Tryghed og Stress

’

Polyvagal teorien og Autisme

Thor Philipsen

Bachelorprojekt afleveret 2014-03-03

Vejleder Anders Bech Christiansen

Antal tegn i brødtekst uden mellemrum 63.728

Antal tegn i brødtekst med mellemrum 74.902

Resumé Formålet med denne opgave er at belyse fysiologiske komponenter af neurologiske forstyrrelser hos mennesker med en autisme spektrum profil i

et poly vagalt perspektiv, så psykomotoriske terapeuter, pårørende, og andre faggrupper der er involveret i det tværfaglige samarbejde, kan få en

forståelse for autisme spektrummets fænomener på en ny måde, og blive inspireret til en udvidelse af deres fagprofessionelle handlerum i forhold

til at forebygge, behandle og rehabilitere ASF problematikker af stress relateret og neurologisk ophav.

Udgangspunktet for denne opgave er at viderebringe Professor Stephen Porges budskab med ideen om, at autisters største sociale og sproglige

problemer er rodfæstet i nervesystemet. Hvor tanken er at vende blikket væk fra diagnoser, og arbejde direkte med nervesystemet.

En hovedpointe er at autiste er på konstant overarbejde i sociale situationer og utryge pgr. manglende evne til at læse andre menneskers

nonverbale signaler som b.la afslører deres følelser og intentioner. Stephen Porges teori viser at disse problematikker skyldes dysfunktion i

specifikke kranio nerver, som ved en stimulering disse under forhold der af autisten opfattes som trygge vil kunne forbedre nogle af vedkommendes

symptomer.

Opgaven vil gennemgå hvordan autismens adfærdsmæssige symptomer hænger sammen med nogle af de velkendte neurale forstyrrelser som

autister ofte oplever. Den klassiske forståelse for ANS er ikke dækkende i forhold til de sammenhænge som polyvagal teorien bedre beskriver

mellem autisme, og symptomerne af stress, sanseforstyrrelser, sociale problemer og manglende forståelse for nonverbale signaler.

Dele af polyvagal teorien og Stephen Porges intervention vil blive gennemgået og sat op imod almen viden om autister, for til sidst at komme med

nogle terapeutiske retningslinier der involverer tryghed og sansestimulering af specifikke kranio nerver.

Opgaven bliver understøttet af en personlig anekdote.

Abstract

The purpose of this essay is to illustrate physiological components of neurological disturbances among people with an autistic spectrum profile in a

polyvagal perspective. Consequently, psychomotor therapists, relatives and other professionals engaged in the cross-disciplinary work will be able

to get a new understanding of the phenomenon of the autism spectrum and thus be inspired to expand their professional approaches in regards to

prevent, treat and rehabilitate ASF issues of stress related and neurological causes.

The bases of this essay is to pass on Professor Stephen Porge’s message about how the biggest social and verbal problems for people with autism

are rooted in the nervous system. The idea is to turn away from diagnoses and work directly on the nervous system.

One of the main points is that people with autism are constantly doing overtime in social situations and feeling unsafe because of their lacking

ability to read other people’s non-verbal signals of for instance feelings and intentions. Professor Stephen Porge’s theory is that these problems are

causes by a dysfunction in specific cranial nerves and thus can be improved by a stimulation of those in an environment that is percieved safe.

The essay will examine how the behavioral symptoms of autism are related to some of the well-known neural disturbances often experienced by

people with autism. The connection between autism, symptoms of stress, sensory disturbances, social problems and the lack of understanding for

non-verbal signals are not covered by the classical understanding of ANS which is why the poly vagal theory is used instead.

Parts of the polyvagal theory and Stephen Porge’s intervention will be reviewed and compared to the general knowledge of people with autism. In

the end, there will be some therapeutic guidelines on how to involve safety and sensory stimulation through specific cranial nerves.

All the way through, the assignment will be supported by personal anecdotes of William who is diagnosed with infantile autism

Indholdsfortegnelse

Indledning..................................................................................................................................2

Hvad er en Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF)? ......................................................................6

Hyppighed, arv og miljø................................................................................................................................. 6

Diagnosen ...................................................................................................................................................... 7

Gentagelsesprægede mønstre og særinteresser ....................................................................................... 7

Symptomer af afvigelser i kommunikation og socialt samspil .................................................................. 8

Sanse og motoriske forstyrrelser ............................................................................................................... 9

Høre og vokaliserings forstyrrelser .......................................................................................................... 10

Motoriske og ligevægtsforstyrrelser........................................................................................................ 10

Stress symptomer .................................................................................................................................... 11

Steven Porges og Polyvagal teorien .......................................................................................... 12

Polyvagal teorien ......................................................................................................................................... 12

ANS - Klassisk viden. ................................................................................................................................ 14

Det fylogenetiske hierarki ........................................................................................................................ 15

Nyeste platform- Social engagement- VVK ............................................................................................. 16

Sociale engagement system .................................................................................................................... 18

Den ældre platform – Kamp og flugt ....................................................................................................... 19

Den ældste platform – immobilisering .................................................................................................... 20

Neuroception et ubevidst system til at opfatte fare og trusler ............................................................... 21

Respirtory sinus arthrythmia (RSA) og Vagus tonus som fysiologisk stress markør................................ 23

The Listening Project.................................................................................................................................... 24

Hørelse som udgangspunkt for sproget og kognitionen ......................................................................... 24

Konklusion og Perspektivering.................................................................................................. 26

Litteraturliste ........................................................................................................................... 31

2

Indledning Jeg har en bror som er født autist. Han hedder William.

William blev som fire årig diagnosticeret som infantil autist. Hans autisme var så svær, at læger og

fagfolk anbefalede mine forældre, at William kom på et beskyttet bohjem med konstant støtte,

fordi de mente, at han aldrig nogen sinde ville kunne komme til at klare sig selv og havde brug for

intensiv og konstant støtte. Mine forældre afviste dette tilbud og forsøgte i

stedet at ”vænne ham til livet” på relativt normale præmisser.

Jeg har førstehånds kendskab til de udfordringer af forvirring, stress, smerte og angst som er nogle

af de klassisk åbenlyse konsekvenser ved autisme. Jeg har tit været vidne til smerten og

frustrationen, når William blev gjort til grin af jævnaldrende; jeg har tit har taget fat i kraven på de

”frække” drenge for at stoppe drilleriet. Jeg har set William blive indelukket og deprimeret i total

opgivelse af livet, hvorefter han afskærmede sig fra omverden og lignede en zombie foran sin

computer i dagevis.

Ofte har jeg været bekymret, når han skulle til fest, på grund af de sociale nederlag i form af

fysiske og psykiske angreb som tit opstod i kontakten med de mennesker, der ikke kunne forstå

William eller hans måde at kommunikere og tage tingene bogstaveligt på. Jeg har forsøgt at

oversætte begivenheder til et sprog, han kunne forstå. Jeg har haft følelsen af sorg og håbløshed

helt inde på kroppen, noget som har fulgt med livet for hele familien i forhold til det handicap min

bror har lidt under og forsøgt at håndtere.

Det er alment kendt, at mennesker med en autisme spektrum forstyrrelse (ASF) er særligt

følsomme overfor stress, angst og depression,1 blandt andet på grund af problemerne med at

forstå og indgå i sociale situationer. Evnen til at aflæse sociale cues er vigtig i denne

sammenhæng.2 Eksperter antager generelt at dette er et kognitivt problem, og samtidigt er de

enige om at der er forstyrrelser i nervesystemet hos mennesker med ASF.

Igennem hele Williams liv har jeg fulgt ham og forsøgt at forbedre kommunikationen mellem os,

samt finde metoder til generelt at gøre hans tilværelse lettere. De første 17 år af hans liv var

meget hårde for ham, men så skete der et altomfattende, livsændrende gennembrud for ham.

I 2003 var jeg på kursus i København for at høre professor Stephen Porges (SP) præsentere

Polyvagal teorien (PVT). SP er verdenskendt for PVT, som bygger på hans 30 årige forskning

vedrørende sammenhængen mellem den neurale regulering af det autonome nervesystem (ANS)

og sociale-emotionelle processer. Han mener, at den fysiske regulering af nervesystemet er den

mest effektive terapeutiske tilgang til psykopatologi, i særdeleshed indenfor autismespektrummet.

1

http://www.aspergerforeningen.dk/asp.aspx?id=10&aid=2 2

http://www.autism.org.uk/about-autism/autism-and-asperger-syndrome-an-introduction/what-is-asperger- syndrome.aspx

3

Han arbejdede både praktisk og teoretisk med denne teori, hvor påstanden er, at en udvidet

forståelse for det autonome nervesystem og autisme spektrum forstyrrelser (ASF) kunne opnås,

hvis opmærksomheden rettes mod vagus nerven og de neurale kredsløb i hjernen. Ifølge SP er

selve de fysiologiske tilstande i nervesystemet et underliggende udgangspunkt for de kognitive og

sociale problemer som ASF oplever.

”The nervous system is our life experience. My goal of life is to insert into our consciousness the

idea that we can change our physiology, change our health, change our psychological experiences

through neural exercises”3

SP har igennem videnskabelige empirisk forskning (fx The Listening Project som er ved at blive

publiceret i International Journal of Psychophysiology) påvist, at autisters velkendte symptomer på

defekt i den autonome regulering af Respiratory sinus arrhythmia (RSA) og auditive processering

er relateret til autisme. Han har også påvist en forbedring af dette via intervention.4 Derudover

argumenterer SP for at autister også kan forbedre sig socialt og den dyadiske nonverbale

kommunikation via interventionen. Han har endnu ikke lavet kontrolleret forskning på denne

antagelse, men har videofilmet nogle af de autistiske testpersoner og fremviser disse anekdoter

til hans forelæsninger, hvor en forbedret mimik øjenkontakt og forbedret stemmeklang tydeligt

ses.

På kurset blev alle deltagere udover PVT introduceret til Stephen Porges musikintervention uden

at vide det. Musikken spillede i baggrunden, og salen emmede af småsnak, latter, smil, og jeg

følte mig enormt godt tilpas i selskabet med disse mennesker.

