STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE PRÆSENTERER: …eller harpe) strygeinstrument (gambe, violin,) og...

1

ENSEMBLESTORSTRØM

S T O R S T R Ø M S K A M M E R E N S E M B L E P R Æ S E N T E R E R :

W W W . C H A M B E R P L A Y E R S . D K

2 5 Å R M E D N Y S G E R R I G H E D, N Y S K A B E L S E O G N Æ RV Æ R

Ensemble Storstrøm

2

Hvorfor et nyt navn, er ensemblet ikke det samme som det altid har været? Svaret er nej!

Måske opdager man ikke i det umiddelbare foran-dringerne. De sker langsomt og glidende og tages med små skridt. Den ene dag kan ligne den forrige. Men forandringer sker, og lige pludselig opdager man, at alt er anderledes, og at det, som fore-kom indlysende, rigtigt og nagelfast, har forandret sig og trænger til en ny iklædning i friske farver og med nye udtryk.

Efter 25 aktive år som ”Region Storstrøms” kammerensemble er det blevet tid til at se på os selv i nu- og fremtidens lys. Der er ingen tvivl om, at vi hører hjemme hos det publikum, de koncertar-rangører, og i de kommuner, som ligger rundt om Storstrømmen.

Den klassiske musik, den tilgang til musik, som er naturlig for klassisk uddannede musikere, er stadig fundamentet for ensemblets arbejde. Kammermusikken med musikalsk kvalitet og profes-sionalisme, er fortsat rygraden, men vi favner meget bredere. Det skal vi, og det kan vi.

Derfor tager vi ”kammeret” ud af navnet. Det lukkede rum, det signalerer, er væk.

Kammermusikken er selvfølgelig ikke væk. Den er her stadig med al den styrke, og alt det nærvær flere hundrede års musikhi-storie har skabt. Den er ligeså pågående vigtig nu som før.

Men nyt kommer til. Vores og vores publikums verden foran-drer sig hele tiden og vi med den.

Stilarter opstår - udvikler sig - ændrer sig. Nogle værker bliver en del af kulturarven, andre forsvinder igen.

Vi er for længe siden kommet ud af kammeret, vi er derude, hvor kunstarterne arbejder sammen og inspirerer hinanden. Hvor kulturformidling, sammen med et væld af meget forskellige kunst-nere, kulturinstitutioner og kulturaktører, søger og finder nye veje og udtryk.

Det er i denne mangfoldighed af kultur Ensemble Storstrøm skal udfolde sig i de næste 25 år.

Til det formål har vi fået et nyt hus:

KUMUSK U L T U R / M U S E U M

K U N S T / M U S I K

I det nye hus får Ensemble Storstrøm de bedste muligheder for at udvikle sig med alle de aktiviteter, der venter os. Den klassiske musik skal hele tiden raffineres, ny musik skal nysgerrigt udvik-les og finde sin plads i ensemblets repertoire. Samarbejdet med Fuglsang Kunstmuseum og vores øvrige samarbejdspartnere i regionen om formidlingen af kunst og musik til børn og unge får sin helt egen plads i huset, hvilket giver helt unikke udviklingsmu-ligheder, som ikke findes noget andet sted i landet.

Ensemblets kernerepertoire ændrer karakter, så vi fra sæson 2016 – 2017 tager endnu bedre højde for koncertstedernes og ar-rangørernes meget forskellige praktiske muligheder og musikalske ønsker.

Vi kommer dermed bedre ud i regionen samtidig med, at vi også, som noget nyt, spiller alle vores koncertprogrammer i den nye koncertsal i KUMUS.

N Y E T I D E R , N Y T H J E M S T E D O G E T N Y T N AV N :

EnsembleStorstrøm

E N S E M B L E S T O R S T R Ø M

3

M E D V I R K E N D E :

Gordon Hunt, oboMartin Kejser, klarinet

Susanne Olschansky, fagotKetil Christensen, trompetClaudio Flueckiger, horn

Thorbjørn Gram, hornSigrid Kongshøj-Munch, bratsch

Tobias Gørvild Lautrup, celloJoël González, kontrabas

Bjarke Mogensen, accordeon

Jesper Nordin, dirigentAndrea Pellegrini, mezzosopran

Aleksander Nohr, baritonTom Nybye, slagtøj

Lars Vestergaard Larsen, slagtøj

Leder af Ensemble Storstrøm: Claus DueFestivalteam: Helle L. Vissing, Amalie Melbye, Lone Johannessen, Jan Nielsen m.fl.

Programbogsredaktion: Toke Lund Christiansen, Claus Due, Jakob Westh, Helle L. Vissing

Ensemble Storstrøm, KUMUS, Nystedvej 73C, 4891 Toreby LTlf.: 2967 1002 – www.chamberplayers.dk – mail: [email protected]

Svend Melbye, fløjteElaine Ruby, klarinet

Gunnar Eckhoff, fagotMette Franck, harpe

Jakob Westh, klaverStéphane Tran Ngoc, violin

Piotr Zelazny, bratschVakant, cello

Derudover medvirker:

Kontaktinformation:

Musikere i Ensemble Storstrøm:

Foto: Stéphane Tran Ngoc

4

Indhold


5

Velkommen til årets Sommermusik på Fuglsang ................................................6

Kammermusik og kammeratmusik .....................................................................8

22 skæve historier fra SKE’s livshistorie ............................................................ 10

25 år med ny musik............................................................................................ 18

Ensemblecheferne ønsker tillykke ......................................................................22

Special guest star Gordon Hunt .......................................................................26

Gæstemusiker Bjarke Mogensen, Accordeon • Jesper Nordin, dirigent Andrea Pellegrini, mezzosopran ......................................................................27

Aleksander Nohr, baryton • Toke Lund Christiansen, konferencier ..............28

Onsdag 17/8Hvedemark i bølger. Gule drivskyer. Svæv stork. Svæv! ..........................30

Torsdag 18/8En historie om musikken på Fuglsang igennem 150 år.

KUMUS, et moderne hus til kunst og musik. .........................................33

Min dagsbuket: Akeleje. Kærmindesøster. Løvefod. Storkenæb. Løjtnantshjerte. Stolt kavaler. Blodrød pæon. Hvad tænker jeg på? Fra salen: Debussy ...................................................................................34

Mit klaver. Elfenben. Hud. Ankel. Bryst. Min stemme. Brahms. ............36

Fredag 19/8... og hvordan gik det så og hvor skal vi nu hen? 25 år med Ensemble Storstrøm, fra ide til realisering og hverdag.

Der spilles altid ”ny” musik på Fuglsang. ................................................38

Tag. Bagtrappe. Kulkælderkost. Fadebursklude. Myggenet. Osteklokke. Slibestål. Knappenåle. Ting. Ingenting ....................................................39

Knus og en svingtur. Rundtosseri. Bliver siddende. Fra salen: Mozart ... 41

Lørdag 20/8Dodekalitten

Hvad skaber et kammerensemble? ..........................................................43

Grønt. Umbra. Violet. Grønt. Kobolt. Parken. Felterne. Frøerne. De hvide bænke. Knas i gruset. Man hilser med hatten. Den blå blå himmel. Stilhed. Kvæk! .........................................................44

Glade stemmer. Børn. En bolle til? Værsgo’. Talje! Tager alligevel en. ... 47

Søndag 21/8I morgen er det hverdag i KUMUS ........................................................48

Horisont. Sølvstribe. Sejl bag sejl. Lærken stiger som en sten ..................49

6

Det er en stor fornøjelse for 15. gang at kunne præsentere:

S O M M E R M U S I K PÅ F U G L S A N G

Kammermusik i herregårdsomgivelser.

Hvert år i august er det tid til den store kammermusikfest på Fuglsang.

I år er der mange grunde til at feste. Kammerensemblet fejrer 25-års jubilæum, vores nye koncertsal i ”KUMUS” bliver for alvor taget i brug i festivalen, og vores nære samarbejde med

Fuglsang Kunstmuseum får i de nye omgivelser helt unikke mulig-heder for kunst- og musikformidling.

Der er noget specielt ved ethvert jubilæum. Ved nogle jubilæer dvæles der ikke så meget ved fortiden, den er måske kun kort, og så er det naturligt kun at se fremad. Ved andre jubilæer er nutid og fremtiden for længst blevet til fortid, og så er det en fælles historie som fejres: Det fundament et samfund eller en organisation hviler på - en begivenheds-, en persons- eller et værks betydning.

Fælles for alle jubilæumsfejringer er et ønske om at give udtryk for en stolthed og en glæde over fortiden og et ønske om at udtryk-ke håb og forventninger til fremtiden.

En 25-års jubilæumsfejring placerer sig lige mellem fortid og

Velkommen til årets Sommermusik

på FuglsangA F C L A U S D U E , E N S E M B L E C H E F F O R E N S E M B L E S T O R S T R Ø M

V E L K O M M E N T I L Å R E T S S O M M E R M U S I K P Å F U G L S A N G

7

fremtid. Det er tidspunktet, hvor fortiden står frisk i erindringen, og hvor den har den styrke, som kan give de bedste forhåbninger for fremtiden.

Det er lige dette tidspunkt for ensemblet nu.Ensemblet har levet et meget omskifteligt og varieret liv, som

viser stor tilpasningsevne til tid og sted. Ensemblet har gennem musikalsk nysgerrighed, nyskabelse, kvalitet, nærvær og mangfol-dighed vist sin levedygtighed og sin berettigelse som regional og national kulturbærer. Ensemblet er igennem alle 25 år gået forrest i udviklingen af nye musikalske udtryk, samtidig med at det histo-riske fundament hele tiden har været solidt. Undervisning og mu-sikformidling er en vigtig del af ensemblets identitet. For at gøre et klassisk musikudtryk ligeså nutidigt og vedkommende, som da det blev til, må ensemblet hele tiden tilpasse sig og nydefinere musik-formidlingen i mødet med tidens børn og unge.

Ensemblets daglige arbejde vidner om, at kulturhistorien skri-ves hver eneste dag. Ensemblet har i mange år været nært knyttet til den smukke gamle musiksal i Fuglsang Herregård. Siden salen blev taget i brug i 1869, er mange danske og internationale kunst-nere kommet her. I salen er datidens nye musik blevet til nutidens klassiske musik.

I denne jubilæumsfestival spiller vi en lille del af den musik, som har fået en særlig betydning for musikerne i ensemblet, og som er blevet en del af ensemblets musikalske historie. Men vi skal også lytte til det, der rører sig her og nu, og vi får en forsmag på, hvad vi kan forvente af fremtidens musik. To etablerede komponi-ster Anders Koppel og professor Niels Rosing-Schow har skrevet nye værker til ensemblet. To af den unge generations komponister

Martin Stauning og Benjamin de Murashkin giver deres bud på fremtidens musikalske udtryk i henholdsvis et værk for hele ensem-blet og i et værk for ensemblets specialitet, en harpekvintet.

Også i år har vi inviteret gæster, som kan fortælle om Fuglsang, om musikken, og om kunsten. Der vil selvfølgelig blive lagt vægt på ensemblets historie og de nye muligheder, der ligger og venter på at blive udnyttet. Årets udflugt bliver til ”Dodekalitten” hvilket understreger, at vi glæder os over arven fra vores fortid, og at vi er vores ansvar for fremtiden meget bevist.

25-års jubilæumsfestivalen markerer også ibrugtagningen af koncertsalen i ”KUMUS”. Huset er fremtidens KU-ltur/MUS-ik-hus. Det er her, vi skal præsentere og udvikle formidlingen af vores kunst. Den klingende. Det er i dette hus fremtidens kulturformid-ling i bredeste forstand skal finde sted. Vi har den bedst mulige samarbejdspartner i vores nye sambo Fuglsang Kunstmuseum, men også de øvrige regionale kulturaktører vil blive inviteret in-denfor for at være med at give huset liv og energi.

Ensemblet ser tilbage på de første 25 år med stolthed og på de næste 25 år med nysgerrighed og forventningens glæde.

Kammermusikken er i fremtiden stadig en meget vigtig del af ensemblets mange aktiviteter, men vi er også så meget andet. Fuglsang Herregård har længe været det naturlige udgangspunkt for ensemblets virksomhed. Men der har aldrig været tvivl om, at ensemblet har et stort, mangfoldigt og trofast publikum andre steder, og at det er hele regionens ensemble.

Vi ønsker med denne festival at understrege vores musikalske bredde og vores regionale tilknytning. Derfor tager vi hul på de næste 25 år som:

Men ingen kammermusikfestival uden den tradition som byder, at festivalen begynder med Emil Hartmanns serenade på Herregårdens terrasse.

Derefter går vi over og tager den nye koncertsal i brug.

8

Vi kalder det kammermusik og heraf også det afledte: kammerensemble. Kammermusik lyder som noget med et loftsværelse og to lys på et bord, men ordet stammer

fra det franske musique des chambres og det i betydningen: musik i en sal. Der hviler også en duft af pudderparykker over ordet, og det er ikke så mærkeligt, for den musik vi benævner kammermusik, tager sin begyndelse omkring år 1700-tallet. Det hele begyndte i Versailles hos Solkongen, og i dette kunstneriske overdådige, og i

grunden også dekadente miljø, opstod denne kunstform. Og her ser vi så bort fra, at der har været sammenspil i grupper igen-nem hele civilisationens historie. I Versailles flokkedes tidens fø-rende musikere, komponister og instrumentmagere, og det er her at tværfløjten som kunstinstrument bliver udformet. Også oboen og fagotten udvikles her frem mod de klangidealer, vi kender i dag. Hos Ludvig den Fjortende og videreført af hans søn, Lud-vig den Femtende, ser vi det udbyggede orkester, med strygere og

K A M M E R M U S I K O G K A M M E R A T M U S I K

Kammermusik og kammeratmusik

A F T O K E L U N D C H R I S T I A N S E N

K U N S T N E R I S K R Å D G I V E R F O R

E N S E M B L E S T O R S T R Ø M

Foto: Flemming Keith Karlsen

9

blæsere, og parallelt med orkestret optræder kammermusikgrup-per i forskelige sammensætninger. Allerede i renæssancen havde man øre for ”det knækkede ensemble” (broken consort), hvor man sammensatte gruppen med en blæser (fløjte), knipseinstrument (lut eller harpe) strygeinstrument (gambe, violin,) og tasteinstrument (cembalo eller lignende), og siden da har det sammensatte ensemble med dets mange klangfarver holdt sig ak-tuelt gennem alle perioder og i alle stilarter. I kontrast til det ”sammen-satte” har der også til alle tider været øre for det ”ensartede” ensemble, kulminerende med strygekvartet-ten, men desuden med mange an-dre sammensætninger af ”familiære lydgivere”. De største komponister har stort set alle udfoldet sig i begge klangverdener.

Det begynder i en duo. Kontrast eller klanglig spejling? Pic-colofløjte og tuba eller to violiner? Strygetrio (Schubert) eller kla-rinet, cello og klaver (Mozart/ Brahms). Saxofonkvartet (Glazu-nov) eller Strygekvartet (alle betydelige komponister fra Haydn og frem). Storstrøms Kammerensemble har en unik sammensæt-ning. I sin grundidé bygger ensemblet på de samme variationer i farveskala som renæssancens broken consort, og hvis vi tænker i

danske baner på Frederik den Fjerdes Kapel, sådan som det er afbildet på Frederiksberg Slot. Et loftsbillede man skal ligge på gulvet eller bøje nakken tilbage for at se. Le Coffres maleri viser netop fløjte, fagot, harpe, violin, cello og flere andre kontraste-rende instrumenter. Ensemble Storstrøms otte musikere har en

bred vifte af muligheder for at male musikken op i spraglede farver, eller de kan holde sig til de impressionistiske, douce klange. Man stiller op i alle formationer fra duo op til fuldt udtræk med otte musikere på ba-nen. Med ganske få suppleanter kan man også opføre hovedværker for stort ensemble af Beethoven, Schu-bert, Brahms, Prokofiev, Stravinskij og Carl Nielsen. Mulighederne er uendelige, og vor tids komponister i ind- som udland lader sig inspirere

af Ensemble Storstrøms klangarkitektur. Og dertil skal siges, at ensemblet igennem alle 25 år har været utrættelige til at bestille nye værker og placere dem på koncerter og det på lokale steder som i de største sale. Kammermusik, ja, men i en så bred forstand, at vi burde skifte betegnelse. Under alle omstændigheder er det kammeratmusik, for uden venskaber og vilje til at trives side om side år efter år… ja, så var det aldrig gået.

Foto: Flemming Keith Karlsen Foto: Stéphane Tran Ngoc

1 01 0

Navn

Ensemblets navn har til alle tider skabt stor forvir-ring!

Ved oprettelsen i 1991 hed institutionen formelt ”Basisensemblet i Storstrøms Amt” men i erkendelse af den manglende folkelige appeal ved dette navn, udskrev man hurtigt en navnekonkurrence i de lokale medier.

Mange deltog med mere eller mindre opfindsomme for-slag – såsom ”Disko Dynamit Bandet”, der dog høfligt blev afslået! Komponisten Gunner Møller Pedersen kom med sit forslag ”Storstrøms Ensemble” til at danne grundlag for det endelige valg ”Storstrøms Kammerensemble”, der si-den kommunalreformen i 2007 også har været det officielle navn.

Men der har med tiden så sandelig været en del ufrivil-lige variationer over det svære navn, både hvad udtale og stavning angår.

Nævnt i flæng: ”Storstrøms Kammerorkester”, ”Sjæl-

Udenfor landets grænser er navnet ”Danish Chamber Players” – altså uden den lille bestemte artikel ”The”.

For at gøre forvirringen total er domænenavnet på inter-nettet som bekendt: chamberplayers.dk!

