HJERTESVIGT - Region Sjælland...En workshop med hjertesvigtspatienterne og deres pårørende...

Mette Solgaard Frøst: Innovationskonsulent

PRODUKTION, FORSKNING OG INNOVATION (PFI), REGION SJÆLLAND

- EN APP DER MOTIVERER HJERTESVIGTSPATIENTER

TIL ØGET FOKUS OG HANDLING PÅ DAGLIGE

VÆGTFORANDRINGER

HJERTESVIGT

1

Indholdsfortegnelse

1 Resume af Hjertesvigtsapp projekt _____________________________________________ 3

2 Baggrund __________________________________________________________________ 7

3 Formål og succeskriterier _____________________________________________________ 9

4 Projektorganisering _________________________________________________________ 10

5 Proces og metode __________________________________________________________ 11

5.1 Projekt opstart _______________________________________________________________ 12

5.2 Indsigt og design ______________________________________________________________ 12

5.3 Prototypeudvikling og test ______________________________________________________ 12

5.4 Afslutning og evaluering _______________________________________________________ 13

6 Indsigt i brugergruppen _____________________________________________________ 13

6.1 Kvalitative interviews og ekspertsparring __________________________________________ 15

6.2 Hjertesvigtspatienternes it-parathed _____________________________________________ 16

6.3 Hjertesvigtsapp’ens primære målgruppe. __________________________________________ 19

7 Workshoppen _____________________________________________________________ 20

7.1 Patienttyper _________________________________________________________________ 22

8 Hjertesvigtsapp’ens funktioner ________________________________________________ 24

9 Test af prototypeapp’en Hjertesvigt____________________________________________ 27

9.1 Resultat af præ-prototypetest ___________________________________________________ 28

9.2 Resultat af 4 ugers prototypetest ________________________________________________ 29

9.3 Sammenfatning af væsentlige indsigter fra test _____________________________________ 31

10 Projektevaluering __________________________________________________________ 31

11 Hjertesvigt 2.0 - scope til ny projektansøgning ___________________________________ 33

11.1 Hjertesvigtsapp’ens besparelsespotentiale for Region Sjælland. _______________________ 34

12 Konklusion ________________________________________________________________ 36

13 Bilag _____________________________________________________________________ 38

1. Sygeplejerskerapport. ___________________________________________________________________ 38 2. Projektansøgning for Hjertesvigt 1.0 ________________________________________________________ 40 3. Netværkskort __________________________________________________________________________ 50 4. Spørgeguide, kvalitative interviews af patienter og pårørende ___________________________________ 51 5. Spørgeundersøgelse foretaget på hjerteambulatoriet i Næstved i uge 10, 2016 _____________________ 53 6. Co-creation. Negativ brainstorm opgave. ____________________________________________________ 54 7. Fiktiv patientprofil der ligger til grund for udviklingen af patientrejsen.____________________________ 56 8. Tre billeder af brugerrejse ________________________________________________________________ 57 9. Rapport på tracking af data i forbindelse med app test _________________________________________ 59

2

10. Resultat af spørgeskemaundersøgelse efter test af app’en illustreret i figurer ______________________ 66 11. Datahåndtering ________________________________________________________________________ 68 12. Scope til projektansøgning til Hjertesvigt 2.0 _________________________________________________ 69 13. Beskrivelse af scope for oprindeligt samt reviderede projektmodeller _____________________________ 78 14. Oversigt over scope for projektmodeller hjertesvigt 2.0 ________________________________________ 80 15. Budget for projektmodeller – oprindeligt og reviderede scope___________________________________ 82 16. Business model canvas __________________________________________________________________ 83

Projektrapport udarbejdet af Mette Solgaard Frøst, konsulent i PFI – Innovation, Region Sjælland. (PFI:

Produktion, Forskning og Innovation).

Projektet Hjertesvigt er blevet til i samarbejde med følgende samarbejdspartnere. En stor tak til dem for

god og uvurderlig sparring og engagement i projektet:

Britta Lynge Remontiussen, sygeplejerske på hjerteafdelingen (afdeling 11), Næstved Sygehus

Helle Mona Buck Nielsen, sygeplejerske på hjerteambulatoriet, Næstved Sygehus

Patienter med hjertesvigt og deres pårørende, alle tilknyttet Næstved Sygehus

Sparring og bidrag på rapporten fra Lone Stagsted Sillesen og Lene Rye Hansen, begge konsulenter i

PFI-Innovation, Region Sjælland.

Prototype app’en er udviklet af Daman. Daman er et digitalt bureau, der har fokus på brugervenlige digitale

løsninger inden for medico og sundhedsteknologi.

3

1 Resume af Hjertesvigtsapp projekt I denne rapport præsenteres resultaterne af et innovationsprojekt omkring udvikling af en app1 til patienter

med hjertesvigt. App’en skal hjælpe hjertesvigtspatienter med at holde fokus på vægtstigning og

væskeophobning. Hos hjertesvigtspatienter kan vægtstigning, målt i hjemmet på en badevægt, nemlig være

et tegn på væskeophobning i kroppen. Væskeophobningen kan, hvis den ikke behandles, gøre det

nødvendigt, at patienten behandles under indlæggelse i op mod en uge. Når der er opmærksomhed på

vægten og patienten reagerer tidligt på tegn på væskeophobning, kan langvarige indlæggelser, på grund af

væskeophobning, undgås.

Idéen til projektet er opstået hos to medarbejdere fra Hjertemedicinsk Afdeling på Næstved Sygehus og

appudviklingen er gennemført i tæt samarbejde mellem personale og patienter fra Næstved Sygehus,

Innovationsenheden i PFI og den private virksomhed, Daman2.

Hvad er hjertesvigt og væskeophobning?

På landsplan vurderes det, at ca. 55.000 danskere lider af hjertesvigt. Hjertesvigt er en tilstand, hvor

hjertemuskulaturen er svækket og derved ikke har den optimale kapacitet til at pumpe blodet ud af hjertet

og videre rundt i kroppens kredsløb.

Det betyder blandt andet, at hjertesvigtspatienterne ofte oplever ophobning af vand i kroppen, hvilket kan

aflæses ved en vægtstigning. Hvis en væskeophobning ikke opdages og reageres på i tide, fører den til

indlæggelse, hvor patienten skal afvandes, mens saltbalance og organfunktioner skal monitoreres.

Indlæggelse kan dog i en del tilfælde undgås eller minimeres, hvis hjertesvigtspatienten er opmærksom på

de daglige vægtforandringer og ved hvordan, de skal reagere, hvis de oplever en vægtstigning. Justering af

patientens tabletmedicin over telefonen, eller i forbindelse med et ambulant besøg, kan ofte være nok.

At have nedsat pumpefunktion i hjerte bevirker dog, at hjertesvigtspatienterne ofte oplever træthed og

manglende overskud. Det kan betyde, at en simpel handling som at veje sig, kan være en udfordring i

hverdagen. Hjertesvigtspatienterne har derfor ofte brug for støtte og hjælp til at holde fokus på vægten.

Formålet med hjertesvigtsprojektet

Projektet har haft fokus på at minimere og forkorte antallet af indlæggelser forårsaget af væskeophobning

hos patienterne med hjertesvigt. Dette formål ønskes realiseret med hjertesvigtsprojektet ved - med

patienten som partner i udviklingsfasen – at udvikle en app, der kan støtte og motivere

hjertesvigtspatienter til at foretage og registrere daglige vejninger.

De daglige vejninger, der skal registreres i app’en, skal øge patienternes opmærksomhed på eventuelle

vægtstigninger, samt gøre dem i stand til at reagere på udsving i vægten.

1 En app er et computerprogram specielt designet og udviklet til smartphones, iPads eller tablets.

2 Daman er et digitalt bureau, der har fokus på sundhedsteknologiske løsninger med patienter i centrum.

4

I relation til hjertesvigtspatienternes it-parathed, og omkostningerne til indlæggelser, har

hjertesvigtsapp’en potentiale til en årlig besparelse på 6,9 mio. pr. år. for Region Sjælland. Besparelse kan

opnås ved en reducering af antallet af indlæggelsesforløb for Region Sjællands hjertesvigtspatienter.

Projektets 4 succeskriterier

At udvikle en prototype på en app, der støtter hjertesvigtspatienter til at huske den daglige

vægtregistrering, samt hjælpe patienterne til at reagere på vægtdifferencen

At afklare om en app er et brugbart værktøj for patientgruppen

At anvende brugerinvolvering i idé- og udviklingsprocessen. Dette skal ske gennem inddragelse af

både patienter, pårørende og klinisk personale

At kvalificere viden til udarbejdelse af en efterfølgende projektansøgning med fokus på

implementering og markedsmodning af hjertesvigtsapp’en.

Projektets organisering

Projektet er, som nævnt i introduktionen, opstået på Hjertemedicinsk Afdeling på Næstved Sygehus og

gennemført i tæt samarbejde med innovationsenheden i PFI og den private virksomhed, Daman. Projektet

har været organiseret med en arbejdsgruppe og en styregruppe, samt et ekspertpanel, som undervejs har

bistået med sparring og kvalificering af viden og løsninger.

Brugerinvolvering

Et succeskriterie i projektet har, som nævnt, været at sikre en væsentlig brugerinvolvering undervejs i

udviklingen af app’ens design og funktioner. Der er derfor i projektet gennemført en række aktiviteter med

både patienter, pårørende og personale på Næstved Sygehus. Disse har bl.a. involveret:

En indledende interviewundersøgelse blandt afdelingens patienter og pårørende

En workshop med hjertesvigtspatienterne og deres pårørende

Interview og verificering af indsigt med læge- og sygeplejefagligt personale

Prototypetest

I prototypetesten blev app’en testet i 4 uger af 9 patienter og 4 pårørende. Der er efter testen gennemført

en spørgeskemaundersøgelse blandt testdeltagerne, hvor app’ens funktioner og relevans er vurderet af

testbrugerne. Den løbende sparring og dialog med de forskellige parter har betydet, at det er lykkedes at

udvikle en simpel appløsning med få funktioner.

Hvordan virker app’en?

App’en er basalt set et digitaliseret notepapir, hvor patienterne indtaster deres vægt dagligt. På baggrund

af de daglige vejninger udregner app’en patientens vægtdifference ud fra de foregående dages

vægtregistreringer. Vægtdifferencen afgør, hvilken feedback patienten modtager og skal reagere på.

Patienten kan få 3 typer feedback:

5

Grøn: Din vægt er ok (gives ved vægtforandringer på 0-1,4 kg.)

Gul: Check dine symptomer (gives ved vægtforandringer på 1,5 – 1,9 kg.)

Rød: Dit vægtudsving er kritisk (gives ved vægtforandringer på 2 kg. eller derover).

Ved gul og rød feedback bliver patienten opfordret til at tjekke sine symptomer og kontakte

hjertesvigtsambulatoriet.

Resultater fra projektet

Overordnet set har hjertesvigtsprojektet opfyldt de 4 succeskriterier, der var opstillet ved projektets start:

Det er lykkedes at udvikle og teste en prototype app, der kan støtte og motivere

hjertesvigtspatienterne i at have fokus på vægtforøgelser i dagligdagen. Ovenikøbet en app, som de

fleste testpatienter vurderer, er anvendelig og let at bruge.

Udviklingsarbejdet har haft en høj grad af brugerinvolvering, idet det har været præget af tæt

sparring og dialog med patienter, pårørende og personale fra Næsted Sygehus.

Undervejs i projektet er der høstet væsentlige erfaringer, der kan anvendes til at kvalificere et

opfølgningsprojekt med fokus på implementering og markedsmodningen af app’en.

Endelig har projektet givet væsentlig viden og indsigt i forhold til hjertesvigtspatienterne som

patientgruppe. Den viden har vist sig afgørende i forhold til at kunne vurdere, om en app er et brugbart

værktøj for patienterne.

Indsigt i hjertesvigtspatienterne som patientgruppe

Hjertesvigt rammer oftest ældre over 70 år og er en livsstilsrelateret kronisk sygdom. Det, at hjertesvigt

oftest rammer ældre patienter, kan være en udfordring i forhold til brugen af app’en. Undersøgelser peger

på, at ældre overordnet set er mindre aktive på digitale platforme end resten af befolkningen3. Erfaringerne

fra projektet viser dog, at hjertesvigtspatienterne ikke er en homogen gruppe. Tværtimod har de meget

forskellige ressourcer og meget forskellig motivation. Det gælder både i forhold til indsigt i deres egen

sygdom, deres netværk og deres IT-parathed.

På baggrund af interviews med patienter, pårørende og personale arbejdes der i projektet med tre

forskellige patienttyper: 1, 2 og 3, som vurderes at have forskellige forudsætninger for at anvende app’en.

Eksempelvis er patienttype 1 digitalt stærk, mens patienttype 3 ikke er digitalt interesseret. Patienttype 1

kan uden videre anvende et digitalt redskab, gruppe 2 vil ofte gerne, men har brug for støtte og vejledning.

Gruppe 3 er i udgangspunktet ikke parat eller motiveret til at anvende et digitalt redskab. Det er vigtigt, at

have blik for forskelligheden blandt hjertesvigtspatienterne i de tre patientgrupper i en eventuel videre

markedsmodning og implementering af app’en.

Fælles for hjertesvigtspatienterne er imidlertid, at de lever længere pga. bedre behandlingsmetoder. Det er

derfor væsentligt at udvikle et tilbud, der kan støtte patienterne til egen behandling og højne deres

3 Ældre i tal. Ældres anvendelse af internet. Udgivet af Ældre Sagen, april 2015

6

vidensniveau på hjertesvigt for at minimere antallet af indlæggelsesdage. Samtidig tegner der sig en

tendens til, at den ældre del af befolkningen følger med den digitale udvikling og at flere og flere af

borgerne over 70 år dagligt benytter mobiltelefonen til at gå på nettet. Denne udvikling taler for

anvendelsen af teknologi til egen behandling af hjertesvigtspatienter.

Nyt hjertesvigtsprojekt og hjertesvigtsapp 2.0

I projektansøgningen for hjertesvigtsprojektet, er der lagt op til, at projektet skal efterfølges af et nyt

hjertesvigtsprojekt og en hjertesvigtsapp 2.0.

