var så udadvendt . Og jeg er blevet god til at nøde patienterne i modsætning til i starten, hvor jeg kunne synes, at jeg trængte mig på, når jeg spurgte, om de ville have noget . Man skal presse sig selv, så man kommer ud over kanten, for man falder ikke så langt, som man tror!” Med til denne udtalelse hører, at netop denne måltidsvært gav udtryk for i det første interview, at hun var meget bekymret over ikke at være tilstrækkelig udadvendt, til at melde sig til rollen som måltidsvært . Hun havde i den forbindelse spurgt sine kolleger, før hun tilmeldte sig . Udtalelsen vidner også om, at der ikke alene er faglig læring i at udfordre sit arbejdsliv, men der er også personlige udfordringer .

Har du flere kommentarer? ”Jeg synes, at Seminardagen var fin, så man fik et indtryk af, hvad man skulle på afdelingen . Og så vil jeg sige, at de 3 dages kursus inde i byen, de klædte mig på . Og hvis ikke vi havde haft dem, så havde det været meget værre at starte op . Og så har os, der har været deroppe, fået en form for sammenhold, og det føles godt . Og så er det dejligt, som de andre kolleger har interesseret sig for projektet . Og det kunne få nogle, til at melde sig til et nyt projekt, og også nogle til at sige, at det vil slet ikke være dem” .

Måltidsvært 2 – det tredje interviewHvordan fik du afsluttet på afdelingen? ”Den sidste dag fik jeg afsluttet med patienterne, det var ikke så meget med personalet, for det var bare sådan: hej, hej . Men jeg fik afsluttet med pårørende og patienter den sidste fredag, hvor vi var deroppe, og hvor jeg var i dagvagt . Det var svært, synes jeg, meget svært – også fordi man har fået et specielt forhold til nogle af patienterne, og hvem ville tage over, hvor jeg slap? Det var også svært for patienterne, for de havde den kontakt til os, som personalet ikke har tid til . Jeg har kunnet se forskellen på det, vi gør i patientens blik . Forskellen på os og når det var en sygeplejerske, der kom ind på stuen, var tydelig . Og jeg har også set forskellen i indtaget af mad . Fordi det har været tydeligt, at det gjorde en forskel, at blive ved med at komme ind og presse på, når der var en dårlig dag . Så selv om vi havde patienter, der var dårlige, så når vi stod og remsede op, at så har jeg det her, og så har jeg det her, så siger patienten pludselig, at det der, det kan jeg meget godt lide, og vi så siger, jamen skal vi så ikke lige have noget af det? Jamen så… . – og det har sygeplejersken slet ikke tid til . Det er mærkeligt, ikke at skulle være deroppe, og jeg tænker på dem deroppe og på det hernede, for det er min base . Jeg har svært ved at slippe det . Jeg har jo engageret mig med krop og sjæl . Jeg har givet mig selv 100% . Men jeg har taget for meget med hjem” . Måltidsværten har engageret sig i rollen, og lagt mærke til den forskel hendes arbejde har gjort, også i relationen til patienten ,og dennes ernæringsmæssige indtag . Og hun giver udtryk for, at det, som hun har ydet til patienterne, det har sygeplejerskerne ingen mulighed for .

Hvilken forskel er der på Lunge- og Infektionsafsnittet? ”Der er en forskel . Jeg har oplevet, at dem der er ovre på den lungemedicinske afdeling, har været lidt mere engagerede, mens vi har været der . Og de har været meget mere obs på, hvad de kan bruge os til . Hvad er det lige, jeg kan gøre for, at den her patient kommer ind under dig… eller jeg ved godt, du har fire patienter, men jeg har en patient, som er rigtig dårlig, så hvad kan jeg gøre? Eller vi har to hernede, som slet ikke vil spise, så hvad kan jeg gøre? Så jeg har kunnet give dem råd og vejledning, og har i hvert fald følt, at plejen har brugt mig . Og det har de gjort mere på lungemedicinsk - der er forskel på de to personalegrupper . Lungemedicinsk arbejder bedre sammen end på Infektionsafdelingen .

29


På Lungeafsnittet har man hjulpet hinanden på en helt anden måde . Mens vi var på Infektionsafdelingen, så var der nogle, som gik rundt på lungemedicinsk og gav mellemmåltider, det har jeg overhovedet ikke set på infektionssiden . Vi startede der, hvor der var mest behov for os, nemlig på infektionssiden . Det var jo der, hvor det virkede mest kaotisk . De havde slet ikke overblik over det . De kiggede ikke på menukortet . Champignonsovsen blev serveret som champignonsuppe, og ja, det var bare noget, der skulle overstås, og det var lidt ærgerligt, synes jeg . Også fordi maden er noget af det, som man ser frem til, eller nogen gør i hvert fald, når man er syg . Så sker der endelig noget . Der er en forskel på, at vi kommer fra køkkenet af, selv om personalet troede, at vi kom for at gøre rent på stuerne” . Måltidsværten giver udtryk for forskelligheden på de to afsnit, og udtryk for den indsigt, som hun har fået med hensyn til, at arbejdet kan fungere ret forskelligt på en afdeling . En indsigt, som kan være nyttig, når måltidsværten er tilbage i køkkenet .

Hvordan var samarbejdet med rengørings- og servicepersonalet? ”Jeg tror, de har gjort deres . Men vi skulle nok have været bedre til at vide eksempelvis: Hvem skulle gør køleskabe rene? Der var varer, der skulle sættes på plads, og det bruger man oceaner af tid på, at finde ud af . Men vi fik jo til sidst en god dialog med dem fra rengøringsafdelingen, da de fandt ud af, hvad vi skulle . De var jo slet ikke informeret, og de troede, at vi ville overtage det hele . De var totalt på stikkerne, og det var jo derfor, jeg fik den tur, som jeg fik . Men da vi så fik snakket sammen oppe på afdelingen om, hvad de skulle, og hvad vi skulle, jamen så kørte det . Jeg var dog nødt til at få fat på en leder . Hun tog affære, og fik sine folk ned, og fik dem fortalt, hvad de skulle, og hvad vi skulle . Det er sket, mens vi var på Infektionsafsnittet . Mit samarbejde med plejepersonalet har været fint” .

Hvordan kan du overføre dit kendskab til afdelingen til dit arbejde i køkkenet? ”Altså, jeg står på diætposten i øjeblikket . Og jeg ved, at når folk er på den der kost efter aftale, så er det simpelthen fordi, at der skal sættes ind, og der skal gøres noget . Ikke, at jeg ikke vidste det før, men altså nu ved jeg, hvordan de gerne vil have det deroppe . Jeg har et billede af, hvordan de gerne vil have tingene . Så det er lidt nemmere, vil jeg gerne sige . Når man står med sådan en label og tænker: hvad pokker mener de her? Der kan jeg godt mærke, at der synes jeg, at det er blevet lidt nemmere . Det er rigtigt vigtigt, at tingene er indbydende, og ser godt ud, når de kommer derop, for ligner det noget, der er rodet sammen, så har folk ikke lyst til at spise . Og det er også blevet meningsfuldt, at jeg ved, hvem der skal have det . Jeg har da også stået hernede og tænkt, at det her – det er da ikke nok! Men når jeg er deroppe på afdelingen, så ser jeg, at en salat til 8 personer, den rækker til langt mere end 8 personer . Altså, de skal ikke have så meget, for det er syge mennesker . Men når jeg har stået hernede, så har jeg tænkt: hold da op de sulter, de stakler! Du

opdager nogle helt andre dimensioner, ved at have været oppe på afdelingen” . Måltidsværten giver udtryk for det meningsfulde i, at have været måltidsvært på afdelingen, men også for den forståelse, som det har givet hende i forhold til arbejdet i køkkenet . Det giver en helhedsindsigt i det ernæringsmæssige perspektiv på et hospital .

Hvilke fordele mener du der er, ved at have været måltidsvært? ”Altså, som vi lige har snakket om, mit arbejde, det giver mere mening nu, i hvert fald . Det synes jeg . Jeg har jo set hvilken forskel, det gør, det som vi laver hernede i køkkenet . Jeg har tit tænkt, at når folk de spørger: hvad laver du? Nå,ok… . Du laver bare mad . Nej, jeg laver ikke bare mad . Jeg laver mad til dem, som skal ud i den anden ende . Jeg kunne godt tænke mig, at være deroppe, og gøre den der forskel . Men jeg ville ikke kunne slippe det hernede i køkkenet helt . Det, at være begge steder er en berigelse, men det ville også være vigtigt for en som mig, som tager det så meget ind under huden, at lige komme ned, og få noget aflastning for afdelingen . Så jeg kunne få tømt hovedet” .

Hvad har været din største oplevelse ved at være måltidsvært? ”Det, at der er en patient, som har rigtig god gavn af det, som vi gjorde . Han gik fra sondemad, og til at spise helt almindelig mad, mens vi var der . Blød kost og gratinkost og almindeligt . Det har været en stor oplevelse, og det har været en stor oplevelse, at lære patienterne at kende” .

Hvad skal en måltidsvært kunne for at gå ind i arbejdet på afdelingen? ”Man skal kunne det, som vi har gjort, nemlig have det overskud til at gå ind, og give sig tid til at snakke med patienterne, og høre på dem, så får man mere i dem - både mad og drikke . Det, at have lidt kendskab til dem, det gør altså det hele lidt nemmere . Relationen er vigtig . Og så skal man have modet, til at gå ind på stuen . Det var grænseoverskridende, men det blev faktisk hurtigt ret naturligt . Der var en aften, hvor der manglede arbejdskraft, og så spurgte jeg alle patienterne, og det der med, at jeg kom fra køkkenet, så når de spurgte ind til det med maden, så havde jeg en baggrundsviden, som de andre ikke har . Der er tit blevet taget beslutninger på patientens vegne, og det er ikke fordi, de ikke kan svare - det er fordi, vi skal hurtigt igennem det her . Man kan gå ind som måltidsvært, og lette nogen af plejepersonalets processer – for så kan de tage sig af plejen” .

”Logbogen, den har jeg brugt meget i starten . Og jeg har brugt den til både gode og dårlige oplevelser . Den har været en hjælp til, at jeg kunne komme af med noget . Og det har også været fint, at få skrevet ned i den – så jeg kan huske det hele . Jeg vil gemme logbogen” . Da hun til sidst i interviewet spørges, om hun har flere kommentarer, svarer hun følgende: ”Det har været så godt! Man skal have faglighed for at være i funktionen, og

30


man kunne også godt bruge lidt sygepleje i funktionen . Også for bedre at kunne forstå nogen af de udtryk, som sygeplejerskerne kommer med . Fejlsynkning eksempelvis . Det har været en rigtig stor oplevelse . Det har det . Det har været et projekt med mening, som jeg vil håbe, kan få lov at fortsætte . Og jeg vil også håbe, at jeg kan være en del af det” .

Måltidsvært 3 – det tredje interviewHvordan fik du afsluttet på afdelingen? ”Jeg fik afsluttet på en rigtig god måde med patienterne, og det var lige før, at man slet ikke kom hjem, for de ville gerne snakke alle sammen . Plejepersonalet om aftenen - de har lidt travlt, så det var ligesom mere dem om dagen, som sagde: ”Nå, nu er det sidste dag…” . Jeg ved ikke rigtig, om man bliver en del af en afdeling . Jeg synes, man stod meget i den der opvask, og så havde man sine patienter, og sådan . Jeg prøvede at hjælpe til der, hvor jeg kunne . Men jeg synes ikke, jeg blev en del af dem . Men det er underligt, ikke at skulle derop mere . Man har jo haft patienterne meget tæt inde på sig . Så det er mærkeligt, og selv om man er indstillet på det, så er det alligevel svært, at gå og sige farvel den sidste dag” .