For nemheds skyld bruger vi ofte internt kælenavnet: ”SKE” – måSKE et kammereksempel til efterfølgelse?!

HARPE- DRAMATIK 1

I sommeren 1993 havde ensemblet været så heldigt at blive in-viteret til at spille på Brisbane Biennial Festival i Australien. Det var selvfølgelig vores australske trompetist Paul Terra-

cini, som med sin bror Lyndon Terracini (med hvem vi opførte Peter Maxwell Davies: ”Eight songs for a mad King”) havde fået aftalen i hus. Der blev ydermere arrangeret en turné op ad østky-sten i Australien og til slut en koncert i Sydney Opera House. Alt i alt en fantastisk chance for et meget ungt ensemble. På vej derud fik vi ovenikøbet en koncert i den danske kirke i Singapore, kort sagt: et eventyr!

Vi skulle have vores egen harpe med, da det ikke var muligt at leje en harpe i Australien til hele projektet. Man besluttede IKKE at sætte harpen af i Singapore, for at und-gå alt for meget ind og ud af flyver, og harpenisten var altså bare turist i Singapore ;-)

Da vi efter en lang rejse nåede frem til Konservatoriet i Brisbane, hvor vores prøver skulle afholdes, kunne vi dog ikke finde vores harpe. Efter megen søgning rundt på hele konservatoriet, fandt vi den, gemt bag et gardin. Det skal siges, at når harpen transporteres rundt, er den i en temme-lig stor kasse, så helt nem at skjule er den ikke!

22 SKÆVE

HISTORIER

FRA SKE’S

LIVSHISTORIElands Kammerensemble” og en af de bedre: Storstrøms Kammereksempel”!

Ofte ser vi også vort navn tryk i mindre officielle sam-menhænge som her, hvor en hensynsfuld medarbejder i en lokal sportshal havde reserveret et udpakningslokale til os med den enkle og letforståelige påskrift:

Første koncert på Biblioteket i Nykøbing F, 1991

1 11 1

Der var dog måske en grund til, at man havde gemt den bag et gar-din. Kassen havde nemlig et geval-digt stort hul i siden, og da vi fik åb-net den, kunne man meget hurtigt se, at kassen havde været udsat for en voldsom behandling. Hvordan alting er sket, kan vi kun gætte os til (men det forlød at en gaffeltruck i lufthavnen havde været involve-ret..), men resultatet var en brækket skulder (på harpen altså), hvilket betød, at vi måtte pakke den ind igen, og sende den tilbage til fabrik-ken i Chicago. Ikke en tone fik den spillet!!!.

Med flinke menneskers hjælp lykkedes det dog heldigvis at skaffe en alternativ harpe til alle koncer-ter, så det endte godt, MEN......../

HARPE- DRAMATIK 2

Sommeren 1994 skulle vi til Færøerne. Klog af ska-de undersøgte vi, om der tilfældigvis skulle være en harpe deroppe, så vi ikke skulle slæbe vores egen

med. Men desværre nej. Når man flyver til Færøerne, skal man med en forholdsvis lille maskine, da landingsbanen, i hvert fald på det tidspunkt, ikke var særlig hverken lang eller bred! Vi sendte derfor mål og vægt på harpekasse inkl. harpe til flyselskabet. Alt var godt og vi glædede os.

Harpen blev sendt til Kastrup i god tid, og da vi selv ankom til gaten, stod harpen ganske rigtigt og ventede sammen med den

øvrige bagage. Vi gik op i flyet, og jeg, som hav-de fået vinduesplads, fulgte spændt med i læsningen af baga-gen. Ind kom alle kufferter og pakker af forskellig slags, og harpen stod til sidst alene tilbage på asfalten. Luft-havnspersonalet måtte til sidst beslutte sig for ikke at overse den, og løf-tede den op

i vandret stilling, og begyndte at bugsere den ind ovenpå alle de små fine kufferter! Hmmm.... harpenist løber hurtigt ud på banen, tillader sig at bede de flinke mænd om, først at tage harpen ud og dernæst alle kufferterne. Så ind med harpen igen og derefter fylde efter med kufferter. Mon jeg var upopulær, da jeg kom ind i flyet igen!!!!! Men harpen var hel, da vi kom til Færøerne og kufferterne ligeså.

ISVINTER

Den 5. december 1995 havde ensemblet julekoncert i Nysted kirke på Lolland. Koncerten blev gen-nemført, men ikke uden komplikationer…

Den berygtede danske isvinter 95/96 var allerede godt i gang, og på denne decemberdag var det både snevejr og kraftig vind. På flere af de åbne sletter mellem Nykøbing og Nysted kunne man knapt se hvor vejen gik. Vores bratschist Piotr kørte i grøften. Vores violinist Søren kørte i grøften. Og vores celloassistent Troels med kone og nyfødt barn kør-te ind i en anden bil. På forskellige måder kom alle frem, koncerten blev gennemført og ingen var kommet alvorligt til skade. Cello-Troels fik dog en mindre whiplash- (piske- smælds-) skade i nakken. Til vores næste julekoncert på Pen-sionisthøjskolen Marielyst to dage senere mødte han således op iført en stor hvid støttebandage om halsen! Den spillede han med de næste par måneder og det gik helt fint, men jeg tror, at vi bevidst undgik ensemblefotografering i den periode…/

Liselund 1991

1 21 2

OLSTRUP OG OLSTRUP

( 1 7 . S E P T 1 9 9 7 )

På et tidspunkt havde vi dannet en trio i ensemblet, som bestod af trompet, fagot og harpe. Der findes absolut INTET musik for denne besætning, men vi

arrangerede flere barokværker, og kaldte os Baroktrioen. Med tiden udvidede vi repertoiret og fik også skrevet nogle værker, og i folkemunde skiftede vi navn til ”Den perver-se trio”! Mest fordi intet var for stort til os. Mozartoperaer, klaverstykker, Hoffmanns eventyr, folkeviser mm. spille-de vi rundt omkring i de mange små og hyggelige kirker i regionen. I september 1997 havde vi også en periode med koncerter, og en af dem var i Olstrup kirke på Lolland. Jeg (Mette) var i Vordingborg om eftermiddagen for at undervi-se på musikskolen, og ville bare køre direkte til kirken. I fin tid ankom jeg til en meget lukket kirke, men heldigvis stod ensemblets roadie der med bil, harpe, nodestativer osv. De andre var der bare ikke. Efter lidt venten blev vi urolige, og da ingen af os endnu var hoppet på mobiltlf-bølgen, var der kun en udvej: Et gammeldags kort, trykt på papir. Og sande-lig....det viste sig at der er to Olstrup’er på Lolland. Hmm..

Fuld fart på bilerne, omklædning på vej op af kirkegulvet, harpen direkte fra bilen og så spillede vi! Ingen forudgående stemning af harpen og ingen musikalsk opvarmning, men et rigtig veloplagt publikum der tog det hele med højt hu-

mør - og gode kollegaer, der bevarede roen!!!! En rigtig god koncert - på trods.

BARSEL UNDER KONCERT?

I vores ensemble spiller vi til blodet springer, eller i hvert fald med både feber og hold i ryggen og andre skavan-ker. I foråret 1996 hvor ”Baroktrioen” havde en lang

række koncerter, var udfordringen, at harpenisten var høj-gravid. Alt var fint, og så længe babyen ikke ville ud, kunne vi jo godt spille koncerter. Harpenisten var ikke urolig, men det har siden vist sig, at trompetisten og fagottisten næsten havde tilmeldt sig et fødselshjælperkursus, for tænk hvis det skete midt i en sonate! Alt gik godt. Barnet ventede til på-skeferien og endnu en hjælper til festivalen var født! /MF

SPØGELSER 1

Foråret 1998 fik vi en ny kunstnerisk rådgiver i en-semblet. Han hed Murray Khouri, var klarinetpro-fessor og kom fra New Zealand. Under hans første

uge i Danmark var det meningen, at han skulle bo på Fugl-sang. Sådan blev det ikke. Der var nemlig i det første møde mellem ham og os i ensemblet faldet en bemærkning om, at han nu måtte sove godt og hygge sig med spøgelserne! Det syntes den ældre professor ikke var spor sjovt. Manden og bagagen blev kørt hjem til vores trompetist Paul der måt-

te indkvartere ham i sit hjem under hele perioden./GE

OVER-BOOKING?

I foråret 1999 blev en-semblet via vores kunst-neriske rådgiver Niels

Rosing-Schow inviteret til Argentina! Vi skulle spille flere steder, bl.a. i det be-rømte Teatro Colón i Buenos Aires. En lang tur med fle-re flyskift undervejs. Ingen harpe med, men der kan også nemt blive problemer med cello og andet godt. Det største problem kom dog i en lufthavn i Brasilien. Vi hav-Argentina 1999

1 31 3

de alle boardingpas, inkl. celloen, som havde sit eget (Mr.Cello). Der opstod tumult for at komme med busserne ud til flyet fra selve gaten i lufthavnen, og vi blev adskilt fra hinanden. Vel oppe i flyveren kunne vi så desværre kon-statere, at man lukkede dørene inden hele ensemblet var kommet med. Flyet var kun halvt fyldt, men afsted skulle vi åbenbart. Der på landjorden stod så fløjtenisten, cellisten med cello, Niels Rosing-Schow og forfatteren Per Aage Brandt, som var med på turen - og det var heldigt, for han kan tale spansk! Efter megen palaver blev de fire kørt til en anden lufthavn, og fløjet efter os andre. Men de dengang mobil-løse musikere vidste intet som helst, før de ”efterlad-te” stod på hotellet!/MF

MUS

8 oktober 2000 spillede vi en triokoncert i Snesere kir-ke. Et af de sidste stykker på programmet var Kai Normann Andersens ”Musens Sang”. Samtidig med

at stykket blev introduceret løb en mus pludselig over kirke-gulvet! En morsom oplevelse for musikere såvel som publi-kum./GE

TURNÉKOMPLIKA-TIONER

Sommeren 2001 var vi på turne i Polen og Tjekki-et. Det meste af ensemblet rejste derned i bus, men vores klarinettist og violinist skulle af forskellige

grunde rejse med fly og støde til os andre dernede. Da vi efter 2 dages rejse i en meget lille og ikke særlig komfortabel bus nåede til Krakow, hvor vores første koncert skulle fore-gå, blev vi mødt med beskeden om, at vores klarinettist var

blevet syg og ikke kunne komme. Vi stod faktisk i en alvorlig knibe, for meget af re-pertoiret var så vanskeligt, at det ikke ville kunne lade sig gøre at spille det med en fremmed klarinettist. Vi ændrede derfor i al hast programmet, der blev samlet noder sammen hjemmefra, bl.a. rundt omkring i vores private hjem, så vores violinist kun-ne tage dem med. Vi havde jo heldigvis en indfødt polak med, som kunne tage te-lefonen og ringe rundt efter klarinettister til at hoppe ind i det resterende repertoire, og det lykkedes at finde to dygtige lokale klarinettister.

Vores violinist ankom med noderne – han havde heldigvis lagt dem i håndbaga-

gen, for hans kuffert nåede aldrig frem – og vi måtte så i gang med at holde prøver igen. Alt lykkedes heldigvis, på trods af en rasende festivaldirektør i Tjekkiet og diverse pro-blemer med vores australske trompetists visum. Jeg tør ikke tænke på, hvordan det ville være gået, hvis vi ikke havde haft Piotr i ensemblet, som kunne tale med lokale orkestre for at finde klarinettister og som vidste hvordan man bedst omgikkes med grænsevagter osv. /JW

KREATIV PANIKLØSNING

1 februar 2004 var vi engageret til en koncert på Fugl-sang med stedets musikforening. Sopranen Helene Gjerris, der skulle være solist ved koncerten, syge-

meldte sig om morgenen, og vi måtte i al hast ændre pro-grammet. Vi havde ikke nok ekstrastykker til at fylde hele koncerten, så dirigenten Tamás Vetö tog en kæp i hånden som han bankede i gulvet, mens han sang en omgang un-garske folkemelodier! Så fortalte han, at vi skulle uropføre et nyt ungarsk værk, skrevet for hele ensemblet. Vi lod som om vi spillede et stykke, men i virkeligheden var det ren im-provisation! Publikum tog godt imod ”stykket” og vi fortalte det ikke til ret mange bagefter..../GE

NYKØBING OG NYKØBING

Søndag den 5. september 2004 havde vi med SAS orkesteret (Storstrøms Amts Symfoniorkester) hele 2 koncerter samme dag. Den første var i Herlufsholm

kirke og den næste var i Klosterkirken i Nykøbing.

Tutti på plænen

1 41 4

Vores sekretær havde bestilt mad til orkesteret (50 per-soner), som skulle serveres i Nykøbing F. Hallen. Der kom ingen mad, og vi sad udenfor på trappen og ventede, da vi fik beskeden om at vi måtte gå ud på egen hånd og fourage-re. Maden var nemlig bestilt til Nykøbing Hallen - og den ligger i Nykøbing Sjælland !!

Så vidt jeg husker fik alle mad og tog det med godt hu-mør, men der var en lang kø med koncertklædte musikere i McDonald’s i Nykøbing F. den dag!/GE

SPØGELSER 2

I efteråret 2006 havde vi en assistent på cello. Hun bo-ede i København, men overnattede nogle gange på Fuglsang, hvis vi havde haft sene koncerter og skulle

til tidlig prøve næste dag. En dag i september kl. 02 om natten blev vores sekretær Ann-Marie ringet op. Det var cellisten fra Fuglsang på sit værelse i kælderetagen; hun hviskede i røret, og sagde, at hun sad med dynen over ho-vedet for at ingen skulle kunne høre hende - hun kunne helt tydeligt høre et menneske gå omkring og rumstere ovenpå, og der var helt sikkert også blevet trukket i snoren til toilet-tet! Hun anede ikke hvad hun skulle gøre.

Så tog Ann-Marie med sin mand Bent sporenstregs til Fuglsang; de fandt ikke et menneske eller spor af nogen, men tog en rystende cellist med hjem, for at hun kunne sove trygt resten af natten! En god gerning!

Morgenen efter havde vi prøve i ensemblet, og vi blev alle spurgt om vi havde været der i nat. Nej, det havde in-gen. Det hele forblev et mysterium indtil 14 dage senere, da blev vores roadie Frans blev spurgt om han vidste noget. Jo da, han havde været der kl. 02 om natten for at sætte harpen tilbage efter en koncert. Han troede ikke at der var nogen i huset, så han havde bare rumsteret – og været på toilettet…

Så det var hverken et spøgelse eller indbrud, men blot et dramatisk intermezzo for vores unge cello-assistent./GE

MOTIONSCYKEL

I 2009 bestilte vi en serie nye stykker fra 8 danske kom-ponister. Idéen var at lade dem gå rundt på Fuglsang Kunstmuseum, finde et billede og lade sig inspirere af

dette til deres nye komposition. Vi ville så i Mussorgskijs ånd kalde serien for ”Nye Udstillingsbilleder”. Stykkerne kom og alle 8 er efterhånden blevet opført ved koncerter. Et af de 8 stykker skilte sig lidt ud fra de andre. Det kom fra Ole Buck og havde titlen ”Uden Titel”… Vi spurgte ham, hvad det var for et billede der havde inspireret ham? Hans svar var, at han ikke havde fundet noget billede som inspirerede ham, men i museets udsigtsrum stod der en motionscykel.

Denne cykel valgte han at komponere sit nye stykke over. Cyklen havde ikke nogen titel ligesom museets billeder, så derfor døbte han sit nye værk ”Uden Titel”.

Vi har siden opført det mange gange, og det lyder unæg-teligt som en motionist der cykler for livet i ca. 10 minutter!/GE

INDSPILNING SOM KOSTEDE KAGER

( 1 5 . – 1 7 . N OV E M B E R 2 0 1 0 )

Ensemblet skulle indspille flere stykker musik til en cd. Det er altid en udfordring at finde egnede steder til det formål. Men netop denne cd skulle indehol-

de musik, som salen på Fuglsang Herregård kunne danne ramme om. Musikerne øvede og øvede. En tekniker fra Kø-benhavn blev hyret til formålet og aftaler truffet med have-folkene på Fuglsang, så græsslåning (som ellers foregår hver

I haven 2007

1 51 5

eneste dag i sommerhalvåret) og lignende aktiviteter blev henlagt til ugen før og/eller ugen efter. Musikerne havde sat sig til rette, instrumenterne var stemt og teknikeren havde opstillet og monteret hele sit omfangsrige udstyr. Men hvad var nu det?? Jeg røg ud på gårdspladsen. En stor gravemaskine kørte i stilling – den var bestilt til at grave render til strøm for ekstra lys på området omkring parkeringspladsen. Hm.., i sådan en situation er gode råd dyre. Ned i kælderen for at hente nogle kager som var ind-købt til at forsøde musikerne og teknikerens lange arbejds-dag, og med det lange ben forrest tog jeg turen til det udear-bejdende folk. Med kagerne ”købte” jeg nu resten af dagen fri for larm og aftalen for de næste dage blev, at de måtte larme om formiddagen, og vi måtte indspille om eftermid-dagen og aftenen. Pyh ha, der var hjertebanken indtil alt faldt på plads./HV

HJERTERUM ( 2 8 . S E P T E M B E R 2 0 1 1 )

Og så var der dengang vi havde en konkurrence på nettet, hvor hovedpræmien var at få en koncert hjemme i stuen. De heldige vindere boede/bor i

et ualmindeligt hyggeligt hus i Kalvehave. Huset ligger fan-tastisk med en meget flot udsigt over vandet og det er utrolig smagfuldt indrettet, MEN det består af en masse små rum - ikke optimalt for en huskoncert!

