7 Kondition

VUC NordsjæMilnersvej 40

7.KoDato

Fag

Emne

Iltensve

Oversigt

ælland 0, 3400 Hillerø

onditi08‐06‐20

30bicfh1

Dispositio

ej

ød

ion011

Biologi C

oner til eksa

Figur

Mellembrystkaog lufte

1. 2. 3. 4. 5.

6. 7. 8. 9. 10. 11.

Jonas

men

r 1: Skematisk f

mgulvsmusklessen, et unden suges ind Næsen Svælget Struben Luftrøret Lungerne

a. Brob. Alve

(Lusmå

c. Lun(ultblo

LungevenerHjerte Aorta Arterier Kapilærer Muskler

s Anker Rasm

Side 1 af 10

fremstilling af ilunge til mu

en hæver dertryk skabegennem

onkiergangeeoler ngevævets å hurum) ngekapilærertratynde dkar) r

ussen

iltens vej fra uskelcelle.

es

r

3008‐06‐2011

0bicfh1 | AKN1 N


Iltens vej

ælland 0, 3400 Hillerøød

Flungern

Øvre luDeres ftranspolungernluftevej1. Næ

a.

2. Svæa.

3. Stru4. Ved

a.

b. c.

d.

5. Lufta.

b.

c.

d.

6. Luna.

Jonas

Figur 2: Luftvejenes opbygning.

biologitiltide

ftveje unktion er atortere luft til ne. De øvre je består af

æsen I næsen filtreres luften for mindre partikler ogslimhinden næsen fugter og varmer luftgenerer i lu

ælget Hulrummetmundhulenkrydser vejeuben d struben deFor at der ikluftrøret, erluftrøret, nåUmiddelbarNår der paslyd. Hvis stemmsammen ogluftrøret. trøret Efter strubespiserøret lDet er dannhinanden oLuftrøret erikke fanges til struben, Fimrehårenurenheder

ngerne Luftrøret demere end 2

s Anker Rasm

Side 2 af 10

ene og Kilde: en.dk

t

g i

en op, så dengerne.

t bag næse‐ on kaldes for sen for luft og

les svælget ikke skal komr struben indår maden ellrt under strusserer luft fo

melæberne rag forhindre fr

en kommer lige bag ved net af hestesg er samlet mr beklædt mei næsen, vil hvor det synnes funktion kan komme

eler sig i to m20 gange.

ussen

n ikke

og svælget. Her g føde.

i spiserøret omme føde elledrettet med eer væsken pubelåget siddrbi dem, sæt

ammes af f. eremmelegem

uftrøret. Detbrystbenet. skoformede bmed bindevæed en slimhinblive fjernetnkes. kan ødelæggned i lunger

mindre rør, b

og luftrøret. er væske i et strubelåg,passerer ned der stemmelættes de i svin

eks. en vandmet i at komm

t er ca. 10 cm

bruskringe, dæv og glat mnde med fimt her af fimre

ges ved f.eksne.

bronkierne, d

30

, som dækkei spiserøret.æberne. ngninger, og

dråbe, vil deme længere

m langt og si

der sidder ovmuskulatur. mrehår. De paehår og trans

s. rygning, hv

der igen dele

08‐06‐20110bicfh1 | AKN

er over .

der dannes

e krampe ned i

dder foran

ven på

artikler, der sporteres

vorved

er sig i to,

1 N

VUC Nordsjælland 08‐06‐2011 Milnersvej 40, 3400 Hillerød Jonas Anker Rasmussen 30bicfh1 | AKN

Side 3 af 10

b. De største af de små forgreninger, bronkioler, har brusk i væggen og er derfor altid åbne, hvorimod de mindste blot har en tynd væg.

c. Alveoler. Forgreningerne ender i lungeblærerne, hvor ilten optages og kultveilten afgives. Disse lungeblærer hedder alveoler og der findes over 300 millioner af dem.

d. Hver alveole har et ultratyndt blodkar omslynget. e. Her sker der diffusion, hvor ilten bliver overført fra alveole til

lungekapillær. i) Diffusion baserer sig på, at der altid vil ske en nettotransport af

stof fra et område med høj koncentration til et med lav koncentration, hvis der ellers er fri passage.

ii) Og det er netop situationen for ilten inde i alveolerne. Her er koncentrationen af ilt meget høj i forhold til det iltfattige blod.

iii) Iltmolekylerne vil ved tilfældige bevægelser banke ind i alveolerne, slippe igennem, og videre over i lungekapillærerne.

iv) Processen styres af de røde blodlegemer, der indeholder proteinstoffet hæmoglobin.

v) Hæmoglobin binder kemisk fire iltmolekyler og det suger derfor ilten til sig.