Nu, hvor du har været på begge afdelinger deroppe, tænker du så, at der er en forskel? ”Ja, der er forskel . Det virker mere struktureret på Lungeafdelingen . Med maden og uddelingen og det hele . Vi var jo færdige med tingene på lungesiden, før de andre nærmest fik begyndt . Det var også fordi, personalet var syge og sådan . Så jeg var henne og spørge på infektionssiden, om jeg skulle hjælpe dem, og det tog de imod . Og de har jo også sagt til os på afdelingerne, at de var glade for vores hjælp” .

Hvordan var samarbejdet med plejepersonalet? ”Det har været et fint samarbejde, men jeg synes, at de har været lidt længe om, at bruge os på begge afdelinger . Det virkede ikke, som om de på forhånd havde tænkt over, hvad vi kunne bruges til . Jeg måtte også selv spørge, om jeg ikke skulle have nogle flere patienter . Så man skulle være pågående . Hvis man var gået ud i køkkenet, og stået med sig selv, så havde man fået lov til at blive stående . De kunne have brugt os meget bedre, og det er jo ærgerligt for afdelingen, og os et eller andet sted . De kunne om formiddagen have haft en form for kontaktperson, så vi i hvert fald havde haft fire patienter hele tiden . Når man har spurgt nogen, så har svaret ofte været, ” jamen du skal ikke spørge mig, men den og den, og hun er her ikke i dag” .

Samarbejdet med servicepersonalet: ”Men det har været fint, da vi først fandt ud af vores forskellige roller . Og jeg vil godt sige, at jeg tror, de regnede med, at vi skulle gøre deres side også . Så det var jo tit, at de ikke kom, og der skulle ringes efter dem . Jeg tror, at det er fordi, det ikke er blevet forklaret til dem, og så fordi der er så mange forskellige mennesker på afdelingerne . Der er forskellige hver dag” .

Hvordan har du kunnet overføre din viden og ekspertise fra køkkenet til afdelingen? ”Jeg synes, at jeg har kunnet rådgive patienterne med hensyn til kosten . Hvad for noget kost, der ville være godt af at spise . Og nogle, som de ikke kunne få til at spise, har jeg fået til at spise . Så det har givet en hel masse . Og hernede i køkkenet har jeg ikke vidst, hvordan jeg skulle få dem til at spise . Det sker jo ved, at man har tid til dem, og kan fortælle dem om maden, og give dem lyst til det . Jeg tror, at personalet vælger for mange af dem og især for de lidt svage patienter . De giver sig ikke tid til at høre, hvad de vil spise . Jeg tror, der er en sammenhæng mellem at spørge dem så meget, og så få dem til at spise” .

…… . .”Hvis ikke jeg skulle vaske så meget op, så synes jeg det er et dejligt job . Jeg kunne godt have det som mit fuldtidsjob . Jeg kunne godt se, at vi kunne have andre funktioner . For eksempel kunne vi være den, der gik og spurgte dem om, hvad de ønskede at spise til aftensmad . Og vi kunne komme med mellemmåltider til dem alle sammen . Så jeg kunne sagtens se, at der kunne være nok til en fuldtidsstilling” .

Hvilke fordele mener du, der er ved at have været måltidsvært? ”Det har været rart for mig at se, hvad der sker med mad, der har stået i vognene i 65 minutter, og stille dem op på buffeten . Se - hvordan det ser ud . Der er jo nogen ting, som vi kunne gøre bedre i køkkenet, men det er også meget dejligt, at vores mad er taget så godt imod – de har været meget glade for vores mad . Der var to damer, der sagde, ”at når vi nu kommer hjem, så skal vi også lave fine snitter” . Det er da dejligt at høre, og så har det været sundt for mig at prøve” .

Hvilken oplevelse har været den største, som du har haft i forbindelse med at være måltidsvært? ”Når man kommer ind med noget mad, som patienterne bliver rigtige glade for . Altså, det var jo dengang med xxxx, hvor han bare havde sådan en lyst til tarteletter . Det var jo en hel fest på den afdeling den dag . Det var en god oplevelse” . En af patienterne ville så gerne have tarteletter, og måltidsværten brugte sin frokostpause til at hente dem i køkkenet – til stor glæde for patienten og også måltidsværten .

Hvad skal en måltidsvært kunne for at være en måltidsvært? ”Lytte til hvad patienten ønsker, og prøve og pejle sig ind på, hvad det er, de gerne vil have . Og man skal ikke presse dem for meget, men man skal alligevel presse dem lidt, for det hjælper faktisk . Det kan være en suppe, og så sige, at vi har da også en anden suppe, og så tilbyde den . Man skal være god til at tale med patienten, og god til at præsentere maden og have køkkenforstand, for det er vigtigt, når de spørger til, hvad der er i maden” .

Hvilke oplevelser fra Logbogen, vil du fortælle mig om? ”Jeg har skrevet ned hver dag, hvad jeg har oplevet, og

31


jeg skal gemme den bog, for den er lidt sjov og se i om et års tid . Jeg har skrevet det gode og dårlige . Først har jeg skrevet at min kollega og jeg, vi har haft det rigtig godt sammen, og selv om vi kendte hinanden, så er vi kommet til at kende hinanden endnu bedre . Men de har for lidt tid til, at tage sig af det deroppe . Det virker som om, de ikke har det personale, som de skal være, og jeg tror også, at de har mange syge . Og det er jo det, der sker på en arbejdsplads, at folk er syge . Her i køkkenet har vi jo haft meget mere ordnede forhold . Ja, vi når jo det, vi skal . Deroppe vurderer de jo mange gange, om de skulle vaske patienterne eller noget andet – man tænker så, bliver de så heller ikke vasket, det synes jeg altså er lidt trist . Man får jo en indsigt i noget, som godt kan være lidt hårdt at få indsigt i . Man kan jo godt mærke, at de er vant til at have med meget syge mennesker at gøre . De taler om det på en hel anden måde end os . Det har været sjovt og interessant at være med til . Og jeg er sikker på, at når der kommer nogle andre projekter, så vil jeg da også være en, der melder mig og håbe på, at jeg er heldig, og kommer med . Det er godt for en og meget sundt – så det står tilbage, som noget godt” .

Måltidsvært 4 – det tredje interviewHvordan fik du sluttet oppe på afdelingen? ”Jeg fik sluttet rigtig godt . I weekenden gik jeg ind, og madede en patient,og jeg synes faktisk, at det var meget meningsfuldt, at jeg havde den der kontakt, som jeg jo også havde haft ovre på infektionssiden . Jeg kan bedst lide at arbejde hernede i køkkenet, hvor jeg laver mad . Men jeg har nok heller aldrig været god til den der kontakt med folk, jeg ikke kender . Jeg synes, det er nemmere, når jeg har de samme patienter i nogle dage i træk . Vi oplevede meget i starten, at der var stor udskiftning i patienterne . Man nåede ikke at få, den der tætte kontakt . Hvis man skal være på den her afdeling, så er kontakten vigtig . Jeg tror, det vil være lidt noget andet, hvis det var en afdeling, hvor patienterne kom ud til buffeten, så er nemmere at komme i snak” .

Sidst du blev interviewet, da var du på infektionsafsnittet - og nu har du været 4 uger på lungeafsnittet . Hvad er den umiddelbare forskel? ”Altså hvis jeg skulle vælge, så skulle det være på infektionsafsnittet, for det er der, hvor jeg har haft de bedste oplevelser . Det var de nære kontakter, og liggetiden var måske også lidt længere . Det var de samme, der lå der, og det kunne man så se frem til . Og jeg kunne se, at vi gjorde en stor forskel, og det der med skridt for skridt at følge op på patienterne . Det, at gå fra flydende kost, og ikke havde spist kost i fem måneder, og så til at spise normalt mad – hvor ovre på den anden side, der oplevede jeg mere det der med, at patienterne var der måske i tre dage . Men de sidste to uger oplevede jeg, at vi havde patienterne lidt længere tid . Men på de fleste kunne man se, at det gik ned af bakke” .

Hvordan var dit samarbejde med plejepersonalet? ”Det har været forskelligt . Nogle har jeg samarbejdet rigtig godt med, og flere har også haft en meget stor interesse i, at få maden i patienten . Jeg har oplevet stor forskel på sosu-assistenter og sygeplejersker . Mange af sosu- assistenterne er faktisk også rigtig gode til at nøde patienterne, og få dem tilbudt et mellemmåltid, og ikke tage et nej for et nej . Og selv om patienterne har sagt, at de ikke skal have noget, så siger de ”jamen, du skal da have noget at spise og så … .”,og så spiser patienterne også lidt” .

Og dit samarbejdet med servicepersonalet? ”Det har også været op og ned . Der var en af weekender, hvor der var en bestemt derinde, som havde hele dagen, og det syntes jeg, var en fordel . Der havde vi et godt samarbejde . Hvorimod på hverdage, jamen så kommer der en til morgen og en til frokost og en anden til aften og rengøring, det er nogle helt andre . Det har været noget værre rod . Det har været meget forvirrende, når man ringede, for vi vidste jo ikke, hvem det var, som ikke var dukket op . Og vi er heller ikke blevet orienteret om, at de fik nye teams, og om hvad det er for en leder, der har med morgenvognen at gøre - det har været ret turbulent” .

Den viden, som du har fra køkkenet, hvordan har du kunnet overføre den til afdelingen? ”Efter man har lært plejepersonalet at kende, så har man jo også kunne vejlede dem . Sådan fået sagt nogen ting som ”hvorfor putter du minimælk på øllebrøden”? … . Men det er jo en stor dame, ”Jamen, har hun ønsket minimælk”? Nej, det har hun ikke – ”men hun må jo ikke tabe sig, selv om det er en stor dame” . Altså en anden gang vil plejepersonalet så bruge sødmælk . Jeg kan forstå det, hvis det er en patient, som specifik har spurgt til minimælk . Også sådan i forhold til alle vores frostvarer . Det virkede ikke til, at det var kendt . Der var nogle få, som kendte til, at vi havde is, men supperne virkede det ikke, som om nogen kendte til . Vi har været med til at udbrede kendskabet til, hvad der er” .

Hvilke tilkendegivelser har du fået, mens du var på afdelingen? ”Det er fra patienter, plejepersonale og pårørende . Det har vi i allerhøjeste grad fået, og det har derfor givet stor mening at være der . Man har følt sig ønsket og værdsat . Og patienterne har jo også … . Jeg havde en, der kaldte mig sin engel, der var sendt ned for at hjælpe hende . Og hun sagde, at hun var så glad for, at vi var der . Og også fra plejepersonalet . Fra Vest sagde de jo også, at da vi ikke var der længere, da savnede de os . Også i forbindelse med råd og vejledning, for nu havde de lige den her patient, hvor de ikke lige vidste, hvad de skulle . Og Østsiden sagde jo også, da vi lukkede ned, at de håbede, at vi kom tilbage” .

Hvilke fordele mener du, at der er ved at have været måltidsvært? ”Jeg har jo kunnet se nogle ting ved vores produktion hernede i køkkenet, som ikke er så

32


fordelsmæssige, og som burde være anderledes, så det kunne passe bedre til afdelingen . Det er jo meget ældre mennesker, og det er måske ikke al vores mad, som er lige ældrevenlig . Også i forhold til at hvis man er en patient, som er på flydende kost, så er maden på frost, men så har jeg fået at vide deroppe, at der er mange af de ældre, som synes, at vores tomatsuppe og vores karrysuppe er alt for stærk . Men det har jeg jo allerede fortalt hernede . Og det blev taget godt imod . Det var de glade for at få at vide” .