Musikken som spillede, havde SP orkestreret med computer redigeret modulerede frekvenser,

som hans teori bagefter forklarede. Musikken havde til formål at stimulere mellemørets to små

muskler. Højfrekvente menneskestemmer og instrumenter i et særligt spektrum bliver filtreret fra

og genindsat, mens lavfrekvente frekvenser udelukkes. En forsimplet forklaring på teorien er, at

når hjernen opfanger en modulering af disse frekvenser, så øger det feedback loopet til den

neurale tonus i mellemørets muskler, som dæmper indstillingen væk fra lavfrekvente lyde og

tuner ind på frekvensen af menneskestemmer, hvilket fører til en nervous vagus regulering, som

så dæmper HPA aksen og hjertet og giver ro, hvilket ifølge PVT er fundamentalt for et socialt

engagement.

Selvom kurset kun var et rent teoretisk foredrag, fik jeg alligevel arrangeret en privat lyttesession

til min bror, hvor han fik musikken direkte ind med høretelefoner. William faldt hurtigt i søvn.

Efter sessionen på 45 min. var William tydeligvis mere social. Han havde meget mere øjenkontakt,

var usædvanligt snaksaglig, glad og med en meget behagelig, blød, afslappet og naturlig kontakt til

mig. William sagde glad, at nu var ringetonen og smerten forsvundet i hans venstre øre. Vi kiggede

hinanden længe i øjnene og fik et langt øjeblik af varme og kærlighed som var helt ny. Han havde

3 http://www.youtube.com/watch?v=8tz146HQotY Tid: 33.04-33.26

4 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23201146

4

en meget levende og engagerende ansigtsmimik, han var i vældigt højt humør, og vi havde af en

eller anden grund en implicit kvalitativ bedre fælles forståelse af det eksplicitte i vores

kommunikation. Jeg havde en øjenkontakt med min bror som aldrig var sket før, og som rørte mig

helt inde i brystet. Jeg havde en klar oplevelse af, at behandlingen havde påvirket noget helt

grundlæggende hos William. Min anekdotiske oplevelse med min bror ikke er videnskabelig belæg,

men den vakte min nysgerrighed på at undersøge teorierne bagved interventionen mere

videnskabeligt. Jeg vil anvende Williams case som eksempel undervejs i opgaven, bl.a. ved

gennemgangen af autismeforstyrrelser.

PVT er begyndt at vinde indpas både som alternativ litteratur og pensum på psykomotorik

uddannelsen ved UCC Hillerød. Psykomotoriske metoder der tager afsæt i PVT er efter mit

kendskab endnu ikke udviklet.

Behandlingstilbuddene til autister i dagens Danmark består primært af psykoeducation og

samtalebehandling, hvilket kan være hjælpsomt i forhold til kognitive og praktiske

copingsstrategier som kan gøre det lettere for en person med ASF at leve med sit handicap. Det er

dog en løsning ofte med store økonomiske og ressourcemæssige omkostninger, som optimalt

kræver en stabil ”ansvarsgruppe” af forældre og fagpersoner.

Udgangspunktet for denne opgave er ideen om, at autisters største problem ligger i det autonome

nervesystem, og roden til deres sociale handicap er at finde der. Den klassiske forståelse for ANS

er ikke dækkende i forhold til de sammenhænge som PVT bedre beskriver mellem ASF, stress,

sanseforstyrrelser, forståelse af nonverbale signaler og sociale problemer.

Mennesker med ASF har svært ved at tyde andre menneskers non verbale signaler, følelser,

intentioner og gældende sociale normer, og de er derfor i sagens natur på overarbejde i sociale

situationer. Manglende evne til at læse andres intentioner vil sandsynligvis også give en høj grad af

utryghed i omgangen med andre mennesker. Det belastningsorienterede stress paradigme

fremhæver at ubalancen mellem krav udefra og de personlige ressourser som er tilgængelige, øger

stress og sympaticus aktivitet.5 Modsat vil stress også ifølge PVT øge besværligheden med at

opfatte sociale signaler, fordi stress og socialt engagement er to forskellige neurale kredsløb som

modvirker hinanden.

Formålet med denne opgave er at belyse fysiologiske komponenter af neurologiske forstyrrelser

hos mennesker med en ASF profil i et poly vagalt perspektiv, så psykomotoriske terapeuter,

pårørende, og andre faggrupper der er involveret i det tværfaglige samarbejde, kan få en

forståelse for autismespektrummets fænomener på en ny måde, og blive inspireret til en

udvidelse af deres fagprofessionelle handlerum i forhold til at forebygge, behandle og rehabilitere

ASF problematikker af stress relateret og neurologisk ophav.

5 Sundhedsstyrelsen 2007

5

Mine forskningsspørgsmål lyder derfor således:

Hvordan påvirker stress mennesker med ASF? Hvad sker der i nervesystemet på mennesker

med en ASF?

Hvordan kan jeg forstå og omsætte avancerede neurologiske teorier og fysiologisk viden på

et relativt højt plan, samt omsætte nyere empirisk forskningsresultater til simple

retningslinier, der kan hjælpe mennesker med ASF i forhold til stress relaterede tilstande

og sociale vanskeligheder?

Hvilke retningslinier kan psykomotoriske terapeuter tage i brug, ud fra en forståelse af PVT,

som kan være hjælpsomme for mennesker med ASF?

I en belysning og perspektivering af ovenstående problemfelt, arbejder jeg ud fra følgende

hypoteser som i opgaven vil blive diskuteret og til sidst besvaret :

• Autister har forstyrrelser i det autonome servesystem, og en pædagogisk eller kognitiv

indsats er ikke nok til at adressere disse problemstillinger.

• Stress kan påvirke kvaliteten i den nonverbale kommunikation, og nedsætte evnen til at

være social.

• Personer med en ASF lider af kronisk stress.

• Intersubjektiv kommunikation opfattes igennem sanserne og involverer både aflæsning og

brug af stemme, mimik, øjenkontakt og gestikulering.

• PVT kan give forståelse for undervurderede mekanismer i nervesystemet hos ASF, og nye

muligheder i forhold til hvad stressede ASF primært har brug for til at lette symptomerne af

deres handicap.

• Det sociale engagement i PVT kan give et mere nuanceret og præcist billede af ASF

problematikker ud fra en forståelse af underliggende fysiologiske problematikker.

• Ny psykomotorisk viden kan opstå og praktiske psykomotoriske metoder kan udvikles eller

skræddersyes fra andre metoder til en højere grad af bevidst anvendt præcision i forhold til

målgruppen.

Opgaven vil være teoretisk funderet, hvor jeg diskuterer forskellige teoretiske bud på en forståelse

af ASF i forhold til diagnosen, symptomerne, og de typiske behandlingstilbud. Derefter vil jeg

undersøge og diskutere nervesystemet i et traditionelt og nyt perspektiv ud fra PVT for til sidst at

give nogle retningslinier for hvordan psykomotoriske terapeuter kan arbejde med målgruppen.

Det teoretiske fundament understøttes empirisk af min egen anekdote om min brors personlige

oplevelser og besværligheder med at leve med en ASF profil.

6

Opgaven afgrænser sig til ikke at fokusere på de pædagogiske overvejelser, der i sagens natur

følger med til den konkrete implementering af de psykomotoriske retningslinier, som nævnes

i opgaven.

Hvad er en Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF)?

Hyppighed, arv og miljø

I dagens Danmark er fagfolk enige om, at ca. én procent af en befolkningsgruppe har en autisme

spektrum forstyrrelse og tallet er stigende.6 Da befolkningsantallet i Danmark ligger på ca.

5.600.000 indbyggere betyder det, at ca. 56.000 danskere og ca. 70.000.000 mennesker på

verdensplan har en sådan profil, eftersom autisme er kendt i alle kulturer og samfund.

Debatten om arv og miljø er meget omdiskuteret i forhold til årsagen til ASF. Årsagen bliver i dag

betragtet af de fleste fagfolk som værende ukendt, men igennem tiden har der været adskillelige

bud herpå.

I 1950erne og 60erne mente eksperterne, at dårlige mødre var årsagen. I 1995 var der observeret

en korrelation mellem en epidemi af ASF og vacciner med kviksølvindhold, hvor sammenhængen

blev diskuteret som en medvirkende komponent i forhold til årsagen. I nyere tid har der været

studier som viser, at fødevareallergier med tilhørende øreinfektioner kan spille en rolle i forhold til

ASF.7 Der eksisterer også studier som påviser en mulig forbindelse mellem manglende omega 3 og

autisme. En mindre udbredt tese er i dag, at en for høj alder hos moderen, eller rygning og andre

miljøgifte fx PCB og bly-påvirkninger under graviditeten kan medvirkende til årsagen. 8

Den mest populære antagelse i Danmark er i dag den arvelige genetiske faktor som den

overvejende årsag til ASF.9 Antagelsen bygger primært på studier af tvillinger, hvor eksperter

opererer med en genetisk funderet hypotese, selvom der ikke er fundet et egentligt ASF gen.10 I

nogle videnskabelige kredse af neurofysiologi og biologi lægges højere vægt på hjernens

plasticitet, og epigenetik end på genetik i forhold til generel patologi, og noget forskning i den

retning er også udført i forhold til ASF.11 Hele det genetiske argument med ideen om genetisk

determinisme i forhold til patologi bliver i andre kredse og i stigende grad helt afvist af navne som

Robert Sapolsky, Richard G. Wilkinson, Bruce Lipton og Gabor Mate.12 I USA er der i nogle

videnskabelige kredse en stigende overbevisning om, at ASF er en epigenetisk problemstilling.

Epigenetik er opdagelsen af omgivelsernes påvirkning som den bestemmende faktor i forhold til

aktivering og deaktivering af bestemte gener.

