LÆS OM: MØLLEEJERNES DOM: JO STØRRE SERVICEFIRMA DES ... · skifergas i Polens undergrund, som...

M Å N E D S M A G A S I N E T N AT U R L I G E N E R G I · O K T O B E R 2 0 1 4 · 3 7 . Å R G A N G 2

LÆS OM: MØLLEEJERNES DOM: JO STØRRE SERVICEFIRMA DES RINGERE MØLLESERVICE · LAVE ELPRISER EN TIKKENDE BOMBE UNDER HAVMØLLERNE? ·

DANSKERNE GÅR MASSIVT IND FOR VINDMØLLER - OG NABOERNE ER MEST POSITIVE

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 22

Energi Danmark tilbyder: ■ Den bedste service ■ De dokumenterede bedste afregningspriser

Energi Danmark A/S • Hedeager 5 • 8200 Aarhus N • Telefon 87 42 62 62 • www.energidanmark.dk

Anders Møller Sørensentlf. 8745 6910 e-mail: [email protected]

Hans Hensbergtlf. 8742 6200 e-mail: [email protected]

Vil du vide mere, så kontakt os:

Træf et valgder giver resultater

Ingen løbende bindinger Ingen indmeldelsesgebyrer Personlig betjening

2014-04-20 Annonce Naturlig Energi Helside 210x297 - resultat.indd 1 23-04-2014 08:11:36

EUROPÆISK ELLER POLSK KLIMAPOLITIK? | 5 Med en ny EU-kommission, hvor klimapolitikken de næste fem år bogstaveligt talt underordnes energipolitikken, tegnes et billede af et EU, der tager afsked med sin klimamæssige leder-rolle. Imens er de hidtil mest tøvende store lande begyndt at sætte sig i bevægelse: USA er på vej med reduktioner i ameri-kanske kraftværkers CO2-udledning. I Kina er klimaet priorite-ret op. Og i Indien er en grøn pioner valgt som premierminister. Det skaber et forsigtigt håb om reelle tiltag på klima-topmødet i Paris næste år, hvor man vil forsøge at få taget de beslutninger, der faldt til jorden i København i 2009.

AKTUELLE NYHEDER | 6-13Lave elpriser kan true ældre vindmøller, men måske især de havmøller, som nu på vej gennem endnu en renovering, der skal finansieres af elektricitet til ca. 20 øre/kWh.At fusioner og større firmaer giver besparelser, som kommer kunderne til gode, gælder ikke vindmølle-service at dømme efter forbrugerundersøgelsen blandt mølleejerne.Et par tårnfalke og et stærepar har i sommer med hvert et kuld unger på tårnet til en husstandsmølle på Lolland igen demente-ret myten om fugles frygt for vindmøller.

FAKTA OM VINDMØLLER OG ENERGIPLANER | 14-16Bag de godt 5.000 danske vindmøller står politiske beslutninger i form af energiplanerne gennem tiderne. De beskrives her.

HISTORIENS VINGESUS | 24-27Den eneste overlevende danske vindmøllefabrikant på det ame-rikanske marked, Bonus, fik sidst i 1980’erne endnu et ben at stå på, da andre danske møller gik i stå, og Bonus måtte rydde op. Det kostede i første omgang danske anpartshavere, banker og forsikringsselskaber penge, men førte til, at mange danske møller i Californien kører den dag i dag. Nyt afsnit af Ib Konrad Jensens føljeton.

VINDPRODUCERET EL FOR AUGUST | 28-29Vindens energiindhold blev i august 91% og året som helhed er nu nede på 99,8%. Landets 5.193 møller har de sidste 12 måneder dækket 39,6% af det danske elforbrug, sparet afbræn-ding af 4,3 mill. tons kul og hindret udledning af 9,8 mill. tons CO2.

Forsidemotivet er i sommer hentet i Californien af Jan Vium. Møllerne er fra Wind Matic og kører ligesom 30 år gamle møller fra Vestas, Micon, Bonus og Nordtank stadig. Hvordan det går til, kan læses i føljetonen side 24-27.

N A T U R L I G E N E R G I · O K T O B E R 2 0 1 4 3

M Å N E D S M A G A S I N E T N AT U R L I G E N E R G I · O K T O B E R 2 0 1 4 · 3 7 . Å R G A N G 2

LÆS OM: MØLLEEJERNES DOM: JO STØRRE SERVICEFIRMA DES RINGERE MØLLESERVICE · LAVE ELPRISER EN TIKKENDE BOMBE UNDER HAVMØLLERNE? ·

DANSKERNE GÅR MASSIVT IND FOR VINDMØLLER - OG NABOERNE ER MEST POSITIVE

37. ÅRGANG · OKTOBER 2014NATURLIG ENERGI

udkommer12 gange årligt som medlemsblad for

DANMARKS VINDMØLLEFORENINGDanske Vindkraftværke i

4.000-7.000 eksemplarer pr. måned

Bladets adresse er:NATURLIG ENERGI,

Havvej 32, Vrinners Hoved, 8420 Knebel,Tlf. 86 36 54 65, Telefax 86 36 56 26.

www.naturlig-energi.dk E-mail adresser:

[email protected]@naturlig-energi.dk

[email protected]@naturlig-energi.dkREDAKTION & ADMINISTRATION

Torgny Møller (ansvarshavende redaktør), Lene Wind, Ole Hansen.

ILLUSTRATIONERKlaus Albrectsen

FOTOGRAFERKim Kiholm, Nikolaj Skovdal Sønder

GRAFISK & TEKNISK TILRETTELÆGGELSEJørgen Sparre, Martin Schultz,

Stefan Detreköy

DANMARKS VINDMØLLEFORENING er en forening af vindmølleejere og vindkraftinteresserede.

DV’S SEKRETARIAT:Ellemarksvej 47, 8000 Århus C.

Tlf. 86 11 26 00 Se iøvrigt DV’s adresser side 4.

DV’S BESTYRELSEKristian Jakobsen (formand), Allerup Bygade 52,

5220 Odense SØ. tlf. 65 95 89 92Bent Stubkjær, Morsbøl Skolevej 33,

7200 Grindsted, tlf. 75 32 29 04.Hans Christian Sørensen, Blegdamsvej 4,

2200 København N. tlf. 35 36 02 19.Verner Olesen, Rugvænget 12,

4900 Nakskov, tlf. 54 92 50 45.Ole Bak Nielsen, Allinggårdsvej 38, 8600 Silkeborg, tlf. 86 87 74 30.Gert Kristensen, Nyrup Mark 42,

9240 Nibe, tlf. 98 35 31 81Bertel Hjortborg Jensen, Bjørslevvej 10,

6920 Videbæk, tlf. 97 19 41 37DV’S SYNSPUNKTER

udtrykkes i lederen. Synspunkter fremsat i den øvrige del af bladet er ikke

nødvendigvis udtryk for foreningens holdning.

Bladets artikler kan frit citeres mod kildeangivelse.Erhvervsmæssig brug af tekst og annoncer

kun tilladt efter skriftlig aftale, jfr. lov om ophavsret.

Årsabonnement 12 numre (for ikke-medlemmer af Danmarks Vindmølleforening) inkl. Mailnyt og Naturlig Energi elektronisk kr. 400,00 + moms.

Mailnyt-abonnement inkl. Naturlig Energi elektronisk for øvrige modtagere af det trykte blad kr. 120,00 +

moms årligt.

NATURLIG ENERGI er CSR-partner for 100% til Børnene (www.100pct.org)

Bladet er produceret miljø-neutralt ved hjælp af vindkraft og trykt med vegetabilske farver på miljøvenligt papir af

Johnsen Offset, GrenaaISSN 0106-1127

INDHOLD

Artikel. Tilfredshedsundersøgelse. Side 7

Figur 9

N A T U R L I G E N E R G I · O K T O B E R 2 0 1 44

Ellemarksvej 478000 Århus C

Tlf. 8611 2600Fax 8611 2700

[email protected]

Tekniske konsulenter

Rådgivning om alle tekniske spørgsmål, eftersyn af vindmøller eller enkeltkomponenter, f.eks. før udløb af garanti.

Udvidet konsulentaftale og løbende opfølgning med eftersyn af møllen hvert eller hvert andet år. Driftsledelse på transformer.

Tekniske tilstandsrapporter og analyse af tekniske problemer.

Inspektion med endoskop, der gør det muligt at fotografere lukkede enheder som f.eks. gear, lejer og planettrin.

Rådgivning om vedligeholdelse af møller, uvildige forslag til reparationer eller renovering, bistand i forsikringssager.

Generel rådgivning og information, energi politik, lovgivning, vindmølle-planlægning, samfunds-økonomi

Energipolitik, internationalt samarbejde, vindmølleplanlægning

DirektørAsbjørn [email protected]. 8684 1616

RegnskabsførerLars [email protected]. 8733 1431

InformationsmedarbejderLinette [email protected]. 8733 1430

Politisk/økonomisk konsulentHenrik [email protected]. 8733 1432

Teknisk konsulentStrange SkriverGl. Feggesundvej 134, 7742 VesløsTlf. 9618 1281 / Mobil 2142 [email protected]

Teknisk konsulent Poul Kr. Stenvad MadsenRavnsbjerg Hegn 23A, 7400 HerningMobil 5122 [email protected]

Teknisk konsulentSteen AndersenMøllersmindevej 12, 8752 ØstbirkTlf. 7526 0807 / Mobil 2049 1319Fax 7526 [email protected]

Generel rådgivning og information, afregningsregler, arrangementer, hjemmeside

Regnskab for vindmølle-lav, generel rådgivning, økonomiberegninger for møller i udlandet, medlem skab, kontingent, regnskab

Telefontid kl. 8.30-15.00, fredag dog kl. 8.30-13.00

Vindmølleøkonomi i danske møller, vindmølle-lav, udbud, udskiftning, moms-, afgifts- og skatteregler, juridiske spørgsmål

ØkonomirådgiverJørn LarsenGrynsevej 3, 4840 Nr. [email protected]. 5443 1322Træffes mandag-torsdag kl. 8-15

Teknisk konsulent Steen Nedergaard BussMobil 3059 7949 [email protected]

ProjektrådgiverTue NielsenMølledamsvej 1, 5750 RingeTlf. 6267 1959 [email protected]

Nye projekter, placering og parkdesign, bereg-ning af støj, produktion og rotorskyggekast, visualiseringer

Teknisk konsulent Ole AndersenEstrupvej 42, Idom, 7500 HolstebroMobil 2335 [email protected]

PlanlægningskonsulentKristian Ditlev FrischeTlf. 8733 1434 [email protected]

Vindmølleplanlægning, nye projekter, placering og parkdesign, bereg-ning af støj, produktion og rotorskyggekast, visualiseringer


DV MENER

KATHERINE Richardsons kommentar ovenfor gjaldt en ikke synderlig opløftende klimastatus fra verdens største revisions- og konsulenthus, PricewaterhouseCooper, til daglig kaldet PwC. Men citatet kunne måske også have været en kommentar til den aktuelle udvikling på klima-området i EU. Når Bruxelles påkalder sig opmærksomhed, skyldes det, at både tilhængere og skeptikere omkring CO2-reduk-tion er enige om, at betaling for udledning af CO2 er den eneste effektive metode, hvis man vil have mindre CO2 udledt - eller som The Economist udtrykker det med så enkle ord, at det er forståeligt selv for en kommende EU-præsident med begrænsede engelskkundskaber: ”If you want less of it - tax it”.

Donald Tusks sprogkundskaber skal ikke bebrejdes ham. Dem vil han rette op på. Desværre har han ikke lovet noget tilsvarende, når det gælder holdningen til klima-spørgsmålet. Som polsk premierminister har han siden 2007 demonstreret ikke blot polsk uenighed i EU’s kli-mapolitik. Den nye EU-præsident er erklæret modstan-der af den. En væsentlig årsag er Polens egen energipoli-tik, som går ud på at satse massivt på kulfyrede kraftvær-ker og i fremtiden også gerne på både skifergas og atom-kraft. Polen importerer 60% af sin energi fra Rusland og ønsker forståeligt nok at frigøre sig fra den afhængighed. Rusland leverede i september et eksempel på energi som våben, da der pludselig kom 20-45% mindre russisk naturgas til Polen end landene havde aftale om. Angiveligt var det kvittering for EU’s sanktioner mod Rusland og en advarsel mod polsk re-eksport af gas til Ukraine. Eksemplet er en del af forklaringen på Polens satsning på kul både hjemme og i EU-regi, hvor Polen hidtil har

været med til at blokere for effektive CO2-kvoter. Men Donald Tusk har desuden kunnet pege på, at Polen er kommet lettere gennem den økonomiske krise end mange andre EU-lande, efter hans mening netop på grund af sin energipolitik. Den kendetegnes f. eks. ved, at det er det polske miljøministerium, der planlægger boringerne efter de flere hundrede milliarder kubikmeter skifergas i Polens undergrund, som man håber på.Økonomien er et uimodståeligt argument i et kriseramt EU, så det har næppe skadet Donald Tusks kandidatur til EU-topposten. Hvad det vil betyde for EU’s klimapo-litik, har vi endnu til gode at se.

Men med en ny EU-kommission, hvor klimapolitikken de næste fem år bogstaveligt talt underordnes energipoli-tikken, tegnes hermed billedet af et EU, der øjensynligt tager afsked med sin klimamæssige leder-rolle. Det skeri en tid, hvor sammenhængen mellem CO2-udledning og klimaproblemet ikke blot er blevet almindeligt aner-kendt - de hidtil mest tøvende store lande er begyndt at sætte sig i bevægelse: - USA’s præsident Barack Obama har med eksisteren-de lovgivning i hånden dekreteret begyndende reduktio-ner i amerikanske kraftværkers CO2-udledning, som står for 30% af USA's CO2-udslip.- I Kina, hvor udledningen af CO2 pr. indbygger nu er blandt verdens højeste, er klimapolitikken rykket op på agendaen under Xi Jiping, ganske vist også pga. den syn-lige og alvorlige forurening, som energiforbruget medfø-rer for befolkningen.- Og i Indien er en af den grønne økonomis pionerer, Narendra Modi, blevet valgt som landets nye premier-minister.Det skaber et forsigtigt håb om, at de smukke hensigts-erklæringer, som senest blev gentaget af 120 statsledere i FN i september, kan resultere i reelle tiltag på det COP21-topmøde, som i Paris i marts næste år vil forsø-ge at få taget de beslutninger, der faldt til jorden i København i 2009.Det haster mere og mere, hvis man skal tro revisionsfir-maet PwC, som i sin klimastatus har regnet sig frem til, at med det nuværende tempo skal al CO2-udledning faktisk ophøre om tyve år, hvis 2 graders-målet skal opfyldes. �

M E N S V I V E N T E R EUROPÆISK ELLER

POLSK KL IMAPOLIT IK?”Vi har ikke blot en vedtaget global målsætning om ikke at overskride to graders opvarmning, vi har også i EU en officiel målsætning om at reducere vore CO2-udledninger med 80-95 pct. i 2050. I øjeblikket agerer vi imidlertid, som om det over-hovedet ikke er alvorligt ment fra politikernes side. Hvis det faktisk er alvorligt ment, så er problemet, at jo længere vi ven-ter med at gøre det nødvendige, desto dyrere bliver det. Vi kom-mer altså til både at løbe stærkere og betale mere”.Tidligere formand for regeringens Klimakommission Katherine Richardson i Information.


Af TORGNY MØLLER

Lave elpriser kan blive en tikkende bombe under havmøllerne. De ældste 2 MW-møller i Nordsøen har vist sig at være langt dyrere i drift end forudset. Møllerne i Horns Rev 1-mølleparken er for tredje gang på vej gennem en større renovering. De er 12 år gamle, så reparationerne skal finansieres af markedsprisen på elektrici-tet på ca. 20 øre/kWh. På land koster hver produceret kWh fra en vindmølle op til 14-16 øre i driftsudgifter og reparationer. Til havs er vedligeholdelsen dyrere, men parkens ejer, Vattenfall ønsker ikke at oplyse prisen - kun at Horns Rev 1 på grund af bedre vind stadig hænger sam-men økonomisk.Markedsprisen på el er samtidig afreg-ningsprisen for ældre vindmøller, når de er over 20 år, og for nyere møller, rejst efter ”Lov nr. 1392 af 27. december 2008”, når de er ude af fuldlasttimerne. I Folketingets energiplan forudses en bety-delig del af de ældre møller at bidrage til fremtidens el-forsyning. I januar 2014 for-ventede Energistyrelsen, at mange møller fortsat vil køre efter, at de er blevet 25 år. Grundlæggende er fagfolk enige om, at vindmøller kan fortsætte med at produce-

re, så længe de vedligeholdes, men de er ligeså enige om, at vedligeholdelsen på et tidspunkt kan koste så meget, at møllen ikke kan finansiere fortsat drift. Med lave elpriser vokser den risiko.Men hvor stor er risikoen i dag, da elpri-serne ligger nogenlunde stabilt på om-kring 20 øre/kWh, og elmarkedet efter langtids-kontrakterne at dømme ikke ven-ter, at de stiger de kommende fem-seks år?