Hvad er den største oplevelse, som du har haft i forbindelse med at være måltidsvært? ”Der var en patient, hvor jeg, sammen med en anden måltidsvært, var med til at give ham hans andet måltid i fem måneder . Det har virkelig været en stor oplevelse . Det har givet mig mening, at se den forskel, det gør, at vi laver noget godt mad til dem . Jeg har fået tilbagemeldinger fra patienterne om, at de synes, at vores mad er rigtig god . Det er også den oplevelse, jeg selv har, men det er jo rart at høre det fra andre” .

Hvordan kan du, når du er i køkkenet, overføre dit kendskab til afdelingen? ”Måske når man hakker mad til afdelingen . Så ved man, hvad det betyder . Vi har jo flere gange måttet være nede i køkkenet, fordi der ikke har været noget risengrød, som vi ikke har kunnet få leveret, fordi de mangler at få den produceret . Nu har man da så en forståelse for det, for der ligger en patient og venter” .

Måltidsværten fortsætter med at sige: ”Jeg har lært, at alting ikke altid lige er så nemt, som man tror . Jeg har siddet med i styregruppen, og troede, at jeg vidste rigtig meget om måltidsværten . Jeg har holdt meget på mine grænser og formålet med projektet, for jeg vidste jo, hvad det gik ud på . Men efterhånden fandt jeg ud af, at mine kollegaer ikke var helt så klar på, hvad opgaven var . Måske jeg har nogle andre informationer, end de har – men det ved jeg ikke……, for der har siddet andre med i styregruppen, og alligevel er det min oplevelse, at de deroppe ikke helt har vidst, hvad vi skulle deroppe . Og jeg har jo set, at vi som måltidværter skulle sætte dem ind i, hvad det var, at vi skulle…… også i forhold til at få screenet patienterne, når vi skulle bruge de her kostregistreringsskemaer . Så det er ikke så nemt, som man tror . Men det har været nemt at bestille mad, men jeg er også inde i systemet i forvejen” .

Hvilke oplevelser fra din logbog, vil du fortælle om? ”Jeg har skrevet, at jeg ville kunne se i en mening i, at hvis vi havde været to deroppe, så kunne vi have spurgt ind til alle patienter . Jeg kan sagtens forestille mig, at der var andre patienter, end dem der lige var ernæringstruede, der måske ikke lige fik det mad, som de har behov for . Og så oplevede jeg tit, at plejen kom ud til buffeten, og sagde, at patienten gerne ville have tre snitter – ja, men hvilke tre snitter? Eller hvis det var plejen, der skulle made, så blev der valgt i forhold

til, hvad de syntes var nemt, og ikke i forhold til, hvad patienten ønskede . Og jeg tænker, at det kunne gøres anderledes” .

Sygeplejersker og social - og sundheds-assistenterSocial- og sundhedsassi stent 1 – det tredje interviewHvordan oplever du tilstedeværelsen af måltidsværter? ”Jeg har anbefalet det til patienter, og jeg syntes faktisk, at det har været rigtig godt . Jeg kommer til at savne det . Det har været dejligt, at de har taget sig af det behov, der er for at made . Det har vi ikke megen tid til . Det vigtige er også, at de har været inde ved patienterne og lytte til, hvad de har behov for . Hvis jeg skal tænke tilbage, så havde vi ”Småt men godt”, og det kan man godt savne . De patienter vi har, de har nogle andre spisevaner, og har ingen appetit, så derfor har vi haft glæde af, at måltidsværterne kunne gå ind og yde den der ekstra indsats . Og de har bestilt maden . De har bestilt det, og de har været effektive” .

Hvordan svarer det til dine forventninger? ”Jeg kunne ikke lade være med at tænke ”Småt men godt” . Det er dejligt, at de har dækket så meget af døgnet . Jeg har tænkt dem ind i mit arbejde, som en ressource . Jeg har jo ikke skullet tænke på de nyopererede, og de småtspisende i samme grad som ellers – så jeg har fået mere tid til andre patienter . Man slapper også mentalt af, og man kan sparre med dem: hvad synes du? Og så har det været skønt, at de passer buffeten . Det har været dejligt, at det har været dem og ikke os, så de har taget mange funktioner” .

Hvilke ideer har du til måltidsværtens funktioner ud over dem, der allerede varetages? ”Jeg kunne tænke mig, at de lavede sådanne frugtstykker om eftermiddagen, og de lavede nogle gode proteiner i form af drikke eksempelvis, og det burde de gøre til alle patienterne på afdelingen – for rent faktisk så er mange af de patienter, som vi har ernæringstruede, også selv om de er overvægtige, for de spiser ikke ret meget . De har brug for mere omsorg i den retning . Og generelt kunne vi udnytte måltidsværternes viden om kosten mere” .

Hvordan er samarbejdet mellem dig og måltidsværterne? ”De er rigtig søde, og det har fungeret rigtig godt” .

Fremadrettet, er det så en god ide med måltidsværter på afdelingen? ”Patienterne nyder deres omsorg, og at de kan få den service, det er at blive spurgt . Og jeg så gerne, at det fortsatte . Og det er rigtig godt her, fordi vores patienter er så syge . Vi har mange cancerpatienter, som er opgivet . Og KOL-patienterne – det er også rart, at vi har måltidsværterne til dem . Omsorg og opmærksomheden er vigtigt for patienterne, som taber sig meget, når de er så syge . Jeg er varm fortaler for, at det fortsætter” .

33


Social- og sundhedsassistent 2 – det tredje interview

Hvordan oplever du tilstedeværelsen af måltidværter? ”Jeg har set, at de har været inde og give mad til de ernæringstruede . Og de har været inde og kræse om dem, og givet det måltid ekstra, som vi ikke altid har tid til at give . Jeg tænker, at de kunne tage sig af alle patienterne, da de alle er småtspisende . Det ville være rart, hvis de var her hele tiden og til alle patienterne . Det har også været rart, at de har stået ved buffeten, men det er ærgerligt, at de har skullet stå i køkkenet og vaske op . Der kunne de have været inde ved patienten, og måske haft flere patienter . De har brugt for meget tid derude i opvasken, og har derfor ikke altid set så glade ud, synes jeg . De har set stressede ud . Tiden kunne have været brugt anderledes, og så skulle de kun have koncentreret sig om maden” .

Hvilke ideer har du til måltidsværtens funktioner ud over dem, der allerede varetages? ”De kunne snakke mere med patienter, og have tid til mellemmåltiderne . Alle patienterne har behovet . Vi har ikke tid til det ”imellem”, så der kunne de virkelig gøre en forskel . Når du spørger patienterne, så er det mit indtryk, at de godt vil have noget, men de spørger ikke selv . De skal ligesom mindes om det . Det er det samme med at drikke . Der ligger derfor meget i den funktion, som måltidsværterne dækker” .

I den periode, hvor der har været måltidsværter på afdelingen, har du da fået mere tid og i givet fald til hvad? ”Det har givet mertid . Bare det, at der har stået en bag buffetvognen om aftenen” .

Fremadrettet, er det så en god ide med måltidsværter på afdelingen? ”Jeg kender ikke så meget til vores udbud af madvarer, som dem – jeg vil gerne have, at der er måltidsværter tilknyttet afdelingen permanent . Og jeg vil komme til at savne dem . Det har været et godt forsøg” .

Sygeplejerske 3 – det tredje InterviewHvordan oplever du tilstedeværelsen af måltidsværter? ”Vi har snakket sammen . Og de har simpelthen været så gode til, at få patienten til at få lyst til at spise, og til at made patienten . Det med at sætte sig ned hos patienten, og finde ud af, hvad patienten har lyst til at spise . Det har de været gode til . De har også haft en funktion i forhold til mellemmåltider” .

”Det er en aflastning for os og superdejligt, at nogen tager sig af det med maden . Det er vigtigt, og jeg har været på en anden afdeling, hvor en patient fortalte, at det gik op af bakke, da hun begyndte at spise . Og det med ernæring er underprioriteret . Vi skifter bleer og løber rundt, og derfor giver det aflastning, og jeg får tid til mere . Og mest af alt: der er taget hånd om patienten . Hvis der er en patient, der skal have noget, så løber jeg ud, og henter en is . Og hvis du ikke har lyst til at spise, så

bliver der bare sat en proteindrik til dig – og det er ikke det, som der er brug for . Og der er ikke så mange, som har lyst til proteindrik, men hvis det er en måltidsvært, så er det med glas og sugerør . Og de går ind på stuen, og snakker med patienten” .

”Og med hensyn til buffeten så har måltidsværterne været med til at gøre det lækkert . De gør det mere lækkert med tilbehøret, og det er præsentabel på tallerkenen . Måltidsværterne husker tilbehøret . Og de kan hjælpe patienten til, at forberede sig til at spise på en anden måde . Vi mangler nogen som dem” .

Hvilke ideer har du til måltidsværtens funktioner udover dem, der allerede varetages? ”Ikke noget jeg umiddelbart har tænkt på . Det, at de går ind, og får kontakt er kæmpestort . De har gjort det rigtigt godt” .

Sygeplejerske 4 – det tredje interviewHvordan oplever du tilstedeværelsen af måltidsværter? ”Jeg oplever, at de er her, og at alle os i personalet giver udtryk for, at de er en ekstra hånd . Det er det, som jeg oplever . Jeg ved, at det er dem, der står ved buffeten, og det er jo et kvalitetsløft, at der står en fast ved buffeten, og en der har styr på, hvad der er, og hvad man kan få til . Normalt er der en, der tager forklædet på, og så spritter hun af, men så bliver hun kaldt til noget, og så er der en ny, der tager forklæde på, og spritter af, og så ordner de næste tallerkener . Og derfor er der meget mere ro, når det er en bestemt, der står der, og måltidsværten siger også: ”skal det være en stor eller en lille portion”? Og de spørger, om det skal være 2 stykker ost eller 1 stykke – og sådan nogen ting . Det er vigtigt, at der er en, man kan gå til med denne madfunktion, og en, som der kan give dig et ekstra stykke . På en eller anden måde, bliver det meget roligt omkring madfunktionen, og de der arbejder her, de tænker så, at det med madsituationen, det er jo ikke stress . Måltidsværten bliver stående, og det giver ro, at der er en, som varetager funktionen . Det er vigtigt, at der er en, der har ansvaret for maden – det får buffeten, til at fungere . Det, at der er en, der giver og sætter det på tallerkenen . Måltidsværterne er blevet stående, og det aflaster enormt” .

”Især nogle af de unge, de ved ikke, hvordan retten skal serveres . De ved faktisk ikke, hvad der hører sammen . Og man kan jo ikke forlange, at de, der har taget en plejeuddannelse, kan varetage eller vide noget om, hvorvidt der skal gele til det ene eller det andet, og det kan godt være, at det her er meget ekstremt det her, men det har jeg også hørt patienter sige … . . altså eksempelvis: ”sådan har jeg aldrig set forloren hare serveret” . Altså patienterne tænker, at det her - det hører ikke sammen . Mange af patienterne har jo en alder, hvor de tænke,r at til forloren hare, der hører kartofler til . Måltidsværterne har en uddannelse i det, men patienterne har altså også en mening om maden, f .eks . får man ikke kartoffelmos til forloren hare . For som de

34


siger,” forloren hare er jo blødt, så det får man kartofler til” … . . det betyder noget . Patienterne spiser det, men de undrer sig, og deres forventning er forstyrret” .

Hvordan er samarbejdet mellem dig i plejen og måltidsværten? ”Måltidsværterne har været meget velvillige til at hjælpe, og til at sige, ” at det gør jeg” . Vi har en patient, som har et meget stort sår, og vi bliver ved med at snakke sonde og sonde, fordi man skal have proteiner, for at det kan hele . Og der har måltidsværten været meget på med,” at jeg skal lige ind, og give patienten … . jeg skal lige ind og give hende en protein-is… - hun ligger på siden, må jeg give hende det alligevel”? De har været ekstremt meget på” .

