Gorrissen Federspiel - COVID-19 booklet...2. april 2020 | Ole Horsfeldt, Tue Goldschmieding, Pia...

COVID-19 bookletSamling af nyhedsbreve

Senest opdateret den 1. maj 2020

Indholdsfortegnelse

Nyheder

Generelt

COVID-19: Epidemiloven

1. maj 2020 | Martin André Dittmer, Thomas Edelgaard Christensen

7

Midlertidig kompensationsordning for virksomheders faste udgifter

8. april 2020 | Christoffer Fode, Erik Molin

16

Midlertidig kompensationsordning for selvstændige og freelancere

25. marts 2020 | Christoffer Fode, Erik Molin

21

COVID-19: Regeringen og Folketinget lancerer omfattende hjælpepakke

19. marts 2020 | Martin André Dittmer, Thomas Edelgaard Christensen

24

COVID-19: Kompensationsordning for udsatte virksomheder og selvstændige

18. marts 2020 | Martin André Dittmer, Christian Alsøe

26

Arbejds- & Ansættelsesret

Praktisk Guide til Lønkompensation

30. april 2020 | Jacob Sand, Sabine Brandhøj Overgaard

28

COVID-19: Konkrete tiltag til håndtering af reduceret mandskabsbehov

16. marts 2020 | Jacob Sand

36

Coronavirus og overvejelser vedrørende medarbejderne

9. marts 2020 | Tue Goldschmieding, Jacob Sand

38

Bank & Finans

Far reaching COVID-19 measures for businesses in Germany (engelsk)

30. marts 2020 | Lotte Eskesen, Claus Jespersen, Hanne Jespersen Hansen, Alexander Maierski

42

Vækstfondens garantiordning for udlån til små og mellemstore virksomheder

30. marts 2020 | Michael Steen Jensen, Tobias Linde, Mikkel Fritsch, Morten Nybom Bethe, Bo Holse, Morten Hans Jakobsen

45

Vækstfondens garantiordning for udlån til store virksomheder


50

Liquidity and other measures in Denmark, across Europe and beyond (engelsk)


55

Temporary rules concerning businesses under supervision of the Danish Financial Supervisory Authority (engelsk)

19. marts 2020 | Michael Steen Jensen, Morten Nybom Bethe, Tobias Linde

58


Indholdsfortegnelse

Nyheder

Capital Markets

ESMA issues new Q&A on Alternative Performance Measures in the context of COVID-19 (engelsk)

21. april 2020 | Rikke Schiøtt Petersen, Anders Ørjan Jensen, Chantal Pernille Patel, Mikael Philip Schmidt, Louise Celia

Korpela, Nathalie Bromand Geisler

61

Midlertidige justeringer til ISS Inc. og Glass Lewis & Co. stemmeanbefalinger i lyset af COVID-19

17. april 2020 | Klaus Søgaard, Ander Ørjan Jensen, Louise Celia Korpela, Lykke Smits

63

Justering af finansielle forventninger og udbytte i lyset af COVID-19

20. marts 2020 | Klaus Søgaard, Rikke Schiøtt Petersen, Anders Ørjan Jensen, Mikael Philip Schmidt, Chantal Pernille Patel,

Louise Celia Korpela, Lykke Smits, Nathalie Bromand Geisler

67

The reporting threshold for net short positions lowered to 0.1% and emergency short selling ban on shares traded on the Italian MTA market due to COVID-19’s impact on financial markets (engelsk)

18. marts 2020 | Rikke Schiøtt Petersen, Anders Ørjan Jensen, Mikael Philip Schmidt, Chantal Pernille Patel, Louise Celia

Korpela, Lykke Smits, Nathalie Bromand Geisler

70

ESMA udsender anbefalinger vedrørende COVID-19, oplysningsforpligtelser og finansielle forventninger

12. marts 2020 | Rikke Schiøtt Petersen, Anders Ørjan Jensen, Mikael Philip Schmidt, Chantal Pernille Patel, Louise Celia

Korpela, Lykke Smits

73

Compliance & CSR

COVID-19 update: Guidance from regulatory authorities for medicinal products and medical device companies (engelsk)

1. april 2020 | Jacob Ørndrup, Camilla C. Collet, Signe Alfastsen, Anne Katrine Østergaard

75

Special measures on the supply of medical devices, personal protective equipment and disinfectants (engelsk)

1. april 2020 | Jacob Ørndrup, Camilla C. Collet, Signe Alfastsen, Anne Katrine Østergaard

79

Update on EU export controls on medical supplies (engelsk)

23. marts 2020 | Camilla C. Collet, Anne Katrine Østergaard

82

COVID-19 og den globale påvirkning – eksportkontrol

17. marts 2020 | Camilla C. Collet, Anne Katrine Østergaard

84

Corporate / Mergers & Acquisitions

Forlængelse af frist for afholdelse af generalforsamling og indsendelse af årsrapport i forbindelse med COVID-19 | Indførelse af mulighed for fuldstændig elektronisk generalforsamling

7. april 2020 | Klaus Søgaard, Niels Bang, Anders Ørjan Jensen, Louise Celia Korpela, Julie Müller Cornelius

86


Indholdsfortegnelse

Nyheder

Navigating the contractual disruption of the COVID-19 outbreak – update on force majeure (engelsk)

24. marts 2020 | Søren Stæhr, Christina Rahbek, Henrik Søgaard-Nielsen

90

Bestyrelsens forpligtelser i krisetider

23. marts 2020 | Morten Hans Jakobsen, John Sommer Schmidt, Preben Jakobsen, Niels Bang, Anne Katrine Østergaard

94

Praktisk guide til de nye regler om forsamlingsforbud og fristforlængelse for indsendelse af årsrapporten i forbindelse med afholdelse af generalforsamlinger i 2020

18. marts 2020 | Klaus Søgaard, Rikke Schiøtt Petersen, Anders Ørjan Jensen, Louise Celia Korpela, Julie Müller Cornelius,

Lykke Smits

98

COVID-19 – Forbud mod forsamlinger over 100 deltagere | Hvordan påvirker det de kommende generalforsamlinger?

13. marts 2020 | Klaus Søgaard, Anders Ørjan Jensen, Louise Celia Korpela, Julie Müller Cornelius

102

COVID-19 – Praktisk guide i forbindelse med afholdelse af ordinære generalforsamlinger 2020

9. marts 2020 | Klaus Søgaard, Anders Ørjan Jensen, Louise Celia Korpela, Julie Müller Cornelius

104

Coronavirus som force majeure? Udbruddets betydning for kommercielle kontrakter

2. marts 2020 | Søren Stæhr, Henrik Søgaard-Nielsen

108

EU & Konkurrenceret

Konkurrenceret: Virksomhedssamarbejde som reaktion på COVID-19-udbruddet

15. april 2020 | Martin André Dittmer, Erik Kjær-Hansen, Josephine Alsing

111

The European Commission has amended its Temporary Framework for coronavirus related State aid measures (engelsk)

6. april 2020 | Erik Kjær-Hansen, Josephine Alsing

116

The European Commission adopts Temporary Framework for State aid measures to enable EU Member States to support the economy during the current COVID-19 outbreak (engelsk)

20. marts 2020 | Erik Kjær-Hansen, Josephine Alsing

119

COVID-19 puts merger control on hold (engelsk)

19. marts 2020 | Martin André Dittmer, Erik Kjær-Hansen, Kristian Helge Andersen, Thomas Skou

122

COVID-19: Nye støtteordninger til erhvervslivet

13. marts 2020 | Erik Kjær-Hansen, Josephine Alsing

124

COVID-19: Udbudsretlig mulighed for at foretage ændringer og akutte indkøb

13. marts 2020 | Erik Kjær-Hansen, Kathrine Guldhammer Agerskov

127

COVID-19: Prisstrategier og samarbejde med konkurrenter

13. marts 2020 | Erik Kjær-Hansen, Martin André Dittmer

130


Indholdsfortegnelse

Nyheder

Fast Ejendom

COVID-19: Begrænsninger i brugen af erhvervslejemål

19. marts 2020 | Alexander Troeltzsch Larsen, Jesper Avnborg Lentz, Jan Hellmund Jensen, Merete Larsen

132

IP & Digital Business

Force majeure and delivery issues in outsourcing and it-contracts, practical solutions (engelsk)

2. april 2020 | Ole Horsfeldt, Tue Goldschmieding, Pia Mondrup Pedersen

137

COVID-19: Endnu en hjælpepakke på vej til danske medier

2. april 2020 | Christian Alsøe, Lasse Skaarup Christensen, Søren Sandfeld Jakobsen, Hanne Kirk

141

COVID-19: To nye hjælpepakker på vej til danske medier

1. april 2020 | Christian Alsøe, Lasse Skaarup Christensen, Søren Sandfeld Jakobsen, Hanne Kirk

143

Kan forbrugeraftaler ensidigt ændres eller annulleres med henvisning til COVID-19?

26. marts 2020 | Søren Høgh Thomsen

145

COVID-19: Cybersikkerhed

19. marts 2020 | Tue Goldschmieding

148

COVID-19-opdatering: Foranstaltninger indført af patent- og varemærkemyndigheder

18. marts 2020 | Søren Høgh Thomsen

150

COVID-19 – Outsourcing customers are facing hard choices but can leverage robust contract protections (engelsk)

18. marts 2020 | Ole Horsfeldt, Tue Goldschmieding, Pia Mondrup Pedersen

152

Proces

COVID-19: Betydning for igangværende rets- og voldgiftssager

17. marts 2020 | Jacob Skude Rasmussen, Søren Henriksen

157

Rekonstruktion & Insolvens

COVID-19: Proposal to expand the Danish Travel Guarantee Fund – updated (engelsk)

20. april 2020 | Morten Hans Jakobsen, Peter Sand, Julie Stehr

160

COVID-19: Håndtering af virksomheders finansieringsmæssige forhold og mulige likviditetsudfordringer som følge af coronavirus

16. marts 2020 | John Sommer Schmidt, Marie-Louise Moltke-Leth, Preben Jakobsen

163


Indholdsfortegnelse

Nyheder

Shipping / Offshore / Transportation

Lukningen af de danske grænser og skærpelse af rejseinstruktioner

1. maj 2020 | Peter Appel, Jens V. Mathiasen, Morten Hans Jakobsen, Morten Berggreen, Peter Carlstedt Nørtved,

Thomas Edelgaard Christensen, Peter Sand

165

Skat

OECD har udgivet en vejledning om konsekvenserne af COVID-19 krisen i relation til dobbeltbeskatning

15. april 2020 | Jakob Skaadstrup Andersen, Mette Porskær Winther, Mads Møller Mogensen

170

Alle skattemæssige oplysningsfrister (selvangivelsesfrister) for indkomståret 2019 forlænges til den 1. september 2020

2. april 2020 | Jakob Skaadstrup Andersen, Mette Porskær Winther, Mads Møller Mogensen

174

Ny COVID-19 lempelse – visse erhverv kan søge om rente- og gebyrfritagelse vedrørende A-skat og AM-bidrag for marts måned 2020

31. marts 2020 | Jakob Skaadstrup Andersen, Mette Porskær Winther, Mads Møller Mogensen

176

Folketinget har vedtaget hjælpepakke på skatteområdet

20. marts 2020 | Jakob Skaadstrup Andersen, Mads Møller Mogensen

178

Skatteministeren har fremsat corona-hjælpepakke til virksomheder

16. marts 2020 | Jakob Skaadstrup Andersen, Mads Møller Mogensen

181

COVID-19: Epidemiloven

Folketinget vedtog sent torsdag aften den 12. marts 2020 en ændring af epidemiloven, som giver sundhedsministeren beføjelser til at bekæmpe COVID-19-epidemien i Danmark. Loven kan indebære en lang række restriktioner og påbud for både borgere, virksomheder, foreninger samt private og offentlige institutioner mv. både i relation til interne og eksterne aktiviteter. Loven trådte i kraft tirsdag den 17. marts 2020 og er siden blevet suppleret ved flere ændringslove og bekendtgørelser. Regeringen er i april 2020 begyndt at lempe visse af restriktionerne som led i en gradvis genåbning af landet.

Dette er en opdatering af nyhed oprindeligt publiceret den 13. marts 2020. Nyheden er senest opdateret den 1. maj 2020 med beskrivelsen af de seneste ændringer i regeringens gradvise genåbning, der blev annonceret i april 2020.

Regeringen indfører indgribende restriktioner for erhvervslivet og samfundet generelt

Epidemiloven udgør grundlaget for de mest omfattende restriktioner, som regeringen har foreslået til bekæmpelse af COVID-19-epidemien i Danmark. Folketinget har ved flere ændringer til loven bemyndiget regeringen til at fastsætte en lang række restriktioner, forbud og påbud. Det gælder f.eks. forbud mod forsamlinger i det offentlige rum, lukning af butikker, restauranter mv. og restriktioner for brug af transportmidler. Regeringen kan desuden udstede påbud mod enkeltindivider og pålægge særlige forpligtelser på virksomheder, f.eks. transportselskaber, for at sikre forsyningen af varer og medicinsk udstyr. Loven hjemler de formentligt mest indgribende foranstaltninger i fredstid og berører flere grundlovssikrede rettigheder, herunder forsamlingsfriheden og ejendomsretten.

Reglerne om COVID-19 er blevet indført ved ændre epidemiloven (lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme), jf. lov nr. 1026 af 1. oktober 2019 som senest ændret ved lov nr. 359 af 4. april 2020). Loven er i udpræget grad udformet som en rammelov, der giver regeringen, specifikt sundhedsministeren, mulighed for at sætte særlige regler i kraft ved bekendtgørelser. Disse regler vil herefter kunne træde i kraft øjeblikkeligt. Det fremgår specifikt, at sådanne regler vil tillægges forrang i forhold til al anden national lovgivning (på nær grundloven).

7

Restriktioner skal være midlertidige og proportionale og kan afgrænses til bestemte områder efter en konkret vurdering. Idet regeringen opererer med et forsigtighedsprincip i relation til smitteudspredelsen, er det dog forventeligt, at indgrebene vil udformes på en indgribende måde.

Regeringen har per 21. april 2020 udstedt flere bekendtgørelser, som indfører disse indskrænkninger, herunder (i) bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler mv. (nr. 445 af 19. april 2020) (”forsamlingsbekendtgørelsen”), (ii) bekendtgørelse om forbud mod store forsamlinger mv. (nr. 456 af 20. april 2020) (”storforsamlingsbekendtgørelsen”) og (ii) bekendtgørelse om foranstaltninger mv. på transportområdet (nr. 220 af 17. marts 2020) (”transportsmittebekendtgørelsen”). Bekendtgørelserne trådte i kraft kl. 10 den 18. marts 2020. De væsentligste bestemmelser i disse bekendtgørelser beskrives på denne side.

Loven kan give regeringen yderligere beføjelser, herunder forbud mod forsamlinger på mindre end 10 personer, hvis det sker på indstilling fra sundhedsmyndighederne.

Regeringen har fra medio april 2020 offentliggjort flere skridt mod en gradvis genåbning af Danmark, hvor en række restriktioner lempes, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Hovedparten af restriktioner i bl.a. forsamlingsbekendtgørelsen gælder foreløbigt frem til og med den 11. maj 2020. Det forventes dog, at en lang række foranstaltninger vil bibeholdes i en lang periode fremover. Forbuddet i storforsamlingsbekendtgørelsen gælder allerede helt frem til den 1. september 2020.

Loven suppleres af en række andre love og regelsæt, som regeringen har taget i anvendelse. Dette gælder bl.a. indrejserestriktionerne og grænselukningen, som er iværksat under Schengen-reglerne, til foreløbigt den 13. april 2020. Der henvises til vores nyhedsbrev herom (link). Regeringen har lavet en samlet guide til virksomheder, der påvirkes af COVID-19-epidemien (www.virksomhedsguiden.dk) og en samlet side om nyheder vedrørende smitten (www.politi.dk/coronavirus-i-danmark). Vi henviser herudover til de områdespecifikke nyhedsbreve og links på vores COVID-19-side (link).

Blandt de væsentligste bestemmelser set fra erhvervslivet er følgende:

Forbud mod adgang til forretningslokaler mv.

(senest opdateret den 1. maj 2020)

Regeringen vil kunne forbyde eller begrænse adgangen til lokaler, som erhvervsdrivende (og andre juridiske og fysiske personer) råder over, og hvor der er almindelig offentlig adgang, jf. lovens § 12b. Ifølge regeringen kan dette være f.eks. færgeterminaler, lufthavne, stationer og samlingssteder som fitnesscentre, restauranter, koncertsale, solarier mv. Der er dog ingen særlige begrænsninger i lovgrundlaget, og regeringen kan således iværksætte begrænsningerne for alle typer lokaler. Ifølge forsamlingsbekendtgørelsens § 6 skal følgende lokaler være lukket for offentligheden:

1. Serveringssteder, hvor der serveres mad, drikkevarer eller tobak til indtagelse på salgsstedet, dog tillades take-away af mad og drikkevarer.

2. Indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer, samt butikker, der er beliggende heri, medmindre der er direkte adgang til butikken fra gaden (og adgangen fra butikken til indkøbscenteret mv. er afspærret), dog med undtagelse af dagligvarebutikker, apoteker og specialforretninger med medicinsk udstyr.

8

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/lukningen-af-de-danske-graenser-og-skaerpelse-af-rejseinstruktioner

http://www.virksomhedsguiden.dk/

http://www.politi.dk/coronavirus-i-danmark

https://gorrissenfederspiel.com/coronavirus-covid-19

3. Steder, hvor der udøves sports- og fritidsaktiviteter, herunder spillehaller, lege- og badelande, svømmehaller, træningscentre, teatre og biografer, dog med undtagelse af lokaler, der anvendes til nødvendig genoptræning.

4. Tatovør-, piercing-, spa-, kropspleje-, skønheds- og massageklinikker, frisører og øvrige lokaler, hvor der leveres tjenesteydelser, som efter deres karakter indebærer tæt fysisk kontakt til kunder, og solarier.

Regeringen har oplyst, at sidstnævnte punkt bl.a. medfører, at natklubber, diskoteker, barer, værtshuse, vandpibecafeer og lignende skal holde lukket.

Forbuddet gjaldt frem til den 20. april 2020 for mindre forretningsdrivende med en-til-en fysisk kontakt såsom frisører, skønheds- og massageklinikker mv. Disse har fået mulighed for at genåbne, hvis de i stedet følger sundhedsmyndighedernes foranstaltninger mod smittespredning (se nedenfor).

Regeringen har desuden hjemmel til at fastsætte forbud i relation til andre institutioner, herunder udendørsområder, jf. lovens § 12b. Det kan f.eks. være forlystelsesparkers udendørsarealer, campingpladser, golfbaner m.v. Sådanne forbud er per den 30. april 2020 endnu ikke indført.

Andre restriktioner i forretningslokaler mv.

(opdateret den 1. maj 2020)

Regeringen kan i medfør af epidemiloven, som alternativ til ovenstående forbud, fastsætte regler om maksimalbelægning og andre lignende restriktioner, f.eks. at der kun må være et vist antal mennesker i forhold til kapaciteten (f.eks. tillade maksimalt at en tredjedel af koncertpladser er besatte), eller fastsætte krav om at der skal være en vis afstand mellem personer i forretningslokaler. Det vil for eksempel kunne iværksættes i relation til supermarkeder, apoteker eller andre kritiske forretninger, hvor der ikke ønskes egentlige forbud men andre begrænsninger.

Regeringen har ved forsamlingsbekendtgørelsens § 7 indført en række begrænsninger for alle erhvervsdrivende, der har lokaler, hvortil offentligheden har adgang. Disse er således ikke begrænset til særlige typer af lokaler. Den erhvervsdrivende skal sikre, at alle disse krav er opfyldt:

1. Der må maksimalt tillades adgang for 1 person pr. 4 m2 gulvareal, hvortil der er offentlig adgang (gulvarealet opgøres væg til væg uanset inventar m.v.)

2. Lokalerne skal så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt for kunder og besøgende at holde afstand til hinanden.

3. Der skal i eller ved lokalerne opsættes informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på COVID-19, bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum. Informationsmaterialet skal følge Sundhedsstyrelsens instruks (se link).

4. Det skal sikres, at alle medarbejdere overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd (se link).

5. Der skal så vidt muligt være vand og sæbe eller håndsprit tilgængeligt for kunder og besøgende.

6. Medarbejdere skal bruge handsker ved salg af ikke-emballerede fødevarer.

9

https://www.sst.dk/da/Nyheder/2020/Sundhedsstyrelsen-har-lavet-nye-plakater-til-butikker-og-supermarkeder

https://www.sst.dk/da/Nyheder/2020/Sundhedsstyrelsen-har-lavet-nye-plakater-til-butikker-og-supermarkeder

Hvis virksomheder ikke opfylder ovenstående restriktioner, eller hvis der ikke er udsigt til, at det vil ske, kan politiet påbyde, at lokalerne skal være lukket i en nærmere bestemt periode, jf. forsamlingsbekendtgørelsens § 8.

Tilsvarende regler om maksimalbelægning og/eller afstandskrav vil desuden kunne iværksættes for sociale og kulturelle institutioner og andre offentlige lokaler.

Restriktioner for forsamlinger


Regeringen ønsker så vidt muligt at undgå forsamlinger, der indebærer stor smittespredningsrisiko. Regeringen har derved ved epidemiloven fået mulighed for at forbyde afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v., jf. lovens § 6, stk. 1. Dette kan indbefatte både indendørs, udendørs, offentlige og private forsamlinger (dog med undtagelse af private arrangementer i boliger). Forbuddene kan omfatte enhver form for arrangement, eksempelvis koncerter, idrætsbegivenheder, fester, generalforsamlinger og møder i selskaber eller foreninger.

Regeringen har for det første ved forsamlingsbekendtgørelsens § 1 fastsat et forbud mod at arrangere eller deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 10 personer til stede, foreløbigt frem til den 11. maj 2020. Forbuddet gælder dog ikke for arrangementer mv. i private boliger. Politiet kan efter et konkret skøn for smittefaren desuden gribe ind over for forsamlinger på mere end 10 personer på andre offentligt tilgængeligt steder, f.eks. hvis mange mennesker er stimlet tæt sammen i parker, broer mv., jf. forsamlingsbekendtgørelsens § 2. Politiet skal udføre dette skøn baseret på Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger af smittefaren.

Regeringen har for det andet ved storforsamlingsbekendtgørelsen forbudt forsamlinger og arrangementer på mere end 500 mennesker helt frem til den 1. september 2020. Forbuddet indebærer, at festivaler, koncerter, sportsarrangementer mv. i vidt omfang ikke vil kunne afholdes i perioden.

Regeringen har ved loven fået hjemmel til generelt at forbyde forsamlinger på mindre end 10 personer. Det forudsætter dog, at det sker efter rådgivning fra sundhedsmyndighederne, og kun hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke vurderes nødvendige, jf. lovens § 6, stk. 1, 3. pkt. Det er forudsat i lovbemærkningerne, at forbuddet ikke skal gælde for forsamlinger i samme hustand eller nære pårørende. Et sådant forbud er ikke indført og forventes heller ikke indført.

Afspærring af områder og opholdsforbud


Regeringen gives mulighed for at afspærre specifikke områder, hvor der vurderes at være en særlig smitterisiko, herunder for at undgå smitte til andre områder, jf. lovens § 7. Det kan samtidigt medføre et totalforbud for forsamlinger inden for afspærringsområdet.

Politiet får desuden med den senest vedtagne lovændring mulighed for helt at forbyde ophold på bestemte steder, hvor offentligheden ellers har almindelige adgang, begrundet i særlig risiko for smittespredning. Det gælder f.eks. pladser, parker, veje, strande, forlystelsesparker, banegårde, lufthavne, forretninger og indkøbscentre i et vist tidsrum, jf. lovens § 6, stk. 1. Forbuddet vil være et opholdsforbud, men ikke et adgangsforbud, idet personer stadig skal have mulighed for at benytte veje og for f.eks. at krydse en park. Flere opholdsforbud er blevet udstedt, herunder på steder i København.

10

Regeringen vil efter loven kunne påbyde enhver, der lider af COVID-19, eller som formodes at kunne være smittet, at lade sig undersøge af en sundhedsperson, lade sig indlægge eller lade sig isolere i egnet facilitet. Regeringen vil ligeledes kunne iværksætte tvangsmæssig behandling. Regeringen kan imidlertid ikke bryde ind i boliger uden retskendelse under hensyntagen til grundlovens beskyttelse af boligens ukrænkelighed, jf. grundlovens § 72.

Regeringen har oplyst, at det i udgangspunktet er politiet og vagtselskaber, der udpeges, som får disse opgaver. Det gælder dog også de private aktører, herunder må formodes transportører og andre virksomheder. Det fremgår af loven, at private aktører vil kunne yde magtanvendelse, herunder fysisk fastholdelse og brug af håndjern, hvis det er nødvendigt. Det forudsættes, at en sådan bistand kun sker, hvis det er særligt påkrævet.

Regeringen vil kunne forbyde smittede personer at anvende offentlige transportmidler, jf. lovens § 11, stk. 3. Det gælder også personer, som frygtes smittede (f.eks. som følge af tydelige symptomer). Det betyder også, at magtanvendelse kan anvendes over for sådanne passager, som ikke er samarbejdsvillige. Det anbefales, at transportører retter henvendelse til myndighederne for at afklare, hvordan potentielt smittede passagerer skal håndteres.

Restriktioner ved transport, herunder landgangsforbud fra krydstogtsskibe og udgang fra skibe ved smitte

(opdateret den 1. maj 2020)

Sundhedsministeren får mulighed for at forbyde adgang til transportmidler, forhindre landgang og sætte begrænsninger for maksimalbelægning, jf. lovens § 12a. Det kan f.eks. være et forbud mod at medtage flere passagerer end ¼ af den normale kapacitet eller ikke flere passagerer, end der er siddepladser.

Reglerne vil kunne anvendes på tog, bus, letbane, metro, luftfartøjer, færger. Reglerne omfatter på lige fod offentlige og private aktører. Regeringen har foreløbigt fastsat begrænsning i belægningen af fjernbusser, således at de maksimalt må medtage et antal passagerer, som svarer til halvdelen af siddepladserne (bekendtgørelse nr. 457 af 20. april 2020).

Regeringen har desuden fastsat et generelt forbud mod landgang fra krydstogtsskibe og andre skibe uden for fast rutefart med flere end 100 passager i alle danske havne uden særlig tilladelse fra myndighederne (bekendtgørelse nr. 352 af 3. april 2020). Et sådant forbud ville kunne udstrækkes til andre typer skibe, hvis det vurderes nødvendigt for at hindre spredningen af sygdommen.

Hvis det under en skibsrejse bliver klart, at der er et smittetilfælde ombord, må transportøren således ikke ved ankomst tillade, at nogen passagerer kommer i kontakt med personer på land (”samkvem”), før myndighederne har tilladt dette, jf. transportsmittebekendtgørelsens § 3, stk. 1, og § 4. Det gælder ligeledes med hensyn til fly på den måde, at besætning og passagerer ikke må forlade lufthavnen, før der foreligger en særlig tilladelse, jf. §§ 6-7.

11

Oplysningspligt for virksomheder og private

(indføjet den 3. april 2020)

Sundhedsmyndighederne kan med virkning fra den 4. april 2020 pålægge virksomheder at udlevere personoplysninger med henblik på at hindre udbredelse og smitterisici, jf. bekendtgørelse nr. 347 af 30. marts 2020, jf. § 1. Det fremgår alene, at oplysningerne skal være ”relevante”, og det der derfor uklart ud fra bekendtgørelsen, hvilke oplysninger, der konkret hentydes til. Fysiske personer kan underlægges samme påbud med hensyn til oplysninger om personens forudgående opholdssted i ind- og udland, jf. bekendtgørelsens § 2. Behandlingen af personoplysninger er underlagt GDPR-forordningen.

Udlevering af passageroplysninger og transportørers oplysningspligt

(opdateret den 3. april 2020)

Regeringen kan kræve udlevering af passageroplysninger fra transportører, jf. lovens § 13, stk. 1. Det gælder principielt alle former for transportmidler, herunder fly, skibe, tog og busser.

Det kan overvejes at tilføje i relation til de almene persondatabetingelser, at oplysningerne vil kunne blive udleveret til myndighederne med dette formål.

Transportører kan desuden blive pålagt at meddele myndighederne om sundhedstilstanden ombord på skibe og fly, jf. nye lovs § 13, stk. 2. Dette skal som udgangspunkt ske ved ankomst til destinationen. Dette krav er blevet indført ved transportsmittebekendtgørelses §§ 3 og 5.

Med hensyn til skibe skal beskeden gives af skibsføreren eller en evt. skibslæge ombord. Skibsføreren/skibslægen skal i øvrigt besvare alle myndighedernes spørgsmål, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2. Søfartsstyrelsen har oplyst, at man ved syge besætningsmeddelelser bør kontakte Radio Medical Danmark, der tilbyder lægefaglig rådgivning, på www.radio-medical.dk. Med hensyn til fly skal beskeden som udgangspunkt ske af piloten via lufttrafiktjenesten og forinden landing, jf. bekendtgørelsens § 6.

Foranstaltninger for at sikre forsyningssikkerhed for varer og medicinsk udstyr


Regeringen vil kunne udstede særlige regler for at sikre forsyningen af varer, jf. lovens § 12f. Dette vil for eksempel være ekspropriation af vigtige varer, som private råder over. Ved ekspropriationen skal den private tildeles fuld erstatning efter grundlovens § 73. Regeringen har særskilt udstedt bekendtgørelser om sikring af medicinsk udstyring, herunder ved eksportforbud (f.eks. bekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2020 vedr. forsyning af desinfektionsmidler) og begrænsning for udlevering af medicin (bekendtgørelse nr. 399 af 8. april 2020). EU har desuden fastsat kontrol af eksport af medicinsk udstyr fra EU. Vi henviser til vores nyhedsbrev herom (link).

Transportministeren har (uafhængigt af epidemiloven) taget visse akutte initiativer for at sikre vareforsyningen ved landtransport, herunder ved at slække på uddannelseskrav og hviletidsbestemmelser, jf. pressemeddelelse af 13. marts 2020 (link) og 22. marts 2020 (link). Visse af disse krav er blevet nærmere

12

https://radio-medical.dk/

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/update-on-eu-export-controls-on-medical-supplies-engelsk

https://www.trm.dk/nyheder/2020/akutte-initiativer-til-sikring-af-vareforsyning/

https://www.trm.dk/nyheder/2020/minister-forlaenger-undtagelse-paa-koere-og-hviletidsomraadet/

specificeret i bekendtgørelse om midlertidigt ophør af forbud mod chaufførudlån mv. (bekendtgørelse nr. 222 af 17. marts 2020 (som senere ændret).

Suspension af pligter over for det offentlige

(senest opdateret den 3. april 2020)

Regeringen lægger op til, at private kan fritages for visse forpligtelser over for det offentlige, jf. lovens § 12e, og at offentlige myndigheder kan fritages for forpligtelser over for private, jf. lovens § 12d. Det vil være forpligtelser, som anses som umulige eller uforholdsmæssigt vanskelige at opfylde under epidemien.

Regeringen har foreløbigt udstedt bl.a. bekendtgørelse om fravigelse af private forpligtelser over for det offentlige på erhvervsministeriets område (nr. 220 af 17. marts 2020) og bekendtgørelse om forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige på erhvervsministeriets område mv. (nr. 225 af 17. marts 2020). Regeringen har f.eks. udskudt tidspunktet for afholdelse af generalforsamling og aflæggelse af årsrapporter, jf. f.eks. nyhedsbrev herom (link).

Regeringen har dog præciseret, at dette under alle omstændigheder ikke vil gælde forpligtelser, som private har over for det offentlige eller andre private aktører i henhold til aftaler. Det afhænger således af aftalerne, i hvilket omfang at parter kan fritages for at opfylde aftaler som følge af epidemien. Med hensyn til mulighed for fritagelse for opfyldelse af aftaler grundet COVID-19 henviser vi til vores nyhedsbrev om force majeure (link).

Afgørelsen af nødvendighedskriteriet og klageadgang


Regeringen har oplyst, at det er sundhedsministeren, der under ministeransvar skal vurdere, om denne faktisk har hjemmel til at udstede de nærmere regler, som er nødvendige. Spørgsmålet er ultimativt underlagt domstolsprøvelse, således at virksomhederne kan påklage eventuelle unødvendige og uproportionale indgreb. Der lægges dog op til, at virksomhederne i vid udstrækning skal lægge sig fuldt op ad regeringens påbud, således at regeringen også er ansvarlig for, om skridtene faktisk er nødvendige. Regeringen vil senere fastsætte særlige regler om klageadgang efter loven, jf. lovens § 1, stk. 3.

Kompensation for tab som følge af restriktioner


Ved ændringsloven ophæves den tidligere § 27 i epidemiloven, der gav erstatning til berørte virksomheder mv. ved iværksættelse af retsmidler efter epidemiloven. Det har regeringen begrundet i, at regeringen ikke mener at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser af de hidtidige bestemmelser, hvis de blev aktiveret. Regeringen har i stedet oplyst, at den vil udforme særlige kompensationsordninger og andre hjælpepakker i dialog med erhvervslivet for at sikre en ”rimelig kompensation” for konsekvenserne af indgrebene.

Regeringen har ikke mindst præsenteret en række større støtteordninger til erhvervslivet i form af bl.a. en lønkompensationsordning, en kompensationsordning til dækning af faste udgifter for virksomheder og særlige garantiordninger i Vækstfonden. Hertil har regeringen præsenteret industrispecifikke ordninger til

13

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/praktisk-guide-til-de-nye-regler-om-forsamlingsforbud-og-fristforlaengelse-for

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/coronavirus-som-force-majeure-udbruddets-betydning-for-kommercielle-kontrakter

blandt andet arrangører af større arrangementer og medier. Det er vigtigt for erhvervsvirksomheder at sikre dokumentation, følge procedurerne og søge inden for fristerne. Vi henviser til vores nyhedsbreve, som vil blive lagt op og løbende opdateret på vores side om støtteordninger (link).

Regeringens hjælpepakker dækker i vid udstrækning kun udgifter, men ikke tabte indtægter. Det er derfor væsentligt, at virksomheder vil være berettiget til ”fuld erstatning”, såfremt indgrebene udgør ekspropriation efter grundlovens § 73. Det vil som udgangspunkt kunne medføre et krav om erstatning af den tabt nettofortjeneste. Det vil dog i forhold til de fleste virksomheder formentligt ikke være tilfældet, hvis indgrebene anses som generelle og ikke konkrete, hvilket taler for, at der er tale om erstatningsfri regulering. Det kan dog være, at indgrebene er så intensive, at det for enkelte virksomheder kan anses at udgøre ekspropriation, som en form for de facto afståelse. Regeringen har selv indikereret, at det kan være tilfældet, hvis der laves forbud for offentlighedens adgang til erhvervsdrivendes lokaler.

Vi anbefaler derfor, at virksomheder - afhængigt af den kompensation, som regeringen vil give - overvejer, om de konkrete indgreb mod virksomhederne får en ekspropriationsmæssig karakter, således at man bør fremsætte erstatningskrav mod staten.

Tvangsmidler og straf


Politiet og myndigheder får vid adgang til at foretage tvangsindgreb uden forudgående retskendelse med henblik på at sikre opfyldelsen af loven, jf. lovens § 6, stk. 4. Det gælder blandt andet indgreb mod forsamlinger, jf. forsamlingsbekendtgørelsens § 4. Regeringen har dog tilbagekaldt forslag om at kunne foretage tvangsindgreb i boliger uden dommerkendelse af hensyn til grundlovens beskyttelse i § 72 af boligens ukrænkelighed. Politiet vil derfor kun kunne få adgang til privates boliger uden dommerkendelse, hvis øjeblikket ellers ville forspildes i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler.

Overtrædelse af reglerne vil straffes med bøde eller, i alvorlige tilfælde, ved fængselsstraf indtil 6 måneder, jf. lovens § 29, stk. 2. Der skal med hensyn til bøder til erhvervsdrivende tages hensyn til antallet af ansatte i virksomheden på gerningstidspunktet, jf. lovens § 29, stk. 3.

Regeringen har i lovbemærkningerne til ændringsloven fastlagt en række vejledende bødeniveauer, som overstiger de oprindeligt fastsatte. De nye takster er overordnet som følger:

Overtrædelse af forbud mod større forsamlinger, jf. forsamlingsbekendtgørelsens § 1, stk. 1: Bøde 2.500 kr. (førstegangstilfælde)

Erhvervsdrivendes manglende overholdelse af lukkekrav for restauranter, butikker, sport- og fritidsfaciliteter mv., jf. forsamlingsbekendtgørelsens § 6, stk. 1: Bøde 10.000 kr. for mindre virksomheder (op til 9 ansatte), 20.000 kr. for mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) og 40.000 kr. (50 eller flere ansatte) (førstegangstilfælde). Bøderne kan stige med som udgangspunkt 100 % og 150 % i henholdsvis anden- og tredjegangstilfælde.

Erhvervsdrivendes manglende overholdelse af restriktioner for visse lokaler mv., jf. forsamlingsbekendtgørelsens § 7, stk. 1.: Bøde 3.000 kr. (førstegangstilfælde)

Overtrædelser af de øvrige bekendtgørelser, herunder transportsmittebekendtgørelse, straffes ligeledes med bøde og fængsel op til 6 måneder, idet der dog så vidt vides ikke er udstedt vejledende bødeniveauer.

14

https://gorrissenfederspiel.com/stoetteordninger

Lovens anvendelse og udmøntning i bekendtgørelser


Loven vil i vid udstrækning først få retlig virkning ved udstedelse af bekendtgørelser, som f.eks. gjort med forsamlingsbekendtgørelsen og transportsmittebekendtgørelsen. Regeringen har ved bekendtgørelse nr. 213 af 17. marts 2020 fastsat, at epidemilovens §§ 5-7 og 12a-12f og de heraf udstedte bekendtgørelse finder almen anvendelse på bekæmpelsen af Coronavirus-sygdommen (COVID-19). Dette kan dog også følge direkte af de enkelte bekendtgørelser. De enkelte bekendtgørelser er hidtil blevet udstedt med øjeblikkelig virkning eller et meget kort varsel.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Dette er endnu ikke blevet gjort.

Links

Epidemiloven (nr. 1026 af 1. oktober 2019 som ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020)

Forsamlingsbekendtgørelsen (nr. 224 af 17. marts 2020 som ændret ved bkg. nr. 251 af 22. marts 2020)

Storforsamlingsbekendtgørelsen (nr. 456 af 20. april 2020)

Transportsmittebekendtgørelsen (nr. 220 af 17. marts 2020)

Læs nyheden online her.

15

https://pro.karnovgroup.dk/document/7000850174/1






https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-epidemiloven

Midlertidig kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger

Regeringen har indført en midlertidig kompensationsordning til dækning af faste omkostninger for virksomheder, der er særligt påvirket af COVID-19. Ansøgningen til kompensation åbner den 8. april 2020. Vi vil nedenfor gennemgå hovedpunkterne i kompensationsordningen samt kravene til at opnå kompensation.

Hvor er vi nu?

Erhvervsministeriet udsendte en bekendtgørelse den 2. april 2020, som fastlægger rammerne for kompensationsordningen. Derudover har Erhvervsministeriet udarbejdet vejledninger, bl.a. til opgørelsen af omsætningsnedgang og opgørelsen af faste omkostninger. Så snart der åbnes for den digitale ansøgningsadgang, kan virksomheder begynde at søge.

Hvem kan søge?

Ordningen omfatter alle virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) inden den 9. marts 2020 uanset organisationsform, størrelse og branche. Dermed vil filialer af udenlandske selskaber, som har et CVR-nr. og som er registreret senest den 9. marts 2020 også være omfattet. Kompensationsordningen gælder også personligt ejede virksomheder.

Kompensationsordningen for faste omkostninger kan søges hvis virksomheden forventer en omsætningsnedgang på mere end 40 pct. i perioden 9. marts 2020 til og med 8. juni 2020 (kompensationsperioden) som følge af COVID-19 (se nærmere om opgørelsen af omsætningsnedgang nedenfor) eller hvis virksomheden er blevet påbudt at holde lukket. Virksomheden kan alene medtage omsætning, der er skattepligtig i Danmark, for den del af virksomheden, som er lokaliseret i Danmark, og for produktion i Danmark. Tjenesteydelser og varer produceret i Danmark til eksport kan indregnes. Omsætning der kan henføres til udenlandske aktiviteter, fx en udenlandsk filial, kan ikke indgå i omsætningsopgørelsen.

16

En virksomhed vil efter bekendtgørelsen udelukkende blive defineret pr. CVR-nr. Koncerner bestående af flere selskaber vil på den baggrund (i ordningens forstand) bestå af flere virksomheder, og det er ikke muligt at søge kompensation for koncernen under et. Omsætningsnedgangen og kompensationen måles og tildeles således også pr. virksomhed/CVR-nr. Denne tilgang er valgt med henblik på at lette administrationen af ordningen, men betyder at den selskabsretlige struktur på en koncern kan få stor betydning for kompensationens omfang.

Der kan ikke søges om kompensation, hvis de faste omkostninger udgør mindre end 25.000 kr. i perioden.

Kompensationsordningen omfatter ikke organer inden for den offentlige forvaltning, herunder statslige myndigheder, statsfinansierede selvejende institutioner, kommuner, regioner, samt institutioner, hvor statslige, regionale eller kommunale tilskud til drift udgør over halvdelen – og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere – af institutionens ordinære driftsomkostninger.

Opgørelsen af kompensationen

Omsætningsnedgang på 40-100 % eller forbud mod at holde åbent og ingen omsætning

Størrelsen af kompensationen afhænger af, hvor stor en omsætningsnedgang virksomheden oplever på grund af COVID-19 sammenlignet med en referenceperiode. Som nævnt skal en virksomhed opleve en nedgang på mindst 40 % over den samlede kompensationsperiode for at opnå kompensation. Det betyder at man ikke kan søge kompensation for én måned, hvor nedgangen er over 40 %, hvis den samlede nedgang er under 40 %.

Virksomheder, som har fået midlertidig forbud mod at drive forretning, kan søge om kompensation for 100 pct. af deres faste omkostninger over hele forbudsperioden, forudsat at virksomheden ikke har omsætning i denne periode. Hvis en virksomhed kun er påbudt at holde lukket i dele af kompensationsperioden, kan virksomheden søge om 100 % kompensation i denne særskilte periode. I den anden del af kompensationsperioden kan virksomheden søge om kompensation på samme vilkår som andre virksomheder.

For de resterende virksomheder afhænger kompensationssummen af størrelsen på omsætningsnedgangen efter nedenstående trappe:

80 pct. af de faste omkostninger, hvis omsætningsnedgangen har været på 80-100 pct.



Den forventede omsætningsnedgang skal opgøres i procent i forhold til en bestemt referenceperiode. Referenceperioden er som udgangspunkt fra og med 1. april 2019 til og med 30. juni 2019. Virksomheder, der ikke har haft omsætning i denne periode, skal i stedet beregne omsætningsnedgangen ud fra perioden fra og med 1. december 2019 til og med 29. februar 2020. Hvis virksomheden ikke har realiseret omsætning i første eller anden referenceperiode, skal omsætningen i referenceperioden opgøres fra stiftelsestidspunktet til og med 9. marts 2020.

Kompensationen kan maksimalt udgøre 60 mio. kr. pr. virksomhed i perioden. Kompensationens størrelse kan dog ikke overstige den nominelle nedgang i omsætning, som virksomheden har oplevet sammenlignet mellem referenceperioden og kompensationsperioden. Det er vores forståelse, at der fra politisk hold er drøftelser om at forhøje grænsen på DKK 60 mio.

17

Opgørelsen af omsætningsnedgangen imødekommer nogle af de problemstillinger, som tidligere kunne give anledning til bekymring – blandt andet for nystartede virksomheder. Virksomheder, der mener, at referenceperioden ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag, kan opgøre omsætningsnedgangen på baggrund af en anden referenceperiode. Her skal virksomheden dog begrunde, hvorfor omsætningen i referenceperioden ikke er et retvisende sammenligningsgrundlag. Virksomheden skal dog samtidig oplyse omsætningen i referenceperioden ved anvendelse af den anviste referenceperiode på 3 måneder. Denne adgang kan muligvis anvendes for virksomheder, der har oplevet høj vækst før COVID-19, og hvor omsætningsnedgangen i forhold til 2019 undervurderer det egentlige omsætningstab forbundet med COVID-19, hvor konsekvensen vil være en lavere kompensationsgrad for de faste omkostninger.

En afgørende præmis for at søge kompensation er desuden sandsynliggørelsen af, at omsætningstabet kan tilskrives COVID-19. For mange virksomheder vil dette være nærliggende og lige til. Tag eksempelvis flyselskaber og rejsebureauer. For andre virksomheder kan sammenhængen til COVID-19 kræve mere forklaring, herunder eventuelt involvere en forklaring af, hvorledes branchen/industrien fungerer og/eller en forklaring af, hvorfor virksomhedens normale aftagere har reduceret efterspørgslen som følge af COVID-19.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en virksomhed ikke kan opdele sin omsætning på fx butikker beliggende i storcentre, som er tvangslukkede, og på øvrige fysiske butikker, som ikke er tvangslukkede med mindre butikkerne ligger i separate selskaber (CVR-nr.). Man kan kun opnå 100 % kompensation, hvis virksomhedens lokaler er fuldt lukkede ved forbud, og hvis virksomheden ingen omsætning har i den periode forbuddet er gældende. Der pågår så vidt vi har forstået politiske drøftelser på dette område.

Kompensationsberettigede omkostninger

De kompensationsberettigede faste omkostninger, som man kan få dækket, er i bekendtgørelsen defineret som ”Dokumenterbare omkostninger relateret til virksomhedens aktiviteter, der er uafhængige af virksomhedens salg, produktion og distribution, og som virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke har omsætning i en periode”.

Omkostningerne inkluderer eksempelvis husleje, renteomkostninger og kontraktbundne omkostninger (fx leasing). Definitionen inkluderer også afskrivninger på virksomhedens materielle og immaterielle anlægsaktiver. Dermed indgår også omkostninger, som ikke har en direkte likviditetseffekt i perioden. Virksomheden må dog ikke medtage afskrivninger på opskrivningen af aktiver. Det er således kun afskrivninger på anskaffelsessummen, som kan indgå i opgørelsen af de faste omkostninger. Man kan heller ikke medtage forrentning af virksomhedens egenkapital. Lønomkostninger er ikke omfattet, da de er omfattet af ordningen om Midlertidig lønkompensation for lønmodtagere.

Opgørelsen af omkostningerne skal opgøres efter samme principper som i virksomhedens senest godkendte regnskab. Hvis virksomheden ikke har afholdt årsregnskab, skal opgørelsen af de faste omkostninger ske i overensstemmelse med den for virksomheden gældende regnskabslovgivning.

Omkostningerne skal være anvendt og afholdt i Danmark. Dermed kan omkostninger afholdt af udenlandske filialer ikke medregnes. Ydelser købt i udlandet, men anvendt i Danmark – fx IT-løsninger – der understøtter den danske drift, kan blive kompenseret. Det er underordnet om køb af services sker hos et udenlandsk koncernforbundet selskab, så længe at der foreligger en skriftlig aftale og det kan dokumenteres hvilke specifikke, reelle, ydelser der købes.

Virksomhedens kompensationsberettigede omkostninger dokumenteres ved en revisorpåtegnet opgørelse over faste omkostninger for perioden 1. december 2019 til og med 29. februar 2020 samt de forventede faste udgifter for perioden den 9. marts til og med 8. juni 2020. Virksomheden skal

18

begrunde, hvis virksomhedens forventede faste omkostninger i kompensationsperioden afviger med mere end 10 % sammenlignet med de tre forudgående måneder (1. december 2019 til og med 29. februar 2020). Hvis virksomheden er stiftet efter d. 1. december 2019, angives de realiserede faste omkostninger fra stiftelsesdatoen til og med d. 8. marts 2020.

Efter periodens afslutning skal virksomheden indmelde de faktiske faste omkostninger for perioden. Hvis disse har været højere eller lavere end de faste omkostninger, som blev angivet ved ansøgningen, foretages efterregulering af kompensationen. Dvs. at hvis virksomheden eksempelvis får nedsat sine huslejebetalinger, vil der skulle ske tilbagebetaling af kompensationen. Omvendt vil alene en betalingsudsættelse ikke påvirke kompensationen.

Dokumenter der skal vedlægges ansøgningen

Ansøgningen skal oplyse om følgende;

Virksomhedens forventede omsætning i kompensationsperioden,

Virksomhedens realiserede omsætning for referenceperioden,

Virksomheden faste realiserede omkostninger i perioden 1. december 2019 til og med 29. februar 2020 samt forventede faste omkostninger for kompensationsperioden – sammen med revisorpåtegning,

En begrundelse for, hvorfor den forventede omsætningsnedgang skyldes COVID-19,

Dokumentation for afholdte revisoromkostninger,

Tro- og loveerklæring på at de afgivne oplysninger er korrekte, og

Hvis relevant; erklæring fra virksomheden, hvis virksomheden har forbud mod at holde åbent

Ansøgningen skal påtegnes af revisor, hvilket sker ved en erklæring af høj grad af sikkerhed fra en uafhængig godkendt revisor.

Hvis ansøgningen udløser kompensation, vil virksomheden få dækket 80 pct. af omkostningerne til revisorpåtegnelsen.

Hvor hurtigt og hvordan kan man søge?

Det er Erhvervsstyrelsen, som står for udbetalingen af kompensationen. Ansøgningen sker ved udfyldelse af et digital skema via virksomhedsguiden.dk. Skemaet skal vedlægges den dokumentation, der er nævnt ovenfor. Det forventes, at der åbnes for ansøgningsadgangen den 8. april 2020. Ansøgningsadgangen udløber den 30. juni 2020.

Der kan som udgangspunkt kun ansøges én gang for den samlede periode, medmindre man er blevet pålagt at lukke i en del af perioden. Så kan der ansøges for perioden med tvangslukket og den øvrige del af perioden.