Det nye projekt skal primært beskæftige sig med succesfuld implementering, skalering og markedsmodning

af app’en. Projektet vil bl.a. kunne bidrage med:

At opnå en besparelse ved færre indlæggelsesdage og indlæggelsesforløb for hjertesvigtspatienter ved at støtte dem i øget egenomsorg

At forbedre patinternes forståelse for sygdommen samt evne til at reagere på vægtdifference og dermed øge patientens livskvalitet

Ved hjælp af nudging og forståelse af kognitive handlemønstre at videreudvikle app’ens funktioner til et motiverende værktøj for hjertesvigtspatienterne. Et værktøj der yder patienterne støtte i hverdagen til at holde fokus på vægtdifferencen.

Kompetenceopbygning i regionen o Øge kompetencerne for udvikling af nye app’s og håndtering af eventuelle indkøb af apps i

regionen. o Udvikling af proces for inddragelse af indkøbsbeslutning og forberedelse.

Med videreudvikling, optimering og yderligere markedsmodning er det målet at sikre en kvalificeret løsning, der har implementeringspotentiale, samt at støtte implementeringens første fase som en del af projektet.

Projektet har således et flerstrenget sigte. Ud over en teknisk markedsmodning, og en IT-mæssig

kompetenceopbygning, er målet med det kommende projekt således også at kunne bidrage med erfaringer

i forhold til regionens målsætninger om øget patientinddragelse, som bl.a. kommer til udtryk i visionen om

”Patienten som Partner”. Den øgede satsning på tidlig indsats, telemedicin, aktiv patientstøtte etc. gør det

relevant at udforske, hvilke muligheder og udfordringer øget selvmonitorering hos patienterne giver for

såvel patienter som sundhedsfagligt personale. Et sådant projekt vil understøtte regionens strategi på

innovationsområdet, der bl.a. har til hensigt at fremme tværregionale projekter, som kan støtte

patienterne i egen behandling, så de undgår indlæggelser.

Det vurderes, at denne app er velegnet som læringscase, da den har et enkelt setup og ikke kræver

integration med eksisterende It-systemer.

7

2 Baggrund På landsplan vurderes det, at der i dag er ca. 55.000 danskere, der har hjertesvigt4 og at det rammer hver

tredje over 55 år.5 Det vurderes også, at tallet er stigende. I 2013 var der 11.865 indlæggelser af

hjertesvigtspatienter på landsplan, hvoraf 1.682 af dem blev indlagt i Region Sjælland. Sygeplejerske Britta

Remontiussen6 vurderer, at omkring 90 % af indlæggelserne skyldes væskeophobninger. Sygdommen

udvikler sig som oftest gennem mange år og er kronisk7.

Hjertesvigt er en betegnelse for, at hjertet ikke er i stand til at pumpe blod nok rundt i kroppen. Når hjertet

ikke pumper optimalt, kan det ikke transportere væsken rundt i kroppen. Dette medfører, at væsken

ophobes i for eksempel lunger, mave eller ben. Er patienten opmærksom og reagerer ved en mindre

væskeophobning, kan den overskydende væske fjernes med vanddrivende medicin. Patienterne får, som en

del af deres behandling, dagligt vanddrivende medicin. Når patienten ophober væske i kroppen, kan det

skyldes flere ting. Dels kan det skyldes, at patienten drikker for meget væske, ikke har husket den daglige

medicin, eller ikke er korrekt medicineret. En generel forværring af hjertesvigtet kan dog også resultere i

øget væskeophobning.

En simpel handling, som at registrere daglig vægt og en forståelse for at reagere på vægtdifferencen, kan

øge patientens egenkontrol og gøre patienten til aktiv partner i sygdomsforløbet.

En umiddelbar simpel handling, som dagligt at veje sig, kan imidlertid være en uoverskuelig opgave for

mange af hjertesvigtspatienterne. Ifølge en rapport lavet i 2014 af Hjerteforeningen8 er det at veje sig

dagligt, den del af egenomsorgen, som hjertesvigtspatienter er dårligst til. De er til gengæld bedst til at tage

den medicin, som de er blevet ordineret.

Det kan være overvældende og meget følelsesladet at få stillet en alvorlig og kronisk diagnose. Mange

patienter har, ud over hjertesvigtsdiagnosen, også en anden kronisk lidelser som for eksempel KOL,

diabetes, nyreproblemer og overvægt. Dette betyder, at mange af patienterne også er mentalt belastede;

de er trætte og har begrænset overskud. For en del af patienterne følger også bivirkninger i form af

depression eller fornægtelser af alvoren i den livstruende sygdom.

Symptomerne, på at der ophobes væske i kroppen, er flere. Vægtstigning er dog den væsentligste og den,

der er nemmest for patienten selv at reagere på. Åndenød, ben eller mave der hæver op, eller

nødvendigheden i at skulle sidde op for at kunne sove, indikerer, at der er ophobet væske i kroppen.

Stiger vægten mere end 1,5 kg i døgnet, tyder det på, at patienten ophober væske i kroppen og ikke, at

vægtstigningen skyldes et stort kalorieindtag gennem kosten. For at regulere væsken, der, som en

konsekvens af hjertesvigtet, ophobes i kroppen, får patienten dagligt vanddrivende medicin. Ophober

patienten alligevel væske i kroppen, er det vigtigt, at patienten forstår signalerne og ved hvilken handling,

4 http://hjertesvigt.dk/hvad_er_hjertesvigt/ 5 Hjerteforeningen: http://hjertesvigt.dk/ 6 Britta Lynge Remontiussen er sygeplejerske på hjerteafdelingen på Næstved Sygehus, afdeling 11. 7 Hjerteforeningen: https://www.hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/hjerte-kar-sygdomme/hjertesvigt/ 8 Rapport: Livet med hjertesvigt: https://www.hjerteforeningen.dk/det-goer-vi/publikationer/rapporter/livet-med-hjertesvigt/

8

der skal til for igen at få balance i vægten. Reagerer patienten i tide på vægtstigning, kan vægten reguleres

ambulant med vanddrivende medicin. En vægtstigning på 5-7 kg kræver dog, at patienten bliver indlagt for

at få drænet væsken. Typisk indlægges patienterne med 7-10 liter vand i kroppen, hvilket ofte betyder en

indlæggelse på omkring en uge, da retningslinjen anbefaler, at der maksimalt kan drænes 1 liter væske i

døgnet. Hvis patienten har fokus på vægtstigning og viden til at reagere på væskeophobninger, kan antallet

af indlæggelser, grundet væskeophobninger, reduceres i både antal og varigheden af sengedage pr.

indlagte patient. Dette er til gavn for både patienten og sundhedsvæsnet.

På et innovationskursus9, afholdt af Sundhedsinnovation Sjælland (SIS)10 i 2013, deltog to sygeplejersker fra

hjerteafdelingen på Næstved Sygehus, Britta Lynge Remontiussen og Signe Olsen11. De arbejdede med en

idé fra deres hverdag, der handlede om at støtte patienter, med hjertesvigt, til at se vægtforandringer som

signal på, at noget er galt og at det er vigtigt at reagere på, at vægten stiger. Innovationsforløbet havde til

formål at styrke innovationskulturen på afdelingerne og sygehusene, samt at sikre en forankring af ideerne

på sygehusene. Brittas og Signes oprindelige idé var at udvikle en app.

På innovationsforløbet blev grunden til en senere appudvikling lagt i form af en papirfolder til

vægtregistrering (Figur 1). På skemaet kan patienterne se deres daglige vægtregistreringer og sammenligne

vægten fra dag til dag. Dette vil have betydning for patientens evne til at reagere på en øget

væskeophobning. Ved at digitalisere papirskemaet i en app tilføjes en ekstra dimension i forhold til at

påminde og støtte patienterne til at huske de daglige vejninger, samt at informere og guide patienten til at

reagere korrekt på vægtforandring. Med teknologi, og brugen af for eksempel en app, er der potentiale for,

med nudging12, at støtte patienterne til at indarbejde nye rutiner om fx daglig vægtregistrering. Nudging er

en række interventioner, der skaber adfærdsændring. Det er en tilgang til adfærdsforandringer, der

arbejder på at ændre uhensigtsmæssige adfærdsmønstre ud fra den antagelse, at de uhensigtsmæssige

adfærdsmønstre skyldes vaner, rutiner eller kognitive bias. Med en nudging intervention sigtes der på at

forandre det pågældende adfærdsmønster ved at vende disse vaner og rutiner.

9 http://sundhedsinnovationsjaelland.dk/events/kurser-og-workshops 10 SIS er en forkortelse for Sundhedsinnovation Sjælland. SIS er i dag en del af Produktion, Forskning og Innovation (PFI) i Region Sjælland. 11 Sygeplejerskerne Britta Lynge Remontiussen og Signe Olsen udarbejdede som led i innovationsforløbet en rapport, se bilag 1. 12 K-forum skriver om Nudging: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Meget-faa-fatter-i-virkeligheden-hvad-nudging-er

9

Figur 1: Papirfolder til registrering af daglig vægt. Skemaet skal støtte patienterne til dagligt at have fokus på vægtstigning.

3 Formål og succeskriterier Formålet med at udvikle en app til patienter med hjertesvigt er at støtte dem til at tage hånd om deres

kroniske lidelse, så antallet af indlæggelser falder og de enkelte indlæggelsesforløb forkortes. Samtidig er

det en del af Region Sjællands vision at inddrage Patienten som partner13 og fremme innovationskulturen14

blandt klinikere på Regionens sygehuse.

Ideen med app’en er at give patienterne empowerment15 til faste vejerutiner, så de bliver aktive i deres

sygdomsforløb og bedre i stand til at handle på bedst tænkelige måde. Når patienterne er i stand til at

reagere på egne symptomer, vil de opleve større tryghed og et bedre behandlingsforløb. Resultatet vil

desuden være, at patienten vil skulle indlægges færre gange og i kortere tid for at få drænet væsken fra

kroppen.

Projektet har følgende mål:

At udvikle en prototype på en app, der støtter hjertesvigtspatienter til at huske den daglige

vægtregistrering, samt hjælpe patienterne til at reagere på vægtdifferencen

At afklare om en app er et brugbart værktøj for patientgruppen

13 Patienten som partner: http://www.regionsjaelland.dk/Sundhed/patient-i-region-sjaelland/patientinvolvering/Sider/Patienten-som-partner.aspx 14 Fremme innovationskulturen blandt klinikere på regionens sygehuse: http://www.regionsjaelland.dk/Sundhed/samarbejde/sundhedsinnovation/Sider/strategi-for-sundhedsinnovation.aspx 15 Empowerment: Evnen til at få kontrol over og tage ansvaret for sit eget liv og sin situation, fx i relation til arbejde, familie og politisk indflydelse (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=empowerment)

10

At anvende brugerinvolvering i idé- og udviklingsprocessen. Dette skal ske gennem inddragelse af

både patienter, pårørende og klinisk personale

At kvalificere viden til udarbejdelse af en efterfølgende projektansøgning med fokus på

implementering og markedsmodning af hjertesvigtsapp’en.

4 Projektorganisering Projektet er organiseret således:

Projektejer - Eva Merete Benfeldt, PFI16 chef i Region Sjælland

Projektleder - Mette Solgaard Frøst, Innovationskonsulent i PFI

Arbejdsgruppe:

o Britta Lynge Remontiussen, afdelingssygeplejerske på Hjerteafdelingen på Næstved

Sygehus og Idémager til projektet

o Helle Mona Buck Nielsen, sygeplejerske på Hjerteambulatoriet på Næstved Sygehus

Ekspertpanel:

o Pernille Buch, overlæge på hjerteafdelingen på Roskilde Sygehus

o Louise Støier, sygeplejerske og lektor på UCSJ17

o Hanne Skov og Hanne Balle, Hjerteforeningen

Styregruppe:

o Eva Merete Benfeldt

o Henning Trier, IT-chef i Region Sjælland

o Anne Grethe Raahauge, ledende oversygeplejerske på Næstved Sygehus

o Mette Solgaard Frøst, projektleder og Innovationskonsulent, PFI – Region Sjælland.

Prototypeudvikling – udviklingen er sket i samarbejde med ekstern leverandør - Digitalt bureau,

Daman18. Projektleder Jens Jakobsen, UX-designer Louise Ærebo Starklint, appudvikler Steffen

Sørensen.

Arbejdsgruppens funktion i projektet har i høj grad været som sparringspartner og identificering og

rekruttering af patienter til deltagelse i projektet. Ekspertpanelet har gennem projektet ydet faglig

sparring gennem mail og telefonisk korrespondance.

Styregruppens rolle i projektet har først og fremmest været, ved styregruppemøder, at sikre projektets

fremdrift og bidrage med relevant feedback og sparring.

16 PFI – Produktion, Forskning og Innovation. 17 UCSJ: University College Sjælland 18 Digitalt bureau, Daman. Se mere information: http://www.daman.dk/

11

5 Proces og metode Projektet er planlagt og gennemført i 4 overordnede faser hentet fra projektansøgningen (Bilag 2). I Figur 2

er processen illustreret som fortløbende, men undervejs i processen har der været foretaget en eller flere

iterationer. Med iterationer menes, at der i udviklingsprocessen har været flere loops med gentagelser af

for eksempel interviews eller app udviklingstrin baseret på, at der i projektet løbende opnås ny viden, der

øger changen for at udvikle det rette produkt.

Figur 2: Procesoversigten viser projektets faser, samt de aktiviteter og metoder der er gennemført og anvendt i projektets forløb.

Processen fra de første interviews til den afsluttende evaluering har været iterativ, og har

fokuseret på at udbygge projektets viden om hjertesvigtspatienternes behov for en digital løsning

til vægtregistrering. Gennem projektets processer har der været anvendt flere forskellig metoder.

Dette for at få et så nuanceret billede som muligt af hjertesvigtspatienternes udfordringer med

vægtregistreringer. Som illustreret i Figur 2, kan processen opdeles i flere faser, der hver har et

overordnet fokus.

I de følgende afsnit vil de 4 faser og de aktiviteter og bidrag, de afstedkom, blive gennemgået.