Fremadrettet, er det så en god ide med måltidsværter på afdelingen? ”Det er et kvalitetsløft omkring hele madsituationen, og det kan jeg sagten se, at de er der . Og jeg tror ikke, at vi har brugt dem optimalt . Det er lidt ligesom, når vi gør noget med diætist, og sådan noget… vi kan se, at patienten har et lavt BMI, eller de spiser ikke særlig meget… . Og så støder vi meget ind i, at diætisten siger, at der skal være et bestemt slags skema . Og det bliver ligesom en bremse . Det har noget med arbejdsgangen at gøre . Og nogle gange, så går det galt med skemaerne, og vi får dermed ikke optimeret situationen . Der er ingen af os, som rigtigt kommer i gang med at udfylde de sedler . Vi melder os ud, da vi ikke ved, hvordan det skal gøres” . Hun fortsætter: ”Måltidsværterne har heller ikke været syge i hele perioden – men de er mødt op hver dag, og passer deres job . Jeg har aldrig hørt nogen sige, ”at de var også syge i går” . Og det er der en del, der holder øje med . De er meget søde . Men der er en obstruktion i, at vi ikke har fået forklaret det godt nok, hvordan det er, måltidsværterne skal fungere . Det er et stort problem, at arbejde i treholdskift, og så få beskeder til at fungere . Informationsstrømmen går meget langsomt . Vi er aldrig samlet . Og vi lukker jo ikke telefonerne . Lige meget hvordan du gør, så vil det kun kunne blive bedre med kommunikationen . Der er nogen, som beder os om noget hele tiden . Og jeg har arbejdet mange steder, og det ser altid sådan ud” .

Assisterende Servicechef – det tredje interviewHvilke udfordringer har det givet jer at få måltidsværterne ind i jeres hverdag? ”Ja, det har givet lidt udfordring . Det er bare det, at når vi har så stor en afdeling, og medarbejderne skal ind og lave noget andet, end de plejer, så er det, at få det kommunikeret ud – og selv om man har sagt det, så gør nogle det ikke . Det er bare den der lille ændring . Man kan sige, at det også har givet os mere tid, og så har vi kunnet bruge ressourcerne et andet sted . Det har ikke været et problem overhovedet…… . - der har bare været så mange mennesker ind over . Arbejdsgangen bliver jo varetaget af 3 forskellige teams, og i et team er der 10 mennesker . Det er jo ikke et egentlig problem, og mange gange har det givet

problemer for måltidsværten i forhold til, hvad de skulle . Jeg har kommunikeret med mine medarbejdere til daglige møder . Det sker, når de har været på arbejde et par timer . Nogle møder ved 7-tiden og nogle ved 9-tiden . Så kl . 9 .30 mødes vi, og gennemgår dagen om buffeterne . Men det er jo så bare mine egne medarbejdere – så er der nogle andre, som har morgenbuffeten . Og dem der har aftenbuffet, møder så senere . Huset er så stort, så nogle gange er det bare så svært, at alle har forstået det . Det tager bare noget tid” .

Men hvordan har det ellers været, at have måltidsværter på afdelingen? ”Det har været aflastende . Der har jo ikke været det der arbejde med buffeten, da måltidsværterne har klaret det hele . Og buffeten er noget, der bruges meget tid på - især på 107” . Det skal her bemærkes, at servicepersonelt ikke har stået bag buffeten, som måltidsværterne, men udfelukkende har stillet den op .

Hvad er det, som er det særlige ved afdelingen, som indgår i dette projekt? ”Det er en travl afdeling . Og der er mange isolationspatienter . Mine medarbejdere, de ville være ærgerlige over, hvis ikke buffetopgaven var deres – i det hele taget, men ikke nødvendigvis på 107 . Men buffeten er en afvekslende opgave for dem . Det er en hyggelig opgave for dem” .

Hvordan er det med opvasken på afdelingen? ”Den er stor, og når den er så stor, kan medarbejderne godt få problemer med skuldrene, når de står, og skal tage bakkerne igennem . Så når den er stor, så er det et problem ellers ikke . Men det kan være et problem, at aflevere opvasken til den næste, hvis ikke bakkerne er kommet ud – det vi har snakket om flere gange . Det med at efterlade køkkenet til en anden, det kan give problemer” .

Hvordan ser projektet ud fra din side? ”I og med, at jeg har været med i styregruppen, så har jeg jo bare set, at det var patienterne, som skulle have noget ud af det . Måltidsværterne har lavet noget arbejde for os . Så det har jo været fint” .

Hvordan har dine medarbejdere forholdt sig til projektet – har de for eksempel været forskrækket over, at nogen skulle overtage deres arbejde? ”Nej, det har de ikke og dog, der var en der nævnte det faktisk, det var en aftenvagt, som spurgte ind til, om de kunne være bange for, at måltidsværterne kom og tog buffeterne . Men jeg sagde, at det skulle de ikke være bange for” .

Tænker du efterfølgende, at den afsatte tid til opvasken på afdelingen har været for optimistisk bedømt i forhold til måltidsværterne? ”Nej, men vi har jo sat den lidt snert op i stedet for, at vi stod ude i køkkenet, og brugte tiden der . Det kan godt gøres ret hurtigt, og jeg ved ikke, om måltidsværterne også fandt ud af det til sidst?

35


De er jo fra køkkenet, og ikke vant til at komme fra en sengeafdeling, og meget af det arbejde, der er oppe på en afdeling, det er praktisk arbejde . Det kan jeg jo også se, når jeg går rundt deroppe – sygeplejerskerne render jo rundt, og bærer og løfter, og skal made det ene og det andet sted . Hvis man kommer ovre fra køkkenet af, og troede, at nu skulle man udelukkende hygge sig med patienterne, og tale med dem om, hvilken suppe og hvilken proteindrik, som de skulle have . . . Det kan man altså ikke” .

Hvad er dit indtryk af projektet? ”Jeg håber, at det har givet pote . Jeg har jo ikke rigtig hørt andet, end at der var nogle patienter, som ikke fik sondemad længere, og derfor bliver det spændende, at høre, om det har givet pote . Og det er også det, som jeg fortæller mine medarbejdere, når vi snakker om det . Så siger jeg, at det er for patienternes skyld, og der kommer nogen op på afdelingen, og det er måltidsværter . De ved mere om maden, og kan koble patienten og maden bedre . Så der bliver en bedre kobling, og i sidste ende kan patienterne få en bedre kost…… . . og jeg er da sikker på, at mange af vores medarbejdere, de vil være interesserede i at lave det arbejde, som måltidsværterne har lavet” . Når den assisterende servicechef mener, at medarbejderne fra Rengøring og Service vil være interesseret i det arbejde, som måltidsværterne har gjort på afdelingen, så hænger fint sammen med at køkkenchefen i et interview siger, at man på sigt ønsker, at rekruttere nogle medarbejdere fra Rengøring- og serviceafdelingen til at tage ernæringshjælperuddannelsen, så de kan blive faglærte og indgå i andre funktioner .

Hermed afsluttes gengivelsen af de mange kvalitative interviews, der er indsamlet i projektet . Det blev til tre med køkkenchefen, tre med den assisterende Servicechef, fjorten med måltidsværter og tolv med sygeplejersker og Social- og sundhedshjælpere .

36

Et af succeskriterierne for projektet er, at der bliver større fokus på den enkelte patients kostindtag og dermed på patienternes mad- og måltidsoplevelse, da det drejer sig om at give patienten lyst til at spise . Men at have større fokus på patientens kostindtag betyder også for måltidsværten, at der skal føres kostskemaer over de patienter, som er ernæringstruede, og som de derfor tager sig specielt af . De kostregistreringer, som måltidsværterne udarbejder, mens de er på afdelingen, skal dels dokumentere, om de ernæringstruede patienter får dækket deres energibehov for mad og drikke og dels indgå i et tidligere projekt .

At føre kostskemaer er nyt for måltidsværterne, hvorfor der allerede på Seminardagen i september blev fokuseret på, hvordan skemaet skulle indgå i arbejdet på hospitalsafdelingen . Når måltidsværterne påtog sig opgaven med kostskemaerne, så betyder det, at de har varetaget en opgave, som må anses for at være sygeplejefaglig . Det er en måde, at udvide ernæringsassistentens kompetencefelt på og også en nytænkning .

På trods af gode intentioner fra alle sider, skulle det vise sig ikke kun at være nemt med at føre kostregistreringsskemaerne – i hvert fald ikke til at begynde med . En af måltidsværterne udtrykker i et af interviewene, ”at jeg kun vil tage en patient, hvis der er et skema”, hvad der ifølge måltidsværterne ofte ikke er . Dette understreges af en anden af måltidsværterne, der giver udtryk for, at hun også mange gange mangler skemaer til at kunne registrere kosten: ”Jeg ved ikke, hvorfor de (hospitalspersonalet) ikke sætter det op . Vi har været inde og spørge efter det i går, for vi har været inde og hjælpe” med en ernæringstruet patient . Måske det er forglemmelse, travlhed eller måske manglende kommunikation? Men ærgerligt for projektet . Og når personalet ikke får ernæringsscreenet patienten hurtigt nok, så betyder det, at måltidsværten ikke kan finde det rigtige skema frem, og komme i gang med at føre kostskemaerne . Så der er mange ting, som hænger sammen, og skal koordineres .

Det fremgår af interviewene, at der har været besværligheder med at føre kostskemaerne i starten, og det fremgår, at måltidsværterne ikke var blevet gjort opmærksomme på, at det var procenter, som skulle skrive på skemaet, og ikke det konkrete indtag, som eksempelvis ”en halv banan” .

En af de interviewede sygeplejersker kommer impulsivt med en udtalelse, som også afdækker hvad der sker i situationer, hvor der skal kostregistreres . ”… . det er lidt ligesom, når vi gør noget med diætist, og sådan noget: vi kan se, at patienten har et lavt BMI eller de spiser ikke særligt meget… . Og så støder vi meget ind i, at diætisten siger, at der skal være et bestemt slags skema . Og det bliver ligesom en bremse . Det har noget med arbejdsgangen at gøre . Og nogle gange, så går det galt med skemaerne, og vi får dermed ikke optimeret situationen . Der er ingen af os, som rigtigt kommer i gang med at udfylde de sedler . Vi melder os ud, da vi ikke ved, hvordan det skal gøres” . Så det er åbenbart ikke så ligetil med at få ført kostskemaer – heller ikke for dem, som er i den vante personalegruppe .

Men uanset de problemer, der har været med at føre kostskemaer, så foreligger der nu en del kostskemaer, som er ført af måltidsværterne . Når patienten opnår 75% af det, der fremgår af kostskemaets (også kaldet ernæringsstandardskemaet) anførte ernæringsbehov, så er det tilfredsstillende – og ret mange af de kostskemaer, som måltidsværterne har ført over de patienter, som de har nødet, og taget sig af i de 8 uger - viser et indtag på 75% . Så resultatet af at nøde og forsøge at få patienten til at spise, er ikke udeblevet . Der foreligger kostskemaer på over tyve forskellige patienter, hvoraf to har haft måltidsværter tilknyttet i 21 dage, en i 14 dage, en i 12 dage og to i 11 dage og en i 10 dage . Nogle af patienterne har, som det fremgår, været indlagt i længere tid, hvilket var en af grundende til, at netop denne afdeling blev valgt til projektet . Der har været flest forskellige patienter på lungeafsnittet . Måltidsværterne har som oftest haft 3-4 patienter om dagen at tage vare på .