10-16 øre/kWh forlandmøllers driftØkonomirådgiver i Danmarks Vindmølle-forening Jørn Larsen, oplyser, at drift og vedligeholdelse på en ny vindmølle på land de første 20 år i gennemsnit kan for-ventes at koste ca. 10 øre/kWh, mens driftsudgiften for en mølle, der er mellem 20 og 30 år, vil løbe op i ca. 14-16 øre pr. produceret kWh. Priserne er i begge til-fælde inklusive en gear-renovering mv. pr. ti-år, “men med variationer både under og over gennemsnittet”. Når en total renovering koster mere for en mølle på over 20 år, skyldes det, at man som regel i forbindelse med en totalreno-vering opdager en del mindre ting, der også kræver udbedring, og som koster eks-tra på en ældre mølle. “Vi har igennem mange år vidst, at et gear

holder 8-12 år; nogle holder kortere tid, men andre holder længere. Renovering af gear, udskiftning af generatorlejer og gen-nemgang af vinger skal forventes at koste ca. 1 mill. kr. pr. MW effekt, dvs. 750.000 kr. for en 750 kW mølle. Det er en omkostning på 4-6 øre pr. kWh, hvis reno-veringen foregår i tidsintervallet 8-12 år og afhængig af møllens produktion, dvs. at det bliver billigere pr. produceret kWh, hvis møllens produktion er høj, og dyrere, hvis den er lav,” siger Jørn Larsen.

Havmøller “ingenguldrandet forretning”Ovennævnte priser gælder vindmøller opstillet på land, som er lettest at komme til og ikke mindst lettere at holde i drift året rundt. Til søs er ikke kun installatio-nen, men også drift- og vedligeholdelses-omkostningerne større. Udover de meget omtalte og kostbare gearskift har Horns Rev-møllerne krævet udskiftning af vin-ger, som i havmiljøet på Nordsøen holdt under ti år. Jørn Larsen påpeger, at man også har oplevet at være ude af stand til at komme ud til møllerne på grund af vejret i perioder på op til tre måneder. Hvad det koster i tabt produktion, er ukendt, men “det er givet, at det ikke er nogen guldran-det forretning at drive offshore-møller på de aktuelle markedsvilkår,” mener han.

Tvivler på at elprisenkan dække driftenTeknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening Strange Skriver har mere end tyve års erfaring med kontrol- og garantieftersyn af vindmøller både på land og til søs. Han tør ikke byde på, hvad drift og vedligeholdelse i gennemsnit koster for havplacerede vindmøller. Men personligt tvivler han på, at havmøl-ler kan vedligeholdes for den aktuelle markedspris på elektricitet.Havmølleparker overgår til ren markeds-pris-afregning, når de er ude af fuldlastti-merne, typisk efter 10-12 år, og det er Vestas-møllerne i den første Horns Rev-møllepark.

V I N D P R O D U C E R E T E L

Lave elpriser en tikkendebombe under havmøllerne?

AKTUELLE NYHEDER

Energistyrelsen har bebudet en frem-skrivning af sine forventninger til frem-tidens elpriser og dermed afregnings-priserne for vindproduceret el. Hidtil har man forudsagt, at afregningsprisen for vindproduceret el vil stige til ca. 40 øre/kWh frem mod 2030, og både Energistyrelsen og Energinet.dk kalku-lerede sidste år med en elpris på ca. 36 øre allerede i 2018. Afregningsprisen i 2018 bliver dog kun 20,07 øre/kWh inklusive balance og gebyrer, hvis en mølleejer vest for

Storebælt den 1.september tegnede en fastprisaftale for levering af vindprodu-ceret el for kalenderåret 2018 hos Energi Danmark.Chefkonsulent i Energistyrelsen Sigurd Pedersen oplyste i juli, at den revidere-de prognose formentlig ville blive offentliggjort i august. I august oplyste han, at den nok ville blive offentliggjort i september, men at man i øvrigt vil kunne finde den på Energistyrelsens hjemmeside, når den bliver offentligt tilgængelig.

HVILKEN ELPRIS VENTER ENERGISTYRELSEN NU?

REVIDERET PROGNOSE PÅ VEJ

N A T U R L I G E N E R G I · O K T O B E R 2 0 1 4 7N A T U R L I G E N E R G I · O K T O B E R 2 0 1 4 7

At drift- og vedligeholdelse generelt er dyrere end for møller på land har ikke kun med tilgængelighed at gøre, påpeger Strange Skriver. Det handler også om det havmiljø, møllerne er placeret i Det har vist sig at kræve uventede og kostbare reparationer. Eksempelvis er man i gang med at renovere gear på møllerne i den første Horns Rev-møllepark for tredje gang i møllernes 12-årige levetid. Derudover har det vist sig , at vingerne på de 80 møller kræver renovering hvert 3. år. Havmiljøet får også 2 MW-møllerne til at ruste uventet hurtigt. Og endelig synes man at måtte revidere forventningen om, at havmøllers fundamenter kan genbruges til et hold nye møller, når de første er udtjente. Ihvertfald på Horns Rev, hvor fundamenterne har vist sig at skride.

Vattenfall: Høj produktionredder økonomienDet er rigtigt, at drift og vedligehold koster mere for møller til havs end for møller på land, men den oprindelige Horns Rev-møllepark løber stadig fornuf-tigt rundt, siger Arne Rahbek, Vattenfall,

selovm han bekræfter, at elselskabet er i gang med at renovere gearene på møllerne for tredje gang på 12 år. Når økonomien kan klare de ekstra udgifter, skyldes det, at produktionen er så meget højere til havs. Vattenfall ønsker ikke at oplyse mere kon-kret, hvad drift og vedligehold koster pr. produceret kWh for selskabets vindmøller.Arne Rahbek afviser, at fundamenterne for Horns Rev 1-møllerne skrider, men bekæfter, at “der har været nogle stabilise-ringsproblemer, men den udvikling er stoppet, så fundamenterne ikke forskyder sig mere”. Til gengæld mener han, at andre ejere af havmølleparker har funda-ments-problemer. At fundamenterne på Horns Rev kan genbruges, som man oprindelig havde talt om, afkræfter Arne Rahbek alene med henvisning til, at fun-damenterne til 2 MW-møllerne er for små til de større, moderne havmøller.

Prisen dykker påbrugte vindmøller Prisen på brugte møller er også påvirket af den lave markedspris på el og manglende udsigt til elprisstigninger. Jørn Larsen vur-

derer, at møller opstillet fra 1995 til 2001 med de aktuelle afregningspriser i dag højst kan sælges for en pris, svarende til mellem 1,00 og 1,70 kr. pr. årlig produce-ret kWh, og afhængigt af møllens alder og stand. For et år siden var markedsprisen på brugte møller noget højere, mellem 1,50 og 2,20 kr. pr. kWh, som møllen årligt kunne levere.Ikke kun elprisen i Norden påvirker det tradtionelt internationale brugtmølle-marked. Hvis danske brugte møller som tidligere agtes tilbudt udenlandske marke-der, kan det fremover blive i konkurrence med ikke kun ældre, men også nyere udenlandske møller. Det skyldes, at Spanien, som er verdens fjerdestørste vindmøllemarked målt i installeret effekt, i sommer har annulleret sine tilskudsord-ninger til vedvarende energi. Det har sendt chokbølger gennem både vindmøllebran-chen og bankverdenen, som både skal finansiere og refinansiere mølleprojekter. Alle spanske møller er nu henvist til mar-kedsvilkår. Det har ført til planer om at pille også nyere vindmøller ned igen og eksportere dem f. eks. til Latinamerika. �

Vi er din garanti for kvalitet og en effektiv service.

• Certificeret serviceudbyder• Stor mølletypeportefølje – bl.a. anbefalet af Vestas• Service og vedligeholdelse på: Vestas, NEG Micon og mindre Siemens/Bonus møller• Vingeinspektion og reparation• Montører med mange års erfaring• Stort velassorteret reservedelslager

Kontakt serviceafdelingenfor et uforpligtende tilbud.

Total Wind Service ApsSjællandsvej 5 | DK-7330 Brande | Tlf. +45 9660 1900 | [email protected] | Hotline i tilfælde af akut behov for en tekniker: +45 5077 9241 | www.totalwind.com

Mød os på Agromek i Herning den 25.-28. november 2014


FOR MØLLEEJERE

M Ø L L E E J E R N E S D O M

De største firmaer bag den ringeste service

Der har længe været ønske om at få et overblik over, hvordan de uafhængige ser-vicefirmaer og fabrikanternes serviceafde-linger udfører deres arbejde. Danmarks Vindmølleforenings teknikere har ved kontakt med møllerne og mølleejerne en vis anelse om, hvordan det står til, men der er ikke noget bedre end at få mølle-ejerne selv til at give firmaerne karakterer.Vi har derfor udarbejdet en række spørgs-mål, som mølleejerne kunne svare på ved at give en ud af fem mulige karakterer.Spørgeskemaet har været tilgængeligt på vores hjemmeside i 14 dage i august 2014. Der er indkommet 321 besvarelser. Tallet er noget skuffende, idet vi i DVs medlems-kreds har langt flere medlemmer med møller. Vi har annonceret denne tilfreds-hedsundersøgelse på vores hjemmeside, vi har omtalt undersøgelsen i Naturlig Energi i både juli og august, og vi har sendt en e-mail til de af vores medlemmer, som vi har en e-mail adresse på. I e-mai-len var der direkte link til spørgeskemaet. Lad os blot sige med det samme, at vi vil gentage undersøgelsen næste år, hvor vi så håber på flere besvarelser. Og vi vil gerne have ideer fra jer læsere og medlemmer til, hvordan vi kan få meddelelse om vigtighe-den af at deltage i undersøgelsen ud til så mange mølleejere som muligt.

De 321 besvarelser omhandler 20 forskel-lige servicefirmaer. For nogle af disse ser-vicefirmaer er indkommet så få besvarel-ser, at vi må udelade dem. Når vi skærer de mindste antal besvarelser fra, så vi har ti firmaer tilbage, står vi med 299 besva-relser. Heraf er antallet af besvarelser fra fem af firmaerne mellem 5 og 8, hvilket også er for lavt til at lave en ordentlig stati-stik på, men vi synes at en undersøgelse, hvor kun fem firmaer er med, er for lidt og misvisende.

Derfor har vi lavet snittet ved at inkludere de ti firmaer med flest besvarelser. Disse 10 firmaer er tre fabrikanters serviceafde-linger: Vestas, Siemens og Nordex, samt syv uafhængige servicefirmaer, hvoraf DMP er langt det største, hvilket også fremgår af antallet af besvarelser.

Vi har spurgt om årsagen til at vælge netop det servicefirma mølleejeren anven-der. Svarene ses i figur 1.

Af antallet ses, at flere har givet mere end én årsag til valg af firma. Annoncer ser ikke ud til at have den store indflydelse, mens de andre årsager er rimeligt jævnt fordelt.I rubrikken ”Andet” er der skrevet mange forskellige årsager. I figur 2 fornedener noteret de årsager der var flest af.

Der spørges, om mølleejer har skiftet ser-vicefirma og hvis ja, hvor mange gange. Hertil er besvarelserne vist i figur 3. 166 eller cirka halvdelen af møllerne har skiftet servicefirma. De fleste kun en enkelt gang, men der ses et enkelt eksem-pel på, at en mølleejer har skiftet service-firma seks gange.

De øvrige spørgsmål er her gengivet som de fremstod på spørgeskemaet:Hvordan er kommunikationen med firma-et pr. telefon og e-mail (f.eks. advisering af kommende serviceeftersyn, support i for-bindelse med fejl, beskrivelse af mulige reparationer) ?… indenfor almindelig åbningstid… efter almindelig åbningstid (aften/weekend)Hvad synes du om kvaliteten af servicefir-maets arbejde ?Hvordan er den skriftlige dokumentation på det udførte arbejde (servicerapporter, fakturaer, m.m.) ?Hvordan vurderer du servicefirmaets fag-lige viden om netop din mølle ?… telefonisk support.… serviceteknikere, der kommer til din vindmølle.Hvor hurtigt er firmaet til at få løst evt. problemer i din mølle ? Hvordan synes du, servicefirmaet vareta-ger det løbende opsyn/overvågning af møllen ?Hvordan vurderer du forholdet mellem servicefirmaets pris og ydelse ?

····Af Strange SkriverTeknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening

Artikel. Tilfredshedsundersøgelse. Side

rs g Ant l ri

i g 8

i

Figur

rs g Ant l r i ir r g ir i r r i r

g r i igg ir

Figur

Ant l skift Ant l

Figur


rs g Ant l ri

i g 8

i

Figur


g r i igg ir

Figur

Ant l skift Ant l

Figur


rs g Ant l ri

i g 8

i

Figur


g r i igg ir

Figur

Ant l skift Ant l

Figur

Figur 1

Figur 2

Figur 3


Hvordan performer dit servicefirma i dag i forhold til tidligere ?Hvor god er servicefirmaet til at stå inde for reklamation og garanti?På ovenstående spørgsmål har svarmulig-hederne været følgende:• Ringe• Nogenlunde• Tilfreds• Meget tilfreds• FremragendeVi har ved de indkomne besvarelser givet karaktererne fra 1 til 5, hvor 1 er ringe og 5 fremragende.Til sidst har vi bedt mølleejerne om at svare på spørgsmålet: Ville du anbefale dit servicefirma til andre ?Svarmulighederne her var:• Ja• Nej• MåskeYderligere har mølleejerne haft mulighed for at give kommentarer til uddybning af besvarelserne.

Men nu til resultatet af undersøgelsen.I figur 4 ses skema med besvarelserne. Som det ses, er der stor forskel på antallet

af besvarelser for de enkelte servicevirk-somheder. DMP-Mølleservice med 109 besvarelser, og to af de små servicefirmaer med kun fem besvarelser. Når vi ser på antallet af besvarelser for de enkelte fir-maer, svarer det nok nogenlunde til forde-lingen af det antal møller, firmaerne udfø-rer service på.I felterne er vist gennemsnittet af karakte-rerne fra det samlede antal besvarelser for hvert firma. Gennemsnittet kan således højst være 5 og mindst 1. Der er mange tal i skemaet, og for lettere at se top og bund er de højeste karakterer for hvert spørgsmål farvet grønne, og de laveste er farvet røde.Af disse farver skinner et resultat af undersøgelsen tydeligt igennem: Wincon

scorer i otte ud af 11 spørgsmål de laveste karakterer og får naturligvis også den lave-ste karakter i Total rating, som er et sim-pelt gennemsnit af de 11 karakterer. Vi har forsøgt at vægte spørgsmålene forskel-ligt, men det giver kun ganske små afvi-gelser fra det simple gennemsnit, hvorfor vi har valgt at vise den Totale rating som et simpelt gennemsnit.De højeste karakterer fordeler sig på fem af de små servicefirmaer. Fabrikanterne og DMP har således ikke højeste score på et eneste af spørgsmålene.

Lad os se på nogle af spørgsmålene i det følgende.I figur 5 er vist fordelingen på spørgsmålet om kvaliteten af det udførte arbejde.

VI SERVICERER HELE DANMARK.Bestil et uforpligtende møde og lad os dokumentere, hvordan Windturbs’ service koncept maksimerer oppetiden og indtjeningen på dine møller. Ring 8651 8181. www.windturbs.com

WINDTURBS SERVICE KONCEPT MAKSIMERER OPPETIDEN PÅ DINE VINDMØLLER.


Figur

Ant

al b

esva

rels

er

Karakter til servicefirma

ko

mm

unik

atio

n

ko

mm

unik

atio

n_af

ten

kva

litet

do

kum

enta

tio

n

fag

lig_t

lf.

fag

lig_t

ekni

ker

hurt

ig

gar

anti

per

form

er

pri

s

op

syn

Tota

l gar

anti

Figur 4


FOR MØLLEEJERE

Decowicon:Servicefirmaet er efter min mening til for os mølleejere. Der er en stor viden og man kan altid ringe og få en snak. Og så er udkald meget fornuftig prissat.

TP service:Min mølle er stadig under garanti. Gaia Glasgow optræder aldeles uanstændigt. TP prøver at afbøde generne ved deres langsommelige indsats.

Windturbs Aps:Generelt synes jeg forholdet mellem pris og ydelse blandt alle servicefirmaer er for dyrt. Dog er Windturbs absolut i den bedre ende.

Nordex:IT-systemet til egen overvågning af møl-len halter meget bagefter. Nordex er alt for meget bagefter i.f.t. styresystemer.

DMP-Mølleservice:DMP har oplyst at gearkassen var slidt op 2 gange. 1. gang efteråret 2011 og 2.gang efteråret 2013. Jeg havde i 2011 Strange Skriver til at lave en rapport og Poul Madsen i 2014; begge kunne oplyse gearet intet fejlede. Jeg synes ikke at fir-maet er helt troværdig.

Vi abonnerer også på jeres serviceaftale (Poul Madsen er supergod), og det virker som om, DMP er noget fodslæbende mht at udbedre de forhold, I peger på. 'Vi ved

bedre' holdning. Man kan også mærke, at der skal tjenes penge, efter de blev over-taget af kapitalfonden.DMP har undergået store forandringer, og måske er det derfor at man kan sende mails, som ikke bliver besvaret, eller tele-fonere uden at få kontakt. Virker overord-net til at have stor erfaring med møllety-pen.

