Dokumentnummer: DNV‐C‐00‐05‐rap‐xxx‐Tilrettet Helhedsplan  Projekt: H10159 

Rev.  Dato  Tekst  Firma  Udarbejdet  Kontrolle‐ret 

Godkendt 

  06.01.2012  Version 1  ARK  JBJ  PCB  SMO/WBN 

1  08.01.2012  Afsnit 8.3 Arkitektur revideret  ARK  JBJ  PCB  SMO/WBN 

2  08.03.2012  Version 2 – bilag til ansøgning til Kvalitetsfond  ARK  JBJ  JBJ  PCB 

3  12.03.2012  Version 2/ anlægsoverslag revideret – bilag til ansøgning til Kvalitetsfond  

ARK  JBJ  JBJ  PCB 

4  23.03.2012  Version 2/ diverse rettelser – bilag til ansøg‐ning til Kvalitetsfond  

ARK  JBJ  JBJ  PCB 

       

 

  DNV‐Gødstrup  

  Tilrettet Helhedsplan           

   

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  2  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

INDHOLDSFORTEGNELSE  SIDE 

1  INDLEDNING  4 

2  RESUMÉ  6 2.1  Uafklarede forhold  11 

3  KOMMUNIKATION OG VIDENDELING  12 3.1  Ekstern projektkommunikation  12 3.2  Intern projektkommunikation  12 3.3  Mødefora  12 3.4  Projektkommunikation  13 3.5  Kommunikationsplatforme  13 

4  FORUDSÆTNINGER  14 4.1  Ændringer til programgrundlag i relation til dimensionering  14 4.2  Kvalitetsfondens forudsætninger  15 4.3  Overordnet funktionsprogram  15 

4.3.1  Patientfremskrivning  16 4.3.2  Bemandingsfremskrivning  17 4.3.3  Kapacitets‐ og arealbehov  18 

4.4  Bæredygtighed  18 4.5  Trafikanalyser  21 4.6  Kommuneplan  21 4.7  Lokalplan  21 4.8  VVM redegørelse  22 

5  PROJEKTOMRÅDET  24 5.1  Grunden  24 5.2  Geotekniske undersøgelser  24 5.3  Arkæologiske udgravninger  25 

6  FORSYNINGER  26 6.1  Eksisterende forsyninger  26 6.2  Fremtidige forsyninger  26 

7  GRÆNSEFLADER  30 7.1  Vejdirektoratet  30 7.2  Banedanmark  30 7.3  Herning Kommune  30 7.4  Forsyningsselskaber  31 7.5  Øvrige interessenter  31 

8  TILRETTET HELHEDSPLAN  32 8.1  Tilretninger og ændringer i forhold til godkendt konkurrenceforslag  32 8.2  Landskab  32 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  3  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

8.3  Arkitektur  35 8.4  Klinisk hovedstruktur  39 

8.4.1 Klyngegruppernes rapport  41 

8.5  Logistik  43 8.5.1 Transportveje  43 8.5.2. Logistik fordeling via forsyningsringen/tunnelsystem  43 8.5.3. Tekniske forudsætninger ved lodrette føringsveje og tekniketage  44 8.5.4. Logistik, transport af vareforsyninger  44 8.5.5. Øvrige funktioner i Servicebyen  47 8.5.6. Decentrale funktioner  47 8.5.7. Transport af forsyninger  48 

8.6  Etapeopdeling  49 8.7  Delprojekter  49 

9  AJOURFØRING AF HELHEDSPLAN  50 9.1  Fremtidige forventede ajourføringer  50 

10  ØKONOMI  51 10.1  Arealer  51 10.2  Økonomisk overslag  51 

11  TIDSPLAN  57 11.1  Tidsplan, samlet projekt  57 11.2  Tidsplan, Helhedsplan  57 

12  BILAG  58      

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  4  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

1 INDLEDNING  

 Regionsrådet i Region Midtjylland valgte den 28. september 2011 i en udbudskonkurrence  CuraVita som totalrådgiver for DNV‐Gødstrup. CuraVita er et konsortium der er sammensat af i alt syv selvstændige arkitekt‐ og ingeniørfirmaer ‐ alle med stor erfaring og ekspertise i byggeri.   Der er etableret en projektorganisation til at stå for arbejdet med DNV‐Gødstrup. Hospitalsle‐delsen i Hospitalsenheden Vest er bygherre for projektet DNV‐Gødstrup, og projektsekretaria‐tet varetager den daglige ledelse af projektet.   Bygherren og dennes organisation skal sammen med CuraVita stå for udarbejdelsen af projektet til DNV‐Gødstrup. Samarbejdet blev påbegyndt i oktober 2011 med projektets Fase 1, som er tilretning af Helhedsplanen for byggeriet af DNV‐Gødstrup. Tilretningen sker på baggrund af programgrundlaget, af konkurrenceprojektet og en opdateret kapacitets‐ og arealberegning. Kapacitets ‐ og arealberegningen er gennemregnet med henblik på kvalificering af program‐grundlagets forudsætninger. En viderebearbejdning vil finde sted i næste fase.  Formålet med arbejdet i Helhedsplanen er, at fastlægge de overordnede faglige rammer og koncepter, som skal være gældende i DNV‐Gødstrup, samt at definere de enkelte afdelingers og faglige fællesskabers behov for rum og arealer.   Helhedsplanen skal således sikre, at DNV‐Gødstrup kan realiseres i henhold til de opstillede vi‐sioner og målsætninger samt at DNV‐Gødstrup kan realiseres indenfor de mål der skal fastlæg‐ges for kvalitet, tid og økonomi og med et minimum af risici.   Den tilrettede Helhedsplan består af et overordnet funktionsprogram, som kan defineres som et overordnet rum‐ og arealprogram for projektet. Den tilrettede Helhedsplan danner grundlag for den videre projektering af etape 1. Efterfølgende skal der i 2012 udarbejdes Ansøgning om endeligt tilsagn til Kvalitetsfonden, Byggeprogram for etape 1, herunder overordnet teknisk program for etape 1 og 2, samt Dispositionsforslag for etape 1. Byggeprogram for etape 2 plan‐lægges udarbejdet i 2013.   Som følge af de beslutninger der tages i forbindelse med Ansøgning om endeligt tilsagn i Kvali‐tetsfonden, i Byggeprogrammet og i Dispositionsforslaget skal Helhedsplanen tilrettes efter hvert af disse faseskift. Det betyder også, at der i nærværende rapport er et antal afsnit, hvor der ikke er truffet endelige beslutninger, men mere er beskrevet en proces for det videre arbej‐de.  Der har i efteråret og vinteren 2011/ 2012 været gennemført en medarbejderinddragelsespro‐ces/ brugerinddragelsesproces, hvor et antal arbejdsgrupper (klyngearbejdsgrupper) nærmere har kvalificeret det udarbejde programgrundlag. Det vil herefter være i Byggeprogramfasen og Dispositionsforslagsfasen, at størstedelen af den kommende medarbejderinvolvering vil finde sted. Proces for den videre medarbejderinddragelse er drøftet med bygherren og dennes orga‐nisation medio januar 2012 og processerne relateret til Byggeprogram igangsat i februar må‐ned.  

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  5  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

Der er udarbejdet en del rapporter vedrørende patientsikkerhed, arbejdsmiljø, handicapforhold mm.  I den viderebearbejdning vil disse rapporter indgå som en naturlig del af projektmateria‐let.                           

   

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  6  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

2 RESUMÉ  

CuraVita er af Region Midtjylland valgt som totalrådgiver for DNV‐Gødstrup, og skal sammen med bygherren og dennes organisation stå for udviklingen og udarbejdelsen af projektet.  Første fase af dette arbejde er tilretning af Helhedsplanen, og formålet med Helhedsplanen er, at fastlægge de overordnede faglige rammer og koncepter i et hovedfunktionsprogram (HFP), som skal være gældende for DNV‐Gødstrup projektet. Helhedsplanen rummer ud over kvalitets‐fondsprojektet også psykiatri, CFU og cyklotron  Resultatet af dette arbejde præsenteres i denne rapport som er opdelt i følgende hovedafsnit:  

Kommunikation og videndeling 

Forudsætninger 

Projektområdet 

Forsyninger 

Grænseflader 

Tilrettet Helhedsplan 

Ajourføring af Helhedsplan 

Økonomi 

Tidsplan 

Bilag  Den tilrettede Helhedsplan danner grundlag for den videre projektering af etape 1.  Forudsætninger. Som led i tilretning af Helhedsplanen har CuraVita, i samarbejde med bygher‐ren og dennes organisation, udarbejdet et overordnet funktionsprogram, som tager udgangs‐punkt i programgrundlaget og klyngearbejdsgruppernes rapport med det formål at fastlægge en kapacitets‐ og arealvurdering som også tilgodeser Kvalitetsfondens forudsætninger.   Klyngearbejdsgrupperne består af:   

Klyngegruppe 1: Akutafdeling;  

Klyngegruppe 2: Intensiv‐ og interventionsklynge;  

Klyngegruppe 3: Billeddiagnostik og klinisk fysiologi;  

Klyngegruppe 4: Laboratoriefunktioner; 

Klyngegruppe 5: Thorax,‐ kredsløbs, ‐ hormon, ‐ bevægeapparatklyngen, Specialer: Lungemedicin, kardiologi, endokrinologi, reumatologi, intern med./geriatri, orto‐pædkirurgi, arbejdsmedicin, nefrologi;  

Klyngegruppe 6: Abdominalklyngen, Specialer: Kirurgi, urologi, gastroenterologi, gynækologi, otologi;  

Klyngegruppe 7: Familieklyngen, Specialer: Obstetrik og jordemodervæsen, pædi‐atri inkl. Neonatologi;  

Klyngegruppe 8: Fællesfunktioner og  

Klyngegruppe 9: Service‐ og logistikklyngen   Det overordnede funktionsprogram fastlægger DNV‐Gødstrups kapacitets‐ og arealbehov med udgangspunkt i patientaktivitet og bemanding i 2007, som fremskrives til år 2018. Med ud‐gangspunkt i udnyttelsesgrader og arealstandarder foretages en kapacitets‐ og arealberegning 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  7  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

for en række af hospitalets funktioner (senge, ambulatorier etc.). For andre funktioner, som f.eks. servicearealer, foretages arealvurdering baseret på erfaringer fra andre projekter eller eksisterende hospital. Endelig omsættes de dermed vurderede nettoarealer til et bruttoareal med valgt brutto/netto faktor.   Patientgrundlaget for det samlede DNV er fremskrevet til 2018 med udgangspunkt i 2007 akti‐viteten samt den demografiske udvikling, realvækst samt omstilling af patientbehandling fra indlagt til ambulant behandling, akutseng og hotelseng. Desuden er der regnet med en effekti‐visering af liggetiden.   Bemandingen fremskrives ligeledes til 2018 og anvendes som grundlag for dimensionering af personalerelaterede funktioner, dvs. kontorer, møderum, kantine og omklædningspladser.   På baggrund af kapacitets‐ og arealberegningen fås et samlet nettoareal til DNV‐Gødstrup, der omsættes til brutto med en faktor 1,8 for psykiatriklyngen og en faktor 2,0 for øvrige arealer. Derfra skal trækkes et areal på ca. 1.400 m² brutto, som overføres til en sundheds‐ og akutklinik i Holstebro.    Dermed bliver det samlede areal til DNV‐Gødstrup følgende:   

  Det samlede bruttoareal for DNV‐Gødstrup bliver hermed 129.800 m2, hvoraf 14.800 m2 kan henføres til psykiatriske funktioner og 115 000 m2 kan henføres til somatiske funktioner.   Dette areal på 115.000 m2 brutto til somatiske funktioner svarer til ekspertpanelets arealram‐me for DNV‐Gødstrup.     Bæredygtighed er fundamentalt for DNV‐Gødstrup. Hospitalet skal være sundt og behageligt med det formål at understøtte patienternes helbredelse og personalets arbejdsmiljø. Samtidigt må der ikke gås på kompromis med kravet om effektivitet og fleksibilitet. Økonomien skal på kort og lang sigt optimeres, både hvad angår energiforbrug og øvrige driftsomkostninger. Byg‐ningens miljøbelastning og totaløkonomi skal samtidig vurderes i forhold til helhedens og de enkelte bestanddeles levetid, når der ses på råmaterialer, opførelse, drift, destruktion og gen‐anvendelse.   Bæredygtighedskonceptet og de tiltag, der sammen med omkostningseffektive løsninger, skal til for at skabe et moderne hospital, er beskrevet og opdelt i: 

Social bæredygtighed  

Miljømæssig bæredygtighed  

Økonomisk bæredygtighed  

Arealbehov DNV af 01.03.2012 Arealbehov (afrundede tal)

Samlet bruttoareal til DNV 131.200

Fradrag i bruttoareal pga. Holstebro 1.400

Bruttoareal DNV-Gødstrup 129.800

Heraf til psykiatriske funktioner 14.800

Heraf til somatiske funktioner 115.000

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  8  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

Herved sikres at DNV‐Gødstrup er egnet til certificering i forhold til den kommende danske standard inden for bæredygtighedscertificering ‐ DGNB, der bygger på samme tre bæredygtig‐hedsprincipper.  De overordnede mål samt de enkelte delemner indenfor bæredygtighed, der er beskrevet i Re‐gion Midtjyllands Agenda 21 handlingsplan og projektsekretariatets ”Drejebog for bæredygtig‐hed”, vil blive indarbejdet i projektet i de næste faser.  Projektområdet for DNV‐Gødstrup omfatter et 36 ha stort areal vest for Gødstrup svarende til areal omfattet af lokalplan nr. 54.OF1.1. Arealet afgrænses af Holstebro jernbanen, Gødstrupvej og den planlagte forlængelse af Vesterholm‐vej. Områdets vestlige afgrænsning forløber om‐trent i den nord‐sydgående del af Næstholtvej.   Området er tidligere anvendt til landbrugsdrift, og der har ligget én bedrift og fem beboelses‐ejendomme inden for området, som nu er nedrevet. Ligeledes er store dele af den eksisterende beplantning fjernet. I områdets sydøstlige del ligger en gravhøj, som bevares og friholdes for bebyggelse.   Der er udført en orienterende geoteknisk undersøgelse (placeringsundersøgelse) for en indle‐dende belysning af jordbunds‐, grundvands‐ og funderingsforhold for et nyt akuthospital i Gød‐strup.  Med de trufne bundforhold må der forventes, at blive tale om ekstrafundering på dele af arealet, der er udlagt til tungt og tungere byggeri (4‐10 etager) ‐ formentlig i form af pælefun‐dering, men pladefundering kan dog muligvis komme på tale. Fundering (kældre) under grund‐vandsspejlet kræver overvejende forudgående midlertidig grundvandssænkning med tilhørende reinfiltreringsanlæg i nødvendigt omfang. Det under økonomiafsnittet afsatte beløb til ekstra‐fundering skal verificeres i dispositionsforslagsfasen i forbindelse med gennemførelsen af sup‐plerende geotekniske undersøgelser.  Herning Museum har i 2010 og 2011 udført arkæologiske udgravninger af projektområdet.  Ved udgravningerne blev der bl.a. kortlagt diverse spor af hegn og skår, samt et hus fra bronze‐alderen med hegn, gruber og lerkar.  I den sydlige del af projektområdet blev der fundet spor af et bopladsområde, der sandsynligvis stammer fra bronzealder og jernalder.   Med de gennemførte og planlagte undersøgelser vurderes det, at alle arkæologiske anlægsspor er opmålt og registreret og alle oldtidsfund er sikret før anlægsarbejdet igangsættes.  Forsyninger. Bygherreorganisationen har afholdt møder med de enkelte forsyningsselskaber i løbet af efteråret 2011, og på den baggrund er udarbejdet fem notater. Disse notater er indar‐bejdet i denne rapport.  Grænseflader til Vejdirektoratet, Banedanmark, Herning Kommune og forsyningsselskaber er beskrevet i generelle vendinger. Specifikke grænseflader skal aftales efterfølgende med de en‐kelte interessenter og forsyningsselskaber.  Tilrettet Helhedsplan. Konkurrenceforslagets overordnede disponering, logistik og arkitektur er fastholdt, dog har følgende områder gennemgået en bearbejdning i forbindelse med tilretnin‐gen af Helhedsplanen:  

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  9  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

Servicebyen 

Sterilcentralen 

Sengevask og sengeredning  Landskab. Helhedsplanens landskabelige hovedgreb er en accentuering af de eksisterende skovklumper. Herved skabes et dynamisk rum omkring selve hospitalets klyngestruktur, hvor skov, læhegn og lavere beplantninger beskytter hospitalets rekreative haverum, hovedindgang og grundens parkrum mod den altdominerende vestenvind. Helhedsplanen består af fem landskabelige elementer der tilsammen skaber rammerne for sunde smukke og helende landskabsrum for patienter, ansatte og besøgende:  

 Den store ramme om hospitalet ‐ træbeplantninger 

 Parken mod syd ‐ lunde, enge og søer 

 De rumskabende hegn ‐ trærækker, hegn og hække 

 Oplevelsesstien ‐ forløb af frugttræer og lokal oplevelser 

 Hospitalshaverne ‐ terapi‐, rekreations‐ og aktivitetshaver   

For at nedskalere hovedindgangssituationen, placeres denne centralt i det samlede bygningsan‐læg og skaber nærheden til togstationen og de primære parkeringsområder. Hospitalets primæ‐re elektive ankomst sker herfra, uanset om man ankommer fra vest ad omfartsvejen, fra byen i øst eller fra togstationen.  Det arkitektoniske koncept er skabt med inspiration i stedets markante landskabskarakter ‐ og særligt tre stedlige forhold:  

Landskabets udstrakthed og horisontalitet. 