Det fremgår af interviewene, at der for måltidsværterne er en yderligere gevinst ved at udfylde kostskemaerne . Der er tale om en ny erkendelse eller viden, som kan overføres fra hospitalsafdelingen til måltidsværtens daglige arbejde i køkkenet, for som måltidsværten siger: ”Der er nogle patienter bag de kostskemaer, som vi har . Og at det er vigtigt, at man holder sig til dem, og at det er vigtigt, at få maden til at se lækker og indbydende ud” . En læring fra et regi til et andet, som i sidste ende kan være med til at berige ernæringsassistentens daglige arbejdsfunktion .

Kostskemaerne

37

Måltidsværterne skal i den periode, hvor de er på afdelingen, bestille mad til den side, som de arbejder på . De står ved buffeten, og er med deres faglige uddannelse gode til at se, hvad der er tilbage af mad, og hvad der eventuelt kunne mangle, og formodes på den måde at kunne være med til at forhindre madspild . Når der er mindre madspild på en afdeling, så er det afdelingen, som kan forbedre sin økonomi, hvorfor incitamentet naturligt skulle ligge i den enkelte afdeling . Der en normalt ingen dialog med køkkenet om, hvorvidt der er bestilt for lidt eller for meget mad, eller hvad den enkelte afdeling bestiller . På afdeling O107 har de i forsommeren skåret en del i deres bestillinger, så de er allerede reguleret i forhold til tidligere . Det er derfor interessant at undersøge, om måltidsværterne finder deres nuværende madbestilling passende, eller den kan ændres, så afdelingen kan spare yderligere .

Afdeling O107 er delt i Infektionssiden (Vest) og Lungeinfektionsside (Øst) . Måltidsværterne har bestilt mad til den side, hvor de passer buffeten, dog har afdelingen valgt at bibeholde at sekretæren bestiller mælk og kølevarer .

Måltidsværterne siger følgende i interviewet: ”Madbestillingen synes jeg er gået fint nok . Det går ok . Og sekretæren hun bestiller jo så nogen gange mælk, fordi det er hun vandt til . Vi har fået for meget mælk, men der har også været virus i computeren . Det er nok derfor, at der er kommet for meget . Jeg tror, at jeg bestiller mindre end de plejer”, og en anden siger, at: ”Det går fint, men det er ikke helt afklaret i forhold til sekretæren . Hun ville jo bestille mælk og kølevarer . Og så oplevede jeg i sidste uge, at der var en meget lille mælkebestilling . Der plejer jo at være kærnemælk og alt muligt, og det var der jo pludselig ikke . Kølevarerne ved jeg slet ikke om der var bestilt, så det ville jeg gerne selv have været ind over, for det var mig, der stod og manglede det . Jeg bestiller morgenmad og frokost, og hvis der mangler frugt til patienterne . Og frost og eventuelt kolonialvarer, hvis der mangler noget af det . Umiddelbart er der skåret en del ned på bestillingen i forhold til, hvad de hidtil har bestilt” .

Det fremgår af interviewene, at der ikke er problemer med madbestillingen, men at sekretæren stadig ønsker at varetage bestillingen af mælk og kølevarer, og at bestillingen ikke altid passer til det, som måltidsværten kunne ønske . Måske det drejer sig om, at måltidsværterne og sekretæren ikke har haft en egentlig dialog om hendes bestilling . Begge citerede

måltidsværter mener, at de bestiller mindre, end afdelingen hidtil har gjort .

Projektet har ønsket at undersøge, om det var muligt at reducere madspild, når der var måltidsværter på afdelingen . Der er derfor målt på madspild på afdelingen - 2 dage før måltidsværterne blev tilknyttet (uge 34) og to dage, hvor de var tilknyttet afdelingen (uge 46) . Der er målt på, hvad der går ud med madvognen, og hvor meget, der kommer tilbage . Når madvognene er færdigpakket i køkkenet, så bliver de plomberet – men er ikke plomberet, når de kommer tilbage . Målingerne er foregået på afdelingen, og optællingen har dermed fundet sted, før vognen er kørt tilbage til køkkenet . Dette for at sikre, at der ikke er fejl i resultatet .

Målingen er foregået på den måde, at der er optalt på hele enheder . Det betyder, at når der eksempelvis er målt på franskbrød, så er de franskbrød, som der endnu ikke er skåret af indgået i beregningen . Alt hvad der er taget hul på, er dermed i målingen anset for at være spist eller drukket .

Optællingen viste, at der er bestilt mindre mad til afdelingen i uge 46, hvor måltidsværterne var tilknyttet, og at der samtidig er spist mere . Afdelingen har således sparet penge og madspildet er reduceret . Se eventuelt bilag 3 .

Madbestilling og madspild

38

I det følgende følges op på nogle af projektets resultater, idet der tages afsæt i projektets succeskriterier . Projektet indeholder mange resultater på mange niveauer, og de fanges kun ved at læse de enkelte kvalitative interviews, idet de giver et godt indblik i informanternes synspunkter og de problemstillinger, som har været indeholdt i dette projekt .

Succeskriterierne, som er opstillet for projektet, er følgende:

• At sygeplejersker oplever mertid til sygepleje• At der bliver større fokus på den enkelte patients

kostindtag – relateret til patienternes mad- og måltidsoplevelse, hvis formål er at give patienten lyst til at spise

• At måltidsværter oplever deres funktion på afdelingen som meningsfuld

• At der bliver øget samarbejde mellem det kostfaglige personale og det øvrige personale på hospitalsafdelingerne, som formodes også at ville kunne være med til at reducere madspild .

Oplevede sygeplejerskerne og det øvrige plejepersonale mertid til sygepleje?Samtlige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter tilkendegiver i interviewene, at de får mere tid til anden sygepleje, når der er måltidsværter på deres afdeling .

At måltidsværterne har været tilknyttet afdelingen, har haft stor betydning i det daglige og plejepersonalet udtrykker, at de vil savne dem, når de ikke længere er der . De udtrykker, at måltidsværter gør en forskel . Hvad er det da for en forskel, de gør? Og hvordan hænger det sammen med at få mertid i dagligdagen?

De interviewede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter giver udtryk for, at de ser, at måltidsværterne tager sig tid til at være hos de ernæringstruede patienter og lytter efter deres behov, og måltidsværterne tager sig tid til at snakke med patienterne og giver dem opmærksomhed – noget, som de ikke har tid til . Men det betyder noget for plejen, at der er ”taget hånd om patienten”, som en af de interviewede sygeplejersker udtrykker det, mens en anden siger, ”at hun får en bedre smag i munden” . De lægger som personalegruppe ikke skjul på, hvor travlt de har, og en bruger metaforen fra ”Herodes til Pilatus”, og derfor er det rart, at der bliver mere ro om

spisesituationen, som det udtrykkes . Måltidsværterne står fast bag buffetvognen, når der serveres mad, og den ekstra tid og service, som det betyder for plejen, kalder plejen for ”et kvalitetsløft” . Det bemærkes af de interviewede, at personen, der står klar med tallerkenen, af måltidsværterne bliver spurgt, om det skal være en stor eller lille portion, om man kunne tænke sig et stykke mere eller om hvilken slags frokostsnitte, man ønsker? Når dette italesættes af så mange fra plejen, så er begrundelsen, at det gør en forskel . Det, at ”en har ansvaret for maden og får buffeten til af fungerer, det aflaster enormt”, siger en af de interviewede og samtidig anerkendes måltidsværterne for at gøre maden lækker og præsentabel på tallerkenen . Der gives udtryk for, at måltidsværterne er søde, effektive og tjenstvillige – og har mødt hver dag i 8 uger og har varetaget arbejdet hver dag fra kl . 7 morgen til kl . 20 om aftenen . Mange af plejepersonalet siger, at det har været dejligt også i weekenderne, at de har været der – de vil savne måltidsværterne, når de ikke er der mere, og ønske at det bliver en permanent ordning . En udtrykker sig således: ”Måltidsværterne kan gå ind der, hvor vi bruger tid, så det giver mere tid til mig til andre ting . Jeg vil sige, at det er en byrde, der er fjernet, men det er blevet lettere” . En anden siger følgende: ”Det giver mertid til noget andet . Og det, at du ikke har det hængende over hovedet, at han skal lige mades og ham skal du lige ind og kigge på igen, det er en hjælp” . Lad en sidste udtalelse afslutte, om succeskriteriet vedrørende mertid til plejen er opfyldt i projektet: ”Det er dejligt, at de har dækket så meget af døgnet . Jeg har tænkt dem ind i mit arbejde, som en ressource . Jeg har jo ikke skullet tænke på de nyopererede og de småtspisende i samme grad som ellers – så jeg har fået mere tid til andre patienter . Man slapper også mentalt af, og man kan sparre med dem: hvad synes du? Og så har det været skønt, at de passer buffeten . Det har været dejligt, at det har været dem og ikke os, så de har taget mange funktioner” .

Blev der større fokus på den enkelte patients kostindtag, relateret til patien-ternes mad - og måltids oplevelse og fik patienten lyst til at spise?

Der blev større fokus på den enkelte patients kostindtag, og de fik mere lyst til at spise – og måltidsværterne gjorde deres til, at patienten fik en god mad- og måltidsoplevelse . Dette succeskriterier er på sin vis delvis besvaret i ovenstående, men kan uddybes yderligere .

Sammenfatning af projektets resultater med afsæt i succeskriterierne

39


Måltidsværterne har ved at nøde de ernæringstruede patienter, givet dem mere lyst til at spise, og relationen mellem måltidsvært og patient har ifølge interviewene også haft indflydelse på patientens mad – og måltidsoplevelse . Når der føres kostskemaer, så giver det fokus på den enkelte patients kostindtag, idet det giver en synlighed . Det er sagt flere gange i interviewene, at såfremt bare en patient blev opernæret, så var projektet en succes . Især en af patienterne har tiltrukket sig opmærksomhed på grund af, at han ernæringsmæssige tilstand forandredes afgørende i løbet af den periode, hvor der var måltidsværter på afdelingen . Han er fremhævet i mange interviews både af plejepersonalet og måltidsværterne . Han blev et bevis på, at det nytter at sætte fokus på den enkelte patients kostindtag . Der er en del patienter, som i forbindelse med projektet blev opernæret og dermed fik en bedre ernæringsmæssig tilstand . Hvad angår mad- og måltidsoplevelsen, så fandt en af måltidsværterne på, at få fremskaffet farvede servietter, som skulle gøre anretningen mere festlig . En anden sørgede for at sortere afdelingens tallerkener, så kun de små kom i brug, da det er kendt, at små tallerkener stimulerer småtspisende . Samtlige måltidsværterne var med til at udvide afdelingens udbud af frostmad og brugte til tider deres frokostpause på at hente lige netop det i køkkenet, som den ernæringstruede havde fået lyst til at spise, netop fordi måltidsværterne havde foreslået så mange muligheder . Så der er tale om større fokus på den enkeltes kostindtag og den enkeltes lyst til at spise . Der er ingen tvivl om, at måltidsværterne har ydet meget for at få den ernæringstruede til at spise .

Oplevede måltidsværterne deres funktion på afdelingen som meningsfuld?Alle måltidsværter har umiddelbart givet udtryk for, at de har oplevet deres funktion på afdelingen som meningsfuld, og de udtrykker alle, at det har været en stor oplevelse at være en del af projektet, og at de står tilbage med gode oplevelser efter forløbet .

Det fremgår af interviewene, at måltidsværterne har talt meget med de ernæringstruede patienter, og snakken og deres konstante nøden og opmærksomhed på den enkelte patient har givet ernæringsmæssige resultater - og som de siger: det har plejen slet ikke tid til . At der har været så meget brug for dem, har givet dem mening i rollen som måltidsvært og det har også haft stor betydning, at såvel personalet, som patienter og pårørende har tilkendegivet, at måltidsværtens rolle har været betydningsfuld og meningsfuld . Ved selv at have lagt så stor entusiasme i det daglige arbejde på afdelingen har de givet deres arbejde mening . Det parvise samarbejde med en kollega fra køkkenet på afdelingen, i form af et mindre overlap i vagterne, har ifølge interviewene styrket den enkelte i det daglige arbejde .