19

Erhvervsstyrelsen foretager stikprøvevis revisionskontrol samt efterkontrol af virksomhedens faktiske faste omkostninger og omsætningsnedgang.

Hvad skal du være særlig opmærksom på?

Den midlertidige kompensationsordning gælder fra 9. marts til og med 8. juni 2020. Du kan ikke i denne periode få dækket de samme omkostninger fra flere forskellige støtteordninger indført som følge af COVID-19. Derfor er løn som udgangspunkt ikke omfattet af faste omkostninger.

Virksomheden skal seneste den 8. december 2020 eftersende en opgørelse over den faktiske omsætningsnedgang og de faktiske afholdte faste omkostninger. Hvis omsætningsnedgangen og/eller de faste omkostninger bliver større/mindre end forventet efterreguleres kompensationen i overensstemmelse hermed.

Der ikke ydes kompensation for faste omkostninger i kompensationsperioden, som virksomheden med rimelighed kunne have afværget.

For at udbetalingen kan ske hurtigst muligt, er der lagt op til en enkel ansøgningsprocedure, hvor de indberettede oplysninger lægges til grund. Risikoen for misbrug imødegås ved krav om revisorpåtegning, tro og love-erklæring, efterfølgende regulering, stikprøvekontrol samt et forhøjet strafniveau.


20

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/midlertidig-kompensationsordning-for-virksomheders-faste-omkostninger-0

Midlertidig kompensationsordning for selvstændige og freelancere

Regeringen har annonceret at der som led i den samlede covid-19 hjælpepakke indføres en midlertidig kompensationsordning for selvstændige og freelancere, der er særligt påvirket af covid-19. Ordningen gælder på tværs af brancher men er forbeholdt virksomhedsejere, der har mindst 25 pct. ejerskab og arbejder i virksomheden. Der er fortsat mange uklarheder omkring ordningens udformning, men nedenfor forsøger vi at beskrive en række centrale forhold i ordningen.

Hvem kan søge?

Hvis COVID-19 har ført til et omsætningstab i din virksomhed på mindst 30 pct., kan du som selvstændig med maksimalt 10 fuldtidsansatte få kompensation. Det er samtidig en betingelse for at opnå støtte gennem ordningen, at din virksomhed i gennemsnit har haft en omsætning på mindst 15.000 kr. pr. måned i en forudgående periode, samt at virksomheden skal have været registreret senest den 1. februar 2020.

Ordningen er forbeholdt virksomhedsejere, der har mindst 25 pct. ejerskab og arbejder i virksomheden. Det betyder at fire ejere, der hver ejer 25 %, vil maksimalt kunne modtage 23.000 kr. pr. måned pr. ejer.

Den selvstændige og virksomheden skal være registreret i CVR- og CPR-registrene for at være omfattet. Se særligt for freelancere længere nede i afsnittet ”Hvad gælder, hvis jeg ikke har noget CVR-nr.?”.

Hvor meget kan man søge?

Kompensationen vil udgøre 75 pct. af det forventede omsætningstab i perioden sammenlignet med den gennemsnitlige omsætning i seneste regnskabsår. Kompensationen kan dog maksimalt udgøre

21

23.000 kr. pr. måned (pr. CPR-nummer, hvor der er flere ejere).

Kompensationen kan udgøre op til 46.000 kr. pr. måned, hvis den selvstændige har en medarbejdende ægtefælle.

Hvor hurtigt og hvordan kan man søge?

Ansøgningen om kompensation vil foregå digitalt. Det er endnu ikke muligt at indsende en kompensationsansøgning, idet ordningen endnu ikke er åben. Erhvervsstyrelsen har videre oplyst, at de udarbejder en ansøgningsvejledning, hvor der bl.a. vil fremgå retningslinjer for, hvordan det forventede omsætningstab skal beregnes.

I forbindelse med ansøgningen, skal følgende dokumenter eller oplysninger udarbejdes:

1. Tro- og loveerklæring med indmeldelsen af et forventet omsætningstab

2. Begrundelse for, hvordan omsætningstabet er en konsekvens af COVID-19

Videre skal virksomhedsejeren dokumentere et omsætningstab på over 30 pct. for den angivne kompensationsperiode i forhold til den gennemsnitlige omsætning i seneste regnskabsår.

Erhvervsstyrelsen pålægger enhver virksomhed at anvende revisorbistand.

Hvad skal du være særlig opmærksom på?

Den midlertidige kompensationsordning gælder fra 9. marts til 9. juni 2020. Det er ikke muligt at få dækket de samme omkostninger fra flere forskellige støtteordninger indført som følge af COVID-19. Det betyder, at hvis du har ansatte i virksomheden, kan du samtidig modtage lønkompensation til disse ansatte, der ellers står til at blive fyret.

Samtidig kan du maksimalt kompenseres én gang via denne ordning, selvom du måtte eje minimum 25 pct. i flere virksomheder.

Derudover skal du være opmærksom på, at såfremt du ikke opgør et årsregnskab, skal tabsregnskabet opgøres på baggrund af momsregistreringer til SKAT. Såfremt din virksomhed har eksisteret under 6 måneder, skal du på anden måde godtgøre, at der er sket et fald i omsætningen, fx gennem konteringsoplysninger.

Såfremt det efterfølgende står klart, at omsætningen i din virksomhed ikke er faldet med 30 pct. i kompensationsperioden, skal du tilbagebetale kompensationen med tillæg af renter.

Kompensationen med tillæg af renter skal desuden tilbagebetales, hvis din personlige indkomst i skattesystemet for regnskabsåret 2020 overstiger 0,8 mio. kr.

De præcise detaljer af ordningen er ikke kendt endnu, der foreligger alene et bilag til den politiske aftale og et ”fakta-ark”.

22

Hvad gælder, hvis jeg ikke har noget CVR-nr.?

Der indføres tillige en midlertidig kompensationsordning for selvstændige uden CVR-nr. Du kan således få dækket 75 pct. af det forventede B-indkomsttab, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned, såfremt du på tro- og love anfører et forventet indkomsttab på mindst 30 pct. i perioden 9. marts til 9. juni 2020.

Du skal dog være opmærksom på, at din B-indkomst i 2019 minimum skal have været 180.000 kr. Samtidig må din personlige indkomst i 2020 ikke overstige 0,8 mio. kr.

Links

Finansministeriet: Faktaark om midlertidig kompensationsordning for selvstændige

(https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2020/03/regeringen-og-partier-enige-om-hjaelpepakke)

Virksomhedsguiden: Kompensation til selvstændige


23

https://www.fm.dk/~/media/files/nyheder/pressemeddelelser/2020/03/corona-1803/faktaark_midlertidig-kompensationsordning-for-selvstaendige.ashx?la=da

https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2020/03/regeringen-og-partier-enige-om-hjaelpepakke

https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/temaer/coronavirus_og_din_virksomhed/artikler/kompensation-til-selvstaendige/4087ea63-d8a1-4d55-91bb-5ac807afe301/

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/midlertidig-kompensationsordning-for-selvstaendige-og-freelancere

COVID-19: Regeringen og Folketinget lancerer omfattende hjælpepakke

Regeringen og samtlige partier i Folketinget er blevet enige om en omfattende hjælpepakke for at sikre dansk økonomi i den usædvanlige situation, som Danmark står i som følge af COVID-19. Kompensationsordningerne omfatter lønmodtagere, studerende og virksomheder. Vi gennemgår ordningerne her.

Samtlige partier i Folketinget har sammen med regeringen torsdag lanceret en omfattende hjælpepakke for at holde hånden under dansk økonomi og hjælpe danske lønmodtagere, studerende og virksomheder gennem en svær tid. Det oplyser Finansministeriet.

Regeringen og partierne er nået til enighed om følgende midlertidige kompensationsordninger:

Kompensationsordning for selvstændige. De selvstændige er ikke direkte omfattet af trepartsaftalen om lønkompensation, selvom de også kan være udfordret på deres levebrød. Regeringen og Folketingets partier vil derfor sikre kompensation til de selvstændigt erhvervsdrivende, som oplever store fald i deres omsætning, jf. bilag 1.

Kompensation for virksomhedernes faste udgifter. Trepartsaftalen om lønkompensation gav en øget sikkerhed om medarbejdernes jobs, og virksomhederne fik en væsentlig støtte til deres lønomkostninger. Regeringen og Folketingets partier er nu også enige om, at dække nogle af de faste omkostninger, som virksomhederne ikke længere har indtjening til at dække, jf. bilag 2.

Derudover er regeringen og partierne enige om en række andre tiltag:

Øget adgang til eksportkredit. Som en hjælp til særligt små og mellemstore danske eksportvirksomheder oprettes der en ny likviditetskaution i EKF – Danmarks Eksportkredit. Den skal bane vejen for nye lån for 1,25 milliarder kroner til gavn for små og mellemstore eksportvirksomheder.

Forhøjet ramme til statsgaranterede låneordninger. Rammen for statsgaranterede låneordninger for store som for små og mellemstore virksomheder forhøjes. For store virksomheder

24

hæves garantirammen til i alt 25 mia., mens der for små og mellemstore virksomheder afsættes en garantiramme på i alt 17,5 mia. kr. og en tilhørende tabsramme på ca. 5 mia. kr., hvilket vil facilitere udlån på op til i størrelsesordenen 25 mia. kr.

Offentlige indkøb skal understøtte virksomhederne. Det offentlige indkøb skal være med til at understøtte, at virksomhederne – og dermed lønmodtagerne – kommer godt igennem krisen. Aftalepartierne er enige om, at det vil gælde i staten, og regeringen vil gå i dialog med KL og Danske Regioner om mulighederne for en tilsvarende håndtering i kommuner og regioner.

Statslig garanti til Rejsegarantifonden. For at hjælpe rejseselskaberne med at komme igennem denne ekstraordinære krise er regeringen og aftaleparterne enige om at styrke Rejsegarantifonden med en statslig garanti på 1,5 mia. kr.

Øget adgang til dagpenge og sygedagpenge. For at afbøde de negative konsekvenser, som spredningen af COVID-19 kan få for dagpenge- og sygedagpengemodtagere er aftaleparterne enige om at give lempeligere vilkår for dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere i den kommende midlertidige periode.

Øgede lånemuligheder for elever og studerende. Nogle elever og studerende på videregående uddannelser vil miste deres job som følge af COVID-19. Derfor får studerende og elever på ungdomsuddannelserne nu ret til at optage ekstra SU-lån for op til 6.388 kr. per måned ud over de gældende stipendie- og SU-lånemuligheder.

Hele aftalen kan læses her.

Faktaark om hjælpepakken kan ses her.


25

https://gorrissenfederspiel.com/files/media/images/viden/nyhedsbreve/aftale_om_covid_19_initiativer.pdf

https://gorrissenfederspiel.com/files/media/images/viden/nyhedsbreve/faktaark_hjaelpepakke_til_dansk_oekononi.pdf

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-regeringen-og-folketinget-lancerer-omfattende-hjaelpepakke

COVID-19: Kompensationsordning for udsatte virksomheder og selvstændige

Som en yderligere del af hjælpepakkerne til erhvervslivet har regeringen i dag kl. 12 foreslået en midlertidig kompensationsordning for kompensation af visse faste udgifter i udsatte virksomheder og en midlertidig kompensationsordning for selvstændige, som skal forhandles med Folketingets øvrige partier. Vi gennemgår ordningerne her.

Det fremgår ikke af forslagene direkte, men det er forventningen at disse kompensationsordninger skal gælde ved siden af garantiordningen (statsgaranti for bankers nye udlån) til SMV’er og større virksomheder.

Midlertidig Kompensation for Faste Udgifter

Forslaget indebærer, at udsatte virksomheder skal kunne få kompensation for nogle af de faste udgifter, fx udgifter til uopsigelige kontrakter, der skal hjælpe så udsatte virksomheder kan få støtte til at køre driften videre i den helt ekstraordinære situation. Kompensationsordningen tænkes at dække på tværs af brancher men er målrettet udsatte virksomheder, der får et stort fald i omsætningen herhjemme (mere end 40 pct.). Kompensationen målrettes faste udgifter og skal udgøre mellem 25 og 80 pct. af udgifterne i op til tre måneder. Kompensationen skal udbetales så snart som muligt, men skal kunne kræves tilbage, hvis omsætningen viser sig ikke at være faldet ”væsentligt mindre”.

Midlertidig Kompensation til Selvstændige

Forslaget indebærer, at selvstændige, der oplever mere end 30 pct. nedgang i omsætningen som konsekvens af COVID-19 virus, kan blive kompenseret af staten med 75 pct. af omsætningstabet i forhold til omsætningen sidste år, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned. Beløbet kan stige til 34.500, hvis den selvstændige har en medarbejdende ægtefælle. Efter Regeringens forslag er der lagt op til, at ordningen alene skal gælde mindre selvstændige, uden at dette er nærmere beskrevet, bortset fra et krav om at virksomheden ikke har mere end 10 fuldtidsansatte. Kompensationsbeløbene svarer til satserne i lønkompensationsordningen for funktionærer aftalt med arbejdsmarkedets parter i trepartsaftalen fra i søndags, den 15. marts. Kompensationen skal højest kunne gives i tre måneder fra den 9. marts og frem til

26

den 9. juni. Virksomhederne skal ansøge om kompensationen på Erhvervsstyrelsens virksomhedsportal virksomhedsguiden.dk. Erhvervsstyrelsen arbejder på at kunne modtage de første ansøgninger hurtigst muligt. Information herom vil blive offentliggjort på virksomhedsguiden.dk.

Regeringens fakta-ark om den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste udgifter kan læses her og for den midlertidige kompensationsordning for selvstændige kan læses her. Nyhed og samlet overblik over hjælpepakkerne omtales her.


27

https://gorrissenfederspiel.com/files/media/images/viden/nyhedsbreve/faktaark_midlertidig_kompensation_for_virksomheders_faste_udgifter.pdf

https://gorrissenfederspiel.com/files/media/images/viden/nyhedsbreve/faktaark_midlertidig_kompensationsordning_for_selvstaendige.pdf

https://gorrissenfederspiel.com/files/media/images/viden/nyhedsbreve/regeringen_praesenterer_stoettepakke_til_dansk_erhvervsliv_-_finansministeriet.pdf

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-kompensationsordning-for-udsatte-virksomheder-og-selvstaendige

Praktisk guide til lønkompensation til private

Efter lønkompensationsordningen blev introduceret i marts 2020, har der siden da været en række tilpasninger. Vi har samlet de opdaterede retningslinjer i vedhæftet præsentation, således at I kan få et samlet og opdateret overblik over ordningen.

Som seneste nyt kan vi orientere om, at lønkompensationsordningen er blevet forlænget med en måned, så den nu gælder frem til den 8. juli 2020. Genansøgning om forlængelse af perioden skal ske hos Erhvervsstyrelsen.

Vi har udarbejdet en praktisk guide til lønkompensation.

Læs nyheden og se følgende præsentation online her.

28

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/praktisk-guide-til-loenkompensation-til-private

Gorrissen Federspiel

Praktisk guide til lønkompensation til private arbejdsgivere21. april 2020


01. Baggrund

2

Gorrissen Federspiel Praktisk guide til lønkompensation til private arbejdsgivere

Trepartsaftale om lønkompensation til private arbejdsgivere - baggrund

3

Den 15. marts har regeringen offentliggjort et nyt COVID-19-initiativ i form af en trepartsaftale mellem regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Aftalen er indgået den 14. marts 2020 og skal administreres af Erhvervsstyrelsen.

Lovforlag fremsat den 19. marts 2020

Ændringsforlag fremsat den 23. marts 2020

Loven er vedtaget den 24. marts 2020

Bekendtgørelse er offentliggjort den 25. marts 2020

Den 30. marts 2020 blev den maksimale kompensation hævet til DKK 30.000 pr. medarbejder pr. måned.

Den 18. april 2020 blev kompensationsordningen forlænget med en måned, så den nu gælder frem til den 8. juli 2020. Genansøgning om forlængelse af perioden skal ske hos Erhvervsstyrelsen.

Formålet med aftalen er at undgå afskedigelser og at sikre, at medarbejderne får løn som normalt via statslig lønkompensation til privatevirksomheder, der er ekstraordinært hårdt ramt af COVID-19, og derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser

Den midlertidige kompensationsordning vil gælde fra 9. marts til 8. juli 2020.

01. Baggrund

29


Trepartsaftale om lønrefusion til private arbejdsgivere - baggrund

4

01. Baggrund

DKK 30.000


02. Betingelser for ret til lønkompensation

5


Betingelser for ret til lønkompensation

6

Virksomheden skal have et dansk CVR-nummer.

Virksomheden finansieres ikke 50% eller derover af offentlige tilskud.

Virksomheden skal hjemsende minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte som følge af coronavirus/covid-19. Elever kan

også hjemsendes med lønkompensation. Antallet opgøres på virksomhedsniveau pr. CVR-nummer.

Antallet af medarbejdere opgøres, som antal hoveder og ikke antal fuldtidsbeskæftigede. En løsarbejder, der ikke får tildelt timer, er ikke

omfattet af ordningen.

Medarbejdere, der søges kompensation for, skal have arbejdssted i Danmark.

De hjemsendte ansatte må ikke arbejde for virksomheden.

Der må ikke søges lønkompensation for ansatte, hvis lønudgiften på anden vis er godtgjort, herunder ved forsikring eller anden statslig

kompensationsordning i anledning af coronavirus/covid-19. Det kan ikke udelukkes at virksomheder, der er tvunget til at lukke kan få

refunderet 100% af deres personaleomkostninger.


30


Betingelser for ret til lønkompensation, fortsat

7

De private virksomheder betaler fortsat fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden. De fyringstruede medarbejdere må ikke arbejde,

men hjemsendes i kompensationsperioden med fuld løn.

Den enkelte medarbejder, som virksomheden søger lønkompensation til, skal anvende ferie, og / eller afspadsering på i alt fem

dage i tilknytning til kompensationsperioden, hvis kompensationsperioden udnyttes fuldt ud fra 9. marts til og med 8. juli. Ved en kortere

kompensationsperiode, skal medarbejderne afholde ferie / afspadsering forholdsmæssigt.

Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til fem dage, skal der afholdes tjenestefri uden løn eller

anvendes dage fra det nye ferieår. Virksomhederne kan ikke modtage lønkompensation for disse dage.

Hvis der er aftalt lønnedgang umiddelbart forud for hjemsendelsen, skal medarbejderne ikke afholde ferie.



Betingelser for ret til lønkompensation, fortsat

8

Virksomheden må ikke i lønkompensationsperioden varsle afskedigelser begrundet i økonomiske forhold. Det er muligt at søge om

lønkompensation, selvom man har gennemført opsigelser forud for ansøgningen om lønkompensation. I så fald kan der alene søges

lønkompensation for perioden efter gennemførelsen af opsigelserne og der kan ikke søges lønkompensation for de opsagte medarbejdere.

Det vil være muligt at tilbagekalde en andel af de lønkompenserede medarbejdere med 24 timers varsel. I det tilfælde vil der kun ydes

lønkompensation for de medarbejdere, der fortsat er hjemsendt. Det er en forudsætning, at virksomheden, efter at have taget

medarbejdere tilbage, fortsat opfylder grænserne på minimum 30 % i gennemsnit over lønkompensationsperioden.

Hjemsendelsen kan optrappes ved behov.

Delvis hjemsendelse er accepteret i et ikke nærmere defineret omfang: Det er således ikke et krav, at der indrapporteres samme periode for

alle berørte medarbejdere. Det er uklart, hvilke begrænsninger, der gælder for delvis hjemsendelse. Hjemsendelsen må ikke være reel

arbejdsfordeling, men der skal være tale om reel hjemsendelse uden arbejdsforpligtelse i kompensationsperioden.

Det vil være acceptabelt, at Medarbejder 1 hjemsendes i april og Medarbejder 2 hjemsendes i maj.

Det er usikkert om løbende udskiftning, hvor to medarbejdere eksempelvis arbejder hver anden uge.


03. Hvordan kompenseres virksomhederne?

931


Hvordan kompenseres virksomhederne?

10

Den statslige lønkompensation til fyringstruede medarbejdere vil udgøre 75 pct. af de samlede lønudgifter for de omfattede

medarbejdere, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned pr. omfattede fuldtidsansat. For timelønnede og elever kan den statslige

lønkompensation udgøre 90 pct., dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.

Det er den fulde løn, som er udgangspunktet for kompensationen, det vil sige den aftalte løn inklusive feriegodtgørelse, bidrag til

fritvalgskonto, fast påregnelige genebetalinger og arbejdsgiverens bidrag til pension.

Virksomhederne kan være omfattet af ordningen i maksimalt tre måneder.

Lønkompensationen vil blive udbetalt på baggrund af virksomhedernes oplysninger om det antal medarbejdere, som ellers

ville skulle have været afskediget som følge af COVID-19-situationen.

03. Hvordan kompenseres virksomhederne ?


04. Hvordan ansøger jeg om lønkompensation


Ansøgning om lønkompensation

12

Ansøgning om lønkompensation indgives elektronisk til Erhvervsstyrelsen via virk.dk.

Der blev den 25. marts 2020 åbnet for ansøgninger om lønkompensation.

Følgende oplysninger skal afgives:

Hvor mange medarbejdere, du forventer at søge lønkompensation for som følge af coronavirus/covid-19 (minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte)

CPR-nummer, navn, løn, forventede ugentlige timetal og ansættelsesforhold (Information om, hvorvidt medarbejder er funktionær, ikke-funktionær eller elev/lærling) per medarbejder

Periode, der ønskes kompensation for (den maksimale periode er 9. marts til og med 8. juli)

For hver af de ansatte, der ansøges om lønkompensation for, skal det angives, om virksomheden for de pågældende ansatte i samme periode modtager andre offentlige refusioner.

Tro og love-erklæring fra virksomheden at de afgivne oplysninger er korrekte.

32


Ansøgning om lønkompensation (fortsat)

13

Lønkompensation vil blive udbetalt direkte til virksomheden når ansøgningen er godkendt af Erhvervsstyrelsen. Der udbetales ikke lønkompensation, hvis den fremsendte dokumentation er utilstrækkelig. Udbetaling af kompensation sker direkte til virksomhedens NemKonto. Kompensationen kan udbetales forskudsvis. Hvis der udbetales et for højt lønkompensationsbeløb på forskud, kan det for meget udbetalte kræves tilbagebetalt.

Senest 6 måneder efter ophøret af lønkompensationsperioden skal virksomheden indsende følgende supplerende dokumentation:

Antallet af hjemsendte ansatte. Virksomheden skal indsende dokumentation for, at de ansatte har været sendt hjem uden arbejde. Dokumentationen skal ledsages af en attestation fra en faglig repræsentant i virksomheden om, at de pågældende ansatte har værethjemsendt uden arbejde. Er der ikke en faglig repræsentation i virksomheden, skal virksomheden indsende dokumentation for, at deansatte har været sendt hjem uden arbejde.

Den faktiske periode, som medarbejderne var hjemsendt i uden at arbejde. Hvis der er forskel på varigheden af de ansattes faktiske og indberettede hjemsendelse, herunder eventuelle afbrydelsesperioder.

Virksomhedens aftaleretlige forpligtelse til at udbetale løn.

At virksomhedens lønudgifter for den enkelte ansatte ikke er kompenseret på anden vis i lønkompensationsperioden, herunder modtager anden offentlig refusion.

At virksomheden ikke har foretaget afskedigelser begrundet i økonomiske forhold i lønkompensationsperioden.

Hvis du er i tvivl om lønkompensation er en mulighed for din virksomhed, er vi klar til at rådgive dig.


05. FAQ


FAQ

15

Q: Skal min medarbejdere samtykke til hjemsendelse for at jeg kan opnå lønkompensation?

A: Nej, du kan blot hjemsende dine medarbejdere. Vi anbefaler dog, at samarbejdsudvalget orienteres og inddrages i processen.

Q: Ordningen om lønkompensation passer ikke til min virksomhed. Har jeg andre muligheder?

A: Hjemsendelse uden løn i det omfang, der er adgang hertil i jeres overenskomst

Varsling af restferie og feriefridag uden varsel. NB hovedferie skal stadig varsles med 3 måneders varsel eller hvad allerede har aftalt – I kan rent faktisk aftale noget andet nu her i lyset af Corona.

Arbejdsfordeling, hvor medarbejderne for en periode går ned i tid og ned i løn samtidig med, at medarbejderne kan få supplerende dagpenge.

Afskedigelser, bemærk at reglerne for kollektive afskedigelser gælder uændret

Q: Hvad sker der hvis jeg opsiger medarbejdere i lønkompensationsperioden

A: Lønkompensationen ophører fra det tidspunkt, hvor opsigelserne gennemføres.

33


06. Kontaktdetaljer og løbende opdatering om nyheder

16


Løbende opdatering om nyheder

17

Vi vil løbende rapportere om de væsentligste forhold på vores hjemmeside, hvor du kan skrive dig op til at modtage adviseringer

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyhedsservice

05. Kontaktdetaljer og Løbende Opdatering om Nyheder


DM

DM

Praktisk guide til lønkompensation til private arbejdsgivere

Kontakt os

18

Jacob SandPartner | Labour & Employment Law

Sabine Brandhøj OvergaardAttorney | Labour & Employment Law

+45 86 20 74 04+45 24 28 69 09

+45 86 20 74 63+45 24 28 68 59

[email protected]

[email protected]

34


København

Axeltorv 21609 København VT 33 41 41 41F 33 41 41 33

Aarhus

Silkeborgvej 28000 Aarhus CT 86 20 75 00F 86 20 75 99

Kontorer iKøbenhavn og Aarhus

Med stærke internationale forbindelser


19

35

COVID-19: Konkrete tiltag til håndtering af reduceret mandskabsbehov

Virksomheder oplever her og nu et markant fald i behovet for arbejdskraft, men hvilke muligheder har arbejdsgiveren for at sende medarbejderne hjem på kort og mellemlangt varsel?

I første omgang kan arbejdsgiveren pålægge de ansatte at holde deres restferie, der alligevel skulle afholdes senest 30. april, og/eller feriefridage. Restferie skal normalt varsles med 1 måned af arbejdsgiver. Samme varslingsregler gælder typisk for feriefridage. Varslet for restferie kan dog fraviges, hvis der er ”særlige omstændigheder”, der tilsiger det. Set i lyset af de seneste dages udmeldinger fra Statsministeren, vil der være tale om sådanne særlige omstændigheder, som omgående berettiger arbejdsgiveren til at tage disse virkemidler i brug, når der kan påvises betydelig nedgang i arbejdsmængden.

En hurtig løsning til at imødegå det reducerede mandskabsbehov her og nu vil derfor være at varsle eventuel restferie og feriefridage til omgående afholdelse eller til afholdelse med et kortere varsel end 1 måned. I forhold til feriefridage er det forudsat, at varslingsreglerne er som for restferie. Herved medvirker medarbejderne til at finansiere en del af omkostningerne, hvis de hjemsendes uden mulighed for at arbejde fra privaten.

Inden varslingen af ferie anbefaler vi, at der afholdes et ekstraordinært møde i samarbejdsudvalget, hvis I har det, og hvor udvalget orienteres om varsling af restferie/feriefridage med forkortet varsel.

Virksomheder kan imidlertid opleve, at medarbejderne allerede har brugt eksisterende restferie, eller planlagt denne, og/eller feriefridage, hvorfor den skitserede model ikke nødvendigvis løser problemet her og nu.

For så vidt angår timelønnede/ikke-funktionærer eksisterer der i så fald et andet oplagt alternativ, idet arbejdsgiveren på industriens område kan gøre brug af reglerne om arbejdsfordeling i Industriens Overenskomst. Herigennem vil arbejdsgiveren under visse omstændigheder have mulighed for at reducere medarbejdernes ugentlige arbejdstid samt løn.

36

Derudover har regeringen den 15. marts offentliggjort et nyt COVID-19 initiativ i form af en trepartsaftale om lønrefusion, som er særligt relevant for private virksomheder.

Netop reglerne om lønkompensation vil blive omtalt og behandlet i et nyhedsbrev, som Gorrissen Federspiel planlægger at udsende snarest. I dette nyhedsbrev fokuseres der nærmere på baggrunden for trepartsaftalen og betingelserne for ret til lønkompensation, herunder hvordan de private virksomheder helt konkret kompenseres.

Såfremt der måtte være spørgsmål af nogen art til ovenstående kan advokat Jacob Sand kontaktes.


37

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-konkrete-tiltag-til-haandtering-af-reduceret-mandskabsbehov

Coronavirus og overvejelser vedrørende medarbejderne

Ud over de vidtgående tiltag indført overalt i verden for at inddæmme Coronavirus (COVID-19), indfører virksomheder interne procedurer og tiltag, herunder screeningmetoder for at undgå spredning af virus til kontorfaciliteterne. Denne praksis giver anledning til ansættelsesretlige spørgsmål og spørgsmål vedrørende behandlingen af personoplysninger. I dette nyhedsbrev vil vi vurdere konsekvenserne af indførelsen af kontrolforanstaltninger i Danmark i relation to GDPR og ansættelsesret.

Introduktion

COVID-19 blev første gang rapporteret den 31. december 2019 i Wuhan i Kina og har siden da spredt sig til hele verden. Den 30. januar 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen WHO udbruddet for en international sundhedskrise. For at inddæmme spredningen af virus i kontorfaciliteter, har virksomhederne taget restriktive tiltag. Det omfatter nedlukning af arbejdspladser, midlertidig karantæne, social afstandtagen og screening af medarbejdere. Sådanne tiltag kan medføre, at der indsamles personlige oplysninger fra en bred vifte af personer, og dette vil som følge af hensynet til beskyttelsen af personoplysninger i henhold til den generelle databeskyttelsesforordning (”GDPR”) skulle tages i betragtning. Derfor forsøger virksomheder at forstå, hvilke rettigheder og forpligtelser de har i denne situation og særligt hvilke tiltag, der juridisk set er mulige. Derfor har Datatilsynet den 5. marts 2020 udstedt en vejledning vedrørende arbejdsgiveres kontrolforanstaltninger og rettigheder og forpligtelser i forbindelse med registrering og behandling af sundhedsrelaterede oplysninger om deres medarbejdere.

GDPR overvejelser

Når virksomheder implementerer ekstraordinære tiltag for at forhindre spredningen af COVID-19, skal de være opmærksomme på, at såfremt sådanne tiltag omfatter indsamling og registrering af oplysninger om:

38

egne medarbejdere,

leverandørers medarbejdere,

kunder,

øvrige tredjeparter, såsom gæster på kontoret,

vil indsamlingen og behandlingen af sådanne oplysninger udgøre behandling af personoplysninger i henhold til GDPR. Såfremt oplysningerne indsamles af virksomheder stiftet i Danmark, vil GDPR gælde for indsamling og behandling af sådanne personoplysninger.

Før der indføres forebyggende foranstaltninger, skal virksomhederne vurdere, hvorvidt sådanne foranstaltninger, såsom screening, er i overensstemmelse med GDPR.

Screeningforanstaltninger, der ikke omfatter sundhedsoplysninger

I vejledningen angiver Datatilsynet, at i det omfang virksomhederne alene registrerer oplysninger om, hvorvidt en person har opholdt sig på bestemte destinationer inden for en begrænset periode, vil sådanne oplysninger ikke blive anset for værende personfølsomme oplysninger (eller særlige kategorier af personoplysninger som angivet i GDPR, artikel 9). Dermed kan virksomheder behandle sådanne oplysninger for at forfølge en legitim interesse, som angivet i GDPR, artikel 6, stk. 1, (f).

Forudsat at en virksomhed aktivt iværksætter indsamlingen af oplysninger fra medarbejderne, skal virksomheden sikre, at medarbejderne oplyses om en sådan indsamling og behandling af deres personoplysninger til et specifikt formål og i den forbindelse har overholdt GDPR, artikel 13. Mange selskaber har allerede underrettet medarbejderne om indsamlingen og behandlingen af oplysninger, idet dette er standard procedure på arbejdspladser; eksempelvis når sygdom registreres for at administrere interne ressourcer. Der vil dog generelt kræves meddelelse, såfremt oplysninger om specifikke destinationer indsamles, idet dette vil udgøre behandling af nye personoplysninger til et nyt formål.

Screeningforanstaltninger, der omfatter sundhedsoplysninger

Såfremt virksomheder screener personer ved at indsamle oplysninger om personernes sundhed, f.eks. ved at tage deres temperatur eller ved specifikt at angive, at en person er smittet med COVID-19, vil dette udgøre behandling af personfølsomme oplysninger (eller særlige kategorier af personoplysninger som defineret i GDPR). Behandlingen af personfølsomme oplysninger kræver generelt personens samtykke (såfremt et sådant samtykke frit kan indhentes), medmindre en af de øvrige undtagelser angivet i GDPR, artikel .9, finder anvendelse.

For at sikre forvaltningen af interne ressourcer og personale, kan virksomheder have behov for at føre logbog over medarbejdere, der er i karantæne eller er smittet med COVID-19. Såfremt der føres logbog over medarbejdere, der er i karantæne og/eller er smittet med COVID-19, kræver det, at man skal kende den specifikke sygdom for at kunne udføre forvaltningen. Derudover angiver Datatilsynets vejledning, at det i visse tilfælde kan være muligt for en arbejdsgiver at registrere og videregive oplysninger om, at en medarbejder har fået COVID-19. Datatilsynet nævner som eksempel, at det er nødvendigt for ledelsen og

39

kollegaer at være i stand til at tage de nødvendige forholdsregler. Datatilsynet gør det dog også klart, at retten til at registrere og videregive sundhedsoplysninger er underlagt følgende regler:

Der skal være en god grund til at registrere og videregive de pågældende oplysninger;

Det er nødvendigt at specificere oplysningerne, herunder hvorvidt formålet med registreringen eller videregivelsen kan opnås ved ”at dele mindre”;

Hvorvidt det er nødvendigt at nævne navne, f.eks. navnet på den person, som har COVID-19 og/eller er i karantæne.

Såfremt virksomheder vurderer, at de ikke kan retfærdiggøre registreringen og/eller videregivelsen med nogen af de ovenstående overvejelser, vil virksomheden ikke overholde GDPR, såfremt de registrerer, at en medarbejder er smittet med COVID-19 eller er i karantæne på grund af COVID-19.

Ud over de generelle principper angivet ovenfor, skal virksomheden også have et lovmæssigt grundlag for at indsamle og behandle sundhedsoplysningerne.

Såfremt screeningen foregår på medarbejdere, vil behandlingen af disse oplysninger være tilladt, såfremt behandlingen er nødvendig for at overholde den dataansvarliges arbejdsretlige forpligtelser og specifikke rettigheder, for så vidt den har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller en kollektiv overenskomst i medfør af medlemsstaternes nationale ret (GDPR, artikel 9, stk. 2, (b)). I Danmark er arbejdsgiverens ret til at indføre kontrolforanstaltninger reguleret i arbejdsgiverens ledelsesret og er kodificeret i Aftale om kontrolforanstaltninger af 27. oktober 2006 mellem det tidligere LO og DA. Kontrolforanstaltningerne skal være relevante og forholdsmæssige for at være lovlige. Medarbejderinddragelse er afgørende, når der indføres kontrolforanstaltninger, og vi anbefaler, at arbejdsgiveren i virksomheder med samarbejdsudvalg, inddrager samarbejdsudvalget. I henhold til Aftale om kontrolforanstaltninger mellem LO og DA, kan kontrolforanstaltninger alene indføres med 6 ugers varsel, medmindre der er tvingende grunde der tilsiger omgående handling. Et generelt ønske om at være agtpågivende udgør ikke en tvingende grund, idet dette som minimum vil kræve en rimelig mistanke om, at en medarbejder eksempelvis møder syg op på arbejde. I det omfang screeningforanstaltninger er forholdsmæssige og i øvrigt overholder kravene til indførelsen af kontrolforanstaltninger, bør det bemærkes, at screening i form af måling af medarbejdernes temperatur kun i helt ekstraordinære tilfælde vil blive accepteret som en forholdsmæssig foranstaltning.

En anden undtagelse i GDPR, artikel 9, stk. 2, er punkt (i), der angiver, at behandling ikke er forbudt, såfremt den er nødvendig af hensyn til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet, f.eks. beskyttelse mod alvorlige grænseoverskridende sundhedsrisici eller sikring af høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder for sundhedspleje og lægemidler eller medicinsk udstyr på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. I Danmark har virksomhederne ikke specifikke rettigheder til at indsamle og behandle personlige oplysninger med det formål, der er angivet i GDPR, artikel 9, stk. 2, (i). Derfor kan danske virksomheder ikke anvende denne undtagelse.

I det omfang, at screeningforanstaltninger ikke kan indføres på baggrund af arbejdsgiverens ret til at indføre kontrolforanstaltninger, skal det vurderes om samtykke, som angivet i GDPR, artikel 9, stk. 2, (a), frit kan indhentes fra de pågældende personer. I det omfang personerne er medarbejdere i en virksomhed, der indfører screening af medarbejdernes sundhedstilstand, vil et sådant samtykke ikke anses for værende frit afgivet set i lyset af arbejdsgiver-/medarbejderforholdet. Sandsynligvis vil virksomheder indføre screeningforanstaltninger baseret på samtykke fra andre tredjeparter. Sådanne screeningtiltag vil dog sandsynligvis ikke være i overensstemmelse med de generelle principper i GDPR, idet behandlingen af sådanne sundhedsoplysninger ikke vil blive anset for værende forholdsmæssig.

40

Ansættelsesretlige overvejelser i forbindelse med COVID-19

Danske arbejdsgivere har en ledelsesret overfor medarbejderne og kan således strukturere arbejdsgange og indføre kontrolforanstaltninger, forudsat at foranstaltningerne er rimelige, relevante og forholdsmæssige. Arbejdsgiveren kan generelt indføre relevante foranstaltninger for at forhindre sygdomsspredning, herunder indføre restriktioner for deltagelse i forretningsrejser og -møder, under henvisning til ledelsesretten. En arbejdsgiver kan generelt ikke begrænse en medarbejders fritid eller bestemme hvilke feriedestinationer medarbejderen rejser til. En arbejdsgiver kan dog vælge at indføre restriktioner på eksempelvis adgang til faciliteter, såfremt medarbejdere har rejst til destinationer i et rødt område.

Arbejdsgiveren kan pålægge medarbejderen at afholde sig fra at komme på arbejde, såfremt denne potentielt har været udsat for smitte. Såfremt arbejdsgiveren pålægger en medarbejder ikke at komme på arbejde, skal arbejdsgiveren i de fleste tilfælde betale løn, selvom medarbejderen er ude af stand til at arbejde. Om muligt, kan arbejdsgiveren pålægge medarbejderen at arbejde hjemmefra.

Såfremt en medarbejder er sat i karantæne af myndighederne eller er i frivillig isolation på grund af anbefalinger fra myndighederne, vil dette anses for værende lovligt fravær, hvilket vil sige, at medarbejderen ikke misligholder sin ansættelsesaftale ved at være fraværende. Såfremt medarbejderne ikke er syge, kan de, efter omstændighederne, potentielt være uberettigede til at modtage løn, og fraværet kan anses for ferie eller frihed for medarbejdernes egen regning. Beskæftigelsesministeriet har meddelt, at ministeriet anser karantæne beordret af myndighederne for sygdom, og dermed er funktionærer berettiget til løn, selvom de ikke er syge. Funktionærer, som er syge, er juridisk set berettigede til at få løn under hele deres fravær på grund af sygdom.

Anbefalinger

I overensstemmelse med Datatilsynets vejledning, kan virksomheder indføre procedurer for at dokumentere, hvorvidt medarbejdere har besøgt destinationer, hvor der er konstateret Coronavirus. I henhold til dansk ret og GDPR kan virksomheder dog ikke indføre screeningforanstaltninger, der omfatter behandling af sundhedsoplysninger. Derudover anbefaler vi, at arbejdsgivere, når de overvejer, hvorvidt de skal betale løn til medarbejdere i frivillig isolation eller ej, overvejer risikoen for, at medarbejderen kan vælge at skjule oplysninger, som kan føre til at de sættes i isolation, og i stedet vælger at komme på arbejde, såfremt de ikke får løn, når de har fravær på grund af karantæne.

Læs Datatilsynets vejledning her.


41

https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2020/mar/hvordan-er-det-med-gdpr-og-coronavirus/

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/coronavirus-og-overvejelser-vedroerende-medarbejderne

Far reaching COVID-19 measures for businesses in Germany

Like Denmark, Germany has also acted fast in taking far-reaching legal measures to assist citizens and businesses alike during the COVID-19 pandemic. Read about liquidity measures as well as changes to regulations regarding insolvency, lease agreements, private loans, company law and the labor market. Gorrissen Federspiel has the expertise to help clients navigate the situation of their business in Germany and a strong network of German law firms to refer to for local support.

1. Liquidity measures in Germany

In Germany, several measures supporting the liquidity of businesses have already been taken.

Several schemes backed by Kreditanstalt für Wiederaufbau (“KfW”) have been introduced, including a guarantee scheme supporting new loans or facilities to finance investments, operating resources or inventory for groups with a turnover of up to EUR 2 billion. The scheme can be used for investments in Germany, or investments outside Germany where the borrower is a German entity or a subsidiary of a German entity.

In addition, almost every state has introduced measures for small businesses and self-employed entrepreneurs. These measures include grants that are not subject to repayment.

Nearly all schemes can be used by internationals doing business in Germany.

2. Relaxed insolvency regulations

During this crisis, it is paramount that companies and businesses can survive. In addition to the liquidity measures, the German government has relaxed obligations to file for insolvency, eased the rules on payments

42

during factual and material insolvency and put a moratorium on third party filings for insolvency by creditors. This gives companies time to take advantage of state aid.

In the event of an actual or material insolvency caused by the effects of the COVID-19 pandemic, the obligation to file for insolvency within 3 weeks for directors is suspended until 30September 2020. This suspension applies if the company did not lack liquidity on or before 31 December 2019.

In a situation of illiquidity, managers may only make payments that are reconcilable with the diligence of a prudent businessperson. This provision has been relaxed so that all management measures taken in the ordinary course of business are now deemed reconcilable.

Furthermore, the ability legally to challenge congruent payments (payments made or provided exactly as agreed) to business partners within insolvency proceedings is restricted for payments made until 30 September 2020.

In addition, new restructuring loans (including shareholder loans) are given a privileged treatment in respect of legal challenges and liability. This also applies to commercial credits in connection with the delivery of goods. The repayment by 30 September 2023 of a new loan granted during the suspension period and the provision of collateral to secure such loans during the suspension period cannot legally be challenged in insolvency proceedings. In respect of financing within the framework of state aid programs granted by the KfW and its financing partners or other institutions due to the COVID-19 pandemic, the privileges apply for an unlimited period of time. Shareholder loans are equally granted a privileged status in respect of a suspension of the subordination of shareholder loans under insolvency law. The privileged treatment of collateral to secure such loan does not apply to shareholder loans. Only new loans enjoy the privileges, meaning that only loans adding additional liquidity are covered. The rules do not apply to extensions or novation of existing debt.

The ability for third parties to instigate insolvency proceedings will be suspended for three months unless the reason for the insolvency already existed on 1 March 2020.

3. Protection of tenants in private and business lease agreements

The ability to terminate private and business lease agreements or to evict tenants due to the failure to pay rent is suspended until 30 June 2020. The outstanding rent can be repaid until 30 June 2022.

The rent continues to be outstanding and carry interest. It is advisable for property owners as well as tenants to enter into payment agreements for an orderly payment of the outstanding rent after the crisis.

The tenant has to claim and make credible that payment is impossible because of effects caused by the COVID-19 pandemic. Certain commercial tenants may make such claim credible to the extent that their business operation is prohibited or restricted by governmental measures.

Major retailers in Germany controversially announced that they will take advantage of this new regulation. It may be expected that many business tenants will follow this practice even though the rent will have to be repaid with interest after the crisis.

43

4. Protection of consumers and micro-enterprises under certain agreements

A moratorium until initially 30 June 2020 in respect of payment and performance obligations for (i) consumers under consumer contracts and (ii) micro-enterprises under certain agreements who cannot fulfil their contractual obligations based on circumstances relating to the COVID-19 pandemic, provided in each case that the underlying agreement constitutes a material continuing obligation;

Deferral of payments falling due until 30 June 2020 by three months and exclusion of termination rights and adjustments by mutual agreement of consumer loan agreements (and subject to issue of an ordinance, loan agreements with micro-enterprises in particular, but also other corporates).

5. Changes to requirements for general meetings in companies

For the company forms AG, KGaA and SE, the formal requirements to hold a general meeting have been relaxed. Furthermore, the ability to contest decisions by a general meeting have been greatly reduced.

In a GmbH, the shareholders can make decisions reserved for the shareholders meeting in writing.

6. Short-time work allowance

As a main tool to offer economic relief, the German government announced a massive extension to the existing “Kurzarbeitergeld” taking effect retroactively from 1 March 2020. This means that employers can reduce their labor costs to a minimum without the need to terminate employees.

Subsidiaries in Germany of Danish companies can apply for short-time work allowance if at least one third of the workforce has a loss of working hours exceeding 10%. This must be agreed either with the works council or by individual contract.

Payments to the German social security systems are also suspended during the course of short-time work allowance

Germany has introduced relief schemes in several areas of the law to assist everyone from small businesses to large corporations. The common denominator is that liquidity for businesses and citizens alike should be preserved, and that personal contact should be avoided.

Gorrissen Federspiel together with our network of leading law firms in Germany stand ready to assist you.

Read the newsletter online here.

44

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/far-reaching-covid-19-measures-for-businesses-in-germany-engelsk

Vækstfondens garantiordning for udlån til små og mellemstore virksomheder

Vækstfonden har nu etableret den annoncerede garantiordning for små og mellemstore virksomheder, der i væsentlig grad er blevet påvirket af COVID-19. Virksomhederne kan i samarbejde med deres bank eller leasingselskab ansøge Vækstfonden om at bruge garantiordningen allerede nu. Vækstfonden har samtidig etableret en garantiordning for store virksomheder. Vi henviser til vores nyhedsbrev om denne ordning.

Opdateret 30. marts 2020.

Vækstfondens garantiordning for små og mellemstore virksomheder er nu blevet etableret. Garantiordningens rammer er fastlagt i bekendtgørelse nr. 299/2020 om garantiordning for udlån til små og mellemstore virksomheder.

Garantiordningen er som den tilsvarende garantiordning for store virksomheder blevet etableret som en kautionsmodel, der bliver varetaget af Vækstfonden.

Garantiordningens hovedpunkter er følgende:

1. Hvem kan bruge den?

Virksomheder skal for at kunne bruge ordningen opfylde følgende betingelser:

a. Virksomheden skal være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) eller i Skràseting Føroya.

45

b. Virksomheden skal være omfattet af EU's definition af små og mellemstore virksomheder. Virksomheden skal derfor (i) beskæftige under 250 personer, og (ii) enten have en årlig omsætning på ikke over 50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på ikke over 43 mio. EUR.

c. Virksomheden skal enten have lidt eller forvente at lide omsætningstab på minimum 30 procent som følge af spredningen af Covid-19 i hele eller dele af perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 30. september 2020, jf. pkt. 5 nedenfor.

d. Virksomheden skal være kreditværdig, jf. pkt. 3 nedenfor.

2. Hvordan bruger man ordningen?

Vækstfonden kan efter ansøgning meddele tilsagn til et långivende pengeinstitut, leasingselskab m.v. om garanti for nye lån og driftskreditter, som pengeinstituttet, leasingselskabet m.v. vil yde til en virksomhed.

Vækstfonden har offentliggjort et standard ansøgningsskema, som skal benyttes. Adgang til ansøgningsskemaet kræver adgang til Vækstfondens portal for Vækstkaution. Ansøgningsskemaet skal derfor indgives af det långivende pengeinstitut, leasingselskab m.v. til Vækstfonden Ansøgningsfristen er er den 15. oktober 2020. Ansøgningsskemaet skal derfor udarbejdes i samarbejde mellem virksomheden og virksomhedens bankforbindelse eller leasingselskab.

Det er Vækstfonden, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan opnås garanti under ordningen. Virksomheden og det långivende pengeinstitut, leasingselskab mv. har således ikke krav på at kunne bruge ordningen. Det kræver en sædvanlig kreditvurderingsproces.

Vækstfonden har oplyst, at den forventede sagsbehandlingstid vil være 48 timer.

3. Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at virksomheder kan bruge ordningen?

Betingelserne for at kunne bruge ordningen er i hovedtræk følgende:

a. Virksomheden skal være kreditværdig. Det betyder, at pengeinstituttet, leasingselskabet m.v. forinden indsendelse af ansøgningen skal have foretaget en kreditvurdering af virksomheden efter pengeinstituttets, leasingselskabets m.v. almindelige regler herfor. Pengeinstituttet, leasingselskabet m.v. skal således være villig til at yde den kredit, som der søges om garanti for.

b. Virksomheden må ikke være kriseramt per 1. januar 2020 i henhold til EU's definition af kriseramte virksomheder. Det betyder særligt, at følgende virksomheder ikke kan bruge ordningen:

i. Der er tale om et A/S, ApS eller tilsvarende selskab med begrænset ansvar og selskabet har tabt mere en halvdelen af aktier- eller anpartskapitalen. Denne undtagelser gælder ikke, hvis selskabet har bestået i mindre end tre år.

ii. Der er tale om en virksomhed, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld (typisk et interessentselskab eller et kommanditselskab), og over halvdelen af selskabets kapital som opført i selskabets regnskaber er tabt.

iii. Virksomheden er under konkursbehandling eller virksomheden er insolvent i konkurslovens forstand, dvs. den ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående.