Siemens:Det er rasende dyrt at bruge møllefirma-et, og de udviser ingen form for fleksibili-tet eller fantasi i at få møllen til at køre eller holdt kørende til næste service eller næste hverdag. Der bliver kun taget hen-syn til firmaets standardprocedure for arbejde. Med den afregningspris møller får pt. har vi ikke råd til at betale regnin-ger for arbejde, der kunne gøres billigere eller smartere.

TYPISKE KOMMENTARER TIL FIRMAERNE

Gennemsnitskarakteren varierer fra 4,5 for TP Service og ned til 2,4 for Wincon A/S. Vi ser at fire af de små servicefirmaer har de højeste karakteret, dernæst kom-mer de fire store firmaer.I figur 6 ses fordelingen på spørgsmålet om, hvor god er servicefirmaet til at stå inde for reklamation og garanti. Her er spredningen ikke så stor: fra 4,3 til 2,8. De fem mindste firmaer ligger bedst, herefter de fire store firmaer og sidst igen Wincon.I figur 7 ses fordelingen på spørgsmålet: Hvordan vurderer du forholdet mellem servicefirmaets pris og ydelse. Dette spørgsmål er et centralt spørgsmål, idet besvarelserne således gerne skulle inklu-dere alle de andre besvarelser. Igen er de fem mindste servicefirmaer højst ratede, og de fire store samt Wincon ligger lavest. Vi ser, at Siemens her får de ringeste karakterer.Den totale rating er vist i figur 8. Karaktererne går fra 4,3 og ned til 2,7.

Decowicon ligger højest og dernæst TP Service. Disse to firmaer servicerer hhv. kun Nordex møller og Gaia møller. Det er således firmaer, der har begrænset deres serviceydelser til et forholdsvis smalt udvalg af vindmøller, som de derved har meget godt kendskab til. Derfor er mølle-ejerne godt tilfredse med disse firmaer, og de får de højeste karakterer. Herefter følger Per & Jørgen Therkildsen og Windturbs, som er to mere eller mindre regionale firmaer, som mest servicerer møller i det område, de bor.DMP Mølleservice indtager placeringen som nummer 5 med en karakter lige midt imellem top og bund.De tre fabrikanter scorer ikke særligt godt. De indtager placeringerne 6, 7 og 9, og jo større firmaet er, jo ringere er karakterer-ne. Vi er tit blevet tudet ørerne fulde med, at fusioner og større firmaer giver bespa-relser og volumenfordele, som kommer kunderne til gode. Lad mig blot her note-

re, at dette i hvert fald ikke gælder for vindmølle-serviceleverandører.Nummer 8 på listen er KR Montage, som nok er det mindste firma. Det ringest pla-cerede firma er Wincon, som ligger 0,4 point under Vestas på plads nummer 9.Et andet udtryk for, om mølleejerne er til-fredse med deres servicefirma, er svarene på, om mølleejeren ville anbefale sit ser-vicefirma til andre. Fordelingen er vist i figur 9.Undersøgelsens topscorer Decowicon får her 100 % opbakning fra sine kunder. Lavest er Wincon, hvor kun 31 % af kun-derne vil anbefale firmaet til andre.Der skal dog tages noget forbehold over-for undersøgelsen, idet vi har medtaget firmaer med så få besvarelser som 5, 6 og 8. Vi håber at få flere besvarelser til næste års undersøgelse, og modtager som nævnt meget gerne ideer til, hvordan vi kan få flere til at deltage. �

MED KUNDERNES EGNE ORD

11N A T U R L I G E N E R G I · O K T O B E R 2 0 1 4


Figur


Figur

Vi har tidligere brugt Siemens - men pga. alt for høj pris for gearkasse skiftede vi. Desuden har vi haft store problemer med priserne - bl. a. giver de fast pris på repa-ration, hvor det umiddelbart ville være 1/4 af prisen ved at få det lavet på time-pris. Men Siemens er dem der har vist størst viden om møllen

Vestas:Det er utilfredsstillende at alt tilbagemel-ding er på engelsk. Der er meget store omkostninger til kørsel. Selv om de giver procenter, er deres materialeomkostnin-ger meget høje, har selv kunnet skaffe billigere.

Vestas lever af at udbedre fejl og mangler ved møllerne, og kommer der ikke fejl af sig selv, har Vestas mange gode forslag til reparationer i 100.000.- klassen, der bør

udføres, men skifte en kontaktor, der er fem år gammel, skal man selv holde øje med.

Jeg tror på, at det er godt at fastholde samme servicefirma, hvis man er godt tilfreds, og ved større rep. snakker jeg altid pris med Vestas!

Vestas prioriterer kun store møller. Vores er for lille til de 'gider' interessere sig for dem, og hvis man fejlmelder kan man få oplyst, at de først skal have lavet de store, da det er for dyrt, at de står stille.

Wincon A/S:Firmaet er alt for dårlige til at finde de fejl, der er reelt på møllen. Man symp-tombehandler for så til sidst efter flere måneder at finde den egentlige årsag. Senest har jeg haft et møllestop på en

uge som var forårsaget at man havde efterladt 4,5 meter overskydende ledning sikret i et strømskab som efter 1 1/2 år fik fat i en ventilator og ødelagde vindfane-signal og gav en uges driftstop og en ser-viceregning på ca. 80.000 kr.

Det føles som om arbejdet bare skal sju-skes færdigt så hurtigt som muligt. Firmaet mangler begejstring og commit-ment for det, der laves. Har aldrig fået et tip eller update om noget som helst.

Min mølle skulle i foråret have skiftet tre krøjegear m. motorer og det gav de en pris på, som de senere satte betragtelig ned til en pris, som mit forsikring havde fået fra et andet firma, og det giver mig en lidt ubehagelig fornemmelse af, at deres priser måske ikke er helt i orden.


Figur


Figur 8


Figur 9

Figur 5 Figur 6

Figur 7 Figur 8

Figur 9 Figur 10


HVEM PASSER PÅ DIN TYSKE VINDMØLLE?

Tryghed i din investering

Et unikt overvågningssystem

Enkel og overskuelig information

Solid forhandlingskraft

Vi er også interesserede i medejerskab af vindmølleparker

Kontakt Michael H. Skov på 5134 1213 eller [email protected] www.ewe.dk

AKTUELLE NYHEDER

Myterne om vindmøllers trussel mod fugle har eksisteret i årtier, trods daglige eksempler på fredelig sameksistens mellem fugle og møller, her-under ligefrem behovet for at hænge en død fugl op som fugleskræmsel ved vindmøller for at skræmme fugle væk, som man var nødt til på Prøvestationen for Vindmøller på Risø for mange år siden.Et par tårnfalke har i sommeren 2014 fået deres første kuld unger i en redekasse på tårnet til en Thymølle hos Anne og Finn Fjeldsøe i Grænge på Lolland. I en stærekasse længere nede på mølletårnet har et par stære samtidig udruget et kuld unger. Husstandsmøllen blev rejst for to år siden, og sidste år satte Finn Fjeldsøe redekassen op halvvejs oppe på møllens tårn, dvs. i ca. 10 meters højde. En tårnfalk var forbi og tog kassen i øjesyn, og først i år slog et tårnfalkepar sig ned og fik fire unger. Ungerne blev ringmærket den 3. juli og var i slutningen af juli på vej ud af redekassen, fortæller Finn Fjeldsøe, som også beretter om et kuld unger i stærekassen længe-re nede på mølletårnet.Om den meget omtalte frygt for, at vindmøller skræmmer fugle, bemærker Finn Fjeldsøe, at både tårnfalkene og stærene her har vist sig at være fuldstændig ligeglade med møllen.

Fugle og vindmøller lever stadig fredeligt sammen


• Renovering af gear og hovedkomponenter• Levering af nye gear• Fejlanalyser• Forsikringsrapporter• Afprøvning, testkørsel og montage

Gear og hovedkomponenter Udskiftning . Reparation . Servicering

WindTech asGrønnegade 9-11 . Grønbjerg . DK-6971 Spjald . Tel. +45 97 33 33 80 . www.wind-tech.dk


Fugle og vindmøller lever stadig fredeligt sammen

Square Oil – altid ved håndenVi har forsynet og rådgivet vindmølleindustrien om smøreteknisk

vedligehold siden starten af 80’erne. Vi har dermed haft et

vedvarende partnerskab i mere end 30 år.

Castrol Optigear® Synthetic XTM – dokumenteret test kan rekvireres.

Husk vi har også Tribol 1710.

Authorised Distributor of Castrol

squareoil.dkTlf: 96 30 50 00


VindenergiFakta om

Faktablad M1Vindmøller i energiplanerneSiden oliekriserne i 1970’erne har danske regeringer lavet en række energiplaner med forskellige mål og midler. Vindmøl-lerne har gradvist fået en mere fremtræ-dende plads i planerne og vindkraftens bidrag til den samlede energiforsyning er i dag langt større end oprindelig for-udset i de første planer.

Energipolitikkens udviklingDanmarks energipolitik var efter olie-kriserne i 70’erne især fokuseret på udvikling af egenproduktion af olie og naturgas. Sidenhen har miljø- og klima-politiske målsætninger fået en større og større rolle, herunder Danmarks interna-tionale forpligtelser til at nedbringe ud-ledningen af drivhusgasser. Desuden er der satset på energieffektivisering, både i forsyningen via udvikling af kombine-ret kraftvarmeproduktion og ved bespa-relser i energiforbruget.

I takt med Danmarks større integration i det europæiske samarbejde spiller EU's klima- og energipolitiske målsætninger en større rolle i de danske energiplaner. Især har udbygningen med vedvarende energi og uafhængigheden af fossile brændsler spillet en betydelig rolle i de seneste planer.

I EU’s direktiv om vedvarende energi er der fastsat bindende nationale mål for andelen af vedvarende energi – for Dan-marks vedkommende 30 %. Vindkraft og andre vedvarende energiteknologier skal bidrage til at opfylde EU-målsætninger-ne og det europæiske råd besluttede i marts 2014, at nye klima- og energi-målsætninger for 2030 skal fastlægges senere i 2014

Traditionelt har der været relativ bred enighed i Folketinget om den danske energipolitik, der på bagrund af netop diverse energiplaner er blevet konkreti-seret via energipolitiske aftaler, senest i marts 2012. Vindmøller opstillet i perioden 1978-2013

Der er rejst mange nye vindmøller i de senere år. Møllerne har også meget større ka-pacitet end tidligere. Efter en stilstand i vindmølleudbygningen fra 2003 til 2008 er udbygningen på land igen voksende og i 2009, 2010 samt i 2012/13 er der idriftsat nye havmølleparker. I 2013 dækkede vindmøller ca. 33 % af elforbruget i Danmark med en samlet kapacitet på ca. 4.700 MW.

Nettotilgang af vindkraft i perioden 1991-2013, MW

0

100

200

300

400

500

600

700

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009 20

11

2013

Nettotilgang MW, 1991-2013

Hav

Land

0100

200

300

400

500

600

700

800

197819791980198119821983198419851986198719881989199019911992199319941995199619971998199920002001200220032004200520062007200820092010201120122013

Antal

Vindmøller opstillet i 1978-2013


VindenergiFakta om

Faktablad M1Vindmøller i energiplanerneSiden oliekriserne i 1970’erne har danske regeringer lavet en række energiplaner med forskellige mål og midler. Vindmøl-lerne har gradvist fået en mere fremtræ-dende plads i planerne og vindkraftens bidrag til den samlede energiforsyning er i dag langt større end oprindelig for-udset i de første planer.

Energipolitikkens udviklingDanmarks energipolitik var efter olie-kriserne i 70’erne især fokuseret på udvikling af egenproduktion af olie og naturgas. Sidenhen har miljø- og klima-politiske målsætninger fået en større og større rolle, herunder Danmarks interna-tionale forpligtelser til at nedbringe ud-ledningen af drivhusgasser. Desuden er der satset på energieffektivisering, både i forsyningen via udvikling af kombine-ret kraftvarmeproduktion og ved bespa-relser i energiforbruget.

I takt med Danmarks større integration i det europæiske samarbejde spiller EU's klima- og energipolitiske målsætninger en større rolle i de danske energiplaner. Især har udbygningen med vedvarende energi og uafhængigheden af fossile brændsler spillet en betydelig rolle i de seneste planer.

I EU’s direktiv om vedvarende energi er der fastsat bindende nationale mål for andelen af vedvarende energi – for Dan-marks vedkommende 30 %. Vindkraft og andre vedvarende energiteknologier skal bidrage til at opfylde EU-målsætninger-ne og det europæiske råd besluttede i marts 2014, at nye klima- og energi-målsætninger for 2030 skal fastlægges senere i 2014

Traditionelt har der været relativ bred enighed i Folketinget om den danske energipolitik, der på bagrund af netop diverse energiplaner er blevet konkreti-seret via energipolitiske aftaler, senest i marts 2012. Vindmøller opstillet i perioden 1978-2013

Der er rejst mange nye vindmøller i de senere år. Møllerne har også meget større ka-pacitet end tidligere. Efter en stilstand i vindmølleudbygningen fra 2003 til 2008 er udbygningen på land igen voksende og i 2009, 2010 samt i 2012/13 er der idriftsat nye havmølleparker. I 2013 dækkede vindmøller ca. 33 % af elforbruget i Danmark med en samlet kapacitet på ca. 4.700 MW.

Nettotilgang af vindkraft i perioden 1991-2013, MW

0

100

200

300

400

500

600

700

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009 20

11

2013

Nettotilgang MW, 1991-2013

Hav

Land

0100

200

300

400

500

600

700

800

197819791980198119821983198419851986198719881989199019911992199319941995199619971998199920002001200220032004200520062007200820092010201120122013

Antal

Vindmøller opstillet i 1978-2013

Aftale om den danske energi-politik 2012-2020Et bredt flertal i Folketinget vedtog 22. marts 2012 en politisk aftale, der rækker frem til 2020 og som gør vindkraft til en meget vigtig energiressource.

50 % af Danmarks elforbrug skal i 2020 dækkes af vindkraft, og det overordnede mål er på længere sigt og med en fort-sat VE-udbygning, yderligere at mind-ske afhængigheden af fossile brændsler. Besparelser og energieffektiviseringer er et andet vigtigt omdrejningspunkt i af-talen, som bygger på regeringens ener-giplan ”Vores energi” fra november 2011.

Målene for vindkraftudbygningen frem mod 2020 er

• 500 MW kystnære møller, to store havmølleparker på henholdsvis 400 og 600 MW ved Horn Rev III og ved Kriegers Flak samt

• en udbygning på land på 1.800 MW, heraf 1300 MW til afløsning af de ældre møller, der forventes at være udtjente de nærmeste år.

De politiske partier har aftalt at gøre status for en række af energiaftalens ini-tiativer i 2014-15.

Energiplaner gennem tiden

Dansk energipolitik 1976Den første ansats til en energiplan er Handelsministeriets redegørelse ”Dansk energipolitik 1976”.

Redegørelsen handlede mest om energi-besparelser, atomkraft og omlægning fra olie til kul. Vindkraft, solenergi og jord-varme ”vil ikke kunne bidrage i påregne-ligt omfang på denne side af år 2000”, skrev Handelsministeriet den gang.

Energiplan 81Den næste plan, Energiplan 81, havde tre mål: At sikre samfundet energi til lavest mulige omkostninger. At øge forsynings-sikkerheden. Og at afkoble energiforbru-get fra den økonomiske vækst.

Planen opstillede tre mulige veje for fremtidens energiforsyning: Et ”basis-alternativ”, et alternativ med atomkraft, og et alternativ med øget vægt på ved-varende energi.

Hvis der blev gjort en særlig indsats for at udbygge vedvarende energi, forvente-de man, at 60.000 mindre vindmøller og 5.000 biogasanlæg kunne bidrage med knap 10 procent af det samlede årlige elforbrug.

Energi 2000Den tredje danske energiplan, Energi 2000, kom i 1990. Planen satte for første gang et overordnet miljøpolitisk mål for energiforsyningen: Inden år 2005 skulle den danske energisektors udledning af kuldioxid til atmosfæren reduceres med 20 procent i forhold til 1988-niveauet.

I Energi 2000 beskrives tre hovedforløb, hvor det såkaldte miljøforløb er mest ambitiøst for vedvarende energi. Resul-tatet af gennemførelsen ville være, at 10 procent af det danske elforbrug i år 2000 dækkes af vindmøller med en sam-let kapacitet på 1.500 Megawatt.

Energi 21Den fjerde officielle energiplan, Energi 21 fra 1996, forudsatte, at vindmøllekapa-citeten på land ville nå 1.500 MW i 2005. Desuden lagde man op til, at der skulle installeres 4.000 MW vindmøller på ha-vet inden år 2030.

Energi 21 stilede mod, at vindkraft kunne dække omkring 50 procent af dansker-nes elforbrug i år 2030. Der sigtedes mod at fortsætte udbygningen med vedvarende energi med i gennemsnit 1 % om året.

Planer for havmøllerMiljø- og Energiministeriet udarbejdede i 1997 en ”Havmøllehandlingsplan for de danske farvande”. Rapporten sandsynlig-gjorde et potentiale for en storskalaud-bygning med 4000 MW havvindmøller, som forudsat i Energi 21, og udpegede en række egnede hovedområder til første etape af projekter.