Familien rådede ikke over et klaver (heldigvis), for det be-tød jo så i det mindste, at vi ikke alle skulle kunne være der alle 8. Alligevel betød det, at cellisten næsten sad på skødet af publikum, fløjten måtte spille hen over hovedet på dem der sad nærmest, og harpenisten var glad for, at klarinettis- tens fødder ikke var større, for så var det ham, der havde måtte skifte pedalerne! Men det var en rigtig sjov koncert, og det inviterede publikum var glade og serveringen efter-følgende var sublim!/MF

VOLDGRAVEN ( 2 6 . A U G U S T 2 0 1 2 )

Da jeg i foråret 2009 startede som sekretær i ensemblet, kunne jeg konstatere, at vores computerbeholdning ikke var af den nyeste

dato. Både den daværende leder Maria Frej og jeg selv gav tit disse elektronikværktøjer diverse bemærkning- er med på vejen – og jeg kan godt love for, at de var langt fra behagelige. En vending, der tit kom til at stå i luften, var: ”hvis du (computeren) ikke snart makker

ret, så ryger du i voldgraven”.Så da vi holdt afsked med Maria, tog jeg - efter at have

sikret mig en brugbar backup - hendes gamle computer, bandt et reb i den og tog begge (Maria og computeren) med ud til voldgraven. Der blev afholdt en højtidelig af-skedsceremoni, hvorefter Maria kastede computeren i voldgraven.

Da alle efter store glædesudbrud gik ind igen, kunne jeg hale computeren op af voldgraven, så vi ikke forure-nede unødigt./HV

HARPEDRAMATIK 3( 1 8 . - 1 9 . M A RT S 2 0 1 3 )

Ensemblet var blevet indbudt til at spille på Den Danske Ambassade i Berlin – og hvad var mere nærliggende end at tage sekretæren med som regissør? Det var nemlig at slå to fluer med ét smæk: Jeg blev luftet, og vi fik alle mulig-hed for at være en del mere sammen, end vi er til hverdag. Alt og alle blev transporteret i den samme bus – det var nemt – for så ankom både grej og personer på samme tid. Buschaufføren skulle nu holde stille i 11 timer, og måtte ikke sætte sig bag rettet for blot at køre 5 meter. Bussen blev parkeret således, at vi kunne trille harpen i dens kasse ud i bussen, når aftenkoncerten var færdig. Der skete dog det, at lige netop den aften og nat besluttede foråret sig for at slå over i vinter. Det gjorde, at vores harpe ikke kunne

I haven 2007

2009. computeren ”begraves”

Harpetransport i sne, Berlin 2013

1 61 6

overnatte i bussen. Og hvad gør man så? Jo jeg målte høj-den på harpekassen – traskede til vores hotel og spurgte om de havde et sted, hvor en forfrossen harpe kunne overnatte. Vi målte døre – højde og bredde – og jo minsandten – hotel-chefen skulle nu have fint besøg. Jeg fik fat i buschaufføren. Meeeen hun måtte jo ikke køre nogen steder. Så dermed var den eneste løsning, at jeg og et par af musikerne skubbede harpen igennem Berlin (eller det følte jeg i alt fald, selvom det blot var godt 100 meter henne ad gaden). Harpen over-nattede trygt og godt på hotelchefens kontor og kom med hjem i god behold./HV

FRANSKE FORNEMMELSER

I sommeren 2014 rejste vi til Frankrig for at spille to koncerter: den ene i Sainte Maxime og den anden i Nancy. Vi havde en koncert i Nykøbing (Sjælland!)

aftenen inden koncerten i Sainte Maxime, så det var et meget tidligt og hurtigt fly til Nice. Vi var meget glad- e og lettede over at se ensemblebilen, efter en laang kø-retur fra Nykøbing, vel ankommet til lufthavnen i Nice samtidig med os! Derefter et par timers kørsel til Sainte Maxime, hvor der ventede en herlig frokost på stranden!

Koncerten var udendørs på en særlig scene og begyndte først efter kl. 21:30, typisk koncerttidspunkt i Frankrig. Vi kunne derfor vente med forprøven til først på aftenen, hvor solen ikke var så varm.

Koncerten gik godt, der var mange mennesker – og kun få myg! Fin slutning på en lang dag for os.

Efter en god nat i Callian, fløj vi til Paris og kørte derfra med TGV tog til Nancy. I Nancy havde vi lidt mere tid, og vores koncert var om aftenen i den store sal i byens impo-nerende rådhus.

Turnéen var en succes og vi er nu inviteret til at spille i Sainte Maxime igen snart! Måske sommeren 2017?/STN

PUH-HA

Til vores Festival i 2014, hvor temaet var Kvinde-lige Komponister, spillede vi til en af eftermid-dagskoncerterne en trio for klarinet, violin og kla-

ver skrevet af den russiske komponist Galina Ustvolskaja. Stykket er meget dramatisk og ganske højlydt, men inden slutningen er der et lille parti med nogle sekunders stilhed. I dette tomrum hørtes pludseligt fra en af de ældre publi-kummer i salen et højt og tydeligt ”Puh-ha!”. Stykket kom siden til slet og ret at hedde ”Puh-ha” hos os./GE

Franske fornemmelser

1 71 7

CARL & MARIE ( F O R Å R / E F T E R Å R 2 0 1 5 )

Et af årets højdepunkter var forestillingen ”Carl og Marie”.

Kort fortalt, er forestillingen baseret på breve mellem Carl Nielsen og hans hustru Marie. Musikken be-står af Carl Nielsens sange og småstykker og blev arrange-ret til os af Jesper Nordin.

Det var en stor glæde at arbejde sammen med vores dyg-tige instruktør Lotte Andersen, som var meget åben over for alle vores idéer, gode såvel som dårlige! Vi otte musikere sad på scenen, på små kasser (en til hver!), fire på hver side. Imellem os var der en kæmpestor seng (sikkert en ekstra kingsize dobbelt et eller andet!) og det var på, bag, under, foran og i sengen at historien foregik.

Da jeg fik jobbet som klarinettist i Storstrøms Kammer-ensemble forventede jeg dog ikke, at jeg skulle spille duetter med vores fagottist Gunnar i en kæmpe seng, heller ikke at jeg skulle kravle under sengen med vores harpenist Mette, og da slet ikke, at jeg på udfordrende vis skulle sidde på en halvt afklædt “Carl Nielsen” i skikkelse af Joachim Knop og spille klarinet for fuldt hus!

Forestillingen var helt unik for os, og jeg føler det som om, jeg lærte Carl Nielsen at kende. Før jeg kom til Dan-mark vidste jeg slet ikke, at han havde skrevet så mange smukke sange, og det var både dejligt og surrealistisk at

spille dem på Fuglsang, hvor Nielsen jo er kommet så ofte i sin tid.

Efter min mening var det en fantastisk oplevelse at være en del af den forestilling, og det kommer jeg aldrig til at glemme. /ER

OG SÅ EN LILLE HISTORIE

PÅ FALDEREBET Ved en koncert i Præstø i maj 2016 skete der noget, som

rent statistisk burde være umuligt. I slutningen af det før-ste af Naji Hakims Sakskøbing Præludier lød der et højt smæld, og en af harpens strenge var sprunget. Publikum fik ekstra 10 minutters pause mens der blev sat en ny streng på, og koncerten fortsatte som om intet var hændt. Da vi efter den ordinære koncertpause nåede til slutningen af 1. sats i Brahms Klaverkvartet i g-mol lød der endnu et smæld, dog lidt mindre denne gang. Nu var det violinens e-streng som var røget! Endnu en ufrivillig pause til pub-likum, inden vi kunne fortsætte. Alle tog det med godt humør, og publikum glemmer helt sikkert ikke den koncert så hurtigt!

Gunnar og Elaine i Carl & Marie

1 8

25 år med ny musik

1 0 0 M U S I K S T Y K K E R S K R E V E T T I L E N S E M B L E S T O R S T R Ø M

1 9

BErik Bach: Ingen vej tilbage (2012) - musik til eventyrfortælling med tekst efter brødrene Grimms eventyr ”De to vandringsmænd” Ilja Bergh: Genernes Dans (2002) - til fortæller og ensemblet, med tekst af Mogens Wenzel AndreassenAllan Botschinsky: Unexpected move (2000) Peter Bruun: Arte Poética (1999) – for sang og ensemblet Peter Bruun: Hyrdinden og skorstensfejeren (2005) - musik til H.C.Andersensens eventyr mimet af to skuespillere og ensemblet Anders Brødsgaard: Ghostorchestra (1993) - ensemblet med elektronik Ole Buck: Landscapes #1 Summer (1992-95) Ole Buck: Landscapes #2 Autumn (1994) Ole Buck: Landscapes #3 Winter (1995) Ole Buck: Landscapes #4 Spring (1995) Ole Buck: musik til Venderne på Lolland, musik til Egnsspil (1995) – fløjte, klarinet, fagot, trompet, harpeOle Buck: Fiori di ghiaccio (1999) Ole Buck: Flowers in the sky - kammersymfoni (2005) Ole Buck: uden titel (2008) - skrevet i forbindelse med projektet Nye udstillingsbilleder for ensemblet

EFredrik Ed: Then she came (2003) Søren Niels Eichberg: Bridges and Paths (2012)

FSebastian Fagerlund: Exhibit (2010) - skrevet i forbindelse med projektet Nye udstillingsbilleder for ensemblet Pepe Ferrer: Luces de Noviembre (2009) Daniel Fjellström: Prins Achmed (2010) – filmmusik for ensembletJohn Frandsen: DIONYSOS (2016) – bestilt i anledningen af komponistbiennale på Rønnebæksholm

Karsten Fundal: Zoom (1997)

GSuzanne Giraud: Le Dauphin (2014) – violinkoncert skrevet til ensemblets violinist Stephane Tran Ngoc og ensemblet

HEdina Hadziselimovics: Når jeg bliver ædt af myrer (2004) - mini opera skrevet til mezzosopranen Signe Rasmussen og ensemblet Naji Hakim: Sakskøbing Præludier (2007) – fantasier over danske salmer for ensembletNaji Hakim: Solen skinner altid på Beirut - kammerkoncert (2009) Naji Hakim: Concerto No.4 (2010) – orgelkoncert skrevet til komponisten selv og ensemblet Naji Hakim: Kom, lad os gå til Betlehem (2011) – 3 fantasier over danske julesalmer for ensembletMatthias Hansson: Prins Achmed (2010) – filmmusik for ensemblet Lars Hegaard: Twine 1 (1995) Lars Hegaard: Triptych with Objects (1997) Hanne Helledie: The Anointed One (2013) Jexper Holmen: Balanea Mysticetus (1998) Jorge Horst: Edda (1999) – skrevet for tenoren Mads Elung Jensen og altfløjte, basklarinet, trompet, violin, viola, cello Erik Højsgaard: Paysage (1997) - bestilt af festivalen Ny Musik i Suså til ensembletErik Højsgaard: Udstillingsbillede (2008) - skrevet i forbindelse med projektet Nye udstillingsbilleder for ensemblet

JThomas Jennefelt: Farkosten (1994) – kammeropera for ensemblet

Peter Jensen: Oktet (2008)

KLars Klit: Caleidoscopio Del Duendecillo (2012) – skrevet for mezzosopranen Andrea Pellegrini og ensembletAnders Koppel: Passacaglia (2016) – bestilt i anledningen af ensemblets 25 års jubilæum,

Maj-Britt Kramer: Havet under verden (2000)

LFredrik Lundin: Diamanthulen (2009) - musik til oplæsning for børn efter bogen af Anette Herzog for ensemblet

MNiels Marthinsen: A bright kind of high (1996) - skrevet for ensemblet (som solister) i anledning af Musikanmelderringens Kunstnerpris (og Sjælland Symfoniorkester)

Hvor besætning ikke nævnes, er det for ensemblet

2 0

Anders Lauge Meldgaard: At Synge Verden Ind I En Ny Og Mangefoldet Tid (2016) - bestilt i anledning af komponistbiennale på Rønnebæksholm for ensembletPalle Mikkelborg: In the spirit of…(2010) - skrevet til komponistens band og ensemblet i forbindelse med projektet 360 grader rundt om musikken Benjamin de Murashkin: Episode in Chiaroscuro (2015) - bestilt i anledning af ensemblets 25 års jubilæum, fløjte, violin, bratsch, cello og harpe. Første stykke for denne besætning i dansk musikhistorieLars Møller: Water Music (2010) I anledning af Næstveds 750 års jubilæum

NJody Nagel: Slither (2000) Svend Hvidtfelt Nielsen: Flowerfall (1993) Svend Hvidtfelt Nielsen: 4 Remix for Ensemble (2007) Svend Hvidtfelt Nielsen: Sang for Klaver og Ensemble (2007) Svend Hvidtfelt Nielsen: Musik for Ensemble (2007) Svend Hvidtfelt Nielsen: Komposition i rødt (2009) - skrevet i forbindelse med projektet Nye udstillingsbilleder for ensemblet Tage Nielsen: Konzertstück (1998) - Skrevet til ensemblets pianist Jakob Westh og ensembletHans-Henrik Nordstrøm: Urværk og Regndråber (1991) – bestilt af festivalen Ny Musik i Suså for ensembletHans-Henrik Nordstrøm: Syv vignetter fra Susålandet (1994) - bestilt af festivalen Ny Musik i Suså for ensembletHans-Henrik Nordstrøm: De efterladte (2008) - skrevet i forbindelse med projektet Nye udstillingsbilleder for ensemblet Jeppe Nørgård: Væggerløse suite (1993) - folkemusiksuite for klarinet, violin, klaver, cello

Ib Nørholm: 12 minutter af Deres tid (1992)

OMorten Olsen: Thunderstones (1998)

PAndy Pape: Byens Orkester (1995) – Musikalsk eventyr for børn med sangeren og skuespilleren Niels Pihl og ensemblet Gunner Møller Pedersen: Vækst (1991) Gunner Møller Pedersen: Toy Circus (2002) - musik til animationsfilm for piccolofløjte, fløjte, trompet, fagot, harpe, klaver og violinGunner Møller Pedersen: Concertino (2004) – trompetkoncert skrevet til ensemblets tidligere trompetist Paul

Teraccini og ensembletGunner Møller Pedersen: De Vilde Svaner (2004) - musik til H. C. Andersens eventyr for ensemblet og fortæller Gunner Møller Pedersen: Hør Fuglsang (2004) - musik til projektet Lys over Lolland, flere stykker for forskellige små besætningerGunner Møller Pedersen: Svanesuite (2005) – suite fra musikken til De Vilde Svaner for ensembletGunner Møller Pedersen: Vandring (2008/10) - skrevet i forbindelse med projektet Nye udstillingsbilleder for ensemblet Nils Holger Petersen: Koncert for klarinet og oktet (1994) - skrevet til ensemblets tidligere klarinettist Eva Åberg og ensem-blet

RKarl Aage Rasmussen: Webs in a stolen Dream (1996)Karl Aage Rasmussen: Liri (2008) - skrevet i forbindelse med projektet Nye udstillingsbilleder for ensemblet Bebe Risenfors: Tosserier (2010) - musik til børneteaterforestilling over digte af Halfdan Rasmussen i samarbejde med Grønnegade Teater for ensembletNiels Rosing-Schow: Granito y arco Iris (1999) – concertino for bandoneon, skrevet til bandeonisten Alicia Petronilli og ensembletNiels Rosing-Schow:Yo (1999) – for sang og ensembletNiels Rosing-Schow:Dans og Tegn i Luft (2016) -bestilt i anledning af ensemblets 25 års jubilæum

SOle Schmidt: Nonet (2005) – skrevet til festivalen Sommermusik på FuglsangSteffen Schorn: Universe of possibilities (2011) – skrevet til komponisten selv på diverse saxofoner og ensemblet Mark Schultz: Flaming like the wild Roses (2000) Wayne Siegel: Millennium Café (1999) - trompetkoncert skrevet til ensemblets trompetist Paul Terracini og ensembletMarco Spallanzani: Tiden da vi ikke kendte hinanden (2001) - mu-sik til teaterforestilling i samarbejde med teateret Cantabile 2Marco Spallanzani: Tusind og én Nat (2011) - musik til teaterforestilling i samarbejde med teateret Cantabile 2Martin Stauning: Un Vuoto Di Nulla (2013) Martin Stauning: Îles en Mer d’Argent (2016) -bestilt i anledning af ensemblets 25 års jubilæumHenrik Sørensen: East Coast Concerto (1997)

2 1

Henrik Sørensen: Three Intermezzi (2006) – for klarinet og fagotHenrik Sørensen: Afgang (2010) - skrevet i forbindelse med projektet Nye udstillingsbilleder for ensemblet

TPaul Terracini: Suite (1994) Pa ul Terracini: Fantasi over Dronning Dagmar (1997) – trio for trompet, fagot og harpePaul Terracini: The Ice is breaking (1997) – trio for trompet, fagot og harpePaul Terracini: Drama Themes (1997-98) – musik til CD med sound tracks af diverse karakterAugusta Read Thomas: Concertino (2013) – fagotkoncert skre-vet til ensemblets fagottist Gunnar Eckhoff og ensemblet

WAnders Wall: Prins Achmed (2010) – filmmusik for ensembletWojciech Widlak: Concerto for 9 (1995) Wojciech Widlak: Little music from three places (1999) - trio for trompet, fagot og harpeHans Josef Winkler: Paper Cutting Music (2010) - musik til papirklip af H.C. Andersen. Skrevet til festivalen Sommermusik på Fuglsang

YBenjamin Yusupov: Memories-Crossroads No. 6 (2009) - skrevet til festivalen Sommermusik på Fuglsang

ØHanne Ørvad: Regnlys (1993)

ÅSvend Aaquist: High Voltage Rag (1991) Svend Aaquist: Abandoned Gardens (1993) – trompetkoncert skrevet til ensemblets tidligere trompetist Paul Terracini og ensemblet Svend Aaquist: Byen forlades og Blå fugl med gylden globe (2010) - skrevet i forbindelse med projektet Nye udstillingsbilleder for ensemblet Svend Aaquist: Salut-Salut-Salut (2016) - bestilt i anledning af ensemblets 25 års Jubilæum

25 år jubilæums cd

Ensemble Storstrøms jubilæums cd er som en rejse med de otte musikere.