6 http://www.autismeforening.dk/autismeForening.aspx?linkId=1

7 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22564339

8 http://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-far-born-autisme

9 http://www.netdoktor.dk/handicap/autisme_gua_guu.htm

10 http://www.centerforautisme.dk/media/152824/forskningsprojekt_om_arvelige_faktorer_ved_autisme.pdf

11 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24288105

12 https://www.youtube.com/watch?v=o-brqskIoBw

7

Moderne forskning kan vise dysfunktion hos ASF i spejlneuronsystemet,13 en signifikant global

nedsættelse af blodtilførsel til hjernen14 og abnormal aktivitet i flere dele af hjernen, særligt

frontal og temporallappen og cerebellum. Der er konsensus hos eksperterne om, at symptomerne

ved en ASF involverer stress og neurologiske forstyrrelser.15

Diagnosen

Autisme defineres ud fra adfærdsmæssige kriterier. I WHO’s ICD-10 og i DSM-

IV’s diagnosemanualer, defineres ASF som én af flere gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Gennemgribende forstyrrelser skal forstås således, at forstyrrelserne er uhelbredelig og præger

individets udfoldelse i alle situationer og hele livet igennem. 16

Der er 3 kardinalsymptomer på afvigelse i adfærd som skal være opfyldt for at en autisme

spektrum diagnose kan stilles, kaldes Wings triade.17 Disse er:

Tegn på gentagelses prægede mønstre i interesser og adfærd

Afvigelser i kommunikation

Afvigelser i socialt samspil

Derudover ses det ofte, at mennesker med ASF også har følgende neurologiske forstyrrelser:

Stress symptomer

Sansemæssige og motoriske forstyrrelser

Gentagelsesprægede mønstre og særinteresser

Gentagelses prægede mønstre og særinteresser kan være noget som fylder en stor del af en autists

verden. De har brug for rutiner, forudsigelighed og regelmæssighed, sandsynligvis for at mindske

deres utryghed. William skulle se tegne films serien om elefanten Baba hver eneste dag før

morgenmaden, ellers blev han så hysterisk, at det var umuligt for ham at komme videre i dagens

gøremål. William går heller ingen steder uden at have hans nøglebundt mellem fingrene på højre

hånd, og når han bliver opstemt, så rasler han energisk med nøglerne og stirrer opslugt på dem.

Andre karakteristika ved mennesker med ASF kan være særinteresser. Det kan være, at de er

meget optagede af fx dinosaurer, Mozarts symfonier eller flyafgange i Kastrup lufthavn.18

13 http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0926641005000224

14 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21740749

15 http://www.sikon.dk/log/dokumenter/Workshop_49_Angst_og_Autisme.pdf

16 Mennesker med ASF kan samtidig have en anden lidelse. Dette kaldes komorbiditet eller en følgetilstand. De

komorbide diagnoser og lidelser kan f.eks. være ADHD,mental retardering, angst, epilepsi, depression, OCD, søvn- og spiseforstyrrelser, psykoser, Tourettes syndrom og Tuberøs Sclerose 17

Wing, 1997 18

http://www.netdoktor.dk/handicap/aspergers_syndrom.htm

8

Min bror vidste i en alder af 4 år alt om solsystemet. Lige fra afstanden mellem Jupiter og dens

mindste måne Europa, til solens diameter og massefylde. I Williams helt unge år var det eneste

legetøj der havde hans interesse et leksikon om solsystemet og en lommeregner. Han blev af

mange som ikke kendte til de medfølgende sociale problemer betragtet som et geni, som jeg stolt

underholdte mine venner med at lade William vise sine evner i hovedregning, hvor han ofte var

hurtigere end gutterne på regnemaskinen.

Symptomer af afvigelser i kommunikation og socialt samspil

ASF giver især problemer i forhold til at opfatte og skabe meningsfuldhed i sin omverden. Når der

tales om autisters afvigelser i socialt sammenspil og kommunikation, henvises der ofte til

forstyrrelser i at respondere, forstå og intersubjektiv regulering af de sociale nonverbale signaler i

form af mimik, blik, gestikulering og sproglig forståelse. Det er kendt, at autister har stiv mimik og

enten har afvigende øjenkontakt eller

tendens til at ”nedstirre” og holde øjenkontakten i alt for lang tid. Mennesker med ASF har ofte

også svært ved at modulere deres stemmeføring, så talen bliver monoton, for høj eller decideret

bizar.19

Generelt er Williams stemmeleje ude af proportioner med den normative kontekst i det offentlige

rum. Når vi er sammen på offentlige steder, som fx en overfyldt bus, hvor normen er at ”man er st

ille”, kan William være helt upåvirket overfor de implicitte sociale signaler af vrede blikke som

kommer fra alle sider, imens han roligt og særdeles højrøstet forklarer detaljerne vedrørende et

magisk sværdkort fra Dungeons and Dragons.

ASF er også karakteriseret ved en stærk nedsat tilbøjelighed til spontant at kommunikere og dele

følelser med andre.20 Da William var 5 år, fik han en bluse på, som han ikke kunne lide. Mine

forældre ignorerede hans hysteriske udbrud, tvang blusen på og satte ham ind i familiens bil.

Derefter ignorerede William alle mennesker og udtalte ikke ét eneste ord i 3 lange måneder. Min

stedfader fik ham til at snakke igen ved at synge en tøf-tøf-futtog sang, mens de legede med et

legetøjs damplokomotiv, hvorefter William begyndte at hviske sangen sammen med min

stedfader(vigtig pointe- stedfader initierede et socialt engagement som involverede øjenkontakt, nærhed, sang, og velkendthed i forhold til

sangen og legetøget). Denne periode var med så højt et angst niveau for hele familien, at min mor brød

sammen i gråd næsten på daglig basis.

Autisters afvigelser i socialt og kommunikativt samspil bliver ofte beskrevet som en kognitiv

forstyrrelse fx forklaret af psykologen Simon Baron Cohens teori om mentaliseringsevne, eller

manglen på samme. Primært er det den manglende mentaliseringevne til at forstå andre

menneskers meninger, intentioner, tanker og følelser, som invaliderer dem i forhold til at

forstå sociale normer og indgå i sociale relationer. Selve den manglende evne til

menneskelige intersubjektive relationer er en

kerneproblemstillingen ved ASF.

19 http://www.centerforautisme.dk/media/152818/diagnostisk_afgr_nsning_mellem_autisme.pdf

20 http://www.centerforautisme.dk/media/152818/diagnostisk_afgr_nsning_mellem_autisme.pdf

9

William har altid haft svært ved at aflæse andre menneskers intentioner, som ofte kun kommer

non verbalt til udtryk. Jeg husker en episode hvor aflæsningen af kropssprog og tonefald var

tydeligt nedsat. William og jeg havde været i biografen, og på vej hjem mødte vi en gruppe af hip

hop kulturens lokale bøller. De lagde straks mærke til William og kom henimod os med et

kropssprog af ”rugbrød under armene” og tilråb om, at han så spasseragtig ud. Allerede inde de

havde åbnet munden, var jeg helt klar over at dette var en situation som kunne udvikle sig til

overfald. Bøllerne spurgte William, om han var bøsse, men han opfattede slet ikke den implicitte

trussel og svarede bare helt uskyldigt ”nej, er du?” Det var så lige det forkerte svar i forhold til

deres norm, og det udviklede sig til slagsmål.

En anden episode var et par år efter, hvor en af Williams bekendtes pigeven ville teste et

balancearmbånd på ham. William havde indlevende beskrevet hvordan den kinæstetiske sans blev

optimeret af armbåndet. Hun blev meget ivrig og ville gerne prøve at ligge ovenpå ham, og så

finde ud af om der var en kinæstetisk forskel for William i forhold til følelsen af hendes vægt med

og uden armbåndet. Han blev meget overrasket, da hun ”ud af den blå luft” prøvede at kysse ham.

Det var tydeligvis noget i processen William ikke havde opfanget.

Den svækkede emotionel sociale intelligens bliver ofte adresseret som en kognitiv defekt, men det

vil fremgå i opgaven at dette involverer fysiologiske komponenter. Autister kan have svært ved at

have øjenkontakt, aflæse ansigter og følelser hos andre, og har høre forstyrrelser og sproglige

forstyrrelser, hvilket må være en stor stress faktor i sociale sammenhænge.

Det er almindeligt kendt at mennesker med ASF har sansemæssige og neurologiske forstyrrelser,

samt at de er særdeles sårbare overfor stress.

Sanse og motoriske forstyrrelser

For at være i stand til at opfatte verden er vores fysiologiske perceptionssystem af sanser

nødvendigt. Nervesystemet hos mennesker har afferente nervebaner, som sender beskeder om

sanseindtryk fra omgivelserne til hjernen, så vi har mulighed for at orientere os og navigere i

verden. Perception af verden og sansning er uadskilleligt forbundet, så det må betyde, at

opfattelse af gældende usagte sociale normer som indlæres gennem sansning af menneskers

reaktioner, i sagens natur må involvere et aspekt af ren sansning, som har et fysiologisk grundlag.

Udover sansningen må det også være nødvendigt for en person, at vedkommendes eget

motoriske grundlag for nonverbal kommunikation også fungerer, for at kunne være afsender af

implicit information af ansigtsmimik, kropssprog og stemmens tonefald, og derved fuldt ud kunne

indgå i en meningsfyldt intersubjektiv kontakt. Hvis den bevidste og ubevidste motorisk kontrol

over mimik, gestikulering og intonering af stemmen er begrænset, så må dette også give

problemer i en interpersonel kommunikativ kontakt, fordi nonverbal information mangler fra

afsenderens side.

10

Mennesker med ASF kan således have meget svært ved både at opfatte og være en lige medspiller

i forhold til mennesker der uden problemer forstår de sociale implicitte usagte signaler og

gældende sociale regler og normer.

Almindelige mennesker kan med deres sanser opfange subtile ændringer og nuancer i andres

tonefald, ansigtsmimik og kropssprog, hvor det er tydeligt for dem at der et implicit

følelsesmæssigt eller intentionelt indhold udover det sagte.

Høre og vokaliserings forstyrrelser

Det er ofte sådan, at børn med autisme på et tidspunkt i deres liv er blevet undersøgt for døvhed.