OPSTART

•Planlægning og organisering

•Etablering af styregruppe, arbejdsgruppe, ekspertpanel

•Leverandørkontakt

INDSIGT /DESIGN

•Interview (patienter, pårørende, klinikere)

•Workshop

•Co-creation

•Brainstorm

•Blueprint

•Leverandør-samarbejde

PROTOTYPE UDVIKLING / TEST

•Udvikling og programering

•Testplanlægning

AFSLUTNING

•Test

•Evaluering

•Præsentation

•Rapport skrivning

•Ny ansøgning Hjertesvigt 2:0

12

5.1 Projekt opstart I 2014 blev der ansøgt om midler til at køre projektet. Efterfølgende blev projektorganiseringen etableret og den egentlige opstart af udvikling og testforløb blev igangsat i juni 2015, hvor opgaven med at udvikle prototype app’en blev påbegyndt. Der blev etableret kontakt og indhentet tilbud fra tre mulige leverandører.

5.2 Indsigt og design En tæt relation og dialog med både patienter, pårørende og klinisk personale har været væsentlig i

forhold til processen og udviklingen af prototype app’en til hjertesvigtspatienter.

”At inddrage patienter i udviklingsforløb som dette, ser jeg som et absolut MUST for at få et

produkt ud af det, som har stort potentiale og uden for mange "ommere" - Det er

patienterne der er specialister i hvordan de har det/hvad der er godt eller vigtigt for deres

liv. At inddrage patienterne muliggør at de kan opnå en følelse af kontrol over deres

sygdom”.

(Citat: Britta, Hjertesvigtssygeplejerske og deltager i arbejdsgruppen)

Indledningsvis har kvalitative interviews af både patienter, pårørende og sundhedsfagligt

personale skabt en forståelse for hjertesvigt og patientgruppen, set fra forskellige perspektiver.

Interviewene var semistrukturerede for at guide den interviewede i retning af det relaterede

emne og samtidig være åben for nye indsigter og perspektiver. Inden for rammerne af det

semistrukturerede interview er der en vis frihed til at følge dialogens vej, samt følge spor af vigtig

og interessant viden undervejs.

Som et led i at inddrage patienterne som partner i udviklingen af idé og koncept til

Hjertesvigtsapp’en, deltog patienter, pårørende og sundhedsfagligt personale i en workshop. På

workshops har deltagerne mulighed for at gå i dialog og co-create på idéer, arbejde på

brugerscenarier og væsentlige funktioner for app´en. Dette forudsætter dog, at der etableres en

fortrolighed blandt deltagerne og en accept af de indkommende idéer og forslag.

Udviklingsprocessen tager afsæt i viden fra interviews og workshop. Undervejs er indsigt blevet

verificeret og udfordret i dialog med eksperter blandt både klinisk personale, patienter og

pårørende.

5.3 Prototypeudvikling og test Projektets mål er at udvikle en prototype app, som kan testes af brugerne i en kortere periode.

App´en vil i dette projekt kun blive udviklet til én mobil platform. Valget af platform er et iphone4

format, der også kan fungere på iPads. De opstillede krav til app’en er dels opsatte mål for

projektet, men også mål der er blevet verificeret af patienter, pårørende og klinikere som

13

nøglepunkter for hjertesvigtsapp’en. Undervejs i udviklingsfasen er patienter og sundhedsfagligt

personale blevet inddraget for at give feedback på prototype app’ens tekster og funktioner.

Tekster, der er benyttet i forbindelse med de feedbackskærme, som patienterne modtager på

baggrund af de daglige vægtregistreringer, er diskuteret i arbejdsgruppen og verificeret her og

blandt andet sundhedsfagligt personale.

Primære krav til løsningen:

En enkel og intuitiv løsning der holder fokus på funktioner, der støtter patienten til

handling, forståelse og nye/bedre rutiner

Enkel registrering af daglige vejninger i et digitalt ’skema’

Kontaktinformation og handlingsplan for de situationer, hvor patienter skal henvende sig til

sygehuset

App´en bliver en standalone løsning, dvs. at der ikke sker datadeling mellem patient og

sygehus

Løsningen kræver ikke adgang til internettet for at fungere. Dette tilsigtes dels for at

tilgodese, at der i yderområderne af regionen kan være udfordringer med

netværksdækning. Kortene i bilag 3 viser dækningsgraden af henholdsvis G2, G3 og G4

netværket i Region Sjælland19. Løsningen skal fungere uden Nem-id og log-ind. En Løsning

der kræver Log-ind med Nem-id vil være en barriere for at få patienterne til at anvende

løsningen.

5.4 Afslutning og evaluering Prototype app’en er blevet testet i 4 uger hjemme hos patienterne. Metoderne til testen er en

triangulering mellem daglig feedback, spørgeskema og tracking af det bagvedliggende data. De

anvendte metoder, i forbindelse med testen, belyser app’ens anvendelighed både kvalitativt og

kvantitativt og baserer sig både på udsagn og konkrete handlinger. En evaluering af projektets

proces kan læses i afsnit 9 Projektevaluering.

Projektet var etableret med fokus på at udvikle en prototype app til patienter med hjertesvigt. I

ansøgningen ligger der en forventning om, at projektet følges op af en ny projektansøgning og

markedsmodning af en implementeringsklar app til hjertesvigtspatienter.

6 Indsigt i brugergruppen Hjertesvigt er en kronisk lidelse, som kan være livstilsrelateret. Hjertesvigt kan forekomme hos

både yngre og ældre patienter, men der er en klar overvægt af ældre i gruppen af

19 Netværkskort: https://www.telenor.dk/kundeservice/drift-og-dakning/dakning/dakningskort/

14

hjertesvigtspatienter. Hjertesvigt rammer både kvinder og mænd, men kigger man på

indlæggelsesforløb relateret til hjertesvigt, er det især ældre, som indlægges og med en klar

overvægt af mænd.

Figur 3: Region Sjællands hjertesvigtspatienter fordelt på alder og køn. Kilde: ”A dia, DI50 i 2015, Region Sjælland” PFI, Anders Rasmussen

Hvem er hjertesvigtspatienterne bag tallene og hvad har de brug for i forhold til en app? Figur 3

viser hvordan Region Sjællands hjertesvigtspatienter fordeler sig på alder og køn. For at få indsigt i

hjertesvigtspatientens hverdag er der søgt viden om patientgruppen på forskelig vis. Dette dels

gennem kvalitative interview af både patienter og pårørende, men også dels gennem

ekspertudtalelser fra arbejdsgruppen og ekspertpanelet. Der er ligeledes hentet information via

internettet og fra Hjerteforeningens publikationer (Figur 4).

15

Figur 4: Bidragsydere til indsigt om hverdagen med hjertesvigt.

6.1 Kvalitative interviews og ekspertsparring I interview med patienter, pårørende, klinisk og sundhedsfagligt personale, er der skabt et

forståelsesgrundlag, der har ledt til, at en primær målgruppe af app’en kunne defineres.

Resultaterne af brugerindsigten er baseret på kvalitative interview foretaget på 5 patienter og 3

pårørende, samt 4 sundhedsfaglige eksperter. Patienterne fordeler sig i alderen 55 -75 år og

repræsenterer 4 mænd og 1 kvinde. De pårørende har tætte relationer til hjertesvigtspatienten

(ægtefælle eller børn). Spørgeguiden20 til de kvalitative interview er udarbejdet af projektleder,

Mette Solgaard Frøst, som også foretog interviewene.

På baggrund af de kvalitative interview kan hjertesvigtspatienterne opdeles i tre patienttyper.

Figur 5 giver et overblik over patienterne inddelt i tre forskellige patientgrupper. Ved at gruppere

patienterne, er det muligt at skabe et fokus og på den måde få et klart billede af, hvem, af

hjertesvigtspatienterne, der vil have størst glæde af en digital løsning til daglige

vægtregistreringer. Patienttyperne er præsenteret for og verificeret af arbejdsgruppe og

styregruppe, samt af Anne Skjødt fra Hjerteforeningen.

20 Bilag 4 er spørgeguide til kvalitative interview af patienter og pårørende.

UDVIKLING AF APP TIL

PATIENTER MED

HJERTESVIGT

Hjertesvigts-patienterne

Pårørende

Sygeplejersker (arbejdsgruppe)

Ekspertpanel

Internettet

Styregruppe

16

Figur 5: Patienttyperne er defineret på baggrund af kvalitative interviews med patienter, pårørende og sundhedsfagligt personale.

6.2 Hjertesvigtspatienternes it-parathed Et væsentligt parameter, for at en app kan støtte patienter med en hverdagsudfordring som den

daglige vægtregistrering, er, at de er åbne for brugen af teknologi. I de kvalitative interview blev

der derfor spurgt ind til patienternes brug af og kendskab til smartphones, apps og tablets.

Antagelsen omkring patientgruppens kendskab til brugen af digital teknologi er sideløbende blevet

verificeret af det sundhedsfaglige personale.

Tabellen Figur 6 viser, at det vurderes, at patienttype 1 er klart overlegen i forhold til at have og

kunne anvende tablets og/eller smartphones. Patientgruppe 2 er noget mindre IT-parate og her er

det forholdsvis få, der bruger og har smartphones eller tablets. Patienter i gruppe 3 bruger kun i

meget begrænset omfang smartphones.

17

Som Figur 7 viser, er aldersgruppen over 70 år, som hjertesvigtspatienterne tilhører, den

befolkningsgruppe, der i ringeste grad har taget teknologien til sig. Figuren viser aldersfordelingen

og det daglige brug af mobiltelefoner i 2014-2015.

Dette bekræftes i en lille spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt patienter på ambulatoriet i

Næstved i uge 10, 2016. I undersøgelsen blev 29 patienter, med tilknytning til

hjertesvigtsambulatoriet, spurgt ind til deres it vaner. Af de 29 adspurgte havde kun 8 en telefon,

der kan gå på nettet (Bilag 5).

Når det alligevel er et ønske at teste en app som værktøj for hjertesvigtspatienterne, er det vigtigt

at se på patienternes evne til at tage teknologien til sig og anvende app’en.

Figur 6: Baseret på et estimat viser tabellen fordelingen af patienter mellem de tre patienttyper,

hvor stor en andel gruppen har af indlæggelser og hvor mange af patienterne, der vurderes til at

have en Smartphone eller tablet. Estimaterne er verificeret og justeret på baggrund af feedback

fra Pernille Buck, overlæge på Hjerteafdelingen på Roskilde Sygehus og Britta Lynge Remontiussen,

sygeplejerske på hjerteafdelingen på Næstved Sygehus.

Patientgruppe 1

Patientgruppe 2

Patientgruppe 3

Fordelingen af patientgruppen på de tre patienttyper

15 %

60 %

25 %

Andel af den totale mængde

indlæggelser

10 %

40 %

50 %

Andel som har en Smartphone/tablet

80 %

35 %

15 %

18

Figur 7: Daglig brug af mobiltelefon til at gå på nettet fordelt på aldersgrupper i 2014-2015. ”IT anvendelse i befolkningen 2015” Danmarks Statistik, http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=20737

Udviklingen og brugen af IT (Figur 7) og digitale devices, der bruges til internetadgang, er stigende.

Dette er et væsentligt parameter at være opmærksom på i relation til udviklingen af en app til

hjertesvigtspatienter. Som figuren illustrere stiger andelen at borgere der dagligt benytter en

mobil telefon til at gå på nettet.

”Du kan sidde over for en patient og tænke: de er ikke særligt IT-kompetente og så er de det

alligevel. Du kan slet ikke vide”

(Citat: Helle, Hjertesvigtssygeplejerske og deltager i arbejdsgruppen)

Trods den umiddelbart dårlige statistik for patientgruppens it-parathed, er der alligevel et

rationale i at benytte teknologi som støtte til patientgruppen. Fordelen i at benytte en app er, at

app’s og smartphones/iPads har en intuitiv og enkel opbygning. I app’s er det muligt at designe

enkle og umiddelbare løsninger, der fokuserer på specifikke brugerbehov, ligesom patienten kan

tage app’en med, så skærmbilleder og oversigter kan vises til konsultationer med læger eller

sygeplejersker. I udviklingen af app’s på smartphones og tablets ligger der nogle unikke

muligheder for registreringer, feedback og nudging. Det er f.eks. muligt at sende patienten

pushbeskeder og notifikationer, der minder patienten om de daglige vejninger. App’en rummer

dermed løsningsmuligheder, som et stykke papir ikke kan give på samme effektive måde.

http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=20737


19

Sygeplejersken bag hjerteapp-projektet forklarer fordelen ved en app, fremfor eksempelvis en

papirløsning, således:

”Papiret, det bliver jo væk. Det er ikke så smart. Det udgår, det bliver udfyldt. Det gør en

app ikke og app er jo fremtiden, de vil være alle steder”.


Hun fremhæver især muligheden for, at patienten kan overføre informationer om sin vægt direkte

til afdelingen eller ambulatoriet som en væsentlig fordel ved en app. Det vil kunne betyde færre

arbejdsopgaver og større sikkerhed pga. mindre risiko for fejlregistreringer. Tilsvarende vil

personalet kunne dele informationer med ambulatoriet og/eller sundhedscentrene i

kommunerne, ligesom de ville have mulighed for at tage direkte kontakt til patienten, hvis de på

informationerne kunne se, at der var alvorlige vægtudsving.

6.3 Hjertesvigtsapp’ens primære målgruppe. På baggrund af de identificerede patienttyper og deres IT-parathed vurderes det, at den primære

målgruppe, som Hjertesvigtsapp’en retter fokus mod, er patientgruppe 2. Begrundelsen herfor er,

at:

De fleste hjertesvigtspatienter er placeret i gruppe 2

Gruppen har et stort behov for værktøjer, der kan hjælpe dem med at huske daglige

vejninger

Gruppen er i en vis grad digital og forventningen er, at gruppen af it-parate også vil stige i

denne gruppe over de kommende år21.

Udfordringen for gruppe 2 er deres begrænsede it-parathed. Når valget alligevel falder på denne

gruppe af patienter, er det baseret på en vurdering af, at også denne gruppe fremadrettet vil få

flere og flere it- kompetente patienter. Desuden afspejler gruppen i øvrigt den gennerelle

udvikling hos befolkningen. Samtidig vil en løsning, der påminder patienten om dagligt at veje sig,

lette behovet for støtte fra de pårørende.

Det sundhedsfaglige personale peger ligeledes på, at patienterne i gruppe 2 også er særligt

interessante, fordi det især er blandt denne gruppe, at de medicinsk kan gøre en forskel.