7. Lungevener a. Lungekapillærerne løber derefter sammen i større blodkar

(lungevener). b. De samles til sidst i højre og venstre lungevene.

8. Hjertet a. Den udmunder i hjertets venstre forkammer. b. Det iltede blod er nu klart til at blive pumpet ud i kroppens store

kredsløb. 9. Aorta 10. Arterier 11. Kapillærer 12. Muskler Lungerne

Hver lunge er formet som en kegle, med en bred bund og en spids top og sidder i brysthulen, hvor de ligger omkring hjertet. Hvor bronkierne går ind, følges de af de store kar til og fra lungerne.

Furer i lungerne deler dem op i tre lungelapper i højre lunge og to i venstre.

De er omgivet af en dobbeltvægget lungesæk. Det ene lag sidder fast på indersiden af brysthulen, og det andet lag sidder på lungen.

Mellem lagene er der en smule væske, der nedsætter gnidningsmodstanden.

Lungerne er dannet af alveoler, lungeblærer, som indeholder

luft. Konsistensen er derfor som en vaskesvamp. Hver lunge indeholder over 400.000.000 alveoler.

Blærernes væg er så tynd, at luftarter kan passere over den.

Hver alveole er omgivet at et netværk af kapillærer (små blodkar), der kan optage ilt og afgive CO2.


Respiration


n

ød

Formåle

Cel

Densamudå

Ilt eene

Hjeilt.

Når

Hvi

Figur 3: via sin

Blodkre

C6H12O6

Glukose

Cellern

Jonas

et med ilt

lernes funkti

nne ilt optagmtidig med aåndingsluften

er nødvendigergi i kroppen

rnen kan f.e

r der skabes

s CO2 ikke fj

En celle skafferespirationspro

biolog

edsløbet

Blodkredsløkroppens transportne

Det sørger ftransporterbrændstof (ud til hver ecelle i kropp

Det har ogsopgave at fjkuldioxid og

6 + 6 O2 + 30 e + ilt + (adeno

es energipro

Ved respira

Cellerne bei) Hjernec

sted. ii) Celler i iii) Muskeliv) Opbygnv) Cellede

s Anker Rasm

Side 4 af 10

ion er afhæn

ges gennem vt affaldsstoffn.

g for omsætnn.

ks. kun over

energi ved h

jernes omda

er sig energi oces. Kilde: gitiltiden.dk

øbet er

et

for at re ilt og (glukose) eneste pen.

så til jerne g andre affal

(ADP + P) osindifosfat +

oduktion

ation foregår

ehøver ATP fceller bruger

immunforsvceller skal haning af stoffeeling

ussen

ngig af at få t

vejrtrækningfer som kultv

ningen af næ

rleve ganske

hjælp af sukk

nnes den til

ldsstoffer fra

6 CO2 + 6+ phosfat)

r den enkelte

or at kunne r ATP til at da

varet producave ATP for aer

tilført en tilst

gen. I lungernveilte, CO2, u

æringsstoffer

få minutter

ker og ilt dan

syre, hvilket

a cellerne.

6 H2O + 30 A kuldioxid + v

e celles energ

udfylde dereanne og send

erer antistofat trække sig

30

trækkelig mæ

ne bliver bloudskilles me

og produkti

uden tilstræ

nnes CO2 og

t er giftigt fo

ATP vand + adeno

gi produktio

es funktion i de nerveimp

ffer. g sammen.