Den daværende SR-regering pålagde i 1998 på baggrund af anbefalingerne i Havmøllehandlingsplanen de daværen-de elselskaber at opføre 5 store projekter på havet på i alt 750 MW.

ElreformenElreformen, som Folketinget vedtog i 1999, håndterede overgangen i energi-sektorens struktur fra offentlige mono-poler til en større markedsorientering. Omstruktureringen er i høj grad initieret af EU's markedsdirektiver, i første om-gang for elsektoren, sidenhen også gas-sektoren.

Skiftende signaler I 2002/2003 blev to havmølleparker sat i drift, ved hhv. Horns Rev og Nysted-Røds-and, men den nye VK regering ophævede den 4. juni 2002 pålægget til de davæ-rende elværker om etablering af de tre øvrige parker, og på land gik vindmølle-udbygningen i stå.

Energiforlig 2004De energipolitiske aftaler af 29. marts 2004 mellem regeringen og en bred kreds af forligspartier indeholdt blandt andet beslutningen om indførelsen af en skrotningsordning for gamle landbase-rede vindmøller.

Ordningen indebar skrotning af op til 175 MW vindmøller med en størrelse på op til 450 kW og sigtede mod en etablering af ny kapacitet - med et ekstra pristillæg - på op til 350 MW inden udgangen af 2009. Ordningen nåede dog først mål-sætningen efter en forlængelse til 2011.

De energipolitiske aftaler indeholdt også en beslutning om etableringen af to nye offshore vindmølleparker med en kapacitet på hver 200 MW. Det er siden besluttet at placere de to parker ved hhv. Horns Rev (Horns Rev 2) og ved Nysted/Rødsand (Rødsand 2). De to nye parker blev idriftsat i henholdsvis 2009 og 2010.

Energistrategi 2025I sommeren 2005 fremlagde regeringen en langsigtet energistrategi, Energistra-tegi 2025.

Strategien satte ingen mål for brugen af vedvarende energi, men beskriver for-skellige scenarier for, hvordan Danmarks energiforsyning kan udvikle sig under forskellige forudsætninger. Omdrej-ningspunktet for energistrategien var liberaliserede energimarkeder og mar-kedsbaserede instrumenter.

”En visionær dansk energipolitik” I januar 2007 offentliggjorde Regeringen et anderledes aktivt udspil til en ny ener-giplan under titlen ”En visionær dansk energipolitik”.

Planen sigtede mod en reduktion af an-vendelsen af fossile brændsler, blandt andet ved at fordoble andelen af vedva-rende energi til 30 % af energiforsynin-gen i 2025. Som et af midlerne nævnes udbygning med vindkraft.

Energipolitisk aftale februar 2008Det var dog først et år senere at planen blev omsat til en energipolitisk aftale med konkrete mål for energibesparelser og et mål om 20 % VE andel i 2020.

I 2009 blev dele af den energipolitiske aftale udmøntet i en ny lov iom fremme af vedvarende energi. Denne VE-lov fast-lagde et nyt pristillæg til landmøller og indførte fire nye vindmøllerordninger – køberetsordning, værditab, garantifond og den grønne ordning.


KlimakommissionenI marts 2008 blev den uafhængige tvær-faglige Klimakommission nedsat med henblik på, at vurdere, hvordan Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler samtidig med en reduktion af drivhus-gasser med 80-95 % i forhold til 1990.

Klimakommissionen fremlagde i sep-tember 2010 i alt 40 konkrete bud på ”Grøn energi – vejen mod et dansk ener-gisystem uden fossile brændsler”.

Der skal satses på udbygning med ved-varende energi, især havmøller, energi-besparelser, afgifter på fossile brændsler og et intelligent samspil mellem forbrug og produktion.

Klimakommissionen anbefalede også en udbygning til i alt 4000 MW landmøl-ler frem mod 2025 med henvisning til at landbaserede vindmøller er den billigste elproduktionsteknologi.

Energistrategi 2050Efterfølgende brugte VK-regeringen bl.a. nogle af Klimakommissionens anbefa-linger som udgangspunkt for en ny stra-tegi, der under navnet ”Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi” blev fremlagt i februar 2011.

Strategien har som overordnet mål at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler i 2050. Der sigtes mod at øge andelen af vedvarende energi til 33 % i 2020 og strategien indeholder en række forslag til energieffektiviseringer, forsk-ning og udvikling og udbygning med bl.a. biomasse og biogas.

Fakta om Vindenergi udgives af Danmarks Vindmølleforening.

Faktabladene, der giver fakta-oplysninger om en række udvalgte emner, kan rekvireres fra sekretariatet eller hentes på www.dkvind.dk.

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47, Bygning 6 8000 Århus C

Tlf. 8611 2600 (kl. 9-15, fredag 9-13) Fax 8611 2700 E-mail: [email protected] www.dkvind.dk

Faktablad M1, august 2014

VindenergiFakta om

På vindområdet foreslås en ny 600 MW havmøllepark, 400 MW kystnære møller og en nettoudbygning på land på 500 MW.

Vores energi Efter folketingsvalget i efteråret 2011 fremlagde den nye SRSF-regering sin egen energistrategi, ”Vores energi” i no-vember 2011.

Der er en stor fællesmængde med den tidligere regeringsplan ”Energistrategi 2015”, men også nogle yderligere tiltag på besparelsesområdet og på vindom-rådet.

”Vores energi” sigter på at halvdelen af elforbruget i 2020 skal dækkes af vind-kraft og at el- og varmeforsyningen i 2035 skal dækkes af vedvarende energi. ”Vores energi” pegede ligesom ”Energi-strategi 2015” på udbygning med 400 MW kystnære møller og en nettoudbyg-ning på land på 500 MW, men sigtede lidt højere på havmøllerne med 2 x 600 MW havmølleparker.

Den nye energiplan indgik som grundlag for forhandlingerne om den energipoli-tiske aftale i marts 2012, der er beskrevet tidligere.

Yderligere oplysningerVE-loven

Energistyrelsens oversigt over politiske aftaler

Klima- og energiministeriet

EnergistyrelsenFind links hertil i versionen på www.dkvind.dk/fakta.html

Hvad synes hanom vindkraft?

Få svaret i faktablad M6

Danskernes mening om

vindkraft - og på mange

andre spørgsmål i de foreløbig

35 emner i serien

Fakta om Vindenergi på

www.dkvind.dk.












VindenergiFakta om















35 emner i serien


www.dkvind.dk.













VindenergiFakta om















35 emner i serien


www.dkvind.dk.












VindenergiFakta om















35 emner i serien


www.dkvind.dk.

Temadag om ejerskab af

vindmøller i udlandetTorsdag den 13. november 2014 i Fredericia

9.45- 10.00Indskrivning og kaffe

10.00- 10.15VelkomstA sb jørn B jerre, direktør, D anmarks V indmølleforening

10.15- 12.00Ejerskab, finansiering og handel med møller• E rfaring med ejerskab af og handel

med vindmøller C asp er R asmu ssen, M anaging P artner, I nternational W ind E nergy

• Vindmølleinvesteringer i fokuseret partnerskabsmodel K nu d- E rik A ndersen. adm. direktør, E u rop ean E nergy A / S

• E jerskab af vindmøller i Frankrig H elge H ovad, mølleejer

Finansiering af vindmøller i TysklandSamt en kort omtale af afregningsreg-ler i udvalgte andre europæiske lande.T orb en Sørensen, ku ndec hef, R ingkøb ing Landb ob ank

12.00- 13.00Frokost

13.00- 13.30EU-kommisionens nye statsstøttereglerB etina G orrissen, specialkonsulent, og D orte W ied C hristensen, fuldmægtig, E nergisty relsen

13.30- 15.00Tyskland som interesseområde• N y lovgivning for afregningspriser i

Tyskland? C hristian Sagaw e, advokat, Sagaw e og K lages

• G ennemgang af forskellige Vestas-serviceaftaler i Tyskland Jö ns Sjö stedt, Servic e D irec tor R egion N ordic & G ermany , V estas

• Serviceerfaringer med mølledrift Jørgen Leth, head of T ec hnic al & C ommerc ial M anagement, G lob al W ind P ow er

15.00- 15.15Kaffe

15.15- 16 .00Det nordeuropæiske vind-møllemarked - i går, i dag og i morgenT orb en B jerre- M adsen, b esty relses-formand, M ake C onsu lting samt 15 å r erfaringer fra en ræk ke b esty relses-p oster i vindmølleindu strien

15.30- 15.45Afslutning

Praktiske oplysningerTid Torsdag den 13. novemberSted M esse C

Vestre Ringvej 101 7 000 Fredericia

P ris kr. 8 25, - ( ikke- medlemmer dog 1.250 kr.)

Tilmelding w w w .dkvind.dk


Praktiske oplysningerT id Lørdag den 1. november 2014 kl. 9.45 - 16 .00

StedD TU Vindenergi, Risø Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde

P risM edlemmer kr. 150, - I kke- medlemmer kr. 6 50, -

T ilm elding Via hjemmesiden w w w .dkvind.dk ( under arrangementer)B egrænset deltagerantal.Sidste frist for tilmelding er fredag den 24. oktober.

9.00 - 9.45

Ankomst, indskrivning og kaffe

9.45 - 10.00

Velkomst

K ristian Jakob sen, formand for D anmarks V indmølleforening P eter H ju ler Jensen, vic einstitu tdirektør, D T U V indenergi

10.00 - 10.30

20 år - og hvad så?

E n vindmølle ved næppe, at den er designet og godkendt til at holde et bestemt antal å r. D en kører bare videre. Hvor lang tid?Hvorfor et særligt tilsyn med alle møller, der er mere end 20 å r gamle?Hvor længe holder de nye møller?Strange Skriver, teknisk konsu lent, D anmarks V indmøl-leforening og P eter H ju ler Jensen, vic einstitu tdirektør, D T U V indenergi

Afregning, pristillæg og fornuftig brug af vindmøllestrøm

Afregningens niveau og stabilitet er afgørende bå de for ejerne af eksisterende møller og for investeringer i nye møller. Hvordan ser det ud de nærmeste å r? Hvad mangler vi af politiske beslutninger om indpasning af vindmøllernes produktion?

10.30 - 11.15

Afregning, pristillæg, afgifter og PSO

Ved E nergiaftale 2012 besluttede politikerne: ” M ed henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem, herunder mulig-hederne for at sikre rette incitamenter til omstillingen til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energis stemSkatteministeriet er ved Vindtræf ved at være klar med denne store analyse af afgifter og tilskud i energisystemet.Hvilke incitamenter er i spil i analysen?Hvordan bliver det fremtidige pristillæg?Hvordan skal el- og energiafgifterne omlægges for at sikre fornuftig brug af vindmøllestrømmen?Jens H olger H elb o H ansen, c hefkonsu lent, Skatteministeriet

11.15 - 12.00

Afregning og indpasning

P risen i elmarkedet har været lav de seneste å r. Hvad styrer prisudviklingen de kommende 10- 20 å r, og hvordan på virker de politiske beslutninger elprisen?Vindkraft er en hjørnesten i den grønne omstil-ling. Hvordan sikrer vi en klog indpasning af vores vindmøllestrøm, og hvad kunne vi ønske os fra politisk hold?H ans H enrik Lindb oe, c ivilingeniør, p artner, E a E nergianaly se

12.00 - 13.00

Frokost

13.00 - 15.00

Støj og genevirkninger, fakta og myter

N å r kommuner planlægger for placering af nye vindmøller spredes ofte en stemning af usikkerhed og frygt.Hvilke eventuelle genevirkninger kan opleves hos de nærmeste naboer? B liver man syg af at bo i nærheden af vindmøller?

13.00 - 13.30

Vindmøller og helbred - det nye danske studie

D anmark har meget veludbyggede sundheds-registre og samtidig har der i mange å r været en betydelig vindmøllebestand. Vi kan derfor undgå en lang række af de problemer, der hæmmer de eksisterende studier, som typisk er små og svære at fortolke pga. af metodemæssige svagheder.Til Vindtræf foreligger endnu ikke resultater, men der vil blive givet en gennemgang af det danske studie og dets design.A slak H arb o P ou lsen, forsker, P hD , K ræ ftens B ekæ mp else

13.30 - 14.00

Støj og lavfrekvent støj

Hvad fortæller den nye store analyse af lavfre-kvent støj om forholdet mellem støj fra små og store, ældre og nye vindmøller?

I nfralyd og lavfrekvent støj - specielle karakteristika ved vindmøllestøj?Støjen ved naboerne.B o Søndergaard, senior konsu lent, A c ou stic a, G rontmij A / S

14.00 – 14.30

Helbredseffekter af vindmøllestøj?

K an man blive syg af at bo i nærheden af vindmøller?E r der et særligt helbredsproblem forbundet med støj fra vindmøller?Hvor stor er støjbelastningen?N ational og international viden om vind-møllestøj og helbredet.I nfralyd og lavfrekvent støj hos naboer til vindmøller?M ads K lokker, klinikc hef, R igshosp italet

14.30 – 15.00

Lovgivning og erfaringer

Hvad er erfaringerne efter godt 20 å r med regulering af vindmøllestøj, og hvordan er vindmøllestøj reguleret i forhold til andre støjkilder. C lau s T orp , vic edirektør, M iljøsty relsen, M iljøministeriet

15.00 – 15.15

Kaffe

15.15 – 16 .00

Kommunernes vindmølleplanlægning og støjdebatten

Folketinget har med energiaftalen besluttet bindende må l for vindkraft og det er nu kommunernes opgave at planlægge og tage beslutninger om de rigtige placeringer til vindmøller. K ommunernes arbejde er blevet vanskeliggjort af den frygt for sygdom og værditab, der er skabt i befolkningen. Hvordan skal kommunernes politikere hå ndtere den situation?H enrik H øegh, miljøordfører ( V ) og medlem af F olketingets M iljøu dvalg, formand for K lima- , M iljø- og T ekniku dvalget, Lolland K ommu ne

Vindtræf 2014

lørdag den 1. november hos DTU Vindenergi, Risø v. Roskilde

Dagen igennem vil der være lejlighed til spørgsmål og debat

Risø

DTU

201

0


Information, erfaringsudveksling og debat om emner af særlig interesse for ejere af vindmøller

Økonomi • E lmarkedet, elprisudvikling og prognoser• Valg af salgsaftale ( spot, fastpris mm)• Vindmøllers driftsomkostninger• I en tid med lave elpriser:

D en økonomiske balance for næsten nye møller og den økonomiske balance for ældre møller

• Forholdet mellem indtægter, omkostninger og teknisk tilstand: Hvor længe lever en vindmølle?

• Hvad skal erstatningen være for at tage en mølle ned før tid til et nyt projekt?

E n rep ræ sentant for V indenergi D anmark og D anmarks V indmølleforenings konsu lenter

Teknik• Hvordan optimeres vindmøller, så ledes

at de producerer maksimalt og drifts- sikkert og få r færrest mulige reparations- og driftsomkostninger?

• Vingerne: Vurdering af vingernes tilstand, erunder overfladeskader, vingetipstyr og vingew ire

• G earet: M etoder til bestemmelse af gearets tilstand. Hvordan undgå r man fejl og nedbrud?

• Hvad kan man imødese af omkostninger vedr. vinger og gear i en 20 å rs periode?

• E rfaringer med serviceaftaler og forsikring• D ine erfaringer og oplevelserD anmarks V indmølleforenings tekniskekonsulenter

Aktuel orientering D anmarks Vindmølleforening orienterer kort om aktuelle politiske spørgsmå l af interesse for mølleejere.D er er på alle møder plads til erfaringsud-veksling, spørgsmå l og debat.

Praktiske oplysningerM øderne er fra kl. 19 til 22. M øderne er kun for medlemmer af D anmarks Vindmølleforening.E ntré på 6 0 kr. incl. kaffe og kage.Tilmelding senest 5 dage før på w w w .dkvind.dk.

Regionale møder om

Økonomi og teknikTID OG STED

O nsdag den 22. oktoberVåbenstedR estau rant Landsb y en V å b ensted, K rå ru p M øllevej 1, 49 9 0 Sakskøb ing

O nsdag den 29. oktoberRønnedeØ stdansk Landb oforening, C enter A lle 6 , 46 8 2 R ønnede

Temamøde

Nyt vindmølleprojektRønnede: 9. oktober kl. 13-17

Er der stadig gode indtjeningsmuligheder ved etable-ring og drift af vindmøller?

Program og tilmelding på www.dkvind.dk


Vi har igennem længere tid arbejdet på at få en rabatordning på forsikring til de mølleejere, der har en Udvidet Konsulent Aftale med DV. Det er nu lykkedes, og vi kan præsentere det første resultat:Ved tegning af forsikring i Gjensidige Forsikring får man nu 10 % rabat på præmien, såfremt der er tegnet en UKA-aftale med DV.

Vi har forskellige typer af UKA aftaler:UKA1: Et stort eftersyn hvert år.UKA1+: Et stort eftersyn og en kontrolinspektion hvert år.UKA2: Et stort eftersyn hvert andet år.UKA2+: Et stort eftersyn hvert andet år og en kontrolinspektion hvert andet år.