”Den største gruppe vil jeg sige, det er 2’erne og det kan godt være, der ikke er ret mange

af dem, der er de store IT-brugere, men de kan blive det, fordi de fungere stadig i

hverdagen.

21 Rapport fra Danmarks statistik: http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=20737



20

Det er jo dem, vi gerne vil have fat på. Det er lige præcis den gruppe, som bliver genindlagt

på grund af væskeproblemer”.


Patientgruppe 1 vil, som en naturlig del af deres dagligdag, benytte smartphones og app’s og vil derfor være en naturlig del af brugergruppen, selv om det ikke er dem, der har været fokus på i udviklingsprocessen for Hjertesvigtsapp’en.

7 Workshoppen At inddrage patienten som partner er essentielt i forhold til at få en realistisk og brugernær indsigt

i, hvad hjertepatienternes udfordringer er omkring daglig vægtregistrering. På workshoppen

deltog 3 patienter, 2 pårørende og arbejdsgruppen (2 sygeplejersker).

Optimalt set havde der i workshoppen været repræsenteret patienter fra alle tre patientgrupper

(jfr. Figur 5). Patienterne, der repræsenterer gruppe 3, har dog begrænset overskud, da de ofte er

meget syge. Dette er medvirkende til, at de enten ikke kunne, eller ikke ville, deltage i en

workshop. Dette er der forsøgt kompenseret for i kraft af sygeplejerskernes deltagelse i

workshoppen, samt gennem dialog og sparring på patientgruppens behov og udfordringer.

Agendaen på workshoppen var, at:

Verificere og udfordre indsigter fra interview med patienter, pårørende, klinikere og andre

eksperter

Co-create på løsningsidéer til, hvordan udfordringen omkring daglig vejning og handling på

forandringer kan løses

Kortlægge en brugerrejse for patientgruppe 3

Patienterne, der deltager i workshoppen, skulle føle et ejerskab og en forpligtigelse til at

hjælpe, så andre kan få et bedre sygdomsforløb.

Indledningsvist på workshoppen fortalte deltagerne kort deres historie op til, og hverdagen efter,

hjertesvigtsdiagnosen. Herefter blev de opdelt i 2 grupper. Grupperne skulle, på trods af

forskellige baggrunde i hver gruppe, løse en opgave i fælleskab. Opgaven bestod i at vende et

spørgsmål på hovedet og se et problem fra et nyt perspektiv. Metoden kaldes negativ

brainstorm22. Figur 8 viser et eksempel på metoden fra workshoppen. I opgaven stilles et positivt

22 Negativ brainstorm: http://innovationsguiden.dk/brugere/ide-og-konceptudvikling/negativ-brainstorm

21

spørgsmål, som vendes til et/flere negative spørgsmål. Fx. hvordan får vi patienterne til ikke at

reagere på vægtstigning? Spørgsmålet besvares med så mange svar som muligt og til sidst vendes

alle disse svar til positive pendanter, og forhåbentligt nye idéer, til at løse udfordringen. Bilag 6

viser et forstørret billede af gruppernes positive svar samt løsningsforslag på den givne udfordring.

I den sidste opgave på workshoppen skulle alle deltagere i fællesskab beskrive en fiktiv

patientrejse23 for netop patientgruppe 3. Grunden til, at patientrejsen udelukkende blev lavet for

denne patientgruppe, er, at det blev vurderet, at yderligere indsigt i denne patientgruppe var

relevant for det efterfølgende udviklingsforløb. Patienterne, der deltog på workshoppen, tilhørte

gruppe 1 og gruppe 2.

Via workshoppen, blev indsigten omkring patienter og pårørende verificeret og ny viden blev føjet

til.

23 Patientrejse er en konstrueret tidslinje på en periode i en given persons liv. Her er det hverdagen i en uge i en fiktiv patientprofils liv (Bilag 7)

Figur 8: Workshop - Negativ brainstormsøvelse. Opgaven skal få gruppen til at brainstorme på, hvordan patienterne motiveres til at veje sig og til at handle på forandringer. Billederne findes i stort format i bilag 6

22

Figur 9: Billeder taget af den fiktive patientrejse, der blev udviklet på workshoppen. Se billederne i stort format i bilag 8 samt beskrivelsen af en fiktiv brugertype, som ligger til grund for udviklingen af patientrejsen på bilag 7

7.1 Patienttyper

Patienttype 1

Patienttype 1 repræsenterer de patienter, der i patientgruppen har størst compliance24 til

behandlingen. Det er den patientgruppe, der står

for færrest og korteste indlæggelser. Samtidig

repræsenterer denne gruppe også den mindste

gruppe af hjertesvigtspatienterne, som illustreret i

Figur 5. Af den samlede patientgruppe er der flest

patienter i gruppe 1, der har digitalt kendskab og

it-erfaring. Blandt patienterne i gruppe 1 har langt

de fleste også selv en tablet eller smartphone.

Patienterne i gruppe 1 har fået et wake-up-call. De

har indset sygdommens alvor og formår at søge

målrettet efter viden om, hvad de selv kan gøre

for at få et godt liv med hjertesvigt. De netværker

og er aktive i forhold til at søge viden, både digitalt

og i netværksgrupper. De er åbne og deler også

gerne ud af egne erfaringer. De har en god evne til

at lære nye procedurer, finde løsninger og har

forståelse for vigtigheden af en ny livsstil. De bliver

24 Compliance: En patients efterlevelse af de anbefalinger vedr. medicinindtagelse, diæt eller livsstilsændringer, som et foreskrevet behandlingsforløb indebærer.

At kunne konkurrere om at nå

et mål er motiverende, for

mig….. her er teknologien et

godt redskab… (patient)

Jeg støtter… men mest af

omsorg og interesse… det er

ikke en løftet pegefinger… han

er jo ikke et barn (pårørende)

…. Det er rart når man kan høre

andre patienters erfaringer….

det er noget andet når det

kommer fra en der har prøvet

det selv (patient)

23

motiveret af fremskridt og vil sandsynligvis også motiveres af gameification25 elementer i

forbindelse med brugen af en app. Patientgruppen søger hjælp og støtte hos de pårørende, der

her har en supportrolle i forhold til at støtte patienten til at huske at tage medicin m.m.

Patienttype 2

Patientgruppe 2 har større behov for støtte af en

pårørende end gruppe 1. De fleste

hjertesvigtspatienter tilhører denne patientgruppe

(Figur 5). De er overvældet af livssituationen og

hjertesvigtsdiagnosen. De forstår alvoren i

sygdommen og har accepteret de nye

livsomstændigheder. Patienterne glemmer let

dagligdagsting som at tage medicin og veje sig.

Deres pårørende er en stor hjælp og med støtte fra

dem, har de fået indarbejdet rutiner omkring

medicin og vejning. De søger information og hjælp

mange steder, men ofte er det på foranledning af

en anbefaling fra en ven eller pårørende. Patientgruppe 2 mangler initiativ og handlekraft til, ved

egen hjælp, at håndtere hverdagsudfordringerne. En mindre del af patienterne i gruppe 2 har

smartphones og tablets eller adgang til én. De kan benytte sig af teknologien når de skal, men er

ikke i udpræget grad digitalt orienteret.

25 Gamification er hentet fra spil universet og betyder, at der til daglig handling tilføjes et spil eller konkurrence element.

Jeg har en seddel ved

siden af vægten, jeg vejer

mig hver morgen… det er

fast rutine (patient)

Støtten fra min kone

er vigtig… jeg glemmer

let (patient)

Jeg forstår ikke altid hvad de

siger… det er bedre at være

to til at høre beskeden så kan

det være vi forstår det hele

(patient)

24

Patienttype 3

Gruppe 3 er den gruppe, der har den dårligste

compliance til behandlingen. Gruppen mangler i

høj grad overskud og handlekraft og reagerer

enten med fornægtelse eller med stor

autoritetstro. De mangler ofte handlekraft og

forståelse for deres sygdom. Gruppe 3 er den

mindste af de tre patientgrupper og

repræsenterer altså færrest hjertesvigtspatienter

(Figur 5). Gruppen er den svageste og patienterne

indlægges oftere end resten af

hjertesvigtspatienterne. Det er også den gruppe,

der har de længstvarende indlæggelser. De er

overvældet af livssituationen, har svært ved at

ændre på uhensigtsmæssige vaner og mangler

generelt at forstå sammenhængen mellem

vægtstigninger og deres generelle livsstil.

Gruppen har den laveste tilknytning til netværk

og mindste støtte fra pårørende, måske bor de

alene. Patientgruppen er ikke digitalt interesseret

og er meget lidt it-parat. Har patientgruppen

teknologien til rådighed, anvender de den

sparsomt og er i høj grad afhængig af støtte i

brugen af den.

8 Hjertesvigtsapp’ens funktioner Når patienterne åbner app’en for første gang, skal de, som det første, acceptere betingelser for

brug og opsætte nogle generelle indstillinger for at kunne benytte app’ens funktioner.

På indstillingssiden (Figur 10) skal patienterne aktivere, om de ønsker en påmindelses-sms på

deres telefon samt hvilket telefonnummer sms’en skal sendes til. Det samme gælder, hvis de

ønsker, at en pårørende skal få en sms i tilfælde af, at de ikke har registreret en vægtindtastning i

3 dage. For at kunne sammenligne vægtindtastningerne fra dag til dag, er det vigtigt, at

patienterne vejer sig på samme tid hver dag og beslutter sig for, om det er med eller uden tøj.

Patienterne skal derfor indtaste et tidspunkt, hvor de forventer at foretage den daglige

vægtregistrering. App’en beregner et interval på +/- 1 time og afsender en påmindelses-sms

… min datter hjælper

mig med computeren-

det interessere mig

ikke (patient)

Har ikke noget imod at

veje mig, lægen siger

jeg skal…. jeg ved ikke,

hvorfor jeg skal veje mig

(patient)

Mine søskende og jeg bor langt

væk, det er svært…. vi er ikke ofte

med til konsultationerne han

fortæller ikke meget… han er af

den gamle skole og piber ikke…

(pårørende)

Skal jeg gøre noget godt

for mig selv tager jeg en

øl og en sildemad

(patient)

25

30 min. efter det tidspunkt, patienten har indtastet som daglig vejetidspunkt. Brugerne af app’en

skal gennem 2 trin i forbindelse med deres daglige vægtregistrering.

Trin 1

I trin 1 skal patienten indtaste sin vægt (Figur 11). Indtastningstastaturet kommer frem ved, at

brugeren trykker i feltet, hvor vægten vises. Når indtastningen er foretaget, får brugerne

automatisk feedback. Det er muligt at genindtaste vægten, hvis der er tastet forkert, men kun én

vægt om dagen kan registreres. Når brugerne åbner app’en dagen efter, er indtastningssiden

nulstillet og klar til en ny indtastning.

Figur 11: Siden hvor patienten hver dag taster vægten ind.

Figur 10: Indstillingssiden som patienterne skal udfylde første gang, de åbner Hjertesvigts app'en.

26

Trin 2

Trin 2 er den feedback, patienten modtager på baggrund af vægtregistreringen. Figur 12 viser de

tre feedbackskærme. Patienterne modtager den grønne skærm, når deres vægtdifference ikke

overstiger 1,4 kg. Gul feedback udsendes, når vægtdifferencen er mellem 1,5 og 1,9 kg. Den røde

feedback aktiveres, når vægtdifferencen overstiger 2 kg. En bagvedliggende algoritme tager højde

for, hvis patienten ikke får foretaget de daglige vejninger og akkumulerer vægtdifferencen gennem

de foregående dage. På alle skærmbilleder får patienterne en række opmærksomhedspunkter, der

skal hjælpe dem med at foretage den korrekte handling. Er patienten på nogen måde i tvivl, er der

på siden et telefonnummer til enten ambulatoriet eller akutlægen.

Figur 12: Feedbackskærmene som patienten modtager i forbindelse med deres daglige vægtregistreringer på Hjertesvigtsapp.

Stiger vægtdifferencen gradvist, så den overstiger 1,5 eller 2 kg, vil patienten få et skærmbillede

med en informationstrekant, (Figur 12) der informerer om den gradvise vægtstigning og giver den

feedback, der svarer til vægtstigningen. Reducerer patienterne derimod deres vægt, på baggrund

af en gul eller rød feedback, får patienterne en positiv feedback. Med smileyskærmbilledet som

ses i Figur 13, får patienterne en indikation på, at de er på rette vej. Ønsker patienten et overblik

over vægtdifferencen, kan de klikke på kalenderikonet nederst på siden. Overblikssiden (Figur 13)

fokuserer ikke på den faktiske vægt, men på vægtdifferencen, da det væsentlige er, at patienterne

forholder sig til den reelle vægtforskel fra vejning til vejning. Farverne på siden indikerer, hvilken

feedback, patienten har modtaget, på baggrund af de daglige vægtindtastninger.

27

9 Test af prototypeapp’en Hjertesvigt En forudsætning for at implementering af app’en skaber den forventede økonomiske besparelse

og værdi for patienterne, i forhold til øget patientservice, er, at patienterne kan bruge og finde

app’en anvendelig i forhold til vægtregistrering. I en testperiode26 på 4 uger er det ikke muligt at få

et reelt billede af, om patienterne på lang sigt kommer til at anvende app’en. I stedet var det

vigtigt at afklare:

Om patienterne syntes, det er nemt at bruge app’en – app’ens brugervenlighed

Hvad patienterne syntes om app’ens indhold og funktion

Om app’en er et egnet registreringsværktøj for patienter med hjertesvigt.

Prototype app´en er, som tidligere nævnt, testet af brugere i hjemmet i 4 uger. 9 patienter og 4

pårørende deltog i testen. Inden den egentlige prototypetest var 2 patienter inviteret til at komme

med den første umiddelbare feedback på brugervenligheden og app’ens funktioner. Til både præ-

testen og 4-ugerstesten gjaldt det, at patienter og pårørende var rekrutteret af arbejdsgruppen.

Rekrutteringen er overvejende sket i forbindelse med indlæggelse på hjerteafdelingen eller ved

konsultation på hjerteambulatoriet på Næstved Sygehus.