08‐06‐20110bicfh1 | AKN

ængde ilt.

det iltet, ed

on af

ækkelig med

vand.

r cellerne.

osintrifosfat

n.

kroppen. pulser af

1 N


Konditio

Definition

Kondital

Effekten af konditionst


on

træning

ød

GenestDrenge

Høje ko

Man kauden at Kondita

Forbed

Jonas

Kondition eo Hvoo Hvoo Hvo

den

Konditallet

Tallet angivkg. man vej

Figur 4

iske forudsæhar i gennem

At drenge vmere blod,

At drenge i

ondital finde

Eliteidrætsu

Langrend

Marathon

Cykelsport

Sportsgreneog med høj

n derfor godt have et høj

allet falder m

Hjertets ma

Åndedræts

Iltoptagelse

ringer

Større og deo Deto Øge

Større og sto Det

bloo Hvi

s Anker Rasm

Side 5 af 10

er et udtryk for gode lungor effektivt hor gode musn til energipr

er en måde

ver, hvor megjer.

4: Tabel til vurd

ætninger msnit højere

via deres genstørre musk

ungdomsåre

er man hos

udøvere

e, hvor man j intensitet.

dt være verdt kondital.

med alderen

aksimale pul

smusklerne m

en falder der

ermed stærkt giver en øget maksimal

tærkere hjert bevirker at d pr. slag. lepulsen bliv

ussen

for, hvor effeerne er til ophjertet pumpkelcellerne eroduktion

at udtrykke,

get ilt man e

dering af kondi

e kondital en

ner bliver bygkler og lidt m

ene er mere

bruger krop

ensmester i

s falder med

mister styrke

rfor og kondi

kere åndedræet åndedrætlungeventila

te. hjertet kan r

ver i den forb

ektiv ens kropptage ilt per blodet ruer til at tage

hvor god ko

r i stand til a

tal for kvinder

d piger. Det

gget med et mindre fedtde

aktive end p

pens store m

100‐meterlø

d cirka et slag

med årene.

itallet bliver

ætsmuskler. tsdybde og åation.

rumme mere

bindelse lave

30

p er til at op

undt ilten til sig o

ondition man

at optage pr.

og mænd i ald Kilde: bio

skyldes to ti

lidt større hepoter.

piger

muskelgrupp

øb og dressu

g pr. år

.

lavere.

åndedrætsfre

e blod og pu

ere, fordi hje

08‐06‐20110bicfh1 | AKN

tage ilt.

g udnytte

n har

minut pr.

deren 15‐19 år.ologitiltiden.dk

ing:

jerte, lidt

per i lang tid

rridning

ekvens

mpe mere

ertet nu kan

1 N


Side 6 af 10

klare sig med færre slag til at pumpe den samme mængde blod.

Øget kapillarisering. o I de muskler man træner, stiger antallet af kapillærer fra

måske 900 pr. mm2 muskeltværsnit til 1500. o I takt hermed stiger den totale blodmængde i kroppen typisk

fra fire liter til fem liter o Koncentrationen af røde blodlegemer stiger også. o Det giver en bedre iltforsyning til de arbejdende muskelceller.

Øget indhold af myoglobin i muskelcellerne. o Det giver en bedre evne til at få trukket ilten fra de røde

blodlegemer og ind i muskelcellerne.

Øget indhold af de enzymer som driver respirationsprocessen og dermed en mere effektiv produktion af energi (ATP).

Vigtigt at hvile

Efter hver træningsgang er musklerne slidte, de føles trætte og har brug for at restituere i et døgn eller to.

I restitutionsperioden opbygger og forstærker cellerne de slidte cellekomponenter.

Kroppens svar på at blive brugt er således forstærkning eller superkompensation som det også kaldes.

Hvis man ikke giver pause til musklerne, kan man overtræne, hvilket gør musklerne svagere og man har større risiko for skader.

Effekten af styrketræning

Øget indhold af ATP og højere koncentration af de enzymer som spalter ATP og dermed en mere eksplosiv energiproduktion.

Højere koncentration af de enzymer som spalter glukose til mælkesyre og dermed en mere effektiv anaerob energiproduktion.

Øget antal natrium‐kalium‐pumper og dermed bedre mulighed for at opretholde musklens kaliumindhold.

Bedre styring af muskelcellerne via nervesystemet, så de kan præstere en større samlet kraft.