46

c. Det er muligt for flere selskaber i samme koncern at bruge ordningen. Det kræver, at hvert enkelt selskab via dets pengeinstitut, leasingselskab mv. indgiver en ansøgning. Der kan derfor ikke indsendes en koncernansøgning.

d. Der kan ikke ydes garanti for lånebeløb, der

i. overstiger virksomhedens likviditetsbehov inklusiv investeringsbehov for de næste 18 måneder opgjort i henhold til en likviditetsplan for virksomheden,

ii. overstiger det dobbelte af virksomhedens årlige lønudgifter for 2019 eller seneste tilgængelige år, eller, for nye virksomheder, estimatet for lønudgifter for de første to års drift, eller

iii. (iii)overstiger 25 pct. af samlet omsætning i 2019.

e. Der skal være tale om nye lån og driftskreditter, som pengeinstituttet, leasingselskabet m.v. vil yde til en virksomhed. Der kan derfor ikke opnås kaution for allerede etablerede kreditfaciliteter.

f. Der kan stilles garanti for lån eller driftskredit beregnet på grundlag af realiseret og forventet fremtidigt omsætningstab i en periode på minimum 14 dage med udgangspunkt i 1. marts 2020 som starttidspunkt.

g. Der kan maksimalt stilles garanti for lån eller driftskredit på grundlag af virksomhedens realiserede og forventede omsætningstab i en periode dækkende fra 1. marts 2020 til 30. september 2020.

h. Der kan stilles garanti for lån eller driftskredit til samme virksomhed flere gange. Der kan dog ikke stilles garanti for lån til dækning af omsætningstab, der vedrører hele eller dele af samme periode, mere end én gang.

4. Hvad dækker ordningen?

Et pengeinstitut, leasingselskab m.v. kan opnå garanti på 70 pct. af enkeltudlån ydet af pengeinstituttet, leasingselskabet m.v. til virksomheder for lån og kreditter, der opfylder betingelserne for at være omfattet af ordningen.

Ordningen dækker alene et forventet omsætningstab. Der kan derfor ikke opnås garanti for lånebeløb, der overstiger det opgjorte omsætningstab.

Da ordningen alene dækker omsætningstab er det en betingelse for at kunne bruge ordningen, at det opnåede låneprovenu fra en garanteret facilitet ikke anvendes til at afdrage anden gæld til det långivende pengeinstitut, leasingselskab m.v.

5. Hvordan opgøres et omsætningstab?

Realiserede omsætningstab opgøres som forskellen mellem virksomhedens omsætning i den realiserede del af perioden, der søges om garanti på baggrund af, og omsætningen i den tilsvarende periode i 2019, fraregnet eventuel kompensation for tab modtaget fra andre statslige ordninger, forsikringer eller lignende.

Forventede omsætningstab opgøres som forskellen mellem virksomhedens forventede omsætning i den fremtidige del af perioden, der søges om garanti på baggrund af og omsætningen i den tilsvarende periode i 2019, fraregnet forventet kompensation for tab modtaget fra andre statslige ordninger, forsikringer eller lignende.

47

Virksomhederne skal være opmærksomme på, at der ved opgørelsen af omsætningstabet skal ske fradrag for anden forventet kompensation for tab, som virksomheden forventer at modtage fra en af de øvrige statslige ordninger etableret som følge af COVID-19.

Såfremt der ikke foreligger regnskabstal for virksomhedens omsætning i den relevante periode i 2019, eller hvor omsætningen i den relevante periode i 2019 ikke er retvisende for den omsætning, som virksomheden forventeligt ville have haft efter den 1. marts 2020, f.eks. fordi der er tale om en virksomhed i betydelig vækst, opgør pengeinstituttet, leasingselskabet m.v. skønsmæssigt virksomhedens omsætningstab på grundlag af virksomhedens budgetterede omsætning.

Det realiserede og forventede omsætningstab skal på ansøgningstidspunktet udgør minimum 30 pct. af omsætningen i referenceperioden i 2019 for at der kan opnås garanti.

Der kan ikke ydes garanti til virksomheder, der på ansøgningstidspunktet ikke har realiseret et

Omsætningstab på minimum 30 pct. i minimum 14 dage inden for perioden 1. marts 2020 til 30. september 2020.

6. Hvad er vilkårene for garantien?

Vækstfonden har offentliggjort et sæt standardvilkår for den udstedte garanti, der ikke kan forhandles. Garantidokumentet er tilgængeligt på følgende link https://vf.dk/media/2128/vilkaar-for-covid-19-statsgaranti-for-smv-final.pdf.

Garantien kan have en løbetid på op til 7 år. Garantien vil blive afskrevet lineært årligt over garantiperioden. Det må derfor forventes, at det garanterede lån som udgangspunkt vil skulle nedbringes tilsvarende.

Det er en forudsætning for gyldighed og dermed Vækstfondens udbetaling under en garanti, at pengeinstituttet, leasingselskabet mv. ikke betinger sig nogen form for sikkerhedsstillelse og/eller anden afdækning af hverken virksomheden eller tredjemand end en garanti fra Vækstfonden for lån omfattet af garantiordningen. Pengeinstituttet, leasingselskabet mv. må samtidig ikke anvende eksisterende sikkerheder og/eller anden eksisterende afdækning (uanset om sådanne er stillet af virksomheden eller af tredjemand) til dækning af tab på lån omfattet af ordningen.

7. Hvad koster det?

Der skal til Vækstfonden betales en stiftelsesprovision, der udgør 2.500 kr., samt en garantiprovision på 1 pct. af det resterende garantibeløb. Garantiprovision opkræves forud for et år ad gangen.

Der vil i tillæg her til forventeligt være omkostninger til det långivende pengeinstitut eller leasingselskab, der vil skulle forhandles individuelt mellem virksomheden og långiver. Det skyldes, at der er tale om en delvis garanti for en af långiver ydet kredit, der vil skulle prissættes på normal vis.

48

https://vf.dk/media/2128/vilkaar-for-covid-19-statsgaranti-for-smv-final.pdf

https://vf.dk/media/2128/vilkaar-for-covid-19-statsgaranti-for-smv-final.pdf

8. Hvad er næste skridt?

Såfremt virksomheden har eller forventes at lide et omsætningstab, der opfylder betingelserne for at bruge ordningen, vil vi anbefale, at man hurtigst muligt drøfter med sin sædvanlige bankforbindelse om ordningen kan være relevant.

Ordningen bør af långivende pengeinstitutter og leasingselskaber samtidig overvejes som en relevant sikkerhed for nye lån til COVID-19 udfordrede virksomheder.


49

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/vaekstfondens-garantiordning-for-udlaan-til-smaa-og-mellemstore-virksomheder

Vækstfondens garantiordning for udlån til store virksomheder

Vækstfonden har etableret en garantiordning for store danske virksomheder, der i væsentlig grad er blevet påvirket af COVID-19. Virksomhederne kan i samarbejde med deres bank eller leasingselskab ansøge Vækstfonden om at bruge garantiordningen allerede nu. Vækstfondens garantiordning for små og mellemstore virksomheder er beskrevet i vores nyhedsbrev af den 24. marts 2020.

Denne nyhed blev opdateret den 26. marts 2020, da Vækstfonden offentliggjorte nye dokumenter, og igen den 27. marts.

Vækstfondens garantiordning for store virksomheder er nu blevet etableret. Garantiordningens rammer er fastlagt i bekendtgørelse nr. 276/2020 om garantiordning for udlån til store virksomheder.

Garantiordningen er som forventet blevet etableret som en kautionsmodel, der bliver varetaget af Vækstfonden.

Garantiordningens hovedpunkter er følgende:

1. Hvem kan bruge den?

Virksomheder skal for at kunne bruge ordningen opfylde følgende betingelser:

a. Virksomheden skal være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) eller i Skràseting Føroya.

b. Virksomheden må ikke være omfattet af EU's definition af små og mellemstore virksomheder. Virksomheden skal derfor (i) beskæftige over 250 personer, og (ii) enten have en årlig omsætning på mere end 50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på mere end 43 mio. EUR.

50

c. Virksomheden skal enten have lidt eller forvente at lide omsætningstab på minimum 30 procent som følge af spredningen af Covid-19 i hele eller dele af perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 30. september 2020, jf. pkt. 5 nedenfor.

d. Virksomheden skal være kreditværdig, jf. pkt. 3 nedenfor.

2. Hvordan bruger man ordningen?

Vækstfonden kan efter ansøgning meddele tilsagn til et långivende pengeinstitut, leasingselskab m.v. om garanti for nye lån og driftskreditter, som pengeinstituttet, leasingselskabet m.v. vil yde til en virksomhed.

Vækstfonden har offentliggjort to standard ansøgningsskemaer afhængigt af, om der ansøges på vegne af en eller flere långivere. Ansøgningsskemaerne skal benyttes. Ansøgningsskemaerne kan findes på følgende links https://vf.dk/media/2126/ansoegningsskema-covid-19-garanti-store-virksomheder-én-laangiver.docx (en långiver) og https://vf.dk/media/2125/ansoegningsskema-covid-19-garanti-store-virksomheder-flere-laangivere.docx (flere långivere).

Ansøgningsskemaet skal indgives af det långivende pengeinstitut, leasingselskab m.v. Såfremt der er flere långivere skal ansøgningsskemaet indgives af repræsentanten (agenten) for långiverne. Ansøgningsskemaet skal dog underskrives af alle långiverne. Vækstfonden skal have modtaget ansøgningsskemaet senest den 15. oktober 2020. Ansøgningsskemaet skal derfor udarbejdes i samarbejde mellem virksomheden og virksomhedens bankforbindelse eller leasingselskab.

Det er Vækstfonden, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan opnås garanti under ordningen. Virksomheden og det långivende pengeinstitut, leasingselskab mv. har således ikke krav på at kunne bruge ordningen. Det kræver en sædvanlig kreditvurderingsproces. Henset til formålet med ordningen forventes en meget hurtig sagsbehandling.

3. Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at virksomheder kan bruge ordningen?

Betingelserne for at kunne bruge ordningen er i hovedtræk følgende:

a. Virksomheden skal være kreditværdig, hvor der ved en kreditværdig virksomhed forstås en virksomhed, som det långivende pengeinstitut, leasingselskab m.v., er villig til at yde det pågældende lån med den tilknyttede garanti. Det betyder, at pengeinstituttet, leasingselskabet m.v. forinden indsendelse af ansøgningen skal have foretaget en kreditvurdering af virksomheden efter pengeinstituttets, leasingselskabets m.v. almindelige regler herfor. Denne kreditvurdering skal indsendes sammen med ansøgningen og den relevante kredit skal være endeligt bevilget. Såfremt der er flere långivere skal samtlige långivere indsende deres vurdering.

b. Såfremt virksomheden var kriseramt som defineret i Forordning 651/2014 per den 31. december 2019 kan virksomheden ikke bruge ordningen. Det betyder særligt, at følgende virksomheder ikke kan bruge ordningen:

i. Der er tale om et A/S, ApS eller tilsvarende selskab med begrænset ansvar og selskabet har tabt mere en halvdelen af aktier- eller anpartskapitalen. Denne undtagelser gælder ikke, hvis selskabet har bestået i mindre end tre år.

51

https://vf.dk/media/2126/ansoegningsskema-covid-19-garanti-store-virksomheder-én-laangiver.docx

https://vf.dk/media/2126/ansoegningsskema-covid-19-garanti-store-virksomheder-én-laangiver.docx

https://vf.dk/media/2125/ansoegningsskema-covid-19-garanti-store-virksomheder-flere-laangivere.docx

https://vf.dk/media/2125/ansoegningsskema-covid-19-garanti-store-virksomheder-flere-laangivere.docx

ii. Der er tale om en virksomhed, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld (typisk et interessentselskab eller et kommanditselskab), og over halvdelen af selskabets kapital som opført i selskabets regnskaber er tabt.

iii. Virksomheden er under konkursbehandling eller virksomheden er insolvent i konkurslovens forstand, dvs. den ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående.

c. Der skal være tale om nye lån og driftskreditter, som pengeinstituttet, leasingselskabet m.v. vil yde til en virksomhed. Der kan derfor ikke opnås kaution for allerede etablerede kreditfaciliteter.

d. Der kan stilles garanti for lån eller driftskredit beregnet på grundlag af realiseret og forventet fremtidigt omsætningstab i en periode på minimum 14 dage med udgangspunkt i 1. marts 2020 som starttidspunkt. Virksomheden skal samtidig på ansøgningstidspunktet have realiseret et omsætningstab på minimum 30 pct. i minimum 14 dage inden for perioden 1. marts 2020 til 30. september 2020.

e. Der kan maksimalt stilles garanti for lån eller driftskredit på grundlag af virksomhedens realiserede og forventede omsætningstab i en periode dækkende fra 1. marts 2020 til 30. september 2020.

f. Der kan ikke ydes garanti for lånebeløb, der: 1) overstiger virksomhedens likviditetsbehov inklusiv investeringsbehov for de næste 12 måneder

opgjort i henhold til en likviditetsplan for virksomheden,

2) overstiger det dobbelte af virksomhedens årlige lønudgifter for 2019 eller seneste tilgængelige år, eller, for nye virksomheder, estimatet for lønudgifter for de første to års drift, eller

3) overstiger 25 pct. af virksomhedens samlede omsætning i 2019.

g. Der kan stilles garanti for lån eller driftskredit til samme virksomhed flere gange. Der kan dog ikke stilles garanti for lån til dækning af omsætningstab, der vedrører hele eller dele af samme periode, mere end én gang.

4. Hvad dækker ordningen?

Et pengeinstitut, leasingselskab m.v. kan opnå garanti på 70 pct. af enkeltudlån ydet af pengeinstituttet, leasingselskabet m.v. til virksomheder for lån og kreditter, der opfylder betingelserne for at være omfattet af ordningen.

Ordningen dækker alene et forventet omsætningstab. Der kan derfor ikke opnås garanti for lånebeløb, der overstiger det opgjorte omsætningstab.

Da ordningen alene dækker omsætningstab er det en betingelse for at kunne bruge ordningen, at det opnåede låneprovenu fra en garanteret facilitet ikke anvendes til at afdrage anden gæld til det långivende pengeinstitut, leasingselskab m.v.

52

5. Hvordan opgøres et omsætningstab?

Realiserede omsætningstab opgøres som forskellen mellem virksomhedens omsætning i den realiserede del af perioden, der søges om garanti på baggrund af, og omsætningen i den tilsvarende periode i 2019, fraregnet eventuel kompensation for tab modtaget fra andre statslige ordninger, forsikringer eller lignende.

Forventede omsætningstab opgøres som forskellen mellem virksomhedens forventede omsætning i den fremtidige del af perioden, der søges om garanti på baggrund af og omsætningen i den tilsvarende periode i 2019, fraregnet forventet kompensation for tab modtaget fra andre statslige ordninger, forsikringer eller lignende.

Virksomhederne skal være opmærksomme på, at der ved opgørelsen af omsætningstabet skal ske fradrag for anden forventet kompensation for tab, som virksomheden forventer at modtage fra en af de øvrige statslige ordninger etableret som følge af COVID-19.

Såfremt der enten ikke foreligger regnskabstal for virksomhedens omsætning i den relevante periode i 2019 eller hvor omsætningen i den relevante periode i 2019 ikke er retvisende for den omsætning, som virksomheden forventeligt ville have haft efter 1. marts 2020, for eksempel fordi der er tale om en virksomhed i betydelig vækst, opgør pengeinstituttet, leasingselskabet m.v. skønsmæssigt virksomhedens omsætningstab på grundlag af virksomhedens budgetterede omsætning.

Det realiserede og forventede omsætningstab på ansøgningstidspunktet skal udgøre minimum 30 pct. af omsætningen i referenceperioden i 2019 for at der kan opnås garanti.

6. Hvad er vilkårene for garantien?

Vækstfonden har offentliggjort en standard statsgaranti, der ikke kan forhandles. Garantidokumentet er afhængigt af om der er en eller flere långivere. Dokumenterne er tilgængelige på følgende links https://vf.dk/media/2124/police-og-vilkaar-for-covid-19-garanti-for-ikke-smv-én-laangiver.pdf (en långiver) og https://vf.dk/media/2123/police-og-vilkaar-for-covid-19-garanti-for-ikke-smv-flere-laangivere.pdf (flere långivere).

Garantien kan have en løbetid på op til 6 år. Garantien vil blive afskrevet lineært årligt over garantiperioden. Det må derfor forventes, at det garanterede lån som udgangspunkt vil skulle nedbringes tilsvarende.

7. Hvad koster det?

Der skal til Vækstfonden betales en stiftelsesprovision, der udgør 0,25 % af garantibeløbet på det garanterede lån, samt en garantiprovision.

Der vil i tillæg her til forventeligt være omkostninger til det långivende pengeinstitut eller leasingselskab, der vil skulle forhandles individuelt mellem virksomheden og långiver. Det skyldes, at der er tale om en delvis garanti for en af långiver ydet kredit, der vil skulle prissættes på normal vis.

Garantiprovisionen til Vækstfonden skal fastsættes individuelt og på markedsvilkår.

Vækstfonden har oplyst, at garantiprovision vil blive fastsat ud fra følgende kriterier.

53

https://vf.dk/media/2124/police-og-vilkaar-for-covid-19-garanti-for-ikke-smv-én-laangiver.pdf

https://vf.dk/media/2123/police-og-vilkaar-for-covid-19-garanti-for-ikke-smv-flere-laangivere.pdf

https://vf.dk/media/2123/police-og-vilkaar-for-covid-19-garanti-for-ikke-smv-flere-laangivere.pdf

Garantiprovisionen fastsættes på baggrund af den aktuelle kreditvurdering (rating) af låntager på ansøgningstidspunktet som foretaget af det långivende pengeinstitut, leasingvirksomhed mv.

Vækstfonden lægger pengeinstituttets, leasingselskabets m.v. rating til grund for risikovurderingen og placerer på grundlag heraf virksomheden i én af fem risikoklasser med følgende årlige præmiesatser:

Vækstfonden Risikoklasse 1: 2,00%




Vækstfonden Risikoklasse 5: 4.50%

Ovenstående præmiesatser kan i særlige tilfælde forhøjes med op til 0,75.

Vækstfonden har mulighed for at genforhandle garantiprovisionen årligt på baggrund af årsregnskab samt bagvedliggende rating.

Garantiprovisionen vil blive opkrævet årligt.

8. Hvad er næste skridt?

Såfremt virksomheden har eller forventes at lide et omsætningstab, der opfylder betingelserne for at bruge ordningen, vil vi anbefale, at man hurtigst muligt drøfter med sin sædvanlige bankforbindelse om ordningen kan være relevant.

Ordningen bør af långivende pengeinstitutter og leasingselskaber samtidig overvejes som en relevant sikkerhed for nye lån til COVID-19 udfordrede virksomheder.


54

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/vaekstfondens-garantiordning-for-udlaan-til-store-virksomheder

Liquidity and other measures in Denmark, across Europe and beyond

With the two Danish state guarantee scheme for large companies and small and medium-sized companies (”SMEs”), respectively, now in place and with several other measures to improve liquidity and support businesses in Denmark having been introduced, developments across Europe, the US and beyond follow a similar pattern. New schemes and measures are being introduced or amended on a daily basis. One common denominator is that most schemes are very local and that both coordination and local law expertise is key in order for cross border groups to navigate appropriately, including to assess whether foreign group companies in Danish based groups may access local liquidity schemes. Gorrissen Federspiel together with our network of leading law firms in relevant jurisdictions stand ready to assist.

1. Danish state guarantee scheme for large enterprises

The Danish state guarantee scheme for large enterprises covers 70% of the banks’ and certain other lenders’ new loans or working capital facilities to large Danish and Faroe Islands incorporated companies with a documented or expected loss of revenue of at least 30% due to COVID-19.

It is a condition for granting the state guarantee that the borrower was not in difficulty (within the meaning of the General Block Exemption Regulation) on 31 December 2019 and it presupposes that a credit assessment is made by the bank or other lender to this effect.

The maximum duration of the guarantee is six years with a linear reduction each year.

It will be possible to use the guarantee scheme for large enterprises both with and without collateral (e.g. for the new guaranteed loan to also share in a security package granted in support for other debt).

55

A market based upfront fee and guarantee commission (to be determined individually but following certain critieria) will be charged to the borrower. This is in addition to the fees, interest and other costs that will be charged by the banks or other lenders.

The scheme is managed by Vækstfonden and requires that the bank or other lender files an application to Vækstfonden on a specific application form.

2. Danish state guarantee scheme for small or medium sized enterprises (“SMEs”)

A separate Danish state guarantee scheme is available for SMEs. It also covers 70% of the banks’ and certain other lenders’ new loans or working capital facilities to large Danish and Faroe Islands incorporated companies with a documented or expected loss of revenue of at least 30% due to COVID-19.

The majority of the conditions for the scheme are similar to the scheme for large enterprises, however with certain exceptions, including:

The upfront fee is fixed at DKK 2,500 and the annual guarantee commission is fixed at 1% of the then applicable guaranteed amount.

The new loan or credit facility must be unsecured.

3. Liquidity and other measures across Europe, the US and beyond

In Denmark, several other measures supporting the liquidity of business have already been introduced.

Similarly, new liquidity and other measures are being introduced across Europe, the US and beyond. Examples include:

In the UK, a temporary Coronavirus Business Interruption Loan Scheme has been launched to support SMEs in accessing bank lending and overdrafts of up to GPB 5 m each

In France, both a new guarantee scheme for loans and overdrafts as well as a new direct lending scheme have been introduced, aimed at French SMEs. Both schemes are operated by Banque Public d’ Investissement. In addition, a French guarantee scheme for both large companies and SMEs have been introduced covering new loans made between 16 March and 31 December 2020

In Germany, several KfW backed schemes have been introduced, including a guarantee scheme supporting new loans or facilities to finance investments, operating resources or inventory for groups with a turnover of up to EUR 2 billion. The scheme can be used for investments in Germany, or investments outside Germany when borrower is a German entity or a subsidiary of a German entity.

In the US, negotiations continue in the Senate on the economic stimulus plan to respond to the COVID-19 outbreak.

Other countries have adopted or are in the process of adopting similar or different schemes to support liquidity, etc. and the landscape changes on a daily basis.

56

One common denominator is that most schemes are very local. This means that both coordination and local law expertise is key in order for cross border groups to navigate appropriately, including to assess whether foreign group companies in Danish based groups may access local liquidity schemes.

Gorrissen Federspiel together with our network of leading law firms in relevant jurisdictions stand ready to assist.


57

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/liquidity-and-other-measures-in-denmark-across-europe-and-beyond-engelsk

Temporary rules concerning businesses under supervision of the Danish Financial Supervisory Authority

The 18th of March 2020, a new executive order (BEK nr 223 af 17/03/2020) was issued in prolongation of the actions being taken to limit the spread of COVID-19 in Denmark (the “Executive Order”). The Executive Order sets out a number of deviations from current legislation. The Executive Order will be in force until the 30th of March 2020. This newsletter will provide a brief overview of the deviations in force on the fields of responsibility of the Danish Financial Supervisory Authority.

Introduction

The Executive Order is issued as the current circumstances makes it difficult for companies to comply with a number of obligations imposed by the regulatory framework applicable to institutions subject to supervision by the Danish Financial Supervisory Authority (the “DFSA”).

The Executive Order sets out deviations to the following acts, which are supervised by the DFSA:

The Financial Business Act,

The Act on Measures to Prevent Money Laundering and Financing of Terrorism,

The Capital Markets Act,

The Act on Mutual Funds,

The Payment Act,

58

The Act on Financial advisors, Investment advisors and Housing Credit Providers,

The Act on Administrators of Alternative Investment Funds,

The Act on Employee’s Fund For Higher Cost of Living,

The Act on Occupational Injury Insurance,

The Act on ATP,

The Act on Companies Providing Credit for Properties,

The Act on Mortgage-Credit Loans and Mortgage-Credit Bonds, and

The Act on Ship Financing Institutes.

In general, the Executive Order deviates from sections of the acts that impose deadlines on the relevant institutions either to publish or provide information. The obligations deviated from typically include duties to:

Notify the DFSA,

submit annual reports or other documents to the DFSA,

respond to or publish information related to warnings imposed by the DFSA or other type of information provided by the DFSA to the company (such as statements or evaluations), or

Publish reactions on the company’s website, such as reactions to Anti-Money Laundering related incidents.

Examples of the above listed is that financial undertakings are relieved of the obligation to submit the audited and approved annual report without undue delay after final approval. This is also in line with Chapter 1 of the Executive Order, where the deadline for submitting the annual report to the Danish Business Authority is prolonged, provided that specific conditions are met.

Further, a financial undertaking that has received a warning from the DFSA is relieved of the obligation to publish the information on its website as soon as possible and no later than three weekdays after the undertaking has received notice of the warning, or no later than at the time of publication required under the Capital Markets Act.

Which conditions must be met to utilize the deviations?

The following conditions must be met, in order to utilize the deviations:

That the institution requests that the DFSA deviate from the obligations, and

that it is impossible or disproportionately difficult for the company to comply with the obligations due to the actions taken to limit Covid-19 in Denmark.

Given the content of the Executive Order it is uncertain whether the DFSA will conduct an assessment of, whether or not it actually is impossible or disproportionately difficult for the institution to comply. Our recommendation is that an institution facing issues in complying due to the current circumstances,

59

completes the request to the DFSA explaining why it is impossible or disproportionately difficult for the institution to comply.

It is noteworthy that the threshold is set at, what can be deemed to be “disproportionately difficult”. This means that it is not a question of cost or materiality that will be at the core of the assessment, but merely whether or not it is out of line with the difficulties usually associated with complying with the relevant acts.

Our assessment is that when internally evaluating whether or not it is the case, valid arguments (depending on the issue at hand) can be:

That all or a large number of employees work from home,

that the office buildings are inaccessible, or

that urgent matters of importance to the society require more resources (but a detailed description why will likely be necessary), or similar.

The DFSA has issued a statement that the Executive Order shall not be seen as an exhaustive list of what is possible. Therefore the DFSA encourage companies to reach out should they meet other practical or administrative issues. The statement from the DFSA can be found here.

Further, the DFSA has issued a short statement on temporary terms in respect of the accounting and reporting rules for financial institutions. Specifically Finance Denmark has raised questions as to how devaluations of companies is handled. DFSA has essentially stated, that temporary relaxation of the credit evaluation to credit worthy customers as a direct consequence of the current circumstances shall not result in a reduction in the customer’s credit worthiness. On the other hand, temporary breaches of existing agreements might be an indicator of a reduction in credit rating of the customer. The statement from the DFSA can be found here.

It is for the time being uncertain whether or not the current restrictions will be prolonged beyond the 30th of March. The Executive Order can be found here.


60

https://www.finanstilsynet.dk/Nyheder-og-Presse/Pressemeddelelser/2020/Finanstilsynet_klar_til_at_dispensere_180320

https://www.finanstilsynet.dk/Nyheder-og-Presse/Pressemeddelelser/2020/COVID19_Afklaring_sporgsmaal_relation_den_finansielle_regulering

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=213502

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/temporary-rules-concerning-businesses-under-supervision-of-the-danish-financial

ESMA issues new Q&A on Alternative Performance Measures in the context of COVID-19 (engelsk)

ESMA has issued updated guidelines on the application of its Guidelines on Alternative Performance Measures (APMs) in the context of COVID-19. APMs are measures of financial performance, etc. other than those defined or specified in IFRS, such as Operating Results, EBIT, EBITDA, Free Cash Flows etc. The updated guidelines are particularly relevant to issuers contemplating making adjustments to existing and/or including new APMs in disclosures to the market related to financial reporting, e.g. in connection with quarterly reports or updates to their financial forecast.

The European Securities and Markets Authority (ESMA) has on 17 April 2020 issued a new Q&A that includes information on Alternative Performance Measures (APMs) in the context of COVID-19. The objective of the new Q&A is to provide guidance to issuers, whose securities are admitted to trading on a regulated market, on how to present the impact of COVID-19 for the purpose of the ESMA Guidelines on Alternative Performance Measures (APM Guidelines). The APM Guidelines apply to issuers using APMs when disclosing financial information to the market, e.g. in annual financial reports, half-yearly financial reports, quarterly financial statements, prospectuses and ad-hoc disclosures of inside information.

APMs are financial measures of historical or future financial performance, financial position, or cash flows, other than financial measures defined or specified in the financial reporting framework applicable to the issuer, which is typically IFRS for listed companies in Denmark. By way of example, APMs include financial measures such as Operating Results, EBIT, EBITDA, Free Cash Flows etc.

ESMA acknowledges that in light of the COVID-19 situation, an issuer may decide to disclose new or adjust definitions of existing APMs in its financial disclosures, such as its quarterly reports or ad-hoc disclosures of inside information. However, ESMA also observes that this approach may not be appropriate under all circumstances relating to COVID-19 in light of the requirement set out in the APM Guidelines that the definition and calculation of an APM should be consistent over time.

61

ESMA indicates that new or adjusted definitions of APMs may not always provide reliable and more useful information to the market, for instance, if the impacts of COVID-19 have a pervasive effect on the overall financial performance, position, and/or cash flows of the issuer. Instead, such APMs may mislead the users’ understanding of the true and fair view of the issuer’s assets, liabilities, financial position and profit or loss.

How should issuers present the impact of COVID-19 for the purpose of the APM Guidelines

ESMA recommends that:

Issuers carefully assess whether any intended adjustments or new APMs will provide transparent and useful information to the market, improve comparability, reliability and/or comprehensibility of APMs and of the financial information disclosed to the market.

Issuers improve their disclosures and include narrative information in order to explain the impact of COVID-19 rather than merely adjusting existing APMs or include new APMs.

Issuers use caution when making adjustments to existing APMs and/or when including new APMs solely with the objective of depicting the impacts that COVID-19 may have on their performance and cash flows if this is not consistent with the requirement that the definition and calculation of an APM should be consistent over time.

Issuers ensure, when disclosing APMs, that the measures provide a fair review of the development and performance of the business and of the position of the issuer and do not provide an incorrect depiction of the performance of the issuer which would give a misleading signal on the price of the listed shares (or other corresponding financial instruments).

For more information, read the new Q&A here.

Read our newsletter on ESMA recommendations concerning COVID-19, the duties of disclosure and financial information here.


62

https://www.esma.europa.eu/sites/default/files/library/esma32-51-370_qas_on_esma_guidelines_on_apms.pdf

https://gorrissenfederspiel.com/en/knowledge/news/esma-issues-recommendations-concerning-covid-19-the-duties-of-disclosure-and

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/esma-issues-new-qa-on-alternative-performance-measures-in-the-context-of-covid-19

Midlertidige justeringer til ISS Inc. og Glass Lewis & Co. stemmeanbefalinger i lyset af COVID-19

De internationale proxy advisory firms, ISS Inc. og Glass Lewis & Co., har midlertidigt justeret deres stemmeanbefalinger for generalforsamlingssæsonen 2020 i lyset af COVID-19. Justeringerne omfatter blandt andet aflønning, udbytte, kapitalnedsættelser, aktietilbagekøb, udskydelse af generalforsamlingsdatoen og afholdelse af elektroniske generalforsamlinger.

ISS Inc. (“ISS”) og Glass Lewis & Co. (“Glass Lewis”) har justeret deres stemmeanbefalinger for generalforsamlingssæsonen 2020 i lyset af COVID-19. De konkrete opdateringer kan læses her (ISS) og her (Glass Lewis).

Dette nyhedsbrev gennemgår kort udvalgte opdateringer. Justeringerne er ikke specifikt målrettet Danmark, hvorfor de skal læses under hensyntagen til danske lovgivningsmæssige rammer samt ISS og Glass Lewis’ generelle stemmeanbefalinger.

Udskydelse af ordinær generalforsamling 2020

ISS anerkender, at det kan være problematisk at fastholde de oprindeligt offentliggjorte generalforsamlingsdatoer i lyset af forsamlingsforbud og smittefare. Ved udskydelse anbefaler ISS, at udstedere løbende informerer om selskabets forhold og materielle begivenheder gennem selskabsmeddelelser og investormøder.

Alene i marts måned udsatte seks C25-selskaber deres generalforsamlinger som følge af COVID-19 og det af regeringen udstedte forsamlingsforbud. Størstedelen af selskaberne har vedtægtsbestemte frister for afholdelse af den ordinære generalforsamling, der reflekterer frister fastsat i årsregnskabsloven eller

63

https://www.issgovernance.com/file/policy/active/americas/ISS-Policy-Guidance-for-Impacts-of-the-Coronavirus-Pandemic.pdf

https://www.glasslewis.com/immediate-glass-lewis-guidelines-update-on-virtual-only-meetings-due-to-covid-19-coronavirus/

selskabsloven. Disse frister – herunder også for indsendelse af årsrapporten – kan nu fraviges i henhold til de nødbekendtgørelser, der er udstedt. Se nærmere herom i vores nyhedsbrev.

Glass Lewis har ikke særskilt forholdt sig til dette emne.

Aflønning

Såvel ISS som Glass Lewis – og i særdeleshed også det mindre engelske proxy advisory firm PIRC – forholder sig til aflønning set i lyset af de svækkede økonomiske betingelser, der følger af COVID-19-krisen.

De danske lovgivningsmæssige rammer følger af selskabslovens § 138, hvoraf det fremgår, at ”[…] vederlaget må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt […], samt hvad der må anses for forsvarligt […]”. Det er en meget overordnet afgrænsning, der kun i særlige situationer vil kunne medføre et juridisk behov for revurdering af eksisterende lønpakker.

De nuværende omstændigheder kan derimod forventes at medføre, at investorer og proxy advisors stiller sig kritiske overfor ledelsens aflønning, herunder også til forslag om aflønning, der forelægges generalforsamlingen. Det skal i den forbindelse erindres, at implementeringen af aktionærrettigheds-direktivet i dansk ret har medført nye krav i henhold til selskabslovens §§ 139-139c. Disse bestemmelser fordrer, at alle børsnoterede selskaber i år har godkendelse af en ny vederlagspolitik på dagsordenen og næste år en ny vederlagsrapport (som en del selskaber allerede har valgt at forberede fra og med i år). Der vil derfor være ekstra fokus på vederlag, herunder i særdeleshed på incitamentsaflønning, KPI’er og sammensætning af aflønning.

PIRC spiller på nuværende tidspunkt en mindre rolle på det danske marked, men det skal fremhæves, at PIRC i marts udsendte nyhedsbreve til en række danske selskaber, hvori de opfordrede selskaberne til at genoverveje udbetaling af tidligere tildelt aflønning samt til at overveje justeringer af vederlagspolitikker.

ISS har tilsvarende addresseret aflønning i lyset af COVID-19. ISS forventer, at bestyrelserne i den kommende tid vil foretage ændringer til præstationsmålene i kortsigtede programmer i kølvandet på en mulig økonomisk recession. Mulige udfald forventes først analyseret og addresseret i 2021-sæsonen, men ISS opfordrer allerede nu til, at udstedere løbende giver oplysninger om bevæggrundene for eventuelle ændringer, særligt hvis der foretages pludselige justeringer til langsigtede programmer. Fremadrettet kan det overvejes at ændre strukturen for de langsigtede programmer som følge af det nye økonomiske miljø.

ISS forventer, at nogle amerikanske udstedere vil undersøge muligheden for at justere udnyttelseskursen på allerede-tildelte aktieoptioner, der – som følge af COVID-19 – nu er under vand. ISS forholder sig generelt kritisk overfor at foretage en sådan justering. ISS’ udmelding knytter sig specifikt til deres amerikanske stemmeanbefalinger, men danske udstedere bør også tage denne i betragtning forud for eventuelle justeringer. På det amerikanske marked har ISS tillagt det betydning, hvorvidt ’repricing’ omfatter andre end den øverste ledelse, ligesom ISS har tillagt det betydning, hvorvidt nye tildelinger/fordele optjenes over en længere periode.

Glass Lewis forventer, at udstedere vil foretage en række opdateringer til eksisterende aflønning som følge af COVID-19, herunder også forslag om ny aflønning og addressering af allerede foretagne udbetalinger ved Say on Pay-forslag på generalforsamlingen.1

Såfremt bestyrelsen indenfor en godkendt vederlagspolitik benytter sig af retten til at justere aflønning, herunder KPI’er, kan det forventes at kritik fra proxy advisory firms vil komme til udtryk ved den vejledende afstemning om vederlagsrapporten på generalforsamlingerne i 2021.

64

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/forlaengelse-af-frist-for-afholdelse-af-generalforsamling-og-indsendelse-af

Elektronisk generalforsamling

Afholdelse af en fuldstændig elektronisk generalforsamling kræver normalt generalforsamlingsgodkendelse, mens en delvis elektronisk generalforsamling kan besluttes af bestyrelsen.2 I lyset af forsamlingsforbuddet har regeringen dog givet mulighed for, at udstedere i en begrænset periode kan afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling uden forudgående generalforsamlingsgodkendelse. Læs mere om dette i vores nyhedsbrev.

Glass Lewis har ikke en særskilt stemmeanbefaling vedrørende afholdelse af elektroniske generalforsamlinger på det danske eller europæiske marked. Glass Lewis har nu meldt ud, at de – i perioden fra 1. marts 2020 til 30. juni 2020 – vil afholde sig fra at give negative stemmeanbefalinger, hvis amerikanske udstedere afholder fuldstændig elektroniske generalforsamlinger. Det forudsættes dog, at den pågældende udsteder (som minimum) offentliggør bevæggrundene herfor.

ISS har historisk forholdt sig kritisk til fuldstændig elektroniske generalforsamlinger, men positivt til delvist elektroniske generalforsamlinger. ISS vil ikke foretage ændringer til deres generelle anbefaling som følge af COVID-19. Dog vil de i perioden med sundhedsmæssige risici for fysiske generalforsamlinger ikke anbefale at stemme imod afholdelse af en fuldstændig elektronisk generalforsamling. Udsterede opfordres til at offentliggøre deres begrundelse for beslutningen samt til at give aktionærer mulighed for ’på en meningsfuld måde’ at deltage, herunder stille spørgsmål til ledelsen. ISS opfordrer til, at der afholdes delvist elektroniske eller udelukkende fysiske generalforsamlinger herefter – alternativt, at aktionærerne snarest herefter får mulighed for at tage stilling til fuldstændig elektronisk generalforsamling.

Udbytte

ISS efterspørger generelt en specifik udbytteudlodnings-ratio, oftest baseret på tidligere års indtjening. I indeværende år vil ISS dog være fleksibel ved vurderingen af ledelsens beslutning om at foreslå et lavere udbytte end tidligere år og/eller i forhold til markedspraksis.

Glass Lewis nævner suspendering af udbytte i deres generelle nyhedsbrev om forventede COVID-19-påvirkninger her, men uden nærmere guidance ifht. forventede stemmeanbefalinger. Glass Lewis vil generelt støtte bestyrelsens forslag om udbytte, så længe forslaget er forsvarligt, og der ikke er tegn på udhuling af aktionærværdi.

Det følger af selskabslovens §§ 179, stk. 2, og 180, at et udbytte skal være forsvarligt, samt at generalforsamlingen kun kan træffe beslutning om et udbytte, der er foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen. Bestyrelsen vil derfor kunne trække/justere et forslag om udbytte helt frem til behandlingen af det pågældende dagsordenspunkt på generalforsamlingen. Hertil kommer selskabslovens generalklausul om bestyrelsens ansvar for til enhver tid at sikre selskabets kapitalredskab, jf. § 115. En række udstedere har på den baggrund allerede udskudt eller trukket forslag om udbytteudlodning som følge af COVID-19. Se nærmere i vores nyhedsbrev her vedrørende indsendelse af årsrapport og justering af udbytte i lyset af COVID-19.

Aktietilbagekøbsprogrammer og kapitalnedsættelser

For en række danske udstedere er aktietilbagekøbsprogrammer med efterfølgende kapitalnedsættelser standardpunkter på den ordinære generalforsamling. Standardmæssigt bemyndiger generalforsamlingen således bestyrelsen til at tilbagekøbe op til 10 % af aktiekapitalen. Opkøbte aktier annulleres derefter ofte på den følgende generalforsamling.

65


https://www.glasslewis.com/everything-in-governance-is-affected-by-the-coronavirus-pandemic/

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/justering-af-finansielle-forventninger-og-udbytte-i-lyset-af-covid-19-0

En foreslået (eller allerede vedtaget, men endnu ikke gennemført) kapitalnedsættelse vil skulle vurderes i lyset af selskabets kapitalredskab. Der påhviler selskabets bestyrelse en særlig vurderingsforpligtelse på tidspunktet for beslutning om gennemførelse af en kapitalnedsættelse efter udløb af detn lovpligtige proklama, jf. selskabslovens § 193, stk. 3.

En række udstedere har allerede nu valgt at suspendere aktietilbagekøbsprogrammer, mens det endnu ikke er set, at selskaber har annulleret forslag eller beslutninger om annullering af aktier gennem forslag om kapitalnedsættelse.

ISS fastholder en generel støtte til bemyndigelser til tilbagekøb, men vil løbende vurdere bestyrelsens håndtering af risici ved tilbagekøb i perioden frem til den næste generalforsamling (sædvanligvis i 2021). Glass Lewis har for nærværende ikke justeret deres generelle stemmeanbefalinger på dette punkt.

Yderligere forhold

ISS adresser desuden bestyrelsesmedlemmers mødedeltagelse, rettede emissioner og bestyrelsesvalg i lyset af COVID-19. Glass Lewis har påpeget en underliggende risiko ved manglende diversitet i alder og køn blandt bestyrelserne, herunder krydsnomineringer i de større selskaber, hvor sygdom hos ét bestyrelsesmedlem kan påvirke en række selskaber og bestyrelser.

Vi følger løbende udviklingen og stemmeanbefalingerne fra de internationale proxy advisors.


1 https://www.glasslewis.com/everything-in-governance-is-affected-by-the-coronavirus-pandemic/ 2 Selskabslovens § 77

66

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/midlertidige-justeringer-til-iss-inc-og-glass-lewis-co-stemmeanbefalinger-i-lyset-af

https://www.glasslewis.com/everything-in-governance-is-affected-by-the-coronavirus-pandemic/

Justering af finansielle forventninger og udbytte i lyset af COVID-19

COVID-19 giver løbende udfordringer for de danske selskaber, herunder de børsnoterede, der kan være forpligtede til at justere allerede offentliggjorte forventninger hurtigst muligt. Udviklingen giver endvidere anledning til overvejelser i relation til forslag til udbyttebetaling til vedtagelse på den ordinære generalforsamling og mulige ændringer hertil. Læs mere i dette nyhedsbrev, der kort opsummerer gældende regler og mulige løsninger.

Børsnoterede selskaber bør løbende overveje, om allerede offentliggjort guidance er retvisende

Der hersker på nuværende tidspunkt stor usikkerhed om, hvordan COVID-19 og følgevirkningerne deraf vil påvirke udstedernes finansielle resultater og stilling.

European Securities and Markets Authority (ESMA) har understreget behovet for, at udstederne er opmærksomme på at offentliggøre relevante oplysninger, herunder justere deres finansielle forventninger, når det er nødvendigt for at overholde de løbende oplysningsforpligtelser. Læs mere herom i vores nyhedsbrev her.

Finanstilsynets kontorchef for kapitalmarkedsregulering samt Nasdaq Copenhagens head of surveillance udtalte sig om emnet i en artikel i Jyllands-Postens Finans tidligere på ugen. Finanstilsynet har tillige offentliggjort en kort vejledning, der kan findes her. En række selskaber har allerede valgt at suspendere eller justere tidligere udmeldt guidance som følge af COVID-19, og flere selskaber må forventes i den kommende tid at følge trop. Forventninger, forecast og outlook omtales fælles som guidance i dette nyhedsbrev. Nogle selskaber har også valgt at indstille igangværende tilbagekøbsprogrammer.

Nedenstående forhold bør indgå i selskabernes overvejelser om ændring eller suspension af guidance:

Ændring af guidance? Det vil være relevant at offentliggøre ændret guidance, hvis den allerede udmeldte guidance ikke længere er retvisende, men selskabet vurderer, at det fortsat er muligt at

67

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/esma-udsender-anbefalinger-vedroerende-covid-19-oplysningsforpligtelser-og-finansielle

https://finans.dk/erhverv/ECE12008916/boerspolitiet-tillader-ratsloer-i-prognoserne/?ctxref=ext

https://www.finanstilsynet.dk/Nyheder-og-Presse/Sektornyt/2020/Suspensioner_og_nedjusteringer_COVID19_200320

opdatere guidance på baggrund af rimelige forudsætninger, herunder vedrørende effekterne af COVID-19. Udstederreglerne foreskriver, at der gives oplysninger om de forudsætninger og betingelser, der ligger til grund for forecast. På baggrund af ESMA’s udtalelse kan der være særlig anledning til at uddybe, hvilke forudsætninger, der knytter sig til COVID-19.

Suspendering af guidance? Det vil være relevant at trække guidance tilbage, hvis den allerede udmeldte guidance ikke er retvisende, og hvis selskabet samtidig vurderer, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at give en meningsfuld guidance. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis der er meget betydelig usikkerhed om, hvordan og i hvilket omfang udsteder – og dermed udsteders finansielle resultater – påvirkes af COVID-19. Overvejelsen om suspension kan være relevant både i forhold til guidance for indeværende år, men også i forhold til eventuelle langsigtede finansielle mål, som selskabet måtte have offentliggjort.

Ved suspension af guidance bør selskabet konkret begrunde suspensionen og vejlede investorerne om, hvornår en opdateret guidance kan forventes. På baggrund af ESMA’s udtalelse kan det også være relevant at beskrive, hvordan COVID-19 forventes at påvirke udsteders forretning.

Udsteder skal være opmærksom på, at de almindelige oplysningsforpligtelser fortsat gælder, selvom forecast er suspenderet. Udsteder er således fortsat forpligtet til at offentliggøre begivenheder, der i sig selv kan få mærkbar betydning for kursen, herunder for eksempel tab af væsentlige kontrakter, forsyningsproblemer, ændring af strategi, væsentlige tvister eller lignende.

Fastholde allerede udmeldt guidance? Et selskab kan vælge at fastholde guidance, hvis selskabets ledelse vurderer, at de udmeldte forventninger for helåret er retvisende, f.eks. hvis de fortsat forventer at kunne indhente tabt indtjening senere på året. Det kan dog være forbundet med betydelige risici og vanskeligheder at vurdere. Vælges det at fastholde guidance, kan det være relevant for selskabet at kommunikere eventuelle ændrede forudsætninger herfor, herunder særligt forudsætninger knyttet til COVID-19 udviklingen.

Hvis et selskab efter offentliggørelse af årsrapporten, men før afholdelse af den ordinære generalforsamling, vælger at ændre guidance for 2020 som følge af COVID-19 udviklingen, skal det oplyses på generalforsamlingen forud for behandlingen af årsrapporten. Det skal fremgå af protokollatet for generalforsamlingen, der endvidere skal indeholde henvisning til de relevante sider i årsrapporten, hvor guidance for 2020 omtales. Selve årsrapporten skal ikke ændres og/eller omdateres. Generalforsamlingsprotokollatet (eller et ekstrakt heraf) skal indsendes til Erhvervsstyrelsen sammen med årsrapporten, og skal offentliggøres på selskabets hjemmeside.

Mulighed for justering af allerede udmeldt, men endnu ikke godkendt og udbetalt, udbytte

Det følger af selskabsloven, at generalforsamlingen aldrig kan beslutte et højere udbytte end et udbytte, der enten er foreslået af bestyrelsen eller godkendes af bestyrelsen. Selskabsloven forhindrer imidlertid ikke, at bestyrelsen op til, eller på generalforsamlingen, indstiller til et lavere udbytte end oprindeligt udmeldt, hvis bestyrelsen som det øverste ledelsesorgan vurderer, at dette er hensigtsmæssigt eller nødvendigt af hensyn til selskabets kapitalberedskab. Det er tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, der er afgørende i den sammenhæng.

Selskaber er således ikke forpligtet til at udbetale det fulde udbytte, som er foreslået og afsat i en allerede offentliggjort årsrapport, hvis bestyrelsen træffer en anden beslutning som følge af udviklingen i selskabets finansielle forhold efter offentliggørelsen. Hvis bestyrelsen beslutter at foreslå et mindre eller intet udbytte, vil dette i sig selv kunne udgøre intern viden med krav om offentliggørelse hurtigst muligt efter de almindelige offentliggørelsesforpligtelser i henhold til markedsmisbrugsforordningen.

68

En række selskaber har desuden bemyndigelse til at udlodde ekstraordinært udbytte. Der vil for disse selskaber være mulighed for at reducere det ordinære udbytte for derefter at udbetale et ekstraordinært udbytte senere på året, når der igen er vished om den langvarige effekt af COVID-19. Selskabets eventuelle planer om et senere udbytte kan på tilsvarende vis udgøre intern viden, som skal kommunikeres til markedet.

Hvis et selskab udlodder et andet udbytte end foreslået i årsrapporten, skal det fremgå af protokollatet for generalforsamlingen, der endvidere skal indeholde henvisning til de relevante sider i årsrapporten, hvor udbytte omtales. Selve årsrapporten skal ikke ændres og/eller omdateres. Generalforsamlingsprotokollatet (eller et ekstrakt heraf) skal indsendes til Erhvervsstyrelsen sammen med årsrapporten, og skal offentliggøres på selskabets hjemmeside.

Læs desuden vores nyhedsbrev om håndtering af COVID-19 i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingen her og her.


69

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-praktisk-guide-i-forbindelse-med-afholdelse-af-ordinaere-generalforsamlinger


https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/justering-af-finansielle-forventninger-og-udbytte-i-lyset-af-covid-19-0

The reporting threshold for net short positions lowered to 0.1% and emergency short selling ban on shares traded on the Italian MTA market due to COVID-19’s impact on financial markets

ESMA has in the past few days issued a decision on lowering the reporting threshold from 0.2% to 0.1% for net short position holders in shares traded on an EU regulated market and an opinion which allows an emergency short selling ban on shares traded on the Italian MTA regulated market. The decision and opinion are applicable for the next three months and have been made to ensure the orderly functioning of EU markets.

Introduction

The European Securities and Markets Authority (ESMA) considers that the current circumstances linked to COVID-19 constitute a serious threat to market confidence in the EU, and that it is essential for authorities to monitor developments in markets.

On 16 March 2020, ESMA issued a decision that lowered the notification threshold from 0.2% to 0.1% for net short position holders. The decision is available here.