I forbindelse med testperioden fik patienter og pårørende udleveret en dagbog, som de, undervejs

i testperioden, kunne skrive noter i. Samtidig havde de mulighed for personlig kontakt og support

via telefon i tilfælde af, at app’en ikke fungerede hensigtsmæssigt.

26 Test set-up er tilrettelagt af Mette Solgaard Frøst med sparring fra arbejdsgruppe.

Figur 13: første skærmbillede viser en informationstrekant, som patienterne får på baggrund af den feedback, de modtager. I midten er smileyskærmbilledet. Det får patienten, når vægten falder fra en gul eller rød feedback. Sidste skærmbillede giver et overblik over vægtregistreringer og feedback.

28

Afslutningsvis fik testdeltagerne udleveret et spørgeskema, som 8 patienter og 3 pårørende har

besvaret. Alle havde deltaget i prototypetesten.

Patienterne, der deltog i testforløbet, repræsenterede overvejende patientgruppe 2. Patienter fra

både gruppe 1 og gruppe 3 var repræsenteret, men ikke i en repræsentativ fordeling. Optimalt set

havde alle patienttyper været ligeligt repræsenteret i testen. Årsagen, til at det var en udfordring

at rekruttere patienter fra specielt patientgruppe 3, er overvejende, at gruppen ikke ønskede, eller

havde overskud, til at deltage. Samtidig har rekrutteringen været begrænset af kun at foregå på ét

testsite. Da patientgruppe 2 er den primære målgruppe for app’en, gav testen en indikation på,

om prototype app’en lever op til brugerforventninger og projektets forventede resultat.

9.1 Resultat af præ-prototypetest Formålet, med at afholde en mindre indledende prætest af prototypen, var at fange og korrigere

mindre fejl og uhensigtsmæssige designs inden igangsættelse af den egentlige test. Præ-testen

blev gennemført med to testpersoner, der begge havde begrænset kendskab med app’s og iPads.

Vigtigste observationer ved prætest af Hjertesvigtsapp:

Generelt var patienterne udfordret på brugen af iPads. Testpersonerne havde udfordringer

med at finde hjem-knappen og var ikke bekendt med slidefunktionen til at skifte mellem

sider

Problemer med scroll-funktionen; rammer ned i fx telefonnummerfeltet på

feedbacksiderne

Ikonet til overblikssiden var ikke let at forstå. Det er blevet ændret hos den endelige

prototype

Svært ved at få indtastningsfeltet frem, så de kan indtaste vægt

Usikkerhed omkring tænd/sluk for app’en

Testpersonerne forstod teksterne og fandt dem relevante.

29

9.2 Resultat af 4 ugers prototypetest Resultaterne af den 4 uger lange brugertest27 er

blevet analyseret ud fra to forskellige

perspektiver. Et kvalitativt der er baseret på

udsagn fra spørgeskemaet, som patienter og

pårørende besvarede ved endt test, samt et

kvantitativt der er baseret på bagvedliggende

data, der ligeledes er trukket efter endt test.

Denne tracking er udelukkende på den adfærd,

brugerne har haft i brugen af app’en. Daman, der

har været udvikler på løsningen, har udarbejdet

en rapport med konklusioner på disse data (Bilag

9).

En af konklusionerne fra rapporten er, at

deltagerne i testen har været meget engagerede

og at stort set alle har været inde hver dag for at

registrere vægten. En del har haft behov for at

taste vægten flere gange og gennemsnitligt har

brugerne brugt 54,2 sekunder inde på app’en hver dag.

Resultater fra spørgeskema

På Figur 5 er det illustreret, at testpersonerne i overvejende

grad vurderede anvendeligheden af app’en positivt og at

den for flertallet hjalp dem med de daglige

vægtregistreringer. App’en opfylder også deres

forventninger. Det er ca. lige delt mellem testpersonerne,

om de mener, at app’en kan/ikke kan bruges i deres hverdag.

Det skyldes formodentligt, at en del af patienterne, der deltog i

testen, allerede havde gode rutiner for daglige

vejninger og fundet frem til et system, der virker for

dem. Dette afspejler sig også i spørgsmålet, om

patienterne vil benytte app’en igen, hvor flere svarer,

at det vil de ikke.

På spørgsmålet om påmindelsesfunktionen, er det

ligeligt delt, om patienten har valgt at få

påmindelserne på de daglige vejninger. Det er også kun ¾ af patienterne, der har tilmeldt en

27 Bilag 10: Er figurer der illustrere testresultater fra spørgeskema undersøgelsen

Jeg synes det er godt, at

vægten kan skrives ind i en

app i stedet for på et papir

på køleskabet, der kommer

ikke naboen ved, hvad jeg

vejer (patient)

Det er dejligt at fokus i

oversigten er på vægtforskellen

og ikke på selve vægten. Det

motiverer at kunne se at vægten

går i den rigtige retning uden at

se vægt tallet…(patient)

Oversigten er god, at der

er fokus på

vægtdifferencen motiverer

til at tabe yderligere kilo…

(patient)

Det motiverer ikke mig med

en app, jeg vejer mig hver

dag og ved hvad jeg skal gøre

når vægten stiger (patient)

Reminderen

hjælper når

rutinerne tager

over (pårørende)

30

pårørende som kontaktperson. Resultatet er

overraskende, taget i betragtning, at

kontakten med de pårørende vægtes højt af

flere patienter i de indledende interviews.

Desuden har flere patienter tilkendegivet, at

det er svært at huske at få indarbejdet nye

rutiner og derfor har de været positive over

for en reminderfunktion i app’en. En mulig

årsag kan være, at patienterne ikke ønsker at

involvere pårørende, eller at de vurderer, at

det ikke er nødvendigt for dem at få støtte

fra en pårørende. En årsag kan også være, at påmindelsesfunktionen i denne appversion ikke er

optimal og derfor kræver yderligere udvikling og design. At interessen for påmindelsesfunktionen

er større i de indledende interviews, end i spørgeskemaet, kan skyldes, det overvejende er et

ønske, der kendetegner et behov hos de pårørende. Dette kan skyldes, at opgaven, med at

påminde og støtte patienterne kan føles stor hos nogle af de pårørende. Nogle af de pårørende

ytrede i interviewene, at rollerne i parforholdet ændrer sig med hjertesvigtsdiagnosen og at det

kan være en udfordring.

Skærmbilledet med oversigten, som patienterne får efter vægtregistreringerne, er de fleste

testbrugere tilfredse med. Generelt har testpersonerne fundet feedbacken relevant og må derfor

anses som en funktion, det er værd at arbejde videre med i en fremtidig version af

hjertesvigtsapp’en.

Kun få patienter tilmeldte en pårørende som støtteperson i testforløbet. De, der havde tilmeldt en

pårørende, havde en stabil vejerutine, der gjorde, at de pårørende ikke modtog påmindelsen.

Grunden, til at patienterne ikke havde tilknyttet en pårørende, kan være, at de ikke følte sig

komfortable med at involvere en anden person, eller at de havde den overbevisning, at de kunne

huske vægtregistreringerne selv. En løsning kunne være, at den, der skal påminde, skal tilhøre det

sundhedsfaglige personale, da patienterne i gruppe 2 og 3 ofte lytter til autoriteter. Hvorvidt

løsningen er relevant eller ej, kræver yderligere dialog og udvikling i samarbejde med både

patienter, pårørende og klinisk personale.

Spørgeskemaet var ikke den optimale opfølgning på testen, idet undersøgelsen have få deltagere

og dermed gav en begrænset feedback. En bedre feedback kunne sandsynligvis være opnået med

fokusgrupper eller workshops, hvor patienter, pårørende og klinikere kunne have delt erfaringer

og viden. Dette var dog ikke muligt at gennemføre inden for projektets tidsmæssige ramme.

App’en skærper

motivationsfaktoren

(pårørende)

Det er rigtigt vigtigt at holde

øje med vægten – her kan

forskellige remindere hjælpe

(pårørende)

31

9.3 Sammenfatning af væsentlige indsigter fra test Indsigterne er sammenfattet i punktform ud fra rapporten, som Daman har udarbejdet på

brugeradfærd samt resultaterne af spørgeskemabesvarelserne:

Oversigten har stor værdi og bør bibeholdes i en lignende form

Påmindelsesfunktionen skal re-designes. Eventuelt skal patienterne aktivt framelde

funktionen frem for at tilmelde funktionen. Som tilknytning til påmindelsesfunktionen kan

der arbejdes på at etablere et andet netværk end de pårørende, fx

ambulatoriesygeplejersker og/eller andre hjertesvigtspatienter

Relativt mange (efter 15,6% af alle sessioner) modtog feedback om lille eller stor kritisk

vægtøgning. Dette indikerer, at denne feedback har haft relevans for relativt mange

brugere

Feedback pga. vægtforbedring – smileyskærmbilledet, som patienterne har modtaget på

baggrund af en vægtreduktion - har patienterne vurderet til at være væsentlig. Samtidig er

det positivt, at patienterne har fået en vægtreduktion på baggrund af en gul eller rød

feedback i testforløbet. Dette er en funktion, som bør være en del af en fremtidig app

Funktionen ’Indtast vægt igen’ har været indgang til vægtindtastning i de fleste app-

sessioner. Dette er ikke optimalt, da det gør vejen fra åbning af app’en til app’ens

hovedfunktion længere. I en videreudvikling af app’en bør vejen til vægtindtastning

optimeres

Udfordringerne omkring brugernes it-parathed vurderes til at kunne afhjælpes ved, at der

som introduktion til app’ens brug også er en vejledning i basale device funktioner.

Testpersonernes engagerede deltagelse tyder på, at app’ens funktioner og design har ramt et eller

flere brugerbehov i gruppen af patienter, der deltog i test. Udfordringen er, hvordan patienterne,

der ikke er repræsenteret i testforløbet, vil interagere med app’en. Dette er ikke tilstrækkeligt

undersøgt i dette testforløb og vil kræve yderligere udvikling og test. De patienter, der deltog i

testen, var generelt godt tilfredse med app’en og kunne se en værdi i at benytte den i deres

hverdag.

Langt de fleste feedbacks om kritisk vægtøgning har været baseret på vægtøgning over tid (2-6

dage) og ikke vægtøgning fra dag til dag. Dette indikerer, at denne funktion er særdeles central. I

en videreudvikling af app’en bør denne funktion bibeholdes og udvikles.

10 Projektevaluering Som opfølgning på projektets gennemførsel vil der i det følgende afsnit blive evalueret på

projektets fire overordnede faser.

32

Opstart

Projektopstarten var, i forhold til den oprindelige plan, udskudt og havde således opstart op til

sommerferieperioden 2015. En projektopstart på dette tidspunkt var ikke optimal i forhold til, at

projektets centrale arbejdsgruppe var på ferie og den reelle opstart først tog fart efter

sommerferieperioden. Det senere opstartstidspunkt resulterede i et komprimeret projektforløb.

Dette førte til, at patientinddragende aktiviteter blev gennemført med et minimum af aktiviteter.

Projektperioden var defineret til 7 mdr., hvor den oprindelige projektgruppe havde haft en

opstartsperiode inden. Opstart og igangsættelse af projektet var i nuværende projektperiode

inkluderet i projektperioden, hvilket har haft en betydning for projektets resultater.

Det indledende forløb, med etablering af kontakt med arbejdsgruppen, var meget positivt. Det var

tydeligt, at projektideen udsprang af et behov identificeret på afdelingen og dermed var forankret

på sygehuset. Generelt var interessen for at indgå og bidrage med viden i forbindelse med

ekspertpanelet ganske stor. Det har haft stor betydning, at det generelt har været tilgængeligt at

få verificeret eller udfordret antagelser i forbindelse med for eksempel patientgruppen og

hjertesvigt som diagnose.

Projektet havde en lille styregruppe og manglede fra projektstart deltagelse fra IT-afdelingen, der

først indtrådte i styregruppen midt i projektforløbet. I projekter som dette, hvor der er

brugeranvendt teknologi involveret, er det fremadrettet ønskeligt at sikre deltagelse fra IT allerede

fra projektets opstart. Dette vil optimere løsningen og sikre løsningens fremtidige mulighed for

implementering.

Indsigt og design

Arbejdsgruppen havde en vigtig funktion i relation til rekruttering af patienter til både de indledende interview og efterfølgende tests. Opbakning fra de interviewede patienter og pårørende, for at dele viden om hverdagen med

hjertesvigt, var stor. Ligesom alle deltagere i workshoppen bød ind med engagement og viden i

ønsket om at bidrage til en god løsningsidé, viden og sparring. Fordelingen af patienter var i

interviewene bredt fordelt på hele patientgruppen, mens at workshopdeltagerne overvejende

havde repræsenterende fra patientgruppe 2. Optimalt set havde der været en mere ligelig

fordeling af patienter fra alle patientgrupper på workshoppen. Dette var dog ikke muligt. Det er

væsentligt at indtænke, hvordan alle patientgrupper fremadrettet kan inddrages som

workshopdeltagere og videndelere.

Prototype og test

Udviklingsforløbet og samarbejdet med leverandøren har fungeret godt og konstruktivt. Udviklingsarbejdet har både drejet sig om udviklingen af løsningen konceptuelt og omkring udformningen af de bagvedliggende algoritmer for feedback funktionen i hjertesvigtsapp’en. I

33

denne proces blev der i stor udstrækning trukket på arbejdsgruppens og eksperternes viden om hjertesvigt og deres indgående kendskab til patientgruppen. I forbindelse med test af app løsningen opstod der en del udfordringer omkring IT-sikkerhed,

herunder hosting og login. Problemet var app’ens sms funktion, der gemte telefonnumrene på

patient og pårørende (Bilag 11). I en fremtidig løsning er det væsentligt at sikre løsningens

brugervenlighed og it-sikkerhedskrav. Udfordringerne omkring sms-påmindelser er vigtige at få

løst til en version 2.0 af hjertesvigtsapp’en. Nem-sms28 kan være en løsning, men er ikke

umiddelbart egnet til patientgruppen, da det kræver, at patienterne benytter Nem ID, hvilket er

omstændigt og ikke står i proportion med patientens øvrige interaktion med app’en. Nem-SMS og

Nem-ID vil ligeledes i en testperiode kræve et stort set-up, der ikke umiddelbart vil være muligt at

gennemføre i en afgrænset testperiode

Prototype app’en er testet på begrænsede antal brugere. Dette relaterer sig i en vis udstrækning

også til projektperiodens omfang. Et længere tidsmæssigt forløb havde åbnet op for muligheden

for at afholde flere tests for at sikre en valid datamængde. Flere testdeltagere kunne også have

været imødekommet ved at anvende flere testsites.