Intensitet Høj intensitet

Stor belastning af hjerte m.m. i en kort periode

Spurt

Spinning

Basketball Lav intensitet

Balanceret belastning over en længere periode

Cykelsport

Maraton

Gang


Iltoptagelsemælkesyreg


e og gæring

ød

Når mamuskle

C6H12O6

Glukose

Syre i b

Figur 5

Iltgæld

Jonas

an løber 100‐rne

Ved en eksregistrere, hjertepump

Det tager tyden ilt mus

KreatinfosfDet kan brusekunders l

Musklerne anaerob re

6 + (2 ADP + e + (adenosind

Glukose er

Mælkesyre

Der frigives

benene

Ionbalance

Mister kont

Mælkesyre

5: Iltoptagelse fmoderat arbevarighed. Kil

Hvis muskleintensivt fyhvor der skilt, end kropoptage, opailtgæld.

Derfor er met stykke tidmuskelarbe(for at beta

Omdanne mi) mælkes

forbræntid inde

ii) Dette sleveren

Genopfyldei) Ligesom

s Anker Rasm

Side 7 af 10

‐meter løb e

plosiv start aat kroppen spen.

ypisk et par sklerne har b

fat er et eneruges til at geløb.

er også i staspiration.

P) 2 CHdifosfat + pho

brændstofki

e er det prod

s to ATP mol

n forskydes

trol over ben

e har muligvis

før, under og eejde af fem minde: biologitiltid

erne udførerysisk arbejde,kal bruges meppen kan nåarbejdes der

man fx. forpud efter ejdet er ophøale tilbage).

mælkesyre tisyre dannes nding (forbræe i en løbeturkal omdannen via forbrug

e små lagre am blodet har

ussen

eller påvirker

af brug af muskal bruge ilt

minutter, føbrug for i der

rgirigt stof sonopbygge AT

nd til at prod

H3CHOHCOOosfat) m

ilde

ukt glukose

ekyler

Kalium m

n føler lam

s en gavnlig

efter et nutters den.dk

r , ere at r en

ustet

ørt

il sukker af lefra sukker nåænding udenr. es igen efteraf ilt.

af ilt i musklehæmoglobin

r starter eks

uskler, skal h, før den øge

r lungerne kaes energipro

om musklernTP, men ræk

ducere energ

H + 2 ATP ælkesyre + ad

bliver omdan

mangel

mmelse

effekt for at

everen: år kroppen kn ilt) som den

løbeturen e

erne: n til at binde

30

plosivt med

hjernen førster ventilation

an omstille soduktion.

ne har et lillekker også til c

gi uden ilt. D

denosintrifosf

nnet til

lindre/sænk

kører på anan gør til ca. e

er ovre og de

e ilt har musk

08‐06‐20110bicfh1 | AKN

at bruge

nå at nen og

sig og give

e depot af. ca. 6

Det kaldes

fat

ke dette

erob et minuts

ette sker i

klerne et

1 N


Side 8 af 10

tilsvarende stof kaldet myoglobin der har et meget lille iltlager ‐ efter 10‐30sek er alt ilten opbrugt fra disse.

Doping EPO (Erythroprotein)

EPO er en fordel indenfor idrætsgrene med høj intensitet

Det øger effekten af knoglemarvens produktion af røde blodceller.

Blodmængden stiger og iltforsyningen bliver bedre

EPO er egentlig et naturligt hormon som vores nyrer producerer. i) Det sørger for, at mængden af blodceller udgør 40‐45% af

blodvolumen. ii) Procentdelen som blodceller udgør af den samlede blodvolumen

kaldes hæmatokritværdien.

En EPO kur kan øge hæmatokritværdien til over 50%.

EPO kan give en forbedring med op til 5%.

Kunstigt EPO sammenlignet med naturligt EPO kan kun spores de første fire dage efter indtagelse. Effekten virker dog i tre‐fire uger.

Derfor kigger man typisk på om hæmatokritværdien er over 50%. Anabolske steroider

Fælles betegnelse for testosteron lignende stoffer, som i deres kemiske opbygning og funktion minder om det mandlige kønshormon, testosteron.

Godt indenfor styrkebetonede idrætsgrene fx sprintere, kuglestød

Man opnår større produktion af muskelprotein, da det aktivirer de gener, der koder for muskelproteinet.

Større muskelfibre og hurtigere restitution Ulemper

Knogler og ledbånd vokser ikke i samme tempo stor risiko for skader

Mænd får fedtet hud, bumser og aggressiv adfærd

Potensen falder og testiklerne skrumper.