Ensemble Storstrøms jubilæums CD er som en

rejse med de otte musikere. Der åbnes i det

wienerklassiske med en forholdsvis ukendt Ouver-

ture af Ludwig van Beethoven. Kong Stephan.

Ouverturen er fra 1811, en periode hvor Beethoven

løste forskellige bestillingsopgaver, bl.a. ouverturen

Athens Ruiner, men også en tid, hvor mesterværker

som 5. klaverkoncert, Kejserkoncerten og strygetri-

oen i B-Dur, Ærkehertugen, blev til. Kong Stephan

ouverturen markerede åbningen af et nyt teater i

Pest (Ungarn) med tysk som teatersproget. Efter en

kort, langsom introduktion følger et hurtigt, melo-

disk afsnit inspireret af en czardasagtig Friss. Den

charmerende sats afbrydes af mere rolige episoder,

og ouverturen har en vis samhørighed med Eroica

symfonien, men er også inspireret af den lette Ros-

siniagtige tone, som var så populær i tiden, og som

Beethoven også havde øre for. Her hører vi Kong

Stephan ouverturen i Jakob Wesths charmerende

orkestrering fra 2015.

Claude Debussys Sonate for fløjte, bratsch og

harpe fra 1915 må betegnes som et signatur-

værk for Ensemble Storstrøm. Som det eneste af lan-

dets klassiske regionalensembler har E.S. en harpe

som en uundværlig del af klangbilledet. Værker med

harpe af f.eks. Ravel, Roussel og Ibert sætter fokus

på de franske klangfarver, og her indtager Debussys

lysende og livskraftige sonate en særstilling. Første

Verdenskrig rasede, da Debussy fik idéen om at ska-

be seks sonater, som først og fremmest skulle være

franske i tonen. Han var inspireret af 1700tallets

førende komponister, som Couperin og Rameau,

og fortsatte, skønt ramt af kræft og mens bomberne

regnede ned over Paris, sit sidste, store projekt. Han

nåede inden sin død at komponere tre af de seks

sonater, og her indtager harpetrioen en særstilling,

med en florlet atmosfære og med en klangverden,

som vi netop forbinder med impressionismen. Hvis

man ser billeder for sig af Monet eller Van Gogh,

er inderste hemmeligheder med skiftevis æoliske,

svævende klange og så de mere guitaragtige, swin-

gende afsnit.

Ned Rorem (1923) skrev Winter Pages i 1981

på bestilling af The Chamber Music Society

of Lincoln Center i New York. Musikstykkerne er

komponeret for en kvintet bestående af klarinet,

fagot, violin, cello og klaver. Ned Rorem voksede

op i Chicago, flyttede til New York, hvor han bl.a.

studerede hos en af de store skikkelser i amerikansk

musikliv, Aaron Copland. Senere kom han til Paris

og blev her en del af kunsterkredsen i byernes by.

Hans orkestersuite, Air Music vandt Pulitzer-prisen

i 1976, men foruden sin succes som komponist er

Ned Rorem også kendt for sin forfattervirksomhed.

Hver af satserne i Winter-pages har Ned Rorem selv

forsynet med en kommentar:

1) A Mirror hedder sådan, fordi tonematerialet

vender midtvejs og spoler sig selv tilbage bag-

læns! Denne korte åbning planter frøene til de

fleste af de efterfølgende stykker.

2) The sun that brief December Day. Whittier’s

digt Snow-Bound leverer det lærred, hvorpå

solofagotten maler scenen. Digtet inddrager

”den grå sol” på en vinterdag i et ”tristere lys

end det månen gav”.

3) Around the house the flakes fly faster. En an-

den amerikansk digter, Hardy, skrev Birds at

Winter Nightfall ”Rundt om huset flyver fnug-

gene hurtigere og alle bærrene er forsvundet”.

Musik for klarinet, violin og cello.

4) Paris then er en vals for klarinet og klaver.

5) Dorchester Avenue. Komponisten mindes sit

barndomshjem i Chicago og gaden, hvor han

lærte at spille klaver.

6) Hesitations, en trio for strygere og klaver.

7) Urged by earnest violins. En lang, central

Rondo-sats med violinen som solist. Titlen på

satsen kommer fra et digt af Wilfred Owen.

8) Moments fly by like a snowstorm. ”Intet andet

at gøre end at vente, og i mellemtiden løber øje-

blikkene forbi som en snestorm og min tid rin-

der ud”. Linjer fra Paul Goodmans Stoplight.

9) Rue de Saint-Pères. En gade i Paris, med et

hotel som komponisten engang, klokken fem

morgen, kaldte sit hjem.

10) Valse Oubliée er inspireret af Franz Liszt

11) Stone snowballs. Jean Cocteau skrev om blod

og om hårde skud af snebolde, som giver en

forbigående skønhed”. Cello solo.

12) Still life. En stille, formel afslutning, hvor de

fem instrumentalister synger sammen.

Hans Josef Winkler (1965) er uddannet i Det-

mold i Tyskland som pianist og som kom-

ponist. Hans værkliste indeholder kammermusik,

sange, orkestermusik og musik for både klaver og

orgel. Hans Paper Cuttings Music (Musik til pa-

pirklip) blev til, i 2011, som en bestillingsopgave fra

Ensemblet. Anledningen var en Sommerfestival på

Fuglsang, hvor fokus var sat på ”den dansk/tyske

forbindelse” og planerne om en Femern-forbindel-

se. Derfor også festivalens undertitel: Broværker.

Winkler har fortalt om sin årelange fascination af

H. C. Andersens virtuose papirklip, en inspiration

fra Andersen, som tidligere fandt sit udtryk i en

opera, der var baseret på eventyret Den Grimme

Ælling. Til ensemblet skrev han syv, korte stykker,

der hver især, på festivalkoncerten, blev ledsaget af

en billedside med (animerede) papirklip fra eventyr-

digterens hånd. Winklers intention er at ”billeder-

ne så at sige sættes i bevægelse af musikken”. Men

musikken kan så sandelig også stå alene! Her hører

vi tre af de syv satser, Jumping Figure (Springende

Figur), Hencoop with a thatched roof (Hønsehus

med Stråtag) samt Tightrope walkers (Linedansere)

ENSEM BLE STORSTRØM 25 Å R

Ludwig van Beethoven

1. König Stephan. Ouverture Op. 117 (1811), arrangeret af JaKOb WeSth 2015 (6′ 51)

Claude Debussy Sonate for fløjte, bratsch og harpe (1915)

2. paStOrale (6′44) 3. interlude (5′42) 4. final (4′ 52)

Ned Rorem Winter Pages (1981)

5. a MirrOr (0′46) 6. ”the Sun that brief deceMber day…” (3′ 04)

7. “arOund the hOuSe the flaKeS fly faSter…” (2′48) 8. pariS then (1′43) 9. dOrcheSter avenue (1′ 34)

10. heSitatiOnS (2′16) 11. “…urged by earneSt viOlinS…” (6′ 52) 12. “…MOMentS fly by liKe a SnOWStOrM…”

(1’48) 13. rue deS SaintS-pèreS (1’25) 14. valSe Oubliée 15. (1′ 54) StOne SnOWballS (3′ 01) 16. Still life (2′ 28)

Hans Josef Winkler Fra Paper Cuttings Music (2010/11)

17. JuMping figure (Springende figur) (3′12) 18. hencOOp With a thatched rOOf (hønSehuS Med Stråtag) (5′ 00)

19. tightrOpe WalKerS (linedanSere) (4′12)

Teknik og produktion: Viggo Mangor

Indspillet: Visual Climate Center, Holeby og KUMUS, Fuglsang

Grafisk design: Forth Design v/Mikael Forth

Udgivet af Ensemble Storstrøm i anledning af dets 25 års jubilæum

Nystedvej 73C, KUMUS, 4891 Toreby L - Tlf: 2967 1002 - www.chamberplayers.dk

ENSEMBLE

STORSTRØM

25 Å R MED ENSEM BLET

Fra begyndelsen den første maj 1991 som Stor-

strøms Kammerensemble har meget ændret sig

for ensemblet.

Ensemblet har været på en lang rejse fra den helt

spæde start med få musikere til den nuværen-

de besætning på otte musikere - opbygningen af

et repertoire til ensemblets unikke besætning har

taget tid – der har været tre forskellige adresser:

prøvelokalet i musikskolen i Nykøbing, musiksalen

i Fuglsang Herregård og nu koncertsalen i KUMUS

på Fuglsang. Hvert sted har påvirket ensemblet og

givet forskellige arbejdsvilkår og nye udviklingsmu-

ligheder.

Nu kan man tro at ensemblet efter 25 år har fun-

det sin endelige form og sit endelige kunstneri-

ske udtryk, men det ligger ikke i ensemblets natur at

søge en fast struktur og en fast musikalsk identitet.

Betyder det at ensemblet arbejder uden retning og

mål? Bestemt nej! Det musikalske udtryk har altid

været i centrum. Musikerne har altid søgt at udvikle

ensemblets spil til det højeste kunstneriske niveau og

været sig sit ansvar overfor både musik og publikum

– børn som voksne – meget bevidst.

Musikalsk udvikling og nysgerrighed har også

altid ligget musikerne på sinde. Det har resul-

teret i ca. 100 originalkompositioner til ensemblet

gennem de 25 år. Hvor mange værker ensemblet i alt

har haft på repertoiret gennem årene, er der ingen

som har tal på. Men bredden i ensemblets musikal-

ske udtryk indenfor tid og genre er indiskutabelt.

Der kommer hele tiden nye værker til, og også kendt

musik er på repertoiret, både originale kammermu-

sikværker og musikalske klassikere i arrangementer

for ensemblets besætning så publikum kan få glæde

af den største musik præsenteret i ensemblets format.

Hvordan skal man vælge, hvad der skal på en

cd, som skal fejre og repræsentere 25 års mu-

sikalsk aktivitet? Hvilke kriterier skal man anlægge?

Musik er følelsernes dybeste udtryk formuleret uden

ord. Vi har derfor kun haft det kriterium, at den mu-

sik, der skulle på cd’en skulle være musik, som på

nuværende tidspunkt og for ensemblets nuværende

musikere tegnede det mest retvisende musikalske

selvportræt af ensemblet. Andre musikere ville må-

ske i fortiden eller i fremtiden vælge anderledes, men

musikken er altid nuets kunst. Den eksister kun når

musikerne spiller og publikum lytter. Cd’en her er

derfor et øjebliksbillede af Ensemble Storstrøm, så-

dan som det er nu, hvor det hviler på fundamentet af

25 års musiseren, og sådan som det musikalske ud-

gangspunkt er, når ensemblet tager hul på fremtiden

som Ensemble Storstrøm.

EN

SEM

BLE ST

OR

STR

ØM

25 ÅR

• 1991 - 2016

2 2

EN

SEM

BLE

CH

EFE

RN

E

”TIDEN OG STEDET UDMUNDER ALDRIG HER”, skrev Inger Christensen i sin udødelige digtbog ”Det”.

I det såkaldt virkelige liv er det sjældent, at alle begivenheder og udviklinger løber sammen i ét punkt, så alle pile rastløst peger i samme retning, og det med ét er klart, hvad der skal gøres. Der vil altid være nye udviklinger i gang, nye muligheder at forfølge eller vende ryggen til.

Det gjaldt også for mig i de efterårsdage i 1990, da jeg blev kontaktet af Statens Musikråd med spørgsmålet, om jeg ville kunne påtage mig at hjælpe et nyt basisensemble i en musikalsk forsømt region til verden og lede det i den første periode.

Det var ikke et rigtigt godt tidspunkt!Jeg havde et par år før overtaget en stor del af dirigent-

undervisningen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium ef-ter at min egen lærer, Arne Hammelboe, var gået på pension, og jeg havde en gruppe spændende elever, både dirigenter og komponister.

Det var faktisk et dårligt tidspunkt!Jeg havde også lige overtaget ledelsen af konservatoriets En-

semble for Ny Musik, og jeg svømmede i spændende opera-, te-ater og sinfoniettaopgaver med fine fremtidsplaner på Det Kgl. Teater, på Den Anden Opera og i de samarbejdende Tysklan-de…

Ettillykke

F R A S V E N D A A Q U I S T ( 1 9 9 1 - 9 5 )

2 3

Det var faktisk et rigtigt dårligt tidspunkt!MEN: så var det jo i Storstrøms Amt, det skulle foregå! Et område med smuk natur, med hav og stræder – ikke så dra-

matisk som Island og Færøerne, som jeg havde dyrket hidtil, men alligevel… Og et amt med et godt ry og en anstændig politisk kul-tur, i hvert fald på det plan jeg havde kunnet følge det på afstand.

Og så var der jo Gedesby og Gedser Odde, hvor jeg havde tilbragt min barndoms endeløse, solvarme somre på Lyngby- Taarbæks feriekoloni med min familie, fordi min far var lærer…

Og så var Muren jo lige faldet – et længe ventet jerntæppefald!Et helt musikliv stod pivåbent kun 30 km mod syd over Øster-

søen – et musikliv, som jeg kendte til bunds fra mit kulturudveks-lingsarbejde i Statens Musikråd op gennem 70’erne! Et nabofolk, som lignede os mere end danskerne kunne ane, OG som elskede Olsen-Banden-Danmark, og som havde mere spændende og ori-ginal kunst, litteratur og musik, end selv Stasi var klar over!

Det var et rigtigt dårligt – helt rigtigt - tidspunkt, så jeg sagde selvfølgelig ja!

Og nu er det 25 år siden og ensemblets fødselsdag!Ensemblet har siden kæmpet sig igennem en hård tid. Det kul-

turpolitiske klima har været barskt! Men fødselsdagsønsker behøver ikke være realistiske. De skal

vel nærmest være utopiske og sætte langsigtede mål?Jeg gratulerer derfor Storstrøms Kammerensemble med at

være nået til voksenalderen med mod og ynde. Og jeg ønsker jer en lang og lykkelig fremtid med

• en klog og lyttende regering med en visionær og ind-sigtsfuld kulturpolitik, der gennemlyser alle andre poli-tikområder

• en harmonisk og kærlig folkeskole fuld af med sang og musik og leg og dans og nysgerrighed og baseret på om-verdenens støtte og respekt for lærerne og deres faglig-hed

• mange flere og meget mindre kommuner ledet af mo-dige lokalpolitikere, der fyrer deres dyre konsulenter, lytter, tænker selv og tager ansvar

• gode partnerskaber med lokale musikskoler ledet at ægte, kyndige musikere, som kan samle gode, velud-dannede lærere i alle genrer og på mange instrumenter omkring sig i et tillidsfuldt samspil om det væsentlige

Storstrøms Kammer- ensembles første år

F Ø D S E L S D A G S H I L S E N F R A F I N N H A N S E N ( 1 9 9 3 - 2 0 0 3 )

Der blev rystet på man-ge hoveder, da Statens Musikråd og Svend

Aaquist opslog de første seks stil-linger i det nye ensemble ”åbent”, d.v.s. at de kunne søges af alle instrumentalister og ville blive besat af konkurrencevinderne, uanset instrument!

For mig var det lidt af et déjà vu, for reaktionerne var de sam-me, da landets første fastansatte kammerensemble blev oprettet i 1967. Esbjerg Ensemble, som jeg

var en del af, kan ikke desto mindre snart fejre sit 50 års jubilæum. Resultatet af konkurrencen blev et ensemble bestående af fløj-

te, klarinet, trompet, cello, klaver og harpe; en besætning, der aldrig havde været skrevet musik for, men det blev der! Først og fremmest af Svend Aaquist, der flittigt både komponerede og ar-rangerede for ensemblet. Og siden af en række betydelige kompo-

nister og arrangører.På baggrund af min erfaring som musiker og deltidsadmini-

strator i Esbjerg blev jeg inviteret til åbningskoncerten, lidet anen-de at jeg to år senere ville blive ansat som ensemblets administrati-ve leder, med Svend Aaquist som kunstnerisk ansvarlig. Jeg valgte en deltidsansættelse, for at der kunne blive råd til at ansætte en sekretær. Jeg tænker med stor glæde tilbage på samarbejdet med Ann Marie Larsen.

Efter planen skulle ensemblet udvides med to musikere efter to år, og det blev hurtigt klart, at vi måtte forlade det ideale ud-gangspunkt og sætte fast instrument på de to nye musikere, for at få adgang til mere gængse repertoireværker. Det blev violin og bratsch. To år senere skulle de to sidste ansættelser foretages, og der var enighed om fagot, men så lykkedes det mig at få overtalt Musikrådet til at lade den sidste stilling stå åben, så vi kunne be-nytte lønsummen til skiftende assistenter.

Da Svend Aaquist i 1995 lidt overraskende ikke ønskede at søge sin kontrakt forlænget, blev jeg enig med musikerne om at placere det kunstneriske ansvar i programudvalget, suppleret med skiftende kunstneriske rådgivere. Især den første periode med

2 4

Mine år hos Storstrøms Kammerensemble repræsenterer for mig den levende, klassiske musik i dens solar plexus: nemlig i det klingende nu mellem fortid og fremtid. Jeg

husker et ungt ensemble (det var kun 12 år, da vi mødtes, og det er jo ingen alder) med opsmøgede ærmer i prøvearbejdet i den hi-storiske herregård Fuglsang, hvor væggene emmede af den musik, datidens fremmeste musikere havde spillet dér i Bodil Neergaards smukke koncertsal, til tider med Carl Nielsen i gartnerboligen. Jeg husker, hvordan traditionen var til at tage og føle på, og hvordan vi samtidig så fremad i bestræbelserne på at formidle klassisk mu-sik som vedkommende, aktuel og samarbejdende – ensemblet som en dynamo i hele det regionale kulturliv.