Høreforstyrrelserne kan ofte vise sig ved at personen ikke kan høre/lukker af for kraftige lyde, men

også at svage lyde bliver forstærket abnormt meget. Disse lyde kan være så ubehagelige for det

autistiske menneske, at vedkommende selv laver en ”lydmur”, ved at skrige, nynne, mumle eller

lignende. Et af de vigtigste pædagogiske principper, når man arbejder med personer med autisme,

er afskærmning for lyd. Nogle autister bliver så generede af lyd, at de slet ikke kan koncentrere sig

om at lave noget, hvis der er lyde i rummet.21

Ligeledes kan stemmelejet hos én med ASF have et meget højt toneleje, og kan også have en

underlig melodi.

Generelt er Williams stemmeleje ude af proportioner med den normative kontekst som eksemplet

med den fyldte bus viser. Hans stemme har oftest en lidt ”sær” klang. Vores familie,

børnehavepædagoger og skolelærere har ofte igennem Williams liv haft en fornemmelse af, at der

var noget i vejen med hans hørelse, fordi han meget tit har sagt ”HVAA” og kigget forvirret rundt,

hvis der er blevet kaldt på ham, mens han har været i en samling mennesker eller andre steder

med baggrundsstøj.

Ofte når vi har kørt i tog sammen, så har den skærende lyde af toget mod skinnerne fået William

til at holde sig for ørene, mens hans ansigt har været helt forvrænget af noget som ligner smerte

og angst. William har igennem mange år klaget over en konstant hyletone i venstre øre som bliver

forstærket, når han er stresset.

Motoriske og ligevægtsforstyrrelser

Autister har ofte manglende eller upassende brug af kropssproget. Det kan være nedsatte

motoriske færdigheder, hvor de fremstår med en klodset grovmotorisk koordination. De kan også

have problemer med finmotoriske færdigheder så som at binde deres snørebånd. Nogle med ASF

”rokker” med kroppen, for at holde balancen og for at håndtere deres stress.22

Det er velkendt hos mennesker med ASF, at de har problemer med at holde balancen. Der ses

også ofte en forkærlighed for at snurre rundt på gynger, karruseller og lignende. Det virker som

21 Gillberg, 1997

22 http://www.autism.org.uk/about-autism/autism-and-asperger-syndrome-an-introduction/what-is-asperger-

syndrome.aspx

11

om at barnet med autisme ikke bliver svimmelt, men tværtimod bliver stimuleret af denne type

bevægelser.23

William har altid haft en meget kluntet motorik, han har ticks omkring øjnene, og hans

håndbevægelser i en samtale er stive og ude af kontekst med hans ordvalg. Han har altid holdt sig

tilbage fra boldspil eller fysiske lege for at undgå latterliggørelse.

Der kan være forstyrrelse m.h.t. taktilsansen som giver autister afsky eller stærkt ubehag over for

fx hårvask, håndtryk, opvask, bagning, at holde på bestemt værktøj mm. Der kan også være tale

om, at tøj føles som om det sidder for stramt, eller at sømme, knapper mv. skærer i huden. Liane

Willey, som har asperger Syndrom og er forfatter til mange bøger om ASF, mener ligefrem at det

er forstyrrelser her, som kan fremkalde stress, irritation, afledelighed og ønske om isolation. 24

Dengang William ikke talte i 3 måneder, var det fordi han fik en bluse på med knapper, og knapper

var noget han ikke kunne udstå. Han bryder sig heller ikke om fx cowboy bukser fordi de sidder

stramt, og han går derfor altid i jogging bukser, uanset om han er til bryllup, til eksamen eller på

date med en pige han kan lide.

ASF kan være have andre sansemæssige problemer, fx under eller oversensibilitet overfor lyde,

lys, smag, berøring og lugte. William går ofte rundt udendørs med jogging bukser og t-shirt i

frostvejr uden at opleve kulden.

Der er en anderkendt forståelse af, at der er sammenhæng mellem følelser og ansigtsmimik.

Ansigtsmimik kan afsløre vores følelsesmæssige tilstand som kan være forskellig fra noget vi

eksplicit siger. Autister kigger sjældent andre i ansigtet, og da han var en lille dreng, troede min

bror, at alle med orange briller var hans farmor. Hvis han var vant til ikke at kigge på menneskers

ansigter og afkode deres mimik, så er det måske ikke så underligt med den kognitive kodning af

ekstrem stereotypi af person perception.

Hvis jeg tilfældigvis møder ham ved busstopsted, hvor han ikke forventer at se mig, og jeg stiller

mig ved siden af ham uden at sige noget, så kan han nogle gange slet ikke genkende mig.

Stress symptomer

Stress og psykiske sygdomme er associeret på kompleks vis25, og stress spiller en stor rolle i

menneskers med ASFs liv.

Det psykofysiologiske stress paradigme tager udgangspunkt i en forståelse for den fælles

menneskelige fysiologiske stress respons, der er kroppens svar på fare og belastning. Dette

paradigme har en model af det autonome nervesystem (ANS) som anagonisme mellem sympaticus

23 Shattock, & Savory 1997

24 Willely, 2000

25 Hageman & Jørgensen 2012

12

og parasympaticus. Denne model af ANS giver dog ikke indsigt i de adfærdsmæssige symptomer

ved ASF.

Steven Porges og Polyvagal teorien SP er professor i psykiatri på universitetet i Illinois, Chicago. Han er formand for deres Hjerne-

krops forsknings center, hvor professionelle indenfor endocrinology, neuroanatomi, neurobiologi,

psykiatri og psykologi samarbejder tværfagligt, henimod at finde behandlingsmodeller primært

over angst og autisme relaterede problematikker. Han har publiceret over 200 videnskabelige

artikler, og har lavet videnskabelig forskning med autister, hvor hans intervention har vist sig at

være hjælpsom for målgruppen. Han har brugt det meste af sit liv på at forstå hvordan hjernen og

nervesystemet fungerer, og har udviklet PVT, som generelt får opbakning fra neurovidenskabelige

kredse.26

Polyvagal teorien

Teorien udvider den model af ANS man kan læse om i normale fysiologi bøger. Teorien antager at

det autonome nervesystem fungerer som et hierarki i tre funktionsmæssige forskellige

undersystemer, i stedet for en antagonisme mellem to. Den antager at vagus nerven har en

evolutionært nyere forgrening som udspringer fra nucleus ambiguus, og at den har en

funktionsmæssig forskel fra parasympacus aktiviteten i indvoldene. Denne forgrening antager SP

samarbejder funktionsmæssigt med kranio nerverne V VII IX og XI til at regulere det sociale

engagement og den følelsesmæssige kommunikation gennem hele den tværstribede muskulatur i

ansigtet(mimik), struben(vokalisering), halsen(hoved position) og ørene. Dette neurale

samarbejde kaldes Socialt engagement systemet, eller det ventrale vagus kompleks(VKK) og

betragtes som et tredje undersystem i ANS.

En hovedpointe i teorien er, at vi har forskellige neurologiske platforme som understøtter

forskellig adfærd af enten social eller defensiv karakter. SP mener, at psykopatologi har en

underliggende fysiologi som føder de psykologiske tilstande, og han taler meget for bottom op

processer som den terapeutiske tilgang til psykopatologi. Han vil gerne have, at vi vender blikket

mere væk fra de mentalt konstruerede diagnoser og mere hen på at arbejde direkte med

nervesystemets tilstand.

SP har påvist gennem empirisk forskning hvordan PVT kan omsættes til at hjælpe autister med en

bedre regulering af deres ANS, og han påstår, at affekten af dette afspejles i deres sociale

kompetencer.

26 Peter A. Levine, PhD og Michael Trimble, MD har skrevet forord til Stephen Porges bog om Polyvagal teorien, hvor

de roser vigtigheden af teorien for den menneskelige forståelse i forhold til et evolutionært udviklet automomt nervesystem. I det anderkendte tidsskrift biological psychology i 2007 har polyvagal teorien fået særplads en redegørelse af PVT og har opbakning af navne som, Daniel J, Dr. Allan Schore, Siegel MD, Pat Odgen PhD og Paul Ekman PhD, som har anbefalinger til SP bøger..

13

Teorien har to vigtige dele. Den første er den neurologiske sammenhæng mellem nerverne i

ansigtet og nerverne som regulerer hjertet og lungerne. Den anden del er et fylogenetisk hierarki,

som beskriver den evolutionære udvikling af ANS fra en umyeliniseret vagus nerve til HPA aksen,

til en myeliniseret vagus som via forbindelsen mellem ansigtets muskler, hjertet og lungerne kan

berolige kroppen og fremme social adfærd .

Denne fylogenetisk evolutionære udvikling af ANS startede fra primitive fiskearter. Teorien

fremlægger ideen om, at vi som mennesker har gamle neurale kredsløb fra fisk og krybdyr som

tjener til overlevelse igennem kamp, flugt og immobiliserings adfærd (også kaldet fastfrysning), og

at vi har et nyere kredsløb som er unikt for pattedyr, der indbefatter medfølelse, altruisme,

følelsesmæssig tilknytning, intersubjektivitet og positiv social adfærd. Dette neurale kredsløb

fungerer ifølge SP kun, når vi føler os trygge og styres fra VVK.

PVT antager ANS som et hierarkisk system, hvor systemerne arbejder efter et Jacsoniansk princip27

og skifter neurale kredsløb i forhold til omgivelserne, og adskiller sig der fra den klassiske

betragtning af ANS som antagonisme mellem sympaticus og parasympaticus.

Teorien skal ikke forveksles med Paul Mcleans teori om tredeling af hjernen, der med

evolutionære termer funktionsmæssigt adskiller hjernestammen (krybdyrhjernen) fra det libiske

system (pattedyrhjernen), og neocorteks (menneskehjernen) selvom denne teori også har

evolutionen som organiserende princip der har formet hjernen og adaptive adfærd. PVT adskiller

ikke hjernen funktionsmæssigt i disse tre strukturer, men skelner i stedet imellem en dorsal og

ventral del af vagus nerven både i funktion og delvist i struktur, fordi den ene er myeliniseret,

mens den anden ikke er.

Der er generelt konsensus i neurologiske kredse om, at følelser bliver udtrykt gennem

ansigtsmuskler, og påvirker organer reguleret af ANS, mens PVT antager en udvidet forståelse for

sammenspillet mellem ANS, hjertet, kranienerver, mimik, gestikulering og vokalisering i forhold til

stress, overlevelsesmekanismer og socialt engagement.