The decision entered into force immediately upon its publication and applies for a period of three months to any natural or legal person, irrespective of their country of residence. The lowering of the reporting threshold is a precautionary action, which is linked to the exceptional circumstances of COVID-19 to allow for authorities to monitor developments in markets.

70

https://www.esma.europa.eu/sites/default/files/library/esma70-155-9546_esma_decision_-_article_28_ssr_reporting_threshold.pdf

On 17 March 2020, ESMA issued an official opinion agreeing to an emergency short selling prohibition, for a period of three months, by the Italian Commissione Nazionale per le Società e la Borsa (CONSOB) on all transactions which might constitute or increase net short positions on all shares traded on the Italian MTA regulated market.

Notification requirements in connection with net short positions

Short positions triggering notifications: The short selling regulation (236/2012/EU) includes certain notification requirements in connection with net short positions in shares admitted to trading on an EU regulated market, e.g. Nasdaq Copenhagen.

When a natural or legal person has a net short position in relation to the issued share capital of a company with shares admitted to trading on an EU regulated market, such person is required to notify the relevant national competent authority whenever a net short position reaches, exceeds, or falls below the threshold of 0.2% of the issued share capital of the company. This threshold has for the next three months been lowered to 0.1%.

The obligation to notify also applies to each 0.1% increment above that, e.g. a short position of 0.12% of a company’s share capital which is increased to 0.21% also has to be notified.

Short positions triggering public announcements: In addition, when a natural or legal person reaches or falls below a net short position of 0.5% of the issued share capital of a company with shares admitted to trading on a regulated market and each 0.1% threshold above that, such person shall make a public announcement of its net short position. No change has been made to this threshold for now.

Deadline for notifications: The deadline for the notification is 3.30 pm CET on the following trading day for reaching the net short position.

National competent authority: Net short position holders in companies admitted for trading on Nasdaq Copenhagen must submit the notifications to the Danish Financial Supervisory Authority. See further guidance here.

Emergency short selling prohibition on the Italian MTA regulated market

ESMA has also agreed to an emergency short selling prohibition, for a period of three months, by the Italian competent authority CONSOB. ESMA considers that the prohibition is justified by the adverse events or developments which constitute a serious threat to market confidence and financial stability in Italy.

It is expected that the proposed measure by CONSOB will enter into force on 18 March 2020 before the opening of the trading session and expire after the closing of the trading session on 18 June 2020. However, it may be lifted earlier by CONSOB depending on market conditions.

The prohibition concerns all transactions which might constitute or increase net short positions on all shares traded on the Italian MTA regulated market and all related instruments for the calculation of the net short position. However, the measure will not apply to market-making activities, trading in index-related instruments or short positions entered into to hedge positions on convertible bond or subscription rights.

71

https://www.finanstilsynet.dk/Nyheder-og-Presse/Pressemeddelelser/2020/Grenseverdi_kortenettopositioner_160320

It is yet to be seen if similar prohibitions will be proposed and allowed in other European jurisdictions as the effects of the COVID-19 on the European financial markets further materialise.

The official opinion is available here.


72

https://www.esma.europa.eu/sites/default/files/library/esma70-155-9565_opinion_on_consob_emergency_measure_under_the_ssr_all_shares.pdf

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/the-reporting-threshold-for-net-short-positions-lowered-to-01-and-emergency-short

ESMA udsender anbefalinger vedrørende COVID-19, oplysningsforpligtelser og finansielle forventninger

ESMA har offentliggjort en kort anbefaling til børsnoterede virksomheder vedrørende håndtering af COVID-19 i forbindelse med oplysningsforpligtelserne og finansielle forventninger.

Introduktion

European Securities and Markets Authority (ESMA) har netop offentliggjort en anbefaling vedrørende håndtering af COVID-19 virus efter markedsmisbrugsforordningens regler1 (MAR). Anbefalingen kan læses her.

ESMA anbefaler, at udstedere sikrer:

At der i henhold til gældende MAR-forpligtelser sker offentliggørelse af enhver relevant og væsentlig information vedrørende påvirkning af COVID-19 på virksomhedens grundlæggende forudsætninger, finansielle forecasts eller finansielle situation,

At der skabes gennemsigtighed i den finansielle rapportering, herunder så vidt muligt gennem kvalitativ og kvantitativ vurdering af påvirkningen på forretningen, den finansielle situation og økonomisk performance. Dette bør medtages i årsrapporten (hvis ikke allerede færdiggjort) eller i forbindelse med kvartals- og delårsrapporteringen,

At deres kontinuitetsplanlægning og beredskab er klar.

Kapitalforvaltere bør tillige sikre risikostyring og reagere i overensstemmelse hermed.

73

https://www.esma.europa.eu/press-news/esma-news/esma-recommends-action-financial-market-participants-covid-19-impact

Virksomheder vil i større eller mindre grad allerede være – eller på anden vis blive – påvirket af COVID-19 virus og den makroøkonomiske ustabilitet. Det er derfor særlig vigtigt, at børsnoterede virksomheder løbende forholder sig til påvirkningen af deres tidligere udmeldte finansielle forecasts, herunder vurderer om der er behov for justeringer.

En række af de større, børsnoterede virksomheder har medtaget en kort beskrivelse af COVID-19 i deres selskabsmeddelelse ved udsendelse af årsrapporten 2019 og finansielle forecasts. Størstedelen af disse er en generel bemærkning omkring usikkerheden forbundet med COVID-19 virussens påvirkning fremadrettet. Under hensyntagen til tidligere kommunikerede oplysninger vil virksomhederne være forpligtede til at forholde sig til påvirkningen af COVID-19 og offentliggøre relevante justeringer.

Gorrissen Federspiel følger udviklingen og opdaterer løbende om nye tiltag på området.

Læs desuden vores nyhedsbrev om håndtering af COVID-19 i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingen her.


1 Europaparlamentets og Rådets forordning nr. 2014/596 om markedsmisbrug

74


https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/esma-udsender-anbefalinger-vedroerende-covid-19-oplysningsforpligtelser-og-finansielle

COVID-19 update: Guidance from regulatory authorities for medicinal products and medical device companies

The coronavirus (COVID-19) crisis has a significant impact on companies operating within the fields of medicinal products and medical devices. Many regulatory authorities have introduced extraordinary measures to manage and mitigate the negative impact of the COVID-19 pandemic. In this update, we highlight some of the current measures put in place by the main regulatory authorities with respect to clinical trials, medicinal products and medical devices.

COVID-19-related measures for Clinical Trials

The COVID-19 pandemic has a significant impact on the conduct of clinical trials as the trial participants may be quarantined or otherwise hindered from following the protocol. Further, access to trial sites may be restricted, which may impact trial visits and the supply of investigational medicinal products and medical devices. Lastly, the work force at trial sites may be under significant pressure to handle other critical tasks.

Acknowledging the impact of COVID-19 on the pharmaceutical and medical device companies – and the broader society – many regulatory authorities responsible for monitoring clinical trials have put in place extraordinary measures and provide special guidance to manage and mitigate the negative impact of the COVID-19 pandemic on the conduct of clinical trials.

75

The European Commission’s Guidance

In light of the COVID-19 pandemic, the European Commission – in collaboration with several other parties, e.g. the European Medicines Agency, the Good Clinical Practice Inspectors Working Group and the Clinical Trials Facilitation and Coordination Group – have published a guidance for all parties involved in clinical trials.

The guidance addresses the matter of initiating new trials. According to the guidance, the feasibility of starting new clinical trials or including new trial participants in ongoing trials should be critically assessed by the sponsors.

The guidance specifically provides that sponsors are expected to conduct risk assessments of each individual ongoing trial and that sponsors should consider whether to adjust their clinical trials on the basis of such risk assessments. Naturally, the safety of the participants are of primary importance, and the anticipated benefit for the participants and society should be weighed against the added challenges and risks due to COVID-19. If the risk assessment leads to actions affecting the clinical trial, the relevant competent authorities and ethics committees must be informed in accordance with the European and national framework.

The guidance maintains that sponsors are expected to continue safety reporting and that the involved investigators must maintain ways of collecting adverse events even if trial visits are postponed or cancelled.

The guidance also provides that in case a sponsor plans to initiate a trial aiming to test new treatments for COVID-19, advice should be sought on alternative procedures to obtain informed consents as it may not be possible to obtain written consents from COVID-19 patients.

The guidance also addresses the matter of changes in distribution of investigational medicinal products and medical devices, and the matter of monitoring and auditing.

Please find the European Commission’s guidance on the management of clinical trials during the COVID-19 pandemic here.

The Danish Medicines Agency

On national level, the Danish Medicines Agency has issued guidance on extraordinary measures for clinical trials due to COVID-19, stressing, i.a., the importance of sponsors conducting risk assessments and escalating and managing any protocol deviations. The Danish Medicines Agency recommends handling COVID-19-related changes as “Urgent Safety Measures” which can be implemented without the approval from the Danish Medicines Agency.

The guidance also provides that the Danish Medicines Agency has reduced the time of first response for clinical trials investigating treatment or prevention of COVID-19. The Danish Medicines Agency has also stated that it will prioritize all requests regarding regulatory aspects in clinical trials with medicinal products in regards to COVID-19. Any communications to the Danish Medicines Agency in this regard should be directed to [email protected] and should be clearly marked with “COVID-19” and the EudraCT number in the subject field.

Further, the guidance states that it should be considered whether it may be appropriate to postpone initiating and recruitment for other clinical trials, and whether to postpone on-site visits or transferring such visits to telephone consultations.

76

https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/files/eudralex/vol-10/guidanceclinicaltrials_covid19_en.pdf

The guidance from the Danish Medicines Agency contains detailed guidance as to the procedures for and format of notifications, as well as recommendations for handling changes to distribution of investigational medicinal products.

Please find the Danish Medicines Agency’s guidance (in English) here.

The Danish Health Data Authority

The Danish Health Data Authority has stated that research projects concerning COVID-19 are prioritized, as applications for access to data (e.g. data in the National Patient Register) in connection with COVID-19 related research projects are being fast-tracked and jump the queue. Please find a link to the Danish Health Data Authority’s information on the fast-track here.

Postponement of Medical Device Regulations

The two new medical device regulations (Regulation (EU) 2017/745 of the European Parliament and of the Council of 5 April 2017 on medical devices and Regulation (EU) 2017/746 of the European Parliament and of the Council of 5 April 2017 on in vitro diagnostic medical devices) are currently set to enter into force and become applicable by 26 May 2020.

However, during a press conference held on 23 March 2020, the European Commission stated that it is working on a proposal to delay the entry into force of the new medical device regulations for one year considering the COVID-19 situation.

According to the Commission, this will release the national authorities and the industry from the pressure of implementing the regulations and allow them to focus fully on urgent priorities related to coronavirus crisis.

The Danish industry association for companies developing, manufacturing or selling medical devices (Medicoindustrien) agrees with the European Commission’s proposal to postpone the implementation of the medical device regulations as member states, notified bodies and the industry are currently under significant pressure.1

Please find an audio visual excerpt from the press conference of the European Commission here.

The Danish Medicines Agency puts inspections and control tasks on hold

The Danish Medicines Agency has the responsibility of inspecting the development, manufacture, distribution, dispensing and monitoring of medicines and medical devices. However, due to the COVID-19 pandemic – to contain the spread of the virus - the Danish Medicines Agency has stated that it will be putting all on-site inspections and laboratory controls on hold until further notice. Thus, the Danish Medicines Agency will only be conducting on-site inspections if there is a potential risk to patient safety.

However, office-based assessments will still be carried out, and the Danish Medicines Agency is working with the European Medicines Agency to find common control methods to be used during the pandemic.

77

https://laegemiddelstyrelsen.dk/en/news/2020/extraordinary-measures-for-clinical-trials-due-to-covid-19/~/media/3334DB35CB2B4DCEAC7E44E4CFE4035F.ashx

https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/nyheder/2020/forskningicorona300320

https://audiovisual.ec.europa.eu/en/video/I-187348

Special measures on the supply of medical devices, personal protective equipment and disinfectants

In a recent update we have provided information on two recently issued Danish executive orders relating to the supply of medical devices, personal protective equipment and disinfectants in connection with the management of COVID-19.

The purpose of the issuance of the executive orders is to ensure sufficient supply of medical devices, personal protective equipment and disinfectants to regions, municipalities and hospitals. In order to reach this purpose, the executive orders introduce wide powers for the Danish Medicines Agency to impose extensive obligations on Danish companies.

Please find the update on the two executive orders here.

Gorrissen Federspiel is closely following the developments to keep its clients well-aware of the current situation within the pharmaceutical and medico fields.


1 https://medicoindustrien.dk/article/eu-kommissionen-vil-udskyde-implemetering-af-mdr

78

https://gorrissenfederspiel.com/en/knowledge/news/special-measures-on-the-supply-of-medical-devices-personal-protective-equipment-and

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-update-guidance-from-regulatory-authorities-for-medicinal-products-and

https://medicoindustrien.dk/article/eu-kommissionen-vil-udskyde-implemetering-af-mdr

Special measures on the supply of medical devices, personal protective equipment and disinfectants

The Danish Government has recently issued two executive orders relating to the supply of medical devices, personal protective equipment and disinfectants in connection with the management of COVID-19. The purpose of the issuance of the executive orders is to ensure sufficient supply of medical devices, personal protective equipment and disinfectants to regions, municipalities and hospitals. In order to reach this purpose, the executive orders introduce wide powers for the Danish Medicines Agency to impose extensive obligations on Danish companies.

Introduction

In connection with the COVID-19 crisis the Danish government has issued (i) executive order no. 253 of 22 March 2020 on special measures relating to the supply of medical devices and personal protective equipment in connection with the management of COVID-19 (“Executive Order No. 253”)1 and (ii) executive order no. 277 of 25 March 2020 on specific measures relating to the supply of disinfectants in connection with the management of COVID-19 (“Executive Order No. 277”)2 (collectively the “Executive Orders”).

The Executive Orders are issued pursuant to section 12(f) of the Danish Act on Measures against Infectious and Other Transmittable Diseases (the “Act”). According to section 12(f) of the Act, the Minister of Health may in situations involving the spread or the danger of spread of a dangerous disease lay down rules on special measures to ensure the supply of goods. The penalties laid down in the Executive Orders are issued pursuant to 29(2) of the Act.

The Executive Orders include a “sunset clause” and as such they are only in force until 30 August 2020, unless extended. While the Executive Orders also lay down obligations on Danish private hospitals, general practitioners, dentists, regions and municipalities, this newsletter focuses on the obligations, which apply to Danish manufacturers, importers and distributors.

79

Obligation to report on stock

The Executive Orders lays down an obligation for Danish manufacturers, importers and distributors to report on the size of their stock and expected consumption of their stock of certain types of medical devices, personal protective equipment and disinfectants, if required by the Danish Medicines Agency. The Danish Medicines Agency can lay down requirements for the form and content of such reporting.

Obligation to build stock of medical supplies

Under the Executive Orders, the Danish Medicines Agency can order Danish manufacturers, importers and distributors of medical devices, personal protective equipment and disinfectants to build up their stock for distribution to regions and municipalities. The Danish Medicines Agency has a right to lay down a more detailed framework, including scope and deadline, for when such stock shall be established.

Obligation to deliver medical supplies

Under the Executive Orders, the Danish Medicines agency can order Danish manufacturers, importers and distributors, to supply certain types of medical devices, personal protective equipment and disinfectants to regions and municipalities against payment from the region or the municipality. The Danish Medicines Agency has a right to decide the terms of payment and delivery.

What do the obligations entail?

The Danish Medicines Agency has already established a so-called ‘logistics center’ where municipalities and regions must register their holdings of i.e. gloves and protective masks. The reason for establishing such logistics center is for the Danish Medicines Agency to be able to get a comprehensive overview of the holdings of medical devices and personal protective equipment, but also to ensure that medical devices and personal protective equipment can be re-distributed between municipalities, regions or hospitals in the event of an acute shortage.

Even though not much guidance is available on the new Executive Orders, the issuance seem to be a further initiative in order for the Danish Medicines Agency to get a more comprehensive overview of Danish stock of medical devices, personal protective equipment and disinfectants to prepare for the care of the people infected with COVID-19 in Denmark. Furthermore, the Executive Orders leaves the Danish Medicines Agency with an option to order medical devices, personal protective equipment and/or disinfectants to be distributed from a Danish company to a region and/or a municipality if needed.

The obligation to report on current stock of medical devices, personal protective equipment as well as disinfectants, will be essential in order for the Danish Medicines Agency to be able to determine which manufacturers, importers and distributors will be able to and should (i) build up a stock of medical devices, personal protective equipment and/or disinfectants, and/or (ii) deliver current and/or future holdings of medical devices, personal protective equipment and/or disinfectants to a region or municipality in need. Manufacturers, importers and distributors will most likely receive notice to report on current stock of medical devices, personal protective equipment and/or disinfectants, before being asked to either build up stock or distribute their stock.

80

The obligation to build up stock of medical devices, personal protective equipment and/or disinfectants may include an obligation for Danish manufacturers to rearrange production to be able to produce such products. Many Danish companies have already voluntarily started production of i.e. disinfectants and personal protective equipment, but now the Danish Medicines Agency has legal authority to require additional Danish companies to do so.

Danish manufacturers, importers and distributors that receive a notice from the Danish Medicines Agency to either report on stock, build up stock or distribute stock of medical devices, personal protective equipment and/or disinfectants, should be aware that the Danish Medicines Agency has far-reaching powers under the Executive Orders to determine how such reporting shall be made, potential deadlines for when stock shall be in place or how the distribution shall be carried out, including terms of payment and delivery.

Who are the Executive Orders relevant for?

The Executive Orders are relevant for all Danish manufacturers, importers and distributors of medical devices, personal protective equipment and disinfectants.

The obligation to supply - upon request from the Danish Medicines Agency - certain types of medical devices, personal protective equipment and/or disinfectants to regions and municipalities applies to all Danish manufacturers, importers and distributors (i.e. not only to those which already produce or distribute personal protective equipment or disinfectants etc.). Accordingly, the Danish Medicines Agency has been granted broad legal powers to require, for instance, that device manufacturers supply personal protective equipment and/or disinfectants to regions and municipalities should this become necessary. However, in our assessment it is unlikely that the Danish Medicines Agency will use these powers to require a change in supply from companies, which do not already produce relevant medical devices, personal protective equipment or disinfectants.

Penalties for non-compliance

If a person fails to comply with the Executive Orders, the person may be punished with fine or imprisonment. Non-compliance by legal entities may be punished with fine pursuant to the provisions of chapter 5 of the Danish Criminal Code. Accordingly, compliance with the Executive Orders is mandatory and non-compliance is punishable.


1 Executive Order No. 235 can be found here (in Danish)

2 Executive Order No. 277 can be found here (in Danish)

81

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/special-measures-on-the-supply-of-medical-devices-personal-protective-equipment-and


https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/277

Update on EU export controls on medical supplies

As COVID-19 continues to spread, the availability of medical supplies, including personal protective equipment has become a concern within the EU. Certain EU member states took measures to ban or restrict exports of such products to not only third countries, but also to other EU member states, leading the EU to step in. On 15 March 2020, the EU imposed restrictions on the export of personal protective equipment outside of the EU. However, on 19 March 2020 the EU eased these restrictions by allowing export without a license to member states of the European Free Trade Association as well as certain other territories, such as Greenland and the Faroe Islands.

Introduction

As reported in our previous newsletter1, on 15 March 2020 the EU by Commission Implementing Regulation (EU) 2020/402 of 14 March 2020 (the “Regulation”) imposed restrictions on the export of personal protective equipment, whereby exports of gloves, masks, face shields and protective clothing outside of the EU requires an export license.

However, on 19 March 2020 the EU amended the Regulation by excluding a number of countries from the scope of application of the Regulation. In practice, this means that EU businesses will be able to export personal protective equipment to a number of third countries and territories, such as Norway, Iceland, Switzerland, Greenland and the Faroe Islands, without first obtaining an export license.

Changes to export controls on medical supplies

The EU has decided that even though measures within the EU may be necessary to ensure that the EU member states have enough personal protective equipment to prevent further spreading of COVID-19 and to

82

protect the health of medical staff treating infected patients, it may not be appropriate to control the exports of personal protective equipment to all third countries.

The EU has highlighted that the single market for medical and personal protective equipment is closely integrated beyond the boundaries of the EU, and so are its production value chains and distribution networks, which is particularly the case for Norway, Iceland, Liechtenstein and Switzerland. The EU recognizes that subjecting exports of certain personal protective equipment to these countries to an export authorization would be counterproductive, given the close integration of the production value chains and distribution networks. On this basis, the EU has decided to exclude Norway, Iceland, Liechtenstein and Switzerland from the requirement of obtaining a prior export authorization to export personal protective equipment.

Furthermore, many countries have particular dependency on the metropolitan supply chains of the EU member states to which they are adjacent or otherwise attached to. On this basis, the overseas countries and territories listed in Annex II of the Treaty on the functioning of the European Union,2 including e.g. Greenland as well as the Faeroe Islands, Andorra, San Marina and the Vatican City are also excluded from the requirement of obtaining a prior export authorization to export personal protective equipment.

Despite Brexit, the United Kingdom is considered to be an EU country in this context, and the export of personal protective equipment from an EU member state to the UK can therefore take place without an export license.

The changes to the Regulation implemented on 19 March 2020 also include an obligation for the authorities of the excluded countries and territories to ensure that their own exports of personal protective equipment is adequately controlled, in order to ensure that the objective of the Regulation is not undermined.

Applying for export licenses

Businesses should note that the requirement for an export license also applies to deliveries under contracts entered into prior to the Regulation entering into force.

Each EU member state has their own national authorities which oversee compliance with EU export controls. Generally, these national authorities are also responsible for processing applications for export licenses, including applications for exports of personal protective equipment covered by the Regulation.

In Denmark, the Danish Business Authority is the national authority overseeing compliance with EU export controls and is as such responsible for processing export applications. Danish companies should file export applications for the export of personal protective equipment electronically through www.virk.dk. Further guidance in relation to the application process can be found here.

If a company is granted an export license under the Regulation, the company is advised to keep records, including supporting documentation for exports made under such license, in order for the company to properly document that the exports were carried out in compliance with the Regulation.


1 Link to newsletter on COVID-19's impact on the globalized world – exports

2 Link to Annex II of the Treaty on the functioning of the European Union

83

www.virk.dk

https://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/ansoegning-om-vaernemidler-vedr-covid-19

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/update-on-eu-export-controls-on-medical-supplies-engelsk

https://gorrissenfederspiel.com/en/knowledge/news/covid-19s-impact-on-the-globalized-world-export-controls

https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:2bf140bf-a3f8-4ab2-b506-fd71826e6da6.0023.02/DOC_4&format=PDF#page=6

COVID-19 og den globale påvirkning – eksportkontrol

I takt med at COVID-19 spreder sig, accelerer påvirkningen af den globaliserede verden. Idet COVID-19 begrænser rejseaktiviteten og lukker grænser, påvirkes den globale eksport. Det er ikke alene svært for virksomheder at fortsætte som de plejer, men regeringer har også indført forbud eller eksportkontrol på visse medicinalprodukter og medicinsk udstyr.

Indledning

COVID-19-krisen har understreget ulemperne ved den omfattende internationale integration, og mange regeringer og virksomheder har nu indset, hvilke risici, der er forbundet med at være afhængig af globale forsyningskæder. Mens regeringer lukker grænser, indfører rejseforbud, yderligere visumrestriktioner og eksportrestriktioner, bliver den globale verden som vi kender den, midlertidigt mere national.

Dette nyhedsbrev fokuserer på nogle af de umiddelbare eksportudfordringer, som den globaliserede verden står over for på grund af COVID-19-krisen.

Eksportkontrol på medicinsk udstyr

Et stort antal regeringer, herunder i Kina, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Kasakhstan, Indien, Rusland, Tyskland, Frankrig og Tjekkiet har indført forbud og/eller eksportrestriktioner på medicin og medicinsk udstyr som reaktion på COVID-19-krisen. Eksportforbud og eksportkontrol omfatter hovedsageligt eksporten af medicinsk udstyr, såsom åndedrætsmasker, ansigtsmasker, handsker og beskyttelsesbeklædning. Dog har Indien lagt restriktioner på eksporten af medicinske ingredienser og de lægemidler, der fremstilles heraf, herunder paracetamol. Eksportkontrol betyder ikke nødvendigvis, at eksport er forbudt, men det gør eksportlicenser til et krav. Som følge heraf kan transaktioner blive forsinkede og potentielt blive afvist eller annulleret.

84

Selv inden for det frie marked i EU, har Tyskland, Frankrig og Tjekkiet forbudt eksporten af ansigtsmasker – i første omgang også inden for EU. Sundhedsministre i hele EU har udtrykt bekymring for den potentielle mangel på medicinsk udstyr i visse medlemslande som følge af forbud og eksportkontrol sat i værk af andre regeringer.

Som følge af de stigende eksportforbud og –kontroller på medicinsk udstyr, også inden for EU, har EU den 15. marts 2020 indført restriktioner på eksporten af personligt beskyttelsesudstyr (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/402 af 14. marts 2020). Eksportrestriktionerne omfatter handsker, masker, ansigtsskærme og beskyttelsesbeklædning; forbyder eksport af sådanne produkter til lande uden for EU uden forudgående udførselstilladelse fra myndighederne i de respektive medlemslande; og gælder fra den 15. marts 2020 og seks uger frem. EU medlemsstater er forpligtede til at behandle udførselstilladelser inden for fem dage, som under visse ekstraordinære omstændigheder kan forlænges med yderligere fem dage.

EU har taget dette skridt for at imødegå den livsvigtige efterspørgsel efter personligt beskyttelsesudstyr som følge af spredningen af COVID-19. Som følge af indførelsen af den nye EU-forordning, har Frankrig og Tyskland fjernet restriktionerne på eksport af medicinsk udstyr til det europæiske marked.

Selvom de forskellige eksportrestriktioner ikke er i strid med WHOs regler, har WHOs generalsekretær tidligere i denne uge udtalt, at regeringer bør lempe restriktionerne på eksport og distribution af medicinske produkter og udtalte at “Det er et spørgsmål om solidaritet. Dette kan ikke løses af WHO alene eller af en sektor alene.” WHO har tidligere opfordret virksomheder, der producerer medicinsk udstyr, til at øge produktionen. WHO er bekymret for, at virksomheder ikke vil øge produktionen tilstrækkeligt, så længe der er eksportrestriktioner.

Globale eksportudfordringer

Den globale verden som vi kender den, er dybt afhængig af komplekse, globale forsyningskæder. Siden nedlukningen af Kina i januar 2020, er eksporten fra Kina faldet markant. Nedlukningen af mange kinesiske fabrikker har medført et fald i eksporten fra Kina på 17 %, og det har allerede forstyrret produktionen af europæiske biler, iPhones og andre forbrugsgoder. Ikke alene er kontorer, fabrikker og havne i Kina lukket eller på nedsat bemanding, hvilket skaber forsinkelser, men det er også en udfordring for eksportører at få adgang til fabrikker og havneområder, uden at de risikerer karantæne ved ankomsten eller når de kommer tilbage til en større by eller et nyt land.

Italien har været lukket ned siden den 9. marts 2020, og andre regeringer er i færd med at lukke grænserne, opfordrer indbyggerne til at blive hjemme eller indfører andre tiltag for at stoppe yderligere spredning af COVID-19. Såfremt spredningen af COVID-19 fortsætter med den nuværende hastighed, forventes det, at flere lande snart vil lukke ned på samme måde som man har gjort i Italien. Nedlukning af lande og andre tiltag for at dæmme op for spredningen af COVID-19 vil sandsynligvis føre til yderligere fald i den globale eksport.


85

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-og-den-globale-paavirkning-eksportkontrol

Forlængelse af frist for afholdelse af generalforsamling og indsendelse af årsrapport i forbindelse med COVID-19 | Indførelse af mulighed for fuldstændig elektronisk generalforsamling

Erhvervsministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 393 af 7. april 2020 om midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet i forbindelse med COVID-19 (”Bekendtgørelsen”). Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. april 2020 og ophører automatisk den 1. januar 2021.

Bekendtgørelsen kan læses her.

Bekendtgørelsen forlænger fristen for indsendelse af årsrapport og afholdelse af generalforsamling samt en række dertil knyttede frister. Bekendtgørelsen erstatter den tidligere fristforlængelse på 8 uger (Bekendtgørelse nr. 223 af 17. marts 2020 om fravigelse af privates pligter over for det offentlige på Erhvervsministeriets område (”Fristbekendtgørelsen”)).

Den nye Bekendtgørelse får betydning for de selskaber, som endnu ikke har afholdt generalforsamling og indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen, eller som har påbegyndt en fusion, spaltning eller regnskabsårsomlægning i 2019/2020.

Vi har i dette nyhedsbrev samlet en oversigt over Bekendtgørelsens fristforlængelser og betydningen for de generalforsamlinger, der endnu ikke er afholdt, herunder praktiske forhold ved indkaldelse og planlægning af generalforsamlinger inden for fristerne.

Vi henviser herudover til vores tidligere nyhedsbreve af 9. marts 2020 her, 13. marts 2020 her og 18. marts 2020 her.

86



https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-forbud-mod-forsamlinger-over-100-deltagere-hvordan-paavirker-det-de-kommende


Frist for indsendelse af årsrapport og afholdelse af generalforsamling udskydes med 3 måneder

Årsrapporten skal efter de gældende regler for børsnoterede selskaber1 indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning og senest 5 måneder efter for ikke-noterede selskaber og andre erhvervsdrivende virksomheder.

Med Bekendtgørelsen udskydes årsregnskabslovens frist for indsendelse af årsrapport til Erhvervsstyrelsen med 3 måneder, dvs. til den 31. juli 2020 for børsnoterede selskaber med kalenderåret som regnskabsår og til den 31. august 2020 for andre selskaber og virksomheder med kalenderåret som regnskabsår.

Fristforlængelsen gælder både børsnoterede selskaber, ikke-noterede selskaber og andre virksomheder med regnskabsår, der afsluttes i perioden fra den 31. oktober 2019 til og med den 30. april 2020. Bekendtgørelsen gælder tilsvarende for filialer af udenlandske virksomheder, der i medfør af årsregnskabsloven skal indsende den udenlandske virksomheds årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Hvis forsamlingsforbuddet vedvarer, udskydes fristen yderligere. I så fald skal virksomheder indsende årsrapporten senest 8 uger efter forsamlingsforbuddets ophør. Fristforlængelsen forudsætter, (i) at forsamlingsforbuddet stadig består ved udløbet af den forlængede frist for indsendelse af årsrapporten (dvs. hhv. 31. juli 2020 eller 31. august 2020), og (ii) at selskaberne ikke har været i stand til at afholde generalforsamling inden fristens udløb. En sådan udskydelse kræver særskilt meddelelse til Erhvervsstyrelsen ([email protected]) senest den 31. juli 2020 for børsnoterede selskaber (senest den 31. august 2020 for andre selskaber og virksomheder).

Bekendtgørelsen medfører, at fristen for afholdelse af den ordinære generalforsamling udskydes på tilsvarende vis – dvs. børsnoterede selskaber senest skal afholde ordinær generalforsamling den 31. juli 2020 (ikke-noterede selskaber senest den 31. august 2020), medmindre fristen udskydes yderligere, jf. ovenfor.

Fristforlængelsen gælder uanset en eventuel vedtægtsbestemmelse om kortere frister for afholdelse af den ordinære generalforsamling eller vedrørende indsendelse af årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Mulighed for fravigelse af selskabslovens § 90, stk. 2 og stk. 3 (6/8-ugers-fristerne)

Børsnoterede selskaber skal senest 8 uger før den påtænkte afholdelse af den ordinære generalforsamling offentliggøre datoen for afholdelse af generalforsamlingen og datoen for den seneste fremsættelse af krav om optagelse af et bestemt emne på dagsordenen (aktionærforslag), jf. selskabslovens § 90, stk. 3, medmindre begge tidspunkter fremgår af vedtægterne.

Fremsættes et aktionærforslag senest 6 uger før generalforsamlingen, har en aktionær i både børsnoterede og ikke-noterede aktieselskaber ret til at få forslaget optaget på dagsordenen, jf. selskabslovens § 90, stk. 2. Modtages forslaget senere afgør bestyrelsen, om det er fremsat i så god tid, at forslaget kan optages på dagsordenen, jf. selskabslovens § 90, stk. 2. Forslaget skal kun optages, hvis det er praktisk muligt. Hvorvidt dette er tilfældet afhænger af, hvor langt i processen selskabet er med generalforsamlingens forberedelse, herunder om det forberedte materiale fortsat kan ændres.

Hverken selskabsloven eller den daværende Fristbekendtgørelse indeholder hjemmel til, at selskaberne kan fravige fristerne i selskabslovens § 90, stk. 2 og stk. 3.

87

Den nye Bekendtgørelse gør det muligt at fravige fristerne, når selskabets aktionærer har haft ”rimelig mulighed” for at få emner optaget på dagsordenen. Bekendtgørelsen muliggør derved, at selskaber kan indkalde til generalforsamling med 3 til 5 ugers varsel (2 til 4 uger for ikke-noterede selskaber) uden at skulle iagttage fristerne i selskabslovens § 90, stk. 2 og 3, forudsat at bestyrelsen vurderer, at aktionærerne har haft rimelig mulighed for at få emner optaget på dagsordenen.

Det fremgår ikke, hvornår aktionærerne må antages at have haft ”rimelig mulighed”, og der er dermed tillagt bestyrelsen et vist skøn ved vurderingen heraf. Det fremgår dog af Bekendtgørelsen, at såfremt selskaberne tidligere i år har indkaldt til generalforsamling - og dermed opfyldt fristerne i selskabslovens § 90, stk. 2 og stk. 3 - men generalforsamlingen aflyses, så vil bestyrelsen i forbindelse med indkaldelse til den nye generalforsamling være berettiget til at se bort fra fristerne i selskabslovens § 90, stk. 2 og stk. 3. Det må tillige antages at være opfyldt, hvis selskabet tidligere har offentliggjort fristerne til en tidligere ordinær generalforsamling i 2020 – uanset at denne generalforsamling ikke blev indkaldt.

Mulighed for fuldstændig elektronisk generalforsamling (uden krav om vedtægtsændring)

Selskabslovens § 77, stk. 2, tillader, at selskaber kan afholde fuldstændig elektronisk generalforsamling (dvs. uden fysisk møde), men kun hvis selskabets vedtægter indeholder bestemmelser herom. Såfremt vedtægterne ikke indeholder en sådan bestemmelse, vil selskabet ikke kunne afholde generalforsamlingen fuldstændig elektronisk.

Med Bekendtgørelsen indføres en mulighed for, at generalforsamlinger, der afholdes senest 8 uger efter forsamlingsforbuddets ophør, kan afholdes fuldstændigt elektronisk, uanset at selskabets vedtægter ikke giver mulighed herfor.

Indkaldelsen skal i så fald angive, hvordan deltagerne kan tilmelde sig og fremgangsmåden for den elektroniske deltagelse. Såfremt indkaldelsen allerede er udsendt, men ikke indeholder mulighed for fuldstændig elektronisk generalforsamling, vil der (i) frem til det seneste tidspunkt for indkaldelse til generalforsamlingen eller (ii) ved at aflyse generalforsamlingen og genindkalde, kunne udsendes ny indkaldelse med angivelse af, at generalforsamlingen afholdes som fuldstændig elektronisk generalforsamling i overensstemmelse med Bekendtgørelsens regler herom.

Man bør undersøge mulighederne for at afvikle en fuldstændig elektronisk generalforsamling i god tid forud for selve generalforsamlingen. Der er kun få tekniske løsninger på markedet, og i Danmark ses de kun sjældent anvendt i praksis. Det er væsentligt at sikre sig, at generalforsamlingen kan afvikles forsvarligt, herunder at der er behørig sikkerhed omkring adgang, samt at aktionærerne kan udøve samtlige deres rettigheder, herunder stemme og stille spørgsmål. I praksis forventer vi, at selskaberne vil forsætte med fysiske generalforsamlinger med opfordring til aktionærer om ikke at møde op mod til gengæld at brevstemme eller meddele fuldmagt inden generalforsamlingen samt eventuelt adgang til webcast.

Fuldmagter og brevstemmer modtaget til brug for den oprindelige generalforsamling

For allerede indkaldte, men aflyste, generalforsamlinger opstår spørgsmålet, om modtagne fuldmagter og brevstemmer kan overføres til den nye generalforsamling, såfremt dagsordenen for den nye generalforsamling i det væsentligste har samme indhold som dagsordenen for den oprindelige generalforsamling.

88

Brevstemmer er afgivet til brug for den pågældende generalforsamling og kan ikke overføres eller tilbagekaldes.

Tilsvarende må anses at gælde for fuldmagter, der er målrettet på den konkrete generalforsamling, hvorimod generelle fuldmagter, der eksempelvis er meddelt en administrator også vil gælde for en nyindkaldt generalforsamling.

For de fleste selskaber betyder det, at fuldmagter afgivet på selskabets fuldmagtsblanket til brug for den oprindelige generalforsamling, bortfalder, da disse typisk angiver en bestemt dato og dermed en konkret generalforsamling. Har de enkelte aktionærer derimod udstedt generelle fuldmagter uden at angive en bestemt dato eller en bestemt generalforsamling, vil disse kunne anvendes ved den nye generalforsamling, såfremt fuldmagterne dækker dagsordenen for den nye generalforsamling.

Forlængelse af fristen for anmeldelse af fusioner, spaltninger og flytning af hjemsted

En fusion eller spaltning skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af fristen for indberetning af den årsrapport, hvori tidspunktet for fusionen/spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte fusion/spaltning, jf. selskabslovens § 251, stk. 2, og § 269, stk. 2.

Med Bekendtgørelsen udskydes denne frist til 8 uger efter forsamlingsforbuddets ophør.

Tilsvarende gælder for anmeldelse af grænseoverskridende fusioner, spaltninger og flytning af hjemsted i henhold til selskabslovens § 288, stk. 2, § 308, stk. 2, og § 318 l, stk. 2.

Forlængelse af fristen for omlægning af regnskabsår

En beslutning om omlægning af regnskabsår skal være modtaget af Erhvervsstyrelsen senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning for børsnoterede selskaber, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 4, dog senest 4 måneder efter omlægningsperiodens udløb og senest 5 måneder efter for ikke-noterede selskaber og andre virksomheder.

Med Bekendtgørelsen udskydes denne frist med 3 måneder, dvs. til og med den 31. juli 2020 for børsnoterede selskaber med kalenderåret som regnskabsår og den 31. august 2020 for andre selskaber og virksomheder med kalenderåret som regnskabsår.

Bestemmelsen gælder for regnskabsår, der afsluttes i perioden fra den 31. oktober 2019 til og med den 30. april 2020.


1 Det bemærkes i den forbindelse, at Nasdaq Copenhagens nye fælles nordiske regler for udstedere af aktier på det regulerede marked,

der træder i kraft 1. maj 2020, ændrer fristen for offentliggørelse af årsregnskabet til markedet fra 3 måneder (for revideret regnskaber) og 2 måneder (for ikke-revideret regnskaber) til hurtigst muligt og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.

89


Navigating the contractual disruption of the COVID-19 outbreak – Update on force majeure

As the COVID-19 is spreading, its impacts are rippling throughout international trade and supply chains. In this newsletter we provide some of the key points for companies to focus on and consider.

Introduction

Governments and authorities across the globe have imposed restrictions in order to limit the spread of the COVID-19, and many companies have also taken voluntary precautions. These restrictions are causing disruptions in international supply and distribution chains as many companies are facing delay in performance of their contractual obligations or have been unable to fulfil them. Still, many governments, including the Danish government, are exerting continuous efforts to maintain and support some level of business continuity in the private sector and are encouraging ongoing production with certain restrictions, in order to ensure cross-border exchange of goods, rescheduling, and progress in public projects in these challenging times.

Can the outbreak of COVID-19 now be considered a force majeure event?

In a recent update we analyzed the key-parameters applicable when assessing whether COVID-19 could constitute a force majeure event under relevant legal principles.

From a Danish law perspective, this may very well be the case. However, this ultimately comes down to a case specific assessment of (i) the legal framework, contracts etc. of the individual relationship, and (ii) the very specific matters surrounding each case of non-performance, both in terms of geography, business sector and

90

https://gorrissenfederspiel.com/en/knowledge/news/coronavirus-as-force-majeure-implications-for-commercial-contracts

market conditions. Hence, what may constitute force majeure for one company, one project or one business sector, may be subject to a different conclusion for other companies with different activities in other areas.

A significant difficulty is the fact that the COVID-19 pandemic as such and the governmental measures taken are evolving and changing rapidly. In Denmark, as in most countries, the successive measures adopted by governments have progressively increased the restrictions and bans on movement and assembly, thus substantially altering the legal analysis of the consequences of the pandemic day by day.

Important focus points

Based on our daily contacts with clients on concerns and challenges surrounding non-performance and force majeure calls, please find below some of the most important focus points to help navigate your way around the force majeure issues and contractual disruption:

Be proactive and do your homework. It has to start with an identification and assessment of any key contracts and the risk of your company not being able to meet the contractual obligations therein. When reviewing, pay specific attention to the presence or lack of force majeure clauses.

Check the scope of the force majeure clause. Many force majeure clauses will include a list of examples of those events, which may constitute force majeure. Generally, and in particular in jurisdictions relying solely on the contractual concept of force majeure, it will be easier to claim force majeure if the event is listed as an example in the specific contract clause. While epidemics and/or pandemics may sometimes[1], but certainly not always, be included as such an event, the impact of a pandemic similar to COVID-19 may be subsumed within more general terms such as "disease" or "illness", or emergency measures to address or contain an outbreak may be listed or covered under general terms such as "government action" or "national or regional emergency".

Consider other remedies available to you. Some contracts may have provisions – other than force majeure - providing relief or entitlements in the event of governmental actions which impact contract performance. Governments worldwide have instated measures, orders and policies to be followed, and these might amount to such a change in law as to give effect to e.g. change-in-law provisions in contracts, or so called hardship provisions, which may help justify non-performance without incurring legal liability under the present circumstances.

Performance is more difficult or expensive now – is that enough? Depending on the exact wording of your force majeure clause (if you have one) and the choice of law covering your contract, generally speaking, force majeure defense claims will come neither easy nor cheap. Very often the party calling on force majeure will be required to prove that the non-fulfillment is due to the impossibility to perform his obligations. In most jurisdictions, this is a very high threshold to meet. As a starting point, it will not in itself be sufficient that performance of some or all contractual obligations have become much more burdensome, less profitable or even entirely unprofitable. As a result, companies need to give careful consideration to whether a contract can be fulfilled in a timely fashion in any alternative way despite disruptions. You might include the following considerations:

Is it technically, logistically and practically possible to source components from other suppliers?

Is it possible to take in temporary workers as intermediary replacements of absent employees?

Do you have the rights to pass on any excess costs either to suppliers or to customers?

Consider whether there are suppliers in the market that hold greater stocks of any relevant supplies in demand.

91

Consider whether parts of the supply chain can be delivered or assisted virtually using technology or spec up via process or other improvements.

Focus on your defense file. The question of force majeure remains to be finally settled retrospectively in court or arbitration. Remember that the burden of proof rests with the party seeking to rely on a force majeure event. Make sure to collect any relevant documentation of all relevant facts rendering performance disrupted. This is often crucial for subsequent disputes potentially settled not only in Danish courts but also if a dispute is to be considered and battled in courts in most other jurisdictions and foreign legal systems. The documentation should include any relevant details related to the timing, the scope of impact on workforce/sourcing of parts/alternative facilities or the lack thereof, as well as evidence of all mitigating efforts or means taken to prevent non-compliance or limit the impacts of non-compliance.

Consider the impact of governmental relief and bail-out measures. Alongside the implementation of restrictive measures and lock-down, governments are rushing through bail-out legislation, all of which would presumably serve as mitigating relief, not least financial, at least to some businesses. In addition, by way of political decision, the Danish government has decided that public contract parties should refrain from pursuing claims for breach of contract including liquidated damages, against supplier’s to support the suppliers and relieve them of the uncertainty related to force majeure[2]. The impact of those measures have yet to be seen, but they may serve to paint the color of the landscape surrounding any non-performance of a contract. Consequently, any positive effects on a company of such measures might limit the need for and applicability of force majeure.

Consider your global supply chain. Almost inevitably, any chain of contracts upstream and downstream will fail to provide full back-to-back relief. Whereas you might be fortunate that you have been able to agree on Danish law and Danish dispute resolution with your non-Danish supplier as well as your non-Danish customer, more of often than not, this is not the case. National legal concepts and interpretations of force majeure will vary from country to country, and only time will tell to what extent legal interpretations will spread globally. Local courts in any country will apply their own legal framework. However, considering the global scale of the COVID-19 pandemic itself, and the massive and rather similar issues facing businesses everywhere, including when the global legal community these days at great lengths discusses the concepts of force majeure, interpretations might end up with a more global answer, but there is no certainty, or even precedence for this at the moment.

If you have Chinese suppliers or sub-suppliers, you should be particularly aware that the China Council for the Promotion of International Trade (a state organ) has issued “force majeure certificates” since early February 2020 in order to help Chinese companies build their case in disputes with foreign trading partners, arising from Chinese government control measures related to the COVID-19 pandemic. Whereas the certificates do not per se infer force majeure, they do certify facts relating to the virus outbreak. Presumably, these certificates will gain rather strong recognition by and sympathy from Chinese courts (hearing disputes subject to Chinese law), whereas the value outside of Chinese courts and choice of law remains more uncertain. For any non-Chinese company affected by Chinese events in their downstream supply chain, we do however recommend asking their Chinese contract parties to provide the certificate to serve as evidence in any upstream chain force majeure disputes. Other countries may follow China’s approach on issuing force majeure certificates, it which event similar caution as stated above should be taken.

Communicate clearly and stringently. Communicate clearly and loyally to your contract parties, explaining the nature and scope of the problems you are facing and what you are doing to address them. Try to balance the commercial need of the company and its management to raise the voice and ease concerns on the one hand, and the legal requirements of force majeure obligation to serve formal notice of force majeure on the other hand. Moreover, you will be in a much stronger legal position if you update your counterparty on an ongoing basis, both before and after you have given formal notice, telling them what the problems are and what you are doing to address them. Again, this may prove important in the context of mitigating losses and giving your customer/counterparty ample opportunity to comment on or otherwise confirm the proposed mitigation measures, as this will make it harder for them to object later down the line.

92

Make sure you comply with formal requirements of notification. Most contracts will only accept force majeure if formal notice is given without undue delay or within a certain period of time after you have become aware, or should have been aware, of the event constituting force majeure. If the contract does not provide time limits for issuing notices or other notifications, they must be issued within a reasonable time. It is also worth reviewing your business insurance policies in order to make sure that any damage events are notified within the time required by the insurance terms.

Be alert to new contracts. As the COVID-19 pandemic has become the new reality for business worldwide, traditional and generic force majeure clauses are likely to be insufficient in mitigating any of the future risks associated with the development of the outbreak in future contracts. In particular, a party seeking to rely on COVID-19 as a force majeure event in contracts entered into subsequent to the international spread of the outbreak, is unlikely to fulfill the condition of unforeseeability. Consequently, companies should consider incorporating a specific "COVID-19 clause" specifically granting contractual relief from and defining the contours and consequences of any non-performance due to the outbreak. When drafting such clauses, a number of issues should be carefully considered, including, inter alia, the specific delimitation of the relevant circumstances granting relief, and the extent of such relief.

And, if you are the party receiving the force majeure notice from a supplier or subcontractor, make sure that it is passed up the chain in accordance with any contractual notification requirements, even if you consider the notice to be questionable or inadequate in some way. Make sure to react and reserve your position towards that contract party claiming force majeure, even if this involves engaging in good-faith negotiations to help bridge the difficulties. Request further information and details from the notifying party to help build your own defense file.


[1] See for example, the widely accepted Orgalime S2012 and SI14, which contrary to their predecessors include the explicit term "epidemics". [2] Please refer to this fact sheet prepared by the Danish government

93

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/navigating-the-contractual-disruption-of-the-covid-19-outbreak-update-on-force-majeure

https://gorrissenfederspiel.com/files/media/images/viden/nyhedsbreve/faktaark_hjaelpepakke_til_dansk_oekononi.pdf

Bestyrelsens forpligtelser i krisetider

Den 11. marts 2020 erklærede WHO det verdensomspændende udbrud af COVID-19 for en pandemi. I takt med at COVID-19 spreder sig, vedtager den danske regering flere og flere tiltag, med det formål at inddæmme smitten af COVID-19. Alle disse tiltag medfører dog samtidig store konsekvenser for dansk økonomi. Dette efterlader mange danske selskaber i en vanskelig økonomisk situation, og her er det vigtigt, at ledelsen handler.

Indledning

COVID-19 krisen vil for en række danske selskaber betyde, at de i den kommende tid vil være i en situation, hvor de risikerer at bryde finansielle covenants og mangle likviditet. Herudover vil flere danske selskaber formentlig kunne ende i en situation, hvor de vil være nødsaget til at standse sine betalinger foreløbigt, indtil de gennem anvendelse af statens hjælpepakker, henholdsvis gennem anden form for tilpasning og restrukturering, kan genoptage den sædvanlige drift.

Dette nyhedsbrev behandler de væsentligste overvejelser for bestyrelsen i danske selskaber i økonomisk krise, og giver et bud på de overvejelser, som selskabets bestyrelse skal inddrage i lyset af de akutte økonomiske problemer, som COVID-19 krisen har medført. I selskaber, der ikke har en bestyrelse, påhviler ansvaret direktionen. Overvejelserne og ansvaret er i vidt omfang fælles for selskabets samlede ledelse.

