Statistik Lektion 3

33
Statistik Lektion 3 Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen

description

Statistik Lektion 3. Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen. Repetition. En stokastisk variabel X er en funktion defineret på S (udfaldsrummet), der antager værdier på R . Diskret stokastisk variabel: Tælleligt antal værdier - PowerPoint PPT Presentation

Transcript of Statistik Lektion 3

Page 1: Statistik Lektion 3

StatistikLektion 3

Simultan fordelte stokastiske variable

Kontinuerte stokastiske variable

Normalfordelingen

Page 2: Statistik Lektion 3

Repetition En stokastisk variabel X er en funktion defineret på S

(udfaldsrummet), der antager værdier på R. Diskret stokastisk variabel: Tælleligt antal værdier Sandsynlighedsfordeling: Tabel med ssh. for hvert x,

P(X = x) = P(x) ≥ 0. Kumulativ fordelings funktion Middelværdi

Varians Standard afvigelse

Lineær transformation:

xi

iPxXPxF )( )()(

x

xxPxE )()(

2222 )]([)(])[()( XEXEXEXV

)()( XVXSD

bXaEbaXE ][][ ][][ 2 XVabaXV

Page 3: Statistik Lektion 3

Simultan Sandsynlighedsfordeling

1.

2.

. og af værdier alle for yxyxP 0),( 1),(

yxyxP

og alle

y

yxPxPxXP alle

),()()(

x

yxPyPyXP alle

),()()(

(joint probability function)

Definition: Hvis X og Y er to diskrete stokastiske variable, så er P(x,y) =P(X=x,Y=y) en simultan sandsynligheds-funktion for X og Y, hvis

Definition: Den Marginale sandsynlighedsfordeling for hhv. X og Y er

Page 4: Statistik Lektion 3

Eksempel: Alder og Salg

Sammenhæng mellem aldersgruppe (X) og købsmønster (Y):

Aldergruppe (X)

Købs-mønster (Y)

1(16 til 25)

2(26 til 45)

3(46 til 65) P(y)

1 (køb) 0.10 0.20 0.10 0.40

2 (ej køb) 0.25 0.25 0.10 0.60

P(x) 0.35 0.45 0.20 1.00

Marginale fordeling af Y

Marginale fordeling af X

Page 5: Statistik Lektion 3

Betinget Sandsynligheder for SV For to diskrete stokastiske variable er den betingede

sandsynligheden for X=x givet Y=y givet ved

Eksempel: Betingede sandsynlighed for køb (Eksempel: Betingede sandsynlighed for køb (Y=1) givet kunde i aldergruppen 26 til 45 (X = 2).

Svar: P(X=2,Y=1) = P(2,1) = 0.20 og P(X=2) = 0.45

)(

),()|(

yP

yxPyYxXP

44.045.0

20.0)2|1( XYP

Page 6: Statistik Lektion 3

Uafhængighed

Eksempel: Er aldersgruppe og købsmønster uafhængige?

Svar:

Dvs. der er ikke uafhængighed.

Definition: To diskrete stokastiske variable X og Y er uafhængige hvis og kun hvis

for alle x og y, hvor P(x) og P(y) er de marginale sandsynligheds-funktioner.

)()(),( yPxPyxP

)2,3(10.012.060.020.0)2()3( YXPYPXP

Page 7: Statistik Lektion 3

Kovarians

X stokastisk variabel med forventet værdi μX

Y stokastisk variabel med forventet værdi μY

Kovariansen mellem X og Y er givet ved

Hvis X og Y har diskrete stokastiske variable med simultan sandsynligheds funktion P(x,y), så er kovariansen givet ved

))((),( YX YXEYXCov

x y

YX yxPyxYXCov ),())((),(

Page 8: Statistik Lektion 3

Middelværdi og Varians for Par af Stokastiske Variable Lad X være SV med forventet værdi mx og varians s2

X

Lad Y være SV med forventet værdi mY og varians s2Y

Da gælder

Eksempler: E[X+Y] = V[X+Y] = E[X-Y] = V[X-Y] =

cbacbYaXE YX ),(22222 YXCovabbacbYaXV XX

Page 9: Statistik Lektion 3

Regneregler for middelværdi og varians

)()()()(

)()()()(

22112211

2121

kkkk

kk

XEaXEaXEaXaXaXaE

XEXEXEXXXE

Middelværdien af en linearkombination af stokastiske variable X1,X2,…,Xk.