Den ubrudte himmels lethed. 

De levende hegns retninger og præcision.  

Med reference til det horisontale landskabs flader, dannes en tung, taktil base, hvori hospitalets ambulatorier, billeddiagnostik, operationsafsnit og kontorer placeres. Basen forankrer hospita‐let til stedet og sikrer i sin hovedstruktur fleksibilitet og elasticitet for de indeholdte funktioner, der frit kan variere i grænseflader og størrelse. Ovenpå basen udlægges lette, horisontale skiver med sengeafdelinger. På samme måde som basens taktile karakter relaterer sig til landskabet, relaterer sengeafdelingernes lette, raffinere‐de og varierede udtryk sig til himlens lys og skyernes lethed.  Basens kant mod landskabet er fliget op i nord‐sydgående fingre, der stråler ud i terrænet og herimellem tillader landskabet at trænge ind til foyeren i hele dens udstrækning.  

DNV‐ k:\h1015tilrettet 

  Et af rammstandget afre er og be En anHer hent‐ o Helhese, mningebygni Hver relses Logissom klogierbaggrværeperso Ajourger tiBygheHelhe

‐Gødstrup 

59 gødstrup\10_teghelhedsplan.docx 

hovedformåmer for effekde på hospitaf den kompaopdelingen esøgende me

nden central har udgangspog personale

edsplanen gemen det er been udgør én singen udgør 

etape opdelsplan, som b

stik. Helhedskan honorerr og automatrunden for vt at sikre koronale. Ligeled

rføring af Heil Helhedsplaerren, at Heledsplan efte

gninger_beskrivelse

ålene for denktive og sammalet og sikre akte bygningmed én ankoed til at skab

del af løsninpunktet dels eflowet melle

ennemføres esluttet at deselvstændig én selvstæn

les i et antal bygherren må

planen tagee kravet til htiserede løsnvalg af hovedrte afstande des at sikre k

elhedsplanenanen som føllhedsplanen r hvert fases

T

er\10_07_beskrivel

n kliniske hovmenhængenkorte afstansstruktur, deomst til akute optimeret 

ngen har værværet progrem forskellig

i flere etapeen somatiskeetape samt 

ndig etape. N

passende deåtte vælge. 

r udgangspuhøj forsyningninger. Netodkoncept.  Etfor transporkortest mulig

n. Det forudsge af bearbetilrettes efteskift, før den

Tilrettet Helh

ser\00_tilrettet hel

vedstrukturde patientfonde mellem fer i sig selv fotte patienter flow. 

ret den indbyramgrundlagge afdelinger

er. En detaljee del af hospat CFU (Cent

Nogle af etap

elprojekter, 

unkt i programgssikkerhed gp det rationet markant fokrt af patientege transport

sættes, at deejdningen i her hvert fasene viderebea

hedsplan 

lhedsplan\version 2

har været, uorløb, at minfunktioner. Eorkorter de ir og en anden

yrdes placerget, og dels rer.  

eret etapeuditalet opdeleter for forsknerne kan afv

som er afgræ

mgrundlagetgennem udbelle og driftskuspunkt forer, gående pveje for fors

er sker præchver projektfeskift. Byghearbejdes. 

2_21.02.2012\23.03

ud over at skaimere internn del af løsnnterne transn ankomst ti

ing af de enkesultatet af a

redning er ues i to etaperning, udviklinvikles paralle

ænset alt efte

ts overordneredt anvendeøkonomisker valg af bygnatienter og pyninger.    

iseringer, retase. Det er drren godkend

3.2012\dnv‐c‐00‐05

 

abe optimalene transportaningen ligger sportveje. Ydl elektive pa

kelte afdelinanalyser af p

under udarber, at psykiatrng og uddannelt. 

er den genn

ede princippeelse af nye te islæt har væningskonceppårørende, s

ttelser og æderfor aftalt der den tilre

5‐rap‐xxx‐

e af‐i val‐derme‐tienter 

ger. pati‐

ejdel‐ribyg‐nelse) 

emfø‐

er, ekno‐æret t har om 

ndrin‐med ettede 

10 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  11  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

 Økonomi. Etableringen af 115.000 m² somatik vurderes at andrage 3.150 mio. kr. Etableringen af 14.800 m² psykiatri vurderes at andrage 335 mio. kr. Etableringen af CFU er en option, hvortil der i nødvendigt omfang søges fondsmidler.   I forbindelse med udførelse af etape 1 opføres der etagearealer, der kun udføres som konse‐kvens af, at der er påtænkt opførelse af en Psykiatriklynge i forbindelse med DNV Gødstrup. Disse etagearealer er opgjort og modregnet i ovenstående.  Tidsplan for etape 1 er udarbejdet i samarbejde med bygherren.    

2.1 Uafklarede forhold  

Følgende forhold er ikke afklaret i forbindelse med tilretningen af Helhedsplanen, version 2:  

På logistik‐ og forsyningsområder mangler der afklaringer vedrørende Serviceby‐en. I næste fase, skal det afklares, hvilke funktioner og arealer der skal ligge i Ser‐vicebyen og derved, hvilken størrelse den skal have.    

Af forsyningsprincipper ‐ der mangler der afklaringer i forhold til valg af køkken‐princip, princip for levering af sterile utensilier ‐ herunder placering af sterilcentral. 

Niveauer for indlevering af forsyninger i Servicebyen (rampe) og videretransport af forsyninger til afdelinger skal afklares. 

Placering af sengeredningsfunktion (inkl. sengevask) skal afklares. 

Placering af teknik for operationsafsnit skal afklares. 

Fastlæggelse af forsyningsprincipper (tekniske forsyninger). 

Antal, placering og indretning af fleksible multirum skal afklares. 

Behov for dobbelt tunnelsystem mellem serviceby og hospital skal afklares. 

Evt. placering af regional IT‐funktion i serviceby skal afklares. 

Placering af kapel 

Indplacering af cyklotronfaciliteter samt eventuel flytning af nuklearmedicin 

Integration af tekniske anlæg i landskab. 

Konceptafklaring med afledte konsekvenser for de fysiske rammer i operationsom‐rådet skal afklares 

 

Ovenstående punkter vil blive afklaret i forbindelse med de næste faser af projekteringen og det skal nævnes at disse usikkerheder ikke rummer negative areal‐ og økonomikonsekvenser.     

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  12  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

3 KOMMUNIKATION OG VIDENDELING 

3.1 Ekstern projektkommunikation 

Den eksterne projektkommunikation varetages af Region Midtjylland og DNV‐Gødstrup´s pro‐jektorganisation i henhold til Styringsmanualen. 

 

3.2 Intern projektkommunikation 

Målsætning 

Der skal udveksles fyldestgørende og rettidig information om projektet til projek‐tets deltagere.  

 Der skal sikres et højt vidensniveau i hele projektorganisationen og rettet mod bygherren. 

Der skal sikres en åben og nuanceret dialog, således at fejl og gode og dårlige erfa‐ringer  

opnået undervejs i projektet kan bruges til kontinuerligt at optimere projektet.   Modtagere Primære modtagere af projektinformation er:  

Regionsrådet. 

Hospitalsenheden Vest. 

Bygherrerådgiver. 

Medarbejdergrupper. 

Totalrådgivere. 

Myndigheder og ledningsejere. 

Entreprenører. 

Byggeledelse.  Sekundære modtagere af projektinformation er: 

Øvrige interessenter. 

Øvrige rådgivere. 

Offentlighed og presse.  

3.3 Mødefora 

Den direkte projektinformation og vidensudveksling sker i følgende mødefora:  Bygherremøder 

Byggeteknisk udvalg (PM møder).   

Temamøder (TEM møder). 

Medarbejdermøder (MED møder).  Teknikermøder 

Styregruppemøder (STG møder).   

Projektledelsesmøder (PL møder). 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  13  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

Projekteringsmøder (PRO møder). 

Faggruppemøder (FAG møder). 

IKT møder (IKT møder).   Øvrige møder 

Myndighedsmøder (MYN møder).  

Interessentgruppemøder (INT møder). 

Særlige og emnemøder (SEM). 

Interne møder (IM). 

Sikkerhedsmøder (SM). 

Byggemøder (BGGM). 

Opstartsmøder (OPST). 

Projektgennemgangsmøder (PGM).  Mødefora vil løbende blive udbygget efter behov, herunder afholdelse af workshops, Time‐out møder og evalueringsmøder mv.   

3.4 Projektkommunikation  

Den indirekte projektinformation og vidensudveksling sker via følgende projektkommunikation: 

Referater med fast dagsorden. 

Breve.   

Notater. 

Rapporter. 

Beslutningsoplæg. 

Beslutningsplaner. 

Opmærksomhedsskemaer. 

Høringsskemaer med spørgsmål og svar. 

Dispositioner for fase‐ og udbudsdokumenter. 

Projektmateriale. 

Månedsrapporter. 

Tidsplaner.  De faste kommunikationsdokumenter udbygges løbende i takt med projektet.     

3.5 Kommunikationsplatforme 

Som supplement og arkiv for den direkte og indirekte kommunikation benyttes følgende elek‐troniske platforme/arkivsystemer 

Fælles byggeweb. 

E‐mails. 

Video‐konferencer.   

DNV‐Gødstrup hjemmeside.  Byggeweb Der er etableret en byggeweb som fungerer efter følgende principperne i ”Projektwebmanual, Byggeweb, af den 20.02.2012. 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  14  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

4 FORUDSÆTNINGER 

4.1 Ændringer til programgrundlag i relation til dimensionering  

DNV‐Gødstrup igangsatte en proces i maj 2011,hvor klyngegrupper fik til opgave, at kvalificere det foreliggende programgrundlag. Formålet var i første omgang at grupperne skulle kvalificere de foreliggende dimensionerings‐ og kapacitetsberegninger, som var foreslået i programgrund‐laget. Klyngearbejdsgrupperne udarbejdede en rapport dateret 22. november 2011 og har ef‐terfølgende arbejdet med problemstillingerne i en anden runde. Klyngearbejdsgrupperne har færdiggjort anden runde i februar 2012, og der er nu udarbejdet en rapport nr 2, som danner grundlag for det videre forløb.   Som et led i nærværende tilretning af Helhedsplanen har CuraVita i samarbejde med projektse‐kretariatet udarbejdet et overordnet funktionsprogram, som tager udgangspunkt i program‐grundlaget og klyngearbejdsgruppernes rapport af 22. november 2011, med det formål at fast‐lægge en kapacitets‐ og arealvurdering som også tilgodeser Kvalitetsfondens forudsætninger.   De væsentligste ændringer i forhold til programgrundlaget er følgende:   

Klyngernes hovedstruktur er fastholdt uændret, med den undtagelse at specialet nefrologi flyttes fra abdominalklynge til thorax‐, kredsløbs‐, hormon‐ og bevæge‐apparatklyngen. 

Der er foretaget en fremskrivning af bemandingen til 2018, på hvilket grundlag der er foretaget kapacitets‐ og arealmæssige justeringer i de personalerelaterede funktioner (kontorer, møderum, kantine og omklædning). 

Arbejdsmedicin og projekter: Der er taget højde for 2010 bemanding inden for ar‐bejdsmedicin samt projekter knyttet til følgende specialer: arbejdsmedicin, intern medicin, ortopædkirurgi, kirurgi, urologi og nuklearmedicin, således at projektrela‐terede arealer er tilført de relevante klynger. 

Kvalitetsfondens dimensioneringsforudsætninger er indarbejdet, dvs.  

Udnyttelsesgrader for senge: Der er nu anvendt 85 % belægning for normale sen‐ge og akutsenge I programgrundlaget var der regnet med 75 % for børn og 70 % belægning for akutte senge. Dette forhold reducerer antal senge til børn og akut‐senge 

Arealstandard for senge: Der er nu regnet med 35 m² netto/seng for alle normale senge. I programgrundlaget var der anvendt 40 m²/seng for børn. 

Der er foretaget justeringer i arealstandarderne, så de svarer til beregningsforud‐sætningerne som de er udmeldt af ekspert‐panelet. 

Der er foretaget en generel efterprøvning af kapacitetsberegningerne og en gen‐nemgang af alle funktioner i hospitalet, med det resultat, at der er foretaget visse justeringer i kapaciteter og funktionsarealer.  

Der er taget højde, for at visse funktioner overføres til Holstebro, jf. ansøgning til Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet af 17. maj 2011 om midler til etablering af kommunale og regionale funktioner i ”Center for Sundhed/sundheds‐ og akuthu‐set i Holstebro”. Beslutning om etablering af de pågældende funktioner med ca. 1.400 m2 er efterfølgende truffet af Sundhedsministeriet.   

 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  15  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

På dette grundlag er der udarbejdet et overordnet funktionsprogram for DNV‐Gødstrup med en kapacitets‐ og arealberegning som er vedlagt som bilag 12.1 og som er kort opsummeret i efter‐følgende afsnit 4.3.   

4.2 Kvalitetsfondens forudsætninger 

I Kvalitetsfondens rapport af november 2010, som er udarbejdet af regeringens ekspertpanel, refereres til Region Midtjyllands beslutning om at samle hospitalsfunktionerne i Vestjylland. De eksisterende hospitaler i Herning, Holstebro, Lemvig, Tarm og Ringkøbing skal nedlægges og funktionerne skal samles i et nyt hospital i Gødstrup. Desuden skal der etableres et akuthus i Lemvig og et sundheds‐ og akuthus i Holstebro.   Ekspertpanelets konklusion vedrørende nyt hospital i Gødstrup (jf. rapportens side 69‐70) kan opsummeres som følger:   ”Panelet vurderer, at projektet på væsentlige områder vil være i overensstemmelse med præ‐misserne for en rationel og moderne sygehusstruktur også på længere sigt. Det vurderes desu‐den, at en samling af funktionerne i nyt byggeri vil understøtte en effektiv og rationel drift, her‐under en forbedring af patientbehandlingen i den vestlige del af regionen. Panelet vurderer, at realiseringen af den nye somatiske struktur skal prioriteres, idet den psykiatriske del af projek‐tet bør baseres på en regional prioritering inden for de almindelige anlægsrammer. Der forven‐tes bevaret kapacitet i Holstebro, kapaciteten på det nye Gødstrup bør derfor efter panelets opfattelse nedskaleres, også udover hvad der følger af den generelle tilpasning.”   Ekspertpanelets vurderer et tilpasset bruttoareal til somatiske sygehusfunktioner i Gødstrup på 120.000 m² med en brutto/nettofaktor på 2,0.  Med en tilpasning som følge af kapacitet på Hol‐stebro sygehus, der beregningsteknisk svarer til 4 % af det tilpassede areal, udgør det endelige beregningsgrundlag 115.000 m² brutto.  Prisen per m² nybyggeri ansættes til 27.000 kr. (totaludgift inkl. apparatur mv.). Det giver en nybyggeripris på ca. 3,1 mia. kr. inkl. 0,6 mia. kr. til IT/apparatur og løst inventar. Hertil lægges godt 60 mio. kr. til parkering. Samlet totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering er 3,15 mia. kr.  Alle beløb er eksklusiv moms og 09‐pl.     

4.3 Overordnet funktionsprogram  

Det overordnede funktionsprogram fastlægger DNV‐Gødstrups kapacitets‐ og arealbehov med udgangspunkt i 2007 patientaktivitet og bemanding, som fremskrives til 2018. Med de anvendte udnyttelsesgrader og arealstandarder foretages en kapacitets‐ og arealberegning for en række af hospitalets funktioner (senge, ambulatorier etc.). For andre funktioner som f.eks. service‐arealer foretages arealvurdering baseret på erfaringer fra andre projekter eller eksisterende hospital. Endelig omsættes de dermed vurderede nettoarealer til et bruttoareal med valgt brut‐to/netto faktor.   Principperne i kapacitets‐ og arealberegningen er vist i figuren nedenfor:   

DNV‐ k:\h1015tilrettet 

 Efterf

4.3.1

Der e2007 der re For dfremsOgså  Frem I tabe 

‐Gødstrup 

59 gødstrup\10_teghelhedsplan.docx 

følgende ops

Patientfrem

er foretaget eaktiviteten segnet med e

et psykiatrisskrevet demher er der fo

skrivningsfo

el herunder v

gninger_beskrivelse

summeres ko

mskrivning 

en fremskrivsamt den deen effektivise

ske område eografisk og morudset en e

rudsætninge

vises den res

T

er\10_07_beskrivel

ort aktuel sta

vning af det smografiske uering af ligget

er der tilsvarmed en realveffektiviserin

erne svarer t

sulterende p

Tilrettet Helh

ser\00_tilrettet hel

atus for det 

somatiske paudvikling ogtiden.  

ende taget uvækst for båg af liggetide

til programgr

atientaktivit

hedsplan 

lhedsplan\version 2

overordnede

atientgrundlaen række om

udgangspunkde det statioen.  

rundlaget.  

tet i 2007 og 

2_21.02.2012\23.03

 

e funktionsp

ag til 2018 mmstillingstilta

kt i 2007 aktionære og am

2018:  

3.2012\dnv‐c‐00‐05

program.   

med udgangsag.  Desuden

iviteten sommbulante om

5‐rap‐xxx‐

punkt i n er 

 er råde. 

