4. oktober 2013 - kommunikation 2 + videosupervision · på patienten, metakommunikation og...
Transcript of 4. oktober 2013 - kommunikation 2 + videosupervision · på patienten, metakommunikation og...
05-11-2013
1
Kommunikation
VideosupervisionV. Britt Riber
�Repetition fra sidst
�Anerkendende pædagogik
�Kommunikation med særlige patienter
� Interaktion med ængstelige patienter
� Intro til videosupervision
�Tro på patientens gode hensigter
�Spejling
• Verbal
• Non-verbal
• Krydsmodal
• Buet
�Generalisering – Validering
�Kontraktforhandling
�Udvide værktøjskassen fra sidst• Forskelligt hvad der virker
• Forskelligt hvad der falder jer mest naturligt
�Flere teoretiske tilgange• Humanismen
• Narrativ tilgang
�Anerkendelse er at Se, Høre og Forstå
�Hjælpe patienten til at:
• Fokusere på det der virker
• Synliggøre ressourcer
• Tage det bedste fra fortiden med ind i fremtiden
• Tage ansvar
• Tro på egne evner
�Bag et hvert problem ligger en frustreret
drøm – Peter Lang
�Det vi giver opmærksomhed vokser
�Fremtiden påvirkes af forestillinger og
forventninger til den
�Bevægelse kræver forståelse
05-11-2013
2
�Udforsk nysgerrigt hvad der fungerer
godt og få en forståelse deraf
• Spørg ind og tjek af
�Stil uddybende og præciserende
spørgsmål til de situationer der virker
• Gør det konkret
�Fokuser på ressourcerne
• Udforsk de små fremskridt
�Fokuser på processen
• Patientens indsats
� Problemorienteret
• Identificering af
problemet
• Analyse af årsager
• Udforske
løsningsmodeller
• Udarbejde
handlingsplan
� Anerkendende
• I talesæt det bedste af hvad
”der er”
• Skabe billeder af en ønsket
fremtid (drømmen)
• Skabe et fælles billede af
den ønskede og mulige
fremtid
• De første skridt til at
virkeliggøre den ønskede
fremtid (målet)
�Den ultimativt bedste metode findes ikke
• Kontekstafhængigt
�Undersøgelsesmetoderne udelukker
ikke hinanden
�Ofte hensigtsmæssigt at inddrage
anerkendende teknikker
�Vanens og kulturens magt
• Generelt
• Tandlægeskolen
• Hvad er jeres egen praksis?
� Definer hvilken kompetence eller færdighed
som ønskes udviklet, eller hvad patienten
gerne vil opnå. Gør fokus så klart som muligt:
• At få som rutine at børste tænder 2 gange om
dagen
• At få en bedre tandhygiejne
• At få mindre plakprocent
• At få mindre plak ét bestemt sted i munden
�Anvend de kommunikative redskaber,
eks: nysgerrigt udspørge, spejling, fokus
på patienten, metakommunikation og
opsummeringer til at tune dig ind på
patientens ønske
05-11-2013
3
� Udforsk nysgerrigt, hvad der fungerer godt
og få en forståelse deraf. Spørg ind og tjek af
• Hvornår har patienten sidst fået børstet tænder 2
gange om dagen?
� Stil uddybende og præciserende spørgsmål
til de situationer, hvor det fungerer – hvad
gøres der konkret
• Hvordan forløb den dag?
• Hvad var det, der hjalp patienten til at få børstet
tænderne
� Fokusér på ressourcerne• Vær opmærksom på selv små fremskridt i
patienternes tandhygiejne og udforsk dem.
• Fokuser ikke kun på resultater men også på processen og patientens anstrengelser for at opnå resultatet.
• Eks: Patienten har bakteriebelægninger på tænderne i overmunden, men undermunden ser noget bedre ud
� T: ”Hvad har du gjort for at få så flotte tænder i undermunden?”
� ”Hvordan kan du komme til at børste dine tænder i overmunden lige så grundigt?”