)()()()(

)()()()(2

2221

212211

2121

kkkk

kk

XVaXVaXVaXaXaXaV

XVXVXVXXXV

Hvis X1,X2,…,Xk er indbyrdes uafhængige, så:

Disse regler gælder for både diskrete og kontinuerte stokastiske variable

Page 10: Statistik Lektion 3

Bernoulli fordelingen Hvis et eksperiment består af et enkelt forsøg og forsøget

enten kan være en succes eller en fiasko, så kaldes forsøget for et Bernoulli forsøg

En binær stokastisk variabel X er en Bernoulli variabel med sandsynligheds-parameter p, hvis

Middelværdi og varians for en Bernoulli variabel: E(X) = E(X²) =

Hvis for eksempel p = 0,7: E(X) = V(X) =

E(X2) =

P(Succes) = P(X=1) = p og P(Fiasko) = P(X=0) = 1-p.

Page 11: Statistik Lektion 3

Mange forsøg…

Lad X1, X2,…, Xn være n uafhængige Bernoulli variable, alle med samme sandsynligheds-parameter p.

Husk: E(Xi) = p og V(Xi) = p(1-p)

Definer: X = X1+X2+…+Xn

Da gælder X ~ B(n,p) (X følger en binomial fordeling)

Middelværdi og varians for X E(X ) = E(X1+X2+…+Xn) =

V(X ) =V(X1+X2+…+Xn) =

(X = ”Antal successer”)

Page 12: Statistik Lektion 3

• Diskret stokastisk variabel: Tæller hændelser Har et tællelig antal af mulige værdier Har diskrete hop mellem

efterfølgende værdier Har målelige sandsynligheder for

hver enkelt værdi Sandsynlighed er højde

• En kontinuert stokastisk variabel: Måler (højde, vægt, hastighed, løn) Har et uendelig antal af mulige

værdier Går kontinuert fra værdi til værdi Har ingen målelig sandsynlighed

til hver individuel værdi Sandsynlighed er areal

For eksempel: Binomial n=3 p=.5

x P(x)0 0.1251 0.3752 0.3753 0.125

1.000

For eksempel:Det skraverede område angiver sandsynligheden for mellem 2 og 3 minutter.

Diskrete og kontinuerte stokastiske

Page 13: Statistik Lektion 3

Kontinuert Stokastisk Variabel og Sandsynlighedstæthedsfunktion

Tæthedsfunktionen f(x)

Arealet under kurven f(x) er 1

Sandsynligheden for X mindre end 3 er det røde areal

Page 14: Statistik Lektion 3

Kontinuert Stokastisk Variabel og Sandsynlighedstæthedsfunktion Definition: Lad X → R være en kontinuert stokastisk

variabel. f(x) er (sandsynligheds)tæthedsfunktionen for X hvis

xxf alle for 0)(

1)(

dxxf

adxxfaXP )()(

Dvs. arealet under kurven f(x) er 1

Dvs. sandsynligheden for X er mindre end a svarer til arealet under kurven til venstre for a

Dvs. kurven f(x) er aldring under x-aksen

Page 15: Statistik Lektion 3

Tæthedsfunktion og Kumulerede Fordelingsfunktion

F(3)

F(2)

Kumulerede fordelingsfunktion:

Bemærk: F(x) →0, når x → -∞F(x) →1, når x → ∞

P(X = x) = 0

)2()3(

)2()3(

)()32(3

2

FF

XPXP

dxxfXP

xdttfxXPxF )()()(

Page 16: Statistik Lektion 3

Middelværdi og Varians

Stok. Var: Diskret Kontinuert Regel Regel Middelværdi: E[ h(X) ] E[X2] Varians:

Bemærk: Integralerne kan typisk ikke ”udregnes”.

x

xxPXE )()(

dxxxfXE )()(

222 ][][])[()( XEXEXEXV

x

xPxhXhE )()())((

dxxfxhXhE )()())((

0)( xP

1)( x

xP 1)(

dxxf

0)( xf

x

xPxXE )()( 22

dxxfxXE )()( 22

Page 17: Statistik Lektion 3

Flere Regneregler Regneregler for middelværdi og varians er præcist som for

diskrete stokastiske variable. Antag at X er en kontinuert stokastisk variabel med

middelværdi m og varians s2. Da gælder

Eksempel: Standardisering:

babXaEbaXE ][][22 ][][ aXVabaXV

X

E

X

V

Page 18: Statistik Lektion 3

Uniform fordeling

uniform [a,b] tæthed:

1/(b – a) for a £ x £ b f(x)= 0 ellers

E(X) = (a + b)/2; V(X) = (b – a)2/12

bb1x

Hele arealet under f(x) = 1/(b – a) * (b – a) = 1.00

Arealet under f(x) fra a1 til b1 = P(a1£X £ b1) = (b1 – a1)/(b – a)

a1

Uniform [a, b] fordeling

f(x)

a

1/(b-a)

Page 19: Statistik Lektion 3

Uniform fordeling

uniform [0,5] tæthed:

1/5 for 0 £ x £ 5 f(x)= 0 ellers

E(X) = (0 + 5)/2; V(X) = (5 – 0)2/12

3x

Hele arealet under f(x) = 1/(5-0) * (5 – 0) = 1.00

Arealet under f(x) fra 1 til 3 = P(1£X £ 3) = (3 – 1)/(5 –0)

= 2/5 = 0,41

Uniform [a, b] fordeling

f(x)

1/5

50

Page 20: Statistik Lektion 3

Normal-fordelingen

Normal-fordelingen er en vigtig fordeling, blandt andet fordi mange andre fordelingen, kan approksimeres til den.

Desuden er mange teststørrelser normal-fordelte – kommer senere i kurset

Bland andre Carl F. Gauss (1777-1855) fandt frem til den, derfor kaldes den også den Gaussiske fordeling.

-4 -2 0 2 4

0.0

0.2

0.4

x

fun

ctio

n(x) d

no

rm

(x) (

x)

GaussGaussfordeling

Må ikke printes ;-)

Page 21: Statistik Lektion 3

Normal fordelingen Dens kendetegn er:

Klokkeformet og symmetrisk omkring dens middelværdi Middelværdi = median = toppunkt Den er karakteriseret ved en middelværdi m og varians s2

(eller standardafvigelsen σ). Notation: X~N(m,s2) betyder, at X følger en normal

fordeling med middelværdi μ og varians σ² Arealet under kurven indenfor zσ af middelværdien, er den

samme for enhver normal fordeling - uanset middelværdi og standard afvigelse.

Er uanset parametre værdier, defineret for alle x (dvs x kan antage værdier fra minus uendelig til plus uendelig)

Page 22: Statistik Lektion 3

Tæthedsfunktionen for normal-fordelingen:

50-5

0.4

0.3

0.2

0.1

0.0

x

f(x)

Normal-fordelingen : = 0, = 1

Tæthedsfunktionen for normal-fordelingen

1415926537182818,2

2

1)(

2

2

2

)(

2

,πe

xexfx

og hvor

for

Page 23: Statistik Lektion 3

Eksempler på normal-fordelinger

σ = 1.0

σ = 2.0 σ = 0.5

μ = 0.0 μ = 1.0 μ = 2.0

Samme varians

Samme middelværdi.