16 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  17  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

  Under tabellen er vist aktivitetsændringerne i % for både somatik og psykiatri.   For somatik indebærer udviklingen en reduktion i såvel udskrivninger og sengedage i normale senge på ca. 40 %. Samtidig sker der en omstilling af den stationære patientbehandling fra nor‐male senge til akutsenge og hotelsenge, foruden at der sker en omstilling til dagbehandling. Dermed reduceres den samlede sengedagsproduktion til ca. 26 % sammenlignet med udgangs‐punktet i 2007. Samtidig øges aktiviteten inden for det ambulante område.  Sammenlagt ses sengedagsreduktion på over 20 % og en vækst i ambulant aktivitet på 50 %, hvilket svarer til ekspertpanelets anbefalinger.   Sammenlagt ses en sengedagsreduktion på 26 %, en vækst i antal dagpatienter på 93 % og en vækst i ambulante besøg på 50 %. Sammenlagt bliver væksten i ambulant aktivitet 56 %.  Aktivi‐tetsændringerne svarer til ekspertpanelets anbefalinger.  For psykiatri indebærer udviklingen en mindre øgning i antal udskrivninger, men en reduktion i sengedagene. Endvidere ses en øgning i den ambulante aktivitet og i antal dagpatienter.  

4.3.2 Bemandingsfremskrivning 

Bemandingen skal fremskrives til 2018 og anvendes som grundlag for dimensionering af perso‐nalerelaterede funktioner, dvs. kontorer, møderum, kantine og omklædningspladser.   Ved fremskrivningen til 2018 er der taget udgangspunkt i 2007 bemandingen, dog således at der for arbejdsmedicin og projekter er der taget udgangspunkt i 2010 bemandingen, da der in‐den for disse områder er sket store ændringer siden 2007.   Bemandingen fremskrives på grundlag af patientøgningen fra 2007 til 2018. Derefter er der ind‐regnet en effektivisering på 12 %.   På det grundlag fås en samlet bemanding for 2018 på ca. 3.550 årsværk, som anvendes til di‐mensionering af de personalerelaterede funktioner som kontorer, møderum, kantine og om‐klædningspladser, jf. tabel herunder:  

Udskriv-ninger

Senge-dage

Dag-patienter

Amb besøg Udskriv-ninger

Senge-dage

Sengedage i akutseng

Hotelsengedage

Inter-mediære

sengedage

Sengedage i alt

Dag-patienter

Amb besøg

Intern medicin 19.331 86.632 18.199 65.116 12.192 50.571 9.454 5.366 1.551 66.941 31.703 97.674

Kirurgi 5.764 25.104 1.093 6.536 3.384 15.513 2.811 1.278 19.601 2.933 9.804

Gynækologi/obstetrik 6.553 20.327 757 29.407 4.147 8.687 1.278 1.022 10.987 2.558 44.111

Ortopædkirurgi 4.902 19.145 4.099 33.485 3.481 13.031 1.278 1.022 15.330 7.311 50.228

Pædiatri 4.113 13.341 6.297 2.501 7.756 7.756 1.290 9.446

Urinvejskirurgi 2.808 7.877 621 7.175 1.907 4.654 1.022 511 6.187 1.715 10.763

Neurologi 1.972 11.252 8.723 1.002 6.205 1.278 511 7.994 408 13.085

ØNH 2.144 3.508 7.828 1.075 931 511 256 1.697 771 11.742

Øje 154 368 1.975 15.202 135 310 310 3.003 22.802

Rehabilitering 219 6.471 152 261 5.585 0 256 5.840 2 228

Arbejdsmedicin 792 1.188

Somatik i alt 47.960 194.025 26.744 180.713 30.083 113.241 17.630 10.220 1.551 142.642 51.694 271.069

Voksenpsykiatri 1.130 28.682 14.782 1.147 27.394 931 0 0 28.325 29.566

Børnepsykiatri 94 3.095 565 2.744 100 3.210 0 0 3.210 1.130 5.489

Psykiatri i alt 1.224 31.777 565 17.526 1.247 30.604 931 0 0 31.534 1.130 35.055

DNV i alt 49.184 225.802 27.309 198.239 31.330 143.845 18.560 10.220 1.551 174.176 52.824 306.124

Somatik ændring i % -37% -42% -26% 93% 50%

Psykiatri ændring i % 2% -4% -1% 100% 100%

2007 2018Patientfremskrivning

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  18  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

 

   Det samlede resultat af bemandingsfremskrivningen bliver hermed en reduktion på 1 %, hvilket skal ses i sammenhæng med en aktivitetsudvikling inden for somatik på op til 15 % og for psyki‐atri på 24 %. Der foregår en udredning af antallet af elever og studerende, som skal indarbejdes. 

4.3.3 Kapacitets‐ og arealbehov  

På grundlag af ovenstående patientfremskrivning og bemandingsfremskrivning til 2018 er der foretaget en kapacitets‐ og arealberegning. De anvendte udnyttelsesgrader og arealstandarder følger Kvalitetsfondens forudsætninger, jf. nærmere beskrivelse i bilag 12.1.  På dette grundlag fås et samlet nettoareal til DNV‐Gødstrup, der omsættes til brutto med en faktor 1,8 for psykiatriklyngen og 2,0 for øvrige arealer. Derfra skal trækkes et areal på ca. 1.400 m² brutto til en sundheds‐ og akutklinik i Holstebro.    Dermed bliver det samlede areal i DNV‐Gødstrup følgende:   Arealbehov DNV af 01.03.2012 Arealbehov (af-

rundede tal)

Samlet bruttoareal til DNV 131.200

Fradrag i bruttoareal pga. Holstebro 1.400

Bruttoareal DNV-Gødstrup 129.800

Heraf til psykiatriske funktioner 14.800

Heraf til somatiske funktioner 115.000

 Det samlede bruttoareal for DNV‐Gødstrup bliver hermed 129.800 m2, hvoraf 14.800 m2 kan henføres til psykiatriske funktioner og 115.000 m2 kan henføres til somatiske funktioner. Dette svarer til ekspertpanelets arealramme for DNV‐Gødstrups somatiske funktioner.    

4.4 Bæredygtighed  

Bæredygtighed er fundamentalt for DNV‐Gødstrup. Hospitalet skal være sundt og behageligt med det formål at understøtte patienternes helbredelse og personalets arbejdsmiljø. Samtidigt må der ikke gås på kompromis med kravet om effektivitet og fleksibilitet. Økonomien skal på kort og lang sigt optimeres, både hvad angår energiforbrug og øvrige driftsomkostninger. Byg‐ningens miljøbelastning og totaløkonomi skal samtidig vurderes i forhold til helhedens og de enkelte bestanddeles levetid, når der ses på råmaterialer, opførelse, drift, destruktion og gen‐anvendelse.   I det følgende er bæredygtighedskonceptet og de tiltag, der sammen med omkostningseffektive løsninger, der skal til for at skabe et moderne hospital, gennemgået. Gennemgangen er opdelt i:  

Bemanding 2007 2018 Diff i %

I alt 3.585 3.551 -1%

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  19  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

Social bæredygtighed  

Miljømæssig bæredygtighed  

Økonomisk bæredygtighed   

Herved sikres at DNV‐Gødstrup er egnet til certificering i forhold til den kommende danske standard inden for bæredygtighedscertificering ‐ DGNB, der bygger på samme tre bæredygtig‐hedsprincipper.  De overordnede mål samt de enkelte delemner indenfor bæredygtighed, der er beskrevet i Re‐gion Midtjyllands Agenda 21 handlingsplan og projektsekretariatets ”Drejebog for bæredygtig‐hed”, vil blive indarbejdet i projektet i de næste faser.  Social bæredygtighed Udgangspunktet for social bæredygtighed er mennesket. For patienterne drejer det sig om ef‐fektiv behandling, kortere behandlingstider, venlige lyse og indbydende lokaliteter samt sikker‐hed. Der lægges vægt på den menneskelige dimension i behandlingen og på at blive set som en ligeværdig samarbejdspartner, hvilket skaber ”empowerment” af patienten, somer med til at styrke egenomsorg og involvering af de pårørende For personalet handler det ligeledes om sik‐kerhed, så risiko for nedslidning og sygdom minimeres. Udgangspunktet er mennesket og men‐neskelighed, men resultatet af den sociale bæredygtighed viser sig økonomisk i form af kortere indlæggelsestider, færre genindlæggelser og færre sygedage og mindre nedslidning for persona‐let.   Hospitalsenheden Vest arbejder målrettet med at højne den sociale kapital. Der er evidens for at høj social kapital, giver højere kvalitet, effektivitet, produktivitet, trivsel, patienttilfredshed og minimerer antallet af sygedage. I forhold til det bygningsmæssige betyder det at rammerne skal understøtte mulighederne for samarbejde internt i de enkelte klynger og afsnit, men i høj grad også samarbejdet på tværs af fag og klynger. Herudover skal fokus ligge på at optimere de faktorer i det sociale miljø, hvor der foreligger dokumentation (evidens) for deres betydning. Disse er bl.a. dagslysforhold, udsyn, luftkvalitet, temperaturforhold og støjgener.   Miljømæssig bæredygtighed Udgangspunktet for miljømæssig bæredygtighed er at minimere følgeomkostningerne set i et længere tidsperspektiv, som DNV‐Gødstrup påfører sine omgivelser. Der er en direkte sam‐menhæng mellem energi‐ og ressourceforbrug og driftsudgifterne, således at miljømæssig bæ‐redygtighed på langt sigt fører til omkostningseffektivitet og god totaløkonomi.   Spildevand  Spildevandet har været overvejet separeret i kritisk spildevand og ikke kritisk spildevand, og det er vurderet at vi arbejder mod en løsning hvor det ikke bliver separeret, da det fremadrettet letter ombygning og dermed er billigere at administrere. Der henvises til notat "Fremtiden spil‐devandshåndtering DNV‐Gødstrup".  Energistrategi DNV‐Gødstrup opfylder kravene til lavenergiklasse 2015 ved god isolering af klimaskærmen, lavenergivinduer, energieffektivt ventilationsanlæg, køling med grundvand (ATES), optimeret bygningsorientering, gode dagslysforhold og energieffektivt belysningsanlæg. Fast solafskærm‐

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  20  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

ning sikrer begrænsning af overtemperaturer og på denne måde et unødvendigt energiforbrug til køling.  På denne måde sikres det at energiforbruget til varme udgør en mindre del af hospitalets ener‐giforbrug, samtidig med der er øget fokus på nedbringelse af procesenergiforbruget til køling, processer og belysning samt varme til produktion af varmt brugsvand.   Vedvarende energi som solceller, vindmøller m.v. fremmes mest muligt i byggeriet på en total‐økonomisk fornuftig måde således at energiforbrug kan reduceres yderligere samtidig med at der gives et signal om bæredygtighed.   Miljørigtig projektering  For at sikre, at alle miljø‐ og bæredygtige tiltag bliver integreret i projektet, gennemføres plan‐lægning og projektering efter principperne for miljørigtig projektering. Kort sagt sikrer miljørig‐tig projektering, at alle de gode hensigter fra starten af projektet bliver gennemarbejdet og vur‐deret gennem hele projektforløbet for at kunne nå målet om et optimeret, miljørigtigt byggeri med mindst mulig miljøbelastning i alle byggeriets faser.   Målbare miljømål og dertilhørende virkemidler for projektet opstilles i en miljøplan, som funge‐rer som det dynamiske arbejdsredskab i den miljørigtige projektering.  Et mål kan fx være inde‐klimavenlige materialer, og virkemiddel at der kun vælges maling mærket med indeklimamær‐ket.    Bæredygtige materialer  Der vælges indeklimavenlige materialer med fokus på enkel vedligeholdelse, lang holdbarhed og ”cradle to cradle”, der sikrer, at materialerne kan genanvendes efter brug, så vigtige materia‐leressourcer ikke går tabt ved afbrænding eller deponering på lossepladser.  Ved anvendelse af træ, skal træets oprindelse og bæredygtighed dokumenteres. Der vælges fx træ mærket med FSC eller PEFC mærket. 

 Økonomisk bæredygtighed Økonomien skal både på kort og lang sigt hænge sammen, både hvad angår byggeomkostninger og driftsomkostninger. En væsentlig metode til nedbringelse af anlægsomkostningerne er at udnytte gentagelseseffekten til at lave præfabrikerede bygningselementer. Det gælder både for konstruktioner, facader og installationer. Hvor gentagelseseffekten er stor, vil udnyttelsen af præfabrikerede elementer derfor reducere byggeomkostningerne. Analyse af anvendelse af præfabrikerede elementer og installationer vil fortsætte i de næste faser.  Bygge‐, drifts‐ og vedligeholdelsesudgifter  Hospitalet bygges med fokus på nedbringelse og optimering af bygge‐, drifts‐ og vedligeholdel‐sesudgifterne ved en integreret designproces med rentable løsninger og velkoordineret bygge‐styring uden unødig brug af ressourcer. Projektets driftsomkostninger nedbringes ved et energi‐rigtigt bygningsdesign, hvor varmetabet, brugen af kunstig belysning, kølebehovet og elforbru‐get er minimeret ved passive tiltag. Der fokuseres på valg af energirigtigt hospitalsudstyr uden unødig høj varmeafgivelse, som medfører ekstra køle‐ og ventilationsbehov, uden at der gås på kompromis med patienternes helbred eller de ansattes arbejdsforhold.   

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  21  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

Fleksibilitet og robusthed  Når der sættes fokus på bygningens levetid kontra den medicinske/medicotekniske udvikling, er det et krav, at bygningen bliver fleksibel og robust og at den designes med etager, som er så multianvendelige som muligt, så man med simpel ombygning kan imødekomme fremtidens ændrede arbejdsmetoder, teknologier og organisationsformer.   Fleksibiliteten sikres desuden ved konstruktioner, som ikke giver bindinger, etagehøjder, som giver mulighed for installationsføringer, skakte som giver god forsyningsdækning på etagerne og forsyninger fremført med ekstra kapacitet. Det ringforbundne forsyningssystem er således for‐beredt for fremtidige udvidelser i efterfølgende etaper, som kan ske uden der skal ske indgreb i den eksisterende bygning idet sammenbygningen kan ske umiddelbart inden ibrugtagningen.  

4.5 Trafikanalyser  

Den overordnede vejbetjening af hospitalet i projektforslaget sker via Gødstrupvej og Vester‐holmvejs forlængelse. Derudover etableres en omfartsvej vest om hospitalet. De nye vejanlæg skal både kunne betjene hospitalet og en fremtidig byudvikling ved Helstrup. Ligeledes etable‐res en jernbanestation ved hospitalet.   Langs Vesterholmvejs forlængelse etableres cykelstiforbindelse til Herning By. I projektet etab‐leres 390 cykelparkeringspladser. Fra den ny station på Herning ‐ Holstebro jernbanen skabes direkte togadgang til hospitalet. Derudover forventes busruter omlagt, så der skabes gode kol‐lektive trafik forbindelser til hospitalet, Herning by og i regionen.  Det nye hospital forventes at skabe en daglig trafik på ca. 12.000 biler/døgn, hvoraf ca. 5.000 biler/døgn kan relateres til ikke‐akut patienttransport, ca. 5.700 biler/døgn til personale, ca. 1.000 biler/døgn til besøgende og ca. 300 biler/døgn til ambulancekørsel og varetransport. Det forudsættes, at 1/4 af de ansatte på hospitalet bruger anden transport end bil til og fra arbejde.  Trafikken til og fra hospitalet fordeler sig på de 2 adgange til projektområdet, hvilket forventes at medføre at den udbyggede Gødstrupvej vil få en trafik der svarer til ca. 9.000 biler/døgn og adgangsvejen fra Vesterholmvejs få en trafik der svarer til ca. 3.000 biler/døgn. Der anlægges ca. 2200 parkeringspladser til DNV‐Gødstrup.   

4.6 Kommuneplan  

Herning Kommune har i 2010 udarbejdet kommuneplantillæg nr. 30 til Kommuneplan 2009‐2020 for et 66 ha stort areal, der omfatter hospitalsområdet samt yderligere areal vest for hos‐pitalsområdet ud til den planlagte omfartsvej. Tillægget overfører hele arealet til et nyt ramme‐område kaldet OF1, der udlægges til "Offentlige formål, Hospital ved Gødstrup". Tillægget giver mulighed for at bygge i op til 20 etager med en samlet bebyggelsesprocent på 50. Tillægget er vedtaget samtidig med lokalplan 54.0F1.1, som præciserer byggemulighederne.  

4.7 Lokalplan  

Grundlaget for projektets område, bebyggelse og anlæg er lokalplan nr. 54.0F1.1, Hospital ved Gødstrup fra 2010. Lokalplanens område er identisk med projektområdet, som VVM redegørel‐sen behandler.  

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  22  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

Lokalplanen inddeler området i 3 delområdetyper med hver deres anvendelses‐ og bebyggel‐sesregulerende bestemmelser.   Delområde I udlægges til hospitalsbyggeri med tilhørende funktioner såsom patienthotel, admi‐nistration, undervisning, forskning, laboratorier, servicebygninger, kiosk, kapel, køkken, vaskeri, tekniske anlæg såsom produktions‐ og distributionsanlæg, centraldepoter og destruktionsanlæg til hospitalsaffald samt private og offentlige servicefunktioner og erhverv, som har tilknytning til hospitalet.   Inden for delområdet kan der etableres fællesfunktioner og anlæg som f.eks. parkeringsanlæg, helikopterlandingsplads, adgangsveje/‐stier, forsyningsanlæg, regnvandsbassiner og bygnings‐nære opholdsarealer/haver m.v. Den nordlige del af delområde I udlægges til station med tilhø‐rende perron og adgangsanlæg.   Delområde II indeholder adgangs‐, trafik‐ og parkeringsarealer samt anlæg til jernbanespor. I delområdet kan der etableres parkeringskælder samt parkeringshuse, regnvandsbassiner og mindre tekniske anlæg til områdets forsyning m.v. Inden for de udlagte byggefelter i delområ‐det kan der etableres helikopter landingsplads.   Delområde III består af et areal beliggende imod Gødstrupvej. Delområdet udlægges til grønt sammenhængende fælles friareal i form af naturområde, hospitalspark og opholdsarealer samt til placering af regnvandsbassiner. Inden for delområdet er beliggende et fortidsminde i form af en gravhøj, der skal bevares og indpasses i delområdets anvendelse og udformning.  