PVT adskiller sig også fra Walter Bradford Cannon´s ide om følelser som et udtryk for aktivering af

den sympatiske del af ANS. PVT går dog i spænd med Charles Darwins tidligere antagelser som

andekendte vigtigheden af visceral feedback og det parasympatiske nervesystem. Darwin

anderkendte også vigtigheden af den gensidige kommunikation mellem hjertet og hjernen via

vagus nerven, og så en sammenhæng mellem ansigtsudtryk og ANS, udenom rygsøjlen og det

sympatiske nervesystem. Disse ideer er PVT en videreudvikling af.28

Da SP i midten af 90erne begyndte at publicere sin teori, var traume terapeuter de første der fik

interesse for hans arbejde, fordi hans model af ANS b.la gav en forklaring på immobiliserings

fænomenet (fastfrysning) der kan opstå ved traumatisk stress, hvilket den klassiske model af ANS

27 De nyeste først. Princippet vil blive gennemgået mere detaljeret senere i opgaven

28 Porges 2011

29 http://ugeskriftet.dk/files/ugeskriftet.dk/artikel_4576.pdf

30 https://www.youtube.com/watch?v=8tz146HQotY tid 2:48-3:30

14

ikke kunne. Teorien giver også en neurologisk forklaring på mange af autisters adfædsmæssige

symptomer.

ANS - Klassisk viden.

Det autonome nervesystem bliver klassisk betragtet som et overordnet system til at opretholde

homeostasen, ved hjælp af to forskellige undersystemer som komplimenterer hindanden i en

funktionsmæssig antagonisme. De to systemer stammer fra hjernestammen og kaldes henholdsvis

den sympatiske del (SNS) og den parasympatiske del (PNS). ANS er ikke direkte under viljens

kontrol og er især forbundet med viscerale funktioner som regulering af hjerte og kredsløb,

fordøjelse og eliminationsprocesser mv. De fleste organer forsynes fra begge systemer. Der

udøves både en ekscitatorisk og en inhibitorisk virkning på de innerverede organer, hvis

funktionstilstand således reguleres antagonistisk. Senere har man opdaget en tredje del som kan

klassificerer som en del af ANS, og kaldes det enteriske nervesystem29

eller ”mavehjernen”. Det enteriske nervesystem vil jeg dog ikke komme nærmere ind på i denne

opgave.

Den eksisterende stress model over antagonismen i nervesystemet mellem parasympaticus og

sympaticus er at finde i almindelige fysiologi bøger. Denne model mellem stress -mobilisering og

hvile-restitution bliver stærk kritiseret af SP som værende en ”myte”, der ifølge ham udspringer

fra en meget naiv og simplificeret anskuelse.30

31 http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Genetik_og_evolution/Evolutionsl%C3%A6re/fylogenese

32 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1868418/

15

Det fylogenetiske hierarki

Fylogenese betyder i biologien en arts, slægts eller anden gruppes historiske oprindelse og

evolution.31

Den del af PVT32 handler om en lagvis progression af ANS´s udbygning i forhold til en automatisk

energimæssig metabolistisk regulering af hjertet med tilhørende overlevelses strategier.

Udbygningen af ANS er beskrevet fra primitive knogleløse fisk til pattedyr og menneskets

sofistikerede regulering af sociale engagement. Dette betyder, at systemerne ikke er blevet

udskiftet, men at mennesker stadig har gamle kredsløb i deres ANS.

16

I begyndelsen af evolutionen af ANS var det de mest primitive fiske arter som havde mulighed for

en kortvarig mobilisering, via et primitivt hormonsystem som kunne øge metabolismen, men uden

et inhibitorisk system til at dæmpe det igen. Første stadie af de evolutions ændringer af ANS blev

udviklet i bruskfisk, hvor en umyeliniseret vagus nerve kunne sørge for nedlukning af

metabolismen til dvale tilstand og spare for de kropslige resurser i viseraen til enten fordøjelse

eller som respons på livstrusler fra omgivelserne.

Denne nedlukning af metabolismen kan ses i hajer (som har været i havene i de sidste 400 mio. år

- siden begyndelsen af den geoligiske periode Devon) der går i en tilstand af tonisk immobilisering.

Denne mekanisme kan også ses i amfibiedyr som er overgangen fra fisk til landdyr, hvor fx en

skildpadde hverken har et system af kamp eller flugt, men via den dorsale vagus nerve kan lukke

ned i immobilisering ved farer. Samme system kan de bruge når metabolisen sparer på energi ved

at de graver sig ned i jorden og går i dvale. Nedlukningen kan også ses længere varende hos

traumatiserede mennesker, eller mennesker som kortvarigt besvimer af skræk.

Næste stadie i evolutionen er udviklingen af HPA aksen, hvorfra krybdyr ved en fare detektion

lynhurtigt og eksplosivt kan skifte fra den metaboliske energi fra fordøjelse, til mobilisering af

kamp eller flugtadfærd. Pattedyr er kendetegnet ved at føde levende afkom og have

tilknytningsadfærd. Her er det nyeste lag af ANS blevet udviklet, hvor en myeliniseret ventral del

af vagusnerven præcist og hurtigt er i stand til at dæmpe HPA aksen og den sympatiske aktivitet.

Funktionen tjener til et engagement og disengagement i forhold til verden, engagementet skal

forstås som social, og er via den myeliniserede ventrale gren af vagus nerven forbundet med

kranie nerverne V VII IX og XI, fremkaldes det ventrale vagus kompleks (VKK) som styrer de sociale

signaler af ansigtsmimik og vokalisering.33 Dette komplekse system regulerer samtidigt arousal

niveauet via den parasympatiske påvirkning på hjertet og lungerne.

PVT antagelsen er, at evolutionen har udbygget de neurale kredsløb, men ikke udskiftet dem, så

gamle kredsløb stadigt fungerer i mennesket.

I menneskets ANS er der ifølge PVT i dag 3 forskellige neurologiske platforme som fungerer

hierarkisk og neurologisk understøtter 3 forskellige typer adfærd.

Nyeste platform- Social engagement- VVK

SP antager, at denne sociale platform er det neurologiske udgangspunkt for

tilknytning.34

Pattedyr og mennesker har brug for gensidig interaktion og overlever i grupper for

at føle sig trygge. Vi har en kompleks social adfærd som knytter os sammen. Når

omgivelserne er trygge kan det fremme den sociale adfærd. Mennesket kan joke,

le, pjatte, spise sammen, synge, danse og kærtegne hindanden. Vi bruger konstant

33

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9924740 34

http://files.nicabm.com/Trauma2012/Porges/NICABM-Porges-2012.pdf s.20

17

vores kropssprog, ansigtsmimik og tonefald til dette, som styres af kranienerverne fra VVK. 35

VVK kan hurtigt og med stor funktionsmæssig præcision regulere den tværstribede muskulatur i

ansigtet, mellemøret, struben og hovedet som vi benytter til at kommunikere med, både verbalt

og nonverbalt. VVK kan samtidigt nedregulere defensiv kamp og flugt responser ved at sænke

hjerterytmen, blodtrykket og beroliger os. Når vi som mennesker føler os trygge, så

subkommunikere vi disse signaler til hinanden via mimik og stemmeklang, og vi kan starte et

socialt engagement.

”The mammalian vagus is neuroanatomically linked to the cranial nerves that regulate social

engagement via facial expression and vocalization.” 36

Det er ifølge SP denne platform som styres fra VVK, at autister har dysfunktion i.

Det er ligeledes ifølge SP muligt at påvirke den myeliniserede vagus funktion via de neurologiske

forbindelser mellem:

• Ansigtet og hjertet

• Øret og hjertet

• Åndedrættet og hjertet

VVK nedregulerer hjertet og innerverer den neurale tonus til hele den tværstribede muskulatur i

ansigtet, halsen, og hovedet inklusiv mellemørets muskler. Vi bruger disse muskler til social og

følelsesmæssig kommunikation, via gestikulering, mimik og tonefald.

Derudover bruges musklerne i VVK også til at tygge og synke, hvor en fælles del af social adfærd

hos mennesker (og pattedyr) er at spise sammen. Når dette sociale kredsløb er ude af funktion, så

træder et Jacksonisk princip ifølge PVT i kraft og opererer på en ældre neurologisk platform som

kører på stress.

Det er almindeligt kendt hvor ubehageligt og svært det er at forsøge at spise eller være spontan

social, hvis man er stresset eller utryg.

Denne neurale platform af social adfærd kan muligvis også beskytte mod kronisk stress og angst.37

35 http://files.nicabm.com/Trauma2012/Porges/NICABM-Porges-2012.pdf

36 http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0167876001001623

37 Porges 2011 s. 284

18

Sociale engagement system

VVK Involvere disse kranionerver:

X Nervous vagus betyder den vandrende nerve og er en af de største nerver i kroppen. Den har

forgreninger med både afferente og efferente fibrer mange steder i kroppen og i andre nerver.

Den har primært forbindelse til fordøjelsesorganerne, vejrtrækningen og den sænker

hjerterytmen. Nerven er flettet sammen med disse nerver:

V Trigeninus nerven er følenerven i ansigtet som innerverer tyggemuskler og m. tensor tympani i mellemøret.

VII Ansigtes motor nerven styrer ansigtets muskler til mimik og regulerer lyde via mellemørets to

muskel m. stapedius.

IX glossopharyngeus nerven kontrollerer den bagerste del af tungen og talen.

XI benyttes til hovedrotation, skuldreløft og gestikulering.

Dette sociale system er ifølge SP ikke aktivt hos autister, der i stedet er i en tilstand udløst af

evolutionært ældre deffensive mekanismer. Autister har nedsat social og sproglig forståelse. De

har forstyrrelser i mimik, gestikulering og øjenkontakt. De har høreforstyrrelser og svært ved en

modulering af deres stemmer. Mange af disse symptomer involverer VVK men bliver populært

betragtet som en kognitiv defekt.

Den tværstribede muskulatur i ansigtet benyttes til den verbale og non verbale kommunikation.