Den opsatte testperiode fungerede overordnet set fint og levede op til målet om at afklare,

hvorvidt patienterne kan anvende løsningen. Udfordringen i testperioden var patienternes

manglende IT-parathed. For nogle af patienterne var basale funktioner, som at tænde/slukke og at

slide sider på en iPad, ikke kendte. Det betød, at der i testperioden blev brugt væsentligt flere

ressourcer på at guide og vejlede testbrugerne end først antaget.

Afslutning

Indeholdt i afslutningsfasen for projektet er en evaluering og rapportskrivning, samt en plan og et

scope for Hjertesvigtsapp’ens fremtidige ansøgning.

11 Hjertesvigt 2.0 - scope til ny projektansøgning Formålene med at fortsætte med et nyt projekt og videreudvikle Hjertesvigtsapp’en er

flerstrenget.

At opnå en besparelse ved færre indlæggelsesdage og indlæggelsesforløb for hjertesvigtspatienter ved at støtte dem i øget egenomsorg

At forbedre patinternes forståelse for sygdommen og evne til at reagere på vægtdifference og dermed øge patientens livskvalitet. Ved hjælp af nudging og forståelse af kognitive handlemønstre at videreudvikle app’ens funktioner til et motivere værktøj for

28 Nem-SMS: Nem-SMS giver mulighed for at påminde borgere og virksomheder via sms om aftaler med det offentlige (http://www.digst.dk/Loesninger-og-infrastruktur/NemSMS)

34

hjertesvigtspatienterne, der yder patienterne støtte i hverdagen til at holde fokus på vægtdifferencen

Kompetenceopbygning i regionen o Øge kompetencerne for udvikling af nye app’s og håndtering af eventuelle indkøb af

app’s i regionen o Udvikling af proces for inddragelse af indkøbsbeslutning og forberedelse

Med videreudvikling, optimering og yderligere markedsmodning er det målet at sikre en kvalificeret løsning, der har implementeringspotentiale, samt at støtte implementeringens første fase som en del af projektet.

Det vurderes, at denne app er meget velegnet som lærings-case, da den er meget enkel og ikke

kræver integration med eksisterende IT systemer. Funktioner der er essentielle at bibeholde og

arbejde videre med i en ny version af app’en er:

Registreringsskemaet. Det fungerer godt og er meget væsentligt

Feedbackskærmene. Designet på skærmbilleder og brugerfladen skal udvikles og designes

yderligere i samarbejde med patienter og pårørende

Algoritmerne der ligger til grund for den feedback, som patienterne får, fungerer godt,

men har potentiale til yderligere udvikling. Hvor langt skal app’en regne tilbage i tid? Hvad

er udgangsvægten? Er der forskel på, hvor store udsving i vægt den enkelte patient

accepterer, eller skal app’en give feedback på symptomer?

Undervisningsmateriale til både patienter, pårørende og klinikere, så de ved, hvordan både

app og device fungere.

I bilag 12 er der vedlagt et scope til en ny ansøgning, samt et eksempel på en forretningsplan for

den private part. Dette er illustreret i et Business canvas i bilag 16.

11.1 Hjertesvigtsapp’ens besparelsespotentiale for Region Sjælland. Besparelsespotentialet for Region Sjælland i forbindelse med en implementering af

Hjertesvigtsapp’en hos regionens hjertesvigtspatienter er beregnet konservativt til at være på 6.9

mio. kr. pr. år. Dette i kraft af en reducering af antallet af indlæggelsesforløb for

hjertesvigtspatienter.

Besparelsesgrundlaget er beregnet ud fra 3 parametre:

1. Hvordan er patienternes it-parathed? Hvor mange hjertesvigtspatienter går på nettet hver

dag på deres smartphone?

2. Hvor mange af de indlæggelsesforløb, som hjertesvigtspatienterne har, kan undgås?

3. Hvad koster et gennemsnitligt indlæggelsesforløb for en hjertesvigtspatient?

Hjertesvigtspatienternes it-parathed har betydning for app’ens succes. Efter testforløbets

afslutning er dette derfor et emne, som projektet har rettet yderligere fokus mod i forbindelse

med beregningen af besparelsespotentialet. Som illustreret på Figur 3 er den typiske

35

hjertesvigtspatient over 70 år gammel og for et antal, der er steget fra sidste år til i år, har flere af

disse hjertesvigtspatienter smartphones og benytter internettet dagligt via en mobiltelefon.

Hjertesvigtspatienterne er gennemsnitligt indlagt i 5,3 dag pr. indlæggelsesforløb, og samlet set

har patientgruppen 194329 forløb hvert år i region Sjælland. Figur 14 viser antallet af

indlæggelsesforløb, hvor patienten dagligt bruger internettet. Disse udgør potentielt 774 forløb.

Dette under forudsætning af at vi antager, at hjertesvigtspatienten er repræsentativ for hele

befolkningen.

Alder Brug af

mobiltelefon

eller

smartphone i de

seneste 3

måneder

(%)

Andel af

befolkningen

som dagligt

bruger internet

på mobilen (%)

Antal

patientforløb i

2015

Antal forløb

hvor patienten

dagligt bruger

internet på

mobilen (2015)

15 - 44 97 81 73 59

45 - 64 93 60 417 250

65 - 74 88 43 542 233

75 - 89 72 30 775 232

Total 1807* 774

* Patienter over 89 år er udeladt

Figur 14: antallet af forløb hvor hjertesvigtspatienterne dagligt bruger internettet via deres mobiltelefon.

Den gennemsnitlige pris pr. indlæggelsesforløb ligger på 29.700 kr.30 Antallet af

indlæggelsesforløb, som vurderes til at kunne undgås, er baseret på interview med klinikere fra

regionens hjerteafdelinger, der dagligt behandler hjertesvigtspatienter. Med baggrund i interview

29 Tallene er hentet fra eSundhed, DRG, LPR samt Danmarks Statistik og bearbejdet af PFI, Anders Rasmussen. 30 Tallene er hentet for på eSundhed DRG LPR, og bearbejdet af PFI, Anders Rasmussen

36

med klinikere på 7 af Region Sjællands sygehuse,31 der behandler hjertesvigtspatienter viser det

sig at de fleste af hjertesvigtspatienterne indlægges på diagnosekode DI50. Af dem vurderes det,

at 85% af dem bliver afvandet under indlægges. Samt at det vurderes, at 35% af disse indlæggelser

kan undgås, hvis patienten er opmærksom på væskeophobning og reagerer på vægtstigningen i

tide. Det betyder, at 30 % af alle indlæggelsesforløbene, der er registreret på diagnosekode DI50,

kan undgås. Med dette estimat er der ikke taget højde for patienter, der ikke ønsker at benytte

app’en, den sociale ulighed som kan være udslagsgivende for patientgruppen, samt at patienter,

der ikke har en smartphone, måske benytter en iPad eller tablet til at gå på nettet. Tallene

inkludere heller ikke patienter, der lejlighedsvis går på nettet via telefon eller tablet.

Ved at gange de tre parametre: it-parate patienter, indlæggelsesforløb der kan undgås og prisen

for et indlæggelsesforløb, fås et besparelsespotentiale på 6.9 mio. kr. pr. år for Region Sjælland.

12 Konklusion Overordnet set er projektet gennemført i overensstemmelse med projektplan og leverancemål.

Projektets kvalitet lider dog i nogen udstrækning under at være blevet gennemført under

projektvilkår, der er ændret i forhold til den oprindelige plan.

Projektets mål var at udvikle en prototypeapp, der kunne støtte hjertesvigtspatienter til at handle

på væskeophobning samt reagere i tide for at minimere antallet af indlæggelser af

hjertesvigtspatienterne. Desuden ønskedes det afklaret, om en app er et egnet værktøj for

patientgruppen. Som en del af projektet har det desuden været et mål at involvere patienten som

partner og fremme innovationskulturen på regionens sygehuse. Disse mål er det lykkedes at indfri

inden for de økonomiske og tidsmæssige rammer.

Der har været et stort engagement i projektet både blandt klinikere, pårørende og patienter.

Dette må anses for at være en indikation på, at denne arbejdsform er relevant i forbindelse med at

udvikle løsninger med afsæt i konkrete kliniske udfordringer med en høj grad af

patientinvolvering. Grundet projektets relativt korte forløb, har der været begrænset tid til at

afholde brugerinvolverende aktiviteter. Der er afholdt én workshop, hvor deltagerne bidrog med

værdifuld indsigt og stort engagement. For at opnå et optimalt udbytte af brugerinvolverende

aktiviteter, skulle der i projektforløbet have været en eller to workshops yderligere. Dette for at

løsningen i langt højere grad kunne udvikles og afspejle klinikernes og patienternes faktiske behov.

31 Interviews med klinikkere der dagligt behandler hjertesvigtspatienter: Peer Grande, Nykøbing Falster Sygehus. Ledende lægesekretær Anita B. Christensen og Overlæge Pernille Buch, Roskilde Sygehus. Hjertesvigt.amb sygeplejerske Karen Birgit Bruun og overlæge Henrik Ryde, Slagelse Sygehus. Overlæge Jens Toft, Køge sygehus. Hjertesvigt.amb sygeplejerske Louise La Cour, Holbæk sygehus.

37

I udviklingen af prototypeapp Hjertesvigt er det lykkedes at holde fokus på at udvikle en simpel

app med få funktioner. På trods af app’ens begrænsede funktionsudbud, vurderer patienterne den

højt i anvendelighed. Patienternes begrænsede it-kendskab var en hæmmende faktor, men ikke

en begrænsning i forhold til at anvende app’en. Det lykkedes alle deltagerne at gennemføre hele

testperioden. Dette er en succes i sig selv og indikerer, at patientgruppen, trods begrænset it-

parathed og digital forskrækkelse, kan benytte et digitalt værktøj til egen behandling. Det er

væsentligt at påpege, at app’ens enkelthed spillede en rolle i forhold til at fastholde de digitalt

udfordrede til at fuldføre testperioden. Fremadrettet anbefales det dog at have fokus på

patienternes it-parathed og sikre, at alle patienter får den nødvendige undervisning i at bruge det

givne device samt en grundig indføring og undervisning i app’ens funktioner.

Projektet har opfyldt de opstillede mål i og med, at der i projektet er udviklet en prototype på en

app, der har til hensigt at motivere og støtte hjertesvigtspatienterne til daglig vægtregistrering.

Løsningen er i overordnede linjer lykkedes. Der har i projektet været etableret samarbejder

mellem patienter, pårørende og klinikere. Samarbejdet har været velfungerende og bidraget til

løsningens design. Mere brugerinvolvering, samt en højere grad af involvering af klinisk personale,

vurderes at ville udvikle app’en yderligere og sikre app’ens brugsfunktion og egnethed.

38

13 Bilag 1. Sygeplejerskerapport. Udarbejdet af Britta Lynge Remontiussen og Signe Olsen i forbindelse med innovationsforløbet,

som de deltog i 2013.

40

2. Projektansøgning for Hjertesvigt 1.0

50

3. Netværkskort Netværkskortene viser, hvordan dækningen er for henholdsvis 2G (blå), 3G (gul) og 4G (rød).

51

4. Spørgeguide, kvalitative interviews af patienter og pårørende

Spørgeguide Interview af patient - hjertesvigts app

Jeg er rigtigt glad for at du vil bruge tid på at gøre mig klogere på hverdagen med hjertesvigt. Jeg er ikke

på udkik efter et bestemt svar med vil gerne høre hvordan du oplever hverdagen og dine oplevelser.

Jeg vil gerne have lov til at optage vore samtale, kun for at jeg kan koncentrere mig om det du siger og ikke

samtidig skal skrive det ned.

Det du fortæller mig vil udelukkende blive brugt i forbindelse med design og udvikling af hjertesvigts

app´en. Interviewet tager ca. 30 min, vi kan til enhver til stoppe eller holde en pause i interviewet hvis du

ønsker det.

Husk at sætte optagelse i gang !!

Har du nogle spørgsmål inden vi går i gang?

Må jeg spørge dig om din alder og hvornår du har fået diagnosen hjertesvigt?

Kan du beskrive din ’livsrejse’ frem til du får diagnosen Hjertesvigt?

Kan du beskrive hvad du gør i din hverdag i dag som du ikke gjorde før du fik hjertesvigt

o Hvad syntes du er svært?

o Hvad gør du for at finde / få hjælp?

o Hvordan påvirker sygdommen dig?

Har du fået nogle nye vaner, er der noget du gør fast hver dag nu som du ikke gjorde inden?

Hvordan er din daglige rutine omkring vejning?

o Hvad gør du for at huske på at veje dig?

o Hvad gør du for at huske dine vejninger?

o Hvad synes du er vigtigt at vide i forhold til vægtstigning?

o Hvornår på dagen vejer du dig og gør du det hver dag?

Kan du forestille dig hvad der for nogle kan være en barriere i forhold til at foretage den daglige

vejning?

Hvad betyder væskereguleringen for dig?

o Hvordan holder du øje med væskeindtag?

Hvad tænker du om at skulle bruge en Smartphone til at registrer vægt?

o Har du en Smartphone?

o Hvad bruger du Smartphonen til i dag?

52

Hvem taler du med om din sygdom?

o Hvem skal du tage kontakt med hvis du får stigende vægt?

o Hvem kunne du forestille dig, kunne hjælpe eller støtte dig i at få vejet dig?

o Hvordan ville du have det med at appen havde en netværks funktion hvor du kunne dele

dine erfaringer og støtte eller blive støttet af andre patienter?

Hvis du kommer i en situation hvor du bliver usikker og ikke forstår din krops signaler hvad gør du

så?

o Hvor kan du få hjælp

o Hvem er den første du kontakter

o Taler du med andre i samme situation?

Har du fokus på andre patrametre der kan påvirke din vægt

o Alkohol

o Kost

Spørgeguide Interview af pårørende - hjertesvigts app

Jeg er rigtigt glad for at du vil bruge tid på at gøre mig klogere på hverdagen med hjertesvigt. Jeg er ikke

på udkik efter et bestemt svar med vil gerne høre hvordan du oplever hverdagen og dine oplevelser.