4.8 VVM redegørelse  

VVM er en forkortelse af Vurdering af Virkningen på Miljøet og udarbejdes i henhold til Be‐kendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.  I henhold til VVM bekendtgørelsen skal anlæg, der på grund af art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet underkastes en VVM redegørelse.  Herning Kommune har i samråd med Region Midtjylland vurderet, at projektet for DNV‐Gødstrup er omfattet af VVM‐pligt alene i kraft af anlæggelsen af en helikopterlandingsplads som en del af hospitalet, og da der er tale om et betydeligt bygge‐ og anlægsarbejde.   Reglerne om VVM betyder, at bygge‐ og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke mil‐jøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en VVM‐redegørelse, et tilhørende tillæg til kommuneplanen og en VVM‐tilladelse.   Formålet med VVM‐redegørelsen er at vurdere ‐ og om muligt undgå, mindske eller kompense‐re for ‐ miljømæssige konsekvenser ved projektet. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. VVM‐redegørelsen er udarbejdet af Herning Kommune i samarbejde med projektsekretariatet og COWI.   

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  23  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

Tidsplan for VVM redegørelsen er: Politisk vedtagelse af VVM ‐ redegørelse, kommuneplantillæg og udkast til VVM tilladelse, janu‐ar/februar 2012 Offentlig høring i perioden marts ‐ maj, 2012 Opsamling og eventuelle rettelser i perioden juni ‐ juli, 2012 Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og VVM tilladelse, august ‐ september, 2012.                       

 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  24  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

5 PROJEKTOMRÅDET 

5.1 Grunden  

Projektområdet for DNV‐Gødstrup omfatter et 36 ha stort areal vest for Gødstrup svarende til areal omfattet af lokalplan nr. 54.OF1.1. Arealet afgrænses af Holstebro jernbanen, Gødstrupvej og den planlagte forlængelse af Vesterholm‐vej. Områdets vestlige afgrænsning forløber om‐trent i den nord‐sydgående del af Næstholtvej. Den planlagte Vestre Omfartsvej vil forløbe 700‐1000 m vest for området.  Området er tidligere anvendt til landbrugsdrift, og der har ligget én bedrift og fem beboelses‐ejendomme inden for området, som nu er nedrevet. Ligeledes er store dele af den eksisterende beplantning fjernet. I områdets sydøstlige del ligger en gravhøj, som bevares og friholdes for bebyggelse.   De tilstødende arealer mod nord, vest og syd består af åbne og relativt flade marker med åløb og spredt gårdbebyggelse. Nordvest for området ligger en større korn‐ og foderstofvirksomhed, som markerer sig i landskabet med store bygningsvoluminer og udendørs oplag. Øst for områ‐det ligger den lille landsby Gødstrup ved bredden af den 46 ha store Gødstrup Sø.   Terrænet indenfor projektområdet er svagt kuperet med et fald fra syd til nord i den vestlige del og fra vest mod øst i den østlige del. Koterne ligger mellem 51,5 mod syd, 48,5 mod vest samt 46 nord og øst. Fra områdets nordøstgrænse er der en svag sænkning i landskabet langs den bæk som løber mod nordnordøst til Herningholms Å. De største terrænforskelle ligger omkring ådalen, der ligger vest for projektområdet  

5.2 Geotekniske undersøgelser  

GEO har udført en orienterende geoteknik undersøgelse (placeringsundersøgelse) for en indledende belysning af jordbunds‐, grundvands‐ og funderingsforhold for et nyt akuthospital i Gødstrup.  Ved undersøgelsen er der under 0,3‐1,1 m overjord truffet senglaciale og glaciale aflejringer af vekslende moræneler, morænesand og smeltevandssand ‐ undtagen i en slugt der strækker sig ind over området fra nord. Her er overjorden underlejret af postglacialt sand med vekslende organisk indhold til 3 meters dybde.  På store dele af arealet indeholder den glaciale lagserie en blød og/eller ret blød zone af stærk varierende lagtykkelse. De fleste steder er den dækket af en 2‐4 m tyk fastere tørskorpe, men stedvis er zonen fundet stort set direkte under overjorden, og flere steder fort‐sætter den til 7‐8 meters dybde.  De glaciale aflejringer er ikke gennemboret mod sydvest, men i hele den nordøstlige halvdel af lokalplansarealet er de fundet underlejret af faste miocæne aflejringer af vekslende ler, silt og sand fra 3,2 a 8,2 meters dybde.  Grundvandsspejlet, der er stigende i sydlig retning, er indmålt 0,6‐3,3 m under terræn.  

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  25  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

Med de trufne bundforhold må der forventes at blive tale om ekstrafundering på store dele af arealet, der er udlagt til tungt byggeri (6‐10 etager) ‐ formentlig i form af pælefundering, men pladefundering kan dog muligvis komme på tale.   På arealet udlagt til tungere byggeri (4‐6 etager) må der også forudses ekstrafundering ‐ navnlig hvis der bliver tale om byggeri med kælder. Her kan pladefundering eventuelt komme på tale som et alternativ til pælefundering.  På de øvrige arealer forventes der foreløbig at kunne funderes ved direkte fundering, men i slugten mod nord bliver det formentlig nødvendigt at pælefundere.  Fundering (kældre) under grundvandsspejlet kræver overvejende forudgående midlertidig grundvandssænkning med tilhørende reinfiltreringsanlæg i nødvendigt omfang.  Fremadrettet påregnes udført supplerende geotekniske undersøgelser i forbindelse med udar‐bejdelse af dispositionsforslaget.  Det under økonomiafsnit 10.2 afsatte beløb til ekstrafundering skal parallelt verificeres i dispo‐sitionsforslagsfasen.  

5.3 Arkæologiske udgravninger   

Herning Museum har i december 2010 udført arkæologisk analyse af projektområdet.   Herning Museum udgravede dele af en grav, hvor der blev fundet 32 ravperler og et ravhæn‐gesmykke fra enkeltgravskulturen (2800‐2400 f.Kr.).   I april 2011 har Herning Museum gennemført forundersøgelser i projektområdet. Ved udgrav‐ningerne i søgespor blev der i den nordøstlige del af projektområdet bl.a. kortlagt diverse spor af hegn og skår, samt et hus fra bronzealderen med hegn, gruber og lerkar.   I den sydlige del af projektområdet blev der fundet spor af et bopladsområde, der sandsynligvis stammer fra bronzealder og jernalder. Sporene består fortrinsvis af stolpehuller, hvoraf nogle med sikkerhed kan siges at have indgået i huskonstruktioner, samt kogestensgruber og affalds‐gruber. Der er fundet enkelte skår fra jernalderen. Et undersøgelsesområde blev udskilt til nærmere undersøgelser, som skal gennemføres inden byggeri og anlæg i området påbegyndes.   Resten af det undersøgte areal inden for projektområdet kræver ikke yderligere undersøgelser.   Med de gennemførte og planlagte undersøgelser vurderes det, at alle arkæologiske anlægsspor er opmålt og registreret og alle oldtidsfund er sikret før anlægsarbejdet igangsættes.     

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  26  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

6 FORSYNINGER 

Bygherres projektsekretariat har afholdt møder med de enkelte forsyningsselskaber i løbet af efteråret 2011 og på den baggrund er udarbejdet 5 notater:  

Teknisk notat vedrørende vandforsyning til DNV‐Gødstrup af 11.10.2011 

Varmeforsyning, DNV‐Gødstrup, Version 1 af 15.12.2011 

Fremtidens Spildevandshåndtering, Version 1 af 15.12.2011 

Teknisk infrastruktur og forsyningsanlæg, DNV‐Gødstrup, Version 1 af 15.12.2011 

Vandforsyning, DNV‐Gødstrup, Version 1 af 15.12.2011  

Notaterne danner grundlag for teksten i de følgende afsnit 6.1 og 6.2  Der har været flere alvorlige oversvømmelser de forgange år på nuværende hospital, som har betydet at varelagere er blevet ødelagt og IT funktioner har været ude af funktion. Der skal ta‐ges hensyn til risikoen for dette under bygning og indretning af faciliteterne i kældre og tunnel‐systemer. Teknisk afdeling ligger inde med relevant viden, som skal inddrages i planlægning og projektering.  

6.1 Eksisterende forsyninger  

Vandforsyning:  Den nye matrikel for det kommende hospitalsbyggeri er i dag tilknyttet Gødstrup Vandværk. Det planlægges, at Gødstrup Vandværk skal levere byggepladsvand i byggeperioden. Vandstik‐ket er i dag beliggende langs med Gødstrupvej/Niels Holsts Vej.  Elforsyning: Den nye matrikel er i dag elforsynet fra EnergiMidts net.  Den nuværende forsyning er placeret langs Gødstrupvej og videre ad Helstrupvej med en stik‐ledning øst‐vest tværs over matrikel syd for eksisterende stort svinebrug ved Gødstrupvej frem til en landbrugsejendom i det vestlige matrikelskel.   Spildevand: Herning Vand har generelt ansvaret for spildevandsbehandlingen fra området i dag.  Offentlig kloakledning ligger langs Gødstrupvej, men ellers er der anvendt nedsivningsanlæg i området.   Der er således  i dag beliggende en nedsivningsledning med retning øst‐vest i den nordlige ende af matriklen, som afleder spildevand fra  ejendomme vest for matrikelskel. Ledning krydser jernbanen, hvor terrænet danner et naturligt dalstrøg mod nordøst. Ledning skal bevares eller omlægges.  

6.2 Fremtidige forsyninger  

Vandforsyning:  Efter dialog med Herning Kommune teknisk forvaltning, er der truffet endelig beslutning om, at Herning Vand skal være DNV‐Gødstrups primære vandforsyning. 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  27  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

Herning kommune udfærdiger et tillæg til vandforsyningsplanen inden endelig tilslutning af DNV‐Gødstrup, som konkretiser at området kommer under Herning Vands forsy‐ningsområde. Det betyder at Herning Vand skal fremføres som to uafhængige vandforsyninger fra det nuværende distributionsnet til DNV‐Gødstrup.  I tilfælde af at den primære vandforsyning falder bort, eller der sker forurening af vandet, skal der på den interne ringledning være mulighed for tilslutning af tankvogn. Det betyder, at der skal være indtænkt de nødvendige forsyningspumper, prioriteringsventiler osv. for at kunne drifte hospitalet i disse nødsituationer.  Disse anordninger samt den tekniske opbygning gør, at der skal udarbejdes særlige retningslin‐jer, så kravene i den danske kvalitetsmodel kan efterleves og effektueres på en tidsvarende må‐de.  Elforsyning: Matriklen elforsynes også i fremtiden fra EnergiMidts net på mellemspændingsniveau 10 kV. Der påtænkes tilslutning på B‐niveau.   Der etableres en ydre ringforbindelse i jorden omkring hospitalet for distribuering. Denne etab‐leres som en redundant forbindelse, hvor hver redundant forbindelse skal kunne forsyne hospi‐talet 100 %. Den fulde redundante forbindelse fortsætter på lavspændingssiden helt frem til hovedfordelingstavlerne.  Der forsynes ind på disse ringforbindelser fra 2 uafhængige forsyningspunkter fra EnergiMidts mellemspændingsnet. Hvert forsyningspunkt kan forsyne hospitalet 100 %. Ringforbindelserne udføres med egne transformere og koblingsstationer.  Transformer og koblingsstationer placeres i ikke hospitalsrelaterede bygninger, for at sikre den fremtidige fleksibilitet ved udvidelser.   I forbindelse med driften af byggepladsen overvejes det at anvende solceller og vindmølle til byggepladsstrøm.  Nød‐elforsyning: Der pågår i øjeblikket en dialog med EnergiMidt omkring løsning af denne opgave i EnergiMidts regi. Det betyder at DNV‐Gødstrups nødforsyning forudsættes  placeret uden for hospitalsgrunden, og som en tilkøbt ydelse.  Nødforsyningen til hospitalet skal ske på mellemspændingsniveau 10KV og nødforsyningseffek‐ten skal produceres ved hjælp af dieselgeneratorer. Disse skal kunne forsyne hospitalet 100 % i tilfælde af at normalforsyningen falder bort.  Ved almindeligt forekommende drifts‐ og vedligeholdelses opgaver, skal den ikke servicerede del af generatorsættene stadig kunne dække hospitalet med nødstrøm 100 %.  Nødgeneratorerne skal være af en type med lavest muligt røgemision for at mindske røggener‐ne ved koldopstart. Nødgeneratorerne skal endvidere være opkoblet med central styring og overvågning. 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  28  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

 Der har været flere alvorlige utilsigtede hændelser på Herning Hospital, Hospitalsenhed Vest, hvor der har været strømsvigt på vitale funktioner. Teknisk afdeling har været med i udrednin‐gen heraf sammen med ingeniører. Deres viden forudsættes derfor at indgå i planlægning og projektering.   Varmeforsyning: Varmeforsyningen til DNV‐Gødstrup forudsættes baseret på fjernvarme. Der etableres en direk‐te forbindelse til EnergiMidt fjernvarme transmissionsnet.  Der etableres ikke nogen form for permanent nødforsyning på hospitalet, da korte afbrydelser af fjernvarmen vurderes til ikke at være af kritisk karakter.  Der etableres en ydre fjernvarme ringledning i jorden omkring hospitalet. Denne ringledning forsynes via en transmissions / distribution veksler.  På denne ringledning etableres de nødvendige afspærringsventiler og kvarterventiler som giver mulighed for forsyning fra to sider. Samtidig skal det sikres, at der kan ske yderligere tilslutnin‐ger på ringledningen under drift.  Køleforsyning: I øjeblikket pågår der en dialog med EnergiMidt omkring levering af den samlede køleydelse til DNV.  EnergiMidt påtænker at producere køl henholdsvis ved absorptionskøl, og som supplement til dette påtænkes der opført et grundvandskøleanlæg.  Samlet set vil begge anlægstyper give god mening for EnergiMidt.  Primo januar 2012 vil de første udspil fra EnergiMidt foreligge, hvorefter en vurdering kan fore‐tages.  Spildevand:  Herning Vand har generelt ansvaret for spildevandsbehandlingen og rensningen fra det kom‐mende hospital.  Der forudsættes etableret en kommunal hovedkloakledning i Vesterholmsvejs forlængelse syd for matriklen. Spildevandspumpestationers nedstrøm skal udføres som dobbelte pumpestatio‐ner, hvor hver pumpestation har kapacitet til den fulde spildevandsstrøm.  Hver pumpestation skal endvidere udføres med overvågning og alarm. De lavest liggende etager i hospitalet skal sikres mod oversvømmelse ved opstuvning i hoved‐ledningerne med højvandslukke.  Der forudsættes ikke en separering af spildevand i kritisk og ikke kritisk spildevand, da denne ekstra udgift er vurderet økonomisk ufordelagtig.  

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  29  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

Der er overvejelser i gang om eventuelt at gennemføre en rensning af spildevandet fra hospita‐let lokalt ved hjælp af et BioBooster anlæg inden udledning fra matrikel.  Regnvand Regnvand skal som udgangspunkt behandles som anvist i lokalplanen. Ifølge lokalplanen skal regnvand således nedsives eller opsamles i regnvandsbassiner.  Regnvandsanlæg dimensioneres så det er fremtidssikret i forhold til fremtidens regnmængder. Det skal herved sikres, at de lavest liggende etager ikke oversvømmes.  Regnvandet ledes mod naturlig lavning/dalstrøg nordvest og nordøst for matriklen svarende til det naturlige svagt hældende terrænfald i området.  Pumpestationers nedstrøms skal udføres som dobbelte pumpestationer, hvor hver pumpestati‐on har kapacitet til den fulde dimensionerende vandstrøm. Det samlede regnvandssystem skal tilstræbes projekteret, således at pumper kun skal køre et nærmere fastsat max antal timer i et normalt år.  Hver pumpestation skal endvidere udføres med overvågning og alarm.        

 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  30  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

7 GRÆNSEFLADER 

I nedenstående afsnit beskrives kort de forudsatte grænseflader til Vejdirektoratet, Banedan‐mark, Herning Kommune og forsyningsselskaber i generelle vendinger. Helt specifikke grænse‐flader skal aftales efterfølgende med de enkelte interessenter og forsyningsselskaber.  

7.1 Vejdirektoratet  

Det forudsættes, at Vejdirektoratet etablerer en vejforbindelse fra vest frem til og med en stor rundkørsel i det sydvestlige hjørne af matriklen. Rundkørsel forudsættes etableret med fire af‐kørsler /tilkørsler:  

fra vest og forventet ny motorvejsafkørsel 

fra øst ad Vesterholmsvejs forlængelse  

for ambulancer til/fra Akut 

for offentlig trafik til/fra Akut  

 

7.2 Banedanmark  

Banedanmark etablerer ny station på Holstebrobanen. Lokalplanen udlægger areal til anlæggel‐se af dobbeltspor og perronanlæg samt adgangsanlæg.   Der etableres mulighed for sidespor og jernbanestation med tilhørende parkeringsmuligheder.   