Bestyrelsens forpligtelser

Selskabsloven indeholder i § 115 en forpligtelse for bestyrelsen til, ikke blot at varetage den overordnede og strategiske ledelse, men også til at sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed. Dette indebærer blandt andet en forpligtelse for bestyrelsen til at påse, at bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold, samt at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

94

Bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation. Bestyrelsen har en forpligtelse til aktivt at reagere på en krisesituation, som selskabet måtte komme i som en konsekvens af COVID-19, for at beskytte selskabet, herunder dets kreditorer, og undgå risiko for ansvar. I den aktuelle situation, hvor de økonomiske vanskeligheder for flere selskaber, kan henføres direkte COVID-19, er vurderingen særlig vanskelig, da problemerne ikke kan tilskrives forhold inden for selskabets kontrolsfære, men derimod forhold, som må forventes at ophøre på sigt, men hvor en af problemstillingerne er, at ophørstidspunktet ikke kan tidsfæstes med større sikkerhed. Selve det forhold at problemerne må forventes at ophøre på sigt, kan inddrages i vurderingen, således at bestyrelsen i sin vurdering og prognose for den fremtidige drift, forsøger at inddrage og tilpasse selskabet. Ikke blot til den aktuelle økonomiske virkelighed, men også i forhold til den forventede fremtidige situation. Overvejelser om en stille betalingsstandsning i takt med, at virksomhedens aktiviteter nødtvunget neddrosles, kan indgå i vurderingen. I forhold til en eventuelt stille betalingsstandsning bør bestyrelsen almindeligvis søge rådgivning, da der er mange faldgrupper forbundet hermed, og idet en stille betalingsstandsning udført på det forkerte grundlag, eller i strid med de gældende regler, kan medføre et erstatningsansvar.

Bestyrelsens forpligtelse til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab

Forpligtelsen til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab medfører, at bestyrelsen løbende skal gøre sig bekendt med og forholde sig til selskabets økonomiske, herunder likviditetsmæssige situation og i den forbindelse tage stilling til, om situationen er økonomisk forsvarlig.

Dette indebærer, at selskabet skal have tilstrækkelig likviditet og egenkapital til at kunne modstå midlertidige fald i indtjeningen. Det er både ledelsens ret og pligt at videreføre et selskab i finansiel krise og forsøge at overvinde denne, men ledelsen må ikke pådrage selskabet yderligere forpligtelser, som det realistisk set ikke kan dække. Ledelsens ansvar for selskabets forsvarlige kapitalberedskab indebærer også et ansvar for driften og dermed en pligt til at standse selskabets virksomhed, hvis en forsvarlig videreførelse ikke længere er mulig (håbløshedstidspunktet).

Ved vurderingen af, hvorvidt kapitalberedskabet kan siges at være forsvarligt, skal der særligt lægges vægt på det fremadrettede. Afvejningen skal derfor ske blandt andet i forhold til selskabets opdaterede budgetter og prognoser baseret på den aktuelle situation, men særligt det forhold, at situationen må forventes at ophøre på sigt, kan tillige indgå, jf. om disse overvejelser ovenfor.

I vurderingen af et forsvarligt kapitalberedskab bør bestyrelsen tillige inddrage mulighederne for at opnå økonomisk støtte via statens forskellige hjælpeprogrammer, og den forventede positive effekt heraf, kan indgå i selskabets budgettering og fastsættelse af kapitalberedskab.

Bestyrelsens forpligtelse i tilfælde af insolvens

Når et selskab står i en situation, hvor selskabet ikke har tilstrækkelig likviditet, er bestyrelsens hovedopgave at beskytte og/eller øge kreditorernes forventede betalinger fra selskabet – enten gennem en solvent restrukturering eller gennem en insolvent rekonstruktion og i yderste konsekvens en konkurs. I dette tilfælde er det ikke længere kapitalejerne, der er bestyrelsens første prioritet men derimod kreditorerne.

Den almindelige insolvensvurdering er en test af betalingsevne Det afgørende er ikke, om selskabet er insolvent på balancen, men derimod om selskabet kan betale sin kreditorer, efterhånden som kravene forfalder til betaling, og at den manglende betalingsevne ikke blot er forbigående. Særligt det sidste led – at den manglende betalingsevne skal være mere end blot forbigående – er særligt afgørende, hvis den skyldes en brat omsætningsnedgang direkte relateret til COVID-19. I vurderingen af en sådan aktuel insolvens kan

95

bestyrelsen inddrage mulighederne for at søge støtte under statens hjælpepakker, effekterne af en kortvarig neddrosling samt prognosetallene for, at selskabet inden for (kort) tid kan være over krisen.

Hvis selskabet mangler likviditet, har bestyrelsen en forpligtelse til at beskytte kreditorernes interesser og dermed tage alle rimelige skridt for at undgå, at insolvensen forværres, henholdsvis kreditorernes tab forøges. I mange tilfælde vil en bank træde til og tilføre likviditet for at undgå dets insolvens, men i den aktuelle situation kan der også være væsentlige midler at hente i statens hjælpepakker. Derudover kan selskabet overveje en stille betalingsstandsning, henholdsvis at indlede akkordforhandlinger/betalingsudsættelser med sine væsentligste kreditorer, herunder navnlig, hvis adgangen til støtte fra hjælpepakkerne, vil kunne forbedre resultatet. Tilsvarende hvis yderligere skridt på sigt vil kunne afværge insolvensen, henholdsvis yderligere tab.

Sammenfattende er det vigtigt, at bestyrelsen udarbejder konkrete handlingsplaner for, hvordan virksomheden forventes ført ud af den krise, som selskabet aktuelt står i, og bestyrelsen hurtigst muligt træffer de nødvendige foranstaltninger for at bevare og tilføre likviditet.

Hvis virksomheden ud fra en samlet vurdering må anses for insolvent, og insolvensen ikke realistisk må forventes at kunne afværges gennem de frivillige tiltag, henholdsvis under hjælpepakker mv., kan bestyrelsen være forpligtet til at indlede en formel procedure ved skifteretten. Enten i form af en begæring om rekonstruktion, der blandt andet giver virksomheden en kreditorbeskyttelse under en udmeldt betalingsstandsning, mens mulighederne for en samlet ordningen med kreditorerne undersøges i samråd med en udpeget rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand. I yderste konsekvens – og såfremt der ikke er grundlag for en rekonstruktion, kan bestyrelsen være nødsaget til at indgive selskabets egen konkursbegæring.

De formelle insolvensretlige skridt vil dog ikke være nødvendige, så længe der er rimelige udsigter til, at insolvensen kan afværges ved en refinansiering, støtte under hjælpepakkerne, frivillige ordninger eller lignende. Med andre ord kan bestyrelsen inden egentlige insolvensretlige procedurer indledes, undersøge mulighederne for en solvent refinansiering/løsning og inddrage disse muligheder i beslutningsgrundlaget. Selskabet vil som udgangspunkt være berettiget til at fortsætte sin virksomhed i forfølgelse af en sådan refinansiering i samråd med sine nøglekreditorer, så længe dette sker på et realistisk og funderet grundlag. Her er det særligt afgørende, at mulighederne for en refinansiering, hvad enten det skal ske ved eksempelvis ejerindskud, bankfinansiering eller ved anvendelse af statens hjælpepakker, løbende evalueres af selskabets bestyrelse, så der kan handles i tide. Afhængig af den konkrete situation vil det almindeligvis være en god ide at operere med flere forskellige handlingsplaner, der tager højde for, at virksomheden opererer i et omskifteligt marked med mange ubekendte.

Bestyrelsens ansvar

Selskabsloven fastslår i § 361, stk. 1, at medlemmer af ledelsen, som forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet, kapitalejere eller kreditorer skade, er pligtige til at erstatte denne. Dansk ret indrømmer dog bestyrelsen relativt vide rammer i sit forsøg på at redde selskabet fra en aktuel insolvens, så længe det sker på basis af et velfunderet, realistisk og gennemarbejdet grundlag. Det er her afgørende, at bestyrelsen til stadighed påser, at der ikke handles i strid med eksempelvis konkurslovens principper for ligedeling, og at der ikke efter insolvens er konstateret, stiftes nye væsentlige forpligtelser, som selskabet ikke senere vil kunne honorere. Vi anbefaler i almindelighed, at selskabets bestyrelse søger rådgivning, hvis en aktuel insolvens er konstateret, da området er omfattende reguleret og indeholder mange faldgrupper og juridiske risikoafvejninger.

96

Anbefalinger

I tilfælde af, at selskabet ender i en situation, hvor det risikerer at bryde finansielle covenants og mangle likviditet, bør bestyrelsen være opmærksom på følgende:

Bestyrelsen bør overveje at udarbejde en velgennemarbejdet handlingsplan og afstemme denne med nøglekreditorer.

Mulighederne for økonomisk støtte under statens hjælpepakker og effekterne af disse, henholdsvis effekterne af organisationsændringer mv. kan og bør indgå i vurderingen af selskabets kapitalberedskab, henholdsvis solvens.

Bestyrelsen kan i sin vurdering af en eventuel insolvens således inddrage den forventede fremtidige bedring – og skal ikke nødvendigvis reagere alene på det aktuelle billede.

Bestyrelsen kan overveje at indlede en stille betalingsstandsning, henholdsvis indlede dialog med sine væsentligste kreditorer, om en kortvarig betalingsudsættelse indtil eksempelvis effekterne af hjælpepakkerne, organisationsændringer mv. virker.

Virksomheden bør ikke foretage materielle investeringer. Bortskaffelse af aktiver bør kun finde sted efter overvejelse og konsultation med juridiske rådgivere og nøglekreditorer.

Selskabet bør afstå fra at pådrage sig ny, væsentlig gæld.

Selskabet bør – i en aktuel insolvens – afstå fra at foretage handlinger, der ikke er i alle kreditorernes interesse, herunder i form af betalinger til kreditorer, der ikke er forretningskritiske. Dette gælder særligt, hvis selskabet kun er i stand til at betale nogle kreditorer – men ikke alle, jf. også ovenfor om overvejelser vedrørende stille betalingsstandsning.

Bestyrelsen bør dokumentere alle overvejelser og handlinger i bestyrelsesprotokollen.

Hvilke tiltag, der er påkrævede, vil naturligvis afhænge af en konkret vurdering af selskabets økonomiske situation. Det kan være vanskeligt som bestyrelsesmedlem, at vurdere, hvilken beslutning der er den rigtige. Dog er det vigtigt, at man som bestyrelse reagerer hurtigt på krisen. I tilfælde af insolvens og inden iværksættelse af betalingsstandsning mv. anbefaler vi, at der søges rådgivning.


97

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/bestyrelsens-forpligtelser-i-krisetider

Praktisk guide til de nye regler om forsamlingsforbud og fristforlængelse for indsendelse af årsrapporten i forbindelse med afholdelse af generalforsamlinger i 2020

Sundheds- og ældreministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod forsamlinger på over 10 deltagere (”Forsamlingsbekendtgørelsen”). Ligeledes har sundheds- og ældreministeren udstedt bekendtgørelse nr. 223 af 17. marts 2020 om fravigelse af privates pligter over for det offentlige på Erhvervsministeriets område (”Fristbekendtgørelsen”).

Introduktion

Forsamlingsbekendtgørelsen kan læses her.

Fristbekendtgørelsen kan læses her.

Både Forsamlingsbekendtgørelsen og Fristbekendtgørelsen er trådt i kraft den 18. marts 2020 kl. 10 og gælder indtil videre til og med den 30. marts 2020.

De to nye bekendtgørelser har betydning for en række af de kommende generalforsamlinger. De fleste børsnoterede selskaber har således endnu ikke nået at afholde deres generalforsamling, men de fleste har indkaldt til afholdelse i de kommende uger. Vi har i dette nyhedsbrev samlet en praktisk guide til brug for afholdelsen af de kommende generalforsamlinger.

Vi henviser herudover til vores tidligere nyhedsbreve af 9. marts 2020 her og 13. marts 2020 her.

98





Forbud mod forsamlinger på over 10 deltagere

Med Forsamlingsbekendtgørelsen indføres forbud mod afholdelse og deltagelse i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 10 personer til stede. En overtrædelse af forbuddet kan straffes med bøde, ligesom der kan pålægges selskaber et strafansvar efter straffelovens bestemmelser.

Forbuddet får betydning for forårets generalforsamlinger, hvor der typisk vil være mere end 10 personer til stede uanset forårets meget lave fremmøde indtil videre – ud over aktionærer, vil også tilstedeværende ledelsesrepræsentanter, dirigenten, referent, adgangskontrol, og eventuelt oversættere, lyd- og lysfolk m.fl. være til stede.

Politiet er med Forsamlingsbekendtgørelsen tillagt et skøn til at vurdere, om en forsamling udgør en særlig fare for smitte, ligesom politiet uden retskendelse har adgang til lokaler og andre lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af forbuddet. Politiets skønsudøvelse skal ske under hensyntagen til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger vedrørende smittefaren fra COVID-19.

Det fremgår ikke af Forsamlingsbekendtgørelsen, om man kan samles mere end 10 personer, såfremt det sikres, at generalforsamlingen adskilles i flere forskellige lokaler med under 10 personer i hvert lokale og kontrolleret adgangskontrol. Eftersom formålet er at reducere risiko for smittespredning, er det vores vurdering, at dette vil være muligt. Politiet er tillagt et vis skøn til vurderingen af, om en forsamling udgør særlig fare for smitte, og kan forbyde sådanne generalforsamlinger. Det er vores opfattelse, at det vil spille ind i afgørelsen, hvorvidt de pågældende grupper på 10 kan adskilles helt – også i forbindelse med adgang og registrering samt i forbindelse med toiletfaciliteter osv. Vi anbefaler, at selskaberne eventuelt søger vejledning hos politiet omkring afviklingen af generalforsamlingen, så det sikres, at det sker på lovlig vis.

Som følge af Forsamlingsbekendtgørelsen kan det overvejes at tage yderligere initiativer til at begrænse deltagelsen i en eventuel generalforsamling, herunder at opfordre aktionærerne til at afgive brevstemme eller fuldmagt eller ved at opfordre aktionærerne til at følge generalforsamlingen via webcast fremfor at møde fysisk på generalforsamlingen. Sådanne ”advarsler” er allerede udsendt af de fleste selskaber. Sådanne tiltag kan yderligere underbygges, og man kan eksempelvis tillade tilmeldte aktionærer at indsende kommentarer/spørgsmål pr. e-mail forud for generalforsamlingen, således at disse i stedet læses op af dirigenten inden for nogle definerede rammer. Dermed kan man undgå, at der samles mere end 10 personer til generalforsamlingen. Såfremt en fysisk generalforsamling gennemføres, er det som nævnt vigtigt at det sikres, at der ikke samles mere end 10 personer ét sted.

Dette vil praktisk kunne overholdes, hvis aktionærerne opdeles i forskellige lokaler med videolink til hovedsalen. I den forbindelse bør selskaber være opmærksomme på, at aktionærer skal have mulighed for at stille spørgsmål fra de enkelte sale samt begrænse antallet af personer i hvert rum til maks. 10. Selskabet bør endvidere begrænse antallet af ”interne deltagere” såsom selskabsrepræsentanter, rådgivere og teknikere, da disse tælles med i opgørelsen.

Se vores nyhedsbrev af 9. marts 2020 her og 13. marts 2020 her, hvor vi har redegjort nærmere for disse alternative foranstaltninger.

Fristforlængelse for indsendelse af årsrapport

Fristen for indsendelse af årsrapporter er i Fristbekendtgørelsen blevet forlænget for de selskaber, der

endnu ikke har afholdt generalforsamling, hvor årsrapporten blev godkendt,

99



har flere ejere og som følge af forbuddet mod afholdelse af forsamlinger på mere end 10 personer ikke har afholdt generalforsamling, hvor årsrapporten godkendes, og

ikke kan afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling som følge af manglende bestemmelser i vedtægterne herom.

Det følger af årsregnskabsloven, at selskaber skal indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning for børsnoterede selskaber og senest 5 måneder efter for ikke-noterede selskaber og andre virksomheder.

Med Fristbekendtgørelsen udskydes denne frist til 8 uger efter ophør af forsamlingsforbuddet, dvs. til og med den 25. maj 2020 (forudsat at det nuværende forsamlingsforbud, der løber til og med den 30. marts 2020, ikke forlænges).

Muligheden for fristforlængelse gælder både børsnoterede selskaber, ikke-noterede selskaber og andre virksomheder, og fristforlængelsen på 8 uger gælder, uanset selskabernes eventuelle vedtægtsbestemmelser om kortere frister for afholdelse af generalforsamling.

Det betyder – med det nuværende forsamlingsforbud – at børsnoterede selskaber har mulighed for at udskyde deres generalforsamling, p.t. til senest den 25. maj 2020, mens de øvrige selskaber fortsat kan afholde deres ordinær generalforsamling til udgangen af maj 2020, såfremt de er omfattet af Fristbekendtgørelsen.

Aflysning eller udskydelse af den ordinære generalforsamling som følge af Forsamlingsbekendtgørelsen

Som anført i vores tidligere nyhedsbreve kan selskaber aflyse generalforsamlingen helt indtil selve dagen for generalforsamlingens afholdelse. Siden regeringens seneste opfordring har en række selskaber valgt at udskyde generalforsamlingen, og flere selskaber forventes at følge denne tilgang.

Forventes det, at mere end 10 personer møder op fysisk til generalforsamlingen, vil bestyrelsen være forpligtet til at aflyse/udskyde generalforsamlingen, medmindre der træffes særlige foranstaltninger, som sikrer overholdelse af forbuddet.

En eventuel aflysning/udskydelse af generalforsamlingen bør meddeles på samme måde, som indkaldelsen blev udsendt, dvs. som selskabsmeddelelse, på hjemmesiden og via e-mail til de aktionærer, der har anmodet derom. Dertil kommer koordination med Computershare/VP Securities og en eventuel depositar, hvis selskabet har et ADR-program. Vi anbefaler, at det tydeligt fremgår af meddelelsen, at der er tale om en aflysning/udskydelse af generalforsamlingen.

Hvis generalforsamlingen aflyses/udskydes, skal en ny ordinær generalforsamling indkaldes inden udgangen af fristen som fastsat i Fristbekendtgørelsen, jf. ovenfor. Generalforsamlingen kan godt udskydes til afholdelse efter eventuelle frister fastsat i vedtægterne.

Indkaldelsen skal i henhold til selskabslovens regler således for børsnoterede selskaber udsendes senest den 3. maj 2020 (3 uger før) og tidligst den 19. april 2020 (5 uger før). Har selskabet et ADR-program, skal eventuelle frister i depositaraftalen tillige overholdes.

100

Praktiske forhold med Computershare/VP Securities

Både Computershare og VP Securities har p.t. indført restriktioner, som betyder, at de ikke vil kunne være til stede på selve generalforsamlingsstedet. Adgangskontrollen vil således skulle gennemføres i et samarbejde mellem dirigenten, en evt. selskabsrepræsentant og ejerbogsfører.

Henset til det begrænsede fremmøde på de senest afholdte generalforsamlinger (oftest under 10 eksterne deltagere, selv på generalforsamlinger, der normalvis har flere hundrede deltagere) forventes den modificerede adgangskontrol ikke at påvirke den fysiske afholdelse af generalforsamlingen.

Såfremt et selskab beslutter at aflyse en allerede indkaldt generalforsamling, vil der være mulighed for at indføre delvist elektronisk generalforsamling på den nye generalforsamling. Kun selskaber, der allerede har en vedtægtsbestemt mulighed for en fuldstændig elektronisk generalforsamling, kan gøre dette ved ny indkaldelse. For begge løsninger gælder, at muligheden skal beskrives i indkaldelsen til generalforsamlingen.

Hvis det besluttes at afholde en delvis elektronisk generalforsamling, har både Computershare og VP Securities mulighed for at tilbyde forskellige tekniske løsninger efter forsamlingsforbuddets ophør, der giver aktionærerne mulighed for at stemme, se webcast og stille spørgsmål. Computershare har de seneste år benyttet LUMI app, der installeres på mobil eller tablet. App’en kan benyttes både i salen samt ved fjernadgang. VP Securities har i en årrække også tilbudt mulighed for fuldstændig elektronisk generalforsamling, hvilket bl.a. benyttes af SparInvest. Her vil der være mulighed for at integrere delvis og fuldstændig elektronisk generalforsamling gennem en opdateret brugerplatform, der på mange måder minder om den investorportal, som selskaberne og aktionærerne allerede benytter.

Ved beslutning om indførelse af delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling bør selskaberne desuden være opmærksomme på gældende stemmeanbefalinger fra de internationale proxy advisor services: ISS Inc. og Glass Lewis & Co. ISS Inc. vil som udgangspunkt anbefale at stemme imod indførelse af fuldstændigt elektronisk generalforsamling, men for delvist elektroniske. Glass Lewis har på nuværende tidspunkt ikke en stemmeanbefaling for Danmark på dette område.

Vi holder løbende øje med eventuel yderligere vejledninger og lovgivning på områder, der kan påvirke de kommende generalforsamlinger.


101


COVID-19 – Forbud mod forsamlinger over 100 deltagere | Hvordan påvirker det de kommende generalforsamlinger?

Folketinget har den 12. marts 2020 vedtaget en ændring til lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (”Epidemiloven”). Med lovændringen indføres et forbud mod offentlige arrangementer på mere end 100 personer. Der indføres endvidere en adgang for politiet til (uden retskendelse) at få adgang til lokaler og andre lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af forbuddet.

Introduktion

Se det endelige lovforslag som vedtaget her.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende. Indtil forbuddet er trådt i kraft, opfordrer regeringen til, at arrangementer med mere end 100 personer aflyses eller udskydes som følge af risikoen for smittespredning af COVID-19, og at arrangører aktivt bistår til at mindske smitterisikoen.

Dette har betydning for en række af de kommende generalforsamlinger, som står for døren for flere børsnoterede selskaber.

Vi henviser til vores tidligere nyhedsbrev af 9. marts 2020 her, hvor vi har samlet en praktisk guide til håndtering af COVID-19 i forbindelse med afholdelse af de kommende generalforsamlinger, herunder hvordan selskaber og deltagere bør forholde sig for at mindske smitterisikoen med COVID-19.

102

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l133/20191_l133_som_vedtaget.htm


Forbud mod forsamlinger på over 100 deltagere

Når forbuddet mod forsamlinger på over 100 deltagere træder i kraft, vil generalforsamlingen fortsat kunne afholdes – f.eks. ved at anvende separate lokaler med videolink, så det sikres, at der ikke er over 100 deltagere samlet ét sted. Det vil i den forbindelse være værd at overveje alternative muligheder for afholdelse af generalforsamlingen, herunder f.eks. afholdelse af elektroniske generalforsamlinger, opfordre aktionærerne til at afgive brevstemme eller fuldmagt eller opfordre aktionærerne til at følge generalforsamlingen via webcast fremfor at møde fysisk på generalforsamlingen.

Vi henviser i den forbindelse til vores nyhedsbrev af 9. marts 2020 her, hvor vi har redegjort nærmere for disse alternative foranstaltninger.

Aflysning eller udskydelse af den ordinære generalforsamling som følge af det nye forbud?

Som anført i vores nyhedsbrev af 9. marts 2020, kan selskaber aflyse generalforsamlingen helt indtil dagen for generalforsamlingens afholdelse.

En eventuel aflysning skal meddeles på samme måde, som indkaldelsen blev udsendt, dvs. som selskabsmeddelelse, på hjemmesiden og via e-mail/brev til de aktionærer, der har anmodet derom. Dertil kommer koordination med VP Securities/Computershare og en eventuel depositar, hvis selskabet har et ADR-program.

Bestyrelsen vil være forpligtet til at aflyse generalforsamlingen, hvis det er åbenbart, at generalforsamlingen kan udgøre en konkret fare for deltagerne som følge af COVID-19, eller hvis der er risiko for, at der vil være mere end 100 deltagere samlet ét sted. Det anbefales derfor, at selskaberne løbende holder sig orienteret omkring COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk/corona) og følger regeringens anbefalinger og påbud.

Hvis generalforsamlingen aflyses, skal en ny ordinær generalforsamling indkaldes til afholdelse inden udgangen af april måned for at sikre rettidig indsendelse af årsrapporten, dvs. senest torsdag den 30. april 2020. Bemærk, at vedtægterne kan indeholde en anden frist.

Indkaldelsen skal i henhold til selskabslovens regler således udsendes senest den 8. april 2020 (3 uger før) og tidligst den 25. marts 2020 (5 uger før). Har selskabet et ADR-program, skal eventuelle frister i depositaraftalen tillige overholdes.

Hverken selskabsloven eller årsregnskabsloven indeholder på nuværende tidspunkt hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan udskyde fristen for afholdelse af generalforsamlinger eller selskabernes godkendelse og indsendelse af årsrapporter.

Der er således begrænsede muligheder for at udskyde den ordinære generalforsamling til afholdelse på et senere tidspunkt.

Vi holder løbende øje med eventuel yderligere hastelovgivning på områder, der kan påvirke de kommende generalforsamlinger, herunder mulighed for eventuel udskydelse af frister mv.


103




COVID-19 - Praktisk guide i forbindelse med afholdelse af ordinære generalforsamlinger 2020

Regeringen har den 6. marts 2020 opfordret til, at arrangementer med mere end 1.000 personer aflyses eller udskydes som følge af risikoen for smittespredning af COVID-19, og at arrangører aktivt bistår til at mindske smitterisikoen. Opfordringen fra regeringen gælder på nuværende tidspunkt for marts måned. Dette har betydning for en række af de kommende generalforsamlinger, som står for døren for flere børsnoterede selskaber. Vi har i dette nyhedsbrev samlet en praktisk guide til håndtering af COVID-19 i forbindelse med afholdelse af de kommende generalforsamlinger, herunder hvordan selskaber og deltagere bør forholde sig.

Frist for afholdelse af ordinær generalforsamling

Den ordinære generalforsamling skal afholdes i så god tid, at årsregnskabet kan indsendes til Erhvervsstyrelsen inden 4 måneder efter regnskabsårets afslutning, dvs. senest torsdag den 30. april 2020 for selskaber med kalenderåret som regnskabsår.

Såfremt fristen overskrides, har Erhvervsstyrelsen mulighed for at pålægge hvert bestyrelsesmedlem daglige eller ugentlige bøder og kan i sidste ende tvangsopløse selskabet.

Hverken selskabsloven eller årsregnskabsloven indeholder hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan udskyde fristen for afholdelse af generalforsamlinger eller selskabernes godkendelse og indsendelse af årsregnskabet. På nuværende tidspunkt er vi ikke bekendt med nye lovgivningsinitiativer, der skulle give mulighed for at udskyde fristen.

104

Mulighed for aflysning eller udskydelse af den ordinære generalforsamling

Selskaber kan aflyse generalforsamlingen helt indtil dagen for generalforsamlingens afholdelse.

En eventuel aflysning skal meddeles på samme måde, som indkaldelsen blev udsendt, dvs. som selskabsmeddelelse, på hjemmesiden og via e-mail/brev til de aktionærer, der har anmodet derom. Dertil kommer koordination med VP Securities/Computershare og en eventuel depositar, hvis selskabet har et ADR-program.

Hvis generalforsamlingen aflyses, skal en ny ordinær generalforsamling indkaldes til afholdelse inden udgangen af april måned for at sikre rettidig indsendelse af årsrapporten, dvs. senest torsdag den 30. april 2020. Bemærk, at vedtægterne kan indeholde en anden frist.

Indkaldelsen skal i henhold til selskabslovens regler således udsendes senest den 8. april 2020 (3 uger før) og tidligst den 25. marts 2020 (5 uger før). Har selskabet et ADR-program, skal eventuelle frister i depositaraftalen tillige overholdes.

Der er således begrænsede muligheder for at udskyde den ordinære generalforsamling til afholdelse på et senere tidspunkt.

Forsamlingsbegrænsninger

Myndigheder i visse lande har indført forsamlingsbegrænsninger, der kan få betydning for store generalforsamlinger. I Danmark er der endnu ikke indført et forbud mod store forsamlinger, men regeringen har opfordret til, at arrangementer med mere end 1.000 personer aflyses eller udskydes som følge af risikoen for smittespredning af COVID-19.

Hvis der indføres forsamlingsbegrænsninger i Danmark, vil generalforsamlingen fortsat kunne afholdes – f.eks. ved at anvende separate lokaler med videolink. Det vil i den forbindelse være værd at overveje alternative muligheder for afholdelse af generalforsamlingen, som nærmere anført nedenfor.

Herudover må det antages, at bestyrelsen vil være forpligtet til at aflyse generalforsamlingen, hvis det er åbenbart, at generalforsamlingen kan udgøre en konkret fare for deltagerne som følge af COVID-19. Det anbefales derfor, at selskaberne løbende holder sig orienteret omkring COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk/corona).

Andre forholdsregler (brevstemme, fuldmagt, webcast mv.)

På grund af risikoen for COVID-19-smittespredning anbefales det at samle så få mennesker som muligt på ét sted. Af hensyn til generalforsamlingen bør der dog stadig sikres så stor en repræsentation og deltagelse som muligt. Selskaberne bør derfor overveje at træffe en række forholdsregler i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingerne i denne sæson.

De enkelte selskaber kan overveje at udsende en meddelelse til selskabets aktionærer (enten alle eller kun de tilmeldte), f.eks. via opslag på hjemmesiden og/eller meddelelse fra VP Securities/Computershare med opfordring til:

105

http://www.sst.dk/corona

At afgive brevstemme eller fuldmagt: Selskabet kan overveje at opfordre aktionærerne til at afgive brevstemme eller fuldmagt på forhånd fremfor at møde fysisk på generalforsamlingen. For at sikre aktionærerne den bedste mulighed herfor kan selskabet overveje at forlænge fristen for afgivelse af brevstemme og fuldmagt til seneste mulige dato og tidspunkt inden generalforsamlingen. En eventuel fristforlængelse skal meddeles til alle aktionærer og koordineres med VP Securities/Computershare på forhånd.

At følge generalforsamlingen via webcast: Selskabet kan overveje at indføre webcast eller udvide en eventuel eksisterende webcast for at sikre, at aktionærerne har mulighed for at følge generalforsamlingen hjemmefra.

At følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Selskabet kan opfordre til, at personer, der (i) udviser tegn på smitte, (ii) inden for de sidste 14 dage har været i områder med høj risiko for lokal smittespredning af COVID-19 eller (iii) inden for de sidste 14 dage har været i tæt kontakt med andre, der enten har besøgt disse områder eller er under overvågning for infektion, ikke deltager i generalforsamlingen.

At stille spørgsmål på forhånd: Selskabet kan overveje at opfordre aktionærer til at stille eventuelle spørgsmål på forhånd fremfor at møde fysisk på generalforsamlingen for at tage ordet.

At undvære bespisning: Eventuel bespisning bør aflyses eller serveres indpakket for at reducere risikoen for eventuel COVID-19-smittespredning.

Til selve generalforsamlingen kan selskabet herudover hænge plakater op med gode hygiejneråd og opstille håndsprit for at forebygge smitte, sikre spredning af deltagere ved f.eks. at placere deltagerne på hvert andet sæde i salen/salene samt overveje at opstille TV-skærme i gange mv., så deltagere, der møder op, kan følge generalforsamlingen uden at sætte sig i salen med øvrige deltagere.

Hvem skal være til stede på generalforsamlingen?

De selskabsrepræsentanter, der skal aflægge bestyrelsens beretning og forelægge årsregnskabet, skal deltage i generalforsamlingen. Det vil typisk være selskabets bestyrelsesformand eller næstformand og CEO.

Der er ikke krav om, at selskabets øvrige ledelsesmedlemmer deltager i generalforsamlingen, men det må anses for god corporate governance, at samtlige ledelsesmedlemmer deltager, medmindre de pågældende inden for de sidste 14 dage har været i områder med høj risiko for lokal smittespredning af COVID-19 eller været i tæt kontakt med andre, der enten har besøgt disse områder eller er under overvågning for infektion med COVID-19.

Kan man afskære folk fra at deltage i generalforsamlingen?

Selskaberne kan ikke afskære aktionærer fra at deltage i generalforsamlingen – eller fra at medtage rådgivere – medmindre det er åbenlyst, at en deltager udviser tegn på smittefare. Selskaberne kan derimod opfordre deltagerne til ikke at medtage ledsagere og/eller rådgivere.

Selskaberne kan derudover opfordre til, at deltagere følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og undlader at deltage, hvis de (i) udviser tegn på smitte, (ii) inden for de sidste 14 dage har været i områder med høj risiko for lokal smittespredning af COVID-19 eller (iii) inden for de sidste 14 dage har været i tæt kontakt med andre, der enten har besøgt disse områder eller er under overvågning for infektion. Ud over at udsende en

106

meddelelse, jf. ovenfor, kan selskabet annoncere med særskilte plakater herom ved indgangen til generalforsamlingen.

Elektronisk generalforsamling

Fuldstændig elektronisk

Selskabet kan som alternativ til fysisk generalforsamling afholde fuldstændig elektronisk generalforsamling (dvs. uden fysisk møde), hvis selskabets vedtægter indeholder bestemmelser herom. Såfremt vedtægterne ikke indeholder en sådan bestemmelse, vil selskabet ikke kunne beslutte at afholde den ordinære generalforsamling 2020 som en fuldstændig elektronisk generalforsamling.

Delvis elektronisk

Delvis elektronisk generalforsamling, hvor deltagerne kan vælge at deltage enten elektronisk eller fysisk, kan besluttes af bestyrelsen og kræver ikke særskilt hjemmel i vedtægterne.

Det forudsætter, at indkaldelsen til generalforsamlingen angiver, hvordan deltagerne kan tilmelde sig den elektroniske deltagelse og fremgangsmåden for den elektroniske deltagelse.

Såfremt indkaldelse til generalforsamlingen er udsendt, og indkaldelsen ikke indeholder mulighed for delvis elektronisk generalforsamling, vil der (i) frem til seneste tidspunkt for indkaldelse til generalforsamling eller (ii) ved at aflyse generalforsamlingen og genindkalde kunne fremsendes ny indkaldelse med angivelse af delvis elektronisk generalforsamling.

Såfremt fristen for indkaldelsen er udløbet, og indkaldelsen ikke indeholder oplysninger om delvis elektronisk generalforsamling, vil dirigenten skulle afgøre, hvorvidt selskabet alligevel vil kunne gøre brug af delvis elektronisk generalforsamling. Dette forudsætter imidlertid, at generalforsamlingen kan afvikles på betryggende vis, og at ingen deltagere afskæres i deres mulighed for deltagelse i generalforsamlingen.

Det er vigtigt, at selskaberne koordinerer anvendelse af elektronisk deltagelse med dirigent, VP Securities/Computershare og streaming-leverandører i god tid forud for generalforsamlingen, da delvis/fuldstændig elektronisk generalforsamling er et større teknisk set-up, og det skal sikres, at afviklingen af generalforsamlingen sker sikkert og forsvarligt. En delvis elektronisk generalforsamling forudsætter, at deltagerne har mulighed for at følge generalforsamlingen, afgive stemme og tage ordet via elektroniske medier.


107


Coronavirus som force majeure? Udbruddets betydning for kommercielle kontrakter

Udbruddet af coronavirus (COVID-19) har indtil videre forårsaget udgangsforbud, karantæner og andre restriktioner flere steder både i og uden for Kina. Dette har medført, at flere virksomheder oplever vanskeligheder med at overholde deres kontraktuelle forpligtelser. Det er derfor relevant at overveje, om udbruddet af coronavirus udgør en force majeure-begivenhed, der kan medføre potentiel ansvarsfrihed, samt hvordan der kan tages højde for udbruddet i fremtidige kontrakter.

Force majeure som begreb

Force majeure er i dansk ret et samlebegreb for ekstraordinære begivenheder, der umuliggør opfyldelsen af en kontraktparts forpligtelser, og som den berørte part hverken kunne forudse, forhindre eller overkomme. Som typiske eksempler på force majeure-tilfælde kan blandt andet nævnes krigsudbrud, oprør, indførselsforbud, blokade, offentlig beslaglæggelse, ildebrand og naturkatastrofer.

I dansk ret er virkningen af en force majeure-begivenhed som udgangspunkt midlertidig ansvarsfrihed for den part, der er forhindret i at opfylde sine forpligtelser – også selvom der ikke er taget udtrykkeligt forbehold herfor i kontrakten. Denne part kan således ikke mødes med misligholdelsesbeføjelser, som den anden part måtte have i anledning af den manglende opfyldelse. Er der tale om opfyldelseshindringer, der er af permanent eller ubestemt varighed, kan en parts forpligtelse til at opfylde kontrakten endog helt ophøre.

108

Er udbruddet af coronavirus en force majeure-begivenhed?

Vurderingen af, om udbruddet af coronavirus udgør en force majeure-begivenhed, vil først og fremmest bero på en konkret vurdering af det pågældende kontraktforhold. En kontraktparts påberåbelse af force majeure er derfor som regel forbundet med en vis standpunktsrisiko og kræver derfor en grundig analyse af egne forhold og den pågældende aftale.

Såfremt den pågældende kontrakt ikke indeholder en særskilt regulering af force majeure, er der særligt to forhold, der bør tages i betragtning, når det skal vurderes, om udbruddet af coronavirus konkret udgør en force majeure-begivenhed:

For det første skal opfyldelsen af kontrakten være umulig. Her må man som kontraktpart spørge sig selv, hvordan virusudbruddet konkret har forhindret eller forsinket den pågældende ydelse. Det er i denne forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at selvom udbruddet konkret har gjort det mere byrdefuldt, dyrere eller endda urentabelt at leve op til kontraktens bestemmelser, vil dette ikke nødvendigvis være ensbetydende med, at der foreligger ansvarsfritagende force majeure. Ligeledes vil opfyldelse af kontrakten ikke nødvendigvis være umulig i tilfælde af leverandørsvigt, såfremt kontrakten kan efterleves ved at kontrahere med alternative underleverandører.

Dernæst skal udbruddet af coronavirus og dets følgevirkninger konkret være upåregneligt. Her vil især tidspunktet for indgåelsen af kontrakten være af betydning, idet udbruddet på nuværende tidspunkt må antages at være så kendt i den bredere offentlighed, at enhver bør være i stand til at påregne de potentielle følger, som udbruddet indebærer. Er kontrakten derimod indgået på et tidspunkt, der ligger forud for udbruddet, f.eks. før WHO’s officielle erklæring af coronavirus som en international sundhedskrise, er det mere sandsynligt, at denne betingelse vil være opfyldt.

Lovvalg og force majeure-klausuler

I internationale kontraktforhold er det vigtigt at holde sig for øje, at kontraktens lovvalg kan have stor betydning for adgangen til at påberåbe sig force majeure samt det nærmere omfang heraf. Hvor force majeure gælder som en almindelig retsnorm i kontrakter, der er underlagt dansk ret, vil dette ikke altid være tilfældet, såfremt kontrakten er underlagt lovgivning i andre jurisdiktioner. Således har navnlig common law-jurisdiktioner, som for eksempel USA, Storbritannien, Singapore og Hong Kong ingen generel force majeure-doktrin. I sådanne jurisdiktioner kan en kontraktpart alene påberåbe sig force majeure i det omfang, dette udtrykkeligt fremgår af kontrakten.

Tilsvarende kan også kontrakter, der er underlagt dansk ret indeholde en særskilt force majeure-klausul, der vil være relevant at forholde sig til. Alt afhængig af den nærmere udformning af en sådan klausul kan adgangen til at påberåbe sig force majeure konkret være lempet eller skærpet.

Det ses i øvrigt af og til, at internationale kontrakter indeholder øvrige klausuler, der kan være relevante at forholde sig til, som følge af virusudbruddet, herunder f.eks. hardship- eller material adverse change (”MAC”)-klausuler. Sådanne klausuler kan efter omstændighederne udgøre alternative sikkerhedsventiler, såfremt påberåbelse af force majeure ikke lader sig gøre.

109

Vær opmærksom på underretningspligten

Hvis man som kontraktpart ønsker at påberåbe sig force majeure, er det almindeligvis ikke tilstrækkeligt blot at afvente begivenhedernes gang. I dansk ret er ansvarsfriheden betinget af, at den part, der ikke kan opfylde kontrakten på grund af force majeure, loyalt underretter sin medkontrahent herom. Iagttages denne underretningspligt ikke, kan det medføre erstatningsansvar, ligesom beføjelsen til at påberåbe sig force majeure helt kan bortfalde.

Noget tilsvarende vil almindeligvis gælde i internationale kontrakter, der ikke er underlagt dansk lovgivning. Således indeholder en lang række standardkontrakter, herunder bl.a. FIDIC-bøgerne og Orgalime General Conditions, krav om, at der gives meddelelse til den anden part om force majeure-begivenhedens indtræden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de nærmere formkrav til og frister for denne meddelelse kan variere fra kontrakt til kontrakt, ligesom det oftest vil være et krav, at modparten underrettes på ny, så snart opfyldelseshindringerne er ophørt.

Praktiske implikationer

Som det fremgår af ovenstående, vil vurderingen af, om et forhold kan anses som force majeure altid bero på en konkret vurdering af aftalen. Er man tvivl om, hvorvidt coronavirus kan gøres gældende som en force majeure-begivenhed, anbefaler vi, at følgende overvejes:

Indeholder kontrakten en force majeure-klausul? Hvis dette er tilfældet, må det undersøges, i hvilket omfang denne omfatter opfyldelseshindringer som følge af epidemier, karantæne, isolation og øvrige relevante restriktioner.

Er der ikke en force majeure-klausul, må det undersøges om den lovgivning, som kontrakten er

underlagt, indeholder en generel force majeure-doktrin.

Er kontrakten indgået før eller efter udbruddet af coronavirus?

Udgør coronavirus eller følgerne heraf en opfyldelseshindring, eller er der tale om vanskeligheder,

der kan løses på anden vis?

Er relevante medkontrahenter blevet underrettet om, at forsinkelser må påregnes som følge af force

majeure?

Virksomheder bør i øvrigt foretage en generel gennemgang af deres standardkontrakter og overveje, hvordan der fremadrettet kan tages højde for udbruddet i den samlede kontraktstyring. Navnlig bør det overvejes, om risici forbundet med udbruddet er tilstrækkeligt adresseret i virksomhedens eksisterende force-majeure klausul, eller om udbruddet eventuelt nødvendiggør, at der tages et specifikt ”coronavirus-forbehold”. Ved udformningen af sådanne klausuler er der en række forhold, som bør overvejes nøje, herunder bl.a. den nærmere afgrænsning af opfyldelseshindringerne, samt retsvirkningerne heraf mellem parterne. Hos Gorrissen Federspiel bistår vi naturligvis gerne jeres virksomhed i disse overvejelser.


110


Konkurrenceret: Virksomhedssamarbejde som reaktion på COVID-19-udbruddet

Virksomheder kan have interesse i at samarbejde som reaktion på det nuværende COVID-19-udbrud. Sådanne samarbejder kan være fuldt lovlige og gavne samfundet og forbrugere. Virksomheder skal dog passe på, da samarbejde også kan være i strid med konkurrenceretlig regulering og medføre straf. Europa-Kommissionen har udstedt midlertidige rammebestemmelser for den konkurrenceretlige vurdering af virksomhedssamarbejde som reaktion på nødsituationer under COVID-19-udbruddet. Dette nyhedsbrev giver et overblik over de midlertidige rammebestemmelser.

Baggrund – Forbuddet mod aftaler m.v., der begrænser konkurrencen

Konkurrencelovens § 6, stk. 1, og artikel 101, stk. 1, TEUF forbyder virksomheder at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen mærkbart. Dette forbud gælder også for vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder, f.eks. hvis virksomheder ønsker at indgå samarbejder om indkøb eller ønsker at udveksle strategier for håndteringen af COVID-19-krisen.

Forbuddet indebærer også, at virksomheder ikke må udveksle informationer, når informationsudvekslingen kan have til formål eller følge af begrænse konkurrencen.

Samarbejde og informationsudveksling mellem virksomheder må således ikke have til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Overtrædelse af forbuddet kan medføre bødestraf og fængselsstraf.

Navnlig samarbejde og informationsudveksling mellem konkurrerende virksomheder bør alene ske efter forudgående konkurrenceretlig rådgivning.

111

Konkurrencerådets meddelelse om konkurrencereglerne og COVID-19

Den 23. marts 2020 udstedte Konkurrencerådet en meddelelse om konkurrencereglerne og COVID-19. Af meddelelsen følger blandt andet, at de danske konkurrencemyndigheder ved, at der kan være områder, hvor de problemer, der opstår på grund af COVID-19-udbruddet, ikke kan løses på anden måde end ved fælles tiltag mellem flere virksomheder, da det ellers vil gå ud over forbrugerne og forsyningssikkerheden. Eksempelvis kan det være nødvendigt at samarbejde for at sikre et stabilt udbud af kritiske værnemidler, for at sikre forsyningen af varer til alle forbrugere eller for at begrænse smitterisikoen.

Ifølge meddelelsen vil sådanne samarbejder oftest ikke være konkurrenceretligt problematiske. Det er væsentligt, at sådanne samarbejder begrænses til det absolut nødvendige i forhold til både samarbejdets indhold og tidsmæssige udstrækning.

Af meddelelsen fremgår også, at når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der varetager den daglige sagsbehandling i henhold til konkurrenceloven, prioriterer sine sager, vil der blive taget hensyn til, om der foreligger sådanne beskyttelseshensyn ved et samarbejde, og om der ikke har været anden vej udenom. Styrelsen vil ifølge meddelelsen ikke aktivt forfølge sager om nødvendige og midlertidige samarbejder, der forfølger sådanne formål.

Omvendt vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen være særlig på vagt over for samarbejder, der udnytter den nuværende situation, eksempelvis hvis virksomheder koordinerer priser, aftaler begrænsninger i produktionen, deler markeder mellem sig eller udveksler forretningsstrategier og på den måde stiller forbrugere eller andre virksomheder i en vanskeligere situation.

Meddelelse udstedt af European Competition Network

Netværket European Competition Network (ECN), der består af Europa-Kommissionen, EFTA Surveillance Authority og nationale konkurrencemyndigheder, har ligeledes udstedt en fælles meddelelse om anvendelsen af de konkurrenceretlige regler under den nuværende COVID-19-krise i EU/EEA.

Også af denne meddelelse fremgår, at ECN forstår, at den ekstraordinære situation kan medføre et behov for virksomhedssamarbejde for at sikre forsyning og retfærdig distribution af knappe produkter til alle forbrugere. ECN vil ikke afskære nødvendige og midlertidige tiltag, der er iværksat for at undgå forsyningsknaphed. Under de nuværende omstændigheder vurderes det, at sådanne tiltag næppe vil være problematiske. I tilfælde af tvivl kan virksomheder kontakte blandt andet Europa-Kommissionen og relevante nationale konkurrencemyndigheder med henblik på at opnå uformel vejledning om et påtænkt samarbejdes forenelighed med konkurrencereglerne.

ECN-meddelelsen understreger dog også, at det er yderst vigtigt at sikre, at produkter, der er væsentlige for forbrugeres sundhed under de nuværende omstændigheder – eksempelvis værnemidler og håndsprit – forbliver tilgængelige til konkurrencedygtige priser. ECN vil derfor ikke afstå fra at gribe ind over for eksempelvis virksomhedssamarbejde, der udnytter den nuværende situation i form af karteldannelse. Karteldannelse kan bestå i konkurrerende virksomheders samarbejde, der indebærer fastsættelse af priser, begrænsning af produktion eller salg, markedsdeling, kundedeling eller koordinering af bud.

112

Europa-Kommissionens midlertidige rammebestemmelser for konkurrencevurderingen i forbindelse med virksomhedssamarbejde som reaktion på nødsituationer under det nuværende COVID-19-udbrud

Den 8. april 2020 udstedte Europa-Kommissionen midlertidige rammebestemmelser for konkurrencevurderingen i forbindelse med virksomhedssamarbejde som reaktion på nødsituationer under det nuværende COVID-19-udbrud.

De midlertidige rammebestemmelser vedrører de former for samarbejde, som virksomheder kan indgå for at sikre forsyningen og en passende fordeling af væsentlige produkter og ydelser, som der er mangel på som følge af COVID-19-udbruddet, og dermed afhjælpe denne mangel på sådanne væsentlige produkter og ydelser, der først og fremmest skyldes den hurtige og eksponentielle stigning i efterspørgslen. Der er navnlig tale om lægemidler og medicinsk udstyr, der anvendes i forbindelse med testning og behandling af patienter med COVID-19, eller som er nødvendigt for at afbøde og muligvis standse udbruddet. Det kunne eksempelvis være samarbejde mellem virksomheder, der er aktive inden for de sektorer, hvor der er mangel på produkter og ydelser, med henblik på at afhjælpe denne mangel, eller mellem virksomheder, der er aktive i andre sektorer, idet nogle virksomheder f.eks. omlægger en del af deres produktion for at producere de produkter, der er mangel på.

De midlertidige rammebestemmelser indeholder de vigtigste kriterier, som Europa-Kommissionen vil basere sig på ved vurderingen af mulige virksomhedssamarbejder, der sigter mod at afhjælpe manglen på væsentlige produkter og ydelser under COVID-19-udbruddet, samt ved fastsættelsen af de håndhævelsesmæssige prioriteter under udbruddet.

Af de midlertidige rammebestemmelser fremgår, at Europa-Kommissionen er opmærksom på de særlige udfordringer, som virksomheder står over for som følge af COVID-19- udbruddet, og på den vigtige rolle, virksomheder spiller med hensyn til at afhjælpe krisens virkninger.

Det fremgår også, at det for at håndtere nødsituationer i forbindelse med COVID-19-udbruddet kan være nødvendigt med forskellige grader af samarbejde, som indebærer konkurrenceproblemer af forskelligt omfang.

Kommissionen erkender, at samarbejde i sundhedssektoren f.eks. kan begrænse sig til at overdrage en brancheorganisation (eller en uafhængig rådgiver, en uafhængig tjenesteudbyder eller et offentligt organ) ansvar for eksempelvis at:

Koordinere den fælles transport af råmaterialer.

Hjælpe med at indkredse, hvilke væsentlige lægemidler der med udgangspunkt i den forventede produktion risikerer at være mangel på.

Aggregere oplysninger vedrørende produktion og kapacitet, uden at udveksle virksomhedsspecifikke oplysninger.

Udvikle en model til at forudsige efterspørgslen i medlemsstaterne og identificere forsyningsmangler.