Jeg vil gerne have lov til at optage vore samtale, kun for at jeg kan koncentrere mig om det du siger og ikke

samtidig skal skrive det ned.

Det du fortæller mig vil udelukkende blive brugt i forbindelse med design og udvikling af hjertesvigts

app´en. Interviewet tager ca. 30 min

Husk at sætte optagelse i gang !!

Kan du beskrive din ’rejse’ som pårørende til en patient med hjertesvigt?

Hvordan er den største udfordring ved at være pårørende?

o Hvordan håndtere du de krav/forventninger der er til at dit familie medlem skal huske at

veje sig?

Hvordan tænker du at du bedst kan yde din støtte?

Hvordan ser du rollefordelingen mellem dig og din pårørende?

o Hvad er udfordringen som ægtefælde?

o Hvad er udfordringen som pårørende?

Hvordan kunne du forestille dig at være de person der fik en reminder på at dit familiemedlem skal

huske a veje sig?

o Hvad vil du gøre hvis dit familie medlems vægt stiger?

o Hvordan vil du have dem rollen som den der skal påminde og registrere om vejning?

53

5. Spørgeundersøgelse foretaget på hjerteambulatoriet i Næstved i uge 10, 2016

54

6. Co-creation. Negativ brainstorm opgave. Løsningsforslag til workshop øvelsen, Negativ brainstorm.

1: Hvordan får vi patienterne til aktivt at handle på forandring?

55

2: Hvordan får vi patienterne til at veje sig?

56

7. Fiktiv patientprofil der ligger til grund for udviklingen af patientrejsen. Prototype persona profil på patient med behov for støtte (udgangspunkt for

brugerrejsebeskrivelse i workshoppen)

Benny er 75 år, han fik hjertesvigt for 1,5 år siden. Inden han blev indlagt havde han haft lidt

problemer med konditionen, han kunne ikke gå ret langt og var meget træt. Så det med at

komme ud og besøge venner, var det blevet lidt småt med så netværket er ikke så stort

længere. Benny bor alene men har to børn, der kommer på besøg, så ofte de kan. Begge børn

bor langt væk og har deres egen familie, så han vil nødigt være til besvær.

På sygehuset har han fået besked på, at han skal veje sig hver dag, så det gør han. Men ved

ikke rigtigt hvad det er, han skal holde øje med, men tænker det hænger sammen med at han

tabte sig en del lige efter indlæggelsen. Han får besøg af en sygeplejerske en gang om ugen,

hun doserer medicinen. Han er glad for hendes besøg, og for at hun hjælper ham med

pillerne.

Hans søn og datter ringer dagligt for at høre, hvordan han har det. De ved ikke så meget om,

hvad Benny har fået at vide på sygehuset, men har forstået at det med vægten er vigtigt, at

han holder øje med. De taler meget sammen om, hvad de kan gøre, men syntes det er svært

hvad de skal reagere på. De vil rigtigt gerne hjælpe, men er udfordret af, at de bor langt væk.

Prototype persona profil på en patient med pårørendestøtte

Ole er 70 år, han fik hjertesvigt for et par måneder siden. Det har været en stor omvæltning

for ham og hans kone. De taler meget om, hvad der er vigtigt for at han har det godt. De er

åbne omkring sygdommen, søger aktivt information og inspiration om sygdommen.

De har en god kontakt med sygehuset og syntes de får den viden og forståelse, de har brug

for. De er begge med ved konsultationer med læger eller sygeplejersker. De støtter hinanden

ved sammen at stykke informationerne sammen til forståelse af sygdommen og hvad der er

vigtigt at handle på.

Ole vejer sig hver dag, samtidig med at han er blevet mere opmærksom på, hvordan han har

det. Han føler stor motivation i at registrere vægten dagligt, det giver han et overblik over,

hvad der virker for ham. Efter han er kommet i behandling, kan han igen komme i haven. Han

nyder arbejdet, selv om det må tages i små bidder og at det ofte er nødvendigt med en pause

på bænken.

57

8. Tre billeder af brugerrejse

59

9. Rapport på tracking af data i forbindelse med app test

66

10. Resultat af spørgeskemaundersøgelse efter test af app’en illustreret i figurer

i hvor høj gradsyntes du at

app'en kan brugesi din hverdag?

hjalp appen digmed at foretage

daglige vejninger?

levede appen op tildine

forventninger?

appen er let atbruge?

vil du fortsatbenytte appen?

overvejende negativt 3 1 1 1 4

neutral 1 2 1 1

overvejende positivt 3 5 5 7 3

PATIENTERNES VURDERING AF HJERTESVIGTS APP

overvejende negativt neutral overvejende positivt

Patienter der har /ikke har tilmeldt pårørende sms

nej ja

Patienter der har / ikke har tilmeldt sig SMS påmindelse

nej ja

67

oversigt grøn gul rød smiley info trekant

overvejende negativt 1 1 1 1

neutral 1

overvejende positivt 7 6 3 2 4 5

1 1 1 11

7

6

3

2

4

5

PATIENTERNES VURDERING AF FEEDBACK RELEVANS

overvejende negativt neutral overvejende positivt

68

11. Datahåndtering Viser hvordan de telefon numre som patienterne taster på indstillingssiden gemmes.

69

12. Scope til projektansøgning til Hjertesvigt 2.0 Scope til projektansøgning til Hjertesvigt

Projektnavn Hjertesvigt 2.0

Dokumentversion Version 30.3.16

Dokumentplacering

Oprettet 15. december 2015 Af Lone Stagsted Sillesen

Sidst redigeret Af Mette Solgaard Frøst

1. Årsager

Projektets

anledning/baggrund

I region Sjælland er der omkring 1943 indlæggelsesforløb af

hjertesvigtspatienter hvert år. Hver patient indlægges i

gennemsnit i 5,3 dage og et forløb koster ca. 29700 kr.

Hjertesvigtspatienter er en stor og voksende patientgruppe som

har gentagende og relativt lange indlæggelsesforløb.

Hjertesvigt er er kronisk sygdom, og en betegnelse for at hjertet

ikke er i stand til at pumpe blod nok rundt i kroppen. Når hjertet

ikke pumper optimalt, kan det ikke transportere væsken rundt,

hvilket medfører at væsken ophobes i for eksempel lunger,

mave eller ben. Er patienten opmærksom og reagerer ved en

mindre væskeophobning, kan den overskydende væske fjernes

uden indlæggelse ved at øge den vanddrivende medicin.

Reagerer patienten ikke i tide på symptomer som vægtstigning,

åndenød eller ben der hæver op, risikerer patienten at skulle

indlægges for at få drænet væsken fra kroppen. Ved en

indlæggelse kan patienten maksimalt drænes for ca. 1 liter

væske i døgnet. Typisk for patienterne der indlægges med

ophobet væske er at de har mellem 7-10 kg væske i kroppen,

dette betyder at patienten vil være indlagt en uges tid for at få

at blive drænet.

70

Det er vigtigt at patienter med hjertesvigt vejer sig ofte og

regelmæssigt. Vægtforandringer over kort tid kan være et signal

på at noget er galt; at der er ophobet væske. Når det sker er det

vigtigt at patienten tager kontakt til sundhedsvæsnet.

Når patienterne selv holder øje med og reagerer på

væskeophobninger kan antallet af indlæggelser grundet

væskeophobninger reduceres i både antal og varigheden af

sengedage pr. indlagte patient.

Idéen med en App med fokus på vægtdifference som

støtteværktøj til hjertesvigtspatienter blev født af

sygeplejerskerne Britta Remontiussen og Stine Olsen på et

Innovationskursus hos Sundhedsinnovation Sjælland i 2013. Der

blev søgt og bevilliget midler fra Vækstforum Sjælland til at

arbejde videre med projektet i 2014.

I 2015 fra juni til december har en projektgruppe bestående af

PFI, Næstved kardiologisk afd. og ambulatorium udviklet og

testet en prototype på App’en i samarbejde med det privatejede

digitale bureau Daman.

Projektet har også en anledning i forhold til udvikling og

ibrugtagning af Apps generelt. Alt tyder på, at der vil komme

flere og flere sundheds-apps i hænderne på både patienter,

pårørende og klinikere. Apps kan hjælpe med at netop den

relevante viden er tilstede lige ved hånden og kan støtte

brugerne i at tage handling. Desuden kan apps blandt andet

beregne, påminde, lagre og huske ting som er relevante i

forbindelse med et sygdomsforløb eller behandling.

I PFI har vi ikke tidligere arbejdet målrettet med udvikling og

markedsmodning af apps. Vi ser et behov for at opbygge vores

kompetencer inden for dette område.

At patienterne i højere grad får handlemuligheder til at reagere

på vægtdifference, er både til gavn for patienter og sygehuse.

Patienternes kan i højere grad håndtere deres egenomsorg i

hjemmet og undgår indlæggelse og sygehusene får et

71

besparelses potentiale der gør det muligt at fokusere på de

hjertesvigtspatienter der har allermest behov for faglig støtte.

Interessenter Projektet er et samarbejde mellem flere parter og arbejder på

flere planer. Interessentgruppen er derfor som det ses nedenfor

stor og mangfoldig.

Interessenterne er:

- Dansk kardiologisk selskab - Hjerteforeningen - Kardiologiske afdelinger og ambulatorier i regionen.

(ledelse, sygeplejersker, læger, lægesekretærer) - Kardiologisk ”indkøbsgruppe” - Hjertesvigtspatienter - Pårørende - Medicinalindustrien - Daman (privatejet digitalt bureau) - Indkøbsafdelingen - IT afdelingen - DITS (Domæne IT styregruppen) - Sundhedsstyrelsen - Kommunikations afd. - KU Sund - Juridisk rådgiver - Andre regioner - Interessenter internationalt – vidensdeling

Andre projekter Projekterne nedenfor er oplagte at samarbejde eller dele viden

med

Helbredsprofilen, særlig med deres aktivitet på hjertesvigtsområdet.

HIT-projekt (Hjerte Insufficiens behandling via Telemedicin), Region Hovedstaden.

OPI Platform projekterne M-psyk og DAT med fokus på kompetenceopbygning indenfor App’s

2. Muligheder

Muligheder/alternativer

, der har været

overvejet i forbindelse

Hjertesvigts app’en har et naturligt potentiale for at tilgodese

alle regionens hjertesvigtspatienter med støtte til at begrænse

antallet af indlæggelsesdage.

72

med indførsel af

projektet

Vi ser en mulighed for at App’en til hjertesvigtspatienter

fremadrettet kan modificeres, så den kan bruges bredere.

Mange forskellige patientgrupper kan have nytte af et fokuseret

værktøj til registrering og opfølgning af dagligdags udsving og

dermed støtte dem i deres egenomsorg.

Vi ser derudover en række øvrige funktioner, som App’en kan

udvides med på sigt.

3. Mål og forventet

udbytte

Projektformål Formålet med dette projekt er flerstrenget.

(30.3.2016: Det er under afklaring hvilke projekt scope der

ønskes at arbejdes videre med – scope for projektmodellerne er

vedlagt som bilag 13 +14)

1. At opnå en besparelse ved færre indlæggelsesdage for hjertesvigtspatienter, ved at støtte dem i egenomsorg

2. At forbedre patinternes forståelse for sygdommen og evne til at reagere på vægdifference, og dermed øge patientens livskvalitet. Ved hjælp af nudging og forståelse af kognitive handlemønstre at videreudvikle app’ens funktioner til et motivere værktøj for hjertesvigtspatienterne, der yder patienterne støtte i hverdagen til at holde fokus på vægtdifferencen.

3. Kompetenceopbygning i regionen. a. Øge kompetencerne for udvikling af nye app’s og

håndtering af eventuelle indkøb af apps i regionen.

b. Udvikling af proces for inddragelse af indkøbsbeslutning og forberedelse.

4. Med videreudvikling, optimering og markedsmodning er det målet at sikre en kvalificeret løsning der har implementerings potentiale, samt at støtte implementeringens første fase som en del af projektet.

73

Med dette projekt ønsker vi at give hjertesvigtspatienterne et simpelt og effektivt værktøj til at støtte dem i håndteringen af deres sygdom i hjemmet. Vi ønsker, at patienterne oplever, at vi leverer en forbedret service til dem. Vi ønsker, at samarbejdet med patienten om at opdage væskeophobning tidligt forbedres. Effekten af dette vil være færre indlæggelser og indlæggelsesdage.

Vi ønsker også at opbygge kompetencer i App-udvikling i PFI og at Region Sjælland opbygger IT kompetencer inden for brug af App’s som værktøj for patienter eller klinikkere. Denne app er meget velegnet som lærings-case da den er meget enkel og ikke kræver integration med eksisterende IT systemer.

Vi ønsker at oparbejde en kultur kultur, hvor projekter tager afsæt i reelle behov på sygehusene eller hos patienter. Vi vil udvikle en proces for inddragelse af indkøbsforberedelse og beslutning i projektet

Mål (Leverancemål) Leverancerne i projektet er:

Markedsmodnet App, der i et nærmere specificeret omfang er implementeret.

Støttemateriale til både patienter, pårørende og klinikere:

o Uddannelsesmateriale o Instruktionsmateriale (foldere, video guides,

onbording guide på app, telefonisk support) o Kommunikationspakke

Testevaluering og resultater som af-/bekræfter besparelseshypotese.

Drifts setup (regionens krav til digitaleløsninge, hosting, logind, it-sikkerhed)

Netværk/Ambassadørgruppe af klinikere.

Mulige funktioner til næste version af App’en.

Guidebog for udvikling og ibrugtagning af App’s som værktøj til patienter og klinikere.

74

I relation til hjertesvigtspatienter er målene med dette projekt:

- At reducere antallet af indlæggelser. - At reducere længden af de indlæggelser som forekommer. - At forbedre patienternes og de pårørendes oplevelse af den

service Region Sjælland yder. - At give klinikerne et bedre værktøj som de kan give deres

patienter. - At give patienterne handlemuligheder (empowerment) til at

håndtere deres sygdom og derved styrke deres egenomsorg.

I relation til kompetenceopbygningen er målene med dette

projekt:

At PFI får styrket de interne kompetencer indenfor app udvikling.