7.3 Herning Kommune  

Herning Kommune etablerer Vesterholmsvejs forlængelse frem til rundkørsel sydvest for matri‐kel incl. nødvendige forstærkninger på eksisterende vejstrækninger.  Endvidere etablerer Herning Kommune udvidelsen og forstærkning af Gødstrupvej fra Vester‐holmsvej i syd og ind til Gødstrup.  Anlægsudgifterne til etablering af hovedadgangsvej fra Gødstrupvej og frem til den nye station ‐ afsluttet med rundkørsel ‐ forventes finansieret af DNV‐Gødstrup/Regionen  og Herning Kom‐mune efter aftalt fordelingsnøgle , ligesom ny grus adgangsvej fra rundkørslen og videre til et par landejendomme nordvest for hospitalsmatriklen.  Regionen betaler øvrige anlæg i tilknytning til hovedadgangsvejen, herunder tilknyttede P‐pladsanlæg og adgangsveje til hospitalets bygninger mv.       

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  31  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

7.4 Forsyningsselskaber  

Ovenfor er redegjort for de mere generelle grænseflader. De specifikke grænseflader skal afklares og besluttes for hver enkelt forsyning. Grænsefladesta‐tus p.t. er anført nedenfor for hver enkelt forsyning.  Vandforsyning: Afklares El‐forsyning: Afklares Nød el‐forsyning: Afklares Varmeforsyning: Afklares Kølevandsforsyning: Afklares Spildevand: Afklares Regnvand: Afklares  

7.5 Øvrige interessenter  

Eventuelle øvrige interessenter skal afdækkes i næste fase i samarbejde med bygherre, eksem‐pelvis Lufttrafikvæsenet.           

   

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  32  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

8 TILRETTET HELHEDSPLAN 

8.1 Tilretninger og ændringer i forhold til godkendt konkurrenceforslag  

Konkurrenceforslagets overordnede disponering, logistik og arkitektur er fastholdt ‐ se efterføl‐gende afsnit ‐ men udvalgte områder har gennemgået en yderligere bearbejdning.   Servicebyen Området for servicebyen med varegård er udlagt på ny i forbindelse med en præcisering af for‐holdene omkring vare‐ og serviceadgang. Arealerne er disponeret således, at der skabes over‐skuelig og enkel tilgang til servicebyen. Servicebyen ligger som en naturlig fortsættelse af de logistiske principper for hospitalet, hvorved der opnås en direkte serviceforbindelse til de pri‐mære funktioner i anlægget. Servicebyen er udlagt på niveau ‐01 således, at levering og trans‐port/trafik sker direkte til dette niveau, og der skal derfor ikke ske vertikal transport.   Funktionerne i servicebyen er udlagt og disponeret omkring to varegårde, hvor der sker en overordnet fordeling af varer, affald mv. Varegårdene skaber i samspil gode fleksible mulighe‐der med stor mulighed for direkte levering til de forskellige funktioner. De primære funktioner placeret på niveau ‐ST kan suppleres med bygninger på niveau K1, såfremt funktioner eller tek‐niske anlæg kræver det. Logistikken i servicebyen afklares i det videre arbejde, herunder af‐faldshåndtering.  Sterilcentralen Sterilcentralen foreslås placeret centralt i byggeriet, herved opnås en mere direkte adgang til behandlingsafsnittene. Endelig placering af sterilcentralen afklares i det videre arbejde.  Sengevask og sengeredning Området for sengeredning er placeret i samme bygningsafsnit som sterilcentralen, hvorved funktionen gives enkel og direkte adgang. Sengevask og sengeredning er placeret tæt på akut‐modtagelsen og i nærhed til de tekniske områder i servicebyen. Endelig placering afklares i det videre arbejde.  

8.2 Landskab  

Fortolkning af hedelandskabet Det opdyrkede hedelandskab i Midtjylland er blandt de mest karakteristiske landskabstyper i Danmark selv om det er menneskeskabt. De grønne vidder med læhegn i skellene og små klum‐per af træbeplantninger samlet omkring gårdenes stuehuse hører til de mest genkendelige landskabstyper for enhver dansker. Og netop den type landskab er i dag den dominerende på grunden. I tilretningen af helhedsplanen har vi fastholdt fokus på den enkle men fortællende løsning, hvor vi videreudvikler hospitalets landskabelige identitet med et klart afsæt i stedets unikke og stedsbundne karakter.   Hovedgreb Helhedsplanens landskabelige hovedgreb er en accentuering af skovklumperne. Herved skabes et dynamisk rum omkring selve hospitalets klyngestruktur, hvor skov, læhegn og lavere be‐plantninger beskytter hospitalets rekreative haverum, hovedindgang og grundens parkrum mod den altdominerende vestenvind. Den store ”indramning” af DNV‐Gødstrup definerer endvidere 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  33  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

rum for parkeringsarealer på hospitalets nordside og skaber kontrast til stiforløbet tværs over grunden og fra perronen til hospitalet.  DNV‐Gødstrup centrale placering på grunden danner to landskabelige sider ‐ en kold og en varm side ‐ en dynamisk/ aktiv side og en rolig side ‐ en rumlig parkside og markant ankomst‐side. Den landskabelige bearbejdning og udformning af trafikanlæg understøtter de to forskellige siders kvaliteter.  Helhedsplanens landskabelige elementer Helhedsplanen består af 5 landskabelige elementer der tilsammen skaber rammerne for sunde smukke og helende landskabsrum for patienter, ansatte og besøgende:  

 Den store ramme om hospitalet ‐ træbeplantninger 

 Parken mod syd ‐ lunde, enge og søer 

 De rumskabende hegn ‐ trærækker, hegn og hække 

 Oplevelsesstien ‐ forløb af frugttræer og lokal oplevelser 

 Hospitalshaverne ‐ terapi‐, rekreations‐ og aktivitetshaver   

Den store ramme om hospitalet Den store rumskabende beplantning der danner ryg for hospitalet mod nord og mod vest etab‐leres som tætte blandingshegn og træbeplantninger af hjemmehørende træer og buske. De egnsbestemte plantninger består primært af eg, skovlind, skovfyr, kristtorn og røn og skaber tilsammen en varierende og smuk ramme om hospitalet, der vil fremstå med skiftende udtryk året igennem.  Parken mod syd Syd for hospitalet i parken der knytter sig til familieklyngen vil der være aktivitets‐ og ud‐forskningslommer til glæde for patienter og pårørende. I de mindre haver der rækker helt ind mellem klyngernes fingre, arbejder vi med nogle beplantningsøer, der også virker rumdannen‐de, men i dette tilfælde i højere grad skærmende for patienterne i klyngens sengeafdelinger. Endelig etablerer vi nogle mere rekreative gårdrum, som en slags private pauserum i de nordli‐ge klyngers mindre gårdrum. Her er et samspil mellem belægning og beplantning, som man kender det fra terrasser og gårdhaver. På den måde vil hospitalets forankring i den lokale natur fremstå meget klart og både personale, besøgende og patienter vil nyde godt af nærheden til det store åbne land udenfor på en varieret måde, der tager højde for både oplevelsessituatio‐nen og skalaen i det konkrete tilfælde.  Rumskabende hegn Parkeringsarealerne opdeles i mindre landskabsrum med rumskabende hegn, der som ”fingre” vokser ud af de omkransende træbeplantninger. Hegnene etableres som tætte læhegn af pri‐mært eg, skovfyr, tjørn og røn. P‐pladserne er forbundet af stier og har adgang til hovedindgan‐gen ad det samlende stiforløb, der løber fra stationen, over vådlandskabet.  Oplevelsesstien Fra Vesterholmvej øst om hospitalet og frem til stationen planter vi en struktur af varierede frugtbærende løvtræer, som skaber et attraktivt landskabstræk, som byder fodgængere og cyk‐lister, der ankommer fra Herning og omegn, velkommen til hospitalet. Denne sti gøres i dette projekt til en oplevelsessti med mange forskellige træ‐ og vegetationstyper, der er hjemhørende i det vestjyske landskab ‐ primært robuste blomstrende og frugtbærende: Et filmisk levende 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  34  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

forløb, der også vil berige fodturen tværs over grunden frem til eller fra stationen, kan opstå med de forskellig løvtyper og det varierede farve‐ og lysspil, de bidrager med. Stiforløbet beri‐ges yderligere af det vandelement, vi etablerer, hvor de store regnvandsopsamlingsbassiner langs stien formes til et vådlandskab, der giver mindelser om de naturlige små søer, der tidlige‐re var et karakteristisk element i landskabet. Oplevelsesstiens forløb vil blive endelig fastlagt i de næste faser.  Hospitalshaverne I klyngernes åbne side mod landskabet udformer vi en serie hospitalshaver, terapihaver og grønne opholdsrum, der hver især er programmeret i overensstemmelse med klyngens behov. Hospitalshaver, terapihaver og grønne opholdsrum knyttes til klyngernes strukturelle nicher på hospitalets yderside og knyttes hermed til de mindre og klimatisk beskyttede rum mellem byg‐ningerne. Haverne udformes som en glidende overgang fra have til sluttede træplantninger og fra have til parklandskab. Haverne mod nord øst fremstår som sanselige oplevelser med mulighed for ophold i fællesskab med andre og med mulighed for privat ro. Haverne fremstår med fællesterrasse, havestauder, græsser, vandelementer og mindre blomstrende og letløvede træer og buske længst inde i går‐dene. Haverne fremstår med mere skovlignende karakter længere væk fra bygningerne med elementer som stendiger, brændestabler, fuglekasser, pileflet, raftegærder, bænke, lysåbne skovtræer med underskov af græsser, mindre buske, bregner.  Haverne på sydsiden fremstår som rolige, sanselige oplevelser med mulighed for privatophold. Haverne udformes med stier til park og søer, fællesterrasse og mindre terrasser til privat op‐hold, frodige stauder og blomstrende buske, vandhuller, bassiner og vandkunst tættest på byg‐ningerne. Tættere på det åbne parkrum går haverne langsomt over i et mere åbent eng‐ og sø‐landskab med broer, bænke og siddekanter ‐ med Væksthus/ pavillon piletræer, elletræer, rør‐sump, jorddiger og gravhøj.  Enkelte hospitalshaver udformes yderligere i terræn og inventar, så disse kan anvendes i rehabi‐literingssammenhæng til genoptræning af motorik.   Ankomst For at nedskalere hovedindgangssituationen, placeres denne centralt i det samlede bygningsan‐læg og skaber nærhed til togstationen og de primære parkeringsområder. Hospitalets primære elektive ankomst sker herfra, uanset om man ankommer fra vest ad omfartsvejen, fra byen i øst, med bybus eller fra togstationen. Ved hovedindgangen findes korttidsparkering og afsæt‐ningspladser. Besøgende der ankommer med jernbanen ankommer ad det udlagte stiforløb til foyeren ‐ samme stiforløb kan benyttes af besøgende, der har langtidsparkeret deres bil på p‐arealerne nord for hospitalet.  Mod syd skabes det akutte ansigt med akutmodtagelse, ankomst for selvhenvendende patien‐ter og heliport. Akutmodtagelsen, der er placeret i niveau 01, fremhæves af det hævede land‐skab omkring heliporten og den tydelige markering af indgangen for selvhenvender mod syd.  Ambulancer ankommer til akutmodtagelsen fra Vesterholmvej, hvorfra der etableres separat højresvingsbane fra øst og venstresvingsbane med ambulancestyret signalanlæg fra vest med direkte tilkørsel til Akut, hvor ambulancen kan køre direkte til akutmodtagelsens ambulancehal.  Fra den syd‐vestlige rundkørsel, der forbinder omfartsvejen, Vesterholmvej og hospitalsområ‐det, er der en tydeligt skiltet afkørsel for selvhenvendere til Akut. Ankomst til Servicebyen sker ligeledes fra den syd‐vestlige rundkørsel.  

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  35  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

 Handicap forhold for udearealer, herunder skiltning og wayfinding, indarbejdes i Helhedsplanen i de videre faser.  Afgang/frakørsel Ambulancer, der forlader hospitalet, kører ad en ensrettet kørevej fra ambulancehallen og frem til rundkørslen i grundens sydvestlige hjørne, hvor vejen sammenflettes med frakørsel fra ser‐vicebyen.  Der er således etableret en særskilt indgående ambulancevej frem til AKUTmodtagelsen til de akutte kørsler og en særskilt udgående ambulancevej, til de mere rolige frakørsler efter klargø‐ring og overflytning til andre hospitaler med eller uden udrykning.   

8.3 Arkitektur  

Arkitektonisk koncept Den grundlæggende kliniske ide ‐ at lægge ambulatorierne på terræn, løfte billeddiagnostik‐ og operationsafsnit op over det centrale foyerrum og her ovenpå placere sengeafdelingerne ‐ er fastholdt.  Det er hensigten at tilvejebringe et sted med egenart og sanselighed, som vil lede patienter og pårørendes tanker væk fra det klinisk hospitalsagtige præg og i retning af det trygge og hjemli‐ge, uden at det er på bekostning af hospitalets funktion, rationale eller patienternes sikkerhed.   Det arkitektoniske koncept er skabt med inspiration i stedets markante landskabskarakter – og særligt tre stedlige forhold:

Landskabets udstrakthed og horisontalitet. 

Den ubrudte himmels lethed. 

De levende hegns retninger og præcision.  Inspirationen har ledt til et let aflæseligt og ligefremt arkitektonisk koncept og en enkelt geo‐metri og orientering:  Som en naturlig forlængelse af og med reference til det horisontale landskabs flader, dannes en tung, taktil base, hvori hospitalets ambulatorier, billeddiagnostik, operationsafsnit og kontorer placeres. Basen forankrer hospitalet til stedet og sikrer i sin hovedstruktur fleksibilitet og elasti‐citet for de indeholdte funktioner, der frit kan variere i grænseflader og størrelse. Oven på basen udlægges lette, horisontale skiver med sengeafdelinger. På samme måde som basens taktile karakter relaterer sig til landskabet, relaterer sengeafdelingernes lette, raffinere‐de og varierede udtryk sig til himlens lys og skyernes lethed. Hospitalets samlede geometri er enkel og retningsorienteret ortogonalt. Basens kant mod land‐skabet er fliget op i nord‐sydgående fingre, der stråler ud i terrænet og herimellem tillader landskabet at trænge ind til foyeren i hele dens udstrækning. Overordnet disponering Der er tilvejebragt et tydeligt elektivt og akut ansigt i disponeringen af hospitalet: 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  36  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

For at nedskalere hovedindgangssituationen, placere den centralt i det samlede anlæg og sam‐tidig skabe nærhed til togstationen og de primære parkeringsområder, placeres hovedindgan‐gen på nordsiden af hospitalet. Hospitalets primære elektive ankomst sker herfra, uanset om man i øvrigt ankommer fra vest ad omfartsvejen, fra byen i øst eller fra togstationen.  Mod syd skabes det akutte ansigt med akutmodtagelse, ankomst for selvhenvendende patien‐ter og heliport. Det er desuden fra denne side personalet ankommer – med stor nærhed til per‐sonaleparkeringen mod syd.  Ankomst og foyer Foyeren er hospitalets samlende, højloftede rumlighed med allestedsnærværende kontakt til landskabet – med funktion af overskuelig wayfinder for besøgende.  Ankomsten til de somatiske hospitalsafsnit er overskuelig og enkel. Adgang til psykiatrien ligeså ‐ fra foyeren i niveau via et overdækket areal mod øst, der samtidig tillader den nord‐sydgående stiforbindelse af passere forbi.   Ambulatorievoluminernes teglflader tænkes at fortsætte ind i foyerområdet og give karakter og lødighed. Den taktile oplevelse vil kunne forstærkes af opholdsområder med begrønning og træbelægning, egetræsbeklædte volumener, trapper og inventarelementer og en rustik, lys gulvbelægning.  I ankomstområdet vil der være mulighed for placering af butikker, cafémiljø, apotek mv.  Forskning og Uddannelse Disse områder er fordelt på tre markante, strategiske placeringer for at øge synligheden og sikre nærheden til specialerne. Hovedvægten af  arealerne til forskning, udvikling og uddannelse  pla‐ceres i en selvstændig klynge mod vest, centralt i forhold til specialerne. Der kan tænkes en selvstændig indgang, såvel som indgang via foyeren. Denne klynge af kontorer, laboratorier og undervisningsfaciliteter udgør Center for forskning, udvikling og uddannelse, kaldet CFU. Cente‐ret indgår i projektet som en option, hvortil der søges finansiering via fondsmidler.   I foyerområdet foreslås ud for hvert speciale og i delvis tilknytning til kontorerne på 1. sal, pla‐ceret et antal forsknings og undervisningsrum og eventuelt en infofunktion, synligt og tilgænge‐ligt, der kan være med til at eksponere og formidle forskningen for patienter og pårørende. En‐delig foreslås auditoriet placeret umiddelbart ved indgangen, tæt på kantinen, som et synligt ikon for hospitalets forskning og vidensformidling.  Psykiatri Psykiatriklyngen indgår i det arkitektoniske koncept som den del af basen, der relaterer sig til terrænet og gives et udtryk i familie hermed.   Psykiatriklyngen er placeret mod øst og har fælles hovedindgang med hospitalet, de rekreative udeområder, stationen og stien, som går gennem området. Bygningsvoluminerne er i 1‐2 etager med foyer og fælles aktivitetsområder centralt placeret omkring et stort gårdrum. Sengeafsnit‐tene er placeret på terræn og ambulatorierne for voksenpsykiatri og kontorer er placeret på 1.sal. På 1 sal er psykiatrien direkte forbundet med somatikken med en transportgang til akut‐funktionen, familieklyngen og de øvrige klynger. 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  37  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