Udveksle aggregerede oplysninger om forsyningsmangler og anmode de deltagende virksomheder om på individuel basis og uden at dele oplysningerne med konkurrenter at angive, om de kan dække manglerne for at imødekomme efterspørgslen.

113

Ifølge de midlertidige rammebestemmelser giver disse aktiviteter ikke anledning til konkurrenceproblemer, forudsat at de er underlagt passende sikkerhedsklausuler, f.eks. i form af et forbud mod udveksling af virksomhedsspecifikke oplysninger med konkurrenter.

Det fremgår endvidere, at samarbejdsaftalerne inden for sundhedssektoren muligvis vil skulle være endnu mere vidtrækkende for at afhjælpe kritiske forsyningsmangler. De kunne f.eks. også være nødt til at omfatte koordinering af produktionsomlægningen med henblik på at øge og optimere outputtet, så alle virksomhederne ikke fokuserer på et enkelt eller få udvalgte lægemidler, mens andre lægemidler underproduceres, i tilfælde hvor en sådan produktionsomlægning ville sætte producenterne i stand til at dække efterspørgslen efter yderst tiltrængte lægemidler i alle EU-medlemsstaterne.

Foranstaltninger vedrørende tilpasning af produktionen, lagerstyring og eventuelt fordeling inden for industrien kan kræve udveksling af forretningsmæssigt følsomme oplysninger og en vis koordinering af, hvilke produktionssteder der producerer hvilke lægemidler, så ikke alle virksomhederne fokuserer på et enkelt eller få udvalgte lægemidler, mens der er underproduktion af andre. Under de nuværende ekstraordinære omstændigheder vil Europa-Kommissionen ikke betragte sådanne foranstaltninger som problematiske efter EU’s konkurrenceregler eller som en håndhævelsesmæssig prioritet. Det forudsætter imidlertid, at foranstaltningerne:

Objektivt set er nødvendige og udformet således, at de rent faktisk øger outputtet på den mest effektive måde for at afhjælpe eller undgå forsyningsmangler på væsentlige produkter eller ydelser såsom dem, der anvendes i behandlingen af patienter med COVID-19,

Er midlertidige (dvs. at de alene anvendes, så længe der er risiko for mangler, eller under alle omstændigheder under covid-19-udbruddet), og

Ikke går ud over, hvad der er absolut nødvendigt for at nå målet om at afhjælpe eller undgå forsyningsmangler.

Det vil indgå i Europa-Kommissionens vurdering af samarbejdet, hvis en offentlig myndighed opfordrer til samarbejde og/eller koordinerer det.

Hvis en offentlig myndigheder ser det som bydende nødvendigt og anmoder virksomheder om midlertidigt at samarbejde som reaktion på nødsituationer i forbindelse med COVID-19-udbruddet, er samarbejdet tilladt.

Europa-Kommissionen opfordrer til konkurrencefremmende samarbejde, der sigter mod at imødegå udfordringerne forbundet med COVID-19-udbruddet, navnlig som reaktion på krisesituationer i forbindelse med udbruddet.

Samtidig understreger Europa-Kommissionen, at det under de nuværende særlige omstændigheder er endnu vigtigere, at virksomheder og forbrugere beskyttes af konkurrencereglerne. Europa-Kommissionen vil derfor fortsætte med aktivt at følge den relevante markedsudvikling nøje for at afsløre tilfælde, hvor virksomheder udnytter den aktuelle situation. Europa-Kommissionen vil navnlig ikke tolerere en adfærd, hvor en virksomhed søger at udnytte krisen som påskud for konkurrencebegrænsende aftaler eller til at misbruge sin dominerende stilling ved f.eks. at udnytte kunderne og forbrugerne ved bl.a. at opkræve priser ud over det normale niveau, som konkurrencesituationen tilsiger, eller ved at begrænse produktionen til skade for forbrugerne ved bl.a. at forhindre forsøg på at opskalere produktionen for at afhjælpe forsyningsmangler.

For at fremme en hurtig iværksættelse af initiativer til effektivt at tackle COVID-19-udbruddet er Europa-Kommissionen parat til at give virksomheder og brancheorganisationer vejledning i forbindelse med specifikke samarbejdsinitiativer med EU-dimension, der skal gennemføres hurtigt for at være effektive, navnlig i tilfælde hvor der kan være usikkerhed om initiativernes forenelighed med EU-konkurrencereglerne. Derudover er Europa-Kommissionen parat til exceptionelt og efter eget skøn at udstede en sådan vejledning i et såkaldt ”comfort letter”.

114

Europa-Kommissionen vil anvende de midlertidige rammebestemmelser fra den 8. april 2020, og indtil de trækkes tilbage, fordi de underliggende særlige omstændigheder ikke længere gør sig gældende. Europa-Kommissionen kan ændre rammebestemmelserne.


115

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/konkurrenceret-virksomhedssamarbejde-som-reaktion-paa-covid-19-udbruddet

The European Commission has amended its Temporary Framework for coronavirus related State aid measures (engelsk)

On 19 March 2020, the European Commission adopted a Temporary Framework for State aid measures to enable EU Member States to support the economy in the current COVID-19 outbreak. On 3 April 2020, the European Commission published an amended version of the Temporary Framework, which includes new potential support measures along with clarifications and amendments concerning measures in the original Temporary Framework. This newsletter provides a brief overview of the amended Temporary Framework.

Since the beginning of the coronavirus outbreak, the European Commission has approved more than 20 State aid measures by EU Member States who are attempting to tackle the effects of the COVID-19 outbreak on their economy.

Almost all of the measures were approved under the European Commission’s Temporary Framework for State aid measures to enable EU Member States to support the economy in the current COVID-19 outbreak, which was adopted on 19 March 2020.

As described in our newsletter on the adoption of the Temporary Framework, the original Temporary Framework set out temporary State aid measures that the European Commission considered compatible under Article 107(3)(b) TFEU, and which could be – and have been – approved very rapidly upon notification to the European Commission by the Member State concerned.

On 3 April 2020, the European Commission amended the Temporary Framework by adding additional support possibilities for five types of aid measures and by clarifying and amending support possibilities under the original Temporary Framework.

116

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/the-european-commission-adopts-temporary-framework-for-state-aid-measures-to-enable-eu

According to Executive Vice-President Margrethe Vestager, in charge of competition policy, the amended Temporary Framework enables Member States to support companies that develop and manufacture much-needed products to fight the coronavirus, e.g. vaccines, medicines, medical devices, disinfectants and protective equipment. Further, the amended Temporary Framework will help Member States ease liquidity constraints faced by companies and save jobs in sectors and regions that are hit particularly hard by the coronavirus crisis.

The amended Temporary Framework now also covers the following five types of aid measures:

1. Support for coronavirus related and other relevant antiviral research and development (R&D) in the form of direct grants, repayable advances or tax advantages. A bonus may be granted for cross-border cooperation projects between Member States. Beneficiaries must commit to grant non-exclusive licences under non-discriminatory market conditions to third parties in the European Economic Area.

2. Support for the construction or upscaling of infrastructures needed to develop and test products useful to tackle the coronavirus outbreak, up to first industrial deployment, in the form of direct grants, tax advantages, repayable advances and no-loss guarantees. The products include medicinal products (including vaccines) and treatments, medical devices and equipment (including ventilators, protective clothing and diagnostic tools), disinfectants, data collection and processing tools useful to fight the spread of the virus. A bonus may be granted when an investment is supported by more than one Member State and when the investment is concluded within two months after the granting of the aid.

3. Support for the production of products relevant to tackle the coronavirus outbreak in the form of direct grants, tax advantages, repayable advances and no-loss guarantees. The products include medicinal products (including vaccines) and treatments, medical devices and equipment (including ventilators, protective clothing and diagnostic tools), disinfectants, data collection and processing tools useful to fight the spread of the virus. A bonus may be granted when an investment is supported by more than one Member State and when the investment is concluded within two months after the granting of the aid.

4. Targeted support in the form of deferral of tax payments and/or suspensions of social security contributions in specific sectors or regions or for types of companies that are hit the hardest by the coronavirus outbreak.

5. Targeted support in the form of wage subsidies for employees to companies in sectors or regions that have suffered most from the coronavirus outbreak, and would otherwise have had to lay off personnel.

Further to these additional potential State aid measures that the European Commission considers compatible under Article 107(3)(b) or 107(3)(c) TFEU, provided that a number of conditions are met, the Temporary Framework contains clarifications and amendments with regards to certain aid measures already included in the original Temporary Framework published on 19 March 2020.

For example, the amended Temporary Framework enables Member States to give, up to the nominal value of € 800 000 per company, zero-interest loans, guarantees on loans covering 100 % of the risk, or provide equity.

Another example relates to short-term export-credit insurance. Normally, marketable risks cannot be covered by export-credit insurance with the support of Member States. This follows from a European Commission Short-term export-credit Communication, according to which trade within 27 EU Member States and nine OECD countries, with a maximum risk period of up to two years, entails marketable risks and should not be insured by the State or State supported insurers.

117

As described in our newsletter on the adoption of the Temporary Framework, the original Temporary Framework introduced additional flexibility on how to demonstrate that certain countries are not-marketable risks.

As a consequence of the current COVID-19 outbreak, the European Commission decided on 27 March 2020 to temporarily remove all countries from the list of “marketable risk" countries under the Short-term export-credit Communication. Therefore, Member States can make available public short-term export credit insurance in light of the increasing insufficiency of private insurance capacity for exports to all countries in the current coronavirus crisis, without the need for the Member State in question to demonstrate that the respective country is temporarily “non marketable.” This is also reflected in the amended Temporary Framework.

Member States wishing to grant aid under the Temporary Framework must show that a number of conditions are fulfilled. Different conditions apply for the different State aid measures mentioned in the Temporary Framework.

Undertakings that may receive State aid are encouraged to seek legal advice and ensure that all conditions are complied with since the consequences of receiving illegal State aid, i.e. State aid that has not been notified to and approved by the European Commission, can be severe.


118


https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/the-european-commission-has-amended-its-temporary-framework-for-coronavirus-related

The European Commission adopts Temporary Framework for State aid measures to enable EU Member States to support the economy during the current COVID-19 outbreak

On 19 March 2020, the European Commission adopted a Temporary Framework for State aid measures to enable EU Member States to support the economy during the current COVID-19 outbreak. The aim is to lay down a framework that allows EU Member States to tackle the difficulties undertakings are currently encountering whilst maintaining the integrity of the internal market in EU and ensuring a level playing field. This newsletter provides a brief overview.

Introduction

Governments all over the world attempt to handle the effects of the COVID-19 outbreak on the economy. The European Commission has issued a communication with a Temporary Framework for State aid measures to enable EU Member States to support the economy in the current COVID-19 outbreak. The communication sets out the possibilities EU Member States have under EU State aid rules to ensure liquidity and access to finance for undertakings of all types that face a sudden shortage. This allows undertakings to recover from the current situation and to preserve the continuity of economic activity during and after the COVID-19 outbreak. At the same time, a level playing field within the EU is preserved.

Background

Under Article 107 of the EU Treaty, State aid consists of aid granted by an EU Member State or through State resources which distorts or threatens to distort competition by favouring certain undertakings or the production of certain goods and which affects trade between EU Member States.

119

State aid can generally only be implemented after approval by the European Commission which is in charge of ensuring that State aid complies with EU rules.

The European Commission may approve State aid that is considered compatible with the internal market.

For example, Article 107(3)(b) of the Treaty provides that “aid to promote the execution of an important project of common European interest or to remedy a serious disturbance in the economy of a Member State” may be considered compatible with the internal market.

The Temporary Framework sets out temporary State aid measures that the European Commission considers compatible under Article 107(3)(b) TFEU, and which – according to the communication – can be approved very rapidly upon notification to the European Commission by the Member State concerned.

Other options for EU Member States include:

Support measures outside the scope of EU State aid control without the involvement of the European Commission, e.g. measures applicable to all undertakings regarding wage subsidies, suspension of payments of corporate and value added taxes or social welfare contributions, or financial support directly to consumers for cancelled services or tickets not reimbursed by the concerned operators.

Support measures in line with the General Block Exemption Regulation without the involvement of the European Commission.

Notification to the European Commission of aid schemes to meet acute liquidity needs and support undertakings facing financial difficulties on the basis of Article 107(3)(c) TFEU and as further specified in the Rescue and Restructuring State aid Guidelines.

Notification to the European Commission of damage compensation measures to undertakings in sectors that have been particularly hit by the outbreak (e.g. transport, tourism, culture, hospitality and retail) and/or organisers of cancelled events for damages suffered due to and directly caused by the COVID-19 outbreak on the basis of Article 107(2)(b) TFEU.

Notification to the European Commission of alternative State aid approaches – both aid schemes and individual measures.

State aid under Article 107(3)(b) of the Treaty

According to the Temporary Framework, the European Commission considers that State aid is justified and can be declared compatible with the internal market on the basis of Article 107(3)(b), for a limited period, to remedy the liquidity shortage faced by undertakings and ensure that the disruptions caused by the COVID-19 outbreak do not undermine their viability, especially of small and medium enterprises. This is because the COVID-19 outbreak affects all Member States and the containment measures taken by Member States impact undertakings.

The Temporary Framework sets out the compatibility conditions the European Commission will generally apply to aid granted by EU Member States under Article 107(3)(b) until 31 December 2020.

Member States wishing to grant aid under the Temporary Framework must show that the State aid measures notified to the European Commission are necessary, appropriate and proportionate to remedy a serious disturbance in the economy of the Member State concerned and that all the conditions of the European Commission communication regarding the relevant State aid measure are fulfilled.

120

The Temporary Framework lists the following possible temporary State aid measures:

Aid in form of direct grants, repayable advances or tax or payments advantages. Member States will be able to set up schemes to grant up to € 800,000 to a company to address its urgent liquidity needs.

Aid in the form of public guarantees on loans taken by companies from banks. Member States will be able to provide State guarantees for a limited period and loan amount to ensure banks keep providing loans to the customers in need.

Aid in the form of subsidised interest rates. Member States will be able to grant loans with favourable interest rates for a limited period and loan amount to companies. The loans may help businesses cover immediate working capital and investment needs.

Safeguards concerning aid in the form of public guarantees and subsidised interest rates channeled through banks. Some Member States plan to build on banks’ existing lending capacities, and use them as a channel for support to businesses, e.g. to small and medium enterprises. The Temporary Framework establishes that such aid channeled through banks is regarded as direct aid to the banks’ customers – not to the banks themselves. The Temporary Framework also gives guidance on how to ensure minimal distortion of competition between banks.

Short-term export credit insurance. Normally, marketable risks cannot be covered by export-credit insurance with the support of Member States. As a consequence of the current COVID-19 outbreak, it cannot be excluded that, in certain countries cover for marketable risks could be temporarily unavailable. The Temporary Framework introduces additional flexibility on how to demonstrate that certain countries are not-marketable risks. This enables short-term export credit insurance to be provided by the State where needed.

Different conditions apply for the different State aid measures mentioned in the European Commission communication.

Undertakings that may receive State aid are encouraged to seek legal advice since the consequences of receiving illegal State aid, i.e. State aid that has not been notified to and approved by the European Commission, can be severe.

In case of illegal State aid, which is subsequently approved by the European Commission, market interests may have to be paid for the period in which the aid was unlawfully implemented.

In case of illegal State aid, which is not subsequently approved by the European Commission, the full amount may have to be repaid with interests.


121


COVID-19 puts merger control on hold

Merger control is experiencing a temporary standstill as the Covid-19 epidemic spreads across Denmark and the EU. In Denmark, large parts of the public administration is shut down for the time being. As a consequence, the time limits for assessing a merger notification by the Danish Competition and Consumer Authority have been suspended. Meanwhile, the EU Commission has asked companies to hold off on notifying transactions. Companies should consider the timing of a potential merger notification, as the duty to notify a notifiable concentration and the standstill obligations remain in force.

Introduction

The COVID-19 virus has led to unprecedented times in relation to containing and preventing the further spread of the virus. In these times, companies can be hard pressed to act swiftly and have an interest in trying to close any pending transaction.

During the past days, however, merger control regimes across the world have become affected by the COVID-19 pandemic, including in Denmark and the European Union.

Danish time limits suspended

The time limits for the Danish Competition and Consumer Authority (“DCCA”) to assess merger notifications pursuant to the Danish Act on Competition, section 12d (1)-(5), have been suspended by executive order no. 225 of 18 march 2020, section 7. According to the executive order, the suspension of time limits shall last for 14 days. A reassessment of the need for further suspension of time limits will be done after this period.

It is of note that the executive order entered into force on 18 March 2020 at 10:00 CET, and will be revoked on 30 March 2020. Therefore, the executive order is not in force for the full 14 days, as it is revoked on 30 March rather than 1 April, which could lead to uncertainty as to whether the time limits are suspended or not

122

at the end of the period. If further suspension of the time limits have not entered into force on 30 March 2020, then the suspension will no longer be in effect.

In a press release, the DCCA stated that the COVID-19 situation provides challenges for the DCCA and the merging parties, as well as customers and competitors. Customers and competitors maintain an important role in market investigations conducted by the DCCA. Market investigations are dependent on information from the merging companies and third parties.

As a result of the COVID-19 situation, the DCCA finds it likely that time limits cannot be met in some cases, which in turn could lead to incorrect decisions, i.e. mergers being blocked when they should have been approved, or vice versa.

Finally, the DCCA stated that the DCCA would do its best to keep within the normal time limits, and encouraged potentially merging parties to contact the DCCA at first opportunity.

The EU Commission asks companies to hold off on notifying transactions

The EU Commission has requested merging companies to hold off on notifying any pending transactions for an indefinite period as a result of the COVID-19 pandemic. A number of measures has been put in place for the "time being".

The Commission has stated that the DG COMP services are likely to face difficulties in collecting information from third parties in the coming weeks. Furthermore, the Commission’s staff may be limited in terms of access to information and databases and in terms of information exchange as the staff follows remote working measures.

There has been no official suspension of time limits for the Commissions handling of merger notifications.

Consequences for parties to transactions

Companies should take notice of these challenges when engaging in notifiable transactions. Neither companies’ duty to notify nor their standstill obligations are affected by the suspension of the time limits or possible inability by the competent authorities to assess merger cases. Therefore, companies should carefully consider the timing when signing transaction documents as the period between signing and closing may be prolonged.


123

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-puts-merger-control-on-hold-engelsk

COVID-19: Nye støtteordninger til erhvervslivet

Følgerne af COVID-19 indebærer en række overvejelser for virksomheder og offentlige myndigheder, herunder blandt andet muligheder for økonomisk hjælp til virksomheder. Offentlig støtte kan dog være omfattet EU-statsstøttereglerne, som altid bør undersøges, inden offentlig støtte ydes i forbindelse med COVID-19.

Introduktion

Regeringen har de seneste dage præsenteret en række tiltag, der skal hjælpe danske virksomheder i forbindelse udbruddet af COVID-19, herunder:

Kompensationsordning for aflysning af større arrangementer som følge af COVID-19 og

Garantiordninger for henholdsvis små- og mellemstore virksomheder (”SMV’er”) samt større virksomheder.

Derudover har regeringen i samarbejde med blandt andet DI, Dansk Erhverv og FH nedsat ”Regeringens og Erhvervslivets corona-enhed”, der skal drøfte andre mulige tiltag i forbindelse med erhvervslivets udfordringer som følge af udbruddet af COVID-19, herunder udfordringerne i transporterhvervene, turisme og oplevelsesøkonomien.

Flere af regeringens tiltag kan være omfattet EU-statsstøttereglerne, som kræver, at støtten på forhånd skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, før den kan tildeles, medmindre støtten er omfattet af specifikke undtagelser til dette udgangspunkt. Dette gælder også eventuelle støtteforanstaltninger fra f.eks. kommuner, der som udgangspunkt også vil kræve anmeldelse til og godkendelse af Europa-Kommissionen.

124

De generelle statsstøtteregler

Efter TEUF, artikel 107, foreligger der statsstøtte, såfremt der:

ydes støtte

ved hjælp af offentlige midler,

som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen,

ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, og

støtten påvirker samhandlen mellem medlemsstater.

Offentlig støtte, der ydes på markedsvilkår, anses ikke for statsstøtte og skal derfor ikke anmeldes til Europa-Kommissionen. Derudover har Europa-Kommissionen blandt andet vedtaget en generel gruppefritagelsesforordning (GBER) og en de minimis-forordning, hvorefter visse støtteforanstaltninger er undtaget fra anmeldelsespligten.

Hvorvidt betingelserne for statsstøtte er opfyldt, og støtten dermed enten skal anmeldes til Europa-Kommissionen eller er omfattet af undtagelserne hertil, beror på en konkret vurdering af de enkelte støtteforanstaltninger.

Støtteordning for aflysning af større arrangementer som følge af COVID-19

Europa-Kommissionen har den 12. marts 2020 godkendt den første støtteordning forbundet med COVID-19 i Danmark og EU.

Ordningen omfatter offentlig støtte på i alt 12 mio. € til arrangører af arrangementer, som aflyses, ændres væsentligt eller udskydes i perioden 6. til 31. marts, som følge af Regeringens opfordring til at aflyse arrangementer med flere end 1000 deltagere samt arrangementer med flere end 500 deltagere, som er målrettet særlige COVID-19-risikogrupper, såsom ældre og helbredsmæssigt sårbare.

Europa-Kommissionen har godkendt støtteordningen efter TEUF, artikel 107, stk. 2, litra b, der omfatter ”støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder”.

Europa-Kommissionen vurderede, at COVID-19 er en usædvanlig begivenhed med betydelige økonomiske følgevirkninger, og at den offentlige støtte var direkte forbundet med skader forårsaget af COVID-19.

Europa-Kommissionen vurderede også, at den konkrete støtteordning er proportional, da den ikke går videre end nødvendigt for at begrænse de økonomiske følgevirkninger. Derfor er støtten i overensstemmelse med EU-statsstøttereglerne og kan tildeles.

Regeringens faktaark om støtte for aflysning af større arrangementer som følge af COVID-19 kan læses her. Europa-Kommissionens pressemeddelelse om godkendelsen kan læses her.

125

https://www.fm.dk/~/media/files/nyheder/pressemeddelelser/2020/03/faktaark_coronavirus.ashx?la=da

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_20_454

Garantiordninger for SMV’er og større virksomheder

Garantiordningen for SMV’er omfatter en statsgaranti på 70 pct. af bankernes nye udlån til ellers sunde SMV’er, der kan dokumentere et driftstab på over 50 pct. som følge af COVID-19.

Ordningen indebærer ifølge regeringen statsstøtte og vil derfor skulle godkendes af Europa-Kommissionen.

Garantiordningen for større virksomheder omfatter 70 pct. af bankernes udlån til større virksomheder, der kan dokumentere et omsætningstab på over 50 pct. som følge af COVID-19. Ordningen til større virksomheder skal fungere på markedsvilkår og vil derfor formentlig ikke være omfattet af EU-statsstøttereglerne.

Regeringens faktaark om garantiordninger kan læses her.

Konsekvenser ved modtagelse af ulovlig statsstøtte

Det kan have store konsekvenser for virksomheder at modtage direkte eller indirekte støtte, der ikke er omfattet er støtteordninger godkendt af Europa-Kommissionen, idet virksomhederne kan risikere at skulle tilbagebetale hele støttebeløbet plus betydelige renter.

Derudover kan virksomheder risikere at skulle betale renter, såfremt støtten først bliver godkendt efter, at virksomheden allerede har modtaget støtten. Det er derfor væsentligt, at både virksomheder og offentlige myndigheder overvejer statsstøttereglerne, inden offentlig støtte ydes i forbindelse med COVID-19.


126

https://em.dk/media/13431/faktaark_garantiordninger.pdf

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-nye-stoetteordninger-til-erhvervslivet

COVID-19: Udbudsretlig mulighed for at foretage ændringer og akutte indkøb

De seneste foranstaltninger i forbindelse med COVID-19 indebærer en række udbudsretlige overvejelser for mange virksomheder og ordregivere. Dette kan være i forbindelse med igangværende udbudsprocedurer og eksisterende kontraktforhold, men også i forhold til behov for akutte indkøb.

Behov for akutte indkøb

Efter udbudslovens regler skal alle offentlige kontrakter med en værdi over tærskelværdierne som det klare udgangspunkt udbydes. Dette kan medføre en række udfordringer for ordregivere, når der opstår behov for akutte indkøb som følge af foranstaltningerne i forbindelse med COVID-19.

Ordregivere har dog i særlige tilfælde mulighed for at foretage indkøb uden forudgående udbud, når f.eks. betingelserne i udbudsloven § 80, stk. 5, er opfyldt. Det er de, når:

Der foreligger et akut behov,

Det er umuligt at overholde tidsfristerne for en udbudsprocedure,

Behovet følger af en uforudsigelig begivenhed, og

Indkøbet kun omfatter den nødvendige mængde.

Undtagelsen i udbudsloven § 80, stk. 5, fortolkes indskrænkende og er kun anvendt ganske få gange. Et eksempel herpå er asylkrisen i 2015, hvor Europa-Kommissionen fandt, at der forelå et akut behov for at foretage indkøb af blandt andet telte og mad. Derudover fandt Klagenævnet for Udbud i 2013, at Region Nordjylland havde været berettiget til at indgå kontrakt om levering af et medicinhåndteringssystem uden forudgående udbud som følge af en leverandørs konkurs og henset til betydningen for patientsikkerhed.

127

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udbruddet af COVID-19 i sig selv være en begivenhed, som ikke kunne forudses, men også akutte behov som følge af en udvikling i beredskabet eller andre følgebegivenheder kan medføre muligheden for at indkøbe varer, tjenesteydelser og/eller byggeanlægsarbejder uden forudgående udbud.

Muligheden for at anvende undtagelsen i udbudsloven § 80, stk. 5, skal dog vurderes ved hvert enkelt indkøb og kan ikke påberåbes ved tildeling af kontrakter, der f.eks. kan foretages ved anvendelse af hasteprocedurer, hvor fristerne er kortere end ved de normale udbudsprocedurer.

Forlængelse af frister i igangværende udbud

Virksomheder og offentlige myndigheder kan som følge af interne og eksterne foranstaltninger i forbindelse med COVID-19 opleve vanskeligheder i forbindelse med overholdelsen af oprindeligt fastsatte tidsplaner i udbud. Særligt virksomheder kan ved fald i medarbejderkapaciteten opleve udfordringer med at udarbejde ansøgninger og tilbud inden en fastsat frist. Dette kan medføre færre ansøgninger og tilbud og dermed en forringet konkurrence.

Efter udbudsloven har ordregivere dog mulighed for at forlænge ansøgnings- og tilbudsfrister, når dette er begrundet i varetagelsen af saglige hensyn, herunder proportionalitets- og ligebehandlingsprincippet.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan foranstaltninger, herunder mangel på medarbejdere som følge af COVID-19, udgøre et sagligt grundlag for at forlænge ansøgnings- og tilbudsfrister i igangværende udbudsprocedurer.

Det samme vil ligeledes være tilfældet for forhold hos ordregivere såsom karantæne eller nødvendig hjemsendelse af medarbejdere, der medfører, at udbudsprocessen ikke kan overholde den oprindeligt fastsatte tidsplan.

Ordregiver kan dog ikke forlænge ansøgnings- og tilbudsfrister, når disse først er udløbet, idet en sådan fristforlængelse som udgangspunkt vil være i strid med ligebehandlingsprincippet.

Ændringer i eksisterende kontraktforhold

Følgerne af COVID-19 kan også indebære, at ordregivere får behov for at foretage supplerende anskaffelser under en eksisterende kontrakt eller forlænge kontrakten, indtil et igangværende udbud er afsluttet.

Dette kan blandt andet være tilfældet, hvis tilbudsfristen i et igangværende udbud forlænges, således at en igangværende kontrakt udløber, før den nye kontrakt kan indgås.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan COVID-19 og foranstaltningerne forbundet hermed danne grundlag for at forlænge eksisterende kontrakter efter udbudslovens § 183, indtil der foreligger en ny kontrakt. Det er i den forbindelse en betingelse, at:

Behovet for kontraktforlængelsen ikke kunne forudses af en påpasselig ordregiver,

Kontraktens overordnede karakter ikke ændres, og

Værdien af kontraktforlængelsen ikke overstiger 50 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt.

128

Derudover skal en kontraktforlængelse overholde principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Det betyder blandt andet, at forlængelsen af en kontrakt ikke kan vare længere end nødvendigt og alene kan angå de dele, der er nødvendige som følge af COVID-19.

Det kan desuden være muligt at foretage supplerende anskaffelse efter ovenstående betingelser i udbudslovens § 183 samt efter bagatelreglen i udbudslovens § 181, når den samlede værdi af disse anskaffelser er lavere end tærskelværdierne samt lavere end 10 pct. af den oprindelige vare-/tjenesteydelseskontrakt eller 15 pct. af den oprindelige bygge- og anlægskontrakt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering af de udbudsretlige rammer vedrørende COVID-19 kan læses her.


129

https://www.kfst.dk/media/56335/udbudsretlige-udfordringer-covid-19.pdf

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-udbudsretlig-mulighed-for-at-foretage-aendringer-og-akutte-indkoeb

COVID-19: Prisstrategier og samarbejde med konkurrenter

Følgerne af COVID-19 indebærer en række kommercielle overvejelser for virksomheder, herunder fremtidige prisstrategier og eventuelle samarbejder i branchen for at mindske følgevirkningerne af COVID-19. Virksomheder skal dog være opmærksomme på, at konkurrencereglerne også finder anvendelse under pandemier.

Samarbejde med konkurrenter

I en tid, hvor antallet af smittede stiger dag for dag, lande lukker ned, og statsministeren opfordrer danskerne til at stå sammen, kan det være nærliggende at række hånden ud til konkurrenter for at sikre, at man kommer helskindet igennem følgerne af COVID-19. Selv med de bedste intentioner skal virksomheder dog være opmærksomme på, at konkurrencereglerne også finder anvendelse under pandemier.

Konkurrencelovens § 6, stk. 1, og TEUF, artikel 101, stk. 1, forbyder virksomheder at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen mærkbart. Dette forbud gælder også for vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder, f.eks. hvis virksomheder ønsker at indgå samarbejder om indkøb eller ønsker at udveksle strategier for håndteringen af COVID-19.

Forbuddet indebærer også, at virksomheder ikke må udveksle informationer, når informationsudvekslingen kan have til formål eller følge at begrænse konkurrencen.

I visse tilfælde kan informationsudveksling mellem virksomheder, herunder drøftelser om virksomhedernes best practice for håndtering af f.eks. fald i medarbejderkapacitet og begrænsning af COVID-19 i og mellem virksomheder, være berettiget for at sikre en velfungerende forsyningskæde i takt med ændringer i myndighedernes anbefalinger og foranstaltninger.

Informationsudvekslingen må imidlertid ikke medføre en risiko for koordinering af eksempelvis virksomhedernes priser og produktion.

130

Drøftelser med konkurrerende virksomheder bør kun indledes efter en forudgående konkurrenceretlig vurdering.

Prisstigninger som følge af COVID-19

Flere nationale konkurrencemyndigheder i og uden for EU har meddelt, at de i forbindelse med COVID-19 holder øje med virksomhedernes prisadfærd. Det er blandt andet tilfældet i Storbritannien, hvor konkurrencemyndighederne har udtalt, at de overvåger ændringer i virksomhedernes prisadfærd. I Italien undersøger de italienske konkurrencemyndigheder i øjeblikket prisstigninger på håndsprit og ansigtsmasker, og i Kina har myndighederne allerede uddelt bøder for betydelige prisstigninger på masker.

Også i Danmark og resten af EU gælder et forbud mod, at virksomheder, som har en dominerende stilling, misbruger denne position.

En dominerende stilling foreligger normalt, hvis en virksomhed har en markedsandel på mindst 50%, men den kan også foreligge ved lavere markedsandele. I den nuværende situation kan markedsandele pludselig ændre sig, f.eks. hvis nogle virksomheder på et marked ikke længere er i stand til at levere de pågældende ydelser. Det kan påvirke bedømmelsen af, om en virksomhed har en dominerende stilling.

Et misbrug kan bestå i, at den dominerende virksomhed påtvinger andre urimelige købs- eller salgspriser. Der kan være tale om urimeligt høje priser, hvis prisen ikke står i et rimeligt forhold til den pågældende vares/tjenesteydelses økonomiske værdi. Bedømmelsen af, om dette er tilfældet, beror på en konkret vurdering, herunder typisk en undersøgelse af den pågældende profitmargin samt en række sammenligninger med eksempelvis historiske priser, priser i andre lande m.v.

Hvis en virksomhed selv oplever prisstigninger, kan disse afspejles i virksomhedens videresalgspris. Væsentlige prisforhøjelser, der skyldes forsyningsvanskeligheder eller øget efterspørgsel, kan imidlertid være i strid med forbuddet mod misbrug af dominerende stilling.

Overtrædelse af forbuddet mod misbrug af dominerende stilling kan medføre høje bøder og erstatningsansvar.

Virksomheder bør derfor nøje overveje deres prisstrategi i forbindelse med COVID-19 i Danmark og i udlandet.


131

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-prisstrategier-og-samarbejde-med-konkurrenter

COVID-19: Begrænsninger i brugen af erhvervslejemål

Regeringen annoncerede den 17. marts 2020 en række yderligere tiltag, der skal mindske spredning af smitte med COVID-19 i samfundet. De nye tiltag trådte i kraft den 18. marts 2020 kl. 10 og indebærer bl.a. lukning af indkøbscentre, stormagasiner m.v. samt restauranter og caféer for kunder og gæster. Tiltagene kan få omfattende konsekvenser for både udlejere og lejere.

Nye midlertidige forbud begrænser brugen af erhvervslejemål

Regeringen annoncerede på et pressemøde den 17. marts kl. 19 en række yderligere tiltag med henblik på at nedbringe antallet af sociale kontakter, sikre behørig afstand mellem danskerne og øge effekten af social afstand.

De nye tiltag trådte i medfør af bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 i kraft den 18. marts 2020 kl. 10 og kommer i forlængelse af ændringerne i epidemiloven, som Folketinget vedtog den 12. marts 2020. Du kan læse mere om ændringerne i epidemiloven her.

De nye tiltag indebærer bl.a. et midlertidigt forbud mod

indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer (butikscentre m.v.). Forbuddet omfatter ikke dagligvarebutikker og apoteker beliggende i butikscentre m.v.

serveringssteder, hvor der serveres mad, drikkevarer eller tobak til indtagelse på salgsstedet (dvs. restauranter, caféer, natklubber, diskoteker, barer, værtshuse, vandpibecaféer m.v.). Det vil under nærmere betingelser fortsat være muligt for restauranter og caféer m.v. at levere mad og drikke ud af huset (takeaway).

Samtlige forbud gælder foreløbigt frem til den 30. marts 2020. Du kan finde flere detaljer om de konkrete forbud på politiets hjemmeside og i ovennævnte bekendtgørelse.

132



https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/seneste-tiltag-mod-spredning-af-coronavirus-covid-19

De nye forbud medfører en række problemstillinger for både udlejere og lejere i relation til erhvervslejemål inden for detailhandlen, restaurationsbranchen og oplevelsesindustrien. Dette nyhedsbrev behandler hovedsageligt de nye forbuds betydning for

udlejers pligt til at stille lejemålet til rådighed for lejer.

lejers pligt til at holde lejemålet åbent og til at betale leje.

de afledte konsekvenser af udlejers eller lejers tilsidesættelse af sådanne forpligtelser, herunder i tilfælde af force majeure.

Hvad er aftalt i lejeaftalen?

Udlejer og lejer har i meget vid udstrækning aftalefrihed med hensyn til lejeaftalens vilkår. Det er derfor afgørende at få klarlagt, hvad der er aftalt mellem parterne. Hvis parterne for eksempel særskilt har reguleret, hvornår der foreligger force majeure, eller hvem der bærer risikoen for lejemålets anvendelse, er det denne regulering, der skal tages i betragtning ved vurderingen af parternes indbyrdes retsstilling.

Hvis parterne ikke særskilt har reguleret forholdene i lejeaftalen, skal parternes retsstilling udledes på baggrund af erhvervslejelovens regler.

Force majeure

Det må anses for sandsynligt, at de seneste tiltag fra regeringen udgør en force majeure-begivenhed i forhold til visse af både udlejers og lejers forpligtelser under en lejeaftale, idet

opfyldelse vil kunne blive umuliggjort som følge af den ekstraordinære situation skabt af COVID-19 udbruddet og af de forbud, regeringen har iværksat i konsekvens heraf, og

den ekstraordinære situation – i hvert fald for lejeaftaler indgået inden COVID-19 udbruddet – må antages at have været upåregnelig for parterne.

Som anført i nyhedsbrev af 2. marts 2020: ”Coronavirus som force majeure? Udbruddets betydning for kommercielle kontrakter” er det – i tillæg til de to ovenstående betingelser – en betingelse for ansvarsfrihed som følge af force majeure, at den part, der ønsker at påberåbe sig force majeure, loyalt underretter den anden part herom. Det gælder også i lejeforhold.

Virkningen i dansk ret af en force majeure-begivenhed er som udgangspunkt midlertidig ansvarsfrihed for den part, der er forhindret i at opfylde sine forpligtelser på grund af force majeure.

Udlejers pligt til at stille lejemålet til rådighed

Udlejers ydelse i henhold til en lejeaftale består i at stille lejemålet, dvs. lokalerne, til rådighed for lejer i løbet af lejeperioden. Risikoen for lovændringer, offentlige påbud/forbud eller andre udefrakommende forhold, der opstår i lejeperioden, anses normalt for at påhvile lejer, og dette vil ofte også være aftalt i lejeaftalen.

133



Udlejers forpligtelse til at stille lejemålet til rådighed for lejer vil derfor som udgangspunkt være opfyldt selv i en situation, hvor der er nedlagt forbud mod brugen af lejemålet. Det er dog ikke givet, at det er tilfældet, hvis der foreligger konkrete forhold enten som følge af individuelle aftalevilkår (eksempelvis garantier), omstændigheder omkring lejeaftalens indgåelse eller lejemålets karakter, der kan føre til et andet resultat.

Hvad kan lejer så gøre, når det på grund af et midlertidigt offentligt forbud ikke er muligt at drive forretning fra lejemålet?

Kan lejer opsige eller ophæve lejemålet eller kræve afslag i lejen? Og hvordan påvirker det lejers forpligtelser til at holde lejemålet åbent og betale leje?

Opsigelse eller ophævelse af lejemålet?

Det udgør ikke en hævebegrundende misligholdelse fra udlejers side, at der nedlægges et offentligt forbud mod brugen af lejemålet. Lejer vil derfor ikke kunne ophæve lejeaftalen.

Hvis lejer oplever en markant omsætningsnedgang, kan lejer overveje at opsige lejemålet. Ifølge erhvervslejeloven har lejer som udgangspunkt fri opsigelsesadgang. Opsigelse skal ske med det aftalte varsel – eller i mangel heraf med tre måneders varsel. Er der aftalt uopsigelighed, udgør dette dog en begrænsning i lejers opsigelsesadgang.

Erhvervslejelovens § 23, stk. 2 giver lejer mulighed for at bringe ”lejeforholdet til ophør i utide, fordi det offentlige af sundhedsmæssige eller andre grunde nedlægger forbud mod lejerens brug, er lejeren kun pligtig at betale leje til den dag, forbuddet træder i kraft.”

Hvis forbuddet kun begrænser brugen på mindre væsentlig måde, kan lejeren dog kun kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, jf. § 23, stk. 2, sidste punktum.

Det fremgår af forarbejderne til erhvervslejelovens § 23, stk. 2, at bestemmelsen ”vedrører den situation, hvor det skyldes udlejers forhold, eller forhold, som udlejeren bærer risikoen for, at det offentlige af sundhedsmæssige eller andre grunde nedlægger forbud mod lejerens brug.”

Bestemmelsen sigter typisk på tilfælde, hvor bygningens eller lejemålets stand medfører, at brugen af lejemålet må forbydes. Den nuværende situation kan formentlig ikke anses for at være et typetilfælde omfattet af § 23, stk. 2, men der er ingen relevant praksis vedrørende bestemmelsen, der kan bidrage til en definitiv afklaring. Det er derfor uklart, om det foreliggende forbud om butikscentre m.v. vil være omfattet af bestemmelsen – enten direkte eller analogt.

Selv hvis bestemmelsen finder anvendelse, kan der dog være aftalt individuelle vilkår i lejeaftalen, der medfører, at risikoen alligevel påhviler lejer.

Endelig vil udlejer nok ikke kunne mødes med misligholdelsesbeføjelser i anledning af, at lejemålet (midlertidigt) ikke står til lejers rådighed, hvis regeringen seneste tiltag kan anses for at udgøre force majeure.

134

Har lejer pligt til at betale leje og andre ydelser?

Selve driften af lejers forretning er som udgangspunkt ikke udlejers risiko. Medmindre andet er aftalt i lejeaftalen, bærer lejer alene risikoen for manglende kundeflow til lejemålet og deraf afledt nedgang i omsætningen.

Som udgangspunkt vil udlejer derfor også selv i en situation, hvor lejer oplever markant omsætningsnedgang, have ret til fortsat at opkræve leje og andre ydelser samt påberåbe sig sædvanlige misligholdelsesbeføjelser, herunder ophævelse, såfremt lejers betalinger udebliver.

Det kan overvejes, om de nye forbud udgør en force majeure-situation, der fritager lejer for forpligtelsen til at betale leje. Det vil nok som udgangspunkt ikke være tilfældet, men der kan være konkrete forhold enten som følge af individuelle aftalevilkår (eksempelvis garantier), omstændigheder omkring lejeaftalens indgåelse eller lejemålets karakter, der vil kunne føre til et andet resultat.

Afslag i lejen?

Lejer kan i medfør af erhvervslejeloven få afslag i lejen, hvis lejemålet lider af en mangel, der forringer brugsværdien (§ 18) eller en retlig mangel, der var til stede ved lejeaftalens indgåelse (§ 22). Det er tvivlsomt, om disse bestemmelser vil finde anvendelse som følge af de nye forbud – og dermed give lejer adgang til afslag i lejen. Det skyldes, at § 18 har til hensigt at regulere konkrete (navnlig fysiske) mangler ved lejemålet, mens § 22 vedrører oprindelige (og ikke efterfølgende) retlige mangler.

Lejer kan desuden have ret til et forholdsmæssigt afslag i lejen efter erhvervslejelovens § 23, stk. 2, sidste punktum, jf. ovenfor, dvs. i den situation, hvor det offentlige nedlægger et forbud, der kun ”begrænser brugen [af lejemålet] på mindre væsentlig måde (…)”.

Som anført ovenfor er det uklart, om den foreliggende situation med forbud om butikscentre m.v. vil være omfattet af erhvervslejelovens § 23, stk. 2, og dermed om bestemmelsen vil kunne danne grundlag for et krav fra lejer om forholdsmæssigt afslag.

Har lejer pligt til at holde lejemålet åbent?

Både butiks- og restaurationslejere har i medfør af erhvervslejeloven § 39, stk. 2 – og ofte også i medfør af vilkår aftalt i lejeaftalen – pligt til at ”holde forretningen åben og i forsvarlig drift i sædvanligt omfang”.

Manglende overholdelse af denne forpligtelse vil efter udlejers fremsendelse af påkrav og lejers manglende efterkommelse heraf give udlejer ret til at ophæve lejeaftalen, jf. erhvervslejeloven § 69, stk. 1, nr. 9.

Der er forskel på den situation, hvor en butiks- eller restaurationslejer frivilligt vælger at lukke forretningen for kunder eller gæster, og den situation, hvor lejer er tvunget til at lukke som følge af de nye forbud.

Hvis lejer frivilligt lukker forretningen, vil det sandsynligvis udgøre en misligholdelse af lejeaftalen, jf. erhvervslejelovens § 69, stk. 1, nr. 9 – også i den nuværende situation.

Hvis en butiks- eller restaurationslejer er tvunget til at lukke forretningen i lejemålet, er det en anden sag. Med regeringens seneste tiltag om forbud mod butikscentre m.v. samt modtagelse af gæster i restauranter og på caféer er det sandsynligt, at der foreligger en force majeure-situation. Hvis det er tilfældet, vil lejeren, der

135

er tvunget til at holde lukket, ikke kunne mødes med misligholdelsesbeføjelser i anledning af, at forretningen i lejemålet (midlertidigt) ikke holdes åbent og i sædvanlig drift.

Sammenfatning

Det er hævet over enhver tvivl, at den nuværende situation med COVID-19 – særligt i lyset af de nye forbud – kan og vil få meget store konsekvenser for blandt andet detail- og restaurationsbranchen.

Det er en ekstraordinær situation, og de tiltag, der bliver taget fra de offentlige myndigheders side, er hidtil usete. Det betyder også, at der i forhold til de juridiske konsekvenser i nogen grad er tale om uprøvet land.

Det kan være risikabelt for både udlejer og lejer – og være forbundet med store økonomisk konsekvenser i form af erstatningskrav – at indtage hårde standpunkter om (i) den anden parts misligholdelse, (ii) krav om afslag i lejen eller fuldstændig lejefrihed eller (iii) sågar ophævelse. Såvel udlejer som lejer risikerer utilsigtede konkurser på lejersiden og dermed betydelig tomgang og tab af ellers sunde virksomheder.

Hver enkelt situation og lejeaftale bør derfor undergå en konkret vurdering, og der kan være forskel på, hvordan vurderingen falder ud for eksempelvis strøglejemål, centerlejemål, restauranter og hoteller.

I forhold til eksisterende lejeaftaler anbefaler vi, at virkningerne af den nuværende situation som udgangspunkt søges afbødet ved forhandling af kommercielle løsninger mellem udlejer og lejer. Sådanne løsninger kunne eksempelvis omfatte:

hel eller delvis henstand med lejen, hvilket der allerede er set flere tilfælde på.

midlertidig lejerabat (eventuelt med en indbygget trappeløsning).

omfordeling af det samlede lejebeløb, der skal betales inden for lejers uopsigelighedsperiode.

(midlertidig) overgang til omkostningsbestemt leje.

undladelse eller lempelse af indeksering af lejen.

Det er vigtigt, at sådanne aftaler bliver indgået korrekt og tager højde for, at situationen kan blive langvarig, at regeringen kan komme med støtteforanstaltninger til både udlejer og lejer, som kan påvirke parternes indbyrdes forhold, samt at aftalen regulerer, hvordan der skal forholdes mellem parterne, når situationen normaliseres.

I forhold til nye lejeaftaler er det væsentligt, at parterne tager højde for COVID-19, så der for eksempel ikke opstår en situation, hvor lejemålet på ikrafttrædelsesdagen eller umiddelbart derefter ikke kan stilles til rådighed for lejer.


136

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-begraensninger-i-brugen-af-erhvervslejemaal

Force majeure and delivery issues in outsourcing and it-contracts, practical solutions

The COVID-19 situation is affecting the delivery of outsourcing and IT-services and both suppliers and customers are struggling to establish an overview of where the delivery issues will occur, identify whether the current situation constitutes a force majeure event and evaluate what can be done to overcome the issues. This newsletter will address how contracting parties should discuss and document how to resolve the delivery issues at hand, both in respect of existing contracts, where the situation may constitute a force majeure event, but also in relation to new contracts.

Customers and suppliers must collaborate to avoid deadlock and force majeure situations

How to deal with force majeure situations in practice under existing contracts, very recently entered contracts, and those still under negotiation

As we addressed in our newsletter on 18 March (Outsourcing customers are facing hard choices) force majeure protection under IT- and outsourcing services under Danish law will depend on the interpretation of the specific force majeure clause agreed in each contract.

Even though a force majeure clause is agreed in a contract and it designates “epidemics” or “governmental regulations” as force majeure situation, most force majeure provisions will set out more requirements that must be fulfilled before a party’s non-performance is excused by force majeure.

Such additional requirements may require a party to give “prompt notification” and to “use all reasonable endeavours to limit the effect of the delay or non-performance”. Even if force majeure is deemed to exist under these requirements, for some or all of the services this may be followed by further requirement to

137

https://gorrissenfederspiel.com/en/knowledge/news/covid-19-outsourcing-customers-are-facing-hard-choices-but-can-leverage-robust

agree “on procedures for such continuation or resumption of performance that under the circumstances is reasonably possible”.

Most suppliers will therefore experience issues both proving that a force majeure event has occurred and ensuring they have complied with the relevant requirements. Most suppliers will try to mitigate and manage any delivery issues as best they can before calling force majeure, not only due to their contractual obligations but also to keep themselves in business and to avoid damaging their relationships with their customers. Offshore providers arranging to work remotely from home is one real and practical example of how suppliers are trying to mitigate the potential issues associated with COVID-19 in the BPO and ADAM spheres. Furthermore, where the outsourced services are crucial for a customer’s business, the customer will often be more interested in collaborating with the supplier to find a practical solution than insisting on strict contractual performance.

Generally, there are good reasons for both parties to collaborate to limit any non-performance issues rather than waiting for the issue to become a legal dispute.

When faced with circumstances which may amount to force majeure, the first thing to do is a risk assessment:

Will the supplier be able to perform in accordance with the contract?

How may the supplier’s supply chain be affected?

Is there any way to mitigate the effects?

How may the customer be affected and what can the customer do?

Having assessed the concrete circumstances, one can turn to the contract to identify:

Which business continuity plans are in place under the contract?

Should customer (or supplier) call a “disaster” under the BCP regime?

Will current circumstances qualify for force majeure?

If the supplier can partly perform the services, is there a breach and should notification of breach be given to preserve rights?

Is step-in under step-in rights in a contract an option?

Practical solutions for existing contracts

It is important to note that the situation will change over time, meaning what was not force majeure last week may be force majeure this week (and vice versa). Therefore, the customer should track and evaluate the delivery situation continuously in cooperation with the supplier. This should not be tracked for the overall situation only, but for each service element and deliverable under the contract. Furthermore, under most force majeure clauses it is a strict requirement that the supplier notifies the customer as soon as they become aware of such circumstances. So far, in practice we have seen very few suppliers calling force majeure.