Mennesket aflæser og viser følelser gennem ansigtet. "We are literally wearing our heart on our

face, and this is not merely a simple metaphor that you´ve heard, this is true to its underlying

physiology". Porges38

38 http://www.youtube.com/watch?v=HiJEL6tc8jI

19

Den ældre platform – Kamp og flugt

Den sympatiske del af ANS (stress systemet) er et kredsløb med sit udspring fra

sidehornene i medulla spinalis, fra det første torakalsekment, til og med tredje

lumbalsekment af rygsøjlen. Derfra udspringer nervetråde som har

forbindelser til resten af kroppen.

Funktionen er automatisk at sanse kroppen i forhold til omgivelserne, og via

motorneuroner og HPA aksen at speede processer op for at mobilisere energi . Man kunne kalde

det sympatiske nervesystem for speederen. Fysiologisk mobilisering og overlevelsesadfærden

kamp eller flugt er associeret med dette system. Både kamp og flugt kræver en energimobilisering.

Det er en aktivering af kroppen, så vi kan handle. Det fungerer ved at frigive hormonerne

noradrenalin fra nervecellerne og adrenalin fra binyremarven. Sukker og fedt frigives til

musklerne, blodtrykket og pulsen stiger, blodets evne til at størkne øges, og blodet går fra

tarmene og ud i musklerne.

Dette ældre stress system stammer i følge PVT fra krybdyrene, og

gør os i stand til at mobilisere alt vores energi til kamp eller flugt.

Systemet reagerer på faresignaler fra omgivelserne, og stimulerer

den i sympatiske del af ANS. Sukker og adrenalin kommer i

blodbanerne, og blodet kommer fra organerne til musklerne i ekstremiteterne så vi kan håndtere

en farlig situation. Dette kredsløb er styret af HPA aksen, og er det system den traditionelle model

beskriver som stress systemet.

PVT antager, at social adfærd, sociale kommunikation (nonverbale sociale signaler) og viseral

homeostase er nærmest inkompatibelt med de neurale kredsløb som understøtter den defensive

kamp - flugt adfærd.39

Kendetegn på sympaticus kunne være spændinger i muskler omkring hals, stift ansigt, uro,

stirrende øjne, hurtig hjerterytme, højt blodtryk uden vagale bremse, udvidet pupiller,

uregelmæssig vejrtræknng, kolde hænder, bleg hud, koldsved i hænder og på pande.

Dette er kendetegn som William ofte har, hvilket kunne tyde på, at hans HPA akse aktiveres.

39 Porges 2011 s. 284

20

Den ældste platform – immobilisering

Dette kredsløb styres af vagus nerven som kommer fra den dorsale motor

kerne i hjernestammen og går til indvoldene. Denne del af vagus nerven

stammer fra bruskfiskene som gjorde dem i stand til at reducere det

metabolske behov i en tilstand af hypoarousal og bedre kunne overleve

under livstruende forhold.

Denne tilstand af ekstrem parasympatisk aktivering kan ses i skildpadder(som er en af vores fælles

forfædre40) som hverken har et system til kamp eller flugt men i stedet nedlukning, hvis der er fare

på færde. Denne tilstand af hypoarousal kan også observeres hos svært traumatiserede41 eller

depressive mennesker. Den dorsale vagus nerve er den gamle umyeliniserede vagus forgrening fra

den dorsale vagus motor kerne i hjernestammen, som stammer fra de primitive bruskfisk. Den kan

aktivere en ekstrem hypoarousal, som immobliliserer systemet og er en forsvars respons på farer.

Hvis mobilisering ikke tager os væk fra farer, så skifter vores ANS til dette kredsløb. Hvis det ikke er

muligt at kæmpe eller flygte mod noget som opfattes som livstruende, så lukker systemet ned i

adfærdsmæssig shutdown. Når dette er sket, så er det svært at komme ud af dette neurale

kredsløb.

Mennesker som har oplevet alvorlige traumer og er i en tilstand af shutdown udviser et

udtryksløst ansigt, mangler klang i stemmen, er hypersensitive overfor baggrundsstøj. De mister

også evnen til at forstå menneske stemmer i støjene omgivelser . SP mener at dette skyldes

dysfunktion af VVK og den neurale tonus til mellemørets muskler. 42

Jacksonian princip

John Hughlings Jackson som kan betragtes som faderen til engelsk neurologi, beskriver

nervesystemet som et evolutionært udviklet hierarki. Ved normal funktion vil de nyeste kredsløb i

hjernen hæmme de ældre, men hvis der opstår skader på de nyere kredsløb, så vil de ældre

kredsløb øge deres påvirkning.

SP tager dette princip og beskriver det i en adaptiv kontekst i forhold til farer, hvor hjernen som

optimalt fungerende i første omgang benytter de nyeste kredsløb i ANS for at opnå tryghed. Når

dette kredsløb ikke længere tjener menneskets sikkerhed i forhold til omgivelserne, så bruges

trinvist ældre og ældre kredsløb til at tilpasse nervesystemets reaktioner og tilhørende adfærd i

forhold til omgivelserne. Denne adaptive strategi vil simplificeret sige, at mennesker ifølge PVT

40

Porges 2011 41

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=ptsd+hypo+arousal 42

http://files.nicabm.com/Trauma2012/Porges/NICABM-Porges-2012.pdf

21

først benytter det sociale kredsløb (ventrale vagus kompleks), men hvis denne strategi ikke virker i

forhold til at håndtere farlige omgivelser, så vil nervesystemet tilpasse sig og skifte til en

evolutionært ældre kredsløb (HPA aksen), som understøtter fysiologien til kamp - flugt adfærd.

Hvis dette heller ikke giver en ønskede effekt, og hvor det hverken er muligt at kæmpe eller flygte,

lukker systemet ned i den ældste forsvarsadfærd som er fastfrysning (den dorsale vagus). 43

Neuroception et ubevidst system til at opfatte fare og trusler

SP har skabt et vigtigt nyt begreb for PVT: Neuroception.

Begrebet beskriver en neural overvågnings og styringsmekanisme, i forhold til processer af

hvordan neurologiske kredsløb automatisk evaluerer situationer eller mennesker som enten er

trygge, farlige eller livstruende. Dette sker ifølge teorien ved en ubevidst bearbejdning af

sanseinformation.

Neuroception henviser til en underliggende adaptiv mekanisme i ANS der ifølge SP er indkodet i

vores DNA som et grundvilkår. Når en person eller situation ubevidst opfattes som tryg, farlig eller

livstruende, bliver ANS gearet til enten social eller defensiv adfærd. Den trygge adfærd beskrives

som det neurologiske system af socialt engagement som gør mennesket i stand til at udfolde en

social positiv intersubjektiv relation. Mens gearingen til den defensive adfærd består af de 3

muligheder: kamp, flugt eller shutdown.

Neuroception er altså en term som beskriver hjernens automatiske ubevidste evaluering af trusler

fra omgivelserne, hvorpå den skifter neurale kredsløb i forhold til de nonverbale signaler der

opfanges udenfor personens bevidsthed. Det er ikke en bevidst kognitiv proces men autonomt, og

antagelsen er, at ANS har dette som et indbygget system fra fødslen.

“The temporal cortex detects facial expressivity, intonation and gesture, and makes a non-

cognitive decision whether the engagement is safe or dangerous”.44

Dette system fremhæver vigtigheden af at opfatte omgivelserne som trygge, hvis fx en terapeutisk

indsats skal have en positiv effekt.

43 http://files.nicabm.com/Trauma2012/Porges/NICABM-Porges-2012.pdf

44 http://files.nicabm.com/Trauma2012/Porges/NICABM-Porges-2012.pdf

22

Grundlæggende virker William som om han altid er stresset og angst. Han er konstant på

overarbejde i forhold til at forstå sig selv i relation til andre. Han bliver utryg, i det øjeblik han går

udenfor sin dør og møder de sociale kontekster som opstår i verden.

Én af de ting som William finder tryghed i er særinteresser, noget som han kender fra a-z og bedre

end alle andre. Gentagelsespræget adfærd er noget som kendetegner angst sygdomme som OCD,

og måske er denne adfærd hos ASF også rodfæstet i angst. Det er i relationen til andre, og hans

forvirring omkring hvad der går galt i relationer med andre, som stresser ham mest. William er så

meget på overarbejde, at der kun skal små ting til for at stressen eskalerer voldsomt og bliver

altoverskyggende i en grad så det invaliderer ham. Dette fx hvis der er for mange ting at skulle

tage sig af på en gang, eller hvis han er i nye situationer hvor han ikke kan forudsige hvad der skal

ske. Når han ikke er i stand til det eller får gentagne nederlag, lukker han sig inde med depressions

symptomer. Hvis han skal til eksamen og ikke lige forstår emnet, så farer han hyperaktivt rundt,

med rødt ansigt og koldsved og uden at sove om natten, indtil han til sidst kollapser i noget der

også ligner depression. Han lukker sig inde på sit værelse og ligger i sengen hele dagen, og jeg kan

altid høre på hans stemme i telefonen, når han er tynget af stress. Han er sløv, monoton og vag i

stemmen og fuldstændig opgivende. Den absolut mest belastende stressor er, når han er ved at

forsøge at indgå i en tættere relation i et forhold til en pige. Han bliver totalt hyperaktiv og prøver

at regne ud, hvad pigen mener med alle hendes reaktioner og udtalelser. Han kryds-eksaminerer

sig selv for alle hans tanker og går i totalt selvsving. Han er vågen hele natten mange dage i træk,

spiser store kager, og hans kropssprog med opspærrede øjne, angstfuldt ansigt og rødspækket hud

23

signalerer akut stress. Det ender altid med kollaps, hvorefter en zombie tilstand af totalt inaktivitet

og pessimisme følger.