For mig personlig var det år fulde af udvikling og læring om balancer. Jeg husker ensemblet som tålmodigt, til tider overbæ-rende (og lejlighedsvist mindre overbærende), når der opstod for store ubalancer: Når der var for meget skolekoncertaktivitet eller for mange teaterprojekter i forhold til kerneydelsen, kammermu-sikken, f.eks. Eller når jeg sprøjtede for mange papirer ud med varm-luft-ord, for mange strategiplaner og handleplaner og ind-satsområdeopfølgningsdokumenter. ”Kan vi ikke bare få lov til at spille i ro og fred”, har der nok været nogen, som har tænkt ind imellem, drømmende om idyllen, der måske var i gamle dage på Neergaards tid.

Men så kom Den Store Krise og fremtiden blev pludselig re-levant at tale om på en helt ny og faretruende måde: Storstrøms Kammerensemble kom i klemme i kommunalreformen og stod i en situation, hvor det måske rent faktisk ikke længere kunne få lov at spille overhovedet, og værre endnu: Regionen risikerede at mi-ste sin musikalske dynamo, koncerterne, samarbejdsprojekterne, fødekædearbejdet, festivalen m.m.

Årene med at sty-re ensemblet ud af krisen var hårde år. Musikerne led under uvisheden, men deres kampgejst og styrke til at kom-me på arbejde hver dag, uanset hvad, var beundrings-værdig. Jeg husker for mit eget ved-kommende kamp- en og de endeløse rækker af møder og daglige humørud-slagsgivende kon- jukturudsvingnin-ger i prognoserne for, om ensemblet

ville klare skærene eller ej. Men jeg husker også, hvordan kon-certerne og musikken, i endnu højere grad end før, blev oaser af mening midt i stormvejret. De blev de helt essentielle, klingende nu’er – musikkens solar plexus.

Det lykkedes! Ensemblet kom ud på den anden side, og som glade vårlam kunne vi fortsætte med at sprede musik her, der og alle vegne.

Når jeg ser tilbage, husker jeg fantastiske koncerter – og et par enkelte mindre fantastiske, selvfølgelig, som vi ikke behøver nævne her. Jeg husker dansk-tysk tema med en mini-udgave af en evt. kommende Femern-bro ude foran Fuglsang. Jeg husker, hvor-

Min tid hos Storstrøms Kammerensemble

- E N F Ø D S E L S D A G S H I L S E N F R A M A R I A F R E J ( 2 0 0 3 – 2 0 1 2 )

komponisten Niels Rosing-Schow var meget positiv, medens de efterfølgende perioder viste sig mere problemfyldte. Med min af-gang overgik hele ansvaret til ensemblets leder.

Jeg husker med stor glæde, da jeg kunne aftale med Det Clas-senske Fideicommis, at ensemblet kunne flytte til det traditionsrige Fuglsang, selv om vi kom til at savne den nære og varme kontakt til stadsbibliotekar Lone Garkier og hendes gode stab. Solopgangen over Guldborgsund var en vidunderlig start på dagen. Den nye koncertsal er en spændende jubilæumsgave.

For nylig kunne jeg opleve ensemblets jubilæumsprogram i Christians kirke i København. Det spændende program og den høje standard hos nye som ”gamle” musikere lover godt for de næ-ste 25 år.

Hjerteligt tillykke!

2 5

dan alle i salen dukkede hovedet, da daværende kulturminister Brian Mikkelsen sagde ”Stradivinsky” i sin åbningstale til vores Stravinsky-festival. Jeg husker ensemblet i en stue i Maribo spil-lende for Dronningen. Jeg husker en mindeværdig koncert med Brahms’ Ungarske Danse på garagerockfestivalen Gutter Island. ”Planeterne” med syngende børn og Storstrøms Symfoniorkester. Projektet ”360 grader” med Palle Mikkelborg. Dagligstuekoncert- en i Kalvehave. Og talrige helt ”almindelige” kammermusikkon-certer med dedikeret spil, hvor alting bare gik op i en højere en-hed.

Jeg forlod ensemblet ni år senere uendeligt mange erfaringer rigere og dybt taknemmelig for at have fået lov at arbejde så ud-

viklende og kreativt, som jeg fik, og med så enestående musikere og mennesker, som tilfældet var. Jeg kan ikke forestille mig bedre lærdomsår.

Det er med varmt hjerte, jeg tænker på Svend, Mette, Gunnar, Jakob, Piotr og Stephane – de musikere fra dengang, som stadig er i ensemblet – og på Helle, ensemblets dygtige sekretær, som jeg udvekslede liv med gennem flere år.

Storstrøms Kammerensemble – 25 år – i dag et modent, garvet ensemble, med hår på brystet og spilleglæden intakt.


2 6

I fell in love with Fuglsang the moment I first set eyes on it! It would be impossible not to, really. It is such a beautiful and at-mospheric place, with so much musical history woven into the

very fabric of the building. Among many other regular visitors, Carl Nielsen, one of Denmark’s most illustrious sons, was perhaps the most famous. In my time as Artistic Director of Storstrøms Kammerensemble, I visited at all seasons of the year and spent many hours walking in the gardens and beyond, down to the sea, and I became familiar with the area, it’s wildlife and vegetation, and it’s many moods in different weathers. Over the years I think I love it more each time I come here.

In thinking of ways to expand the Ensemble’s annual pro-gramme, it was one day when sitting in the gardens that I rea-lised the whole setting would be absolutely perfect for a summer festival. Accommodation could be available in the house for those members of the audience who want to stay close, there is a kitchen that can provide food, and more accommodation is easily obtai-nable very locally. Above all, the gorgeous concert hall would be

used both for matinées and evening performances.

In between these, the audience

could do just as

I

had done many times before – sit or walk in the grounds and explore the area generally.

So, I proposed the idea, and it was well received by the Ensem-ble. Without delay, we set about planning the first festival, inviting some guest artists to present their own concerts alongside those of the Ensemble, so that our players did not have a schedule which was too punishing; and producing a good mix of programmes, which would provide an entertaining and enlightening few days for the audience.

The first festival was a big success, with everyone - players and public - clearly wanting this to become a regular event. This was, after all, the idea I had in the first place: to make this something which would happen every year, and which would be something to look forward to - a highlight of the season. And by building on the original idea, so it has been ever since then. It is a chance to introduce new works and ideas to the audience, and also to repeat wonderful music which stands up to being heard often – not to mention the now traditional opening Hartmann Serenade on the terrace, which is something in itself to be looked forward to, al-ways at the mercy of just how the weather will behave on the day! It is very good to be able to meet the audience and talk to them after the concerts, thereby building on the relationship which is so important between the musicians and their patrons, and per-haps demystifying and humanising the artists somewhat for their listeners.

For myself, I am very touched and absolutely delighted that the Ensemble invite me back on a regular basis, to join with them in projects, including the festival but also at other times of the year too. I feel privileged to know this wonderful group of musicians, and not only to call them my colleagues, but my friends. It is al-

ways a true pleasure to spend time in their company both socially, and of course, musically. I am particular-

ly happy to be here this year to celebrate the first 25 years of the Storstrøms Kammerensemble, to wish them all the best for the next 25 years, and to share in the ongoing success of this lo-vely summer festival. I hope everyone who is involved - both playing and listening - has a wonderful time!

S P E C I A L G U E S T S TA R

Gordon HuntOBOIST

Foto: Chris Fower

2 7

Som musiker, der i klassiske sammenhæng spiller et eksotisk instrument, kan jeg se mine egne forde-le og udfordringer som solist overfor Ensemble Storstrøm hvor det gælder om at opfinde sig selv på ny og konstant være innovativ i sin programlægning. Ikke mindst derfor er jeg fuld af beundring

og bliver stadig overrasket over hvor meget dette ensemble har at tilbyde. Ikke mindst på grund af deres unikke instrumentsammensætning, der rummer hele symfoniorkestrets farvepalet, men samtidigt har musikere på et telepatisk samspilsniveau, der både spiller helt nye og gamle værker, der ikke burde være muligt at opføre uden et slagskema fra en dirigent...men det gør Ensemble Storstrøm bare alligevel !

I 2015 tilbragte jeg flere uger på Fuglsang under prøverne på forestillingen “Carl og Marie”.Forestillingen var aldrig blevet så god som den er, hvis ikke ensemblet havde vist sig som de

nysgerrige, generøse, kreative og positive musikere de er. At Nielsens musik har store kvaliteter, det ved vi efterhånden allesammen, men derfor er det stadig

at betragte som et lille mirakel, at man stadig kan få gåsehud af at høre “Solen er så rød, mor”. Slut-billedet på “Carl og Marie” vil stå for mig som et af de stærkeste og stolteste øjeblikke i min personlige musikrejse.

Jeg har som dirigent arbejdet med de store orkester- og korværker, klassiske balletter og timelange tyske operaer. Jeg kan alligevel konstatere at livsglæden og livskvaliteten ikke bliver mindre i de små formater som dem Ensemble Storstrøm repræsenterer. Her er det en intim ’nærlivsoplevelse’ vi får forærende, ganske som dem Carl selv var mester i at formidle i sine personlige og folkenære sange.

Jeg glæder mig til at komme tilbage til ensemblet og til Fuglsang, og til oplevelsen af det nærværende i musikken.

Bjarke MogensenACCORDEON

Jesper NordinDIRIGENT

At synge Berios Folksongs er for mig som at komme hjem. Jeg har sunget disse mange og meget forskellige sange siden jeg studerede på konservatoriet i København. Hver gang jeg vender tilbage til dem, kommer jeg hjem på en ny måde - på samme måde som når

jeg synger Bachs oratorier. Sangene repræsenterer en årstid fuld af leg, og legen udvikler sig med årene og blir modigere gang på gang. De er hentet fra vores alle sammens dybe folkelige brønd, og selvom de er nye for de fleste, vinder de også genklang som kun folkemusikken kan. Når vi synger om månen over Armenien, er vi et øjeblik alle fra Armenien! På samme måde har jeg det, når jeg triller ind på Fuglsang Herregård til prøver med Storstrøms Kammerensemble. Vi har kendt hinanden i mange år efterhånden, og hver gang er velkendt men også ny! Når jeg sætter mig på bænk- en i herregårdens flotte have, ved jeg, at jeg sidder ved siden af H.C Andersen, som var der for et lille øjeblik siden. På dette sted indånder vi den samme klare luft.

At synge Berios Folksongs med Storstrøms Kammerensemble er på alle måder som at komme hjem - altid på ny.

Andrea PellegriniMEZZOSOPRAN

2 8

Toke Lund ChristiansenKONFERENCIER

Det er et kæm-pe privilegi-um at arbej-

de med musik, og når man, som jeg, også har fået mulighed for at spille i symfonior-kester gennem årtier, så må man kalde sig et meget privilege-ret menneske. Peter Bastian taler i en bog om ”at være i musik-ken”, og det er jo vig-tigt, både når man er den der yder, og når man lytter. Men at være i musikken er mere end det. Inden musikken spiller, fore-går der lige så meget som på et teaters bagscene, for det hele skal forberedes, prøves, afstemmes, og her har jeg også gennem hele mit musikalske liv haft en rolle. I kammerorkestret Collegium Musicum tilrettelagde dirigenten Michael Schønwandt og jeg gennem 25 år koncertprogrammer, og dette er en helt særlig di-sciplin i musikkens verden. Måske kan man bedst sammenligne det med en rigtig god restaurant, som tager hensyn til sæsonens friske varer, til gæsternes forventninger, men også til hvad der kan udfordre kokkene i køkkenet! Og her kommer vi så til mit dejli-

ge arbejde med Ensemble Storstrøm, for her er de otte musikere mesterkokkene, der braser og regerer til glæde for deres publikum, og jeg prøver at føle mig frem til, hvad der netop nu og i morgen og ikke mindst næste år kan sættes på menuen.

Det handler med andre ord om nogle strategier, hvor fingeren hele tiden sættes på musikkens puls. Heldigvis står man ikke alene med det. På kontoret sidder fantastiske Helle og samler trådene, og skulle de gå i knude, så er hun dame for at rede det hele ud. Ensemblet har også et programudvalg, der mødes jævnligt over god kaffe, eller sætter sig sammen til et seminar, hvor alt skal være på plads før vi skilles, og jeg futter tilbage til vores hus i Valby. Ny musik, ældre musik, klassisk musik, dansk musik, tema-musik og hele tiden holder Claus og hans stab sig for øje, at Ensemble Stor-strøm er i en kontinuerlig udvikling. Stilstand er tilbagegang, og så løfter vi os lidt op i sædet og kigger ud.

Ensemblet har ligesom tre ringe i sin musikalske kommunika-tion. Den nære ring er den vigtigste. Den handler om der, hvor vi hører til. At være synlige og hørbare for alle de herlige musikelske-re i regionens fem kommuner. Den næste ring er at komme ud med musikken til resten af landet og herunder også være tilstede ved de vigtige og førende koncertsteder. Den sidste ring handler om at gøre sig internationalt kendt med koncertrejser, men også med alskens lyd-teknologi, og vi arbejder hele tiden på at modernisere også dette udtryk. Cd-produktion, radio og tv-transmission, men også på de sociale medier, som i stigende grad er tidens platfor-me. Og det hele? – det er den rene livseliksir for jeres kunstneriske konsulent!

”Det er deilig å være tilbake på Fuglsang! Forrige år fikk jeg gleden av å møte Storstrøms Kammerensemble og synge ett av mine yndligs-værker, Carl Nielsen’s op.4 - Musik til 5 digte af J. P. Jacobsen. Nå

har jeg igjen sjansen til å synge et favorittverk med dette herlige ensemblet: Peter Heises «Farlige Drømme».

Holger Drachmanns dikt fra boket Tannhäuser speiler erotikk mot dødsdrift på en ungdommelig, symbolsk og til tider mytisk måte. For meg er dette et av de beste sangopus. Komposisjonene er dynamiske, fengende og i mine ører, utrolig vakre. At det velskrevne klaverakkompagnementet, som noen ganger er skjørt og nakent og andre ganger voldsomt og berusende, nå er satt ut i enkeltstem-mer for Storstrøms Kammerensemble er spennende. Jeg føler meg heldig som får muligheten til å gjøre denne spesielle versjonen -En kombinasjon av Heise, Dra-chmann, Storstrøms Kammerensemble og naturskjønne Fuglsang: Kan det bli bedre?”

- Aleksander Nohr er en norsk baryton utdannet i København. I tillegg til å være en mye brukt sanger ved flere av de største skandinaviske operascener, er han en ettertraktet konsert- og liedsanger og g jester flere sang festivaler i Norden og Tyskland denne sommeren.

Aleksander NohrBARYTON

2 9

MUSIKERE GENNEM 25 ÅR

Svend Melbye, fløjte

Eva Åberg, klarinet

Elaine Ruby, klarinet

Gunnar Eckhoff, fagot

Mette Franck, harpe

Jakob Westh, klaver

Søren Elbæk, violin

Stéphane Tran Ngoc, violin

Piotr Zelazny, bratsch

Anne Turner, cello

Hans Nygaard, cello

Miranda Harding, cello

Peter Hudler, cello

Carl-Oscar Østerlind, cello

Paul Terracini, trompet

3 0

PÅ TERRASSEN – HERREGÅRDEN:Emil Hartmann (1836-1898): Serenade op. 43 (1891)

I. AndAnte – Allegro, mA non tAnto pAstorAle II. scherzo III. Intermezzo IV. FInAle

VED DEN LILLE SØ FORAN KUMUS:Gunner Møller Pedersen (f.1943): Harpesøen (2004)

I .ForspIl II. hArpesøen

I MUSIKSALEN I KUMUS:Svend Aaquist (f.1948) Åbningsfanfare: Salut-Salut-Salut (2016)

ÅBNINGSTALE: SVEND AAQUIST

Niels Rosing-Schow (f. 1954): Dans og tegn i luft (2016)

W.A.Mozart (1756-91): Obokvartet i F dur KV 370 (1781)I. Allegro II. AdAgIo III. rondeAu: Allegro

Jacques Ibert (1890-1962): Capriccio pour dix instruments (1937)

O N S D A G 1 7 / 8 • Å B N I N G S K O N C E R T

ONSDAG 17/8 KL 19.30 • ÅBNINGSKONCERT

Hvedemarki bølger.

Gule drivskyer. Foto: Stéphane Tran Ngoc

3 1

Svæv stork.Svæv!

Slægtsnavnet Hartmann knytter sig uløseligt til Fuglsang og ikke mindst til musiklivet på Fuglsang. Komponisten Emil Hartmann besøgte jævnligt sin datter, Bodil de Neer-

gaard, og dansk musiks store guldalderskikkelse, J.P.E. Hartmann, kom her som gammel, for at besøge sit barnebarn, herregårdsfru-en, fru Bodil. Om sommeren, og især i august måned, havde hver aften sin kammermusik, og tidens musikpersonligheder optrådte her i en hjertelig og afslappet atmosfære. Netop den stemning som vi genfinder ved nutidens sommerfestival på Fuglsang. Sommerfestivallen indledes med Emil Hartmanns veloplagte Blæser-Serenade. Sådan er traditionen, og når vejret tillader det, er det udendørs. Oboer, klarinetter, horn, fagotter og kontrabas har fundet sig tilrette på terrassen, og herfra breder de charmerende klange sig ud til publikum, lærkerne, de hvide bænke, de grønne plæner og smelter som et svagt ekko sammen med Guldborgsunds sølvstribe.