� Skab en kreativ forestilling om fremtiden. Stil drømmespørgsmål til patientens ønsker om fremtiden
� Find frem til et fælles billede af, hvor patienten ideelt set befinder sig i en overskuelig fremtid, som han/hun vil være motiveret til at skabe
� Eks:
• ”Hvis du kunne få det lige, som du gerne ville , hvordan ville dine tænder så se ud?” ”Hvad skal der til for, at de kommer til at sådan ud?”
• Forestil dig en verden, hvor alt er muligt, hvordan ville et godt og behageligt tandlægebesøg være i den verden?
� Med udgangspunkt i de gode erfaringer og de positive ønsker om fremtiden udvælges de ønsker og forestillinger, som vækker mest motivation og energi. Herefter justeres disse til den konkrete kontekst – de gøres handlingsorienteret
� Der laves konkrete handlingsplaner for realiseringen af målsætningen. Ansvaret tydeliggøres og fordeles mellem behandler og patient – der laves altså en kontrakt, som der kan vendes tilbage til og som kan genforhandles i det videre forløb
� Husk at tydeliggøre og aftale tidspunkt for første skridt
?�Kommunikation med særlige patienter
� Interaktion med ængstelige patienter
05-11-2013
4
Opmærksomhedsvanskeligheder,
hyperaktivitet og impulsivitet • ADHD mindst 6/9 symptomer
3 ADHD typer
Type 1
• Opmærksomheds-forstyrret
Type 2
• Hyperaktivitet
• Impulsivitet
Type 3
• Kombination
�Har svært ved at fastholde opmærksomheden
�Virker ikke til at høre efter�Distraheres let�Er glemsom
�Laver tankeløse fejl/sjusker�Færdiggør ikke opgaver�Har svært ved at organisere opgaver og
aktiviteter�Undgår opgaver som kræver mental
vedholdenhed�Mister ting
�Har uro i hænder/fødder – sidder/ligger uroligt
�Har svært ved at blive siddende�Snakker meget�Svarer ofte før spørgsmålet er afsluttet�Afbryder og overskrider andres grænser
�Har svært ved at vente på tur�Løber/klatrer hvor det er upassende�Har støjende adfærd�Er i gang hele tiden
� Forudsigelighed• Hvad skal der ske i dag – plan for hele behandling• Løbende informere om næste skridt• Løbende forberede på skift og uforudsete
hændelser
� Klare og faste rammer• Klarhed omkring regler og rammer for samvær og
ophold på FK. Kontraktforhandling om hvad man må og ikke må
• Ros og anerkendelse for hensigtsmæssig adfærd –for overholdelse af aftalte rammer
• Kort guidning ved overtrædelse af rammer. Minimum af (negativ) opmærksomhed
� Hyppige pauser
• Når behandlingen kræver længere perioder
uden pause er det vigtigt at forberede patienten
• Lav klare aftaler om, hvornår pausen indtræffer
• Resumér op (evt. tæl ned: ”Nu mangler jeg (kun)
2 ting, så er der pause)
� Afskærmning
• Reducer forstyrrende elementer (visuelle og
auditive)
� Faste mødetidspunkter
• Først på dagen (færre forsinkelser + færre
vanskeligheder)
?
05-11-2013
5
�Kontinuums forståelse af angst
�Angstens natur
�Angstens komponenter
�Angstens symptomer
�Vedligeholdende faktorer
�Beskyttende faktorer
� Adaptiv angst:
• En adaptiv angstreaktion advarer os om, at der
er (realistisk) fare på færde og gør kroppen klar
til at handle - kæmpe eller flygte.