Der er indgang til psykiatrien fra en ankomstplads, som ligger mellem somatikken og psykiatri‐en. På østsiden foreslås en separat indgang med modtagelse for direkte indlæggelse af patien‐ter, der tvangsindlægges og dermed ledsages af politiet.  I udformningen af psykiatrien er der lagt stor vægt på overskuelighed, dagslys og på god kontakt med udearealerne og med landskabet. Bygningsafsnittene er udformet med mange lukkede gårdrum. Dette giver sikkerhed mod flugt, samtidig med at det giver et varieret udbud af ude‐opholdsmuligheder og gode dagslysforhold indendørs. Gårdrummene får forskellig karakter, størrelse og tema.   Alle sengestuer vender enten mod øst eller vest. Fra alle gangarealer er der kontakt til gård‐rummene med dagslys og grønt.  De centrale opholdsrum og store skydedøre i gangarealerne gør det muligt at inddele sengeaf‐snittet i flere grupper, for eksempel hvis der er behov for at etablere skærmede enheder for nogle patienter. Personaleområder med vagtrum, kontorområder og pauserum er placeret mel‐lem to sengeafsnit.   Arkitektonisk udtryk Der er arbejdet med tre primære områder for at tilvejebringe et menneskeligt, nedskaleret hospital med et taktilt og karakterfuldt udtryk:  

Nedskalering af hospitalets samlede volumen 

Stærk materialitet og variation i udtrykket  

Begrønning   Nærværende og menneskelig arkitektur i en forståelig skala og i gedigne materialer er befor‐drende for patienters heling og pårørendes og ansattes generelle velbefindende. Oplevelsen af hospitalet som et egentligt sted med atmosfære og karakter er vigtig – også uanset at der ikke er evidens for alle valg med sanselig hensigt.  Nedskalering af hospitalets samlede volumen Kommunikationsringen er forskudt i overgangen mellem den planlagte første og anden etape, hvorved anlæggets længderetning opbrydes og ganglinjerne forskydes.  Sengeafdelingerne ovenpå basen fordeles ud på flere mindre voluminer (akut, thorax, kirurgi og kræft), hvorved det samlede anlæg nedskaleres markant. Desuden reduceres andelen af senge‐stuer mod nord væsentligt.  De enkelte klyngers ambulatorievoluminer disponeres som u‐former med referencer til de tra‐ditionelle stedlige gårdbebyggelser. U‐formerne, der fortandes og varieres, strækker fingre ud i terrænet og tillader landskabet at trænge ind imellem bygningsvoluminerne – og forbedrer ela‐sticiteten markant. Bygningshøjden nedtrappes fra sengeafdelingerne, over transportringen til ambulatorierne, således at hospitalet mod nord og syd møder landskabet med en venlig kom‐positorisk takt af 2‐3 etages gavle i varierende flugter.  

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  38  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

Materialitet Facadeudtrykket har karakter og sanselig materialitet. Det gennemgående facadeprincip er ho‐risontalt, inspireret af landskabets vandrette udstrakthed. Vandrette vinduesbånd med variere‐de brystnings‐ og skørthøjder, afhængigt af de bagvedliggende funktionerer, er det gennemgå‐ende motiv, der afbrydes af etagehøje partier i glas ved indgangssituationer, opholdsområder og i foyerområdet.   Basen tænkes udført i en varm, mørklødig teglsten opmuret med reliefvirkninger og fortandin‐ger, så denne del af bygningsanlægget får et stedsforankret, lødigt udtryk med reference til ter‐rænet og jorden. Hvor funktionen muliggør det, flyder de vandrette bånd i basen ud i større murflader for at understrege tyngden og fuldende motivet. Flere steder kompletteres med varme partier i rustikt egetræ, hvor afskærmning for indblik eksempelvis gør det hensigtsmæs‐sigt, eller kompositionen tilsiger det. Facaderne begrønnes stedvist, så overgangen mellem byg‐ningerne og landskabet bliver fliget og varieret.  Sengeafdelingernes lette facader er tilført et lag af opholdsterrasser og smalle servicebalkoner, som lægges udenpå selve klimaskærmen. Beklædningen på ydersiden og undersiden af disse tænkes i skarptskårne, lyse naturanodiserede aluminiumspaneler. Forkanten på terrasserne og balkonerne forskydes i plan, så balkonerne er smallest ved sengestuerne, så udsynet bevares, og der skabes et varieret spil i lys og skygge til facaderne. Mellem de lette, lyse dæk komplette‐res med partier i egetræslameller, der tilfører lød og variation.  Begrønning Beplantning og bevoksning er indarbejdet som karakterskabende elementer i selve hospitalets bygningsstruktur. Det grønne optræder på en række projektniveauer:  Intentionen med landskabsprojektet er at forstærke det eksisterende, opdyrkede hedeland‐skabs kvaliteter. Se endvidere afsnit 8.2.  Kontakten til landskabet Placeringen af billeddiagnostik og operation over ankomstniveau muliggør en åben bygnings‐struktur mod landskabet, som ikke stoppes visuelt eller fysisk af behandlingsafsnittets store vo‐lumen. Landskabet ”kondenseres” indadtil fra de helt åbne vidder med læhegn og græsflader, til de beplantede bygningsnære landskaber mellem ambulatorierne og helt ind i de tætte, kulti‐verede gårdrum mellem bygningsvoluminerne. Disse tænkes i den somatiske del tematiseret til fem forskelligartede landskabsrum, som vil give foyeren karakter og et venligt, grønt udtryk. Tilgængelighed til det grønne er styrket i psykiatriklyngen, som er udformet med flere gårdha‐ver og alle sengestuer placeret på terræn.  Basens tag som opholdsflade Basens forskellige tagflader tænkes udlagt som bygningsnært opholdsareal for patienter og per‐sonale. Tagfladerne belægges og beplantes og vil på den måde udgøres gode opholdszoner – og vil samtidig være et flot, grønt motiv set fra sengestuerne.  Terrasserne i sengeafsnittene, de tværgående funktioner og ambulatorierne  Det horisontale facadeudtryk varieres flere steder med en komposition af terrasser mod alle verdenshjørner. Terrasserne tænkes indrettet som haver, der vil udgøre kærkomne opholdsare‐

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  39  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

aler for patienter, pårørende og personale. Udsigten vil flere steder være storslået og kvalite‐terne i forhold til de nærtliggende hospitalsafsnit åbenlyse.   Begrønning af facaderne Hvor bygningsvoluminerne møder terrænet, tænkes facaderne sine steder bevokset for at un‐derbygge basens relation til landskabet, variere udtrykket og skabe en naturlig, flydende over‐gang.  Kunst Kunst i DNV Gødstrup skal medvirke til at skabe tankevækkende, udfordrende og oplevelsesrige omgivelser for patienter, medarbejdere og pårørende. I kontrast til hospitalets rationelle di‐mensioner taler kunsten til vore følelser, stimulerer vores sanser og bidrager til positive distrak‐tioner. Undersøgelser har vist, at kunst kan medvirke til at lindre smerte, nedsætte stress og formidle overvejelser omkring eksistentielle spørgsmål og inspirere til nye tanker og perspekti‐ver.   Forskellige kunstformer vil blive integreret i projektet mhp. at skabe forskellige atmosfærer, understøtte patientens velvære og helbredelsesproces og berige personalets arbejdsmiljø. Desuden kan kunst understøtte en wayfinding‐strategi. Der vil blive tale om såvel objektbaseret udsmykning, som mere bygningsmæssigt integrerede kunstinstallationer. En videre afklaring vil finde sted i de kommende processer.      

  

8.4 Klinisk hovedstruktur  

DNV‐Gødstrup er overordnet set organiseret som to åbne ”fingerstrukturer”, der ‐ som fingrene på en hånd ‐ rækker ud i landskabet. De to ”hænder” spejler hinanden omkring et fælles dob‐belthøjt rum; hospitalets foyer, der fungerer som hospitalets centrale fordelingsrum.  Når an‐den fase af byggeriet er gennemført, vil den sidste del af fingerstrukturen, den der rummer psy‐kiatrien, være placeret øst for foyeren. De to ”fingerstrukturer” omkring foyeren rummer de medicinske klynger Thorax‐, Abdominal‐ og Kræftklyngen i den nordvestlige del af hospitalet. Akutmodtagelsen, Familie‐, og Neuroklyngen ligger i den sydlige klyngesamling. Hospitalet er opbygget med et tydeligt elektivt ansigt og et akut ansigt, således at patienter og pårørende har nemt ved at orientere sig når de ankommer til hospitalet.  I de sydvendte klynger er sengeafsnit placeret i stueplan, da patienterne her tænkes at have glæde og helbredende nytte, af det store landskabsrum og parkerne udenfor. I tilknytning til transportringen ligger de ”tunge” kliniske funktioner: Operationsafsnit, intensiv og billeddiagno‐stik på 1. og 2. sal. Her ligger endvidere størstedelen af forskning, kliniske aktiviteter og konto‐

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  40  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

rer. Så her vil den ”tunge” behandling foregå, og samtidigt vil området være et naturligt møde‐sted for klinikere og forskere.  I tilknytning til transportringen ligger Billeddiagnostik på 1. sal, og operationsområdet og inten‐siv 2.sal. Syd for transportringen kobler Akutmodtagelsen sig på i 1. sals højde, hvor der en tæt forbindelse til hospitalets øvrige funktioner. Ved at samle alle disse aktiviteter på to etager i hospitalets centrum sikres en meget effektiv logistik. F.eks. kan læger bevæge sig mellem ambu‐latorium og kontorområdet, undervisningslokale og videre til operationsområdet, eller sengeaf‐snit med et minimum af skridt.    Samtidig giver den klare organisering ansatte, patienter og pårørende en nem og intuitiv orien‐teringsmulighed ved færden i bygningen. De store udkig til landskabet understøtter, at man al‐tid kan orientere sig i forhold til verdenshjørnerne.   Over hospitalets centrale behandlings‐og transportområde ligger hospitalets sengeetager. De to mindre sengebygninger rummer akutte senge ‐ herunder Akutmodtagelsens og sengeafsnit for Kræftklyngen. I den største sengebygning er placeret sengeafsnit til patienter fra klyngerne Tho‐rax, og Kirurgi. Endelig ligger patienthotellet i den store sengebygning.  Et af hovedformålene for den kliniske hovedstruktur har været, ud over at skabe optimale rammer for effektive og sammenhængende patientforløb, at minimere interne transportaf‐stande på hospitalet og sikre korte afstande mellem funktioner. En del af løsningen ligger i val‐get af den kompakte bygningsstruktur, der i sig selv forkorter de interne transportveje.  En anden central del af løsningen har været den indbyrdes placering af de enkelte afdelinger. Her har udgangspunktet dels været programgrundlaget og dels resultater af analyser af patient‐ og personaleflowet mellem forskellige afdelinger, gennemført som en del af konkurrencen. Ge‐nerelle erfaringstal har dannet grundlag for i analysearbejdet, hvor hovedkonklusionerne fra analyserne viser:   

At af de elektive patienter, der ankommer til hospitalet gennem hovedindgangen, skal den største andel af patienterne til Thorax‐ og Kirurgiklyngerne og i særdeles‐hed til undersøgelse og behandling i ambulatorier. Herudover skal en del patienter til diagnostik undersøgelse og patienter til dagkirurgiske behandlingsafsnit. 

At den største mængde af transporter af indlagte patienter sker mellem Billeddi‐agnostik og sengeafsnit i Thorax‐ og Abdominalklyngen. Af transporter mellem OP/ITA ses ligeledes det største antal transporter til/fra Thorax‐ og Abdominal‐klyngen.   

At ift. patienter der transporteres ses det største antal af patienttransporter fra Akutmodtagelsen til Thorax‐ og Kirurgiklyngerne og Operation og Intensiv, samt mellem Operation og Intensiv og Thorax‐ og Kirurgiklyngerne.  

At den største mængde personalebevægelser foregår mellem Operation/Intensiv og Thorax‐ og Kirurgiklyngerne, samt mellem disse klynger og Akutmodtagelsen. Analysen viser ligeledes relativt store bevægelser mellem Operationsområdet og Billeddiagnostisk afdeling. 

At der internt mellem de kliniske klynger er flere personalebevægelser mellem Ki‐rurgi‐ og Thorax‐ og Familieklyngen. 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  41  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

At bevægelserne for personalet er størst mellem kontor og ambulatorieområder. Det mellemste antal findes mellem senge‐ og ambulatorieområdet og det laveste antal mellem senge‐ og kontorområdet.  

 Gennem en reducering af afstande forventes en forbedret behandlingskvalitet, idet personalet hurtigere når frem i akutte situationer. Endvidere er der en klar forventning om en forbedret bedre driftsøkonomi, idet personalet samlet set bruger mindre tid på patienttransport og egne bevægelser rundt i hospitalet.   Ovenstående resultater af analyserne, har, udover programkrav i forhold til relationer og nær‐hedskrav og som analyserne faktisk understøtter, bidraget væsentligt til hospitalets hovedkon‐cept for placeringer af funktionerne i hospitalet.   Resultaterne af analyserne har bidraget til placering af følgende funktioner:  

Akutmodtagelsen er placeret i tilknytning til OP/Intensiv og i tæt nærhed til Tho‐rax‐ og Kirurgiklyngerne.  

Kontorer er placeret i nærhed af de ambulante områder. 

Hovedindgangen er placeret i tæt relation til ambulatorier, Billeddiagnostik og dagkirurgi. 

Stationær operationsgang og Intensiv er placeret i tilknytning til Thorax‐ og Abdo‐minalklyngen.  

 Akutmodtagelsen er placeret i tæt relation til Operation/ITA og Thorax‐ og Abdominalklyngen.   8.4.1 Klyngegruppernes rapport  

Som omtalt foran i afsnit 4.1 igangsatte DNV‐Gødstrup igangsatte en proces i maj 2011,hvor klyngegrupper fik til opgave, at kvalificere det foreliggende programgrundlag. Formålet var i første omgang at grupperne skulle kvalificere de foreliggende dimensionerings‐ og kapacitets‐beregninger, som var foreslået i programgrundlaget uden at skulle tage stilling til placeringer og andre forhold.   Efterfølgende blev der nedsat 11 arbejdsgrupper med baggrund i klyngesammensætningen, som havde til formål at kvalificere programgrundlaget. Afrapporteringen skulle foreligge inden den 1. oktober 2011,hvor vinderforslaget fra konkurrencen var forventet kendt. Klyngegrupper‐ne arbejdede efter en aftalt skabelon med følgende punkter: Klyngebegrebet, Klyngesammen‐sætning, Antal rum, Funktionalitet, Kompetencer, Relationer, Patientflow, Forsknings‐ og læ‐ringsfaciliteter.  Klyngegruppernes resultater mundede i første omgang ud i en ”Rapport vedrørende klyngear‐bejdsgruppernes ‐ Kvalificering af Programgrundlaget for DNV‐Gødstrup”, 1. udkast, 14. oktober 2011.  I det endelige udkast af den 22. november 2011, er Hospitalsledelsens opsamlinger med i rap‐porten. Rapporten var ligeledes suppleret med bemærkninger, opsamlinger og resume, som fremlagt på seminar for Hospitalsledelsen den 8.11.2011. 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  42  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

 I den sidste del af den endelige klyngerapport blev antallet af funktionsrum forsøgt nedbragt.  Indholdet i rapporterne dannede bl.a. udgangspunkt for drøftelser mellem DNV‐Projektorganisationen og Curavita‐rådgiverteamet på møder, herunder temamøder afholdt i efteråret 2011.     Forhold vedrørende dimensionering, arealer mv. fra klyngegruppernes rapport indgår under afsnittet omkring ”Forudsætninger” jf. 4.1. i Helhedsplanen og input vedrørende logistik for va‐reforsyningsløsninger indgår i efterfølgende afsnit 8.5 omkring Logistik.   Forslag til ændringer fra klyngegrupperne (1. udkast) kan oplistes i kort opsamlet form således:  

At Nefrologien, som i programgrundlaget er placeret i Kirurgisklyngen, flyttes til Thoraxklyngen. 

At Infektionsmedicinsk kapacitet ikke er dimensioneret særskilt og derved ikke fremgår af programmet. Af rapporten fremgår det, at kapaciteten skal placeres i Thoraxklyngen. 

At den Patologiske funktion, som i programgrundlaget er placeret i Diagnostik‐klyngen, ønskes placeret i tæt relation til Operationsområdet  

At Røntgen bør ligge tæt på Akutafdelingen/skadestue og OP. 

At dele af CT, MR, scanning af ben/arme, og røntgen af lunger, bedre kan ligge i Diagnostik‐klyngen ‐ end, som programsat, i Akutafdelingen.  

At over halvdelen af personalet i fys/ergo arbejder med patienter i Thoraxklyngen ‐ og derfor, er der et stort behov for tæt kontakt til f.eks. ortopædkirurgien.  

At Arbejdsmedicin ikke fremgår af Programgrundlaget. 

At der i Nuklearmedicinsk afdeling er et stigende behov for PET‐skanninger og må‐ske også et behov for cyklotron‐afsnit grundet et fremtidigt øget antal kræfttilfæl‐de. 