Gunner Møller Petersen har igennem årtier været fast leve-randør af musik til kammerensemblet. Gunner, hvis kunstneriske indsats ofte har været centreret om elektromusik, er ikke mindst kendt for sin filmmusik, heriblandt til Jørgen Leths mytiske doku-mentarfortællinger En forårsdag i Helvede og Stjernerne og Vandbærerne. Med Ensemble Storstrøm som partner har han udfoldet sig i det akustiske med bl.a. Svanernes sang og operaen Rottesken, Sommer-

fugledalen (Inger Christensen), ”musik for børn i alle aldre”, (Toy Circus) og Vækst (1991).

Salut-Salut-Salut er komponeret af Svend Aaquist til Ensemble Storstrøm i anledningen af ensemblets 25 års jubilæum.”I min tidligste ungdom, blev det min skæbne at komponere en lang række fanfarer og festmusikker for messinginstrumenter i større og større orkestre, fra “Salut-Salut” for messingkvintet, slagtøj og startpistol over “Solla Famíre Dosí – Musik til Århus Festuge” for fem trompeter, to horn og tre basuner til den foreløb- ige kulmination på min karriere som messingkomponist: “A Pre- lude to International Brotherhood” for 64 tubaer, fem tubasolister og stort slagtøjskorps, skrevet til og bestilt af The International Tubist Brotherhood Association og uropført – første og sært nok hidtil eneste! – gang ved en verdenskongres i Odense i 1977.Selvfølgelig venter jeg nu, at et intergalaktisk blæseorkester bestil-ler en endnu større fanfare, eller i det mindste at vi indfører det her internationale brotherhood, som vi i dén grad har til gode.Og mens jeg venter, går jeg og undrer mig over, at jeg har sagt ja til at skrive en fanfare til Storstrøms Kammerensemble uden så meget som en enkelt forkølet piccolotrompet!”Det er lidt ligesom vegetarisk chili-con-uden-carne med brune ris og søde snackpeberfrugter…

3 2

Dans og Tegn i Luft tilegnet Ensemble Storstrøm er komponeret af Niels Rosing-Schow ”Et optrin i en park i Shanghai: en gruppe mennesker danser adstadigt til skramlende musik fra en ghettoblaster, mens en mand kalligraferer skrifttegn med vand på asfalten med en stor pensel. Lyden af musikken kommer og går, mens tegnene hurtigt fordamper og bliver til intet i den varme luft. Tiden står næsten stille og bliver så mærkbar, at man næsten kan røre ved den. Men storbyens lyde truer jævnligt med at tilint- etgøre det poetiske moment. Og ved et par betjentes tilsynekomst opløser scenen ved et trylleslag som intet var hændt. - Var dette overhovedet virkeligt?Musikken søger at genskabe et erindringsbillede ved at sammen-stille lyde af scenariets fragmenter. - Men vil det flygtige billede

træde frem? Eller er der blot erindringens snert af melankoli tilbage, inden musikken opløser sig som tegn, der bliver til luft.”Komponisten Niels Rosing-Schow har en omfattende produkti-on bag sig, og hans musik bliver jævnlig opført i ind- og udland. Blandt hans væsentligste værker kan nævnes violinkoncerten Trees og cellokoncerten Chimere (2008), som blev uropført af den dansk-svenske stjernecellist Andreas Brantelid og DR Symfoni-Orkestret. Rosing-Schow har ofte samarbejdet med Storstrøms Kammerensemble, hvilket har resulteret i en række arrangementer til ensemblet af et udvalg af Debussys klaverpræludier samt mu-sik af bl.a. Carl Nielsen og Ravel. Niels Rosing-Schow er professor i komposition og leder af kom-ponistuddannelsen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Wolfgang Amadeus Mozart lod sig livet igennem inspirere af instrumenter såvel som af deres udøvere. Mest kendt er hans begejstring for klarinetten i dens forskellige afskygninger som f. eks. bassetklarinet og bassethorn. Oboen var en helt central del af Mozart-orkestret. Han har skrevet i tusindvis af partitursider, hvor en eller to oboer spiller solistiske roller. To obokoncerter blev det til, hvoraf kun en er kendt i dag. Dertil kommer Blæserserenader, Kvintetten for fire blæsere og klaver og ikke mindst Sinfonia Concertante for fire blæsere og orkester. Kun en enkelt Kvartet for obo og tre strygere F-Dur, K-370, blev det til. Et overmåde virtuost stykke for oboisten og et værk hvor han, med respekt for mesteroboisten fra Mannhe-im, Friedrich Ramm, som den er skrevet til, indførte et højt F, som i samtiden blev betragtet som en ekstrem høj obotone. Andensat-sens Adagio, i d-mol, indledes med et melankolsk strygersted, men dertil sætter Mozart obostemmen ind på en enkeltstående, lang tone, ganske som vi kender det fra hans Serenade for 13 blæsere. Et sted som filmmageren Milos Forman har gjort berømt, idet han lader komponisten Antonio Salieri udtale: ”lige som alt er per-fekt, så sætter Mozart oboen ind som en Guds finger”. Sidste-sat-sen, i taktarten 6/8, har udfordringer for alle fire instrumenter. Det er veloplagt Spielmusik, men Mozart er aldrig forudsigelig! Pludselig kaster oboen sig ud i, over 13 takter, at spille i modtak-ten 2/2, og høje F-er sætter prikken over det virtuose o (for nu ikke at sige i!).

Jacques Ibert tilhørte ikke den franske komponistgruppe, Les Six, med bl.a. Honegger, Milhaud og Poulenc, men Iberts musik er meget beslægtet med denne gruppes syn på de æstetiske værdi-er i musikken. Ibert begyndte at komponere sent, og hans værkli-ste er ikke imponerende i sin længde. Han var ofte, som Maurice Ravel, inspireret af spanske rytmer, og blandt hans kendteste stykker er det fanfareagtige og humoristiske Divertissement for or-

kester og hans to koncerter for henholdsvis fløjte og saxofon. Jacques Ibert skrev sin Capriccio for ti instrumenter i 1934. Stilen er typisk for komponisten med en let diverterende tone, med swin-gende rytmer og en music-hall atmosfære, der inddrager tidens populære rytmer (charleston!), men også på en gennemkompo-neret måde, der ikke virker ironisk. Tværtimod tilføjer Ibert den medrivende musik en vis melankoli, som vi også kender det fra Ravel. Capriccio er i én sammenhængende sats, og de ti instru-menter (ni forskellige lydgivere!) kan, omtrent som et fuldt orke-ster, blandes i spraglede, men også i mere bizarre kulører. Både klarinet og fagot træder solistisk frem, og stykket munder ud i en stor harpekadence, efterfulgt af korte soloer for cello og violin, hvorpå en række impressionistiske klange fører os frem til de af-sluttende, trompetdominerede figurer.

O N S D A G 1 7 / 8 • Å B N I N G S K O N C E R T

Carl Nielsen spiller i strygerkvartet på Fuglsang med Engelbrecht, Julius Röntgen og Von Brucken-Fock

3 3

Fra et faldefærdigt nedlagt landbrug til KUMUS, et moderne hus til kunst og musik. Kent Pedersen har stået for mange re-staureringer af nogle af dansk arkitekturs mange særegne og bevaringsværdige huse og bygninger. Vi har spurgt ham, hvad det er han ser på, når han begynder arbejdet? Hvordan han ser på bygningen i forhold til dens arkitektur, dens historie, den måske noget faldefærdige stand og dens kommende funktion?

Hvad er arkitektens opgaver i en sådan restaureringsproces, fra det første kreative arbejde i en udfærdigelsen af et konkurrence-prospekt - over den detaljerede projekteringen hvor økonomiske overvejelser begynder at melde sig - til bygge- og økonomi- styring? Hvordan har hans arbejde med restaureringen af KU-MUS forløbet? Hvad har givet de største udfordringer og de største faglige glæder?

kl. 14:00 arkitekt Kent Pedersen:KUMUS, et moderne hus t i l kunst og musik.

I CAFÉEN I KUMUS

Det er en gammel historie – der er altid ”ny” musik på Fugl-sang. Toke Lund Christiansen er mangeårig solofløjtenist i DR SymfoniOrkestret og nuværende kunstnerisk rådgiver for En-semble Storstrøm. Hvis der er nogen, der kan give et overblik over dansk kammermusik generelt og musikken på Fuglsang specifikt, er det Toke Lund Christiansen. Igennem sit virke som orkestermusiker og som en meget flittig kammermusiker og gen-nem sit forskningsarbejde på Det Kongelige Bibliotek og sit for-fatterskab, har han spredt sig over så bredt et emnefelt, at det for

de fleste må forekomme næsten kaotisk at få hold på. For Toke Lund Christiansen er det dog en helt naturlig måde at få hold på alle de brikker man må forholde sig til, hvis man skal forstå nu-tidens musik og sætte den ind på sin rette plads i musikhistorien. For at trække musikhistorien helt op til vor tid har Toke Lund Christiansen inviteret ensemblets klarinettist Elaine Ruby til at fortælle hvordan Fuglsangs musikhistorie har påvirket hende, og hvordan hun som kunstner ser den musikalske fremtid for Ensemble Storstrøm.

kl. 10:00 Toke Lund Christiansen og gæst.En historie om musikken på Fuglsang igennem 150 år.

I BIBLIOTEKET PÅ HERREGÅRDEN

TORSDAG 18/8

T O R S D A G 1 8 / 8

3 4

Min dagsbuket: Akeleje. Kærmindesøster. Løvefod.

Storkenæb. Løjtnantshjerte. Stolt kavaler. Blodrød pæon. Hvad tænker jeg på?

Fra salen: Debussy

Komponisten Benjamin de Murashkin er i den grad i vælten. Hans musik fascinerer med en egenartet fusi-on mellem det intuitive og det formstærke, et tonesprog,

som indeholder elementer fra både den klassiske tradition og fra forskellige popgenrer. Copenhagen Phil har, efter at have spillet hans orkesterværker LOGOS (2010) og Koncert for trombone (2013), udvalgt de Murashkin som ”huskomponist” fra 2015 og et par år frem. Den unge komponist er født i Danmark, men flyttede til Australien som ét-årig og boede der i 21 år før han flyttede tilbage til Danmark, hvor han studerede komposition ved Musik-konservatoriet i København. 2016 bliver året for hans Klaverkon-cert (til Katrine Gislinge) og hans første Symfoni, begge værker bliver uropført af Copenhagen Phil. Så der er al mulig grund til at lykønske Ensemblet med, at Murashkin også har fundet tid til at komponere en Kvintet for fløjte, strygetrio og harpe.

Claude Debussy var i tiden op imod 1.Verdenskrig meget opta-get af det nationale. Dette engagement delte han med mange an-dre kunstnere i tiden, og med bl.a. Maurice Ravel, André Jolivet og Albert Roussel, der alle tre meldte sig til aktiv krigstjeneste. For Debussy stillede tingene sig helt anderledes. Han var overbevist pacifist, og han led med krigens ofre, fik et sortsyn på verden, og han døde, syg af kræft, inden krigen var slut og med en fjern klang fra de faldende bomber om ørerne. Mens krigen rasede, gemte Debussy sig væk i en drøm om fortidens glorværdige Frankrig. Han ville genoplive Couperins og Rameaus fornemme og æstetiske musik. Han skitserede seks sonater, efter det barokke mønster med et halvt dusin sonater samlet i et hele, men nåede kun at skrive de tre. Det er forunder-ligt, at den deprimerede og syge komponist formåede at skrive et

så lysende og livskraftigt værk som sonaten for fløjte, bratsch og harpe. Det er, som Debussy her indfanger alt, hvad vi forbinder med impressionisme, og dette på trods af, at komponisten selv tog afstand fra begrebet og foretrak ordet symbolisme. Harpetrioen blev skrevet i 1915 og blev hørt første gang i hjemmet hos Debus-sys forlægger, Jaques Durand, den 10. december 1916. Det var formodentlig mesterfløjtenisten Marcel Moyse, der spillede fløjte-stemmen, og siden denne dag har Trioen været et af koncertlivets mest elskede kammermusikværker. Trioen er opbygget med tre frit formede satser, der dog tager afsæt i barokkens danse, en Pa-storale, et Interludium og til sidst en medrivende Finale. Alle tre instrumenter udfolder sig i deres mest forførende klangregistre, men ikke mindst harpestemmen indfanger instrumentets inderste hemmeligheder med skiftevis æoliske, svævende klange og så de mere guitaragtige, rytmiske og swingende afsnit.

Der er næppe tvivl om, at blandt blæserne var klarinetten de ro-mantiske komponisters foretrukne soloinstrument. Brahms tog klarinetten til sig med en hel serie værker, og Robert Schu-mann skrev tre temperamentsfulde Fantasistykker for klarinet og klaver. Fløjten har ingen stor plads blandt de romantiske kompo-nister som Brahms og Schumann, men oboen derimod er blevet begunstiget med tre fuldblods-romantiske Romancer af Schu-mann, opus 94. At de så sommetider også høres i transskription for fløjte, skal man ikke lade sig vildlede af! Schumann skrev sine obo-romancer i 1849, en periode hvor hans mentale tilstand be-gyndte at vakle, men stykkerne udtrykker stor harmoni, næsten som en besværgelse. Nicht schnell (ikke hurtigt) begynder med et lille obo-motiv som et naturens morgenkald, derefter indgår kla-ver og obo i tæt dialog.

T O R S D A G 1 8 / 8 • K O N C E R T P Å H E R R E G Å R D E N

Benjamin de Murashkin (f.1981): Episode in Chiaroscuro (2016) I. FloAtIng II. slow And heAVy III. AggressIVely

Claude Debussy (1862-1918): Sonate for fløjte, bratsch og harpe (1915 )I. pAstorAle; lento, dolce rubAto II. Interlude; tempo dI mInuetto III. FInAl; Allegro moderAto mA rIsoluto

Robert Schumann (1810-1856): Tre romancer op. 94 for obo og klaver romAnze I; nIcht schnell romAnze II; eInFAch, InnIg romAnze III; nIcht schnell

André Jolivet (1905 -74): Chant de Linos (1944)

TORSDAG 18/8 KL. 16:00 • KONCERT PÅ HERREGÅRDEN

3 5T O R S D A G 1 8 / 8 • K O N C E R T P Å H E R R E G Å R D E N

Som altid hos Schumann med udsøgte og især overraskende har-moniskift. Den efterfølgende anden Romance kommer som en naturlighed efter den første. Stemningen er den samme, men nu i Dur, afbrudt af et uroligt mellemspil, der på den mest forførende måde glider tilbage i den første tilstand. Tredje Romance begyn-der som en folkevise (N.W. Gade og hans Ossian-ouverture), der Ro-mancen igennem afveksler med et livligt afsnit. Men igen overra-sker Schumann og tilføjer en Brahms-agtig koda-afslutning. André Jolivet er utvivlsomt en af Frankrigs betydeligste kom-ponister efter 1. Verdenskrig. Jolivet er hverken ironist-sarka-

stisk (Poulenc), fejende virtuos (Francaix) eller kølig aristokratisk (Dutilleux), men derimod tiltrukket af farverigdom (Messiaen) uden dog at blive spor parfumeret. Musikken er atonal, men Joli-vet anvender, i lighed med vennen Messiaen, særligt konstruerede skalaer, der bibeholder vores opfattelse af musikken som værende i en slags velkendt tonalitet. I hans Chant de Linos bygger han mu-sikken på en myte fra det antikke Grækenland om den unge Linus (Linos), der døde ung. Sorg og vrede leves ud i recitativer og vild dans. Jolivet skrev stykket i krigens skygge (1944) som et værk til den årlige eksamen for fløjtenister på konservatoriet i Paris, men instrumenterede så stykket året efter for fløjte, harpe og strygetrio.

3 6 T O R S D A G 1 8 / 8 • K O N C E R T I K U M U S

Mit klaver. Elfenben.

Hud. Ankel. Bryst.Min stemme.

Brahms.

Ole Buck var en af de første komponister, der kompone-rede til Ensemblet. I 1992 uropførtes hans Landskaber, som skulle blive det første i en serie på 4 værker, der

blev indspillet på cd i 1995. Karakteristisk for de 4 værker, som hver især er knyttet til en af de fire årstider, er brugen af et meget begrænset tonemateriale og en indadvendt og meditativ stemning.Ole Hansen skriver i teksten til Landskaber- cd’en: ”Ole Buck har i Landskaber nr. 2 forsøgt at få et tåget og defokuseret billede frem, hvor kon-turerne kun anes, og hvor omridsene flyder ud, i stedet for at fremtræde klart.” Stykket er generelt mørktfarvet og også ret dramatisk – især Ole Bucks magtfulde brug af trompeten medvirker hertil.I perioden 2007-08 var Svend Hvidtfelt Nielsen tilknyttet

Ensemblet som huskomponist, og komponerede blandt andet en storstilet trilogi bestående af værkerne Musik for Ensemble, 4 Remix for Ensemble samt Sang for Klaver og Ensemble. De to sidstnævnte styk-ker er blevet spillet talrige gange, men Musik for Ensemble kom af praktiske grunde aldrig til opførelse. Den undladelsessynd skal der nu rådes bod på.

Svend Hvidtfelt Nielsen skriver selv i forordet til stykket: ”Musikken sluttede mellem hænderne på mig før jeg egentlig var færdig. Det har jeg ikke prøvet før. Kort sagt: Jeg ved ikke meget om denne musik, andet end at den er der og det var sådan den skulle være.” Nu skal den endelig med 9 års forsinkelse få lov til at klinge!