� Patologisk angst:
• Ikke realistiske og overdrevne angstreaktioner,
som hæmmer og indskrænker menneskers
hverdag
Adaptiv angst Patologisk angst
Angstens intensitet
Forventet angstforløb
Egentligt angstforløb
Tid i en angstprovokerende situation
Tanker
Følelser
Kropslige reaktioner
Adfærd
�Fysiologiske ændringer
• Puls og blodtryk stiger
• Hurtig, overfladisk vejrtrækning
• Øget kulde/varme fornemmelse
• Stemme og kropsdele ryster
• Kvalme og diarre
�De normale kognitive funktioner ændres
• Nedsat koncentrationsevne
• Manglende overblik
• Påvirkning fra nære omgivelser øges
• Indlæring og hukommelse hæmmes
• Reduceret evne til problemløsning
05-11-2013
6
�Observation
• Utilsigtede signaler om at verden/den pågældende situation er farlig og at patienten derfor har brug for hjælp fra omgivelserne for at klare sig
�Overbeskyttelse
• Omgivelser beskytter patienten mod hændelser som vedkommende er bange for
Omgivelser
• Patientens forældre, venner eller partner udviser signaler om en angst for smerte eller en angst for tandlægebesøg generelt
• Observer ledsagerens reaktioner samt dialogen ml. patient og ledsager
• Vær nysgerrig på patientens egne oplevelser
• Overvej om ledsager skal være tilstede
Hos tandlægen
• Tandlægen el. andre patienter udviser nervøsitet, usikkerhed eller angst
• Sprogvalg der bekræfter el. forstærker forventninger om smerte
• Vær opmærksom på egne og andres signaler
• Udvikle teknikker til at tackle egen nervøsitet og usikkerhed
Omgivelser
• Ledsager blander sig i behandling – foreslår alternativer – stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden af behandling
• Overvej ledsagers tilstedeværelse
• Brug jeres faglighed
Hos tandlægen
• Giver bedøvelse, hvor det ikke er nødvendigt
• Undgår behandlinger, som patienten er bange for
• Vær opmærksom på jeres egne reaktioner og følelser
• Anerkend patientens virkelighed og suppler med jeres erfaring
• Små skridt – afstem løbende med patienten
� Være rollemodel:• Signaler at den pågældende situation ikke er farlig• Rolig og afslappet forholdemåde
� Vis forståelse: • Generaliser og normaliser patientens følelser� Jeg oplever tit at patienter kan være nervøse� Ofte er forventninger værre end virkeligheden� Mange patienter bliver overrasket over hvor meget de kan når
de giver sig selv chancen
• Krydsmodal spejling� Jeg lægger mærke til at du knytter dine hænder. Er du nervøs?� Du virker lidt urolig. Er der noget af det jeg har sagt der
bekymrer dig ?
• Buet spejling� Jeg forestiller mig at det er svært at være dig lige nu� Jeg tror det må være hårdt at have det som du har det
�Fremme patientens mestringsfølelse• Anerkend at patienten er her – stadig er her
• Anerkend at patienten ser sin frygt i øjnene
• Anerkend hvor langt patienten kom – også ved meget små fremskridt
• Benyt skalaspørgsmål
� Find de små succeser. Gør forskelle tydelige
� Synliggør fremskridt. Før og efter
� Støtte til gradvis eksponering: at patienten gradvist udsætter sig for det, vedkommende er bange for. • Patienten får dermed oplevelsen af, at angsten
topper og aftager over tid (jf. angstens natur) samt får afkræftet katastrofetanker om den pågældende situation.
• OBS: vigtigt at tilpasse eksponeringen til patientens niveau, så patienten kan forblive længe nok i situationen og dermed få ovenstående gode erfaring
05-11-2013
7
�Støtte til uafhængighed: hjælpe patienten til at lære strategier til selv at cope med sin angst• Vejrtrækningsøvelser, afspændingsøvelser,
afledning, mindfulness, realistisk tænkning (øvelse om alternative tanker)
• Undgå overdreven beroligelse. Kan give patienten en oplevelse af, at situationen kun er sikker, fordi tandlægen siger det -medmindre de beroligende udtalelser har fokus på patientens egen mestring
�Giv tydelig, konkret ros og opmærksomhed til modig adfærd. Minimer opmærksomhed på ængstelig adfærd
P: ”Nej, hvor var jeg bange, da du skulle til at bore – det gjorde også lidt ondt”B: ”Hvor var det flot, at du klarede det, og vi fik lavet det hul, selvom du var bange og det gjorde lidt ondt – nu er det slut med at have ondt i den tand”
?