When the customer has an overview of the issues at hand from the supplier, the parties should together investigate to what extent:

138

non-critical deliverables can be postponed e.g. if a hardware or software update was agreed to take place, it may be possible to postpone;

non-critical services can be reduced or even closed down, e.g. if some services are not in use, due to the customer’s employees working from home or due to the customer having to close down or reduce parts of its business;

services can be supported or co-supported by customer in some areas where customer still have employees with the relevant knowledge or is capable of hiring in consultants with such knowledge;

critical services or deliverables can be provided from other supplier countries or from other locations than otherwise agreed, and the move of this responsibility can be done with less restrictions than otherwise set out in the contract;

services can be optimised or automated with new tools/software;

it is possible for the supplier to find new subcontractors, not affected in the same way or with different technology to support or take over some services;

service levels can be reduced or suspended;

work remotely from the homes of employees of the vendor may be set up; and

invoicing and payments can be changed, e.g. higher payment to include a new subcontractor and of course lower payments for less services (this is often set out directly in the force majeure clause), or a right for the supplier to invoice more often than originally agreed to provide cash flow to the supplier’s organisation.

All of the above may affect the security of the services, breach GDPR requirements or introduce other risks, including the risk of service levels not being performed in accordance with the contract. For each decision the customer makes, it must be assessed:

i. whether it is legal to change the services or postpone deliverables e.g. reduction of security levels cannot deviate from GDPR and sector specific legislation; and

ii. for how long the customer’s business will be able to accept such reduction or change in the services or payments etc.

All solutions agreed between the parties must be documented in temporary amendments to the contract or a change note for changes of an operational character, with the possibility to prolong and change as and when the situation changes. In the event a party acknowledges that a force majeure event exists for some or all services the agreed amendments or change note may constitute: “procedures for such continuation or resumption of performance that under the circumstances is reasonably possible”, if such a requirement is included in the force majeure clause.

It is important to note that a force majeure event only suspends the contractual obligations that are affected by the event, and the burden of proof is on the supplier to demonstrate the force majeure event has occurred and the services have been affected.

In the event the customer is not convinced that the supplier is in a force majeure situation it should be set out that the amendments do not constitute an acceptance of force majeure and all rights are reserved on the customer’s part. As a reaction to this approach by a customer, the supplier may require that the amendment state that the supplier maintains that the circumstances constitute force majeure and if such circumstances should later be deemed to exist, the supplier may claim expenses and losses for any assistance provided.

139

Rather than going into detailed legal discussions, the parties should consider simply reserving their rights and focus on collaborating to secure continuity of services in the best possible manner and take such steps required to remain compliant with regulatory requirements. When doing so, parties should be aware of utilising those contractual solutions and guidelines that may be applicable in the current circumstances. For example, if a contract has a step-in rights mechanism, the practical solution to the situation at hand may be for the customer to take over some of the services and lead supplier resources.

New contracts – no force majeure?

Contracts that are currently being negotiated or that have been signed within the last weeks may have a force majeure clause. However, a party is unlikely to seek force majeure protection as the Covid-19 pandemic and the consequences may not have been “unforeseeable”.

In the event the contract are currently under negotiation and the COVID-19 situation is expected to have effect on deliveries, time schedules, pricing etc. the parties may consider the following options:

Pause the negotiations and await the normalization of the situation;

Finalize negotiations but postpone signing and startup till the situation has normalized;

Finalize the negotiations but postpone signing, however, startup deliveries under a letter of intent with an interim set up, including interim pricing and a possibility to terminate for convenience;

Finalize negotiations and sign, however, agree a COVID-19 protocol that set out how the situation will be handled until normalization, including escalation procedures and extended obligations on cooperation. The commercial handling under such a protocol could be e.g.:

To agree clauses that allows the customer to defer some specific services till a later stage, e.g. by prolonging the contract in the end, so the supplier will effectively have delivered for the period of time agreed in the first place;

To agree specific relief events or limited liability for the supplier on some services which are more at risk to be affected by the situation;

To agree additional payment for some services being delivered on-shore.

The choices depend on the situation for both the customer and supplier, and even though it may at first glance appear best to pause and wait for the situation to normalize, this may not be the best commercial outcome. Some contracts are crucial for the customer’s business and should not be put on hold.


140

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/force-majeure-and-delivery-issues-in-outsourcing-and-it-contracts-practical-solutions

COVID-19: Endnu en hjælpepakke på vej til danske medier

Der blev i tirsdags vedtaget en særlig hjælpepakke til de danske medier. Pga. bred politisk utilfredshed med, at den første hjælpepakke ikke var tilstrækkelig, blev der imidlertid allerede i går, torsdag den 1. april, vedtaget endnu en hjælpepakke. I erkendelse af, at det væsentligste problem for mediebranchen i den aktuelle krise er et betydeligt tab af annonceindtægter, indebærer den nye hjælpepakke, at medierne midlertidigt kan få kompensation for en del af deres annonceindtægtstab. Hjælpepakken gælder for alle medieformer, hvad enten det er dagblade, ugeaviser, magasiner, ugeblade, radio eller digitale medier. Det er dog et krav, at mediet er omfattet af Pressenævnets kompetence. Hjælpepakken vurderes at have en værdi af ca. 180 mio. kr.

Det fremgår af den politiske aftale om hjælpepakken, som Kulturministeriet har offentliggjort, at den nye ordning, der som nævnt gælder for medier omfattet af Pressenævnets kompetence, kompenserer medierne for tabte annonceindtægter i en midlertidig periode fra 9. marts til og med 8. juni 2020.

Kompensationen sker med forskellige satser afhængig af nedgangen i annonceindtægter. Hvis nedgangen i annonceindtægter har været på 30-50 pct., kompenseres med 60 pct. heraf. Hvis nedgangen i annonceindtægter har været på 50-100 pct., kompenseres med 80 pct. heraf.

Beregningen af tabet i annonceindtægter sker på baggrund af en sammenligning med det enkelte medies gennemsnitlige annonceindtægter i hele 2019.

Tidspunktet for, hvornår der kan ansøges om kompensation, afhænger af, om der er tale om et medie, der modtager mediestøtte i 2020 og således får glæde af det fremrykkede udbetalingstidspunkt for denne støtte, der følger af den første mediehjælpepakke. I så fald kan mediet først pr. 1. oktober 2020 ansøge om kompensation for tabte annonceindtægter i perioden 9. marts til og med 8. juni 2020.

Medier, der ikke modtager mediestøtte, kan derimod allerede nu ansøge om kompensation for realiserede og forventede tabte annonceindtægter i perioden. Midler fra ordningen til denne gruppe udbetales som et aconto beløb, der efter 8. juni 2020 vil blive efterreguleret i henhold til det faktiske tab i annonceindtægter.

141

Det forventes, at de statslige udgifter til ordningen vil beløbe sig til samlet set ca. 180 mio. kr. i 2020.

Medier omfattet af den nye hjælpepakke kan ifølge den politiske aftale ikke samtidig gøre brug af de øvrige hjælpepakker, der er vedtaget som følge af COVID-19. Dette må dog antages ikke at gælde den første mediehjælpepakke, der som indledningsvis nævnt blev vedtaget tidligere på ugen.

Ifølge den første mediehjælpepakke styrkes alle mediestøttemodtageres likviditet ved, at hele mediestøtten for 2020, ca. 368 mio. kr., udbetales hurtigst muligt i én samlet rate frem for over tre rater i løbet af 2020. Her er der altså ikke tale om, at mediebranchen tilføres ”nye” penge, men blot en fremrykning af udbetalingen af hele mediestøtten for 2020.

Samtidig dispenseres der for, at ikkekommercielle lokale tv-stationer, der modtager tilskud, hver uge som minimum skal udsende mindst to timers egenproduceret førstegangsudsendt programindhold. Der dispenseres også for, at ikkekommercielle lokale radiostationer skal udøve selvstændig programvirksomhed i form af 15 sendetimer pr. uge for at modtage det maksimale tilskud.

Politisk set er der med vedtagelsen af de to hjælpepakker inden for få dage således lyttet til den seneste tids massive kritik og udmeldinger fra mediebranchen om de helt særlige udfordringer, som danske medier står overfor i denne tid, herunder blandt andet med betydelige tab af annonceindtægter.

Når der er nyt om processen, herunder vedrørende den mere praktiske brug af de to mediehjælpepakker, bistår vi naturligvis med råd og vejledning om de nye tiltag.

Læs nyheden: COVID-19: To nye hjælpepakker på vej til danske medier

Se kulturministeriets pressemeddelelse


142

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-to-nye-hjaelpepakker-paa-vej-til-danske-medier

https://kum.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/nyheder/hjaelp-paa-vej-til-danske-medier/1/1/

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-endnu-en-hjaelpepakke-paa-vej-til-danske-medier

COVID-19: To nye hjælpepakker på vej til danske medier

Kulturministeriet udsendte i går en pressemeddelelse med godt nyt til danske medier. Der er således to nye hjælpetiltag på vej, begge skræddersyet til danske medier: Det ene indebærer, at kravene til egenproduceret indhold for ikke-kommercielle lokalradio- og tv-stationer sænkes, således at flere lokale medier kan opnå støtte. Det andet hjælpetiltag styrker generelt danske skrevne mediers likviditet i form af, at udbetalinger af den samlede produktionsstøtte for 2020 på i alt 368,1 mio. kr. fremrykkes, således at udbetalingen vil ske allerede i april måned.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at man iværksætter følgende initiativer:

Alle mediestøttemodtagernes likviditet styrkes ved, at hele mediestøtten for 2020 udbetales hurtigst muligt i én samlet rate frem for over tre rater i løbet af 2020. Samlet drejer det sig om, at medierne i april i én samlet rate får udbetalt 368,1 mio. kr. frem for 119,4 mio. kr. i redaktionel produktionsstøtte.

Der dispenseres for, at ikkekommercielle lokale tv-stationer, der modtager tilskud, hver uge som minimum skal udsende mindst to timers egenproduceret førstegangsudsendt programindhold. Der dispenseres også for, at ikkekommercielle lokale radiostationer skal udøve selvstændig programvirksomhed i form af 15 sendetimer pr. uge for at modtage det maksimale tilskud.

Disse to konkrete nye initiativer for mediebranchen supplerer de generelle hjælpepakker, som omfatter danske medier på lige fod med andre centrale aktører i samfundet. Man har således øjensynligt lyttet til de seneste dages massive kritik og meldinger om de helt særlige udfordringer, som danske medier står overfor i denne tid, herunder blandt andet betydelige tab af annonceindtægter.

Der er endnu ikke meldt noget konkret ud med hensyn til selve processen for at opnå udbetaling i én rate af den redaktionelle produktionsstøtte, henholdsvis dispensation fra kravene til egenproduceret indhold. Der er endvidere ikke meldt noget ud om dispensationens nærmere omfang og karakter. Om den redaktionelle produktionsstøtte er det værd at understrege, at der ikke er tale om nye penge, men blot en fremrykning af udbetalingen af hele mediestøtten for 2020.

143

Vi opdaterer, når der er nyt om processen, og bistår naturligvis med at få del i – og fordel af – disse to nye tiltag.

Der pågår desuden fortsat dialog mellem regeringen og de politiske partier om andre mulige tiltag på medieområdet. Også her følger Gorrissen Federspiel udviklingen tæt, og vi vil løbende orientere herom, ligesom vi naturligvis bidrager med råd og sparring om initiativerne samt overvejelser i øvrigt i anledning af krisen.

Se kulturministeriets pressemeddelelse her.


144

https://kum.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/nyheder/hurtig-udbetaling-af-3681-mio-kr-fra-mediestoetten-skal-sikre-mediernes-likviditet/1/1/

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-to-nye-hjaelpepakker-paa-vej-til-danske-medier

Kan forbrugeraftaler ensidigt ændres eller annulleres med henvisning til COVID-19?

Mange erhvervsdrivende anvender i dag standardvilkår, når der indgås aftale med forbrugere. De indeholder ofte mulighed for at annullere ordrer og bookinger. Det er dog ikke altid, at disse standardvilkår er tilstrækkelige i forhold til den nuværende situation, hvor en række restriktioner er blevet indført som følge af COVID-19. I dette nyhedsbrev kigger vi på nogle af de forhold, som den enkelte virksomhed skal være opmærksom på, hvis de ønsker at foretage ændringer i deres aftaler med forbrugerne eller gennemføre egentlige annulleringer af allerede indgåede aftaler.

Introduktion

På pressemødet den 23. marts 2020 meddelte statsminister Mette Frederiksen, at regeringen har besluttet at forlænge de indførte restriktioner som følge af COVID-19 til og med 2. påskedag – dvs. 13. april 2020. Statsministeren sagde også, at danskerne er nødt til at blive mere hjemme i påsken end de plejer for at sikre, at smitten ikke bliver spredt fra en landsdel til andre landsdele.

Udmeldingen på pressemødet har skabt stor usikkerhed om, hvorvidt danskerne må rejse inden for landets grænser, tage i sommerhus eller på camping i påsken - samt om, hvad der vil ske i tiden efter 13. april. Dette har resulteret i, at foretagne bestillinger af varer, bookinger og reservationer annulleres eller forsøges ændret af både forbrugere og erhvervsdrivende i et hidtil uset omfang.

Situationen og regeringens restriktioner har i det hele taget og vil givetvis fortsat medføre ændringer i såvel forbrugeres som erhvervsdrivendes handlingsmønstre. Mange erhvervsdrivende anvender i dag standardvilkår i forbindelse med aftaleindgåelsen med forbrugere. Sådanne standardvilkår indeholder ofte bestemmelser om parternes mulighed for at annullere ordrer, bookinger, osv. Det er dog ikke i alle tilfælde, at disse standardvilkår er tilstrækkeligt dækkende i forhold til den nuværende situation, ligesom der i andre tilfælde er risiko for, at vilkårene kan tilsidesættes, såfremt forbrugeren udfordrer dem.

145

I nedenstående kommer vi ind på nogle af de forhold, som den enkelte virksomhed skal være opmærksom på, såfremt de ønsker at foretage ændringer i deres aftaler med forbrugerne eller gennemføre egentlige annulleringer af allerede indgåede aftaler.

Ensidig ændring af vilkår

Aftaler er som udgangspunkt bindende for begge parter, og ændringer kræver derfor også begge parters accept. I en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kan det dog godt aftales, at den erhvervsdrivende må foretage visse ændringer (f.eks. i priser og gebyrer, mv.) uden forbrugerens udtrykkelige accept. En række betingelser skal dog være opfyldt, før sådanne ændringsvilkår kan anses for gyldige.

I en nylig udtalelse har Forbrugerombudsmanden omtalt en sag, hvor en virksomheds ændringsvilkår gav virksomheden en næsten ubegrænset adgang til at foretage ændringer, og hvor betingelserne ikke indeholdt klare og forståelige kriterier for, hvornår virksomheden kunne foretage ændringer. Forbrugerombudsmanden udtalte i denne forbindelse, at ændringsvilkåret efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var urimeligt.

I sagen understregede Forbrugerombudsmanden dog, at det er muligt at indgå aftaler, hvorefter virksomheden får adgang til at ændre vilkårene uden at skulle indhente forbrugerens udtrykkelige accept, men at dette forudsætter:

i. at aftalens ændringsvilkår ikke giver den erhvervsdrivende ubegrænsede muligheder for at ændre aftalen;

ii. at kriterierne for, hvornår sådanne ændringer kan ske, fremgår tydeligt;

iii. at forbrugerne bliver varslet individuelt om ændringen; og

iv. at forbrugerne kan opsige aftalen som følge af ændringen.

Lever ændringsvilkårene ikke op til disse forudsætninger, kan vilkårene tilsidesættes helt eller delvist som urimelige.

Det er derfor vigtigt - særligt nu, hvor mange virksomheder har et behov for at ændre deres standardvilkår - at virksomhederne foretager en vurdering af om ændringsvilkårene i deres aftaler er i overensstemmelse med de gældende regler og praksis.

Hvis ikke ændringsvilkårene lever op til ovenstående forudsætninger, vil der være en risiko for, at virksomheden ikke kan ændre vilkårene ensidigt, eller at allerede gennemførte vilkårsændringer må anses for ugyldige.

Annullering og ændring af ordrer

I lyset af COVID-19-situationen er der mange erhvervsdrivende, der overvejer deres muligheder for at annullere eller ændre ordrer afgivet af forbrugere.

Udgangspunktet er, at en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger er indgået og bindende, når kunden har afgivet sin bestilling (accept af den erhvervsdrivendes tilbud). Dette betyder også, at den

146

erhvervsdrivende har pligt til at levere den omhandlede vare eller ydelse, og at aftalen kun under visse omstændigheder kan annulleres (opsiges) eller ændres fra den erhvervsdrivendes side.

Dette er også tidligere et område som Forbrugerombudsmanden har haft stor fokus på og formentlig også vil have det fremadrettet i lyset af den nuværende situation.

Forbehold for annullering af ordrer

Mange erhvervsdrivende, der driver deres forretning online, har standardvilkår som indeholder bestemmelser om, hvornår den erhvervsdrivende må annullere eller ændre en forbrugers bestillinger.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er det dog et urimeligt aftalevilkår, hvis den erhvervsdrivende generelt forbeholder sig retten til at kunne annullere en aftale efter den er indgået (eksempelvis på grund af trykfejl, forkerte prisoplysninger, udsolgte varer eller lignende forhold).

Forbrugerombudsmanden har udtrykt, at såfremt den erhvervsdrivende ønsker at fravige det almindelige aftaleretlige udgangspunkt om, at tilbud i en webshop er bindende, skal den erhvervsdrivende sikre, at det fremgår meget tydeligt – før forbrugeren afgiver bestilling – at den erhvervsdrivende forbeholder sig retten til at annullere bestillingen efter køberen har afgivet sin bestilling. Det er ikke tilstrækkeligt, at dette alene fremgår af den erhvervsdrivendes standardbetingelser eller lignende. Dette gælder også for andre aftaler, som ikke indgås via webshops.

Annullering eller ændring med henvisning til force majeure?

Mange standardvilkår indeholder bestemmelser om den erhvervsdrivendes ansvarsfrihed i tilfælde af force majeure-begivenheder, lige som dette også er et almindeligt gældende princip i Danmark. Det er derfor en nærliggende overvejelse om COVID-19-udbruddet, og de restriktioner som det har medført, kan siges at udgøre en force majeure-begivenhed, der kan medføre potentiel ansvarsfrihed ved ikke at overholde en aftale.

I et tidligere opslag har vi beskrevet hvilke overvejelser virksomheder bør gøre sig om force majeure-virkningen for indgåede kontrakter. Som det fremgår af opslaget, er det forbundet med en vis risiko, at påberåbe sig force majeure. Erhvervsdrivende der overvejer dette bør derfor foretage en grundig analyse af den omhandlede aftale og de konkrete omstændigheder. Dette gælder også i aftaler med forbrugere. I alle situationer er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der er en forpligtelse til at orientere om forholdet meget hurtigt, og at forpligtelsen skal være forhindret som følge af begivenheden. Force majeure kan derfor ikke bruges til at ændre priser eller aftaler, som ikke længere er fordelagtige eller fordi man af andre grunde ønsker at komme fri af forpligtelsen.


147


https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/kan-forbrugeraftaler-ensidigt-aendres-eller-annulleres-med-henvisning-til-covid-19

COVID-19: Cybersikkerhed

Den nuværende situation, hvor mange medarbejdere arbejder fra hjemmet som en foranstaltning for at undgå coronavirussen i at sprede sig, indebærer samtidig en øget trussel mod virksomheders og organisationers cybersikkerhedsforanstaltninger. Vi giver her en række gode råd til både virksomheder og medarbejdere.

Introduktion

En række aktører, heriblandt Center for Cybersikkerhed og Datatilsynet, har i de senere dage påpeget, hvordan foranstaltningerne mod COVID-19 indebærer en øget trussel mod virksomheders og organisationers cybersikkerhedsforanstaltninger, idet hjemmearbejdspladser indebærer en øget risiko.

Virksomheder og organisationer skal være opmærksomme på, at den risikobaserede tilgang, der ligger til grund for cybersikkerhedsreglerne, også gælder for den nuværende situation.

For eksempel skal den risikobaserede tilgang, som er krævet under persondataforordningens artikel 32, inkludere den øgede risiko som opstår, når medarbejdere arbejder hjemme. At hjemmearbejde i øjeblikket sker i videre omfang end normalt, er efter vores vurdering ikke et undskyldeligt forhold.

Virksomheder og organisationer skal til stadighed: ”[..] sikre vedvarende fortrolighed, integritet, tilgængelighed og robusthed af behandlingssystemer og -tjenester”. Dette ansvar omfatter også hjemmearbejdende medarbejdere.

Under disse usædvanlige omstændigheder, hvor medarbejdere i videre omfang end normalt arbejder hjemmefra, kan visse medarbejdere være fristet til at tage lette, men mindre sikre løsninger i brug. Herunder arbejde udenom VPN-forbindelser eller undlade softwareopdateringer mv.

Virksomheder og organisationer skal derfor være opmærksomme på at medarbejderes almindelige undladelser i forhold til sikkerhedsforanstaltninger, der normalvis er garanteret ved arbejde on-site hos virksomheden, kan indebære et ansvar for arbejdsgiveren på medarbejderens vegne. Det er derfor vigtigt at virksomheder har fokus på eventuelle undladelser i forhold til informations- og cybersikkerhed. Det samme gør sig gældende på persondataområdet.

148

Virksomheder bør således sikre, at der er givet et tilstrækkeligt instruks til medarbejdere om sikkerhed på hjemmearbejdspladsen.

Vi bakker op om de anbefalinger, som Center for Cybersikkerhed har udsendt den 14. og 15. marts 2020, med konkrete handlinger der kan imødegå den øgede juridiske risiko:

Gode råd til organisationen

Såfremt det viser sig nødvendigt at midlertidigt ændre sikkerhedspolitikkerne, for at sikre tilgængeligheden af systemer med et ændrede brugsmønster, er det vigtigt at der implementeres kompenserende foranstaltninger.

Sørg for at det udleverede udstyr til medarbejdere, fx telefoner, iPads og laptops, er krypterede og at tilgang til det udleverede udstyr er tilstrækkeligt beskyttet med passwords.

Sørg for at der kan kommunikeres med alle medarbejdere, og at de er bekendt med de besluttede kommunikationskanaler.

Vær opmærksom på det øgede trusselsbillede, hvor kriminelle prøver at udnytte denne situation. De vil f.eks. forsøge at udbrede ransomware og sende phishinglinks og -sms’er, under dække af corona.

Sørg for at medarbejderne kender processerne for fjernadgang, og tester, at de virker (f.eks. VPN, fler-faktor autentifikation osv.)

Sørg for at infrastrukturen der understøtter fjernadgangen, har kapacitet og licenser nok til at dække det øgede antal brugere, der skal have samtidig adgang.

Sørg for at automatisk opdatering af medarbejdernes arbejdscomputere også virker, når de arbejder hjemmefra. Hvis dette ikke er en mulighed, skal medarbejderne mindes om at opdatere dem jævnligt.

Sørg for at være bevidst om risici ved eventuelle midlertidige adgange eller tilladelser, og at revurdere dem når behovet ikke længere er til stede.

Når situationen er normal igen, så husk at opsamle erfaringerne til at forbedre fjernadgang, processer og beredskabsplaner.

Gode råd til medarbejderen

Brug de værktøjer og kommunikationskanaler din arbejdsplads stiller til rådighed, og husk at sikkerhedspolitikerne også gælder når du arbejder hjemmefra. Vær for eksempel opmærksom på regler for brug af f.eks. private mailkonti og filudvekslingstjenester.

Hvis din arbejdscomputer ikke holdes opdateret automatisk, skal du huske at holde den opdateret selv.

Test at din fjernadgang virker, så eventuelle problemer kan afhjælpes med det samme.

Vær opmærksom på evt. falske mails eller sms, som du modtager under dække af nyheder om corona.

Husk også at beskytte den fysiske adgang til din arbejdscomputer, når du arbejder hjemmefra.


149

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-cybersikkerhed

COVID-19-opdatering: Foranstaltninger indført af patent- og varemærkemyndigheder

På grund af COVID-19-udbruddet har patent- og varemærkemyndighederne og lokale afdelinger iværksat foranstaltninger for at sikre den fortsatte funktion og drift af de IP-retlige systemer. Idet størstedelen af patent- og varemærkemyndighedernes aktiviteter kan gennemføres hjemmefra/online, forventes effekten af COVID-19 generelt ikke at være betydelig. Ikke desto mindre kan de foranstaltninger, der er iværksat (f.eks. vedrørende frister og indleveringsformater) påvirke de virksomheder, der søger at beskytte og opretholde deres IP-rettigheder. I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på de aktuelle foranstaltninger, der er iværksat af patent- og vare-mærkemyndighederne.

EU's Kontor for Intellektuel Ejendomsret (“EUIPO”) har oplyst brugere om, at EUIPO fortsat modtager og behandler varemærke- og designansøgninger som sædvanligt. Samtidig har den administrerende direktør annonceret en beslutning om, at alle frister, der udløber mellem den 9. marts 2020 og den 30. april 2020 forlænges til den 1. maj 2020 (dvs. mandag, den 4. maj 2020). Medarbejdere hos EUIPO vil arbejde hjemmefra, og kontorerne vil være lukkede. Derfor er alle arrangementer ligeledes blevet udskudt og tilmeldte deltagere vil blive kontaktet med oplysninger herom.1

Den Europæiske Patentmyndigheds (“EPO”) seneste orientering om foranstaltninger i forbindelse med COVID-19 angiver, at EPOs medarbejdere er blevet beordret til at arbejde hjemmefra. I lyset af de afbrydelser, som skyldes COVID-19, forlænges frister der udløber den 15. marts 2020 eller derefter til den 17. april 2020. Mundtlige forhandlinger for Appelretten vil ikke blive gennemført i perioden fra den 16. marts til den 27. marts 2020. Parter omfattet heraf bør være blevet orienteret herom. Som udgangspunkt vil mundtlige forhandlinger for undersøgelses- og indsigelsesorganer finde sted som planlagt – kun forhandlinger, der involverer repræsentanter, som for nylig har besøgt ”højrisikoområder”, vil blive udsat eller blive afholdt via videokonference.2

I en opdatering af 17. marts 2020 har World Intellectual Property Office (“WIPO”) meddelt, at deres hovedkvarter i Geneve er lukket og at deres ansatte arbejder hjemmefra. Alle arrangementer og møder

150

planlagt af WIPO er blevet udsat. Opdateringen oplyser desuden, at behandlingen af ansøgninger indgivet gennem Global IP Services, PCT, Madrid System og Hague System ikke bliver påvirket.3

Mange nationale patent- og varemærkestyrelser har ligeledes indført særlige foranstaltninger i forbindelse med udbruddet af COVID-19. Eksempelvis har den italienske patent- og varemærkestyrelse besluttet at udsætte næsten alle officielle frister i perioden mellem den 9. marts og den 3. april 2020.4

Den amerikanske patent- og varemærkestyrelse (“USPTO”) ændrer alle personlige møder til virtuelle møder, og USPTOs kontorer er lukkede for offentligheden fra den 16. marts 2020. Den 16. marts 2020 oplyste USPTO ligeledes, at de ikke vil opkræve ansøgningsgebyrer i visse situationer for klienter påvirket af COVID-19. Dog vil de øvrige lovgivningsmæssige krav og frister ikke blive påvirket.5

I Danmark arbejder medarbejderne i Patent og Varemærkestyrelsen hjemmefra indtil den 27. marts 2020, men Styrelsen har meddelt, at Styrelsen fungerer som normalt - hvilket betyder, at frister ikke vil blive udskudt. Der må dog forventes forsinkelser i forbindelse med modtagelse af ansøgninger og betaling.6

Gorrissen Federspiel følger udviklingen tæt for at kunne holde klienterne opdateret om situationen inden for IP-området.


1 https://euipo.europa.eu/ohimportal/da/web/guest/news/-/action/view/5644698

2 https://www.epo.org/news-issues/news/2020/20200306.html

3 https://www.wipo.int/portal/en/news/2020/article_0011.html

4 https://uibm.mise.gov.it/index.php/it/covid-19-sospesi-con-decreto-direttoriale-fino-al-3-aprile-2020-i-termini-in-scadenza-per-i-procedimenti-di-competenza-dell-uibm

5 https://www.uspto.gov/about-us/news-updates/relief-uspto-customers-affected-covid-19

6 https://www.dkpto.org/covid-19-information/

151

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-opdatering-foranstaltninger-indfoert-af-patent-og-varemaerkemyndigheder

https://euipo.europa.eu/ohimportal/da/web/guest/news/-/action/view/5644698

https://www.epo.org/news-issues/news/2020/20200306.html

https://www.wipo.int/portal/en/news/2020/article_0011.html

https://uibm.mise.gov.it/index.php/it/covid-19-sospesi-con-decreto-direttoriale-fino-al-3-aprile-2020-i-termini-in-scadenza-per-i-procedimenti-di-competenza-dell-uibm

https://uibm.mise.gov.it/index.php/it/covid-19-sospesi-con-decreto-direttoriale-fino-al-3-aprile-2020-i-termini-in-scadenza-per-i-procedimenti-di-competenza-dell-uibm

https://www.uspto.gov/about-us/news-updates/relief-uspto-customers-affected-covid-19

https://www.dkpto.org/covid-19-information/

COVID-19 – Outsourcing customers are facing hard choices but can leverage robust contract protections

COVID-19 has now spread to almost all of the world and WHO has declared it a pandemic. More countries including Denmark are taking severer measures in use to avoid or slow down the virus spreading. The public sector in Denmark is closed except from the most important functions and the private sectors are asking their employees to work from home or are taking other measures to mitigate the risks both in respect of employees’ health and the companies’ financial situation. This newsletter addresses some of the questions the customer should consider in outsourcing and it-contract in the event the supplier is not performing or the customer anticipates poor performance in the near future, if the supplier claims force majeure or if the customer cannot receive the supplier’s deliveries due to the current COVID-19 situation.

The supplier is not performing or the customer anticipates non-performance will occur in the near future

The supplier must notify the customer of the force majeure situation, the supplier cannot just stop the services. As long as such a force majeure notice has not been received in accordance with the notice procedure in the contract, the customer should expect delivery as agreed.

In the event the supplier is not performing in accordance with the contract and has not claimed force majeure, the customer’s first reaction should be to write the supplier and claim breach of contract specifying which deliveries or services have not been provided, reserve all the customers rights according to the contract and finally ask for a remediation plan and information to understand the issues.

The customer has by this letter ensured the customer’s position under the contract for a period of time and will hopefully have caught the supplier’s attention. This may lead to the supplier’s prioritising solving the delivery problems. If not, the customer should investigate other options under the contract; please see bullet

152

points below on “other remedies”. If the supplier’s reaction to the breach letter is to claim force majeure please see next section on “force majeure”.

In the event the customer is expecting important deliveries within a short period of time or the company is moving into a phase where the supplier’s performance of services under the contract are of great importance to the customer’s business, and the customer anticipates that the supplier will not be able to perform then the customer should act proactively. The proactive measures should be both in respect of the day-to-day corporation and dialogue with the supplier but also by investigating the options under the contract:

Is there a force majeure clause in the contract the supplier may claim is in effect;

Is there a legal doctrine on force majeure or similar in the jurisdiction under which the contract is regulated that could come into effect;

Is there other clauses the supplier may rely on in this situation e.g. hard ship clauses or other specific relief event clauses;

Furthermore, some contract have other remedies that may be possible to enforce as long as force majeure is not established:

Is there a step in right and would it be possible for the customer to enforce this effectively;

Is there proactive risk management or proactive remedies agreed that may be used to mitigate or limit the risks if activated;

Are there other rights and remedies that could mitigate the risks and/or ensure the customer’s rights under the contract;

The supplier claims force majeure

The Danish Sale of Goods Act § 24 is not directly applicable for services or software deliverables and it can be discussed if the general principles deriving from this paragraph can be claimed if the contract is silent on force majeure in respect of services. In the following we assume that most it- and outsourcing contracts have a force majeure clause which is worded in line with the general principle of force majeure for goods.

In the event a force majeure situation is deemed to exist the supplier will be relieved from his obligations to deliver under the contract for the time period the force majeure situations exits, but as stated above the supplier must notify the customer of the situation.

Furthermore, in the event the supplier claims force majeure under the contract referring to an agreed force majeure clause, it will always be based on a specific interpretation of the situation and the wording of the clause whether force majeure can be claimed or not. It is generally important to note, however, that it is the supplier who must demonstrate that the COVID-19 situation is a force majeure event under the contract. Even if the clause specifically refers to epidemics or governmental regulations this will not in itself be enough to constitute force majeure under a usual force majeure clause.

The supplier must specifically demonstrate that the situation was unforeseen, when the contract was signed and that it is impossible to perform or deliver under the contract. For all contracts signed in 2019 and before the situation will most likely be regarded as “unforeseen”, however, for new contracts signed in 2020 this may be argued dependent on when the contract was signed in relation to the expansion of the COVID-19 outbreak.

153

In respect of demonstrating that delivery is “impossible” it is not sufficient that the fulfilment becomes more expensive or will become unprofitable to the supplier. Further, the customer should be aware of the following situations:

If a sub-supplier is not delivering to the supplier and claims force majeure towards the supplier this is not sufficient prove of force majeure towards the customer, the supplier is still obligated to try and find another sub-supplier or the supplier should take over the sub-suppliers delivery;

Meetings can be held and information be exchanged by using telecommunication both internally and with the customer;

In the event key resources are ill the supplier will have to investigate if other resource can replace these key resources or if work can be restructured until the key resource is well again;

In complex contracts with multiple services and deliveries and where the supplier are present in and delivers to multiple jurisdictions, the supplier must investigate the delivery situation for each element of the services, since some service elements may be possible to deliver, e.g.:

o Some service elements may be provided by the supplier’s staff working from home with remote access to it-systems etc., but in this case the security requirements of the contract should still be fulfilled;

o In the event some employees need to be at the supplier’s workplaces to perform their work, this can be handled by imposing restrictions at the workplace. Have employees work with a “safety distance”, ensure masks and disinfectant are available and if needed and legal screen the employees for fever when they come to work;

o The services may be provided from different countries with different restrictions enabling the supplier to continue some services as usual or with less restrictions in certain countries;

o In the above situation the supplier should also investigate if the services can be reallocated to other jurisdictions with less restrictions or jurisdictions where the supplier have better facilities to enable delivery, however, this will still require the GDPR requirements are fulfilled;

o The above also applies to deliveries from different locations within the same country, i.e. the supplier may have a location where employees can work in single offices and not share toilets etc. if they have to work from the suppliers offices to deliver the services;

The fact that it is not possible to receive a visa for a short work stay in Denmark is not in itself a force majeure situation. The supplier needs to investigate if he can allocate Danish resources e.g. from his own organisation or hire a Danish located subcontractor, or provide the services remotely;

In the event a governmental regulation requires a full lock down, i.e. it is not allowed to be outside or go to workplaces, some parts of the services may be impossible to deliver, if it is not possible to provide the required services by having the employees working from home; However, will not be for all services, since it will most likely always be allowed to go to e.g. a datacentre to replace a physical server or a power supply.

Based on the above Gorrissen Federspiel’s current advice if a customer receives a claim for force majeure from a supplier is that the customer should (i) challenge if the deliver is actually “impossible” and (ii) ask for specific evidence for each service element reminding the supplier that it is not sufficient to fulfil the requirement of “impossible to deliver” that the fulfilment becomes more expensive or will become unprofitable to the supplier. Furthermore, the customer should (iii) claim breach and reserve its rights under the contract, and we recommend this even though the customer is working closely with the supplier to solve the delivery problems.

154

In the event the supplier accepts that force majeure is not in effect and provides the customer with alternative solutions to solve the delivery issues, e.g. by moving service delivery to other locations/countries or having the employee’s work from home. These alternatives should be documented as temporary changes to the contract. Further, the customer should discuss and agree in writing with the supplier to which extent , if any, the customer can accept some delays in deliveries, deviations or suspensions of fulfilment of some or all service levels for a temporary period of time to provide the supplier with some latitude in the effort to ensure the service delivery.

Can the customer claim force majeure?

All the criteria set out above in respect of the supplier claiming force majeure applies to the customer as well. If the parties have contractual force majeure clause and it refers to epidemics or governmental regulations, this will not in itself be enough to constitute force majeure under a usual force majeure clause. The customer must specifically demonstrate that the situation was unforeseen, when the contract was signed and that it is impossible to perform or deliver under the contract. If this can be demonstrated the customer will be relieved of its delivery obligations for the time period the situations exits.

The most usual “delivery” from the customer to the supplier under a contract is payment for the services. The fact that the COVID-19 situation provides challenges for the customer’s cash position will not be considered a force majeure situation under Danish law which have a strict responsibility for making payments.

However, in complex it-contracts and outsourcing contracts the customer will most likely also have other obligation under the contract than payment. These obligations could be, e.g.:

Testing and approval of deliveries;

Participation in meeting to plan, provide information or make decisions necessary for the supplier to continue working;

Provide the supplier with access to it-systems;

Buy new hardware and install this to enable the supplier to deliver software;

Update operations software in existing infrastructure to enable the supplier to deliver software;

Have other suppliers’ of the customer provide information to the supplier or corporate with the supplier to enable the supplier to deliver;

Allow the supplier physical access to customer’s locations in order for the supplier to deliver.

In respect of the above examples the customer must demonstrate that it is impossible to fulfil, and as for the supplier it is not sufficient that it will become more expensive for the customer to fulfil than expected. Prior to informing the supplier of force majeure the customer should investigate in which ways the customer’s obligations under the contract can otherwise be fulfilled regardless of the COVID-19 situation:

Meetings can be held and information be exchanged by using telecommunication both internally and with the supplier;

To the extent the customer’s employees can work from home with remote access to it-systems this should be arranged;

In the event some employees need to be at the customer’s workplaces to perform their work, this can be handled by imposing restrictions at the workplace. Have employees work with a “safety distance”,

155

ensure masks and disinfectant are available and if needed and legal screen the employees for fever when they come to work (please see: https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/the-coronavirus-and-concerns-relating-to-employees);

In the event key resources are ill the customer will have to investigate if other resource can replace these key resources or if work can be restructured until the key resource is well again;

Ensure tight coordinating with customer’s other suppliers where their assistance is needed or deliveries are expected to enable the supplier to deliver, since they will also be affected by the situation;

Generally the customer should coordinate closely with the supplier to enable the delivery of services and to ensure that the customer can fulfil its obligations under the contract. In the event the contract have clauses that allow the customer to postpone deliveries or have other clauses that can provide the customer with latitude these should of course be considered. Such clauses often have a time limit or can only be used once or twice under the contract or provides the supplier with similar rights, so the timing of such initiation is important to consider.


156

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/the-coronavirus-and-concerns-relating-to-employees

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/the-coronavirus-and-concerns-relating-to-employees

https://gorrissenfederspiel.com/en/knowledge/news/covid-19-outsourcing-customers-are-facing-hard-choices-but-can-leverage-robust

COVID-19: Betydning for igangværende rets- og voldgiftssager

Udbruddet af COVID-19 har indtil videre haft store konsekvenser verden over. Det er også tilfældet i Danmark, hvor blandt andet alle offentlige ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, er blevet sendt hjem foreløbigt frem til den 27. marts 2020, og hvor regeringen nu anbefaler, at alle forsamlinger samt fysisk kontakt skal undgås for at reducere smittespredningen. Udbruddet af COVID-19 har derfor også konsekvenser for domstolene og for igangværende rets- og voldgiftssager i Danmark.

I hvilket omfang opretholdes igangværende civile retssager ved domstolene?

Som følge af statsministerens udmelding på pressemødet den 11. marts 2020, har de danske domstole nu iværksat nødberedskab. For igangværende retssager betyder det overordnet, at domstolene fra den 13. marts 2020 og foreløbigt frem til den 27. marts 2020 kun vil behandle sager inden for ”kritiske sagsområder”, da domstolenes personale er blevet hjemsendt i størst muligt omfang.

Vi vil i dette nyhedsbrev forsøge at belyse, hvilke konsekvenser nødberedskabsperioden ved domstolene kan have for igangværende retssager samt COVID-19 udbruddets konsekvenser for igangværende voldgiftssager.

Behandling af alle ikke kritiske sager indstilles frem til den 27. marts 2020

Nødberedskabet ved domstolene betyder, at behandlingen af alle ikke kritiske sagsområder indstilles. Som konsekvens heraf udsættes de sager, som er berammet frem til og med den 27. marts 2020.

Det er ikke muligt at give en udtømmende liste over, hvad der skal forstås ved kritiske sagsområder. Fælles for sagsområderne er dog, at de i hovedsagen vedrører forhold, som ikke optræder i civile kommercielle retssager ved domstolene. De fleste civile sager vil formentlig blive anset som ikke kritiske og vil blive udsat

157

foreløbigt frem til den 27. marts 2020, hvorimod sagsområder som varetægtsfængslinger og særligt hastende konkurssager snarere vil kunne anses som kritiske. Disse sagstyper vil forsat blive varetaget af domstolene under nødberedskabsperioden, og retsmøder i disse sager vil som udgangspunkt ikke blive aflyst eller udsat.

Det vil være den enkelte domstol, der tilrettelægger eget arbejde. Det er dermed op til de enkelte domstole at afgøre, hvilke sager der er kritiske, og hvilke sager der ikke er kritiske. Tilrettelæggelsen af arbejdet ved landets domstole kan derfor variere i nødberedskabsperioden.

De fleste retsmøder, herunder igangværende hovedforhandlinger samt de fleste civile sager aflyses, men fastsatte frister fastholdes

Uanset, at der kan opleves forskelle i domstolenes sagsafvikling i den kommende tid, medfører nødberedskabsperioden dog generelt, at alle retsmøder og hovedforhandlinger i civile retssager ved landets domstole, som ikke er af kritisk karakter, indstilles og udsættes.

Eksempelvis har Højesteret aflyst alle hovedforhandlinger og møder frem til den 27. marts 2020.1 Det er ikke alle landets domstole, der endnu har kommunikeret samme klare retningslinjer for sagsbehandlingen i den kommende tid. Øste Landsret har dog meddelt, at allerede fastsatte frister som udgangspunkt opretholdes for de sager, der er under forberedelse.2 Sø- og Handelsretten har ligeledes meddelt, at alle hovedforhandlinger og fysiske møder er aflyst i nødberedskabsperioden, men at telefonmøder og frister i sager under forberedelse fortsat gælder, medmindre der gives anden besked.3 Vi forventer, at de resterende domstole i Danmark generelt vil tilrettelægge arbejdet i overensstemmelse med denne praksis.

For parter i igangværende retssager betyder det, at sagens forberedelse fortsætter, og at allerede fastsætte frister derfor skal holdes, men at eventuelle retsmøder og hovedforhandlinger er aflyst. Vi oplever generelt, at aflyste retsmøder og hovedforhandlinger ikke genberammes på grund af den usikre fremtidige situation.

Domstolenes orienteringer om ændringer/udsættelser af igangværende retssager

Kommunikationen fra domstolene i forhold til udsættelser og andre ændringer af igangværende retssager kan også variere fra domstol til domstol. Eksempelvis har Østre Landsret og Københavns Byret meddelt, at domstolene vil give besked direkte til parter, advokater mv. om, hvorvidt retsmøder opretholdes eller udsættes i de sager med berammede retsmøder frem til den 27. marts 2020. Omvendt har Vestre Landsret meddelt, at der ikke sendes individuelle aflysninger ud i det enkelte sager.4

Vi anbefaler derfor, at man løbende holder øje med minretssag.dk og på domstolenes hjemmeside domstol.dk, hvis man skal møde i retten.

COVID-19 udbruddets betydning for igangværende voldgiftssager i Danmark

Voldgiftsager afgøres ikke ved offentlige institutioner, og er som sådan ikke påvirket af domstolenes nødberedskab. Ikke desto mindre har flere voldgiftsinstitutter valgt at tilrettelægge arbejdet under hensyntagen til myndighedernes anvisninger.

158

Elektronisk sagsbehandling sikrer forsat behandling af igangværende voldgiftssager, men hovedforhandlinger søges omberammet

Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg har tilkendegivet, at nævnet i den kommende tid vil tage kontakt til voldgiftsretterne og sagernes parter med henblik på at aftale omberammelse af den mundtlige forhandling eller aftale eventuelle andre alternative foranstaltninger.5 Den almindelige sagshåndtering vil fortsætte, da en stor del af arbejdet i Voldgiftsnævnet kan håndteres digitalt og fra hjemmearbejdspladser.

Ligeledes vil det danske Voldgiftsinstitut opretholde behandlingen af sagerne i perioden fra 13. marts til 27. marts på trods af, at personalet er hjemsendt. Herudover har Voldgiftsinstituttet meddelt, at man i samme periode modtager henvendelser via telefon og e-mail på sædvanlig vis, men at man som udgangspunkt har lukket for henvendelser ved personligt fremmøde.6

ICC Danmark har ligeledes valgt at følge myndighedernes anvisninger og meddelt, at alle mødeaktiviteter indstilles. ICC melder ikke noget konkret om, hvordan man forholder sig i forhold til den mundtlige forhandling af igangværende voldgiftssager i ICC regi. Vi forventer dog, at ICC også vil forsøge at opfordre voldgiftsretterne og sagens parter til at aftale en omberammelse. ICC vil dog ligesom de øvrige voldgiftsinstitutter fortsætte behandlingen af igangværende voldgiftssager.7

Vi oplever generelt, at voldgiftsretter følger myndighedernes anvisninger om at undgå forsamlinger og begrænse fysisk kontakt og aflyser såvel igangværende hovedforhandlinger som hovedforhandlinger, der er berammet i de kommende måneder. Navnlig i internationale voldgiftssager er det i flere tilfælde umuligt at gennemføre hovedforhandlinger i øjeblikket på grund af rejserestriktionerne, og vi oplever generelt, at det er meget vanskeligt at opnå enighed om at gennemføre hovedforhandlinger virtuelt.

Hos Gorrissen Federspiel bistår vi naturligvis gerne jeres virksomhed i de overvejelser, som måtte opstå.


1http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/ovrigenyheder/Pages/H%C3%B8jesteretfremtilog27marts2020.aspx

2http://www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/ovrigenyheder/Pages/Informationomsagsbehandlingogsagsafviklingi%C3%98streLandsretiforbindelsemedforebyggelseafspredningafCoronavirus.aspx

3 http://www.soeoghandelsretten.dk/soeoghandelsretten/nyheder/Pages/corona.aspx

4 http://www.domstol.dk/vestrelandsret/Pages/default.aspx

5 https://voldgift.dk/corona-nyt/

6 https://voldgiftsinstituttet.dk/nyheder/

7 https://iccdanmark.dk/icc-aendringer-pga-corona-situation/

159

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-betydning-for-igangvaerende-rets-og-voldgiftssager

http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/ovrigenyheder/Pages/H%C3%B8jesteretfremtilog27marts2020.aspx

http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/ovrigenyheder/Pages/H%C3%B8jesteretfremtilog27marts2020.aspx

http://www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/ovrigenyheder/Pages/Informationomsagsbehandlingogsagsafviklingi%C3%98streLandsretiforbindelsemedforebyggelseafspredningafCoronavirus.aspx

http://www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/ovrigenyheder/Pages/Informationomsagsbehandlingogsagsafviklingi%C3%98streLandsretiforbindelsemedforebyggelseafspredningafCoronavirus.aspx

http://www.soeoghandelsretten.dk/soeoghandelsretten/nyheder/Pages/corona.aspx

http://www.domstol.dk/vestrelandsret/Pages/default.aspx

https://voldgift.dk/corona-nyt/

https://voldgiftsinstituttet.dk/nyheder/

https://iccdanmark.dk/icc-aendringer-pga-corona-situation/

COVID-19: Proposal to expand the Danish Travel Guarantee Fund - updated (engelsk)

As a consequence of COVID-19, the travel industry is under a lot of pressure and airlines are forced to cancel flight after flight. The Danish government has adopted a scheme for the travel industry as an attempt to protect the travel providers' economy. In this connection, the Danish Government has introduced an amendment to the Danish Travel Guarantee Fund Act in order to enable the Danish Travel Guarantee Fund to cover travel providers' reimbursement expenses related to travels canceled due to the COVID-19 situation. The Danish Travel Guarantee Fund scheme on extraordinary situations has been passed without amendments and entered into force on 6 April 2020.

(Updated on 20 april 2020)

The proposal to secure reimbursement in extraordinary situations

The Danish Travel Guarantee Fund is established in order to provide assistance to travelers in case of the travel provider’s bankruptcy, but the Danish Government intend to expand the purpose to cover extraordinary situations, including the current situation caused by COVID-19.

The Travel Guarantee Fund will then be able to reimburse travelers who have purchased a travel package from a travel provider registered with the Travel Guarantee Fund, who have chosen to use the Danish guarantee scheme, which has not gone bankrupt and is affected by extraordinary circumstances. If the travel provider has already repaid the traveler, the travel provider can receive reimbursement from the Travel Guarantee Fund.

In the current Danish Travel Guarantee Fund Act, a guarantee provided in accordance with the rules of the country within the EU/EEA area where the travel provider is established replaces the guarantee provided

160

under the Danish Travel Guarantee Fund Act. It follows from the preparatory work to new amendment, that reimbursement in relation to extraordinary circumstances is reserved for travel providers who have provided a guarantee in accordance with the Danish scheme set out in the Danish Travel Guarantee Fund Act.

The trade association for travel providers in Denmark (“Rejsearrangører i Danmark”) has argued that the reimbursement scheme should also be available for travel providers that has provided guarantees in other EU/EEA member states as long as such travel providers are members with the Danish Travel Guarantee Fund and contributes to the Danish Travel Guarantee Fund by the paying the mandatory fees.

Since the amendment has not yet been finalized and adopted by the parliament, the legal position may be changed in the final amendment.

A new fund for extraordinary situations

The amendment sets up a separate fund for extraordinary circumstances from which payment of reimbursement will be deducted.

In the proposed amendment, the Danish Minister for Industry, Business and Financial Affairs is granted authorization to decide when the fund for extraordinary situations must be activated. In this connection, the Danish Minister for Industry, Business and Financial Affairs lays down the more specific provisions on which exceptional situations can be covered, including the period for which the coverage applies.