At IT‐funktion ikke indgår af programgrundlaget 

At der indrettes fleksible multirum i relation til en eller flere klynger sammen.   Forslag til ændringer fra klyngegrupperne (endeligt udkast) ‐ hvor ovenstående er suppleret med følgende forslag:  

Placering af Fødegang og Barselsgang i tæt nærhed ‐ da personalet flekser. 

Neonatal og Børneafdeling ‐ personalet flekser, derfor behov for nærhed. 

Tæt sammenhæng mellem stationær OP, ITA og intermediære senge, opvågning som buffer, forberedelsesrum til OP, anæstesi i klynger. 

Akutmodtagelsen ‐ konceptafklaring, behov for simulering. 

Psykiatri, gerne bygning i 2 planer  

Forhold vedrørende Service‐ og Logistik Klyngen, er der redegjort for i afsnit 8.5 Logistik.  Ovennævnte forslag skal i den efterfølgende proces viderebearbejdes og vurderes af Hospitals‐ledelsen. 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  43  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

8.5 Logistik  

Projektet har taget udgangspunkt i programgrundlagets overordnede principper, som kan ho‐norere kravet til høj forsyningssikkerhed gennem udbredt anvendelse af nye teknologier og au‐tomatiserede løsninger. Principper som én indgang for forsyninger i Servicebyen, er grundlaget for kravet omkring rationel drift.  Netop det rationelle og driftsøkonomiske islæt har været baggrunden for valg af hovedkoncept, hvor korte afstande for transport af patienter, gående patienter og pårørende, som personalet og transporten af forsyninger har været et markant fokuspunkt for valg af bygningskoncept.    8.5.1 Transportveje 

Projektets styrke er netop dets funktionelle som logistiske udgangspunkt, idet der etableret et overordnet transportmønster, hvor der er et optimalt og tydelig adskillelse mellem varetrans‐porter, gående og transport af sengeliggende patienter.  Varetransporten foregår i hospitalets tunnelsystem i kælderplan. Der er direkte forbindelse i hospitalets tunnelsystem fra servicebyen til og fra elevatorer, som har direkte forbindelse og adgang til enkelte funktionsområder.  Al transport af sengeliggende patienter foregår i transportringen på 1. og 2. sal. Via denne transporteres patienter effektivt til behandling i operationsområdet, og undersøgelse i billeddi‐agnostik samt en optimal transport af senge til det ambulante område. Hospitalets centrale transportring medfører optimal forbindelse fra Akutmodtagelsen til alle hospitalets behand‐lings‐, undersøgelses‐ og sengeområder ‐ herunder også psykiatrien.  Gående patienter, der ankommer til ambulant behandling, undersøgelse i billeddiagnostik eller til dagkirurgisk operation, henvises fra receptionen i det centrale og gennemgående foyérområ‐de via gang, trappe eller elevator til det pågældende funktionsområde, uden at skulle møde sengeliggende patienter. Personalet har let adgang for hurtige etageskift via elevator eller trappe.   8.5.2. Logistik fordeling via forsyningsringen/tunnelsystem  

Tunnelsystemet er placeret i kælderniveau under hospitalet. Derved udgør forsyningsringen en gennemtænkt og integreret del af infrastrukturen på hele hospitalet. Tunnelsystemet vil blive klargjort til eventuelle senere udvidelser ud over fase 2 og 3.  Højden og bredden i tunnelsystemet er tilpasset de behov, som en teknisk infrastruktur kræver, samt opfylder krav til systemer til intern transport og anvendelse af udstyr (AGV, rørpost m.flere). I forhold til økonomiske hensyn formodes det, at tunnelsystemet både skal anvendes til transport og være udgangspunkt for teknikfremføringer. Forskellige transportsystemer er under fortsat udredning.  Ved etablering af forsyningsringen opnås der en meget optimal elasticitet og god fleksibilitet, idet tilkobling af fremtidige nye forsyninger kan gennemføres uden kapacitetsproblemer i di‐stributionsanlæggene. God elasticitet vises endvidere ved at ringsystemet kan udvides ved tilfø‐

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  44  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

jelse af yderligere ringforbindelser. De ringforbundne distributionssystemer udlægges i så store dimensioner, at systemerne får en stor stabilitet og evne til at udnytte fremtidig teknologi, idet systemerne er uden blinde og tynde ender. Desuden er de forberedt for udvidelserne ved etape 2 og etape 3.  En etablering af ringforbindelser i tunnelsystemet giver mulighed for altid, at kunne komme til føringsvejene og tilkoble nye forsyningsarter, i tilfælde af indførelse af ny teknologi og anven‐delse af nye gasarter mv. Ringforbindelserne giver desuden mulighed for at udtage delstræk‐ninger til service eller udvidelse uden afbrydelse af forsyningerne.  For el‐delen etableres samme måde uafhængige ringforbindelser til et antal transformerstatio‐ner for at skabe redundans. Denne sikres yderligere med passende omkoblingsmuligheder, så ringene kan underopdeles i tilfælde af fejl, service og/eller udvidelse af installationen.   8.5.3. Tekniske forudsætninger ved lodrette føringsveje og tekniketage 

Lodrette føringsveje Alle føringsveje i det lodrette plan er samlet omkring lodrette skakte. Tekniske forsyninger og affaldssug/affaldsskakte føres i selvstændige skakte som forbinder tunnelsystemet med teknik‐stagerne. Skaktene har en størrelse som muliggør servicering via adgange fra hver etage. Lod‐rette føringsveje opdeles i våde og tørre føringsveje.   De selvkørende AGV’er benytter særskilte elevatorer som forbindelse mellem tunnelsystem og de respektive etager. Samme system kan benyttes af det tekniske personale.  Teknik etager Hospitalet er forsynet med teknik på tre etager. Størstedelen af teknikken er placeret på 3. eta‐ge, strategisk tæt på behandlingsringen med kortest mulige føringsveje for den meget kræven‐de ventilation til operation og billeddiagnostik. Tekniketagen er så vidt muligt udført som en sammenhængende etage hvilket giver fleksibili‐tetsgevinster ved eksempelvis ombygning eller flytning af funktioner i fremtiden. Tekniketagen forsyner øvrige etager via lodrette skakte op og ned.  Der placeres yderligere tekniketager på taget i forbindelsen med den høje bygning med senge‐afsnit og patienthotel samt over laboratorier, ligeledes for at opnå kortes mulige føringsveje for ventilation til sengeafsnit og laboratorier.  I niveau ‐K1 er der primært placeret teknik i forbindelse med indføring af forsyninger, føringsve‐je i tunnelerne samt i servicebyen. Dermed minimeres omfanget af teknik i niveau K1 for at sik‐re mod utilsigtede hændelser forårsagt af oversvømmelse.    8.5.4. Logistik, transport af vareforsyninger 

Som ovenfor beskrevet er der i projektgrundlaget forudsat optimale føringsveje for forsyninger, transport og logistik. Punkter vedrørende de tekniske forsyninger er uddybet under punkt 6. I dette afsnit uddybes punkter vedrørende vareforsyninger, systemer, transport mv.  

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  45  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

Som på de øvrige klyngeområder er der udarbejdet en ”Klyngegrupperapport” i udkast 1 (af den 14.10.11) og endeligt udkast (af den 22.11.11). Der henvises til at disse to notater samlet skal ses som afrapportering fra Service‐ og Logistikklyngen.   Der henledes opmærksomhed på, i det kommende arbejde vedrørende service og logistik, de overvejelser der pågår i Region Midtjylland. Der foregår på nuværende tidspunkt regionale overvejelser omkring koordinering, og eventuel fælles planlægning på tværs af hospitalerne i forhold til forsyninger på centrallager, apoteksområdet, sterilcentralområdet.   Indtil der foreligger en regional afklaring (resultater fra de regionale arbejdsgrupper) er anbefa‐lingen fra Service og logistik klyngen, at arbejde ud fra den præmis der er lagt som forudsæt‐ningsgrundlag i programgrundlaget; at der etableres apotek, sterilcentral og cen‐tral/afsnitskøkkener på DNV‐Gødstrup.     Flere af disse overvejelser på logistik og forsyningsområdet har betydning for Helhedsplanen.      

  Køkken: Hospitalets kostprincip skal afklares. Der forudsættes et centralkøkken (produktionskøkken) med placering i servicebyen, og med indretning af decentrale afdelings‐/klyngekøkkener med dedikerede spisemiljøer.  Afklaringen vil have betydning for leveringsprincip, indretning af faciliteter i Servicebyen, her‐under tilkørselsforhold og rampe, samt behov for lagerplads mv. Endvidere vil transportformen afhænge af konceptvalg.    Apotek:    Apoteksstruktur i Region Midtjylland skal afklares. Arealet afhænger af regional løsning. Medi‐cineringskoncept internt, håndtering, system og transportsystem skal afklares.  

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  46  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

På nuværende tidspunkt forventes der at være et apotek på DNV-Gødstrup med ekspedition, distribution, klinisk farmaci og produktion samt fleksible medicinrum på afdelingerne, hvor forskellige medicinkoncepter skal kunne rummes. Central varemodtagelse tæt på hospitalets apotek. En evt. placering af en del af apoteket (onkologiske produkter) skal afklares af hospitalsledel-sen.  Privat apoteksudsalg for patienter/pårørende placeres tæt ved hovedindgang. Desuden samles medicinudlevering til udskrevne patienter tæt ved hovedindgang.  Sengevask: Principper for sengevask og sengeredning skal afklares. Der skal være mulighed for automatise‐ret sengevask. Endvidere skal principper for sengeredning afklares og placering af en central enhed skal fastlægges. Transport af senge, forsyning af rent linned skal indgå heri.  For nuværende ønskes placering af sengevask og ‐redning tæt på det største forbrugssted, hvil‐ket er vurderet at være Akutmodtagelsen.  Hjælpemidler: Der ønskes indrettet en hjælpemiddelenhed i servicebyen, tæt på central varemodtagelse med egen ren/uren indgang, faciliteter til automatiseret vask og rengøring, reparation samt kontor. Tæt på hovedindgang laves særligt sted for borgere til aflevering af lånte hjælpemidler.   Sterilcentral: Fælles regionalt koncept skal afklares. Håndtering, brug af ny teknologi (robot) og transport (AGV) skal ligeledes afklares. Fremtidigt behov for depotplads vil afhænge af koncept.  Der ønskes en placering tæt på OP (ift. genbehandling) ‐ da størsteparten af utensilierne anven‐des her.  Øvrige forsyninger: Leveringer af sterile og usterile engangsvarer skal foregå til den fælles varemodtagelse. Håndte‐ring, brug af ny teknologi (robot) og transport (AGV) skal afklares da fremtidig behov for depot‐plads, vil afhænge af løsning.  Fællesregional levering af varer til central varemodtagelse med begrænset lager (ikke central‐depot). Leveringsformen skal afklares, det har betydning for indretning af faciliteter i Serviceby‐en, vareflow, lagerplads og behov for rampe mv.  Transport og levering af rent linned til afdelinger forventes at foregå via automatiseret trans‐port mellem den centrale varemodtagelse og afdelinger fx via AGV, hvor leverandører og vaske‐ri pakker forsyningerne, der transporteres direkte til afdelingerne. Hensigten er, at der ikke skal indrettes særskilte linnedrum, men f.eks. nicher til placering af linnedvogne på afdelingerne.  Udlevering af rene uniformer forventes at foregå via uniformsautomater (unimat) placeret tæt ved indgange til omklædningsrum. Det prioriteres højt, at placering af uniformsudlevering at ligger tæt på personalets arbejdssted. Brugte uniformer afleveres i omklædningsrum. AGVér anvendes til transport af rene/urene uniformer mellem unimat og rampen i varemodtagelsen. 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  47  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

 Post og pakker ønskes håndteret integreret med øvrig varemodtagelse i Servicebyen.  Affald:  Der ønskes en hurtig og effektiv håndtering af affald væk fra patientområder og afdelinger via automatisk transport fra afsnit til kælder (truck, AGV, elevator, skakt eller sug). Konkret metode skal afklares. Affaldsanlæg placeres i Servicebyen.   Kapel: God forbindelse (transport) mellem 6‐timers rum, Patologi og Kapel skal sikres. Endelig place‐ring af kapel skal afklares.   8.5.5. Øvrige funktioner i Servicebyen  

Service‐ og Logistikklyngen anbefaler, at der etableres en central varemodtagelse i Forsynings‐byen med egen indkørsel med 3‐5 skærmede aflæsningssteder.   Varemodtagelsen skal have faciliteter til modtagelse af forbrugsvarer, medicin, hjælpemidler mv. Afdelingspakkede sterile og usterile forbrugsartikler (éngangvarer) vil ifølge rapporterne fremadrettet blive leveret via den regionale vareforsyningsmodel, og derved modtaget i den centrale varemodtagelse og videresendes direkte til afdelingen.  Der ønskes kontorområde, mødelokaler, mv. til it‐funktion, driftsafdelings ledelse og stabsfunk‐tion, køkken og teknisk afdeling inkl. Medico‐tekniknisk afsnit.  I forbindelse med rengøringsopgaver ønskes der plads til central omklædning, depot, opbeva‐ring og møderum/kontor samt depot for rengøringsmaskiner og rengøringsartikler i kæl‐der/Servicebyen.     8.5.6. Decentrale funktioner 

Service‐ og Logistikklyngen anbefaler, at der tilstræbes en vis ensartethed i forhold til birum i hospitalets kliniske klynger/afdelinger, hvilket både omfatter funktionalitet, størrelse, beliggen‐hed og relation. Birum betragtes både som værende skyllerum, rengøringsrum og depoter mv.   Service‐ og Logistikklyngen anbefaler at der iværksættes relevante innovations‐ og udviklings‐projekter til afprøvning/test i Innovationsstalden og foreslår specifikt udvikling af et kombineret skylle‐/rengøringsrum og i sammenhæng med depoter.  Det anbefales endvidere at serviceassistenterne får yderligere opgaver i forbindelse med den fremtidige håndtering af afdelingernes vare‐ og linnedforsyning. Af programgrundlaget fremgår det at der forventes udført logistik ‐ og forsyningsopgaver hele døgnet. Klyngen anbefaler, at der anvendes en større del af døgnet ‐ og særligt på de tider, hvor det er mest hensigtsmæssigt.  Endelig anbefaler Service‐ og Logistikklyngen, at der etableres fleksible multi‐servicerum i til‐knytning til én eller flere klynger til vedligeholdelse og eventuelt reparation af senge, hjælpe‐midler og apparatur. Formålet er at reducere transportafstanden, og at kunne reducere centra‐

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  48  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

le arealer til værksteder og serviceområder. Decentrale multirum vil både blive benyttet af per‐sonale fra såvel Driftsafdelingen, Teknisk Afdeling, Medico‐teknisk afsnit og It‐afdelingen, samt eksterne leverandører og klinisk personale.        Ny lagerstyrings teknologi forventes at kunne reducere arealer til lager/depot. Der skal afsættes plads til reagenser decentralt tæt på brugsstedet.  Med hensyn til rengøringsopgaver ønskes plads i afsnit/afd. til udslagsvask, doseringsanlæg og rengøringsvogn.   8.5.7. Transport af forsyninger 

Ændringer i valg af koncepter på forsyningsområder, vil have stor indflydelse for transportmå‐der og i særdeleshed for mængderne. De beslutninger, der træffes i de øvrige klynger, vil have stor betydning for de beslutninger, der skal træffes på logistik og forsyningsområdet og vice versa. Det fremhæves også tydeligt i klyngerapporten, at oplæg fra Service‐ og Logistikklyngen skal koordineres tæt med de øvrige klyngers arbejde.  Som nævnt indledningsvis er der i projektet skabt muligheder for optimale forsyningsveje. Det‐te forhindrer ikke yderligere effektiviseringer bl.a. minimering af transportafstande og mæng‐der. I ”Version 2”‐udgave af Klyngerapporten; ”Foreløbige logistiske overvejelser i relation til DNV‐Gødstrup”, er der redegjort for flere elementer, der med fordel kunne arbejdes videre med. Her nævnes følgende emner, hvor eksisterende teknologier og teknikker med fordel kan indtænkes på en struktureret måde i DNV‐Gødstrup.    Oplistning af punkter til videre bearbejdning jf. rapporten er:  

At anvende unimater til uniformshåndtering 

At anvende briksystemer til lagerstyring (inkl. Afprøvning) 

At anvende rørpost (inkl. afprøvning) 

At anvende RFID/sporbarhed (inkl. afprøvning) 

At anvende automatiserede transport ‐ og lagerløsninger 

At anvende automatiserede affaldshåndteringsløsninger  

At anvende automatiserede senge‐vaskeløsninger (inkl. afprøvning) 

Nyt tøjvognskoncept (inkl. afprøvning) 

At anvende robotteknologi ved ensidigt eller tungt arbejde i laboratorium, eller sterilcentral 

At planlægge, afprøve og implementere logistiske løsninger f.eks. i eksisterende fysiske rammer inden udflytning til DNV‐Gødstrup 

At afprøve nye faciliteter i Innovationsstalden.   

Det er fremhævet i rapporten, at der er et behov for såvel lokale afprøvninger, kompetenceop‐bygning og at dette er en nødvendighed for at DNV‐Gødstrup indgår aktivt i regionale, som na‐tionale sammenhænge på logistikområdet.    

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  49  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

8.6 Etapeopdeling  

Projektet er på nuværende stade opdelt i følgende etaper:  

Etape 1, Somatik, på ca. 87.000 m2 

Etape 2, Psykiatrien, på ca. 15.000 m2 (ikke en del af Kvalitetsfondsprojektet) 

Etape 3, Somatik, på ca. 28.000 m2 

 

Center for forskning og Undervisning (CFU) og fysiske rammer til cyklotron fremgår af teg‐

ningsmaterialet som reserverede arealer, der vil kunne aktiveres, hvis der på et tidspunkt er 

mulighed for etablering.   