�Praktiske oplysninger
�Analyse af udvalgte klip
�Supervisions rammen
�Valg af patient
Power points + patient tilladelse +
videokamera manual er uploaded på:
”Psykologi paa odontologi” (Google)
� Videoerne skal optages, klippes og analyseres
inden videosupervision i feb-marts.
Vær opmærksom på at videoen med fordel
kan optages inden jul
� Skriftlig godkendelse til anvendelse af video
• Patientens tilsagn til anvendelse af
videooptagelsen i undervisningsøjemed
• Jeres tilladelse til brug af videooptagelsen i
psykologiundervisningen
�Kamera kan lånes hos Rie Holst Jensen (Pæd klinik; 2. sal)Book tid til anvendelse af et videokamera2 kameraer til rådighed
Manual er oploaded på: ”Psykologi paa odontologi”
Alternativt kan eget kamera anvendes
�SD kort lånes hos RodKvitteres på udlånsliste fra d.d.
05-11-2013
8
� Afprøv udstyret inden patienten ankommer
� Overvej placering af kamera – klinik, billede
og lyd; der er mikrofon og forlængerledning
� Vis virkeligheden som den er
• Vær så naturlig som muligt
• Væn evt. jer selv og patienten til kameraet
• Faglighed i centrum
• Der er læring uanset udfald
�Videoredigering
• Optagelsen overføres fra SD-kort til
computer
• Udvalgte klip afleveres � CD/DVD
• Medbring egen computer til
videosupervision eller klip på USB-stik
• Min 15 min; Max 20 min.
� Analyse – ca. 2 A4 sider
• Analysér kommunikationen og relationen på de
udvalgte og relevante dele af videooptagelsen
• Analyser ud fra fagets undervisningsmateriale og
pensum
• Anvendes anden teori oplyses kilde (litteraturliste)
• Angiv hvornår i optagelsen beskrivelserne hører til
� Aflevering
• Videooptagelse på CD/DVD samt skriftlig analyse
• OBS! Sidste frist 7 dage før videosupervision
�Relevant information om konteksten og
sammenhæng videoklippene er udtaget
af
• Historik - tidligere kommunikation og
relations udvikling
• Særlige og relevante forhold i
behandlingen
• Anamnese (patientens journal og
baggrund)
�Hvad opleves som udfordrende i de
pågældende klip, og hvorledes søges
det løst af behandleren?
• Hvad er intentionen?
• Hvad gør behandleren sig umage med?
�Hvad ønsker behandleren nye
perspektiver og ideer til?
�Hvad sker der i kommunikationen og
relationen i løbet af behandlingen?• Vær særlig opmærksom på skift i behandlerens
og patientens udtryk. Hvad sker der før og efter
skiftet?
�Undersøg hvilke psykologiske redskaber
der anvendes. Hvordan virker de i
kommunikationen?
05-11-2013
9
�Behandleren giver kort intro til video:• Hvad er det for en situation vi skal se? • Baggrundsviden, som vi bør kende til?
Basisoplysninger om patienten, diagnose, behandlingshistorik etc.
• Det overordnede mål for behandlingen?• Hvad er du mest nysgerrig overfor?• Hvad gør du særligt umage med i dit arbejde
med/relation til patienten? • Hvad vil du gerne have feedback på?
�Video – anerkendende team�Hvad fungerer godt i relationen?
�Hvad gør behandleren der fremmer
samarbejdet med patienten?
�Video – kreative team�Hvad kunne behandleren også have valgt at
gøre?
�Hvilken effekt kunne dette have haft?
�Video – alle anerkendende team
� Fokus på udfordrende patienter:• Patienter hvormed kommunikationen og dermed
vejledningen og behandlingen opleves som udfordrende
• Patienter som har særlige behov (angst, opmærksomheds - og koncentrations-vanskeligheder) og derfor kræver lidt ekstra af behandleren
� Fokus på udfordrende situationer :• Behandlingssituationer som du er særligt
optaget af eller særligt udfordret i
• Behandler-patientsituationer som du er særligt nysgerrig på