Uanset hvilken UKA-aftale der er tegnet med DV kan rabatten på 10 % opnås.Når forsikringsselskabet fremsætter dette tilbud, er det naturligvis fordi vi kan påvise en besparelse for forsikrings-selskaberne. Det er derfor forventeligt, at andre selskaber vil følge efter. Vi har fra alle de møller, vi har UKA-aftaler med, fået oplyst hvilke skader der har været på møllerne i aftaleperi-oden, og hvor meget af disse skader, der har været dækket af forsikringen. Det blev til et meget lille tal udtrykt i ”gennems-nitligt antal kroner pr. forsikringsår”. Når erstatningsudbetaling

til dækningsberettigede skader er lavt, er det fordi vi ved vores eftersyn opdager tilstande, der ville føre til skader, hvis der ikke blev taget hånd om tilstanden. Vi kan således forhindre visse typer skader i at opstå.Mange af disse skader ville ikke være dækningsberettigede alligevel, idet der er tale om slid og ælde. Når opløbet til en skade registreres og udbedres tidligt, vil udgifterne til reparation ofte være meget mindre, end hvis det fører til en egentlig skade med fejltilstand på møllen. Dette er til gavn for mølleejeren. Desuden kan produktionstab forhindres ved, at møllen ikke er ude af drift i kortere eller længere tid ved en skade.Hvis du har spørgsmål vedr. vindmølleforsikringer kan du kontakte foreningens forsikringsrådgiver Lars Knudsen. Dir. tlf. 87331421, mail [email protected] .For yderligere information om en UKA-aftale se vores hjemme-side eller kontakt en af vores tekniske konsulenter. Strange Skriver

Rabat på forsikring til mølleejere med UKA

Ellemarksvej 478000 Århus C

Tlf. 8611 2600Fax 8611 2700

[email protected]

Uvildig rådgivning og gennemgang af budgetter og kontrakt før køb af mølle. Produktionsberegninger og beregninger af anlægs- og driftsøkonomi, beregning af rotorskyggekast og støj samt udarbejdelse af visualisering.

Konsulenterne analyserer også økonomi m.v. hos eksisterende møller og rådgiver om alle forhold under hele driftsperioden.

Deltagelse i informationsmøder og møllelaugs-generalforsamlinger kan aftales.

Rådgivning om alle tekniske spørgsmål, eftersyn af vindmøller eller enkeltkomponenter, f.eks. før udløb af fabriksgaranti.

Udvidet konsulentaftale og løbende opfølgning med eftersyn af møllen hvert eller hvert andet år.

Rådgivning om vedligeholdelse af møller.

Tekniske tilstandsrapporter og analyse af tekniske problemer, forslag til reparationer, bistand i forsikringssa-ger og driftsleder på transformer.

Se særskilt folder eller www.dkvind.dk.

Bestilling af tekniske eftersyn sker ved henvendelse til foreningens sekretariat.

Generel rådgivning og information, energi-politik, lovgivning, myndighedskontakt, økonomiske analyser

Energipolitik, internationalt samarbejde, vind- mølleplanlægning

DirektørAsbjørn [email protected]

RegnskabsførerLars [email protected]

InformationsmedarbejderLinette [email protected]

Politisk-/økonomisk konsulentHenrik [email protected]

Teknisk konsulentStrange SkriverGl. Feggesundvej 134, 7742 VesløsTlf. 9618 1281 / Mobil 2142 4670Fax 9618 [email protected]

Teknisk konsulent Ole GrosserØksenmøllevej 2, Fuglslev8400 EbeltoftMobil 2145 7822 [email protected]

Teknisk konsulentSteen AndersenMøllersmindevej 12, 8752 ØstbirkTlf. 7526 0807 / Mobil 2049 1319Fax 7526 [email protected]

KonsulentPer NielsenSofievej 186, 9000 ÅlborgTlf. 9814 8489 / Fax 9635 [email protected]

KonsulentTue NielsenMølledamsvej 1, 5750 RingeTlf. 6267 1959 / [email protected]æffes bedst man. kl. 13-17, tirs./ons. kl. 8-16 og fre. kl. 16-18

Generel rådgivning og information, afregningsregler, arrangementer, web, medlemskab

Generel rådgivning og information, medlem skab, kontingent, regnskab

Telefontid: mandag-torsdag kl. 9-15, fredag kl. 9-13

Vindmølleøkonomi, moms-, afgifts- og skatteregler, udskiftning af møller, juridiske spørgsmål, møller i udlandet

ØkonomirådgiverJørn LarsenGrynsevej 3, 4840 Nr. [email protected]. 5443 1322 / Fax 5443 1202Træffes mandag-torsdag kl. 8-15

Teknisk konsulent Steen Nedergaard BussBøggildsvej 38, Todbjerg8530 HjortshøjMobil 3059 [email protected]

©CODAN Forsikring A/S 01.11 CVR 1052 9638

Driftstabsforsikringen dækker den mistede indtægt, hvis vindmøllen ikke kan producere strøm som følge af en dækningsberettiget skade. Codan har udvidet driftstabsforsikringen til også at omfatte driftstab efter skader:

• der stadig er omfattet af vindmøllefabrikantens garanti

• på den transformatorstation der hører til vindmøllen

• på andre genstande der ejes af el-selskabet Har du sikret dig, at din driftstabsforsikring er tilpasset din afregningssats?

Vil du høre mere om hvordan Codan kan sikre din vindmølle efter dit behov, så ring i dag på 33 55 41 70.

ER DIN DRIFTSTABSFORSIKRING STRØMLINET OG TILPASSET DIN AFREGNINGSSATS?

RING NU OG HØR MERE PÅ 33 55 41 70

G0111_Vindmølleann_185x136.indd 1 18-01-2011 17:35:29


D anmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter yder uvildig, seriøs og erfaren rå dgivning til alle medlemmer!

Vægt bag ordeneE rfaringsopsamlingen hos de tekniske kon-sulenter er et stort aktiv for alle medlemmer. 8 0 % af vindkraftkapaciteten i D anmark ejes af foreningens medlemmer. Så der er vægt bag ordene, nå r de tekniske konsulenter er i dialog med f.eks. vindmøllefabrikanter og forsikringsselskaber.

Brug os!Har du spørgsmå l om service, garanti, reparationer eller serviceaftaler, lækker din gearkasse olie, er der en mislyd ved lejer, gear eller generator? Så kan du som med-lem altid ringe til en af foreningens tekniske konsulenter og få et godt, gratis rå d!

Herudover har du mulighed for at købe følgende ydelser:

Y delser

Ydelser

Inspektioner med endoskopForeningen rå der over endoskoper, der gør det muligt at undersøge lukkede enheder som f.eks. gear, lejer og planettrin på stedet uden at skulle skille dem ad.

Udvidet konsulentaftaleLad foreningens tekniske konsulenter udføre eftersyn hvert eller hvert andet å r, udarbejde tilstandsrapport og handlingsplan, analy-sere olieprøver, efterse oliefiltre udskiftet af fabrikant/servicefirma og løbende følge op på service og reparationer.

KontrolinspektionE n hurtig, visuel inspektion med henblik på at kontrollere, at der ikke umiddelbart er fejl, der kan føre til skader. Rapportering i skemaform. E t godt tilvalg til en udvidet konsulentaftale.

Driftsleder på transformerU d over den maskintekniske uddannelse har konsulenterne også en elteknisk bag-grund og efteruddannelse og kan tilbyde det lovpligtige tilsyn med transformatoranlæg på større møller.

TEKN SKafde

ling

E llemarksvej 47 B ygning 6 8 000 Århus CTlf. 8 6 11 26 00 Fax 8 6 11 27 00info@ dkvind.dk w w w .dkvind.dk

TEKN SKafde

ling

Standardeftersyn og garantieftersynDe fleste medlemmer vælger at få et uvildigt eftersyn af møllen, inden garantien udløber. Hovedkomponenter efterses visuelt og rapporten dokumenteres med fotos. D er kan tillige foretages olieanalyser. M ed tilstands-rapporten fra D anmarks Vindmølleforening har du et godt kort på hå nden.O gså efter garantiperioden kan et eftersyn være et nyttigt redskab f.eks. ved ejerskifte, beslutning om større reparationer eller for at opdage eventuelle problemer i tide.

KomponenteftersynD et er også muligt blot at få efterset enkelt-komponenter på møllen.

Møller i udlandetVi udfører også eftersyn i udlandet. K onkur-rencedygtige priser og rapporter på bå de dansk og tysk.

Ikke-standardopgaverForeningens konsulenter kan også foretage vingeeftersyn med lift, bistå i forsikringssa-ger, besigtigelse af beskadigede dele mm.

Se også produktbladene på www.dkvind.dk

Teknisk konsulent Steen AndersenM øllermindevej 12 8 7 52 Ø stbirksa@ dkvind.dkTlf. 7 526 08 07 M obil 2049 1319 Fax 7 526 08 06

Teknisk konsulent Strange SkriverG l. Feggesundvej 134 7 7 42 Vesløsss@ dkvind.dkTlf. 96 18 128 1 M obil 2142 46 7 0

Teknisk konsulent Steen N. Buss

sb@ dkvind.dkTlf. 8 6 99 8 203 M obil 3059 7 949

Teknisk konsulent Poul Kr. S. MadsenRavnsbjerg Hegn 23A 7 400 Herningpm@ dkvind.dkM obil 5122 28 08

Teknisk konsulent Ole AndersenE strupvej 42, I dom 7 500 Holstebrooa@ dkvind.dkM obil 2335 3023


Vi har løsningen til fi nansiering af netop din mølle!

I Ringkjøbing Landbobank har vores specialafde-ling siden 1995 udelukkende beskæftiget sig med fi nansiering af vindmøller - og vi kan derfor som landets førende vindmøllebank tilbyde:

• 8 medarbejdere med mangeårig erfaring og stor ekspertise

• Professionel sparringspartner på nye projekter• Skarpe priser• KfW- fi nansiering• Finansiering af alle mølletyper - både nye og

eksisterende i Danmark og Tyskland

God til fi nansiering D

orte Su

sgaard

Tlf. 7624 9362

Klau

s Østerg

aardTlf. 7624 9373

Torb

en Sø

rensen

Tlf. 7624 9315

Lars Kn

ud

senTlf. 7624 9312

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing [email protected] / www.landbobanken.dk/vind

REFINANSIERING

- også vores speciale

100pct.dk

D anmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter yder uvildig, seriøs og erfaren rå dgivning til alle medlemmer!

Vægt bag ordeneE rfaringsopsamlingen hos de tekniske kon-sulenter er et stort aktiv for alle medlemmer. 8 0 % af vindkraftkapaciteten i D anmark ejes af foreningens medlemmer. Så der er vægt bag ordene, nå r de tekniske konsulenter er i dialog med f.eks. vindmøllefabrikanter og forsikringsselskaber.

Brug os!Har du spørgsmå l om service, garanti, reparationer eller serviceaftaler, lækker din gearkasse olie, er der en mislyd ved lejer, gear eller generator? Så kan du som med-lem altid ringe til en af foreningens tekniske konsulenter og få et godt, gratis rå d!

Herudover har du mulighed for at købe følgende ydelser:

Y delser

Ydelser

Inspektioner med endoskopForeningen rå der over endoskoper, der gør det muligt at undersøge lukkede enheder som f.eks. gear, lejer og planettrin på stedet uden at skulle skille dem ad.

Udvidet konsulentaftaleLad foreningens tekniske konsulenter udføre eftersyn hvert eller hvert andet å r, udarbejde tilstandsrapport og handlingsplan, analy-sere olieprøver, efterse oliefiltre udskiftet af fabrikant/servicefirma og løbende følge op på service og reparationer.

KontrolinspektionE n hurtig, visuel inspektion med henblik på at kontrollere, at der ikke umiddelbart er fejl, der kan føre til skader. Rapportering i skemaform. E t godt tilvalg til en udvidet konsulentaftale.

Driftsleder på transformerU d over den maskintekniske uddannelse har konsulenterne også en elteknisk bag-grund og efteruddannelse og kan tilbyde det lovpligtige tilsyn med transformatoranlæg på større møller.

TEKN SKafde

ling

E llemarksvej 47 B ygning 6 8 000 Århus CTlf. 8 6 11 26 00 Fax 8 6 11 27 00info@ dkvind.dk w w w .dkvind.dk

TEKN SKafde

ling

Standardeftersyn og garantieftersynDe fleste medlemmer vælger at få et uvildigt eftersyn af møllen, inden garantien udløber. Hovedkomponenter efterses visuelt og rapporten dokumenteres med fotos. D er kan tillige foretages olieanalyser. M ed tilstands-rapporten fra D anmarks Vindmølleforening har du et godt kort på hå nden.O gså efter garantiperioden kan et eftersyn være et nyttigt redskab f.eks. ved ejerskifte, beslutning om større reparationer eller for at opdage eventuelle problemer i tide.

KomponenteftersynD et er også muligt blot at få efterset enkelt-komponenter på møllen.

Møller i udlandetVi udfører også eftersyn i udlandet. K onkur-rencedygtige priser og rapporter på bå de dansk og tysk.

Ikke-standardopgaverForeningens konsulenter kan også foretage vingeeftersyn med lift, bistå i forsikringssa-ger, besigtigelse af beskadigede dele mm.

Se også produktbladene på www.dkvind.dk

Teknisk konsulent Steen AndersenM øllermindevej 12 8 7 52 Ø stbirksa@ dkvind.dkTlf. 7 526 08 07 M obil 2049 1319 Fax 7 526 08 06

Teknisk konsulent Strange SkriverG l. Feggesundvej 134 7 7 42 Vesløsss@ dkvind.dkTlf. 96 18 128 1 M obil 2142 46 7 0

Teknisk konsulent Steen N. Buss

sb@ dkvind.dkTlf. 8 6 99 8 203 M obil 3059 7 949

Teknisk konsulent Poul Kr. S. MadsenRavnsbjerg Hegn 23A 7 400 Herningpm@ dkvind.dkM obil 5122 28 08

Teknisk konsulent Ole AndersenE strupvej 42, I dom 7 500 Holstebrooa@ dkvind.dkM obil 2335 3023

Sauer Roldskov er et højt specialiseret og internationalt advokatfirma, der leverer rådgivning til en række aktører inden for sektoren vedvarende energi, herunder til leverandører, energiselskaber, banker, investorer, rådgivere, projektejere og projektudviklere. Gennem erfaring og specialisering har vi opbygget et branchekendskab og netværk, der kombineret med høj faglighed tilfører vores klienter værdiskabende løsninger. Sauer Roldskov yder bl.a. specialiseret juridisk rådgivning indenfor:

> Projektudvikling

> Elsalgsaftaler

> Etablering og ejerstruktur

> Projektfinansiering

> Køb og salg af vindmølleprojekter og solcelleanlæg

> Due diligence og virksomhedsoverdragelser

> Udbudsprocesser

> Kontraktforhold for leverandører

> Offshore-projekter

> Erstatnings- og forsikringsforhold

Søren Frichs Vej 42A, 8230 ÅbyhøjHavneholmen 25, 9., 1561 København V

tel. +45 7070 [email protected] www.sauerroldskov.com

SKF Danmark A/S tlf.: 43 43 66 33, www.skf.com

The Power of Knowledge Engineering

Drop smøreproblemerne- med TLMR SKF Automatic Lubricant DispenserNyt smøresystem, som er nemt at installere og indstille. Dermed velegnet til regelmæssig tilførelse af smøremidler til f.eks. hovedlejerne i ældre vindmøller.- Kan fungere med batteri eller med 12 eller 24V DC


FØLJETON

Gennembruddet for BonusBonus i Brande var den af de store ‘gamle’ virksomheder, der var kommet sidst med på vognen som vindmølleproducent, og den, der i de første år måtte finde sig i at halte bagefter de andre i produktudvikling. Da Bonus havde lanceret sin 22 kW-mølle, var de andre parat med en 45 kW, og da Bonus fik en sådan på mar-kedet, kunne de andre prale af en 75 kW.Med syv millioner kroner i underskud før skat i regnskabsåret 1986/87 havde virksomheden fået sit første underskud siden tabet på 100.000 kr. i det første regnskabsår. Men næsten 50 millioner kroner på bankbogen i egenkapital gjorde, at det var billigt sluppet i forhold til kollegerne, og selv om virksomheden måske svajede et øjeblik, holdt den sig på benene og undgik både frasalg, betalingsstandsning og konkurs, som ellers hørte til dagens orden.Da røgen havde lagt sig, var Bonus den eneste virksomhed, som stadig stod op. Det var den virksomhed, som var mindst kendt i offentligheden, og den som havde den laveste markedsandel både hjemme og ude. Det var som i den gamle fabel: Skildpadden havde vundet over haren.Egentlig havde Bonus sikret sin overlevelse allerede i 1986, da fabrikken ad omveje blev optaget på rollelisten i Difkos omrej-sende anpartscirkus. Fabrikken havde på daværende tidspunkt et mindre samarbejde under opbygning med den amerikanske vindmølleproducent og developer FloWind, og Palle Nørgaard var i Los Angeles for at forhandle med amerikanerne. Under et møde kom snakken ind på et projekt omkring en større vindmøl-lepark i Altamont ved San Francisco, som FloWind havde planer om at gennemføre med Difko som finansiel partner. Egentlig havde FloWind diskuteret projektet med Danwin i Helsingør, men amerikanerne ønskede også at få et tilbud fra Bonus, og det ville Palle Nørgaard da gerne tage en snak om. Han besøgte området en søndag og gav samme dag en kort præsentation for ledelsen i FloWind.“De var meget interesseret og fortalte, at de skulle flyve til Danmark om mandagen for at mødes med Difko om tirsdagen, og spurgte om vi ville være med til det møde. Det ville jeg selvføl-gelig godt.”Efter mødet rejste FloWind-folkene med til Jylland for at se fabrikken i Brande og så var det igen tilbage til København. Forhandlingerne stod på ugen ud, og om fredagen var rammer-ne på plads, og en noget træt og udkørt Palle Nørgaard kunne endelig rejse hjem for at holde en slags weekend.For Bonus kom aftalen belejligt. Det amerikanske marked var for nedadgående, og selv om Bonus havde klaret sig ganske godt i USA, havde virksomheden aldrig rigtig fået et gennembrud på hjemmemarkedet. Forhandlingerne var lange og seje – Difko var særdeles bevidst om, at FloWind havde en svag økonomi og for-søgte forgæves at tørre risikoen af på Bonus – men langt om længe fik advokaterne skruet detaljerne på plads.