Kvinder udviklere mere maskuline kønstræk, såsom skægvækst, dybere stemme, hårtab og større klitoris.

Begge køn har større risiko for blodpropper.


Dansker

Danskernesmotionsvan

Sundhedsmkonsekvensaf manglen


rnesmot

s ner

mæssige ser som følgende motion

ød

tionsvaneFigur 6dreng

e Øget ris

Jonas

er6: a. Andel af 16ge med god fys

med dårlig

Bevæg dig, Sådan lydersundhedsm

Bruger manfysisk, så holængere, blog man får sig selv.

Det kniber fdanskere atmotion.

o 30%for

o Blaskoikkeven

o Matee

Det er i ungog kropsudf

Den moderi tiden.

Det er derfooverlevelse

siko for livss

Sukkersyge

Hjerte‐kar so Sam

og bo Hov

derind

o På lblode o

o Nårbloarb

s Anker Rasm

Side 9 af 10

6‐20 årige pigesisk form. b. Anfysisk form. Kibiologitiltiden

bevar dig! r et godt motto

n sin krop older den iver stærkerdet bedre m

for mange t få nok

% danskere flidt motionndt danske olebørn, der e dyrker motnner, sammenge børn hoenagealderen

gdommen mfoldelse

ne udvikling

or et bevidsten længere.

stilssygdomm

sygdomme mlet betegneblodårene i kvedsageligt sr opstår på gersiden af kalængere sigtdgennemstrorganer, derr du dyrker mdkar på arbebejdende mu Blodvol

forhold”fortyn

ussen

r og ndel ilde: n.dk

re, med

får

tion, har flerenlignet medolder op medn.

an former si

gør, at vi ikk

t valg at dyrk

me

else for de sykroppen. skyldes hjertrund af aflejarvæggene. t medfører forømning, og dr forsynes at motion kommejde for at leskulatur. lumen bliverd til antallet ader” blodet

e det dårligt dem, som dd at dyrke mo

n livsstil og s

ke skal bevæ

ke motion, og

ygdomme, de

ekarsygdomring af især f

orsnævringedermed en nden aktuellemer både hjevere tilstræk

r øget, fordi maf røde blodlog betyder,

30

t og har sværdyrker motiootion, når de

sin identitet

æge os så me

g ikke en nat

er kan opstå

mme åreforsnfedtstoffer p

n en forringenedsat iltlevee pulsåre. ertet og samkkelig med ilt

mængden aflegemer øgeat blodet let

08‐06‐20110bicfh1 | AKN

rt ved at få on. e når

fx motion

get som før

turlig del af

i hjertet

nævringer, på

et erance, til

tlige t til den

f væske i s, og det ttere flyder

1 N


Side 10 af 10

gennem blodårene. Den optimerede blodgennemstrømning mindsker risikoen for blodpropper.

Blodtrykket reduceres. Forhøjet blodtryk er en meget udbredt hjertekarsygdom, som hver 5. dansker lider af. Forhøjet blodtryk er særlig farligt i kombination med åreforsnævringer, da det høje tryk kan betyde, at fedtaflejringer løsriver sig og danner en blodprop andre steder i karsystemet.

Interaktionen mellem de typer af kolesterol, vi har i blodet, bliver påvirket. Forholdet mellem det skadelige LDL og det gavnlige HDL har betydning for, om vi danner fedtaflejringer og dermed forsnævringer i blodkarrene. Ved regelmæssig motion kan man øge mængden af HDL, og det kan være med til at reducere fedtaflejringen i blodkarrene.

Muskel og skeletsygdomme

Forslag til ændring af motionsvaner

Ideologisk dielemma

Liberalisme o Enhver er sin egen lykkes smed o Det er et eget ansvar o Staten skal ikke lovgive om motion

Socialisme o Staten skal påtage sig et ansvar o Hjælpe svage o Receptpligtig motion

Forslag

Livsstillen sættes i barndommen o Sørg for rigelig med motion i skolen o Gode muligheder for fritidssport o Det skal være sjovt og varieret

Diagnosticerede patienter o Motion på recept o Udbyde kurser/vejledning i at opnå god livsstil

7 Kondition

Documents

Transcript of 7 Kondition