I det første interview sagde alle ernæringsassistenterne, at arbejdet som permanent måltidsvært ikke var noget for dem, men i det sidste interview siger to af de fire, at det godt kunne være en mulighed, hvis de fik flere ernæringstruede at sørge for og mindre af den opvask, som i dette projekt har været en del af deres arbejde .

Det har helt sikkert været en personlig udfordring for måltidsværterne at gå ind til de ernæringstruede patienter i begyndelsen, hvad der også gives udtryk for i interviewene . De har tænkt, at de var ”påtrængende”, og det i en sådan grad at måltidsværten har kunnet få lyst til at blive i køkkenet . Men som det også er sagt, blev det lettere at komme ind på stuerne efter et par dage, når de havde vænnet sig til rollen . At made patienter var ikke tænkt ind i måltidsværternes arbejdstid . Men der var hårdt brug for det, og de har derfor påtaget sig opgaven i det omfang, som det har været muligt i forhold til deres andre opgaver . En af dem udtrykte sig således i interviewet: ”Min holdning var i starten, at det at made - det er ikke vores job . Men jeg røg jo lige ind, da jeg var med på en frivillig aftensvagt, og vi var to, og så sagde personalet, at vi kunne made to – og så var det bare så fedt! De var jo bare så glade” . Det har været meningsgivende at made, og været med til at måltidsværten har kunnet gøre en forskel .

Det har overrasket måltidsværterne hvor travlt, der har været på afdelingen . Derfor har de også en forståelse for det lave informationsniveau, som de har syntes, at der var på afdelingen . Men det har været generende for dem, at der ikke har været nogen at spørge – nogle af måltidsværterne har foreslået, at de kunne have haft en kontaktperson . Det kunne muligvis også have hjulpet på deres følelse af ensomhed på afdelingen, især i forbindelse med aftenvagterne . Og en kontaktperson ville også have kunnet give måltidsværterne den introduktion, som de fleste af dem i interviewene har omtalt som mangelfuld .

Måltidsværterne siger i interviewene, at det ofte er personalet, som vælger maden for patienten – og som de siger, ikke fordi patienten ikke kan svare, men fordi der er for travlt, og at det er det hurtigste . Som kostfaglige har de en naturlig interesse i at præsentere maden, og som nogen siger ”sælge” deres mad, hvorfor det naturligvis ikke er optimalt, når der fast fra personalets side vælges en suppe og en dessert, som flere af måltidsværterne siger, er tilfældet . Patienten skal have indsigt i udbuddet, og dermed fristes og opfordres til større indtag, og som det også er sagt i interviewene: ”Så glider der mere ned” .

Opvasken har været en stor udfordring for måltidsværterne, idet det fremgår af interviewene, at de mener, at deres tid og faglighed kunne havde været brugt bedre, hvis de udelukkende skulle beskæftige

40


sig med ernæringstruede patienter . Der har været en fin mailkorrespondance gennem de 8 uger, hvor måltidsværterne har kommunikeret stort set dagligt med hinanden og projektlederen i form af orientering om dagens arbejde, og hvilke patienter måltidsværten havde taget sig af den pågældende dag . Logbogen, som blev introduceret på 3dags-kurset på Metropol, har ligeledes været flittig brugt i forbindelse med at samle oplevelserne i dagligdagen . Ud fra mailkorrespondancen at dømme, er det tydeligt, at opvasken har fået stor opmærksomhed, men efterhånden som rutinen er kommet ind over dette arbejde, er der blevet mere ro om emnet - også på mailen . Opvasken har i projektet dels været set som en naturlig del af måltidsværtens arbejde – dels indgået som en arbejdsfunktion, som kunne være med til at styrke perspektivet i, at der i fremtiden kan ansættes måltidsværter på afdelingen også set ud fra et økonomisk perspektiv .

Det blev tydeligt, at der skal en vis robusthed til, for at varetage rollen som måltidsvært . En af dem, som i første omgang havde valgt at deltage i projektet som måltidsvært, måtte efter en uge sige fra og overlade arbejdet til en anden . Og som det kan læses i et af interviewene, så var en af de øvrige tæt på at gøre det samme . Det er krævende at gå fra sin vante arbejdsfunktion og daglige rutine i køkkenet og i stedet møde syge og måske døende patienter på en afdeling i en anden kultur, og det er, hvad måltidsværterne har udsat sig selv for . Det har givet dem oplevelser, ny læring og forståelse for helheden også i deres videre arbejde i køkkenet, idet det nu giver dem mere mening, hvad de gør i køkkenet, da de kender til forholdene på afdelingen .

Blev der øget samarbejde mellem det kostfaglige personale og det øvrige per-sonale på hospitalsafdelingerne, og blev madspild reduceret?

Der blev et øget samarbejde mellem det kostfaglige personale, plejepersonalet og ansatte fra rengøring og serviceafdelingen og hvad madspild angår, så blev det reduceret . Dette blev demonstreret på de dage i uge 34 og uge 46, hvor der blev målt på madspild – et ikke uvæsentlig resultat af projektet . I den periode, hvor der var tilknyttet måltidsværter til afdelingen, og hvor de skulle varetage madbestillingen, har der dermed været større sammenhæng mellem bestilling og spild .

Når et samarbejde skal fungere optimalt, så skal klare aftaler være med til at sikre, at alle kender deres opgaver og dermed arbejdsområde . Det kræver meget, at få oplysninger og information igennem, når der skal kommunikeres med mange forskellige mennesker, der arbejder på flerholdsskift . Det har været et vilkår i dette projekt, og ikke alle har været tilstrækkelig

informeret på trods af, at den gode vilje har været til stede . I styregruppen har der været repræsentanter for alle medarbejdere, og fremmødet har været stort, så der har været skabt basis for, at der ikke opstod de store misforståelser . Men det kræver uendelig megen kommunikation, i et projekt som dette, hvis alle skal forstå, hvad der er deres rolle - og konkrete arbejdsopgaver . Når det er sagt, så vidner svarene i interviewene om, at da først aftalerne var helt klare og på plads, så har det forløbet godt med samarbejdet . Måske fordi mange mundtlige aftaler ligesom først kan blive helt konkrete, når situationen i dagligdagen opstår – og først der, når den enkelte situation har været løst i praksis, kan det komme til at fungere fremadrettet . Men man kommer langt med systematiske informationer .

Når der i interviewene spørges ind til samarbejdet mellem de forskellige på afdelingen, så er det overordnede billede,at det er forløbet fint . Men det har ikke været problemfrit og slet ikke i begyndelsen af den 8 ugers periode, hvor måltidsværterne var på afdelingen . Men det blev et fint samarbejde . De samlede elementer, som er indgået i de forskellige besvarelser på spørgsmålet om, hvordan samarbejde med servicepersonalet har været, indgår i følgende besvarelse fra en måltidsvært: ”Men det har været fint, da vi først fandt ud af vores forskellige roller . Og jeg vil godt sige, at jeg tror, de regnede med, at vi skulle gøre deres side også . Så det var jo tit, at de ikke kom, og der skulle ringes efter dem . Jeg tror, at det er fordi, det ikke er blevet forklaret til dem, og så fordi der er så mange forskellige mennesker på afdelingerne . Der er forskellige hver dag” .

Med hensyn til samarbejde mellem plejepersonalet og måltidsværterne, så har det generelt foregået fint . Men der er en problemstilling, der går igen i både besvarelser fra plejen og måltidsværterne, nemlig at måltidsværternes viden og arbejdskraft kunne have været udnyttet endnu bedre, end den blev . Den følgende besvarelse siger det på denne måde: ”Det har været et fint samarbejde, men jeg synes, at de har været lidt længe om at bruge os på begge afdelinger . Det virkede ikke, som om de på forhånd havde tænkt over, hvad vi kunne bruges til . Jeg måtte også selv spørge, om jeg ikke skulle have nogle flere patienter . Så man skulle være pågående . Hvis man var gået ud i køkkenet og stået med sig selv, så havde man fået lov til at blive stående . De kunne have brugt os meget bedre, og det er jo ærgerligt for afdelingen og os et eller andet sted” .

Men der har været øget samarbejde mellem det kostfaglige personale, plejepersonalet og personalet i Service og rengøringen – et samarbejde som har bragt forståelse og indsigt i samarbejdsprocesser og i andres faglighed .

41

Projektets formål har været at undersøge værdien af at tilknytte måltidsværter på hospitalsafdelinger, samt klarlægge om der fremadrettet skal arbejdes på permanent at tilknytte måltidsværter på hospitalsafdelingerne .

Målet med projektet har været at få klarlagt, om måltidsværten ville kunne give et væsentligt og meningsfuldt bidrag til det daglige arbejde på en hospitalsafdeling, og ikke mindst om måltidsværten ville kunne understøtte plejepersonalets arbejde .

På baggrund af projektets resultater kan det konkluderes, at måltidsværterne har kunnet give et væsentlig og meningsfuldt bidrag til det daglige arbejde på afdelingen, og at måltidsværterne har kunnet understøtte plejepersonalets arbejde og varetaget en del af de opgaver, som plejen ellers skulle have taget sig af .

Dertil kommer, at måltidsværterne har oplevet, at deres arbejdsfunktion på hospitalsafdelingen har givet mening, men også at arbejdet har haft en værdi for ernæringstruede patienter og deres pårørende . Plejepersonalet har følt sig aflastet og hjulpet på det ernæringsmæssige område – et område, som plejepersonalet på hospitalsafdelingen i projektet udtrykker, at de ikke har tid til at varetage i det daglige arbejde, hvorfor det bliver underprioriteret .

Samtlige succeskriterier for projekt måltidsværter er opfyldt, hvilket betyder:

• at sygeplejersker har oplevet mertid til sygepleje• at der har været større fokus på den enkelte patients

kostindtag• at der har været større fokus på patienternes mad-

og måltidsoplevelse• at det har givet patienten lyst til at spise• at måltidsværter har oplevet deres funktion på

afdelingen som meningsfuld• at der blev et øget samarbejde mellem det

kostfaglige personale og det øvrige personale på hospitalsafdelingerne

• at madspild er reduceret

Det må derfor konkluderes, at der er belæg for, at det fremadrettet vil være en god ide at arbejde for permanent at tilknytte måltidsværter på hospitalsafdelinger .

Konklusion

42

Perspektiverne i at tilknytte måltidsværter med ernæringsmæssig baggrund til hospitalsafdelinger er lovende . Måltidsværter mener, at de kan udfylde en vigtig arbejdsfunktion og samtidig være med til at binde pleje, køkken og serviceafdeling sammen i en meningsfuldt samarbejde . Dette vil alt i alt kunne betyde en mere helhedspræget hverdag på afdelingen til glæde for medarbejdere, men også patienter .

Såfremt der arbejdes med en model, hvor måltidsværten dels arbejder på afdelingen dels i køkkenet, vil rollen som måltidsvært kunne binde køkkenet tættere til afdelingen, hvilket kunne give ernæringsdelen i et indlæggelsesforløb det større fokus, som det fortjener .

Måltidsværterne skal have en ernæringsmæssig baggrund, men de skal også gerne have en vis sygeplejefaglig viden af teoretisk karakter . Det er vigtigt at måltidsværterne føler sig klædt på til det daglige arbejde, som indebærer en kontaktdimension med patienter, der skal være præget af et professionelt nærvær .