Via samarbejdet med FloWind blev Bonus leverandør til Difkos syvende vindmølleprojekt i USA, Difwind 7, og skulle levere ikke færre end 200 af fabrikkens 120 kW-møller. Indtil da havde Difko holdt sig til primært Micon og i et enkelt tilfælde Nordtank, men nu blev Bonus pludselig landskendt i kraft af Difkos massive annoncering i medierne.“Det var et meget stort projekt, og det var et gennembrud for os.”

Finansfolkene i Difko havde travlt, for det var kun et spørgsmål om måneder, før mulighederne i USA helt tørrede ud. Allerede mens Bonus var ved at levere møllerne til Difwind 7, gik man i gang med at forberede Difwind 9 (Difwind 8 var møller, der skulle leveres af Nordtank), for at udnytte den sidste rest af de ameri-kanske skattefradrag inden udløbet af første halvår af 1987. Så akkompagneret af hele industriens økonomiske deroute presse-de Difko sit niende og sidste projekt igennem med Bonus som partner, men det var ikke nok til at sikre hverken beskæftigelse eller omsætning på Bonus.“Det var enormt vigtigt for os, at vi fik den ordre, men jeg kunne også se, at vore konkurrenter havde økonomiske vanskelighe-der, og at Difko havde store tekniske problemer på sine Micon-møller. Jeg havde ikke tillid til, at Difko kunne fortsætte med at købe møller ind, og jeg mente, at det var nødvendigt at få et afbræk på det her og få stabiliseret situationen. Og den 31. maj 1987 lavede jeg den eneste store generelle nedskæring, jeg nogensinde har lavet på Bonus.”

Taberne vinder IIA F I B K O N R A D J E N S E N

M Æ N D I M O D V I N D ( 13 )

Som den ene-ste overlevende danske vind-møllefabrikant på det ameri-kanske marked, fik Bonus nye opgaver og endnu et ben at stå på, da andre danske møller, leveret til anpartspro-jekter af Difko, løb ind i tekni-ske problemer. Møllerne gik i stå, og Bonus måtte rydde op. Det kostede i første omgang danske anpartshavere, banker og forsikringssel-skaber penge, men førte til, at mange danske møller i Californien kører den dag i dag.


De to kontrakter med Difko sikrede økonomien for Bonus i skæbneårene 1986 og 1987. Men deres betydning kom til at række endnu længere frem, og de var indirekte årsag til, at Bonus i begyndelsen af 1990’erne stod som en af de mest solide og velrenommerede producenter. Som den eneste over-levende virksomhed faldt det i Bonus’ lod at rydde op efter den økonomiske og teknologiske katastrofe som Difkos maniske investeringstempo skulle efterlade i USA.

Difko i kriseHos Difko var man synligt stolt – og sikkert også en smule overrasket – over den succes, som vindmølleprojekterne i USA havde haft. Investorerne var flokkedes om anparterne i de amerikanske vindmølleparker, der var baseret på bondesnu dansk knowhow, og som havde erobret amerikanernes hjerte for næsen af amerikanske, tyske og japanske industrigiganter. Som skatteplaget dansker investerede man også lidt i svul-mende selvglæde.Og de amerikanske developere gned sig i hænderne, for efter at deres egne kunder i skuffelse over elendige møller, dårlig planlægning og manglende indtægter var flygtet bort, kom Difko flyvende ind med tusindvis af risikovillige danske skatte-ydere, der ligesom de californiske tandlæger få år tidligere ledte med lys og lygte efter steder at parkere de indtægter, som de ellers skulle betale skat af.Desværre skete det samme med de danske investorers penge, som der skete med amerikanernes: De forvandt.I november 1986 portrætteredes Difko som morgendagens gigant på vindmøllemarkedet i Naturlig Energi. Direktør Per Steen Jensen fra Difconsult i Haderslev, der stod bag projek-terne, fortalte storskrydende, at han efter at have søsat syv projekter i løbet af 1986, forventede at købe møller for mindst en milliard kroner i 1987. Det var i samme nummer af bladet, at man kunne læse, at Vestas var gået i betalingsstandsning i begyndelsen af oktober.Der var ikke bund i den optimistiske melding, og måske var den også mere tænkt som sukker på de projekter, som skulle sælges inden nytår samme år. Hos Difko sad man med en tik-kende bombe mellem hænderne.Allerede i foråret 1987 begyndte problemerne at melde sig for Difko og de tusindvis af investorer, som i tiltro til Difkos massi-ve lovprisning af vindmølleprojekterne havde købt anparter. I alt var der i anpartsregi rejst langt over 1000 møller i Californien, og adskillige hundrede af møllerne havde svære tekniske pro-blemer, hvis de overhovedet var blevet leveret til tiden. De var produceret af fabrikker, som var på vej til at gå ned, og der var reel risiko for, at forsikringsselskaberne ville forsøge at fraskri-ve sig ansvaret for møllerne.Efter sammenbruddet i Wincon kort ind i 1987, da Jyske Bank havde strammet kreditten, begyndte den tidligere bankmand Bruno Kold Larsen at se sig om efter et andet job, og det fandt han i Difko. Her søgte man en budgetchef med forstand på vindmøller, og med hans baggrund fra Jyske Bank og senere Wincon, var jobbet som skræddersyet til ham. Han begyndte i april 1987, og det syn, der mødte ham fra den første arbejds-dag, var en katastrofe.

“Der gik ikke mere end en måned, så lukkede vi alle Nordtankmøllerne ned. De var simpelthen livsfarlige. De smed vinger og vingespidser, og det var noget forfærdeligt noget. Og mange af Micon-møllerne havde ikke en gang kørt et halvt år, så begyndte de at få gearkasseproblemer, problemer med krøjekranse, vingeproblemer osv. – det var en ren katastrofe. Det var de tre vigtigste ting på en vindmølle, som ikke virkede.”Når en vindmølle står stille, producerer den ikke strøm, og når der ikke er nogen strøm, er der heller ikke nogen indtægter. Hvad man hurtigt fik at mærke som anpartshaver i Difko-projekterne. Bankerne, der havde finansieret projekterne, begyndte at røre på sig, fordi pengestrømmen fra elproduktio-nen i USA var langt svagere end forudsat eller aldrig kom i gang.“Og når en bank har lavet sådan et projekt, så tager de sikker-hed i resthæftelsen hos anpartshaverne, og det er hr. og fru Petersen og postbud Jensen og lærer Sørensen osv. Problemet var, at når der ikke var reelle indtægter, og bankerne kunne se, at det ikke hang sammen, og de vindmøller, man havde købt, heller ikke var for gode, så måtte Difko ud og kræve penge op hos anpartshaverne. Resthæftelsen var 37.500 kr. pr anpart, og hvis man yderligere skulle skyde 12.000-15.000-20.000 kr. ind, så var det ikke noget med, at det kom i små søde rater. Det var her og nu, og det var med det samme. Det var nogle geval-dige chok for disse mennesker, fordi ingen havde regnet med, at de skulle indbetale det her.”I slutningen af 1987 var situationen så kritisk, at flere af projek-terne truede med at ende i total fiasko, hvis ikke det lykkedes at få møllerne i gang igen. Difko tog kontakt med forsikrings-selskabet Hafnia, der havde tegnet en fabrikantforsikring på de flere end 900 problemfyldte møller fra Micon. Undervejs i for-handlinger forlangte Hafnia, at samtlige møller i de tre første mølleparker, Difwin 1, 2 og 3, blev standset, efter der var fun-det revner i vingerne på flere møller.Teknikerne skønnede, at der skulle bruges 30.000-40.000 kro-ner på at reparere vingerne, hvilket dog senere viste sig at være

ER DU INTERESSERET I EN SPARRINGSPARTNER?

Vi køber også eksisterende møller til fortsat drift til konkurrence-dygtige priser. Ring for et indikativt bud

Ring til Bo Schøler for en uforpligtende snak på tlf. 9620 7051 eller 2025 4662, eller læs mere på www.EWE.dk

Eurowind har mange års erfaring med samarbejde om projektudvikling og drift af vindmøller.

Vi håndterer:• Kontakt til myndigheder• Finansiering• Deltagelse i færdiggørelse af

eksisterende projekter


alt for lavt sat. Forhandlingerne endte med et forlig, hvor Hafnia indvilgede i at betale. Herefter kunne Difko gå til anpartshaverne og forklare de hårdt plagede mennesker, at de blev nødt til at indskyde lidt mere af resthæftelsen, hvis ikke de ville risikere, at de penge, de allerede havde indbetalt, skulle gå helt tabt. Omvendt, hvis de indbetalte lidt mere, så kunne det sammen med pengene fra Hafnia måske redde økonomien i projekterne.“Man kan ikke sige, at det var ét bestemt problem, der var årsag. Det var en kombination af tekniske problemer, og manglende vind som resultat af dårlig planlægning, og det var nødvendigt at opkræve pengene simpelthen for at få løst de tekniske proble-mer. Der var ikke nogen af de ni selskaber, der gik konkurs, men der var tre af dem, hvor resthæftelsen blev opkrævet næsten fuldt ud, og i andre kunne man nøjes med halvdelen af dem. Det har så senere vist sig, at de har fået deres penge hjem igen, mere endda.”

Førstehjælp fra BonusPå et møde hos Sparekassen Nordjylland samledes alle med interesse i sagen for at diskutere, hvad der skulle gøres. Ud over Difko og folkene fra sparekassen var der også repræsentanter for Provinsbanken, Jyske Bank, Hafnia, Amtssparekassen Fyn og Sydbank. Alle havde de penge i klemme på en eller anden måde, og ingen af dem ville være sikre på at få dem alle hjem, selv ikke hvis man opkrævede hele resthæftelsen hos investo-rerne – med mindre møllerne kom til at fungere ordentligt. Der var ikke så meget at rafle om.Difko fremlagde et renoveringsprojekt, som indebar, at der over en flerårig periode skulle bruges omkring 35.000 dollar på at ombygge og renovere hver eneste Difko-mølle af typen Micon og Nordtank, i alt flere end 700 møller. Kritiske komponenter skulle udskiftes med stærkere og mere holdbare løsninger – eventuelt skulle møllerne repareres. Først da ville de kunne klare de skrappe forhold i Californien, og først da ville de for alvor kunne begynde at producere strøm, så projekterne kunne be-gynde at generere penge.Difko havde opgivet at få de to fabrikker til selv at stå for arbejdet – Nordtank var gået konkurs, og Micon havde afstået alle krav på forsikringen i Hafnia mod at blive friholdt for alle forpligtelser – og det ville være helt håbløst at bede et uafhængigt ingeniør-firma om at stå for opgaven. Deres kendskab til vindmøller ville være for ringe. Tilbage var kun en løsning, og det var at bede den tredje og sidste leverandør af møller til Difko, Bonus, om at hjæl-pe.Der havde ganske vist også været problemer med møllerne fra Bonus, men fabrikkerne havde for egen regning sørget for at udbedre skaderne. At der alligevel skulle indbetales ekstra beløb fra anpartshaverne, var fabrikken helt uden skyld i, for her var forklaringen, at møllerne producerede mindre strøm end forven-tet, fordi man under projekteringen havde fejlbedømt vindpoten-tialet i området. At man havde sørget for at få repareret sine egne møller i en fart, så Palle Nørgaard som den vigtigste forklaring på, at fabrikken fik ombygningsopgaven for Difko.“Det, at vores møller kørte fornuftigt på de to Difkoprojekter, og at de kunne se, at vi var fokuseret på at lave service og vedlige-

hold af vindmøllerne, tror jeg var en af årsagerne til, at de kom og bankede på vores dør og sagde: Vi har problemer! Og de havde sandelig problemer.”Forhandlingerne mellem Difko og Bonus trak ud, ikke mindst fordi Palle Nørgaard insisterede på en model, hvor det ikke kun handlede om at reparere møller, når de gik i stykker, men om at lave en permanent løsning, hvor møllerne systematisk blev byg-get om. I mere end en måned var de dagligt i kontakt med hinan-den, inkl. weekenderne, mens de forsøgte at finde fælles fod-slag.“Det drejede sig om 711 vindmøller i seks vindmølleparker, og overskriften ved forhandlingerne fra vores side var: Det er jeres problem. Vi vil gerne hjælpe jer, men det skal munde ud i en per-manent løsning. Hvis vi bare reparerer møllerne hver gang, de går i stykker, så ødelægger vi vores egen serviceorganisation. Der var nogle basale problemer på Micon vindmøllerne, dem var vi nødt til at få løst og få udbedret.”Bonus designede og sammensatte fire standardmoduler til møl-lerne, blandt andet et elektrisk modul til erstatning for møllernes oprindelige elstyring, et gearkassemodul osv. Meningen var, at man kunne levetidsforlænge møllerne ved at indsætte de enkel-te moduler efter behov. Modellen blev prøvet af på ti møller, og da løsningen viste sig at holde, kunne Bonus gå i gang med at renovere samtlige møller.For Bruno Kold Larsen i Difko var det den ideelle løsning, og bank- og forsikringsfolkene på mødet hos Sparekassen Nord-jylland lod sig også overbevise. Bonus havde leveret et fornuftigt produkt til sit anpartsprojekt, og så var det i øvrigt den eneste overlevende virksomhed. Difko selv var der ingen, der stolede på længere. “Der var ikke en kæft, der troede på det, vi sagde. Vi kunne gå ud med nogle prospekter og love guld og grønne skove – og så kommer vi et år til halvandet efter og fortæller, at det hverken blæser, eller at møllerne kan køre. Der var ingen, der havde tillid til Difko, og det var fuldstændigt op ad bakke. Derfor fik vi også brug for nogen, ikke bare for at holde os dækket, men nogen der kunne gå ind og overbevise de mange mennesker, der skulle være med i beslutningerne.” Bonus etablerede et datterselskab med navnet Turbine Maintenance Corporation i USA, som skulle varetage projektet. Man ønskede ikke, at Bonus som navn blev involveret, men den overordnede styring af det nye selskab, som nåede op på at have 100 mand beskæftiget, lå dog i Brande. Den 1. juni 1988 gik projektet i gang, og dermed havde Bonus sikret sig en pæn og stabil indkomst i mere end fire år.“Strategimæssigt gav det os to ben at stå på: Det ene var nysalg, og det andet var service, vedligehold og retrofit. Difko-benet var godt nok, men det tog meget af vores tid. Som ledelsesopgave var det en stor sag, og vi havde over 100 mand ansat i USA til at klare det. Men samtidig var vindmølleindustrien i krise, så det var rart at have de to ben at stå på.”Aftalen med Difko blev fornyet hvert år, men efter to-tre år lagde Palle Nørgaard mærke til, at forhandlingerne blev sejere og mere langvarige, og at Difkos kontrollanter i USA stadigt mere nidkært gik i detaljer med at kontrollere det arbejde, som Bonus-folkene

FØLJETON


foretog. Hos Bonus begyndte man at få en fornemmelse af, at Difko nok selv var ude efter at få fingre i serviceopgaven, nu hvor stort set alle møllerne var renoveret og bragt i funktions-dygtig stand. Forklaringen kom, da Palle Nørgaard i januar 1992 skulle i gang med at forhandle en forlængelse af service- og vedligholdelsesaftalen med Difko-toppen.Difko-folkene lagde ud med at fortælle, at de nu gerne ville over-tage servicen på de møller, der var leveret af Bonus selv, mens Bonus skulle fortsætte med at lave service på alle de øvrige møller. Palle Nørgaard så det som første træk i en proces, hvor Difko stille og roligt ville overtage flere og flere af opgaverne fra Bonus. Han afviste forslaget blankt.“Nu må I holde op. Enten skal I lade os fortsætte på det hele, eller også skal I overtage det hele. Vi foretrækker, at vi fortsæt-ter, men det er selvfølgelig jeres valg. Vi kan bare ikke have en situation, hvor I bruger salamimetoden til at oparbejde jeres egen organisation. Så sagde [Difko-direktør] Geir Jansen: Jamen, det forstår vi da godt. Men så vil vi gerne overtage det hele.”Set fra Difkos og Bruno Kold Larsens side af bordet handlede det om, at man var usikker på, hvor længe Bonus ville være inte-resseret i at drive forretning i USA.