3 7

Ole Buck (f. 1945): Landscapes #2; Autumn (1994)

Svend Hvidtfelt Nielsen (f.1958): Musik for Ensemble (2007) Uropførelse

PAUSE

Johannes Brahms (1833-97): Klaverkvartet g-mol op. 25 (1861)I Allegro

II. Intermezzo. Allegro (mA non troppo)

III. AndAnte con moto

IV. rondo AllA zIngArese. presto

TORSDAG 18/8 • KL. 20:00 KONCERT I KUMUS

T O R S D A G 1 8 / 8 • K O N C E R T I K U M U S

Johannes Brahms’ Klaverkvartet i g-mol er et helt centralt værk i reper-toiret for klaver og strygere. Et værk, der med jævne mellemrum har været på Ensemblets program og et værk, som altid er en stor oplevelse at spille.

De fire satser i kvartetten er alle bredt anlagte i næsten symfonisk format, og det er ikke overraskende, at en stor komponist som Ar-nold Schönberg i 1937 følte trang til at arrangere musikken for symfoniorkester. 1. sats Allegro udvikler sig fra den alvorlige og af-ventende begyndelse i store melodiske buer og dramatiske højde-punkter til en resigneret slutning. 2. sats havde Brahms oprindelig kaldt Scherzo men ændrede titlen til det mere neutrale Intermezzo.

Satsen er præget af uroligt dunkende 8. dele, som kun i mellemaf-snittet og slutningen løser sig op. 3. sats Andante con moto er som 1. sats præget af lange melodilinjer og store stigninger. 4. sats Rondo alla Zingarese er blevet særlig berømt på grund af sine inciterende rytmer og temaer, som bestemt ikke lader den ”ægte” sigøjnermu-sik noget efter og giver denne monumentale kvartet en forrygende afslutning.

3 8

kl. 10:00 Tidligere ledere af ensemblet bliver interviewet af Toke Lund Christiansen …. OG HVORDAN GIK DET SÅ OG HVOR SKAL VI NU HEN?

25 ÅR MED ENSEMBLE STORSTRØM, FRA IDE TIL REALISERING OG HVERDAG. I MUSIKSALEN PÅ HERREGÅRDEN

kl. 14:00 Niels Rosing-SchowDER SPILLES ALTID ”NY” MUSIK PÅ FUGLSANG.

I BIBLIOTEKET PÅ HERREGÅRDEN

Svend Aaquist var ensemblets første leder. Maria Frej var leder i en omtumlet periode hvor ensemblets eksistens var på spil. Claus Due er nuværende leder, hvor er vi nu og hvad så….?Musik udvikler sig. Det samfund og den kultur, den spiller i for-andrer sig. Hvordan var det for 25 år siden? Hvilke politiske vinde blæste på den tid? Hvem ”opfandt” ensemblet og hvorfor? Ensemblets særlige besætning har sin helt egen og specielle hi-storie. Hvordan blev det til? Den rette til at fortælle den historie. Det er Svend Aaquist. Ensemblet var nedlægningstruet. Hvor-

dan blev det konsolideret og hvordan det udviklede sin musikal-ske profil? Hvilke nye aktiviteter og kunstneriske elementer kom til for stadig at bevare sin position som den professionelle musi-kalske drivkraft i regionen? Det ved Maria Frej, og det vil hun fortælle os. Og hvad så nu? Ensemblet er midt i en aftaleperiode med kommunerne og staten. Der står et nyt hus med en ny kon-certsal. Der er meget nyt og mange nye tanker og muligheder. Claus Due vil lufte nogen af de mange tanker og idéer om hvor-dan ensemblet skal fylde i KUMUS, i regionen og nationalt.

Professor Niels Rosing-Schow har tidligere været kunstnerisk rådgiver for Ensemble Storstrøm. Niels Rosing-Schow har al-drig tidligere skrevet et originalt værk for ensemblet, men han har gennem årene været en af de mest trofaste arrangører til en-semblets besætning af andres værker. Han er dermed en af dem, som kender ensemblets særlige klang og spillemåde allerbedst. At den erfaring aldrig er blevet benyttet i en originalkompositi-on er synd og skam. Vi har derfor benyttet lejligheden til at bede ham skrive et stykke til fejringen af ensemblets 25-års jubilæum.

Stykket Dans og tegn i luft er med til at åbne både jubilæums- festivalen og den nye koncertsal i KUMUS. Men hvad er det så for en viden Niels Rosing-Schow har om ensemblet? Hvad er dets særegne karakter, ud over at besætningen ikke er standard nogen steder i verden? Er der så også musikalske kendetegn? Hvordan har hans viden påvirket kompositionsarbejdet? Har den påvirket ham? Har den begrænset udfoldelserne eller har han slet ikke ladet sig påvirke af sine erfaringer?

FREDAG 19/8

3 9

Tag. Bagtrappe. Kulkælderkost. Fadebursklude. Myggenet.

Osteklokke. Slibestål. Knappenåle. Ting. Ingenting

Svend Aaquist (f.1948): Byen Forlades og Blå Fugl med Gylden Globe (2010)

Erik Højsgaard (f.1954): Udstillingsbillede (2008)

Jørgen Bentzon (1897-1951): Sonatine op. 7 for fløjte, klarinet og fagot (1924)I. Allegro II. AdAgIo III. rondo: Allegro

Naji Hakim (f. 1955): Uddrag fra Sakskøbing Præludier (2006) 1. mIt hjerte AltId VAnker

2. nærmere, gud, tIl dIg

3. o gud, du Ved og kender

4. At sIge Verden ret FArVel

5. hIl dIg, Frelser og Forsoner!

6. den mørke nAt ForgAngen er

7. nu blomstertIden kommer

8. påskeblomst!

9. op, Al den tIng, som gud hAr gjort

I forbindelse med åbningen af Fuglsang Kunstmuseum opstod ideen om at skabe en moderne pendant til Mussorgskijs le-gendariske Udstillingsbilleder. 8 komponister som Ensemblet

havde haft nært samarbejde med gennem årene, deriblandt Svend Aaquist og Erik Højsgaard, blev bedt om at vælge et kunstværk på museet og komponere et stykke musik af ca. 8 minutters va-righed inspireret af dette. De otte stykker skulle så, sammen med Mussorgskijs musik, indgå i et stort formidlingsprojekt i samarbej-de med Kunstmuseet, hvor musikken også skulle udgives på cd. Desværre lykkedes det ikke at skaffe støtte til cd-udgivelsen, men flere af de 8 stykker har siden været en vigtig del af Ensemblets repertoire.

Svend Aaquist lod sig inspirere af to kunstværker af Sven Dalsgaard. Byen Forlades og Blå Fugl med Gylden Globe bevæger sig fra en meget heftig og rytmisk intensiv begyndelse over et næsten romantisk klingende afsnit til en mystisk og højtidelig slutning. Komponisten udtrykker sig:

Stykket gennemspiller tre meget forskellige “scener” med tydelige overblænd- inger – alle affødt af Sven Dalsgaards billedverden.

Første scene: “Byen forlades” er kølig, todimensional, hård, spidsvinklet:

tre skarpe geometriske figurer, bødler? - guder? - fører to store fugle i tynde, stramme liner. Husdyr? Kødkvæg? Bidske vagthunde?

Scene to: “Blå Fugl med Gylden Globe” – tydeligvis en artsfælle til de to fangne fugle fra foregående scene, men i en ny verden: varm, fyldig, tredi-mensional.

Scene tre har Sven Dalsgaard ikke malet eller modelleret, men digtet i skulpturens egentlige titel med de underfulde ord: “Pludselig og meget nærvæ-rende betragter fuglen sin måne”

Hvad sker der i fuglens indre i denne pludselige vækkelse? Jeg tror, at der springer en gnist fra den massive vægtløshed, der balancerer på dens hale, til en ny tyngde dybt i dens indre, hvor ægget begynder at tage form.

Og at der undervejs gennem de nyvakte sanser tændes den undren, vi kalder ”sjæl” eller ”kærlighed”

Erik Højsgaard valgte L. A. Rings maleri Folk der går fra Kirke som forlæg for sit Udstillingsbillede. Melankolien og trøstes-løsheden i Rings billede udtrykkes i faldende melodiske linjer og flimrende figurer. Til sidst er kun de flimrende figurer tilbage som visne blade i den kolde vind. Hele stykket er karakteriseret ved en meget raffineret instrumentation.

FREDAG 19/8 • KL. 16:00: KONCERT I KUMUS

F R E D A G 1 9 / 8 • K O N C E R T I K U M U S

4 0

Jørgen Bentzon var en af de betydeligste danske kompo-nister i generationen efter Carl Nielsen. Den 3-satsede Sonatine for tre blæsere vakte også international opmærksomhed og er et fint eksempel på Bentzons musikstil. Værket har ofte været på Ensemblets repertoire og blev indspillet på cd i slutningen af 1990erne.

I 2005 var den fransk-libanesiske orgelvirtuos og komponist Naji Hakim inviteret til at indvie Sakskøbing Kirkes nye orgel

og stiftede ved den lejlighed bekendtskab med danske salmemelodier, som inspirerede ham til de 12 Sakskøbing Præludier for orgel. Ensemblet ledte på det tidspunkt efter kammermusik egnet til kirkekoncerter, og det lykkedes at overtale komponisten til at lave en ny version af musikken, som siden ofte har været på programmet. Præludierne er skrevet i en farverig og sprudlende stil, hvor de traditionelle salmemelodier bliver sat i en overra-skende og raffineret ny sammenhæng.

F R E D A G 1 9 / 8

Sven Dalsgaard: Blå Fugl - Pludselig og meget

nærværende betragter fuglen sin måne (1951).

Foto Ole Akhøj

Naji Hakim – håndskrevet nodeblad – Sakskøbing Præludier

Sven Dalsgaard: Byen forlades (1953).

Foto Ole Akhøj

L A Ring: Folk som går fra kirke Mogenstrup. Foto Ole Akhøj

4 1

Knus og en svingtur. Rundtosseri.

Bliver siddende. Fra salen: Mozart

Martin Stauning (f.1982): Îles en Mer d’Argent (2016)

W.A.Mozart (1756-91): Kvintet for klaver og blæsere i Es-dur KV 452 (1784)I. lArgo-Allegro moderAto II: lArghetto III: Allegretto

Pause

Edvard Grieg (1843-1907): 8 Lyriske stykker - arr af Jakob Westh for ensembleI. gjætergut II: gAngAr III: AFten på højFjeldet IV: bækken V: notturno VI: scherzo VII: hemmelIghed VIII: hjemAd

Per Nørgård (f.1932): Recall (1968/77) – arr af Martin Lohse for accordeon solo og ensemble

I 2013 medvirkede Ensemblet i en workshop for komponiststu-derende i forbindelse med PULSAR-festivalen på Det kgl. Danske Musikkonservatorium. En af de deltagende komponi-

ster var Martin Stauning, hvis stykke Un vuoto di nulla gjorde et stort indtryk. Det var derfor oplagt at bede Martin om at kompo-nere et nyt værk til Ensemblets jubilæumssæson.

Martin Stauning er uddannet på Det Kongelige Danske Mu-sikkonservatorium, hvor han har modtaget undervisning af Bent Sørensen, Hans Abrahamsen og Niels Rosing-Schow. Martin Stauning har skrevet musik for en række forskellige besætninger, samt lavet lydinstallationer og performances. I Staunings musik eksisterer poetisk oprigtighed og det absurde, side om side med de overordnede musikalske udtryk.Îles en Mer d’Argent (øer i et sølvhav) kan opleves som en række øer af musikalsk aktivitet, adskilt af stillestående passager. Hver ø ligner i begyndelsen til forveksling den forrige, men gennem adskillelsen i tid og små ændringer i stoffet, ender stykket umærkeligt med at slutte i en radikalt anden klangverden end det begynder. Under-vejs spejler den musikalske aktivitet sig i de statiske passager på forskellige måder, som en landmasses spejling i et frossent hav.Partituret indeholder små sproglige citater til musikerne, som de kan bruge som rettesnore eller karakterbetegnelser. Citaterne er hentet fra Sømanden og Hyrden i Tristan og Isoldes hhv. første

og tredje akt. Disse to sidepersoners funktion i historien er kun at spejde ud over havet. Titlen kan således forstås på flere måder: Musikerne bliver individuelt og kollektivt til en slags øer i deres hav af musik, og musikkens form består i sig selv af de beskrevne øer i et hav, som både musikere og publikum kan ‘spejde’ udover.

W.A. Mozarts kvintet for klaver og blæsere regnes som et af de betydeligste kammermusikværker overhovedet. Mozart skrev selv om den i et brev til sin far 10. april 1784: ”Jeg har skrevet to store kon-certer og desuden en kvintet, som har modtaget overordentligt bifald; jeg anser den selv for at være det bedste jeg endnu har skrevet i mit liv. Jeg ville ønske, De havde kunnet høre den; - og hvor smukt den blev udført.”Kvintetten er i 3 satser. 1. sats Largo - Allegro moderato er i roligt tempo med en bred langsom indledning. 2. sats Larghetto er meget karakteristisk for Mozart med sin melodiske skønhed, hvor man hele tiden har en fornemmelse af noget utrolig skrøbeligt under overfladen. 3. sats Allegretto er en virtuos rondo med en udskrevet kadence for alle 5 instrumenter. Ensemblet indspillede sammen med Gordon Hunt kvintetten på cd i 2004, og det er en stor glæde atter at kunne sætte den på koncertprogrammet her ved 25-års jubilæet.

Edvard Grieg var en mester i den korte form og hans 66 Lyri-ske Stykker for klaver, hvis tilblivelse er spredt over det meste af hans

KL. 20:00 KONCERT PÅ HERREGÅRDEN

F R E D A G 1 9 / 8 • K O N C E R T P Å H E R R E G Å R D E N

Naji Hakim – håndskrevet nodeblad – Sakskøbing Præludier

4 2

komponistkarriere, blev da også en kolossal succes allerede i hans egen levetid. Han besøgte Fuglsang én gang, og har sikkert ved den lejlighed selv spillet nogle af stykkerne på Bodil Neergaards Blüthner-flygel.Jakob Westh arrangerede en række af de Lyriske Stykker til En-semblet, som indspillede dem på CD i 2004. I aften spilles 8 af de lidt mindre kendte satser, som viser komponistens interesse for folkemusik og hans ofte meget avancerede harmonik, som inspire-rede bl.a. Debussy og Ravel.

Per Nørgård: Recall (arrangeret af Martin Lohse)I 2015 havde Ensemblet en succesrig koncertrække sammen med accordeonisten Bjarke Mogensen. Det lykkedes at få Per Nør-gårds tilladelse til at lade komponisten Martin Lohse omarran-gere hans uhyggeligt virtuose accordeonkoncert Recall så den kun-ne indgå i programmet.Recall er en forrygende blanding af renæssancemusik, rock’n’roll, balkanmusik og meget andet. Det er et stykke, som næsten trodser enhver beskrivelse, og i hænderne på en virtuos Bjarke Mogensen, er det en uforglemmelig oplevelse!

Bjarke Mogensen siger om arbejdet og stykket:Per Nørgård hører til blandt ’kæmperne’ i accordeonlitteraturen, såvel som eksempelvis Beethoven og Brahms gør det i klaver- og violinverdenen. ’Recall’ fra 1968 er komponistens første koncert. Stykket har tydelige folkemusikalske referencer - middelaldersang, balkanrytmer og sågar Beatles-fragmenter spøger og trives i partituret i denne festmusik. Vi har at gøre med en slags populærmu-sik, hvor instrumentet bliver taget tilbage til sine oprindelige rødder. Jeg havde den store fornøjelse at arbejde på værket med komponisten, der tilkendegav at selvom stykket teknisk set kun kan udføres på et accordeon (harmonika med mulighed for enkelttoner i basmanualen) var dette i virkeligheden en koncert tænkt for harmonika med de umiskendelige ’um-pa um-pa’-basser, hyppigt benyttet i venstre manual. Man kan sige at Nørgård, på en tid hvor accordeonet langsomt men sikkert frigøres fra sit tvivlsomme ry som muzak-instrument, omfavner og fabulerer over selvsamme blakkede ry. Nørgårds oprindelige par-titur er tænkt for elektrisk forstærket accordeon med stort symfoniorkester, men Martin Lohse har bearbejdet denne akustiske version specielt til Ensemble Storstrøm, der med stor opfindsomhed bibeholder det store orkestrale lydbillede fra originalen.

F R E D A G 1 9 / 8 • K O N C E R T P Å H E R R E G Å R D E N

Carl Nielsen underholder på Fuglsang

4 3F R E D A G 1 9 / 8 • K O N C E R T I K U M U S

Med Fuglsang Herregårds historie som en af kammermusikkens højborge i Danmark, er det naturligt at invitere Tim Frederik-sen til at fortælle om sit liv med og sit syn på kammermusik.Som mangeårig professor i kammermusik på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har Tim Frederiksen haft man-ge af Danmarks bedste kammermusikere som sine studerende.”Den danske Kvartet” og ”Nightingale Kvartetten” er blandt de bedst kendte. Også mange andre af dansk musiklivs mest fremtrædende strygere har nydt godt af Tim Frederiksens musi-

kalitet og evne til at formidle kammermusikkens inderste væsen. Hvad er det der skaber en god kammermusiker? Hvordan ser man potentialet og udvikler den enkelte fra at være en enestå-ende instrumentalist til at være en del af et helt sammenvokset musikalsk ensemblefælleskab? Hvordan sætter man en stryge-kvartet sammen? Tim Frederiksen vil fortælle om sin lange erfaring med kam-mermusikken og den pædagogik, der har ført til så enestående resultater.

kl. 9:00 Bustur til DodekalittenDodekalit ten

BUSSEN AFGÅR FRA PLADSEN V/VOLDGRAVENMax deltagere 50 – ”sælges efter først t i l møl le pr incippet!!!”

kl. 14:00 Tim FrederiksenHvad skaber et kammerensemble?