Perspektivering

43

Bilag 1 – skema med oversigt over projektet

Bila

g 1

– sk

ema

med

ove

rsig

t ove

r pro

jekt

et

2010

Janu

arFe

brua

rM

arts

April

Maj

Juni

Juli

Augu

stSe

ptem

ber

Okt

ober

Fase 1

28/1

Styr

egru

ppe-

m

øde

på H

erle

v H

ospi

tal (

HH

)

22/2

Met

ropo

l de

ltage

r i

held

agsm

øde

på

Her

lev

Hos

pita

l i

køkk

en/a

fdel

ing

6/4

Styr

egru

ppe-

mød

e på

H

erle

v H

ospi

tal

vedr

øren

de

besk

rivel

se

af p

roje

kt

mål

tidsv

ært

er

17/5

Styr

egru

ppe-

mød

e på

H

erle

v H

ospi

tal

vedr

øren

de

besk

rivel

se

af p

roje

kt

mål

tidsv

ært

er

Færd

ig

ansø

gnin

g til

pro

jekt

m

åltid

svæ

rter

fr

emse

ndes

til

Reg

ion

Hov

edst

aden

Proj

ekt b

evill

iges

25/2

Tele

fonm

øde

mel

lem

Her

lev

Hos

pita

l og

Met

ropo

l ve

d hh

v .

Køkk

ench

ef/

Proj

ektle

der

2011

Janu

arFe

brua

rM

arts

April

Maj

Juni

Juli

Fase 2

12/1

Styr

egru

ppe-

m

øde

på H

erle

v H

ospi

tal (

HH

)

7/3

Proj

ektg

rupp

e-

mød

e,

plan

lægn

ings

-m

øde

om

inte

rvie

ws

6/5

Styr

egru

ppe-

m

øde

på H

erle

v H

ospi

tal (

HH

)

15/6

Orie

nter

ings

-m

øde

for

kom

men

de

mål

tidsv

ært

er

20/6

Proj

ektg

rupp

e-m

øde,

pl

anlæ

gnin

gs-

mød

e

44

Bilag 1 – skema med oversigt over projektet

2011

Augu

stSe

ptem

ber

Okt

ober

Nove

mbe

rDe

cem

ber

2012

Janu

ar -

Mar

tsAp

rilFase 3

18/8

Proj

ektg

rupp

e-m

øde,

pl

anlæ

gnin

gs-

mød

e om

in

terv

iew

s/sp

ørge

guid

e

14/9

Sem

inar

dag

for

mål

tidsv

ært

er p

å H

erle

v H

ospi

tal

(HH

)

3-5/

10Ku

rsus

for

mål

tidsv

ært

er

på M

etro

pol,

Pust

ervi

g

Fase 4

Rap

port

sk

rivni

ng23

/4St

yreg

rupp

e-m

øde,

hvo

r pr

ojek

tets

re

sulta

ter

præ

sent

eres

28/9

Orie

nter

ings

-m

øde

for

syge

plej

ersk

er

på d

agva

gter

på

afde

linge

n

3/10

Orie

nter

ings

-m

øde

for

syge

plej

ersk

er

på a

ften

vagt

er

på a

fdel

inge

n

Uge

34

(22 .

-26 .

)In

terv

iew

s m

ed:

•5

mål

tidsv

ært

er•

4sy

gepl

ejer

sker

•1

serv

icel

eder

•Kø

kken

chef

30/9

Styr

egru

ppe-

mød

e på

Her

lev

Hos

pita

l (H

H)

14/1

0Ki

ck-o

ff s

emin

ar

for s

tyre

grup

pen

Uge

45

(7 .-1

1 .)

Inte

rvie

ws

med

:•

5m

åltid

svæ

rter

•4sy

gepl

ejer

sker

/SO

SU

assi

sten

ter

•1

serv

icel

eder

•Pa

tient

er•

Køkk

ench

ef

Uge

49

(5 .-1

2 .)

Inte

rvie

ws

med

:•4

syge

plej

ersk

er/

SOSU

as

sist

ente

r

Uge

42

(17/

10)

Mål

tidsv

ært

erne

be

gynd

er p

å af

delin

gen

Mål

tidsv

ært

er p

å af

delin

gen

Uge

49

(9 .-1

2 .)

Mål

tidsv

ært

erne

af

slut

ter d

eres

ar

bejd

e på

af

delin

gen

Uge

34

Mål

ing

af

mad

spild

31/1

0M

øde

vedr

øren

de

præ

cise

ring

af

vagt

plan

er/

mål

tidsv

ærte

rnes

opga

ver p

å af

delin

gen

Uge

46

Mål

ing

af

mad

spild

Uge

50-

51

(12 .

-22 .

)In

terv

iew

s m

ed:

•4

mål

tidsv

ært

er•

1se

rvic

eled

er•

Køkk

ench

ef

45

Interviewguide til første interviewKøkkenchef• Hvorfra kommer ideen til dette projekt og hvilken

andel har du selv i projektet? • Hvilken nytænkning er der i projektet?• Hvilke andre projekter kan du nævne, som har været

tværsektorielle?• Hvordan opfatter du din rolle i projektet?• Hvad skal der efter din mening til for at projektet kan

opfattes som en succes? • Hvad er projektets største udfordring?• Du har stået for projektets introduktion af dine

medarbejdere – tænker du efterfølgende at det kunne have haft en anden form – og i givet fald hvilken?

• Hvilken betydning tænker du det kan have, at du som leder opfordrer dine medarbejdere til at deltage i projektet som måltidsværter?

• Hvad ønsker du for dine medarbejdere, som har meldt sig til at være måltidsværter?

• Hvad skal være måltidsværternes rolle på afdelingen og hvad er det helt nøjagtigt at de skal hjælpe med på afdelingen?

• Hvad tror du bliver dine medarbejderes største udfordring i de 8 uger, hvor de er på afdelingen?

• Hvordan vil du som måltidsværternes leder følge op på deres arbejde på afdelingen i løbet af de 8 uger, hvor de arbejder på afdelingen?

• Hvordan ser du på muligheden for, at det bliver permanent med måltidsværter på afdelingen fremover?

• Hvordan vurderer du projektet, nu hvor det er besluttet, at der kun skal være måltisdsværter på en afdeling?

• Hvilke egenskaber og kompetencer skal en måltidsvært efter din mening have?

• Hvad skal der til, for at dette projekt bliver en succes og hvem kan hjælpe med det?

• Hvorfra vil du forvente modstand i dette projekt?

Måltidsværter• Hvordan kan det være, at du har meldt dig til opgaven

som måltidsvært? • Hvad fik dig til at melde dig?• Hvornår bestemte du dig til at melde dig?• Mener du, at du har fået tilstrækkelig med

information om projektet, før du tilmeldte dig eller kunne det have været gjort anderledes?

• Hvilket personligt mål har du med at melde dig til rollen som måltidsvært?

• Hvad har været reaktionen hos dine kolleger?• Hvilke forventninger har du til hele forløbet?• Hvilke forventninger har du til seminardagen og til det

3-dages kursusforløb inde på Pustervig? • Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?• Hvor længe har du arbejdet i køkkenet og hvad har

været dine arbejdsfunktioner? • Hvad kender du til de opgaver, som du får i rollen

som måltidsvært?• Hvad vil du gerne have, der sker i den 8 uges periode,

hvor du skal være på afdelingen?• Hvad er det bedste, der kan ske i den periode? • Hvad er det værste der kan ske?• Hvilken rolle tænker du, at du som måltidsværten

skal have? • Hvilke forudsætninger har du for at leve på op til det?• Hvad vil du opnå ved at have meldt dig som

måltidsvært?• Hvis dine 8 uger på afdelingen skal blive en succes –

hvad kan du så selv gøre, for at det kommer til at ske og hvad kan andre deltagere i projektet gøre?

• Hvad forudser du bliver det sværeste og dermed din største udfordring ved at være måltidsvært?

• Hvad synes du, jeg mangler at spørge dig om?• Hvad nyt tror du, at du har lært, når du kommer

tilbage i køkkenet efter de 8 uger på afdelingen?• Hvordan vil dine kolleger kunne opdage det?• Hvilken mening ser du med at komme som

måltidsvært på en afdeling?• Tror du, at du kommer til at befinde dig så godt som

måltidsvært, at du kunne tænke dig, at det skulle være din fremtidige jobfunktion?

• Hvordan kan det være?• Hvis dette projekt skal blive en succes, hvad skal der så til? • Hvordan bliver det, at skulle arbejde med patienterne? • Hvad tænker du, vil være det bedste ved det?• Hvad tænker du, vil være det sværeste ved det?• Føler du dig klædt på til opgaven og hvis ikke, hvad

kan så klæde dig på? • Hvordan har du det med måltidsværtens arbejdstid?• Har du noget at tilføje?

Bilag 2 – interviewguides til samtlige interviews

46


Sygeplejersker• Hvornår hørte du om Projekt måltidsværter første

gang – og på hvilken måde? • Hvad tænkte du umiddelbart om projektet og har det

ændret sig indtil nu?• Hvordan har din orientering om projektet været og

kunne det have foregået anderledes?• Hvordan er du blevet udvalgt til at deltage i dette

interview?• Hvilke forventninger har du til, at der kommer

måltidsværter på afdeling? • Hvilke udfordringer ser du i projektet?• Hvad opfatter du er måltidsværternes opgave på

afdelingen?• Hvordan vil du beskrive din arbejdsdag?• Hvordan vil måltidsværten kunne hjælpe dig?• Hvordan mener du, at måltidsværten kan gøre en

forskel her på afdelingen?• Hvad skal der til, for at du vil opfatte det som en

succes, at der kommer måltidsværter på afdelingen? • Hvordan forventer du, at dit job forandres ved at der

kommer måltidsværter på afdelingen?• Hvordan ser du på øget samarbejde mellem det

kostfaglige personale, serviceafdelingen og dig?• Hvad ser du som værende det bedste ved

måltidsværternes tilstedeværelse på afdelingen?

Assisterende Servicechef• Hvordan hørte du om projektet første gang? • Hvad er dine forventninger til projektet?• Hvilke arbejdsopgaver er det, at dit personale plejer

at tage sig af på afdelingen?• Hvordan er dine medarbejdere informeret om at der

kommer måltidsværter på afdelingen? • Hvordan mener dine medarbejdere om, at der

kommer måltidsværter på afdelingen?• Hvad tænker du er det bedste ved, at der kommer

måltidsværter på afdelingen?

Interviewguide til andet interviewKøkkenchef• Hvordan ser du på projekt Måltidsværter i dag?• Hvad har overrasket dig i projektet og på hvilken måde?• Hvilken kontakt har du haft med måltidsværterne,

siden de er begyndt på afdelingen? • Hvilken tilbagemelding har du fået fra afdelingen?• Mener du, at der allerede er sket noget i forhold til

det tværsektorielle arbejde på Hospitalet?• Hvilken betydning tillægger du, at der skulle ændres

i arbejdsbeskrivelserne og at det skulle indskærpes måltidsværterne, at de skulle tage opvasken?

• Hvilke forventninger har du til at opgørelsen over madspild?

• Hvad skal kostregistreringerne anvendes til?• Hvordan ser du projektet som et kompetenceløft for

ernæringsassistenterne?• Hvis du kunne ændre noget på projektet, hvad skulle

det så være? • Projektlederrollen de næste uger, hvordan ønsker du

den udfyldt?

MåltidsværterMåltidsvært, som ophørte som måltidsvært i beg . af uge 44• Hvordan har din oplevelse af rollen som måltidsvært

været? • Hvad tænker du var det bedste ved at være på

afdelingen?• Hvordan var din oplevelse af seminardagen og de 3

dage i Pustervig?• Dine forventninger til at være måltidsvært, hvordan

stemte de overens med det, som du oplevede på afdelingen?

• Hvad fik dig til at beslutte, at du ikke længere ville være måltidsvært?

• Hvordan med at være afløser som måltidsvært, hvis en bliver syg?