Respirtory sinus arthrythmia (RSA) og Vagus tonus som fysiologisk stress markør

Den vagale tonus er et begreb som beskriver det funktionelle forhold mellem hjernestammen og

kontrollen af hjertet.45 Hjerterytmen er en portal til at kunne observer hvordan nervesystemet

regulerer kroppen.46

Vagus nerven er bilateral med en højre og en venstre gren. Hver gren har sit udspring fra to kerner

i hjernestammen, med fibrer enten fra nucleus ambiguus eller den dorsale motor kerne.47 Den

evolutionært nye myeliniserede vagus udspringer fra nucleus ambiguus. Der er ved en normal

vagus funktion en rytmisk øgning og sænkning af hjerte frekvensen i forhold til vejrtrækningens

ind og udånding (RSA). Manglede occilation ved denne rytmiske øgning og sænkning er tegn på

manglende sympatisk dæmpning og en tilstand af stress.48 RSA eksisterer ikke hos krybdyr49

SP har igennem videnskabelige empirisk forskning (the Listening Project) påvist autisters

symptomer på defekt i den autonome regulering af Respiratory sinus arrhythmia (RSA) og auditive

processering. 50

Den tilhørende intervention til projektet har påvist forbedring i disse nøgle-defekter hos autister

på to områder:

En akustisk stimulering af auditiv processering via mellemørets muskler

At omgivelserne opfattes som trygge.51

45

Porges 2011 46

http://files.nicabm.com/Trauma2012/Porges/NICABM-Porges-2012.pdf 47

Porges 2011 s. 133-150 48

Porges 2011 49

Gonzales & Porcell 1988 50

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23201146 51

The Listening Project

24

The Listening Project

The Listening Projekt som er under publicering ved International Journal of Psychophysiology viser,

at nedsat RSA giver problemer med selvregulering, og at en akustisk stimulering af mellemørets to

muskler i et trygt opfattet miljø, kan føre til en bedre ANS regulering af sympaticus (RSA) og en

forbedret stress tilstand hos mennesker med ASF. En måling af Vagus tonussen kan give direkte

information om graden af stress. PVT viser teoretisk hvordan interpersonelt socialt engagement

via VVK muligvis kan forbedres ved en bedre RSA regulering. PVT viser teoretisk hvordan klyngen

af symptomer over de sociale problemer som autister oplever, hænger sammen med dysfunktion i

VVK. SP argumenterer for at det er muligt at forbedre autisters sociale engagement via en

stimulering af VKK. Neuroception viser hvor vigtigt det er at sikre omgivelserne og have et lukket

trygt miljø, hvis nervesystemet skal kunne slippe den neurologiske stress platform med at være på

vagt og konstant ubevidst overvåge. PVT benytter evolutionsteori til at vise, hvordan de neurale

kredsløb virker, hvor vigtigt ansigt til ansigts kontakt er, og hvordan terapeuter kan være

opmærksomme på hvilken platform klienterne befinder sig på.

Hørelse som udgangspunkt for sproget og kognitionen

Hørelsen er i sagens natur et vigtigt udgangspunkt for sproget. For at opfatte lyd så skal vores øre

naturligvis fungere. Mennesker med ASF får testet deres hørelse i forhold til hvor godt de hører,

og min brors hørelse fungerede ifølge lægen ”helt normalt”.

Studier har vist, at denne neurale regulering af mellemørets muskler, som er ansvarlig for at skille

blide menneske stemmer fra baggrundsstøj, er nedsat hos mennesker med sproglige forsinkelser,

indlæringsvanskeligheder og ASF. (Thomas McMurry og Pillsbury: The polyvagal theory s. 251)

Evnen til dette er et velkendt fænomen som kaldes Cocktail Party Effekten.

I 1953 blev den engelske kognitive forsker Edward Colin Cherry kendt for begrebet Cocktail Party

Effekten. Den kognitive psykologi benytter dette begreb til at beskrive den del af perceptionen,

som indsnører den audiotive opmærksomhed. Cocktail party effekten bliver populært betragtet

som et psykologisk fænomen, hvor en person bliver i stand til at have den mentale

opmærksomhed på en person som fx. nævner personens navn under et støjende cocktailparty,

hvorefter personens mentale fokus filtrere baggrundsstøjen fra og kan have en samtale med den

anden person som opmærksomheden er rettet imod. Denne effekt er traditionelt blevet beskrevet

i perceptionspsykologien som et mentalt fokus, men SP antager, at der er en underliggende

fysiologi bagved. Han beskriver den manglende cocktail party effekt som en neural dysfunktion af

feedback loopet til tonusen i m. Stapedius og m.Tensor tympani i mellemøret.

Øret gennemfører en mekanisk proces, og kan inddeles i:

25

Det ydre øre som bestå af brusk og øregangen som ender i trommehinden (membrana

typani).

Mellemøret (Auris media) hvor de tre små knogler sidder – hammeren (malleus), ambolten

(incus) og stigbøjlen (stapes). På knoglerne er hæftet to små muskler (m. stapedius og m.

tensor tympani) som trækker sig sammen for at regulere lydtrykket i forhold til

omgivelsernes påvirkning af fx høje lyde. Disse to muskler er innerveret af samme VII

kranie nerve som også går til ansigtet og styrer mimikken.

Det indre øre som kaldes labyrinten, og bestå af to dele sneglen (cochlea) hvor

nervecellerne findes, og ligevægtsapparatet som indeholder væske. Både ligevægtssansen

og hørelsen går gennem samme nerve, den 8. kranio nerve.

Høre processen starter med lydbølger der kommer ind gennem det ydre øres kanal, bliver filtreret

og sendes videre til

trommehinden. Mellemørets

muskler og små knogler sender

vibrationerne til inderøret, hvor

lydreceptorer (hårceller), som

skaber aktionspotentiale til den 8.

kranienerve (n. vestibulo-

cochlearis) sender information til

hjernestammen og derefter op til

hørecenteret i storhjernens

temporallap. Den 8. kranienerve

består af ca. 30.000 fibre, som er i

to dele med to forskellige

funktioner. Den ene del hører til

høresansen, mens den anden del

hører til vestibularsansen (labyrintsansen). Mellemørets muskel er innerveret af ansigtsnerven

som styrer ansigtsmimikken. Den mekaniske proces af hørelsen er i sagens natur et nødvendigt

udgangspunkt for at have mulighed for en kognitiv forståelse af det sagte.

Ansigtets nerve, 7. kranionerve innerverer musklerne i mellemøret. Når der kommer et højt

lydtryk, så skærer vi ansigt, men samtidigt ”skærer vi også ører”, og trækker i mellemørets

muskler, som så benytter det neurale feedback loop og skruger ned for lyden via en

sammentrækning af musklerne.

Williams hørelse er blevet testet som normal, men hans stemme er tit for høj, særligt når der er

baggrundsstøj. Han kigger også forvirret rundt, og udbryder højt ”HVAAA”, hvis man kalder på

ham i en forsamling af mennesker, som om han prøver at lokalisere hvor lyden kommer fra.

26

Efter SP var i København fik William lov til prøve hans intervention, så dette var start tidspunktet

hvor hans liv begyndte at forbedre sig positivt i forhold til sociale relationer.

Konklusion og Perspektivering Det er ud fra PVT muligt at se hvad der sker i nervesystemet med autister, når de er under stress.

Hvis ansigtet bliver mere udtryksløs og stemmen mere monoton, så kunne det være et tegn på

stress. Hvis pulsens rytmiske oscillering mindskes, så er dette også et tegn på stress.

Ud fra PVT og SPs forskning, så inhiberer stress affekt regulering i ANS observeret igennem RSA og

de spontane sociale færdigheder, som formidles via VVK. Derudover ifølge Williams anekdotiske

oplevelser, så kan stress lukke nervesystemet helt ned i adfærdsmæssig shutdown.

I relation til mine forskningsspørgsmål, så giver PVT en platform for følgende forståelse:

PVT giver en neurologisk forklaring på fastfrysningsfænomenet som en autonom

mekanisme i ANS, og at nogle autisters sociale problemer sandsynligvis kan udspringe af at

de er fastlåste på denne neurale platform.

PVT giver en neurologisk forklaring på Theory of mind som måske kan have

overførselsværdi og benyttes til at forstå psykopatologi i en bredere kontekst. Stress og

psykisk sygdom er i følge Sundhedsstyrelsen komplekst forbundet, men PVT kan

sandsynligvis tage noget af kompleksiteten ud af ligningen i forhold til at forstå psykiske

sammenhænge mellem stress og psykopatologi.

PVT udvider forståelsen for sammenspillet mellem følelser, VKK og nervesystemets

tilstand, som adskiller sig fra den generelle konsensus der bygger på Walter Cannons

antagelse af følelser som udtryk for en sympatisk aktivering.

PVT fremhæver vigtigheden af tryghed som afgørende for det terapeutiske arbejdes

positive effekt.

PVT tydeliggør vigtigheden af terapeutens eget VVK som i sig selv kan have en terapeutisk

effekt ved at stimulere klientens sociale engagement og derved også gøre en afgørende

forskel i forhold til en tryg neuroception som terapeutens VVK signalerer.

PVT tydeliggør hvilke værktøjer som er gavnlige i forhold til arousal niveauet.

27

Neuroception af tryghed er et grundprincip som kan stå alene uafhængigt af intervention

eller metoder, og som derfor må kunne overføres til alle typer af stress behandling,

problematikker, klienter, eller menneskelig omgang hvor stress skal forebygges, fordi den

oplevede trygheden ifølge PVT er nødvendig for at kunne slå stress systemet fra. Uanset

om man er skolelærer, leder i en virksomhed, eller psykomotorisk terapeut som arbejder

med autister. Hvis en psykomotorisk metode kan virke beroligende så, vil denne metode

understøtte princippet med neuroception.

Vagustonus er også et redskab som kan stå alene uafhængigt at hvilken fagperson der

benytter det. Enhver kan tage pulsen og finde ud af om i hvor høj grad vagus nerven

dæmper hjertet på udåndingen, og derved få en fornemmelse for graden af stress. Alle

metoder inklusiv psykomotoriske som kan skabe tryghed, og virke beroligende eller sænke

stress52, kan hypotetisk set, hvis VKK samtidigt stimuleres, forbedre spontan social adfærd,

affektregulering, sproglige færdigheder og reducere steriotypisk adfærd53. Derfor er der

måske mulighed for at andre terapeuter også kan danne grundlag for at slå det sociale

engagement til, og skabe en forbedring af ASF´s tilstanden ligesom SP mener at have

opnået med hans intervention.