“Bonus lavede et fantastisk flot stykke arbejde. De lavede nogle løsninger, som var holdbare, og samtlige møller kører den dag i dag. Men tanken var egentlig, at Difko gerne ville have kontrol med serviceringen, hvis der nu ikke længere var noget marked for nye møller for Bonus i USA. Hvor længe ville vi så have deres interesse, og hvor længe ville de varetage deres opgave?”Det blev en lykkelig skilsmisse for begge parter. Difko købte hele den serviceorganisation, som Bonus havde opbygget, inventar, medarbejdere, rub og stub, og lagde det ind i et nyt selskab med navnet Foras Energy. Med overtagelsen fik Difko mulighed for at udnytte det markedspotentiale, der lå i organisationen, som bestod i at udvikle en developer, drifts- og serviceorganisa-tion efter nærmest amerikansk forbillede.Det havde Bonus ikke ønsket at gøre, men ved at sælge hele den amerikanske organisation på en gang, slap man for at skulle skære langsomt ned og fyre folk. Nu kunne fabrikken igen kon-centrere sig om det, der var dens kerneområde, produktion af vindmøller. Den administrerende direktør, Palle Nørgaard, var ikke ovenud begejstret for situationen, men hans bekymring skulle hurtigt blive gjort til skamme.

Fortsættes i næste nummer

Vindenergi Danmark– vi passer på din grønne investering

Overvej prissikringKontakt Vindenergi Danmark på 7632 1919 for at høre, hvordan du kan prissikre produktionen fra din vindmølle

Se de udførlige produktbeskrivelser på www.vindenergi.dk under Afregning/Produkter

Får du det maksimale ud af din vindmølleinvestering?

Naturlig Energi 1_Prissikring.indd 1 15-10-2012 12:14:05


VINDPRODUCERET EL

Afgang

aug.14

Tilgang

aug.14Status

Antal 0 1 5.193

MW 0,00 0,01 4.817

Vindkraft 1.017 13.222 12.796

Elforbrug 2.624 33.414 33.414

Vinddækning 38,8% 39,6% 38,3%

Sparet kul 325 330.669 4.297.167

CO2 746 759.013 9.863.651

SO2 0,08 81 1.058

NOX 0,22 224 2.909

Partikler 0,03 31 397

Slagger/ aske 53,7 54.637 710.02490,3%

Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Jul. Aug.

13 13 13 13 14 14 14 14 14 14 14 14 Gns.

1 69 109 91 175 205 147 118 96 59 75 46 95 106,9

2 68 104 100 177 199 135 129 93 54 59 43 99 105,1

3 61 98 107 178 200 131 145 87 45 40 45 94 102,6

4 66 101 94 172 208 130 129 90 52 52 44 91 102,4

5 65 114 84 173 217 135 112 100 60 64 51 79 104,4

6 65 120 97 159 182 111 101 103 73 56 63 90 101,7

7 65 110 92 167 219 111 111 97 55 50 52 92 101,8

8 59 120 111 164 177 103 103 105 73 41 76 90 101,7

Gns. 65 109 97 170 201 125 118 96 59 55 53 91 103,3

Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Gns.

2009 110 76 101 59 99 89 69 79 104 106 141 81 92,7

2010 109 72 94 93 89 63 54 73 103 108 121 96 89,6

2011 91 154 122 98 102 66 64 84 95 124 92 180 106,0

2012 147 121 134 86 93 90 67 56 109 98 97 122 101,7

2013 106 63 136 102 70 82 54 67 65 109 97 170 93,4

2014 201 125 118 96 59 55 53 91 99,8

Gns. 148 108 117 87 81 73 61 74 94 101 118 127 99,1

Min. 85 63 89 52 42 53 33 45 65 59 92 76 88,6

Max. 233 165 146 107 104 99 100 91 131 125 152 180 111,2

Aug.14

(GWh)

Seneste

12

måneder

(GWh)

Seneste 12

mdr. korr. til

normalt vind-år

(GWh)

Når vindkraft

erstatter kulg/kWh

Aug.14

(ton)

Seneste 12

mdr. (ton)

Andel af DK's årlige CO2 reduk-

Om-

råde

91%

95%

79%

92%

90%

90%

99%

94%

0%

5%

10%

15%

20%

25%Nord

nnø

ønø

Øst

øsø

ssø

Syd

ssv

vsv

Vest

vnv

nnv

Normal

aug-14

80%

90%

100%

110%

120%

83

85

87

89

91

93

95

97

99

01

03

05

07

09

11

13

Datakilder: Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller samt Risøs vindmålinger. Før december 2003: Naturlig EnergiBeregning: EMD, Aalborg - www.vindstat.dk

Landsindeks: 91%

Version 2013 Størrelse, Gns. Gns.

Antal kW kW Antal kW Antal kW alder Antal kW Antal kW

0-14 329 3.207 10 155 1.426 174 1.781 9,7 - - 1 10

15-18 131 2.140 16 103 1.669 28 471 26,6 - - - -

19-25 189 4.302 23 93 2.024 96 2.278 11,0 - - - -

26-54 113 3.712 33 104 3.398 9 314 27,2 - - - -

55 430 23.650 55 390 21.450 40 2.200 27,6 1 55 - -

75 369 27.675 75 343 25.725 26 1.950 26,3 - - - -

76-100 573 54.368 95 548 51.996 25 2.372 24,7 - - - -

130 108 14.040 130 102 13.260 6 780 25,4 - - - -

150 750 112.500 150 435 65.250 315 47.250 23,4 - - - -

151-179 47 7.660 163 26 4.165 21 3.495 25,1 - - - -

180-199 48 8.640 180 30 5.400 18 3.240 25,9 - - - -

200-219 250 50.000 200 115 23.000 135 27.000 24,1 - - - -

225 469 105.525 225 183 41.175 286 64.350 20,5 - - - -

250 124 31.000 250 69 17.250 55 13.750 23,0 - - - -

300 135 40.500 300 72 21.600 63 18.900 19,8 - - - -

400 108 43.200 400 36 14.400 72 28.800 19,2 - - - -

450 49 22.050 450 11 4.950 38 17.100 21,8 - - - -

500 142 71.000 500 1 500 141 70.500 18,9 - - - -

550 56 30.800 550 - - 56 30.800 17,2 - - - -

600 919 551.400 600 24 14.400 895 537.000 17,1 - - - -

660 414 273.240 660 2 1.320 412 271.920 14,7 - - - -

750 746 559.500 750 15 11.250 731 548.250 15,1 - - - -

800 55 44.000 800 - - 55 44.000 13,6 - - - -

850 85 72.250 850 1 850 84 71.400 10,8 - - - -

900 182 163.800 900 4 3.600 178 160.200 12,8 - - - -

1000 188 188.000 1.000 2 2.000 186 186.000 14,5 - - - -

1300 85 110.500 1.300 - - 85 110.500 13,5 - - - -

1500 46 69.000 1.500 3 4.500 43 64.500 11,6 - - - -

1650 16 26.400 1.650 - - 16 26.400 13,6 - - - -

1750 36 63.250 1.757 7 12.300 29 50.950 10,0 - - - -

2000 212 424.000 2.000 9 18.000 203 406.000 9,4 - - - -

2300 355 816.500 2.300 2 4.600 353 811.900 6,3 - - - -

3000 132 396.000 3.000 4 12.000 128 384.000 2,9 - - - -

3075 98 309.250 3.156 - - 98 309.250 1,6 - - 4 13.200

3600 133 478.800 3.600 4 14.400 129 464.400 1,9 - - - -

Andre 116 99.562 858 89 28.140 27 71.422 11,5 - - - -

I alt 8.238 5.301.420 644 2.982 445.997 5.256 4.855.423 11,5 1 55 5 13.210

Nedtaget Møller nu i Danmark Afg.jun.14-aug.14 Tilg.jun.14-aug.14Opstillet brutto

0

100

200

300

400

500

600

700

800

19

76

19

78

19

79

19

80

19

81

19

82

19

83

19

84

19

85

19

86

19

87

19

88

19

89

19

90

19

91

19

92

19

93

19

94

19

95

19

96

19

97

19

98

19

99

20

00

20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

20

14

Opstillingsår

Antal nedtaget

Antal eksisterende

0

200

400

600

800

1000

0-1

41

5-1

81

9-2

52

6-5

45

57

57

6-1

00

13

01

50

15

1-1

79

18

0-1

99

20

0-2

19

22

52

50

30

04

00

45

05

00

55

06

00

66

07

50

80

08

50

90

01

000

13

00

15

00

16

50

17

50

20

00

23

00

30

00

30

75

36

00

An

dre

Størrelse (kW)

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

19

76

19

78

19

79

19

80

19

81

19

82

19

83

19

84

19

85

19

86

19

87

19

88

19

89

19

90

19

91

19

92

19

93

19

94

19

95

19

96

19

97

19

98

19

99

20

00

20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

20

14

Opstillingsår

kW nedtaget

kW eksisterende

0100.000200.000300.000400.000500.000600.000700.000800.000900.000

0-1

415

-18

19

-25

26

-54

55

75

76

-100

13

015

015

1-1

79

18

0-1

99

20

0-2

19

22

525

030

040

045

050

055

060

066

075

080

085

090

010

00

13

00

15

00

16

50

17

50

20

00

23

00

30

00

30

75

36

00

An

dre

Størrelse (kW)


Afgang

aug.14

Tilgang

aug.14Status

Antal 0 1 5.193

MW 0,00 0,01 4.817

Vindkraft 1.017 13.222 12.796

Elforbrug 2.624 33.414 33.414

Vinddækning 38,8% 39,6% 38,3%

Sparet kul 325 330.669 4.297.167

CO2 746 759.013 9.863.651

SO2 0,08 81 1.058

NOX 0,22 224 2.909

Partikler 0,03 31 397

Slagger/ aske 53,7 54.637 710.02490,3%

Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Jul. Aug.

13 13 13 13 14 14 14 14 14 14 14 14 Gns.

1 69 109 91 175 205 147 118 96 59 75 46 95 106,9

2 68 104 100 177 199 135 129 93 54 59 43 99 105,1

3 61 98 107 178 200 131 145 87 45 40 45 94 102,6

4 66 101 94 172 208 130 129 90 52 52 44 91 102,4

5 65 114 84 173 217 135 112 100 60 64 51 79 104,4

6 65 120 97 159 182 111 101 103 73 56 63 90 101,7

7 65 110 92 167 219 111 111 97 55 50 52 92 101,8

8 59 120 111 164 177 103 103 105 73 41 76 90 101,7

Gns. 65 109 97 170 201 125 118 96 59 55 53 91 103,3

Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Gns.

2009 110 76 101 59 99 89 69 79 104 106 141 81 92,7

2010 109 72 94 93 89 63 54 73 103 108 121 96 89,6

2011 91 154 122 98 102 66 64 84 95 124 92 180 106,0

2012 147 121 134 86 93 90 67 56 109 98 97 122 101,7

2013 106 63 136 102 70 82 54 67 65 109 97 170 93,4

2014 201 125 118 96 59 55 53 91 99,8

Gns. 148 108 117 87 81 73 61 74 94 101 118 127 99,1

Min. 85 63 89 52 42 53 33 45 65 59 92 76 88,6

Max. 233 165 146 107 104 99 100 91 131 125 152 180 111,2

Aug.14

(GWh)

Seneste

12

måneder

(GWh)

Seneste 12

mdr. korr. til

normalt vind-år

(GWh)

Når vindkraft

erstatter kulg/kWh

Aug.14

(ton)

Seneste 12

mdr. (ton)

Andel af DK's årlige CO2 reduk-

Om-

råde

91%

95%

79%

92%

90%

90%

99%

94%

0%

5%

10%

15%

20%

25%Nord

nnø

ønø

Øst

øsø

ssø

Syd

ssv

vsv

Vest

vnv

nnv

Normal

aug-14

80%

90%

100%

110%

120%

83

85

87

89

91

93

95

97

99

01

03

05

07

09

11

13

Datakilder: Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller samt Risøs vindmålinger. Før december 2003: Naturlig EnergiBeregning: EMD, Aalborg - www.vindstat.dk

Landsindeks: 91%

Version 2013 Størrelse, Gns. Gns.

Antal kW kW Antal kW Antal kW alder Antal kW Antal kW

0-14 329 3.207 10 155 1.426 174 1.781 9,7 - - 1 10

15-18 131 2.140 16 103 1.669 28 471 26,6 - - - -

19-25 189 4.302 23 93 2.024 96 2.278 11,0 - - - -

26-54 113 3.712 33 104 3.398 9 314 27,2 - - - -

55 430 23.650 55 390 21.450 40 2.200 27,6 1 55 - -

75 369 27.675 75 343 25.725 26 1.950 26,3 - - - -

76-100 573 54.368 95 548 51.996 25 2.372 24,7 - - - -

130 108 14.040 130 102 13.260 6 780 25,4 - - - -

150 750 112.500 150 435 65.250 315 47.250 23,4 - - - -

151-179 47 7.660 163 26 4.165 21 3.495 25,1 - - - -

180-199 48 8.640 180 30 5.400 18 3.240 25,9 - - - -

200-219 250 50.000 200 115 23.000 135 27.000 24,1 - - - -

225 469 105.525 225 183 41.175 286 64.350 20,5 - - - -

250 124 31.000 250 69 17.250 55 13.750 23,0 - - - -

300 135 40.500 300 72 21.600 63 18.900 19,8 - - - -

400 108 43.200 400 36 14.400 72 28.800 19,2 - - - -

450 49 22.050 450 11 4.950 38 17.100 21,8 - - - -

500 142 71.000 500 1 500 141 70.500 18,9 - - - -

550 56 30.800 550 - - 56 30.800 17,2 - - - -

600 919 551.400 600 24 14.400 895 537.000 17,1 - - - -

660 414 273.240 660 2 1.320 412 271.920 14,7 - - - -

750 746 559.500 750 15 11.250 731 548.250 15,1 - - - -

800 55 44.000 800 - - 55 44.000 13,6 - - - -

850 85 72.250 850 1 850 84 71.400 10,8 - - - -

900 182 163.800 900 4 3.600 178 160.200 12,8 - - - -

1000 188 188.000 1.000 2 2.000 186 186.000 14,5 - - - -

1300 85 110.500 1.300 - - 85 110.500 13,5 - - - -

1500 46 69.000 1.500 3 4.500 43 64.500 11,6 - - - -

1650 16 26.400 1.650 - - 16 26.400 13,6 - - - -

1750 36 63.250 1.757 7 12.300 29 50.950 10,0 - - - -

2000 212 424.000 2.000 9 18.000 203 406.000 9,4 - - - -

2300 355 816.500 2.300 2 4.600 353 811.900 6,3 - - - -

3000 132 396.000 3.000 4 12.000 128 384.000 2,9 - - - -

3075 98 309.250 3.156 - - 98 309.250 1,6 - - 4 13.200

3600 133 478.800 3.600 4 14.400 129 464.400 1,9 - - - -

Andre 116 99.562 858 89 28.140 27 71.422 11,5 - - - -

I alt 8.238 5.301.420 644 2.982 445.997 5.256 4.855.423 11,5 1 55 5 13.210

Nedtaget Møller nu i Danmark Afg.jun.14-aug.14 Tilg.jun.14-aug.14Opstillet brutto

0

100

200

300

400

500

600

700

800

19

76

19

78

19

79

19

80

19

81

19

82

19

83

19

84

19

85

19

86

19

87

19

88

19

89

19

90

19

91

19

92

19

93

19

94

19

95

19

96

19

97

19

98

19

99

20

00

20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

20

14

Opstillingsår

Antal nedtaget

Antal eksisterende

0

200

400

600

800

1000

0-1

41

5-1

81

9-2

52

6-5

45

57

57

6-1

00

13

01

50

15

1-1

79

18

0-1

99

20

0-2

19

22

52

50

30

04

00

45

05

00

55

06

00

66

07

50

80

08

50

90

01

000

13

00

15

00

16

50

17

50

20

00

23

00

30

00

30

75

36

00

An

dre

Størrelse (kW)

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

19

76

19

78

19

79

19

80

19

81

19

82

19

83

19

84

19

85

19

86

19

87

19

88

19

89

19

90

19

91

19

92

19

93

19

94

19

95

19

96

19

97

19

98

19

99

20

00

20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

20

14

Opstillingsår

kW nedtaget

kW eksisterende

0100.000200.000300.000400.000500.000600.000700.000800.000900.000

0-1

415

-18

19

-25

26

-54

55

75

76

-100

13

015

015

1-1

79

18

0-1

99

20

0-2

19

22

525

030

040

045

050

055

060

066

075

080

085

090

010

00

13

00

15

00

16

50

17

50

20

00

23

00

30

00

30

75

36

00

An

dre

Størrelse (kW)


KØB & SALG

INDLÆG TIL NATURLIG ENERGILæserbreve, artikler og annoncer skal være Naturlig Energi

i hænde senest den 12. i måneden før udgivelse.Indlæg kan indsendes som e-mail til:

[email protected]

HVIS NATURLIG ENERGI UDEBLIVERNaturlig Energi er normalt læserne i hænde før den 12. i måneden.