Page 24: Statistik Lektion 3

Standardafvigelsen σ når X~N(μ,σ2) Cirka 68% af all observationer ligger indenfor en

standard afvigelse fra middelværdien

Cirka 95% af alle observationer ligger indenfor to standard afvigelser fra middelværdien

Cirka 99.7% af alle observationer ligger indenfor 3 standard afvigelser fra middelværdien

%68)( XP

%95)22( XP

%7,99)33( XP

Page 25: Statistik Lektion 3

σ

≈99,7%

≈95%

≈68%

Arealet under kurven indenfor kσ af middelværdien, er den samme for enhver normal fordeling, uanset middelværdi og standard afvigelse.

Page 26: Statistik Lektion 3

Standard normalfordelingen, er normalfordelingen med middelværdi μ = 0 og standard afvigelse σ = 1, Z~N(0,1²)

Standard normalfordelingen

543210- 1- 2- 3-4- 5

0 .4

0 .3

0 .2

0 .1

0 .0

Z

f(z)

Standard Normalfordeling

= 0

=1{

NB: En standard normalfordelt stokastisk variabel betegnes sædvanligvis Z.

Page 27: Statistik Lektion 3

Den kumulative fordelingsfunktion F(x) for standard normal fordelingen er tabellagt i Tabel 1 i Appendikset, side 837 for positive værdier af x.

Figuren viser

P(Z ≤ 1.21) = F(1.21)

Tabellen

P(Z≤1.21)

F(1.21)

F(z) = P(Z ≤ z)

Page 28: Statistik Lektion 3

Find P(Z < 1.21) vha. Tabelopslag

P(Z ≤ 1.21 ) = F(1.21) = 0.8869

88,69% Bemærk: Standard normalfordelingen Er kun tabellagt for z = 0.00 til 3.99.

Page 29: Statistik Lektion 3

Find P(Z < -1.76) Vi kan ikke slå F(-1.76)

op i tabellen… Da standard normal-

fordelingen er symmetrisk omkring nul:

Vi har også:

Dvs.

)76.1()76.1( ZPZP

P(Z ≥ 1.76)P(Z ≤ -1.76)

0392.09608.01

)76.1(1

)76.1(1)76.1(

F

ZPZP

%92.3)76.1( ZP

P(Z ≤ 1.76)

P(Z ≥ 1.76) Tabelopslag

Page 30: Statistik Lektion 3

Find P(1 ≤ Z ≤ 2) Der gælder

P(1 ≤ Z ≤ 2)P(Z ≤ 2)

P(Z ≤ 2)

1359.0

8413.09772.0

)1()2(

)1()2()21(

FF

ZPZPZP

Page 31: Statistik Lektion 3

Transformation til Standardnormal Efter en lineær transformation af normalfordelt stokastisk

variabel er stadig en normalfordelt stokastisk variabel. Lad X ~N(m,s2) og definer Y = aX + b, så gælder

E[Y] = aE[X] + b = am + b V[Y] = a2V[X] = a2s2 Y ~ N(am + b, a2s2)

Lad X ~N(m,s2) og definer Z = (X-m)/s2, så gælder E[Z] = 0 V[Z] = 1 Z ~ N(0,1)

Page 32: Statistik Lektion 3

Transformation: Eksempel Antag studerendes score til eksamen er normalfordelt med

middelværdi 60 og standardafvigelse 15. Dvs. score X ~ N(60,152) Spørgsmål: Hvor stor en andel af de studerende har en

score under 95? P(X ≤ 95) = ? Ide: Transformer problemet til et, der vedrører en standard

normal-fordelt stokastisk variabel.

Dvs. 99.01% af de studerende har en score under 95.

9901.0)33.2()33.2(15

6095

15

609595)95(

FZPZP

ZPX

PXP

Page 33: Statistik Lektion 3

Kumulative fordeling i R

For dem der foretrækker kommando-linjen i R

Antag X ~ N(2,32)

Vi kan finde den kumulerede sandsynlighed F(7) = P(X 7) vha. kommandoen

pnorm(x=7,mean=2,sd=3)

R har en standard rækkefølge til parametre, så man kan nøjes med at skrive

pnorm(7,2,3)