At PFI får mere viden om datasikkerhed og hvordan vi kan lave app’s med brugervenligt login (ikke NEM ID).

At PFI får viden om krav til Medical Device Certificering på app’s.

At PFI får større indsigt i hvad der kræves når en app skal tages i brug af patienter eller klinikere. Og benyttes fremadrettet.

At PFI får opbygget kompetencer i etablering af hhv. Sandbox og ”real life” testmiljøer.

Andre afledte resultater 1.

Forventet udbytte

(succeskriterier nu og på

sigt)

Det langsigtede udbytte af dette projekt forventes at være:

At patienterne bliver mere selvhjulpne, trygge, motiverede og oplever større livsglæde ved at have mere kontrol over deres sygdom.

At pårørende oplever en større tryghed og at de ved hvad de kan gøre for at hjælpe deres kære.

At presset på de kardiologisk afdelinger bliver lettet og klinikerne kan fokusere deres ressourcer på forværringer som er uundgåelige.

4. Risici

75

Risikolog Der er risiko for:

At dele af App’ens funktionalitet kræver beskyttelse vha. NEM ID. Nem ID er ikke forenelig med bruger målgruppen og hvis denne risiko optræder vil det betyde en reduktion i funktionalitet.

At en mindre procentdel af målgruppen end forventet har egen smartphone eller tablet. Dette vil reducere brugergruppen eller betyde en øget investering fra regionens side i låne-devices.

Regionens manglende erfaring med deltagelse i udvikling af medical devices/ apps.

5. Tidshorisont Ikke afklaret

Faser med produkter

Fase 1: Projektopstart (2,5 mdr.)

Etablering af projektgruppen

Afklaring af datasikkerhed og mulig certificering til medicinsk devise

Rekruttering af patienter og pårørende

Fase 2: Konceptmodning (5 mdr.)

3 iterative loops med design – test – analyse – idégenerering. Inddragelse af patienter, pårørende, klinikere og andre ressourcepersoner i co-creation workshops og test. Både selve app’en, instruktionsmateriale og uddannelse af patienter, pårørende og klinikere adresseres i de 3 loops.

Fase 3: Test i stor skala (5 mdr.)

Test af færdig løsning incl. Instruktion, uddannelse og driftssetup. 30-50 patienter på 2-3 test sites. Formål: Finpudsning af løsningen og test af besparelses-hypotese.

Fase 4: Implementering af Hjertesvigt bland patienter (5 mdr.)

Sikre 500 licenser til patienter med hjertesvigt

Sikre uddannelse af sygeplejersker og patienter

Analysere på besparelses effekt. Analysere på fastholdelses graden

76

Fase 5: Konklusion og afrapportering (0,5 mdr.)

Analyse af testresultater, konklusion og afrapportering.

Input til næste version af løsningen.

Yderligere opgaver Nogle af de vigtigste opgaver som ikke er synliggjort ovenfor er:

App’en skal til testen i stor skala udvikles til både IOS og Android platforme så patienterne i så vid udstrækning som muligt kan bruge deres egne smartphones/tablets.

App’en skal re-designes med fokus på motivation og adfærdsændring hos patienterne.

App’ens indvirkning på driften særlig på ambulatorierne skal også følges i testen.

Tidsplan

Fase 1: Projektopstart aug – okt’16

Fase 2: Konceptmodning nov’16 – april’17

Fase 3: Test i stor skala maj’17 – okt’17

Fase 4: Konklusion og afrapportering nov’17

6. Økonomi

(omkostninger)

Projektøkonomi Vedlagt som bilag 15 (Budgettet er afhængigt af hvilken scope

for projektmodel der vælges at gå videre med)

Driftsøkonomi Licens aftale med privatpart. Der dermed varetager hoasting,

vedligehold og opdateringer af app til alle valgte platforme

Investeringsvurdering

Finansiering Sponsorart: ? kr

Ansøgning om projekt midler

7. Kvalitetskriterier

Begrund udbyttet -

77

(Hvad skal der til for at

selve leverancen kan

godkendes)

Er årsagerne til

projektet forenelige

med programstrategi?

Ja. Innovations strategien påpeger blandt andet et ønske om:

a. At færre patienter indlægges, b. Projekter har et tværregionalt potentiale

8. Organisationsform

Organisationsform Styregruppe, projektgruppe og advisory board

Deltagere Styregruppe: Eva Benfeldt, Kardiologisk overlæge,

hjerteforeningen, Privat part

Projektgruppe (offentlig part): Mette Solgaard Frøst, Lone

Stagsted Sillesen, Britta Remontiussen, Sygeplejerske (udd.

Ansv. Eller kardio.evt kommunal hjemmesygeplejerske)

Rolle og opgavefordeling Styregruppe formand:

Senior bruger:

Senior leverandør:

Projektleder:

Projektadministration:

Projektdeltagere:

Ressourceindsats Afhænger af det valget scope for porjektmodel

78

13. Beskrivelse af scope for oprindeligt samt reviderede projektmodeller Oprindelig scope: 18 mdr.

Fase 1: Projektopstart

Etablering af projektgruppen og rekruttering af patienter og pårørende

Datasikkerhed og mulig certificering til medicinsk device Fase 2: Konceptmodning

3 iterative loops med design – test – analyse – idégenerering.

3 co-creation workshops med Patienten som partner, pårørende, klinikere og andre ressourcepersoner.

3 iterative loops til udvikling af instruktions-, og udd. materiale til patienter, pårørende, klinikere Fase 3: Test i stor skala

Test af færdig løsning incl. instruktion, uddannelse og drifts setup med 30-50 patienter på 3-4 test sites.

Rekruttering til implementerings fase. Fase 4: Implementering- real life test

Testdeltagerne benytter app i yderligere 5 mdr. (Sikre 400 - 500 licenser til implementerings periode)

Løsningen serviceres overvejende af privat part. Fase 5 – Konklusion, afrapportering og indstilling til indkøb

Analyse af testresultater, konklusion, kort afrapportering og indstilling til indkøb.

Revideret scope 1: 12 mdr.

Fase 1: Projektopstart:


Datasikkerhed og mulig certificering til medicinsk device Fase 2: Konceptmodning:



2 iterative loops til udvikling af instruktions-, og udd. materiale til patienter, pårørende, klinikere. Fase 3: Test i stor skala

Test af færdig løsning incl. instruktion, uddannelse og drifts setup med 20-30 patienter på 2 test sites.

Rekruttering til implementerings fase. (Yderligere 1 test site med 50-75 pt på hvert test site) Fase 4: Implementing - real life test

Testdeltagerne benytter app i yderligere 5 mdr.

Løsningen serviceres overvejende af privat part Fase 5: Konklusion, afrapportering, ansøgning om modul 2


(1,5 mdr.)

Fase 2: Konceptmodning

(2 mdr + 2 mdroverlap)

Fase 3: Test i stor skala ( 3 mdr + 2

mdr overlap)

Fase 4: Implementering -

real life test (5 mdr)

Fase 5: Konklusion og

afrapportering og indstilling til


(2,5 mdr.)

Fase 2: Konceptmodning

(5 mdr.)

Fase 3: Test i stor skala (5 mdr.)

Fase 4: Implementering -

real life test (5 mdr.)

Fase 5: Konklusion og afrapportering

og indstilling til indkøb (0,5 mdr.)

79

Analyse af testresultater, konklusion, kort afrapportering og indstilling af app løsningen til indkøb.

Revideret scope: 2 a+b: 2x7 mdr.

Modul A: (7 mdr.) Fase 1: Projektopstart:


Datasikkerhed og mulig certificering til medicinsk devise Fase 2: Konceptmodning:



2 iterative loops til udvikling af instruktions-, og udd. materiale til patienter, pårørende, klinikere Fase 3: Test i stor skala:

Test af færdig løsning incl. Instruktion, uddannelse og drifts setup. 20-30 patienter på 2 test sites.

Start ansøgnings scope til modul B. Fase 4: Konklusion, afrapportering, ansøgning om modul B

• Analyse af testresultater, konklusion, kort afrapportering og projekt ansøgning til modul B

Modul B: (7 mdr.)

Fase 1: Projektopstart:

Genoptag samarbejde med 2 test sites, kliniker, patienter samt etablering af yderligere 1 testsite Fase 2: Opstart implementering

Løbende rekruttering af 50-75 patienter på hvert test site Fase 3: Implementering - real life test

150-225 patienter benytter app’en i 3 mdr.

Løsningen serviceres overvejende af privat part Fase 4: Konklusion, afrapportering indstilling til indkøb

• Analyse af testresultater, konklusion, kort afrapportering og indstilling til indkøb.

Fase 1: Projektopstart (1,5 mdr.)

Fase 2: Konceptmodning (2 mdr + 2 mdr overlap)

Fase 3: Test i stor skala ( 3 mdr + 2 mdr overlap)

Fase 4: Konklusion, afrapportering og

ansøgning til modul B (0,5 mdr)

Fase 1 : Projektopstart (1,5 mdr)

Fase 2: opstart implementering (2

mdr)

Fase 3: implementering - real life test (3 mdr)

Fase 4: Konklusion, afrapportering og

indstilling til indkøb (0,5 mdr)

80

14. Oversigt over scope for projektmodeller hjertesvigt 2.0

Op

rin

de

ligt

sco

pe

Re

vid

ere

t sc

op

e 1

Re

vid

ere

t

sco

pe

2 A

+ B

Fordele og ulemper

A

B

Tidsforbrug 18

mdr. 12

mdr. 7

mdr. 7

mdr Omkostning:

Sygeplejerskeresurser (gennemsnitligt fordelt på perioden)

0,75 0,6 0,6 0,6 Oprindeligt scope: 1.910.000 kr. Revideret scope for projektmodel 1: 1.490.000 kr. Revideret scope for projektmodel 2 a+b: 1.331.000 kr. PFI resurser. 2 PFI medarb.

(gennemsnitligt fordelt på perioden)

0,8 0,9 1 1

PROJEKTOPSTART

Etablering af projektgruppe

Rekrutteing af patienter og pårørende

Datasikkerhed og mulig certificering

Oprindeligt scope: I kraft af at Hjertesvigtsappen er en app med afgrænsede og klare funktioner er den velegnet som læringscase i forhold til at opbygge kompetencer i PFI i forbindelse med arbejdet med apps i Region Sjælland. Kompetencer der er nødvendige uanset om regionen udvikler app´s selv eller vælger at købe eksisterende løsninger. Revideret scope 1+2: Ikke muligt at udføre sporet omkring app's, datasikkerhed og certificering i regionen, grundet begrænset projektperiode.

KONCEPTMODNING

3 loops til udv. af app funktion + brugervenlighed

Med 3 loops for hvert udviklings trin, vil det være muligt at sikre at appens funktioner, design af interface og brugervenlighed, blever gennemprøvet og testet for at opnå den bedst mulige løsning. Dermed vil det ved projektets afslutning være forventeligt at både app, introduktions og undervisningsmateriale er i en version der er klar til implemnetering og brug i praksis

3 workshops

3 loops til udv. af intro og udd. materiale

2 loops til udv. af app funktion + brugervenlighed

Med 2 loops vil det ikke være muligt at sikre at alle app' ens funktioner bruger interface har den optimale brugervenlighed og anvendelighed. Det må forventes at der C

81

2 workshops - patienten som partner, co-creation

efter projektforløbet vil være elemeter der har brug for yderligere udvikling og afprøvning. Dette er gældende for både af app, introduktion og undervisningsmateriale.

2 loops til udv. af intro og udd. materiale

TEST I STOR SKALA

Test i stor skala 2 test-site => 30-50 patienter

Flere testpersoner giver større validitet.

Test i stor skala 2 test-site => 20-30 patienter

Færre testpersoner giver begrænset validitet, men større sikkerhed for at nå målet om antallet af testpersoner. Ifølge sygeplejeske Britta Remomtiussen er validitet afgørende for at de vil bruge løsningen efterfølgende.

IMPLEMENTERING

Implementerings periode 5 mdr

5 mdr. implementeringsperiode vil give et mere reelt billede af patienternes brugsmønster og større validitet for det forventede besparelsespotentiale.

Implementering på 4 testsite + 200-300 testpersoner

4 testsite giver større sikkerhed for at antallet af testpersoner opnås.

Implementerings periode 3 mdr

På kortere implementeringstid er det ikke realistisk at kunne benytte 4 testsite, samt at rekrutteringen af patienter samtidig må forventes at være mindre en ved gennemførsel af et længere implementeringsforløb. Dette har betydning for validiteten, samt verificering af det forventede besparelsespotentiale. Samtidig vil en kortere implementeringsperiode givetvis nemmere kunne fastholde og motivere klinikere i perioden.

Implementering på 2- 3 testsite + 150-200 testpersoner

Færre testsites giver større usikkerhed på om det ønskede antal patienter kan rekrutteres.

AFRAPPORTERING

2 uger til afrapportering

C

C

C

82

15. Budget for projektmodeller – oprindeligt og reviderede scope

Foreløbigt budget for hjertesvigt 2.0 - for alle scopemodeller

Udgiftsposter Oprindeligt scope Revideret scope 1 Revideret scope 2

(A+B)

Projektledelse og projektmedarbejder, PFI

600.000 450.000 291.667

Frikøb af sundhedsfagligt personale 400.000 300.000 300.000

Rejser, møder, workshops, PR, uddannelse, seminar

100.000

80.000

80.000

Udvikling og driftsomkostninger, IT løsning og udstyr

750.000 600.000 600.000

Afrapportering 30.000 30.000 30.000

Revision 30.000 30.000 30.000

I alt 1.910.000 1.490.000 1.331.667

83

16. Business model canvas Foreløbig version. 30.3.2016: Det er under afklaring hvilke projekt scope der ønskes at arbejdes

videre med – scope for projektmodellerne er vedlagt som bilag 13 +14)

http://www.dp.dk/wp-content/uploads/business_model_canvas-dansk-03.pdf

http://www.dp.dk/wp-content/uploads/business_model_canvas-dansk-03.pdf

HJERTESVIGT - Region Sjælland...En workshop med hjertesvigtspatienterne og deres pårørende...

Documents

Transcript of HJERTESVIGT - Region Sjælland...En workshop med hjertesvigtspatienterne og deres pårørende...