I MUSIKSALEN I KUMUS

LØRDAG 20/8

4 4

Grønt. Umbra. Violet. Grønt. Kobolt.

Parken. Felterne. Frøerne. De hvide bænke.

Knas i gruset. Man hilser med hatten.

Den blå blå himmel. Stilhed. Kvæk!

Peter Heise (1830-79): Farlige Drømme (1877-78) - arr. Niels Rosing-Schow (2009) for sang og ensemble

Ned Rorem (f.1923) : Winter Pages (1981) I. A mIrror II. the sun thAt brIeF december dAy III. Around the house the FlAkes Fly FAster IV. pArIs then

V. dorchester AVenue VI. hesItAtIons VII. urged by eArnest VIolIns VIII. moments Fly by lIke A snowstorm

IX. rue des sAInts-pères X.VAlse oubIlée XI. stone snowbAlls XII.stIll lIFe

KL. 16:00 KONCERT PÅ HERREGÅRDEN

Peter Heise var den store danske romantiske sang- og ro-mancekomponist, og det er blevet sagt om ham, at hvis han havde været født i Tyskland, ville hans sange have været

lige så berømte som f.eks. Schumanns Lieder. Teksterne til Farlige Drømme er taget fra Holger Drachmanns roman Tannhäuser, der som tema har kærligheden og døden. Akkompagnementet til de 6 sange er meget dominerende og udtryksfuldt, og sandsynligvis præget af, at Heise i årene forinden havde komponeret sin store opera Drot og Marsk.Niels Rosing-Schows fine og indfølte instrumentation af det origina-le klaverakkompagnement blev bestilt til Sommermusik på Fugl-sang 2009.Sangsolist er den norske bariton Aleksander Nohr, som optrådte før-ste gang med Ensemblet ved Sommermusik på Fuglsang 2015, hvor hans fortolkning af Carl Nielsens sange gjorde et meget stort indtryk.

Se venligst Holger Drachmanns tekster til sangene i det separate teksthæfte.

Ensemblet har igennem sine 25 år søgt højt og lavt efter reper-toire, som kan passe til dets specielle besætning. Det var derfor særdeles velkomment, da den daværende kunstneriske rådgiver for ensemblet Helen Jahren fandt et stort og vægtigt værk af den her i Danmark meget lidt kendte amerikaner Ned Rorem. Med den usædvanlige instrumentkombination klarinet, fagot, klaver, violin og cello passer værket perfekt til Ensemblet. Det har været spillet ved flere lejligheder, og det var selvskrevet til at komme med på Ensemblets Jubilæums-CD.Winter Pages består af ikke mindre end 12 satser. Værket har et selvbiografisk indhold, som Ned Rorem (der også er kendt som forfatter) beskriver i et langt forord, som kan læses i sin helhed i det separate teksthæfte.

L Ø R D A G 2 0 / 8 • K O N C E R T P Å H E R R E G Å R D E N

4 7

KL. 20:00 KONCERT I KUMUS

Glade stemmer. Børn.

En bolle til? Værsgo’.

Talje! Tager alligevel en.

Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker

Hjerneforskere har nu bekræftet at Victor Borges gamle mundheld virkelig er sandt.

Dette udsagn sætter vi lørdag aften toner på.

Koncerten har tre meget vigtige mål:

Skæg og Ballade – FeSt og FarVer – Humor og Humør

Hvorfor vi spiller - hvornår vi spiller - hvad vi spiller vil Toke Lund Christiansen velvilligt og vittigt vild- og vejlede om.

Solist: Aleksander Nohr Konferencier/Toastmaster: Toke Lund Christiansen

L Ø R D A G 2 0 / 8 • K O N C E R T I K U M U S

4 8

Det er ikke nyt at Fuglsang Kunstmuseum og Ensemble Stor-strøm samarbejder. Vi har i lang tid nydt godt af et inspireren-de naboskab. Men hvad er det så, der er så specielt ved, at vi nu ikke blot er naboer, men også samboer? I vores (kunstens) verden er det nogle gange sådan, at det er kunsten selv, som stiller opgaven og finder et nyt udtryk. Eksempelvis finder man inden for malerkunsten Cezannes søgen efter en ny harmoni og van Goghs søgen efter et budskab; begge dele genfinder man i musikken og f. eks. i Bachs fugaer og Per Nørgårds uende-

lighedsrække. Der er altså uendeligt mange eksempler på fæl-les inspiration mellem kunstarterne. Museumsdirektør Anne Højer Petersen og ensemblechef Claus Due vil denne formiddag give deres bedste bud på hvordan denne nye mulighed for fælles inspiration kan komme til udtryk og måske også på hvad ”det nye” bliver. Ét er sikkert, Fuglsangs kendetegn er som altid her er plads til både den kunst og musik vi kender så godt og til den, som ingen har tænkt på endnu.

Søndag 21/8 • kl. 10:00 Anne Højer Petersen og Claus DueI morgen er det hverdag i KUMUS

VI MØDES VED INDGANGEN TIL KUMUS- OG GÅR PÅ OPDAGELSE

4 9

KL. 15:00 AFSLUTNINGSKONCERT PÅ HERREGÅRDEN

Antonín Dvořák (1841-1904): 3 slaviske Danse fra op. 46 (1878): nr. 3 As-dur, nr. 6 D-dur, nr. 7 c-mol- arr. af Jakob Westh for ensemble

Anders Koppel (f.1947): Passacaglia (2015/2016)

Maurice Ravel (1875-1937): Tzigane (1924) – arr af Erik Højsgaard

PAUSE

Luciano Berio (1925-2003): Folk Songs (1964/73) I. blAck Is the colour (usA) II. I wonder As I wAnder... (usA) III. loosIn yelAV (ArmenIen)

IV. rossIgnolet du boIs (FrAnkrIg) V. A lA FemmInIscA (sIcIlIen) VI. lA donnA IdeAle (ItAlIen)

VII. bAllo (ItAlIen) VIII. motettu de trIsturA (sArdInIen) IX. mAlurous qu’o uno Fenno (FrAnkrIg)

X. lA FIolAIré (FrAnkrIg) XI. AzerbAIjAn loVe song (ussr)

Horisont. Sølvstribe. Sejl bag sejl.

Lærken stiger som en sten

Antonín Dvořák var en relativt ukendt komponist, da han skrev sine første Slaviske Danse. Det var ikke mindst Johannes Brahms, der havde fået øje på hans talent og

som anbefalede ham til sin forlægger, Simrock. Dvořáks Danse er fra 1878, og bruger folkloristiske former og titler, men alle te-maerne er hans egne. De slaviske danse, opus 46, er i første om-gang skrevet for 4-hændig klaver, en praksis som både Brahms og Schumann også benyttede sig af. Det var Brahms’ Ungarske Danse, der havde inspireret Dvořák til at kaste sig ud i samme genre, og til hans egen overraskelse med den samme succes, som kollegaen havde opnået. Forlæggeren Simrock indså hurtigt dansenes po-tentiale, og opfordrede Dvořák til at instrumentere dem for or-kester. Vi skal høre nummer 3, en Polka i As-Dur, nr. 6 i D-Dur, en såkaldt Sousedská og nr. 7, en Skocná, og alle i Jakob Wesths

medrivende instrumentation.

Anders Koppel voksede op omgivet af musik. Hans far, Her-man D. Koppel, var en af de mest fremtrædende danske kompo-nister og pianister i sin generation, og han delte sin kærlighed til musikken med sine børn.Anders Koppel er kendt som en af grundlæggerne af det succes-rige rock orkester Savage Rose. Sammen med sin bror Thomas spillede han med bandet til 1974. I Bazaar, hvis musik er baseret på mellemøstlig og europæisk folkemusik, forudgreb han World Music bevægelsen.Koppel har haft en mangfoldig karriere som filmkomponist, der tog sin begyndelse i midt-halvfjerdserne. I 1980erne blev han en meget efterspurgt balletkomponist. Siden uropførelsen af sin klas-

S Ø N D A G 2 1 / 8 • A F S L U T N I N G S K O N C E R T P Å H E R R E G Å R D E N

. Koncerten optages af DR P2 til senere udsendelse

5 0

siskorienterede komposition Toccata for marimba og vibrafon fra 1990, har han primært arbejdet som komponist i den klassiske verden. Inspireret af jazz, rock og latinamerikansk musik er Kop-pels musik ofte meget virtuos, og mange af hans værker har meget krævende solostemmer.Passacaglia er Anders Koppels første stykke skrevet til Ensemble Storstrøm. Denne urgamle musikform, med den gentagne men ofte rigt varierede baslinje, har her fået et nutidigt musikalsk ud-tryk, som meget fint passer til ensemblets særlige klang.

Når vi siger impressionisme i musikken, tænker de fleste formo-dentlig på Claude Debussy og Maurice Ravel. Men Ravel var andet og mere end en komponist, der havde drivende skyer i tank- erne og transparente farver på paletten. Faktisk foretrak han at opsætte en nøjagtig form, takt for takt, inden han overhovedet sat-te den første node til papiret, hvilket ikke forhindrede ham i at instrumentere sine partiturer med de mest udsøgte klangfarver, man kan forestille sig. Ravel lod sig ofte inspirere af spanske ryt-mer, men i hans Tzigane (1924) er det som han har inddampet hele kvintessensen af sigøjnermusikken. Ravel havde violinvirtuosen Pablo Sarasates sigøjner-parafraser i ørerne, og skrev sin Tzigane for en halsbrækkende soloviolin, der endda indleder med en fabel-agtig, stort anlagt kadence. Stykket blev oprindeligt skrevet til den ungarske virtuos Jelly d’Arány og med et akkompagnement, der var indrettet til et tasteinstrument lutheal, der kunne skifte klang-farver og bl.a. rådede over sigøjnerorkestrenes mest karakteristiske lydgiver, det ungarske cymbalom. Ravel instrumenterede senere sin Tzigane for både klaver og med orkester, og her skal vi opleve det ekspressive stykke i Stéphane Tran Ngocs fyrige udgave, spænd- ende instrumenteret og designet til Kammerensemblet af Erik Højsgaard.

Luciano Berio var en højst anerkendt modernist udsprunget af Darmstadt-skolingen og på linje, hvad modernisme angår, med f.eks. Pierre Boulez, Karlheinz Stockhausen og Maurice Kagel. Berio blev også en del af det nye musik-miljø Boulez skabte i Paris, som holdt til i Pompidou-centeret under navnet IRCAM. Men på et vist tidspunkt begyndte Berio at søge andre veje til modernis-mens main-stream. Han instrumenterede værker af bl.a. Schubert og Brahms og tilførte dem sine egne særprægede, men meget smukke klangfarver. Han kunne ikke løbe fra, at han i grunden (også) elskede tonaliteten! Dette nye interessefelt medførte imid-lertid, at han blev ekskluderet af Boulez fra arbejdet hos IRCAM. Berios sangcyklus Folksongs fra 1964 kan også anskues i lyset af dette behov for at søge inspiration fra de historiske rødder. To af sangene, la Donna Ideale og Ballo havde Berio allerede skrevet under sin konservatorieuddannelse i Milano så langt tilbage som i 1947. Den samlede cyklus blev førsteopført i Californien i 1964, og san-gene er tilegnet den fabelagtige sangekvilibrist Cathy Berberian, som også har brilleret i bl.a. Berios Sequenza III for solo voice. De to første sange, Black is the Colour (of my true love’s hair) og I wonder as I wander er ikke folkesange i den forstand, men traditionelle, ame-rikanske sange komponeret af John Jacob Niles. De folkloristiske elementer understøttes af Berios egne ord: ”den indledende bratschsolo skal spilles som en spillemand uden for takten og uden at tage hensyn til sangen”. De følgende sange er hentet fra vidt forskellige steder og indeholder folkesange fra bl.a. Armenien, Frankrig og Sardinien. Instrumentationen er ekstrem stemningsskabende med et væld af raffinerede klange fra fløjten, der også skifter til piccolo. Og fra harpen, der også anvender de lysende flageoletter. Det er næppe et tilfælde, at instrumentariet med fløjte, bratsch, klarinet og harpe genfindes i centrale værker af Debussy og Ravel, og som en ekstra finte (med guitar i stedet for harpe, men også med perkussion) i Boulez’ modernistiske gennembrudsværk Le Marteau sans Maitre

Farvel og tak for i årPå gensyn til næste år

SOM M E R M USI K PÅ F UGL S A NG 2 017

Wien – Paris – FuglsangOnsdag den 23. august til søndag den 27. august

5 1

TAK TILDa det for os er en uoverskuelig opgave at takke Jer personligt,

vil vi herigennem sende en stor TAK til alle, som på den ene eller den anden måde har været med at påvirke og bidrage til ensemblets virke og hverdag.

OVENSTÅENDE FONDE HAR TILKENDEGIVET

DERES STØTTE VED PROGRAMBOGENS UDGIVELSE

ÅBNINGSKONCERT KR. 150,- • ENKELTKONCERTER I ØVRIGT KR. 90,- • DAGSKORT KR. 425,-Dagskort inkluderer middag (ekskl. drikkevarer), men ikke frokost.Ved køb af dagskort kan der bestilles smørrebrød til servering på herregården.Dagskort reserveres senest 3 dage inden koncertdagen.Adgang til Fuglsang Kunstmuseums udstilling koster almindelig entré.

Billetbestilling og information:Ensemble Storstrøm • [email protected] • Tlf.: 2967 1002KUMUSNystedvej 73C4891 Toreby L

ONSDAG 17/8 TORSDAG 18/8 FREDAG 19/8 LØRDAG 20/8 SØNDAG 21/8

DAG

SAK

TIV

ITET

10:00 En historie om musikken på Fuglsang igennem 150 årv/Toke Lund Christiansen og gæst

10:00 …. og hvordan gik det så og hvor skal vi nu hen? 25 år med Ensemble Storstrøm, fra ide til rea-lisering og hverdag.

Toke Lund Christiansen interviewer tidligere ledere af ensemblet

9:00 – OBS!!!Bustur til Dodekalitten

10:00 I morgen er det hverdag i KUMUS v/Anne Højer Petersen og Claus Due

14:00 KUMUS, et moderne hus til kunst og musikv/arkitekt Kent Pedersen

14:00 Der spilles altid ”ny” musik på Fuglsang.v/Niels Rosing-Schow

14:00 Hvad skaber et kammerensemble?v/Tim Frederiksen

EFT

ER

MID

DAG

SKO

NC

ER

T

16:00 Min dagsbuket: Ake-leje. Kærmindesøster. Løvefod. Storkenæb. Løjtnantshjerte. Stolt kavaler. Blodrød pæon. Hvad tænker jeg på? Fra salen: Debussy

Murashkin: Episode in Chiaroscuro Debussy: Sonate for fløjte, bratsch og harpe Schumann: Tre romancer op. 94 for obo og klaver Jolivet: Chant de Linos

16:00 Tag. Bagtrappe. Kulkælderkost. Fadebursklude. Mygge-net. Osteklokke. Slibe-stål. Knappenåle. Ting. Ingenting

Aaquist: Byen Forlades og Blå Fugl med g ylden globe Højsgaard: UdstillingsbilledeBentzon: Sonatine op. 7 for fløjte, klarinet og fagot Hakim:Uddrag fra Sakskøbing Præludier

16:00Grønt. Umbra. Violet. Grønt. Kobolt. Parken. Felterne. Frøerne. De hvide bænke. Knas i gruset. Man hilser med hatten. Den blå blå himmel. Stilhed. Kvæk!

Heise: Farlige Drømme Rorem: Winter Pages

Gæst: Aleksander Nohr

15:00 Afslutningskoncert Horisont. Sølvstribe. Sejl bag sejl. Lærken stiger som en sten

Dvořák: 3 Slaviske Danse Koppel: Passacaglia Ravel: Tzigane Berio: Folk Songs

Gæster:Andrea Pellegrini

Optages af

AFT

EN

KO

NC

ER

T

20:00Mit klaver. Elfenben. Hud. Ankel. Bryst. Min stemme. Brahms Buck: Landscapes #2; Autumn Hvidtfelt Nielsen: Musik for Ensemble Brahms: Klaverkvartet g-mol op. 25

Dirigent: Jesper Nordin

20:00 Knus og en svingtur. Rundtosseri. Bliver siddende. Fra salen: Mozart

Stauning: Îles en Mer d’ArgentMozart: Kvintet for klaver og blæsere i Es-dur KV 452 Grieg: 8 Lyriske stykker Nørgård: Recall

Gæster: Bjarke MogensenGordon Hunt

20:00 Glade stemmer. Børn. En bolle til? Værsgo’. Talje! Tager alligevel en.

Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker

Skæg og Ballade – Fest og Farver – Humor og Humør

Gæst: Aleksander Nohr

Konferencier: Toke Lund Christiansen

19:30 OBS!!Åbningskoncert

Hvedemark i bølger. Gule drivskyer. Svæv stork. Svæv!

Hartmann: Serenade

Møller Pedersen: HarpesøenAaquist Åbningsfanfare: Salut-Salut-SalutRosing-Schow: Dans og Tegn i Luft Mozart: Obokvartet i F dur Ibert: Capriccio pour dix instruments

Gæst: Gordon Hunt

Dagskort inkluderer middag på Fuglsang v/Peder Kok



PROGRAMOVERSIGT

Aktivitetpå herregården

Aktiviteti KUMUS

STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE PRÆSENTERER: …eller harpe) strygeinstrument (gambe, violin,) og...

Documents

Transcript of STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE PRÆSENTERER: …eller harpe) strygeinstrument (gambe, violin,) og...