• Hvad er din reaktion på dine oplevelser?• Hvordan er det at være tilbage i køkkenet?• Hvad kunne have ændret din beslutning om at

stoppe som måltidsvært?• Hvordan har reaktionerne været på, at du ikke

længere ønsker at være måltidsvært? • Hvornår i forløbet vidste du, at det ikke skulle

fortsætte?• Hvordan kunne du være hjulpet i forhold til rollen?

Måltidsværter• Fortæl mig om dit arbejde på afdelingen• Hvad finder du særlig meningsfuldt ved at være

måltidsvært?• Hvordan har du følt dig modtaget og introduceret den

første dag her på afdelingen? • Hvordan er dit samarbejde med plejen?• Hvad har overrasket dig?• Hvordan er informationsniveauet?• Hvordan med vagtplanen – passer den til dit daglige

arbejde?

47


• Hvordan med at arbejde 7 dage i træk?• Hvordan er det at være i Køkkenet i den anden uge?• Hvordan har du følt dig klædt på til opgaven som

måltidsvært? • Hvordan går det med dig og patienterne?• Hvilke besværligheder er der i at føre

kostskemaerne?• Hvad er det bedste ved at være måltidsvært? • Hvad er det sværeste ved at være måltidsvært?• Hvem har udtrykt eller sagt noget om din

tilstedeværelse? • Hvordan har du brugt din Logbog?

Sygeplejersker og Social- og sundhedsassistenter• Hvordan oplever du tilstedeværelsen af

måltidsværter? • Hvordan svarer det til dine forventninger?• Hvad har overrasket dig ved at have måltidsværter på

afdelingen?• Hvilke ideer har du til måltidsværtens funktioner

udover dem, der allerede varetages? • Hvem andre end dig har lagt mærke til, at der er

måltidsværter på afdelingen? • Hvordan er samarbejdet mellem dig i plejen og

måltidsværten?• Det, at der er måltidsværter på afdelingen - hvad gør

det ved dig og din arbejdssituation?• I den periode, hvor der har været måltidsværter på

afdelingen, har du da fået mere tid og i givet fald til hvad?

• Fremadrettet: er det så en god ide med måltidsværter på afdelingen?

Assisterende Servicechef• Måltidsværterne har nu været halvdelen af tiden på

afdelingen og skifter over til den anden side . Hvad betyder det for jer?

• Hvordan har samarbejdet mellem måltidsværterne og service- og rengøring fungeret?

• Hvad har været din udfordring i projektet?• Hvordan med opvasken på afdelingen?• Hvordan er service- og rengøringen personale blevet

oplyst om projektet og har det være tilstrækkeligt?

Patienter• Hvilken betydning har det for dig, at der er kommet

måltidsværter på afdelingen? • Hvilken forskel gør det for dig at der er måltidsværter

på afdelingen?• Hvordan mener du, at måltidsværterne kan hjælpe dig?• Hvad er det bedste ved, at der er måltidsværter på

afdelingen?• Hvad tænker du om, at det måske skal være

permanent at Måltidsværter tilknyttes en afdeling som denne?

• Hvilke anbefalinger har du til måltidsværterne?• Har du noget at tilføje?

Interviewguide til tredje interviewKøkkenchef• Hvad er din indstilling til projektet som helhed?• Hvad er efter din mening det vigtigste ved dette

projekt?• Hvad anser du for at have været projektets største

udfordring? • Hvad har været din største udfordring i forhold til

projektet?• Hvilke resultater i forbindelse med projektet er du

mest spændt på?• Hvad er lykkedes rigtig godt i dette projekt?• Hvad er din motivation for at bære dette projekt

videre?• Hvilke konkrete tiltag er der taget for at profilere

projektet udadtil?• I projektet har det været nævnt, at der skulle

arbejdes med at kompetenceudvikle ansatte i rengørings- og servicecenter – hvordan ser du projekt måltidsværter i forhold til dette?

• Hvilken kompetenceudvikling tænker du, er sket for dine medarbejdere, som I kan drage fordel af her i køkkenet?

• Hvordan ser du den afsluttende rapports betydning og hvordan med projektets fremadrettede perspektiver?

Måltidsværter• Hvordan fik du afsluttet på afdelingen?• Sidst du blev interviewet, da var du på

infektionsafsnittet – nu har du været på lungeafsnittet . Hvad var den umiddelbare forskel?

• Hvordan var samarbejdet med plejepersonalet?• Hvordan var samarbejdet med rengørings- og

servicepersonalet?• Hvordan har du kunnet overføre din viden og

ekspertise fra køkkenet til dit arbejde på afdelingen?• Hvilke tilkendegivelser har du fået mens du var på

afdelingen?• Hvordan kan du, når du er i køkkenet overføre dit

kendskab til afdelingen - når du arbejder her?• Hvilke fordele mener du, at der er ved at have været

måltidsvært?• Hvilken oplevelse har været den største, som du har

haft i forbindelse med at være måltidsvært? • Hvad skal en måltidsvært kunne for at gå ind i

arbejdet på afdelingen?• Hvilke oplevelser fra Logbogen, vil du fortælle om?• Dine kolleger, har de interesseret sig for projektet?• Hvilken mening har det givet, at være på afdelingen?

48


Sygeplejersker og Social- og sundhedsassistenter• Hvordan oplever du tilstedeværelsen af

måltidsværter? • Hvordan svarer det til dine forventninger?• Hvad har overrasket dig ved at have måltidsværter på

afdelingen?• Hvilke ideer har du til måltidsværtens funktioner

udover dem, der allerede varetages? • Hvem andre end dig har lagt mærke til, at der er

måltidsværter på afdelingen? • Hvordan er samarbejdet mellem dig i plejen og

måltidsværten?• Det, at der er måltidsværter på afdelingen - hvad gør

det ved dig og din arbejdssituation?• I den periode, hvor der har været måltidsværter på

afdelingen, har du da fået mere tid og i givet fald til hvad?

• Fremadrettet er det så en god ide med måltidsværter på afdelingen?

Assisterende Servicechef• Hvilke udfordringer har det givet jeres afdeling, at få

måltidsværterne ind i jeres hverdag? • Hvordan har det været for dine medarbejdere at

samarbejde med måltidsværterne?• Hvad er det, som er det særlige ved afdelingen, som

indgår i dette projekt?• Opvasken på afdelingen har givet mange

udfordringer, hvad tænker du og dine medarbejdere om opvasken?

• Tænker du efterfølgende, at den afsatte tid til opvasken for måltidsværterne, som var afsat på vagtskemaerne, har været for optimistisk bedømt?

• Hvordan ser projektet ud fra din side?• Hvordan har dine medarbejdere forholdt sig til

projektet og har de på nogen måde tænkt, at nogle kunne gå hen og overtage deres arbejde?

• Tænker du efterfølgende, at den afsatte tid til opvasken på afdelingen har været for optimistisk bedømt i forhold til måltidsværterne?

• Hvad er dit indtryk af projektet?

49

Mindre spild til skrællespanden på 107 VMorgen-/frokost-/aftenbuffet i 2x2 optællinger i august og november

Optællingerne er fortaget på maden, der er tilbage, når buffeten lukker . Optællingen er fortaget på varer, der ikke er åbnet .

Forskel i spild i alt til morgen/frokost/aftenbuffetPr gang 53 -24+ 298=327 kr Pr . år: (327:2)kr .x360= 58.860 kr mindre i skrællespanden

August-november Forskel i kr .

Forskel i indkøb i alt til morgen/frokost/aftenbuffetPr . gang 58+67+24 149 kr Pr . år (149:2)x360 26.820 kr mindre i indkøb

Når der ses på forbruget af alle varer fra centralkøkkenet, er der et lille fald i forbruget på 733 kr . for en måned .

Da måltidværterne er mere opmærksom på udbuddet af varer fra Centralkøkkenet, serveres der flere varer, som mellemmåltider m .m

Bilag 3 – madbestilling og madspild

50


Morgen

Dato Vare Bestilt Kr. Overskud Overskud i kr.

23 . august Grovbrød 1 17 0 0

Formbrød 2 34 1 17

Frugt 1 25 0 0

Anretning 1 15 0 0

Øllebrød 2 24 1 12

Havregrød 2 24 1 12

I alt 139 41


25 . august Grovbrød 1 17 0 0

Formbrød 2 34 0 0

Frugt 1 25 0 0

Anretning 1 15 0 0

Øllebrød 2 24 1 12


I alt 139 24


9 . november Grovbrød 1 17 0 0

Formbrød 1 17 0 0

Frugt 1 25 0 0

Anretning 1 15 0 0

Øllebrød 1 12 0 0

Havregrød 2 24 0 0

I alt 110 0


10 . november Grovbrød 1 17 0 0

Formbrød 1 17 0 0

Frugt 1 25 0 0

Anretning 1 15 0 0

Øllebrød 1 12 0 0


I alt 110 12

Forskel i indkøb 58August-november Forskel i kr . 53

51


Frokost


23 . august Snitter 44 352 12 96

Pålægssalat 2 52 1 26

Suppe 2 56 1 28

Risengrød 2 28 1 14

Råkost 2 32 2 32

Gratinkost 1 35 0 0

I alt 555 196


25 . august Snitter 46 368 23 184


Suppe 2 56 0 0

Risengrød 2 28 0 0

Råkost 2 32 2 32

I alt 536 216


9 . november Snitter 42 336 25 200


Suppe 2 56 1 28


Råkost 0 0 0 0

Hakket kost 2 70 0 0

I alt 516 242


10 . november Snitter 41 328 19 152


Suppe 2 56 1 28


Råkost 0 0 0 0

Hakket kost 2 70 0 0

I alt 508 194

Forskel i indkøb 67August-november Forskel i kr . -24

NB: Kunne servere mere risengrød

52


Aften


23 . august Forret 15 120 13 104

Hovedret 6 168 3 84

Kartofler/ris 2 26 1 13

Kartoffelmos 2 26 0 0

Pastasalat 1 13 0 0

Grønt 3 30 2 20

Sauce 3 30 2 20

Suppe 2 56 0 0

Bl . Salat 1 16 1 16

Dessert 15 120 4 32

Dessert DIAB . 4 32 2 16

Gratinkost 0 0 0

I alt 637 0 305


25 . august Forret 15 120 13 104

Hovedret/lam 3 84 2 56

Hovedret/frikadeller

4 52 0 0

Kartofler/ris 4 52 3 78


Grønt 4 40 0 0

Sauce 0 0 0 0

Suppe 2 56 0 0

Bl . Salat 2 32 0 0

Dessert 15 120 6 48


Gratinkost 1 0 0

I alt 598 294

NB: der var en menuændring patienterne ikke var informeret om .

53



9 . november Forret 12 96 6 48

Hovedret/medister

2 56 0 0

Hovedret/kylling 3 84 0 0

Kartofler/ris a 4 5 65 1 13


Grønt 0 0 0 0

Sauce 3 30 1 10

Suppe 2 56 1 28

Bl . Salat 1 16 0 0

Dessert 16 128 3 24


Gratinkost 0 0 0

I alt 557 123


10 . november Forret 12 96 3 24

Hovedret/kalvesteg

3 84 0 0

Hovedret/fiskefrikadeller

3 84 1 28

Kartofler a 8 3 39 1 26

Kartofler/ris a 4 3 39 0 0


Grønt 6 60 2 20

Sauce 5 50 2 20

Suppe 2 32 1 28

Bl . Salat 1 16 0 0

Dessert 16 128 4 32

Dessert DIAB . 0 0 0

Gratinkost 0 0 0

I alt 654 178

Forskel i indkøb 24August-november Forskel i kr . 298

Herlev HospitalCentralkøkkenetHerlev Ringvej 752730 Herlev

Telefon: 3868 3098E-mail: [email protected]

Projekt måltidsværter

Documents

Transcript of Projekt måltidsværter