Hvis bladet ikke er modtaget den 15., kontakter DV-medlemmer vindmølleforeningen og abonnenter bladets kontor (se herunder).

VED ADRESSE-ÆNDRINGERskal medlemmer kontakte Danmarks Vindmølleforening

(tlf. 86 11 26 00), og

abonnenter kontakte Naturlig Energi (tlf. 86 36 54 65)

Indleveret til postbesørgelse den 6. oktober 2014

Reparation og vedligehold

af vindturbinegear

ZF DanmarkTlf. (+45) 7022 6243

E-mail: [email protected]

Udbud af mølle1 stk. N E G M icon N M 1500- 6 00/ 150, 6 00 kW vindmølle, 46 m. nav-højde. M øllen stå r ved N ørre Aaby, M iddelfart kommune.

I driftsat 1. oktober 1995G ennemsnitsproduktion ca. 1, 13 mio. kW h/ å rStamdataregister nr. 57 07 1500000005336 8O vertagelse 1. november 2014 eller efter aftaleFrist for budafgivelse 14. oktober 2014

Salgsmateriale rekvireres hos Jørn Larsen [email protected] eller tlf. 5443 1322.

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 2 31N A T U R L I G E N E R G I · O K T O B E R 2 0 1 4

Vindmøller købesI alle størrelser såvel til videredrift som nedtagning.

Vindmølleplaceringer købes.Udskiftningsprojekter gennemføres i samarbejde med

vindmølleejere og lodsejere. Mange års erfaring tilbydes.

GK Energi ApS Nyrup Mark 42, 9240 Nibe

Tlf: 9835 3181, Fax: 9835 0381, Mobil: 2048 6133

Email: [email protected] Hjemmeside: www.gkenergi.dk

Nyrup Mark 42, 9240 Nibe

Tlf: 9835 3181, Fax: 9835 0381,

Email: Hjemmeside:

SOM ENERGISELSKAB MED MERE END 250 VINDMØLLER I DRIFT OG OVER 500 VINDMØLLEHANDLER PÅ BAGEN ER VI SPECIALISTER PÅ OMRÅDET. DERFOR GIVER VI MARKEDETS BEDSTE PRIS FOR BRUGTE VINDMØLLER. ALLE STØRRELSER. OVERALT I DANMARK.

VI SKABER NY ENERGI MED GAMLE VINDMØLLER

Ring til Jesper Pedersen på 28 29 50 44 eller send mail til [email protected]

Wind Estate A/S · Læsøvej 1 · 8940 Randers SV Tlf. +45 87 61 11 44 · www.windestate.comENERGISELSKAB MED PERSPEKTIV

30211 WE Naturlig energi ann.indd 1 19/08/13 14.12

www.dkvind.dk

Vestas V80 - 2. Mw. Vindmølle sælges

Møllen er sat i drift den 17/12 2008, og har pr. 31/7 2014 produceret 32.421.711 Kwh.

Møllen er placeret ved Gørup på vesthimmerland

Møllen sælges for kunde!

Henvendelse til: Kenneth Lund, 9663 0546 / 2081 6420

[email protected]

Se møller til salg på www.lemvig-landbo.dk

Til salgNEG Micon 750/48 opstillet i år 2000

Sælges på lejet grund med aftale til år 2029i Nysted/Lolland området.

GSRN 570714700000013461Produktion ca 1,5 mio kwh/år

Bud modtages på mail. [email protected]ørgsmål 25761919 eller 40370734

STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKABBAKKEVÆNGET 16 - 8990 FÅRUP - WWW.OLV.DKTLF. 87828900 - FAX. 86443966 - CVR. 31501741

Revisionsfirmaet

Statsautoriserede revisorer

Ole Vestergaard

Professionel rådgivning ogregnskabsassistance


KØB & SALG

REPARATION AF VINDMØLLEGEARVore erfarne rejsemontører reparerer gear af alle fabrikater

i møller eller på vor veludstyrede maskinfabrik.Konkurrencedygtige priser og professionel service.

A/S Grenaa Motorfabrik Sdr. Kajgade 3-5 . 8500 GrenaaTlf. 86 32 06 66 • Fax 86 32 63 90 • E-mail: [email protected] • www.grmo.dk

Margrethepladsen 4, Plan 48000 Århus CTelefon 86 12 44 00www.advokatkompagniet.dk

Advokat Thomas Bø[email protected] Advokat Elvir [email protected]

I samarbejde med

Danmarks Vindmølleforenings konsulenter

[email protected] · 86112600 · www.dkvind.dk

Vi rådgiver om alt vedr.vindmøller – herunder etablering, drift, tilladelser, ejerstruktur og handel ...

KR Montage er blevet ISO 9001:2008 certificeret i Juni 2009.

KR Montage er certificeret på: Nordtank, Micon, NEG-Micon, og Vestas op til V47.

Kalkværksvej 4A, Rosmus, DK-8444 Balle Tel.: +45 51508891E-mail: [email protected] Web: www.krmontage.dk

1.000 anparter i Sydvestsjællands Vindmøllelaug3 I/S sælges

Selskabet ejer en Siemens SWT 2,3 – 93 vindmølle

Som står rejst ved Kyse på sydvestsjælland

Anparterne sælges for kunde!

Henvendelse til: Kenneth Lund, 9663 0546 / 2081 6420

[email protected]

Se møller til salg på www.lemvig-landbo.dk


MillWatcher hold øje med dine vindmøller på internettet

Få eller mange møller? I Danmark eller i udlandet?

Du får et samlet overblik med dit eget login og en daglig status på email/SMS.Gratis prøveperiode.www.millwatcher.dkTlf. 70 27 70 47

Vindmøller:• Køb af såvel igangværende vindmøller som vindmøller til nedtagning.• Nedtagning og fjernelse af vindmøller og anlæg.• Køb af nedtagne vindmøller og dele. www.green-ener-tech.dk Tlf. 40 44 77 01

VINDMØLLESERVICE WINCON A/S er en af Danmarks største, og førende serviceleverandør inden for vindmøller. ISO 9001 certificeret i 2009 på vores gearværksted og service afdeling. Vi har 16 servicebiler fordelt over hele Danmark, Lager både i Jylland, Fyn, Sjælland og på Falster. Vi tilbyder.: overvågning 24-7, fastprisaftaler på serviceeftersyn, gearskift og reparationer. Alle fastprisaftaler er inkl. Materialer & overvågning. Pris eksempler på fastpris aftaler pr. ½ år. NEG-Micon 750/48 15.000,00 kr. alt inkl. NEG-Micon 900/52 17.000,00 kr. alt inkl. NTK 600 14.500,00 kr. alt inkl. SIEMENS/Bonus 1,0Mw 25.000,00 kr. alt inkl. SIEMENS/Bonus 1,3Mw 28.000,00 kr. alt inkl. VESTAS V-47 18.500,00 kr. alt inkl. Vi udfører selvfølgelig også eftersyn med fast gebyr & materialeforbrug. Ring og hør hvad vi kan gøre for dig.

Tlf.: 87120066 / www.wincon.dk

VINDMØLLESERVICEVINDMØLLESERVICEVINDMØLLESERVICEVINDMØLLESERVICE/W/ WINCON A/S.

Ring og hør hvad vi kan gøre for dig.

Tlf.: 87120066 / Tlf.: 87120066 / Tlf.: 87120066 / www.wincon.dkTlf.: 87120066 / Tlf.: 87120066 / SIEMENS / VESTAS / NEG-MICON / NORDEX / WINDWORLD

INGEN PRISSTIGNINGER PÅ SERVICE-EFTERSYN I 2014!!

MICON / NORDEX / WINDWORLDMICON / NORDEX / WINDWORLDMICON / NORDEX / WINDWORLDFå første service til ½ pris.!

9. årgang med artikler om den rekonstruerede mølle i Nymindegab oghistorien bag havvind-møllerne.28 sider - Pris 40,- krDanmarksVindkrafthistoriske Samling

Der er rundvisninger i samlingen i Lem 16/7, 23/7 og 30/7 kl. 13.30Se mere påwww.vindhistorie.dk

Annonce-kladde 01/01/70, 1:131


Oktober1. Regionalt møde om

teknik og økonomi Løgumkloster

2. Regionalt møde om teknik og økonomi Aars

2. Temadag om nyt vindmølleprojekt Hobro

9. Temadag om nyt vindmølleprojekt Rønnede

22. Regionalt møde om teknik og økonomi Sakskøbing

29. Regionalt møde om teknik og økonomi Rønnede

November1. Vindtræf 2014 hos Risø Roskilde

13. Temadag om ejerskab af vindmøller i udlandet Fredericia

Marts21. Årsmøde 2015 Vingsted

Programmer og tilmelding på www.dkvind.dk

KALENDEREN

VINDMØLLER KØBESVindmøller til fortsat drift købes.

Køb af defekte vindmøller der kan repareres.

Vindmølleplaceringer købes.

Udskiftningsprojekter gennemføres i samarbejde

med vindmøllelaug og lodsejere.

Dansk Vindenergi ApSwww.dansk-vindenergi.dk

e-mail: [email protected]. 20 80 49 09

Bonus møller købesRep. udføres på BonusmøllerReservedele haves til mindreBonusmøller 150kw-600kwTB Vindenergi Tlf 21470339

E-Mail [email protected]

VINDMØLLER KØBESHenvendelse til:

Sydjysk VindkraftTlf. 51 55 70 50

[email protected]

Møller købes og sælgesBrugte V25 og V27 søges

20680188Dansk Vindmølleformidling Aps

Alt i nedbrydning udføres

Fjernelse af Vindmølle-fundamenter

Skrotning af Tårne, Gittermaster og andet.Sprængnings Certifikat

Tlf. 22 50 62 18www.toft.in

Vindmølleservice

Tlf. 98 95 14 99 - 40 37 64 64Hovedafdeling: 9750 Østervrå - Montørcamp: 6800 Varde

Vestas, Neg Micon, Wind World og Bonus - møller op til 1000kW

www.pjt-el.dk

JørgenPer & THERKILDSENVindmølleservice - aut. elinstallatør

A/S

Vestas, Neg Micon, Wind World og Bonus - møller op til 1000kW

ISO 9001certificeret

Tysk vindmølle købes

Tlf. 2348 8001

www.naturlig-energi.dk

Støt vore annoncører- de støtter vindkraften

Tyske mølleprojekter tilbydes

Danske møller projekteres

Vindmøller købes

ECOPARTNER

Egå Havvej 21, 8250 Egå

86 22 62 00 eller 20 80 02 07

[email protected]

Tyske mølleprojekter tilbydes

Danske møller projekteres

Vindmøller købes

ECOPARTNER

Egå Havvej 21, 8250 Egå

86 22 62 00 eller 20 80 02 07

[email protected]

RÅDGIVNINGKontakt os på tlf. 9795 1711

•Købogsalgafbrugtevindmøllertilvideredrift ognedtagning.•Nedtagningafvindmøller.•Fjernelseafheleanlæg.

P&J WINDPOWER ApSTrust our exper ience

[email protected]

Tel.:23239280

NYT NAVN,GAMLE VENNER

Din helt nye, men velkendte uafhængige service udbyderDu kender måske ikke vores nye navn. Men du genkender sikkert alligevel nogle af de venlige ansigter. For vores virksomhed består faktisk af de samme mennesker, som siden 1987 har holdt gang i dine vindmøller og hjulpet dig med at opnå det bedst

tænkelige afkast. Vi har bare skiftet til et navn, der passer bedre til vores ambitioner for fremtiden. DMP Mølleservice, Wind-service-NF i Tyskland og Triventus Service i Sverige, er i dag samlet under ét navn:Connected Wind Services. Vores evne til at hjælpe dig er dermed bedre nu end nogensinde før.

Læs mere på www.connectedwind.dk

ALL YOU NEED

Alle 3 annoncer A4_DK.indd 2 19/09/14 14.51


AL HENVENDELSE TIL: NATURLIG ENERGI, HAVVEJ 32, 8420 KNEBEL, TLF. 86 36 54 65

42358, SMP MAGASINPOST

Hvornår har du brug for en støjberegning?Naboer til vindmøller må ikke udsættes for mere

vindmøllestøj end grænseværdierne tillader. Når

man går med overvejelser om at opstille en eller

flere vindmøller i et konkret område, er det derfor

vigtig at finde ud af dels om den/de nye vindmøl-

ler vil støje for meget, dels om evt. eksisterende

møller i område støjer helt op til grænserne så der

ikke støjmæssigt er ”plads” til nye vindmøller.

Der er flere situationer undervejs hvor der kan

være behov for at få foretaget beregninger af støj

fra vindmøller.

ProjektudviklingNår man laver de indledende undersøgelser af

mulighederne for at stille nye vindmøller op, er

der som nævnt brug for at få klarlagt de støjmæs-

sige begrænsninger i det pågældende område.

Både støj fra eksisterende vindmøller og støjen

fra de nye vindmøller kan være begrænsende for

mulighederne i området. Støjberegning kan være

relevant både ved nye store vindmøller og ved

små vindmøller (husstandsvindmøller).VVM-redegørelserFor større vindmølleprojekter skal der udarbejdes

en VVM-redegørelse, der beskriver det konkrete

projekts forventede miljømæssige påvirkning af

dets omgivelser. Støj er én af de væsentlige miljømæssige påvirk-

ninger fra vindmøller, og derfor indgår en beskri-

velse af et vindmølleprojekts støjmæssige forhold

som en naturlig del af VVM-redegørelsen for

projektet.

StøjanmeldelseInden en vindmølle kan sættes i drift, skal kom-

munen godkende indgivet dokumentation for at

støjen fra vindmøllen forventes at ligge under de

gældende danske støjgrænser.

Beregning af støj fra vindmøllerProduktblad KONSULENTER

Beregningspunkterne afsættes på bag-

grund af granskning af luftfoto.

På baggrund af beregningerne udarbej-

des et oversigtskort, der viser udbre-

delsen af vindmøllestøj i det konkrete

område

Vi hjælper dig i alle faser

Uvildige og erfarne konsulenterSom medlem af foreningen kan du få uvildig vejledning af foreningens konsulenter, der arbejder uafhængigt af vindmøllefirmaer og møllesælgere.

Vi kan tages med på råd i alle faser af et vindmølleprojekt – fra idéfasen, til etablering, drift og nedtagning.

De enkelte medarbejdere i Danmarks Vindmølleforening har mange års erfaring i specifikke vindkraftrelevante områder. Det kan være alt fra detaljer i vindmøllelovgivnin-gen til tekniske, økonomiske og forsikringsmæssige spørgsmål.

I fællesskab kan vi således give dig landets mest kompetente og grundige rådgivning - både i bredden og dybden.

Vi kan give dig det bedst mulige beslutningsgrundlag – og hjælpe dig med at føre din beslutning ud i livet.

Lars K. [email protected] Tlf. 8733 1431

Kristian D. [email protected] Tlf. 8733 1434

Jørn [email protected] Tlf. 5443 1322

Tue [email protected] Tlf. 6267 1959

Nu laver vi også regnskab for vindmøllelavLæs mere om det - og de andre opgaver vi løser - i vore nye produktblade på www.dkvind.dk under konsulenter.

Danmarks Vindmølleforening tilbyder at hjælpe

vindmøllelav med administration og regnskab.

Vi mener nu at have opnået så meget erfaring i at

administrere møllelav, at vi kan tilbyde en god og

billig løsning.

Administrative opgaver

Danmarks Vindmølleforening kan være behjælpe-

lig med

• at foretage bogføring,

• at sørge for aflevering af afstemt regnskabsma-

teriale til revisor,

• at sørge for indberetning af moms til Skat,

• at foretage månedlig udlodning til andelsha-

vere,

• at maile udlodningsbrev til andelshavere og

• at maile informationer fra lavets bestyrelse til

andelshaverne.

Desuden kan vi tilbyde revisorbistand til udarbej-

delse af årsregnskab.

Priser

Prisen for ovennævnte vil typisk ligge på 9-10.000

kr. pr. år.

Opgaver der ligger ud over dette kan afregnes til

en timepriser på 890 kr.

Priserne er excl. moms og kun for medlemmer.

Administration

for møllelavNærmere oplysninger

Produktblad

KONSULENTER

Kontakt regnskabsfører Lars K. Knudsen

for nærmere oplysninger og priser

e-mail [email protected]

tlf. 8733 1431

Danmarks Vindmølleforening

Ellemarksvej 47

8000 Århus C

Tlf. 8611 2600

[email protected]

www.dkvind.dkDanmarks Vindmølleforenings konsulenter er uvildige,

erfarne og seriøse.

Alle konsulenterne har mange års erfaring med vindmøller,

et grundigt, ajourført kendskab til love og regler, holder sig

løbende orienteret og råder over professionelle IT-værktøjer.

Derfor kan du altid regne med at få et seriøst og uvildigt

beslutningsgrundlag fra foreningens konsulenter.

LÆS OM: MØLLEEJERNES DOM: JO STØRRE SERVICEFIRMA DES ... · skifergas i Polens undergrund, som...

Documents

Transcript of LÆS OM: MØLLEEJERNES DOM: JO STØRRE SERVICEFIRMA DES ... · skifergas i Polens undergrund, som...