It is clear that the purpose of the amendment first and foremost is to cover the current COVID-19 situation.

Contributions and repayment to the new fund

The Travel Guarantee Fund will receive access to a state guarantee of DKK 1.5 billion to ensure that the fund has liquidity to meet requirements for reimbursement.

Once the fund has been activated by the Danish Minister for Industry, travel providers has to pay a wealth-building contribution to the fund. The contribution is determined by the board of the Travel Guarantee Fund as a percentage of the travel providers’ yearly revenue.

After the Travel Guarantee Fund has reimbursed a traveler, the Travel Guarantee Fund will enter the traveler's original claim against the travel provider. The travel guarantee fund's claim against the travel provider will be reduced proportionately as the fund receives the wealth-building contributions to finance reimbursements.

To ensure that travel providers who have benefited from the scheme do not subsequently initiate measures to avoid or reduce their payment of the wealth-building contribution, the travel provider will have to repay the full amount the Travel Guarantee Fund under specific circumstances. These circumstances include when the travel provider deletes its registration in the Travel Guarantee Fund, when the travel provider agrees to another guarantee scheme and when the travel provider restricts its activities so that revenue falls below 50 per cent compared to 2019.

161

Finalizing the proposed amendment

The proposed amendment was introduced on 24 March 2020 and it is scheduled to be examined and finalized by the parliament on 26 March 2020. The amendment will enter into force as soon as the EU Commission as confirmed that the scheme provided by the amendment complies with the state aid rules.

Updated: The Danish Travel Guarantee Fund scheme on extraordinary situations has been passed without amendments and entered into force on 6 April 2020.


162

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-proposal-to-expand-the-danish-travel-guarantee-fund-updated-engelsk

COVID-19: Håndtering af virksomheders finansieringsmæssige forhold og mulige likviditetsudfordringer som følge af coronavirus

Coronavirus har allerede haft stor indvirkning globalt på borgere og virksomheder, og mange danske virksomheder mærker lige nu i stigende omfang konsekvenser af coronavirus og de tiltag, der er gjort – både i Danmark og globalt – for at håndtere sygdommen og reducere smitterisikoen/-udviklingen.

Hjælpepakkerne

For at afbøde de negative økonomiske konsekvenser har regeringen lanceret en række hjælpepakker til danske virksomheder.

De vigtigste hovedpunkter i hjælpepakkerne er, at de største virksomheder får udskudt deres momsbetalinger, ligesom fristen for betalinger af a-skat og arbejdsmarkedsbidrag forlænges. Ligeledes vil regeringen inddrage de små og mellemstore virksomheder i denne udskydelse. Derudover foreslår regeringen at udskyde fristen for betaling af B-skat, hvilket især vil gavne selvstændigt erhvervsdrivende.

Regeringen har herudover præsenteret flere nye initiativer, der skal give en håndsrækning til erhvervslivet. Regeringen lægger bl.a. op til, at sygedagpengesystemets såkaldte arbejdsgiverperiode suspenderes, så virksomhederne får refusion fra dag ét, i det tilfælde hvor medarbejderne må sendes hjem eller i karantæne som følge af coronavirus.

Regeringen har også lanceret to nye garantiordninger, der er målrettet de danske virksomheder, ligesom ordningen med arbejdsfordeling bliver gjort mere fleksibel, så virksomheder kan sætte medarbejdere ned i tid for en midlertidig periode, så virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig situationen og dermed undgå afskedigelser af medarbejdere.

163

Med samme formål har regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale om lønrefusion til private arbejdsgivere, der indebærer, at virksomheder som udgangspunkt har mulighed for at få lønkompensation for op til 90 pct. af medarbejdernes løn.

Derudover har erhvervsministeren besluttet at give pengeinstitutter bedre mulighed for at låne penge ud. Det sker konkret ved frigivelse af den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer (groft sagt penge, som bankerne er pålagt at lægge til side til dårlige tider), hvilket giver pengeinstitutterne mere spillerum til at modstå tab uden at skulle indskrænke deres udlån.

Læs mere om indholdet af de enkelte hjælpepakker og tiltag samt om covid-19 i øvrigt

Indvirkning på virksomhedernes likviditet

Hjælpepakkerne og de øvrige regeringstiltag er møntet på at give virksomhederne mulighed for at have tilstrækkelig likviditet til at kunne betale sine løbende kreditorer, som for eksempel husleje, leverandører og lønninger, og dermed forsøge at afbøde virksomhedernes umiddelbare likviditetsmæssige og økonomiske vanskeligheder som følge af coronavirus.

I en krise som denne, der har ramt os pludseligt, og som rammer virksomhederne direkte på omsætningen, er det for det første vigtigt, at ledelsen fokuserer på virksomhedens budget- og likviditetsstyring. Det er vigtigt, at ledelsen vurderer, om der kan foretages ændringer, der kan medvirke til at sikre likviditet og dermed driften på både kort og lang sigt. Det kan i den forbindelse være meget relevant at gå i direkte dialog med sine kreditorer, og ikke mindst med banken, for at finde en løsning, eventuelt om udskydelse af betalinger eller lignende.

I forhold til banken bør man endvidere gennemgå sine bank- og kreditaftaler for at sikre sig, at man ikke i den nuværende situation risikere at overtræde vilkårene, herunder eventelle særlige vilkår om finansielle nøgletal (covenants), eller på anden måde misligholde sine låneaftaler.

Tilsvarende bør øvrige kontrakter gennemgås, herunder i forhold til eventuelle konsekvenser af manglende opfyldelse, hvis der er risiko for, at en eller flere kontrakter ikke kan opfyldes. I sådanne situationer bør virksomhedens ledelse i almindelighed agere proaktivt og indlede dialog/forhandling med de relevante kontraktparter om alternative løsningsmodeller.

Herudover bør det afdækkes, om virksomheden har mulighed for anvende regeringens hjælpepakker og øvrige tiltag, og hvad det konkret betyder for den enkelte virksomhed, således at disse muligheder anvendes bedst muligt.

Står de økonomiske vanskeligheder klart og kan de ikke umiddelbart afhjælpes, findes der en række nyttige værktøjer til at sikre en effektiv og hensigtsmæssig håndtering og videreførelse af en økonomisk kriseramt virksomhed, som ultimativt kan føre til en rekonstruktion eller anden økonomisk restrukturering af virksomheden. Det vil i en sådan situation være afgørende, at ledelsen har fokus på sine betalingsstrømme, og sørger for, at der ikke sker forfordeling af en eller flere kreditorer, uden at dette sker i overensstemmelse med de gældende regler.

Fra tidligere økonomiske kriser ved vi, at der skal ageres hurtigt og navigeres i et omskifteligt marked, hvor forudsætningerne og rammerne kan ændres på et øjeblik. Der skal samarbejdes målrettet og intensivt med involvering af alle virksomhedens relevante stakeholders, herunder bank- og kreditinstitutter, offentlige myndigheder, leverandører, fagforeninger og brancheorganisationer m.v.


164

https://gorrissenfederspiel.com/coronavirus-covid-19

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-haandtering-af-virksomheders-finansieringsmaessige-forhold-og-mulige

Lukningen af de danske grænser og skærpelse af rejseinstruktion

Den danske regering lukkede de danske grænser lørdag den 14. marts 2020 for alm. persontrafik som en foranstaltning mod spredning af Coronasygdommen (COVID-19). Dette betyder, at alle udlændinge, der ikke har et såkaldt ”anerkendelsesværdigt formål” i Danmark, vil blive afvist. Den danske regerings grænselukning er efterfølgende blevet fulgt op af størstedelen af EU, og globalt er særligt flytrafikken blevet indstillet eller stærkt indskrænket.

Denne nyhed blev oprindeligt publiceret den 18. marts 2020. Nyheden er senest opdateret den 1. maj 2020 på baggrund af forlængelsen af grænselukningen og rejseinstruktionerne til foreløbigt 10. maj 2020.

Grænselukning og rejserestriktioner

Regeringen har foreløbigt lukket persontrafikken fra 14. marts til og med 10. maj 2020. Grænselukningen betyder formelt, at regeringen aktiverer retten til at foretage midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til Schengen-grænsekodeksets kap. II. Det er netop af hensyn til disse Schengen-regler, at grænselukningen oprindeligt virkede med 30 dages virkning til og med 13. april 2020, jf. kodeksets art. 25. Der er imidlertid mulighed for forlængelse af den midlertidige grænselukning med op til 30 dage, hvis det er nødvendigt (således som Danmark har gjort).

Udenrigsministeriet fraråder samtidigt alle ikke-nødvendige rejser i hele verden foreløbigt til og med den 10. maj 2020. Alle danskere, der har haft midlertidigt ophold i udlandet, er ligeledes blevet opfordret om at vende tilbage til Danmark. Der har derfor været et behov for at transportere visse danskere til Danmark. Formålet har således så vidt muligt – efter en kort periode, hvor danskere har skullet returnere til Danmark – helt at stoppe al ikke-nødvendig transportaktivitet for personer ind- og ud af Danmark (se link). Det er i vid udstrækning sket siden grænselukningen.

Regeringen har valgt ikke at iværksætte en pligt for transportører til at kontrollere indrejsendes ret til at rejse ind i Danmark (”transportøransvaret”). Det er således alene myndighederne, der vil foretage kontrollen af personer, når de ankommer til Danmark. Regeringen har heller ikke pålagt personer en karantænepligt ved indrejse.

165

https://um.dk/da/nyheder-fra-udenrigsministeriet/newsdisplaypage/?newsID=8C224337-5AE3-408F-8AF1-7D6A02292C35

Indsatsen vil ifølge myndighederne koncentrere sig om grænserne mod Tyskland og Sverige og i mindre grad Norge. Med hensyn til flytrafikken gælder det al flytrafik ind og ud af Danmark. Regeringen ønsker ikke at begrænse den almindelige varetransport, og det er stadig muligt for personer med arbejdsmæssigt formål at rejse ind. Det er således en prioritet for regeringen, ligesom EU-kommissionen, at sikre en effektiv forsyning af særligt kritiske varer, og at det indre marked for varer i øvrigt forstyrres mindst muligt af krisen. Det gælder i særlig grad medicinsk udstyr.

Regeringen har oplyst, at den har og vil indgå i tæt dialog med transportvirksomheder, rejsearrangører og øvrige virksomheder om konsekvenserne af grænselukningen.

Anerkendelsesværdigt formål for indrejse

(opdateret 1. maj 2020)

Regeringen har oplyst, at alle indrejsende, der ikke har et ”anerkendelsesværdigt formål” i Danmark, nægtes indrejse. Det er som udgangspunkt al arbejdsrelateret indrejse, som er tilladt, idet der kræves forskellig dokumentation ved indrejse. Derimod er almindelige privatanliggender, f.eks. almindelige familiebesøg, turistbesøg, forretningsrejser, studieture og lignende, ikke anerkendelsesværdige formål.

Myndighederne har oplyst at følgende formål anses som anerkendelsesværdige:

Personer, der bor eller arbejder i Danmark, herunder selvstændige erhvervsdrivende, der udfører arbejde i Danmark.

Personer, der skal levere varer til Danmark eller varer ud af Danmark.

Personer, der indrejser med henblik på at udøve samværsret med mindreårige børn.

Personer, der agerer primær omsorgsperson for mindreårige børn i Danmark (kan være eks. plejefamilie, som ikke indgår i kernefamilien).

Personer, der skal besøge alvorligt syge eller døende familiemedlemmer i Danmark.

Personer, der indrejser med henblik på at deltage i et igangværende behandlingsforløb hos sundhedsmyndighederne i Danmark.

Personer, der skal deltage i en begravelse i Danmark.

Personer, der skal deltage i en retssag i Danmark.

Studerende i det omfang uddannelsesinstitutionerne ikke er lukkede (og der ikke tilbydes fjernundervisning).

Regeringen har oplyst, at personer, der har et anerkendelsesværdigt formål med deres indrejse i Danmark, skal kunne godtgøre det anerkendelsesværdige formål. Det kan f.eks. være ved fremvisning af legitimation, sygesikringsbevis, ansættelsesbevis, lønseddel, arbejdskontrakt, indkaldelse til behandling på hospital, indkaldelse til retten eller på anden troværdig vis. For lastbilchauffører anses kørekort til lastbil, chaufførbevis og fragtbrev, som bevis for det anerkendelsesværdige formål, mens der for så vidt angår udenlandske varebilschauffører vil fremvises kørekort og fragtbrev.

Virksomheder har i praksis i vid udstrækning kunne sikre denne dokumentation for udenlandske ansatte eller konsulenter, som har skullet arbejdet ad hoc-opgaver i Danmark, ved at fremsende invitationsbrev til disse, som de herefter kan fremvise myndighederne ved grænsen. Disse er i vidt omfang blevet accepteret af

166

myndighederne som tilstrækkelig dokumentation. Anden dokumentation kan ved levering af tjenesteydelser eller vareleverancer være for eksempel faktura, kvittering, købsaftale eller lignende, hvor slutdestinationen (i Danmark eller anden slutdestination) fremgår.

Myndighederne har offentliggjort nærmere retningslinjer herfor på www.coronasmitte.dk, herunder afsnit ”Hvis du er virksomhedsejer” og ”Hvis du transporterer gods ad vej”. I tvivlstilfælde vil der skulle foretages en konkret vurdering. Det vil formentligt afhænge af karakteren og nødvendigheden af arbejdet og dokumentationen herfor.

I modsætning til flere andre lande har regeringen ikke indført et krav om, at indrejsende skal være i 14-dages karantæne efter indrejsen. Dette gælder uanset, om personen i øvrigt har fast bopæl eller ej i Danmark.

Udøvelse af grænsekontrol/lukning (ikke iværksættelse af transportøransvar)

Af stor betydning for transportørerne har regeringen imidlertid oplyst, at den ikke iværksætter transportansvaret (dvs. en pligt for transportøren til at tjekke passagerers ret til indrejse). Regeringen har ikke formelt klarlagt, i hvilket omfang at transportørerne forventes (i) at bistå med hjemtransport af danskere, (ii) bistå ved nødvendige transporter til og fra Danmark fra danskere såvel som udlændinge og (iii) varetransport, herunder om regeringen vil kompensere transportører for at transportere varer og passagerer, selvom det ikke måtte være rentabelt for transportøren. Det er den foreløbige erfaring, at dette i høj grad er blevet håndteret ved direkte dialog mellem myndighederne og de relevante virksomheder og interesseorganisationer, snarere end konkrete, udførlige regelsæt.

Regeringen har oplyst, at politiet vil lede grænsekontrollen med bistand fra forsvaret. Det må formodes, at det alene sker på den danske side af grænse, idet der ikke er oplyst, at der er lavet aftaler med de tyske og svenske regeringer om udførelse af kontrol i Tyskland/Sverige.

Regeringen har i udlændingeloven hjemmel til under visse omstændigheder at pålægge transportører at udføre kontrol af indrejsende ved f.eks. færgeterminaler i Tyskland og Sverige. Regeringen har imidlertid oplyst, at regeringen ikke indfører dette transportøransvar (se link). Det betyder, at transportører ikke har ansvar for at tjekke om rejsende har ret til indrejse i Danmark, f.eks. ved busterminaler, stationer og færgeterminaler i Tyskland og Sverige, eller lufthavne i andre Schengen-stater.

Det er således ikke som udgangspunkt op til transportørerne at vurdere, om de rejsende har et ”anerkendelsesværdigt formål” eller ej. Kontrollen vil med hensyn til rejsende med fly, færge og tog således først ske af myndighederne, når passagerne ankommer henholdsvis ved lufthavnen, færgeleje og første station i Danmark.

Flyselskaber og færgerederier vil fortsat være forpligtet til at tjekke rejsepapirer mv. fra ikke- Schengen-lande i det omfang, dette allerede gælder. Der indføres ikke ved grænselukningen yderligere forpligtelser herfor.

Tilbagesendelse af passagerer

Det er som udgangspunkt den rejsende selv og den danske stat, der har ansvaret for at tilbagesende passagerer. Dette gælder så længe, at staten ikke har indført transportøransvaret, jf. udlændingelovens § 43, stk. 3, jf. § 59a, stk. 2. Transportøren kan således ikke, medmindre regeringen måtte udstede andre regler, blive pålagt at tilbagesende passager, uden at enten den rejsende eller staten betaler herfor, jf.

167

http://www.coronasmitte.dk/

https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/indrejserestriktioner

udlændingelovens § 43, stk. 2. Der er samtidigt som udgangspunkt ingen forpligtelse for transportøren at udføre rejsen, hvis denne af andre grunde er aflyst.

Rettigheder for passagerer og rejsende ved aflysning

Passagerer har forskellige rettigheder til at modtage refusion af billetprisen og evt. kompensation i tilfælde af enten passagerens eller selskabets aflysning af rejsen. Det afhænger af typen af rejsen. Helt overordnet gælder følgende:

Færgerederier (såvel som passagerer) har som hovedregel en ret til at aflyser rejser baseret på force majeure, herunder epidemier, efter skibspassagerforordningen (nr. 1177/2010). Det forudsætter, at der foreligger et regulært påbud, eller at rederiet ikke har tilstrækkelig bemanding til at kunne udføre rejsen som følge af restriktionerne. Passagerer har ved rederiets annullation som udgangspunkt krav på refusion af billetprisen. Passagerer har derimod intet krav på særlig kompensation som følge af aflysningen. Passagerer kan som udgangspunkt ikke anses at have et krav på refusion af billetprisen, hvis denne selv aflyser, f.eks. hvis passageren ikke har et ”anerkendelsesværdigt formål”, såfremt parterne har aftalt, at passageren skal betale billetprisen ved egen aflysning af rejsen. Skibspassagerforordningen yder ikke beskyttelse herimod.

Flyselskabernes ret til at aflyse flyrejser begrundet i uforudsete hændelser som f.eks. nærværende epidemi. Flyrejsende har krav på refusion af billetpriser, men ikke særlig kompensation, jf. flypassagerforordningen (nr. 261/2004). Denne refusionsret gælder imidlertid ikke, hvis det er den rejsende selv, der vælger at aflyse, selvom hvis det er som følge af indrejseforbuddet (se dog nedenfor om pakkerejser). I flere tilfælde har flyselskaberne dog givet de rejsende ret til ombooking eller refusion på et aftalemæssigt grundlag.

Togpassagerer har i udgangspunktet ret til kompensation (men ikke yderligere erstatning) som følge af selskabets aflysning afhængig af størrelsen af billet, jf. jernbanepassagerforordningen (nr. 1371/2007) art. 17 og bilag 1, art. 32. Der er ingen generel undtagelse om force majeure som f.eks. påbud og epidemier. Udgangspunktet er derved anderledes end ved fly- eller færgepassagerer. Togpassagerers ret til refusion af billetten vil typisk afhænge af billettypen og varigheden af aflysningen, idet f.eks. en månedsbillet ikke skal refunderes fuldt ud for en enkelt aflysning.

Buspassagerer har som udgangspunkt ret til kompensation, medmindre der er uforudsete vejrforhold, der forhindrer rejsen, jf. buspassagerforordningen (nr. 181/2011). Forordningen undtager derimod ikke eksplicit generel force majeure (såsom påbud og epidemier). Bustransportører kan derfor muligvis blive pålagt at betale kompensationen oveni i refusion af billetprisen (med hensyn til billetter, der allerede er bestilt). Buspassagerer har under alle omstændigheder ikke ret til kompensation, hvis det er buspassageren selv, der aflyser rejsen.

Ved pakkerejser, herunder f.eks. ved krydstogtsskibe, kan den rejsende aflyse med hensyn til rejser til destinationer, hvortil der frarådes at rejse. Det følger således af pakkerejselovens § 15, stk. 2, at den rejsende kan afbestille, hvis der foreligger uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder. Dette vil grundet grænselukningen og Udenrigsministeriets nye skærpede rejsevejledninger klart anses at være tilfældet. De rejsende kan således formentligt aflyse disse rejser og kræve refusion af billetprisen.

Folketinget har den 26. marts 2020 vedtaget en ekstraordinær udvidelse af rejsegarantifonden for at beskytte tab hos rejsende og rejsearrangører, der er knyttet til aflyste rejser forårsaget af Corona-krisen. Se herom i vores særskilte nyhedsbrev herom (link). Der er dog for nærværende ikke udformet andre hjælpepakker, der er særlige for tab af passagerbilletindtægter. Det anbefales at alle transportører, som måtte lide tab ved at skulle betale kompensation (og ikke kun refusion af billetter) som følge af aflysninger, retter henvendelse til regeringen med henblik på at søge kompensation, jf. nedenfor.

168

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-proposal-to-expand-the-danish-travel-guarantee-fund-engelsk

Der henvises i øvrigt til EU-Kommissionens fortolkningsmeddelelse om anvendelse af de forskellige passagerrettighedsforordninger i relation til COVID-19 (link).

Kompensation til transportører som følge af grænselukningen

Regeringen har blandt flere hjælpepakker bl.a. præsenteret en udskydelse af skattebetalinger (se link), en lønkompensationsordning (se link), en kompensationsordning for faste udgifter (se link) og en særlig kompensationsordning for arrangører af større arrangementer (se link). Regeringen har dog oplyst, at den har aftalt med danske erhvervsorganisationer, at man vil indlede drøftelser om kompensation og hjælpepakker til specifikke industrier, der berøres kraftigt af foranstaltningerne. Det må stærkt formodes, at dette også indebærer transportsektoren.

Der er dog også en mulighed for, at visse indgreb kan udgøre ekspropriation i hvilke tilfælde, at der vil adgang til fuld erstatning, jf. grundlovens § 73 rejser (se link, nederst). Selv hvis der må være tale om ekspropriation, vil der dog ikke praktisk være muligt at få erstatning fastsat og udbetalt hurtigt, idet det som udgangspunkt skal ske via retssystemet. Evt. ekspropriationsstatus kan derfor være en stakkels hjælp, hvis den kommer for sent.

Det anbefales, at virksomhederne tager kontakt til deres interesseorganisationer for at oplyse regeringen om de konkrete økonomiske konsekvenser og behovet for omgående tilførelse af likviditet og driftsstøtte. Virksomhederne bør sørge for at sikre fuld dokumentation for alle negative økonomiske konsekvenser som virksomhederne påføres som følge af regeringens foranstaltninger.


169

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_20_485

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/skatteministeren-har-fremsat-corona-hjaelpepakke-til-virksomheder

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/trepartsaftale-om-loenrefusion-til-private-arbejdsgivere

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/midlertidig-kompensationsordning-for-virksomheders-faste-udgifter

https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/temaer/coronavirus_og_din_virksomhed/artikler/kompensationsordning/7ffd1f8d-fcbd-4b95-a6f1-a3e2b4b0fa92/


https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/lukningen-af-de-danske-graenser-og-skaerpelse-af-rejseinstruktioner

OECD har udgivet en vejledning om konsekvenserne af COVID-19 krisen i relation til dobbeltbeskatning

De afledte effekter af COVID-19 krisen, herunder rejserestriktioner, påbud om karantæne, og medarbejderes midlertidige arbejde fra eget hjem, rejser flere spørgsmål om den mellemstatslige beskatningsret i henhold til såvel dobbeltbeskatningsoverenskomster som internretlige regler i relation til etablering af fast driftssted, eventuel ændring af en virksomheds eller fysiske personers skattemæssig hjemsted, beskatningsretten for løn, der udbetales til hjemmearbejdende medarbejdere m.m. OECD har nu udgivet en vejledning om disse spørgsmål.

Fast driftsted

Under alment accepterede internationale skatteprincipper kan en virksomhed, hjemmehørende i en stat, have en skattepligtige tilstedeværelse i en anden stat efter reglerne om fast driftssted. Udtrykket fast driftssted betegner en fysisk tilstedeværelse af nogen permanens.

I forbindelse med den nuværende COVID-19 krise og de ekstraordinære tiltag som nationalstater verden over har implementeret for at imødegå krisen, er mange virksomheder pt. udfordret af, at deres medarbejdere er tvunget til at arbejde hjemmefra eller er underlagt rejse- og arbejdsrestriktioner.

OECD har derfor udgivet et sæt retningslinjer med henblik på at klarlægge konsekvenserne af disse ekstraordinære nye faktiske omstændigheder for fordelingen af beskatningsretten mellem landene.

170

Fast forretningssted – medarbejderes midlertidige arbejde fra hjemmet

Det er en forudsætning for statuering af fast forretningssted, at virksomheden har en fast tilstedeværelse, kendetegnet ved en vis permanens. Det vil sige, at forretningsstedet skal være fast i tid og fast i sted. Der skal således være en lokation til virksomhedens rådighed gennem en længere, udefineret periode. Det antages, at et hjemmekontor efter omstændighederne kan udgøre et fast driftssted.

Det er OECDs opfattelse, at reglerne om de såkaldte hjemmekontorer ikke umiddelbart er aktuelle for midlertidigt hjemsendte medarbejderes arbejde fra deres eget hjem som følge af COVID-19.

Arbejdet fra medarbejderens bolig er en midlertidig situation, som ikke er et udtryk for virksomhedens ønske, men derimod en foranstaltning pålagt af myndighederne, og har således karakter af force majeure. Virksomhederne hverken ønsker at udøve virksomhed fra eller har en generel rådighed over medarbejdernes bolig.

Det er således OECDs opfattelse, at de midlertidige nødforanstaltninger ikke bør give anledning til statueringen af fast driftssted på grundlag af midlertidige, COVID-19-relaterede ændringer i virksomhedernes faktiske afvikling.

Afhængige agenter og andre repræsentanter

En såkaldt afhængig agent, der (i eget eller virksomhedens navn) handler på vegne af virksomheden og derigennem sædvanligvis indgår aftaler i virksomhedens navn eller sædvanligvis udøver den afgørende rolle ved indgåelse af aftaler i virksomhedens navn, kan begrunde, at virksomheden får fast driftsted i det andet land, hvor agenten udøver sin virksomhed fra.

Det er OECDs opfattelse, at midlertidigt hjemsendte medarbejderes eller agenters midlertidige arbejde fra deres boliger som følge af COVID-19 ikke kan begrunde etablering af nye faste driftssteder efter agentreglen.

Det midlertidige arbejde fra medarbejderens eller agentens bolig, der har karakter af force majeure eller skyldes midlertidige restriktioner fastsat af regeringer eller offentlige myndigheder, har således en så ekstraordinær og usædvanlig karakter, at der ikke er grundlag for anvendelse af agentreglen.

Byggepladser

Et fast driftsted opstår som hovedregel, når den erhvervsmæssige aktivitet påbegyndes.

Som undtagelse hertil gælder efter OECDs modeloverenskomst, at en byggeplads, et anlægs- eller installationsarbejde og lignende alene begrunder fast driftssted, hvis aktiviteten varer mere end 12 måneder. Udstrækkes aktiviteten udover 12 måneder, opstår det faste driftsted med virkning fra arbejdets påbegyndelse (og således ikke kun med virkning for den del af aktiviteten, der udøves efter de første 12 måneder).

Danske dobbeltbeskatningsaftaler kan indeholde bestemmelser om en anden periode end de ovennævnte 12 måneder. Forefindes der ikke en dobbeltbeskatningsaftale, vil der være etableret fast driftssted straks, når aktiviteten påbegyndes.

171

OECD modeloverenskomsten tillægger ikke midlertidige afbrydelser af aktiviteten (ej heller som følge af mangel på mandskab eller materiel) betydning ved opgørelsen af den gældende tidsfrist, der således ikke suspenderes af midlertidige afbrydelser. Den nuværende COVID-19 krise ændrer ikke herpå.

Virksomheders skattemæssige hjemsted

En virksomhed anses for skattemæssigt hjemmehørende, hvor virksomhedens øverste ledelse hører hjemme (ledelsens sæde).

COVID-19 krisen kan medføre, at virksomhedens øverste ledelse midlertidig som følge af rejserestriktioner, karantænepåbud eller lignende, ikke opholder sig i den sædvanlige stat.

Det er OECDs opfattelse, at sådanne midlertidige ændringer ikke bør føre til ændringer i virksomhedens hjemsted og dermed, i hvilket land virksomheden skattemæssigt anses for hjemmehørende.

Selvom en virksomheds øverste ledelse måtte være hjemmehørende i flere stater og virksomheden derfor måtte blive anset som skattemæssigt hjemmehørende i flere stater, indeholder OECDs modeloverenskomst regler, der medfører, at virksomheden alene kan anses som skattemæssigt hjemmehørende i én stat.

Ved anvendelse af disse regler er det afgørende, hvor ledelsen - sædvanligvis – træffer de overordnede og for hele virksomheden gældende kommercielle beslutninger (place of effective management). Disse regler tager derfor allerede højde for de ekstraordinære omstændigheder, hvorfor OECD ikke forudser et behov for yderligere afhjælpning af problemstillinger vedrørende dobbelt domicilerede virksomheder.

Fysiske personers skattemæssige hjemsted

Rejserestriktioner og karantænepåbud kan medføre, at en person ufrivilligt kommer til at opholde sig i et land i længere tid. Sådanne ophold kan have betydning for, hvor en person i henhold til såvel de enkelte staters egne regler som gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster anses for at have sit skattemæssige hjemsted, og dermed hvilken stat personen er skattepligtig til.

Det er OECDs opfattelse, at ekstraordinære og ufrivillige ophold, der er begrundet i COVID-19 krisen, ikke skal tillægges betydning ved anvendelse af de statslige regler om skattepligt. Det gælder ikke blot, hvis personen opholder sig i et helt fremmed land, men også hvis personen opholder sig i et land, hvor den pågældende tidligere har været skattemæssigt hjemmehørende.

Flere lande, herunder England, Australien og Irland har allerede bekendtgjort, at sådanne ufrivillige ophold ikke vil tælle med ved vurderingen af spørgsmålet af, om der er indtrådt skattepligt til det pågældende land.

Efter OECDs modeloverenskomst er det primært afgørende, hvor personen har sit permanente hjem, subsidiært centrum for sine livsinteresser, sit sædvanlige opholdssted eller vedkommendes nationalitet.

172

Beskatningsretten til løn, herunder udbetalinger fra statslige hjælpepakker

Hovedreglen er, at beskatningsretten til løn tilkommer den stat, hvor medarbejderen bor. Udfører medarbejderen arbejde for en virksomhed i en anden stat, og er medarbejderen fysisk tilstede i den anden stat i forbindelse med arbejdets udførelse, tilkommer beskatningsretten dog - under visse omstændigheder - denne anden stat.

Udbetalinger af løn fra statslige hjælpepakker kan efter OECDs opfattelse bedst sidestilles med opsigelsesløn eller fratrædelsesgodtgørelser, der beskattes efter samme regler som ordinære løbende lønudbetalinger.

Konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder ofte bestemmelser om, hvor mange dage en medarbejder kan arbejde i andre jurisdiktioner end den sædvanlige jurisdiktion uden, at dette medfører en ændring af den ellers aftalte og gældende beskatningsret mellem de stater, der er parter i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. En ændring af beskatningsretten har betydning for såvel arbejdsgiverne, der kan have fortsatte indeholdelsesforpligtelser, og for medarbejderen, der kan få nye indberetnings- og betalingsforpligtelser.

OECD opfordrer til og samarbejder med staterne for at sikre, at staterne gennemgår deres respektive dobbeltbeskatningsaftaler således, at det undgås, at ufrivillige og midlertidige ændringer af stedet for arbejdets udførelse, der er en følge af COVID-19 krisen, får utilsigtede negative konsekvenser for arbejdsgivere og medarbejdere.


173

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/oecd-har-udgivet-en-vejledning-om-konsekvenserne-af-covid-19-krisen-i-relation-til

Alle skattemæssige oplysningsfrister (selvangivelsesfrister) for indkomståret 2019 forlænges til den 1. september 2020

Presset på bl.a. revisorerne med at håndtere de akutte problemer som følge af COVID-19 medfører nu, at de skattemæssige oplysningsfrister (som tidligere hed selvangivelsesfrister) for indkomståret 2019 forlænges til den 1. september 2020. Forlængelsen sker automatisk og er gældende for alle oplysningspligtige.

Automatisk forlængelse af fristen for alle oplysningspligtige

Forlængelsen af fristen for at selvangive for indkomståret 2019 til den 1. september 2020 sker automatisk og der skal således ikke ansøges herom.

Fristforlængelsen gælder for alle oplysningspligtige, dvs.

Almindelige lønmodtagere mv., som modtager en årsopgørelse, hvor den normale frist ellers er den 1. maj 2020.

Små erhvervsdrivende, f.eks. med forældreudlejning, der modtager en årsopgørelse, hvor den normale frist ellers er den 1. juli 2020.

Selvstændigt erhvervsdrivende og borgere med indkomst fra udlandet mv., der skal udarbejde et oplysningsskema med normal frist den 1. juli 2020.

Selskaber og andre juridiske personer med normal frist for aflevering af oplysningsskemaet for indkomståret 2019 den 31. marts 2020 og senere.

174

Forlængelsen har således betydning for selskaber og andre juridiske personer, hvis indkomståret udløber i perioden fra udgangen af september måned 2019 til udgangen af februar måned 2020.

For selskaber og andre juridiske personer forlænges fristen for indsendelse af andre oplysninger, som følger indsendelsesfristen for oplysningsskemaet, også til 1. september 2020. Det gælder f.eks. for Transfer Pricing-dokumentation og for anmodning om udbetaling efter skattekreditordningen.

Fordele og ulemper for privatpersoner og personligt ejede virksomheder

Indsendelse af skatteoplysningerne kan selvsagt uanset forlængelsen ske på et hvilket som helst tidspunkt inden den forlængede frists udløb.

Der kan for privatpersoner og personligt ejede virksomheder være både fordele og ulemper forbundet med at benytte sig af den forlængede frist.

Forventes overskydende skat bør oplysningerne indsendes hurtigst muligt for at opnå udbetaling af den overskydende skat.

Forventes restskat er det relevant at få oplysningerne indsendt hurtigst muligt, så indbetaling af restskat kan ske inden den 1. juli 2020 mod et rentetillæg (procenttillæg) på 2 %. Procenttillægget udgør 4 % ved betaling efter den 1. juli 2020.

Restskat på op til DKK 21.320 inkl. procenttillæg indregnes i skatten for indkomståret 2021, medmindre hele beløbet indbetales inden den 1. september 2020. Overstiger restskatten inkl. procenttillæg DKK 21.320, opkræves restskatten i tre rater i oktober, november og december måned 2020, medmindre hele beløbet indbetales inden den 1. september 2020.


175

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/alle-skattemaessige-oplysningsfrister-selvangivelsesfrister-for-indkomstaaret-2019

Ny COVID-19 lempelse – visse erhverv kan søge om rente- og gebyrfritagelse vedrørende A-skat og AM-bidrag for marts måned 2020

De vedtagne økonomiske COVID-19 hjælpepakker har udskudt fristen for indbetaling af A-skat og AM-bidrag for månederne april, maj og juni måned 2020. A-skat og AM-bidrag for marts måned 2020 er derimod ikke omfattet af hjælpepakkerne og skal derfor indbetales til normal forfaldstid. Det bliver dog nu muligt for visse erhverv at ansøge om fritagelse for at betale renter og gebyrer på for sent indbetalt A-skat og AM-bidrag for marts måned 2020.

Muligheden for fritagelse

A-skat og AM-bidrag for marts måned 2020 forfalder – uanset de vedtagne økonomiske COVID-19-hjælpepakker – til betaling henholdsvis den 31. marts for store virksomheder og den 14. april 2020 for små og mellemstore virksomheder.

Opkrævningsloven giver – under helt særlige omstændigheder – skattemyndighederne ret til administrativt at fritage for renter og gebyrer, hvis overskridelse af betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at den aktuelle coronasituation falder ind under denne bestemmelse, men kun i helt særlige situationer, som i hvert fald vurderes at foreligge for de virksomheder, der som udgangspunkt skal holde lukket (f.eks. restauranter, frisører, indkøbscentre, biografer, kropsplejeklinikker m.fl.).

I hvert fald de nævnte virksomheder kan derfor søge Skattestyrelsen om fritagelse.

176

Betingelser

Det er en betingelse for fritagelse, at virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver angivelse af A-skat og AM-bidrag samt indbetaler A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget.

Ansøgning

Der kan først ansøges om rente- og gebyrfritagelse, når coronasituationen er normaliseret, og i det øjeblik A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget for marts måned 2020 faktisk indbetales.

Ansøgning sker ved at udfylde kontaktformular på TastSelv.

Hver enkelt ansøgning om fritagelse vil herefter blive undergivet en konkret vurdering i Skattestyrelsen.

Ingen mulighed for fritagelse for renter og gebyrer vedr. moms

Renter og gebyrer vedrørende for sene indbetalinger af moms, der skulle være betalt i marts måned 2020, er ikke omfattet af den ovennævnte fritagelse, da denne momsbetaling vedrører tiden, før der blev pålagt restriktioner som følge af coronavirus.


177

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/ny-covid-19-lempelse-visse-erhverv-kan-soege-om-rente-og-gebyrfritagelse-vedroerende-a

Folketinget har vedtaget hjælpepakke på skatteområdet

Folketinget har vedtaget en hjælpepakke på skatteområdet, der har som formål at afbøde de økonomiske konsekvenser af coronavirus (COVID-19) for danske virksomheder og lønmodtagere. Hjælpepakken skal styrke danske virksomheders likviditet ved en udskydelse af betalingsfrister for små, mellemstore og store virksomheder.

Introduktion

Med henblik på at afbøde det pres på små, mellemstore og store virksomheders likviditet, der er opstået som følge coronavirus (COVID-19), har Folketinget vedtaget en hjælpepakke, der blandt andet består af en udskydelse af betalingsfrister for moms og A-skat:

Udskydelse af betalingsfrister for moms

Store virksomheders betalingsfrist for moms forlænges med 30 dage for månederne marts, april og maj 2020:

Gældende regler Udskudt betaling

Afgiftsperiode Betalingsfrist Afgiftsperiode Betalingsfrist

1. marts – 31. marts 27. april 1. marts – 31. marts 25. maj

1. april – 30. april 25. maj 1. april – 30. april 25. juni

1. maj – 31. maj 25. juni 1. maj – 31. maj 27. juli

178

Mellemstore virksomheders betalingsfrist for afregning af moms for 1. kvartal 2020 udskydes fra den 2. juni til den 1. september 2020, hvilket er samme tidspunkt som virksomhederne afregner moms for 2. kvartal 2020:

Afregningsperiode Oprindelig indberetningsfrist Ny udskudt betalingsfrist

1. januar - 31. marts 2020 2. juni 2020 1. september 2020

1. april - 30. juni 2020 1. september 2020 De sammenlagte perioder betales 1. september 2020

Mellemstore virksomheder er virksomheder, hvis samlede årlige momspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr., men højst udgør 50 mio. kr.

Små virksomheders betalingsfrist for afregning af moms for 1. halvår 2020 udskydes fra den 1. september 2020 til den 1. marts 2021, hvor virksomhederne også skal afregne moms for 2. halvår 2020:

Afregningsperiode Oprindelig indberetningsfrist Ny udskudt betalingsfrist

1. januar - 30. juni 2020 1. september 2020 1. marts 2021

1. juli - 31. december 2020 1. marts 2021 De sammenlagte perioder betales 1. marts 2021

Små virksomheder er virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer er højest 5 mio. kr. årligt

Det er fortsat muligt at indberette efter afgiftsperiodens udløb, og herved få et negativt momstilsvar udbetalt efter de gældende regler for udbetaling af negativ momstilsvar.

Udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Betalingsfristerne for indeholdt A-skat og AM-bidrag forlænges med 4 måneder for månederne april, maj og juni 2020:

Små og mellemstore virksomheder

Store virksomheder

Gældende regler Udskudt betaling Gældende regler Udskudt betaling

April-rate 11. maj 10. september 30. april 31. august

Maj-rate 10. juni 12. oktober 29. maj 30. september

Juni-rate 10. juli 10. november 30. juni 30. oktober

Ved store virksomheder forstås virksomheder omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6.

179

Der sker ingen ændring i fristerne for indberetningen af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der fortsat skal ske efter de sædvanlige regler.

Udskydelse af betalingsfrister for B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag

Betalingsfristerne for B-skat samt foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag udskydes for månederne april og maj 2020:

B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 forfalder til betaling den 1. juni 2020 og skal betales senest den 20. juni 2020

B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for maj 2020 forfalder til betaling den 1. december 2020, og skal betales senest den 20. december 2020.

I månederne juni og december skal der efter de almindelige regler hverken ske betaling af B-skat eller foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag.

Midlertidig forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

Herudover sker der en midlertidig forhøjelse til 10. mio. kr. af loftet for det beløb, som virksomhederne kan have stående på skattekontoen, uden at der sker udbetaling. Virksomheder kan i dag højst have 200.000 kr. stående på skattekontoen.

Formålet er at imødegå de negative virkninger, som betalingsfristudskydelserne kan udløse i form af negative renter, da fristudskydelserne betyder, at virksomhederne kan få større bankindeståender.

For at undgå negative renter er det således muligt for virksomheder at indbetale op til 10. mio. kr. på skattekontoen.

Den nye beløbsgrænse gælder i perioden fra og med 25. marts 2020 til og med den 30. november 2020.

Beløbsgrænsen skal aktivt justeres af den pågældende virksomhed.


180

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/folketinget-har-vedtaget-hjaelpepakke-paa-skatteomraadet

Skatteministeren har fremsat corona-hjælpepakke til virksomheder

Skatteministeren har fremsat et nyt lovforslag med henblik på at afbøde de økonomiske konsekvenser for danske virksomheder og lønmodtagere af coronavirus (covid-19). Lovforslaget har til hensigt at forbedre danske virksomheders likviditet ved en udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms.

Introduktion

For at imødegå de negative økonomiske konsekvenser for danske virksomheder og lønmodtagere af coronavirus (covid-19), har skatteministeren fremsat et nyt lovforslag, der skal afhjælpe presset på danske virksomheders likviditet.

Lovforslaget er fremsat og 1. behandlet den 13. marts 2020 og 2. og 3. behandles den 17. marts 2020 (hasteproces).

Lovforslaget indeholder tre initiativer, der kort gennemgås nedenfor:

Udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

For det første foreslås det, at betalingsfristerne for indeholdt A-skat og AM-bidrag forlænges med 4 måneder for månederne april, maj og juni 2020:

181

Betalingsfrister – AM-bidrag og A-skat

Små og mellemstore virksomheder Store virksomheder

Gældende regler Udskudt betaling Gældende regler Udskudt betaling

April-rate 11. maj 10. september 30. april 31. august

Maj-rate 10. juni 12. oktober 29. maj 30. september

Juni-rate 10. juli 10. november 30. juni 30. oktober

Ved store virksomheder forstås virksomheder omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6.

Der foreslås ingen ændring i fristerne for indberetningen af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der fortsat skal ske efter de sædvanlige regler.

Udskydelse af fristerne for angivelse og betaling af moms

For det andet forslås det, at betalingsfristen for store virksomheders momsbetaling forlænges med 30 dage for månederne marts, april og maj 2020:

Afgiftsperioder og betalingsfrister for momsafregning – store virksomheder

Gældende regler Udskudt betaling

Afgiftsperiode Betalingsfrist Afgiftsperiode Betalingsfrist

1. marts – 31. marts 27. april 1. marts – 31. marts 25. maj

1. april – 30. april 25. maj 1. april – 30. april 25. juni

1. maj – 31. maj 25. juni 1. maj – 31. maj 27. juli

Store virksomheder er virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer overstiger 50 mio. kr. årligt.

Det fremgår af lovforslaget, at det på nuværende tidspunkt undersøges, om momsperioderne for små og mellemstore virksomheder ligeledes kan forlænges.

Forlængelsen af betalingsfristerne for store virksomheder udskyder ikke Skatteforvaltningens frist for at udbetale negativt momstilsvar til virksomhederne.

182

Midlertidig forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

Herudover foreslås en midlertidig forhøjelse til 10. mio. kr. af loftet for det beløb, som virksomhederne kan have stående på skattekontoen, uden at der sker udbetaling. Virksomheder kan i dag højst have 200.000 kr. stående på skattekontoen.

Formålet er at imødegå de negative virkninger, som de foreslåede betalingsfristudskydelser for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms kan udløse i form af negative renter, da de – tvungne – fristudskydelser betyder, at virksomhederne kan få større bankindeståender. For at undgå negative renter er det således muligt for virksomheder at indbetale op til 10. mio. kr. på skattekontoen.

Den nye beløbsgrænse skal efter lovforslaget gælde i perioden fra og med 25. marts 2020 til og med den 30. november 2020.

Lovforslaget er udformet som en særskilt lov, der udskyder de i forslaget omfattede perioder, hvorefter de almindelige regler herefter igen finder anvendelse.


183

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/skatteministeren-har-fremsat-corona-hjaelpepakke-til-virksomheder

Kontaktinformation Arbejds- & Ansættelsesret

Jacob Sand Partner D +45 86 20 74 04 M +45 24 28 69 09 [email protected]

Sabine Brandhøj Overgaard Advokat D +45 86 20 74 63 M +45 24 28 68 59 [email protected]

Aviation

Morten Hans Jakobsen Partner D +45 33 41 41 71 M +45 23 60 98 79 [email protected]

Peter Sand Advokat D +45 33 41 42 13 M +45 30 18 34 65 [email protected]

Maja Christoffersen Advokat D +45 33 41 43 35 M +45 24 28 68 20 [email protected]

Bank & Finans

Bo Holse Partner D +45 86 20 74 35 M +45 24 28 68 94

[email protected]

Michael Steen Jensen Partner D +45 33 41 41 96 M +45 24 41 67 86 [email protected]

Mikkel Fritsch Partner D +45 33 41 43 95 M +45 30 10 39 12 [email protected]

Lotte Eskesen Partner D +45 86 20 74 09 M +45 24 28 69 11 [email protected]

Morten Nybom Bethe Partner D +45 33 41 41 14 M +45 40 31 89 42 [email protected]

Tobias Linde Partner D +45 33 41 41 61 M +45 24 28 68 26 [email protected]

Corporate / Mergers & Acquisitions / Capital Markets / Compliance & CSR

Anders Ørjan Jensen Partner D +45 33 41 42 89 M +45 24 28 68 70 [email protected]

Camilla C. Collet Partner D +45 33 41 42 09 M +45 24 28 68 09 [email protected]

Chantal Pernille Patel Partner D +45 33 41 42 30 M +45 27 80 40 11 [email protected]

Klaus Søgaard Partner D +45 33 41 42 56 M +45 40 42 94 84 [email protected]

Louise Celia Korpela Partner D +45 33 41 41 98 M +45 27 80 40 64 [email protected]

Mikael Philip Schmidt Partner D +45 33 41 43 69 M +45 24 28 68 76 [email protected]

Søren Stæhr Partner D +45 86 20 74 10 M +45 24 28 69 05 [email protected]

Rikke Schiøtt Petersen Partner D +45 33 41 42 71 M +45 24 25 28 24 [email protected]

Niels Bang Partner D +45 33 41 43 33 M +45 24 28 68 38 [email protected]

EU & Konkurrenceret

Erik Kjær-Hansen Partner D +45 33 41 41 36 M +45 30 18 87 27 [email protected]

Kristian Helge Andersen Senioradvokat D +45 33 41 43 30 M +45 24 28 68 29 [email protected]

Martin André Dittmer Partner D +45 33 41 41 43 M +45 24 28 68 27 [email protected]

Erik Molin Partner D +45 33 41 43 38 M +45 27 80 40 77 [email protected]

Fast Ejendom

Alexander Troeltzsch Larsen Partner D +45 33 41 42 32 M +45 30 18 34 46 [email protected]

Jesper Avnborg Lentz Partner D +45 33 41 42 39 M +45 24 28 68 39 [email protected]

Jan Hellmund Jensen Partner D +45 86 20 74 15 M +45 24 48 64 76 [email protected]

Merete Larsen Partner D +45 33 41 42 04 M +45 22 67 97 20 [email protected]

IP & Digital Business

Ole Horsfeldt Partner D +45 33 41 43 65 M +45 24 28 68 40 [email protected]

Tue Goldschmieding Partner D +45 33 41 42 03 M +45 24 28 68 75 [email protected]

Søren Høgh Thomsen Partner D +45 86 20 74 12 M +45 24 28 69 03 [email protected]

Jacob Ørndrup Partner D +45 33 41 42 20 M +45 24 28 68 36 [email protected]

Christian Alsøe Partner D +45 33 41 41 21 M +45 24 28 68 01 [email protected]

Lasse Skaarup Christensen Partner D +45 86 20 74 20 M +45 40 56 86 02 [email protected]

Proces

Jacob Skude Rasmussen Partner D +45 33 41 43 88 M +45 24 28 68 08 [email protected]

mailto:[email protected]



































Rekonstruktion & Insolvens

Morten Hans Jakobsen Partner D +45 33 41 41 71 M +45 23 60 98 79 [email protected]

John Sommer Schmidt Partner D +45 86 20 74 40 M +45 24 28 69 10 [email protected]

Preben Jakobsen Managing Counsel D +45 33 41 42 05 M +45 61 55 21 92 [email protected]

Shipping / Offshore / Transportation

Jens V. Mathiasen Partner D +45 33 41 42 00 M +45 24 28 68 19 [email protected]

Peter Appel Partner D +45 33 41 41 74 M +45 40 59 45 85 [email protected]

Skat

Jakob Skaadstrup Andersen Partner D +45 33 41 41 77 M +45 24 28 68 02 [email protected]

Jan Steen Hansen Advokat D +45 33 41 43 50 M +45 20 77 64 39 [email protected]








Axel TowersAxeltorv 21609 København VDanmark

PrismetSilkeborgvej 28000 Aarhus CDanmark

gorrissenfederspiel.com

Gorrissen Federspiel - COVID-19 booklet...2. april 2020 | Ole Horsfeldt, Tue Goldschmieding, Pia...

Documents

Transcript of Gorrissen Federspiel - COVID-19 booklet...2. april 2020 | Ole Horsfeldt, Tue Goldschmieding, Pia...