PVT giver via måling af RSA et enkelt nonverbalt observations redskab, i forhold til stress og

vagustonusen.

PVT åbner muligheden for at benytte alle gamle PMU og nye metoder som kan skabe

tryghed og stimulere VVK, eller hvis HPA aksen er aktiv er det alle metoder som kan sænke

arousal niveauet.

Som en understøttelse af mine forskningsspørgsmål havde jeg indledningsvis opstillet hypoteser,

som efter en bearbejdelse af materialet om PVT kræver følgende opsummerende kommentarer:

Det er ikke til at vide om den kognitive eller pædagogiske indsats er nok, fordi det er muligt

at psykologen eller pædagogen selv er socialt engageret og samtidigt skaber rammerne af

tryghed. Psykomotoriske terapeuter har sandsynligvis flere fysiske værktøjer i deres

manuelle behandling til direkte at påvirke nervesystemet med sansestimulering. De har

også en højere grad af frihed igennem gruppeundervisning til at skabe tryghed kombineret

med sansetræning i en social kontakt med andre. Den PMU gruppeundervisning kan

sandsynligvis også indbefatte større spektrum af opstillede øvelser som omhandler tryghed

i relationskompetencer, som er det sted hvor ASF normalt ikke får øvet sig eller føler sig

trygge. Hvis en sansestimulering af mellemørets muskler har vist sig at hjælpe på ASF affekt

52 Der vil muligvis være kontraindikationer metoder som sænker arousal niveauet hos personer der er i en

adfærdsmæssig tilstand af shotdown. 53

Porges 2001 s. 191

28

regulering og forbedre det sociale engagement, så vil dette kunne komplimentere den

pædagogiske og psykologiske indsats. Det giver således mere mening at tale om en

komplimentering i et tværfagligt samarbejde, omend den ene terapeutiske indgangsvinkel

er ”nok”.

The listening project viser, at der er sammenhæng imellem en defekt i inhiberingen af den

sympatiske del af ANS, og autisters høreprosessering. Disse symptomer kan ifølge PVT via

VVK ses på kvaliteten af mimikken og tonefaldet, som er involveret i evnen til at være

social. Men antagelsen er ikke videnskabeligt afklaret.

Nedsat RSA er udtryk for en dysfunktion af den sympatiske inhibering, og dette har SP

påvist er et vilkår for ASF. Ud fra PVTs 3 neurale platforme, så er mennesker med ASF ikke

på den sociale platform og må derfor enten være på stressniveau eller shutdown, hvilket

begge er stresstilstande.

PVT understøtter den antagelse, at både aflæsning og brug af stemme, mimik, øjenkontakt

og gestikulering sker ubevidst, spontant og er en medfødt del af ANS.

PVT sætter det kognitive fokus i baggrunden og giver en anden retning at tænke i. Dette

åbner muligheden for at implementere interventioner som stimulerer nervesystemet.

PVT fremhæver VVK som et sted der skal have målrettet fokus, hvilket giver flere nuancer

af oversete områder af ASF problematikker som der kan arbejdes målrettet med.

PVT giver muligvis ny viden om en kontekstuel forståelse af behandlingsfaget i forhold til

hvornår der skal interveneres når det gælder at sænke arousal niveauet, og hvornår der

ikke skal. Ligeledes åbner PVT døren for et hav af interventioner med gruppeundervisning,

herunder med en kombination af tryghed og socialt engagement.

Det står dog også klart, at PVT har visse begrænsninger og stadig mangler at give forklaring på en

række områder. PVT forklarer fx ikke alle neurologiske forstyrrelser som mennesker med ASF kan

opleve, men teorien giver en neurologisk forklaringsmodel på nogle af de vigtigste symptomer der

kendetegner diagnosen ASF. Netop dem som er forbundet til de sociale vanskeligheder i forhold til

manglende forståelse vedrørende nonverbale signaler der både understreger implicitte normer og

er forbundet til følelsesmæssig kommunikation.

Påstanden om at ASF bliver mere sociale af The listening project er ikke videnskabeligt afklaret

men teoretiseret gennem PVT og kun understøttet af anekdoter fra interventionsgruppen.

Teorien virker heller ikke til at skelne mellem termen fastfrysning og shutdown. Fastfrysning er en

tilstand, hvor den sympatiske del af ANS stadigt er aktiv, mens personen er lammet, mens

shutdown relaterer sig til en tilstand af hypoarousal og adfærdsmæssig kollaps. Der er forskel på

29

kollaps og lammelse. Det er derfor også uklart om hvornår autister generalt er i stress, aktiveret af

HPA aksen, og hvornår de i en tilstanden af shotdown fra den ekstreme dorsale vagus

aktivering, altså om de er under indflydelse af sympatisk aktivitet eller ej.

Teorien taler kun for buttom up processer af hvordan ANS kan reagere på information fra

sanserne, men teorien omhandler ikke top down processer af, hvordan tanker også kan aktivere

HPA aksen. Noget som der sandsynligvis også skal arbejdes med i forhold til en kognitiv oplevelse

af tryghed.

Det er uklart i teorien om de tre neurale platforme, om der er tale om ”enten eller systemer” eller

om flere kredsløb kan være aktive samtidigt. Fx kan almindelig sund fornuft fortælle, at det er

muligt at være mobiliseret samtidigt med et socialt engagement, fx under leg eller pardans. Er

både HPA aksen så aktiv, samtidigt med VVK? Ifølge teorien skulle disse to kredsløb modvirke

hinanden. Man kan også se stress symptomer hos en sanger i X- faktor, som alligevel har en

fantastisk moduleret stemme, hvilket måske kunne være et argument imod PVT præmis om, af

den ventrale vagus forbindelse til strube hovedet og evnen til at modulere stemmen bliver sat ud

af spillet ved stress.

Det er uklart i PVT hvilke signaler som skal til i forhold til neuroceptionen af tryghed eller farer,

der udløser forskellige neurale kredsløb i ANS. Hvor trækkes skillelinjen mellem hvad der er

tillærte signaler, og hvilke der er indbygget i vores DNA?

Manglende klarhed over hvilke signaler begrebet neuroception dækker over, kunne måske gå i

clinch med viden om ”næsehjernen”.

Robert Sapolsky som er neuroendokrinolog og professor i biologi og neurovidenskab antager at

pattedyr har et system af kemikalie udskillelse som den olfaktoriske sans modtager. Dette system

arbejder udenfor bevidstheden, men påvirker menneskers biologi og sociale adfærd i en

interpersonel kontakt. Fx kan disse stoffer give signaler om farer og aktivere ANS som fremkalder

frygt og aggressions adfærd.

Robert Sapolsky forklarer, at den olfactoriske sans styrer ANS i flere af pattedyrs biologiske

grundlag for følelser og hormonel udløst social eller defensiv adfærd. Den olfaktoriske sans har

direkte vej til amygdala og det limbiske system, som er associeret med bl.a. frygt og aggression.54

Duft signaler opfanges altså via den olfaktoriske sans, og disse duft signaler udløser frygt og

aggression. Neuroception har -udover at scanne omgivelserne – som vigtigste funktion at styre

den tværstribede muskulatur i ansigt og hals som signaler via mimik, stemme og hoved

gestikulering. Det er uklart, om neuroceptionen fungerer som sideløbende system med

næsehjernen. En afklaring af dette kunne muligvis falsificere PVT, idet der ville kunne

argumenteres imod vagus nervens funktionsmæssige rolle i forhold til at regulere social adfærd.

54

https://www.youtube.com/watch?v=CAOnSbDSaOw

30

Hvis der samtidigt blive lavet undersøgelser som påviser defekt i den olfaktoriske sans hos

autister, så ville denne opdagelse yderligere understøtte en anden vinkel på de neurologiske

mekanismer som udspiller sig ved ASF.

Min anekdote er ikke videnskabeligt belæg for at psykomotorik kan hjælpe autister, men en

tydeliggørelse af et fokus på nervesystemet fortjener at blive nærmere undersøgt. Der foreligger

heller ikke videnskabelig empiri som påviser psykomotoriske metoders effekt på nervesystemet.

Opgavens forslåede retningslinier er en overbygning på endnu ikke andekendte metoder, som er

udviklet og filtreret gennem mine anekdotiske oplevelser, spekulationer og akademiske

begrænsninger i forhold til kløften mellem UCC uddannelsens undervisning og kompleksiteten af

PVT. Sandsynligheden for kognitiv bias er stor, men måske kan det inspirere til et pionerarbejde

som i fremtiden vil kunne efterprøves, og på et tidspunkt måske kunne valideres.

31

Litteraturliste

Gonzales, G. & Porcell, J. (1988) : “Spectral analysis of heart rate variability of lizards” Gallotia galloti Americal journal of physiology 254, R242-R248

Gillberg, C. (1998) : ”Barn, ungdomar och vuxna med ASPERGER SYNDROM normale, geniale, nördar? ” Bokförlaget Cura. Stockholm

Hageman, I. & Jørgensen, M. (2012) : ” Stress og psykiatrisk sygdom” Ugesk Læger 174/4

Nielsen, N. R. & Kristensen, T. S. (2007): ”stress i Danmark – Hvad ved vi ?” Artikel fra Statens Institut for

Folkesundhed. (Sundhedsstyrrelsen).

Porges, S. W. (2011) : “The Polyvagal theory” Norton & Company, Inc. New York

Shattock, P. & Savory, D. (1997) : “Autism as a Metabolic Disorder” Buddes forlag.

Willey, L. H. (2000) : ”I skyggen af det normale- At leve med Aspergers syndrom” Dansk Psykologisk Forlag.

Wing, L. (1997) : ”Det autistiske spektrum - En vejledning for forældre og fagfolk” Hans Reitzels forlag.

København

The listening project Stephen W. Porges, Ph.D. Director, Brain-Body Center Department of Psychiatry University of Illinois at Chicago The Psychiatric Institute (MC 912) 1601 W. Taylor Street Chicago, IL 60612