8.7 Delprojekter   

Etape 1 er underopdelt i 10 tværgående eller geografisk afgrænsede delprojekter der tilgodeser tidsplansmæssige og økonomiske forhold i forbindelse med såvel planlægning, entrering, udfø‐relse som ibrugtagning, som følger:  

Delprojekt 1: Byggemodning og byggepladsanstilling, tværgående entreprise for hele etapen ‐ Hoved‐ eller storentrepriser. 

Delprojekt 2: Hovedforsyninger i terræn, tværgående entreprise for hele etapen – Fag‐entrepriser 

Delprojekt 3: Pælefundering og byggegrube, tværgående entreprise for hele eta‐pen – Stor‐ eller hovedentreprise 

Delprojekt 4: Anlæg, råhus og præ‐fab enheder, tværgående entreprise for hele etapen ‐ Storentreprise 

Delprojekt 5: Klimaskærm, tæt hus, tværgående entreprise for hele etapen ‐ Stor‐entreprise 

Delprojekt 6: Afsnit 1B ‐ aptering og installationer, geografisk afgrænset – Stor‐ el‐ler fag‐entrepriser 

Delprojekt 7:  Afsnit 1C ‐ aptering og installationer, geografisk afgrænset ‐ Stor‐ el‐ler fag‐entrepriser 

Delprojekt 8:  Afsnit 1D ‐ aptering og installationer, geografisk afgrænset ‐ Stor‐ el‐ler fagentrepriser 

Delprojekt 9:  Afsnit 1E ‐ aptering og installationer, geografisk afgrænset ‐ Stor‐ el‐ler fagentrepriser 

Delprojekt 10: Afsnit 1A ‐ aptering og installationer, geografisk afgrænset ‐ Stor‐ el‐ler fagentrepriser 

 Etape 3: Oplæg  til udbudsstrategi  for Etape 3  vælges ud  fra ovennævnte  retningslinjer  ved opstart  af projekteringen af disse.   Der er primo 2012 udarbejdet en hovedtidsplan for projektet inkl. psykiatrien omfattende etape 1, 2 og 3. Hovedtidsplanen vedlægges som bilag 12.4.   

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  50  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

9 AJOURFØRING AF HELHEDSPLAN 

9.1 Fremtidige forventede ajourføringer  

Den tilrettede Helhedsplan skal under hele det videre projektforløb for såvel etape 1 som 2 ajourføres med de ændringer/justeringer, som måtte blive aftalt med projektsekretariatet. Til‐retning og ajourføring af Helhedsplanen skal imødekomme de præciseringer, rettelser og æn‐dringer, der måtte være indført fra projektsekretariatets side eller være fremkommet på anden måde.  Da det forventes at der sker præciseringer, rettelser og ændringer til Helhedsplanen som følge af bearbejdningen i hver projektfase, er det aftalt med projektsekretariatet at Helhedsplanen tilrettes efter hvert faseskift. Projektsekretariatet skal godkende den tilrettede Helhedsplan ef‐ter hvert faseskift, før denne viderebearbejdes.  Følgende projektfaser er foreløbig aftalt:  

Endelig ansøgning til Kvalitetsfonden 

Byggeprogram, etape 1 

Dispositionsforslag, etape 1 

Projektforslag, etape 1 

For‐ og hovedprojekt, etape 1 

Byggeprogram, etape 2 

Udbud, etape 2  

Projektfaserne afklares endeligt i næste fase.  Den samlede tidsplan for tilretningen af Helhedsplanen er vedlagt som bilag 12.5.   

 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  51  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

10 ØKONOMI 

10.1 Arealer 

Den tilrettede Helhedsplan må højest have et bruttoareal for den somatiske del af hospitalet på 115.000 m².  Der er gennemført nye kapacitets‐ og arealberegninger, samt indhentet oplysninger om areal behov fra brugerne. Arealbehovet for den somatiske del er i disse beregninger og udredninger fastlagt til 115.000 m².  Den psykiatriske del er på det nuværende planlægningsstadie beregnet til et areal på 14.800 m² ved en brutto/netto faktor på 1,8.  Økonomien beskrevet her er ekskl. Psykiatri, CFU og Cyklotron  

10.2 Økonomisk overslag  

Det centrale element i planlægning og styring af økonomi og tid er en opdeling af det samlede projekt i etaper, som underopdeles i overskuelige delprojekter.  Opdeling  i delprojekter foretages  i programmeringsfasen, og alle ændringer  i afgrænsningerne mellem delprojekterne konsekvensrettes i budgettering og tidsplanlægning.  De nærmere krav til opdeling og ændring af opdeling fremgår af Styringsmanualens kapitel 3.  Projektet er på nuværende stade opdelt som følger:  

Etape 1, Somatik, på ca. 87.000 m2 

Etape 2, Psykiatrien, på ca. 14.800 m2 (ikke en del af Kvalitetsfondsprojektet) 

Etape 3, Somatik, på ca. 28.000 m2  Etape 2, Psykiatrien Etape 2, psykiatrien er ikke en del af Kvalitetsfondsprojektet.  Med baggrund i ekspertpanelets anbefalinger om, at ”… den psykiatriske del af projektet bør baseres på en regional prioritering indenfor [regionens] almindelige anlægsrammer” har Regi‐onsrådet besluttet at arbejdes der videre med en samling af de psykiatriske funktioner i Gød‐strup.   Med henblik på en hensigtsmæssig driftsmæssig integration mellem det psykiatriske og det so‐matiske hospital fremadrettet indgår psykiatrien i helhedsplanen med det formål at opnå en sammenhængende helhed.  Af hensyn til forståelsen af budgetteringen af kvalitetsfondsprojektet er nedenfor kort oplistet på, hvilket grundlag psykiatrien indgår i planlægningen:  

Psykiatrien indgår i helhedsplansarbejdet og dermed af helhedsplanen. 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  52  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

Psykiatriens andel af fællesområder i kvalitetsfondsprojekt er fratrukket arealop‐gørelsen og tillagt arealopgørelsen for psykiatrien, etape 2. Det drejer sig om area‐ler i kantine, hovedindgang og fordelingsgange i etape 1. 

Psykiatriens andel af omkostninger til eksproprierede arealer er ikke modregnet i kvalitetsfondsprojektet. 

Psykiatriens andel af parkeringspladserne indgår ikke i budget for kvalitetsfonds‐projektet. 

 Forudsætninger for og bemærkninger til budgettet for kvalitetsfondsprojektet  

Det samlede budget er opbygget af et anlægsbudget for hver etape samt fælles omkostninger vedrørende Somatik, etape 1 og 3. Projektet er budgetteret i PL09, og alle beløb er ekskl. moms, hvor intet andet er anført. 

Anlægsbudgetter består af håndværkeromkostninger inkl. byggeplads‐ og vinter‐foranstaltninger samt reserver. 

De fælles omkostninger består af:  

o En pulje på minimum 600 mio. kr. til IT/apparatur og løst inventar o Omkostninger til projektorganisationen og rådgivere  o Omkostninger til grundanskaffelse, nedrivning, rydning og byggemodning o Omkostninger til tilslutningsafgifter og gebyrer o Omkostninger til arkæologiske undersøgelser o Omkostninger til geotekniske undersøgelser o Omkostninger til udstilling og Innovationsstald 

 

Ad Pulje til IT/apparatur og løst inventar.  

Den samlede økonomi, som er afsat til IT/apparatur og løst inventar er kr. 600 mio.   

Der pågår en  løbende udredning  af det  af de enkelte poster, herunder udredninger  i  regi  af Danske Regioner af en  række pejlemærker og  fokuspunkter.  I den videre planlægning vil det betyde, at der indbydes mellem hovedtallene kan ske henholdsvis op‐ og nedjusteringer.  

 Oversigt over puljens poster: 

  o Medikoteknisk udstyr udgør ca. kr. 245 mio.  o IT‐anlægsbudget, herunder interne systemer, fx wayfinding udgør ca. kr. 170 

mio. o Apparatur herunder automatiserede anlæg som transportsystemer, affaldsan‐

læg m.m. udgør ca. kr. 50 mio. o Løst inventar, inkl. flytning udgør ca. kr. 50 mio. o Teknisk inventar herunder elektroniske reolsystemer, overvågning, maskinel til 

daglig godshåndtering udgør ca. kr. 60 mio. o Innovative tiltag, test, rådgivning m.v. udgør ca. kr. 25 mio.  

  

Der er på nuværende projektstade indregnet reserver på i alt 15 % af håndværker‐udgifterne.  

 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  53  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

Reserverne består af procentvis beregnede tillæg til håndværkerudgifterne for henholdsvis en‐treringsrisiko, udførelsesrisiko og uforudseelige forhold.  

 Reservernes procentvise størrelse reduceres efter hver projektfase efter følgende model: 

  

Der er i den nuværende planlægning i det omfang det er muligt og hensigtsmæs‐sigt indregnet genbrug af inventar fra de eksisterende hospitaler. 

Udgifter til veje og stationsforplads ‐ der anlægges og betales af Herning Kommu‐ne eller Vejdirektoratet ‐ indgår ikke i kvalitetsfondsprojektet og derfor heller ikke i budgettet for dette.  

Udgifter til anlæg af station afholdes af Banedanmark. 

Der er afsat omkostninger til ekstrafundering i henhold til orienterende geoteknisk rapport fra GEO af 22.02.2011. 

I forbindelse med projektet vil der ske en landskabsbearbejdning af matriklen. Der er i kvalitetsfondsprojektet indregnet ca. 10.000 m² intensive grønne arealer og ca. 120.000 m² ekstensive grønne arealer. 

Center for forskning og Undervisning (CFU) og fysiske rammer til cyklotron fremgår af helhedsplanen som reserverede arealer, der vil kunne aktiveres, hvis der på et senere tidspunkt er mulighed for etablering. Udgifter til etableringen er ikke en del af projektet og indgår derfor heller ikke af budgettet. 

Inddeling af etaper  

Etape 1 er underopdelt i 10 delprojekter som følger:  

o Delprojekt 1: Byggemodning og byggepladsanstilling o Delprojekt 2: Hovedforsyninger i terræn o Delprojekt 3: Pælefundering og byggegrube o Delprojekt 4: Anlæg, råhus og præ‐fabenheder o Delprojekt 5: Klimaskærm, tæt hus o Delprojekt 6: Afsnit 1B ‐ aptering og installationer, geografisk afgrænset o Delprojekt 7: Afsnit 1C ‐ aptering og installationer, geografisk afgrænset o Delprojekt 8: Afsnit 1D ‐ aptering og installationer, geografisk afgrænset o Delprojekt 9: Afsnit 1E ‐ aptering og installationer, geografisk afgrænset o Delprojekt 10: Afsnit 1A ‐ aptering og installationer, geografisk afgrænset 

 Kombinationen af faglige og geografiske delprojekter i etape 1 er begrundet i tidsplansmæssige og økonomiske forhold i forbindelse med såvel planlægning, entrering, udførelse som ibrugtag‐ning. 

 Etape 2 og 3 underopdeles i delprojekter i forbindelse med opstart af projektering af etaperne. 

Fase Udførelses-

risiko Entrerings

risiko Uforudseelige

forhold I alt

Byggeprogram 3 % 4 % 8 % 15 % Dispositionsforslag 3 % 4 % 8 % 15 % Projektforslag 3 % 4 % 7 % 14 % Hovedprojekt 3 % 4 % 5 % 12 % Efter kontrahering 3 % 0 5 % 8 %

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  54  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

 Anlægsbudget for kvalitetsfondsprojektet, etape 1 og 3  Nedenfor er anlægsbudget opstillet for etape 1 og 3 inkl. opdeling af håndværkerudgifterne  i delprojekter på etape 1.  

Budget, etape 1 og 3     

   

Håndværkerudgifter     Somatik  Somatik   KF‐Projekt 

Etape 1   Etape 3    

Bygningsarbejder       

i alt        1.155.044        379.592      1.534.636 

Terrænarbejder        

P‐pladser og øvrige befæstede arealer            63.116          3.600          66.716 

Grønne arealer            30.000            3.950          33.950 

i alt            93.116            7.550        100.666 

Håndværkerudgifter ekskl. byggeplads, vinter‐foranstaltninger og reserver        1.248.160        387.142      1.635.302 

Drift og etablering af byggeplads         68.649          21.293          89.942 

Vinter‐ og ‐vejrligsforanstaltninger           6.241            1.936            8.177 

Byggepladsomkostninger, i alt            74.890          23.229          98.118 

Håndværkerudgifter ekskl. reserver        1.323.050        410.371      1.733.420 

Udførelsesrisiko  3,0 %        39.691          12.311          52.003 

Entreringsrisiko  4,0 %        52.922          16.415          69.337 

UFO  8,0 %      105.844          32.830        138.674 

Reserver, i alt          198.457          61.556       260.013 

Afsat til ekstra fundering            40.000          10.000   50.000

Fast inventar            28.786          9.394   38.180

           68.786         19.394          88.180 

Håndværkerudgifter, i alt        1.590.293        491.320     2.081.613 

   

Fælles omkostninger                

                 

Omkostninger til landinspektør, projektweb, geo, udstilling, materiale, transport, o.a.              10.000

Omkostning til forsikring  8.000

Omkostning til byggesagsbehandling  1.500

Omkostning museum    2.500

Omkostning til tilslutningsafgifter  20.000

Bygherredrift af organisation  80.000

Rådgiverhonorar generelt              313.908

Fælles omkostninger, i alt                435.908 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  55  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

IT/apparatur                 

og løst inventar m.v.                

Medikoteknisk udstyr               245.000

IT‐anlægsbudget, herunder interne systemer fx wayfinding    170.000

Apparatur herunder automatiserede anlæg som transportsystemer, affaldsanlæg m.m.     50.000Løst inventar, inkl. flytning   50.000

Teknisk inventar herunder elektroniske reolsy‐stemer, overvågning, maskinel til daglig gods‐håndtering 

 60.000

Innovative tiltag, test, rådgivning m.v.   25.000

                

IT/apparatur og løst inventar m.v., i alt                600.000 

  

Byggegrund                

                 

Køb af grundareal, nedrivning m.v.              32.000

                

Byggegrund, i alt                  32.000 

  Håndværkerudgifter Etape 1, opdelt i delprojekter         

Delprojekt 1:     Byggemodning og byggepladsanstilling        89.791Delprojekt 2:     Hovedforsyninger i terræn  21.735Delprojekt 3:     Pælefundering og byggegrube  48.300Delprojekt 4:     Anlæg, råhus og præ‐fab.enheder  493.435Delprojekt 5:     Klimaskærm, tæt hus  198.198Delprojekt 6:     Afsnit 1B ‐ aptering og installationer  246.409Delprojekt 7:     Afsnit 1C ‐ aptering og installationer  161.603Delprojekt 8:     Afsnit 1D ‐ aptering og installationer  215.163Delprojekt 9:     Afsnit 1E ‐ aptering og installationer  113.584Delprojekt 10:  Afsnit 1A ‐ aptering og installationer  33.476

Psykiatriens "andel" i etape 1            ‐31.401

Håndværkerudgifter Etape 1, i alt            

1.590.293 

  

Somatik etape 1 og 3            

Håndværkerudgifter, i alt           2.081.613Fælles omkostninger, i alt  435.908IT/apparatur og løst inventar m.v., i alt  600.000Byggegrund, i alt           32.000

Kvalitetsfondsprojekt, i alt              3.149.521

 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  56  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

Anlægsbudget, etape 2, Psykiatri Etableringen af 14.800 m² psykiatri vurderes at andrage 330 ‐ 350 mio. kr. inkl. omkostninger, apparatur mv. 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  57  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

11 TIDSPLAN 

11.1 Tidsplan, samlet projekt   

Tidsplanen for etape 1 er stadig under bearbejdning frem til udgangen af Byggeprogramfasen.  Foreløbigt ligger det fast at:  

Programmeringen forventes at andrage 1. og 2. kvartal 2012. 

Udarbejdelse af dispositionsforslag forventes at andrage 3. og 4. kvartal 2012. 

Udarbejdelse af projektforslag forventes at andrage 1. og 2. kvartal 2013.  

Det øvrige tidsforløb drøftes. Bygherren har et ønske om ibrugtagning af de akutte funktioner og tilhørende funktioner og senge med udgangen af 2016. I byggeprogramfasen foretages en nærmere analyse af dette ønske sammenholdt med bygherrens prioriteringer.  Den foreløbige Hovedtidsplan, som er udarbejdet af Niras, er vedlagt som Bilag 12.4  

11.2 Tidsplan, Helhedsplan   

Den foreløbige tidsplan for tilretninger af Helhedsplanen i etape 1 er vedlagt som bilag 12.5. Tidsplanen forventes tilrettet for de efterfølgende etaper, når tidsplan for samlet projekt er ud‐arbejdet.                     

 

DNV‐Gødstrup  Tilrettet Helhedsplan  58  k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_beskrivelser\00_tilrettet helhedsplan\version 2_21.02.2012\23.03.2012\dnv‐c‐00‐05‐rap‐xxx‐tilrettet helhedsplan.docx 

12 BILAG   

12.1 Overordnet funktionsprogram 12.2 Situationsplan mål 1:3000 12.3 Farvelagte etageplaner i mål 1:1500 12.4 Hovedtidsplan 12.5 Tidsplan, tilretning af Helhedsplan etape 1